Indledning LOKALPLAN Lokalplanens formål

Transkript

1 Indledning Miljørapporten er udarbejdet i tilknytning til Silkeborg Kommunes forslag til lokalplan for et parkeringsanlæg under Torvet i Silkeborg. 1.1 Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for at etablere et parkeringsanlæg under Torvet i Silkeborg, som skal udformes, så det bliver lyst, attraktivt og let tilgængeligt. Der skal skabes mulighed for trafikal og visuel sammenhæng med en parkeringskælder under et fremtidigt butikscenter syd for Torvet. Anlæg på terræn skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til en flexibel indretning og anvendelse af Torvet, samt med respekt for de vigtige sigtelinjer fra Vestergade til kirken, fra Søndergade til Odd Fellow Palæet og kontakten mellem det gamle rådhus og kirken. LOKALPLAN

2 1.2 Lovgrundlag og afgrænsning af miljøvurderingen Denne miljørapport er udarbejdet efter reglerne i Miljøvurderingsloven. Ifølge loven skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Lokalplanforslaget er omfattet af bilag 4 punkt 10b: Infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Silkeborg Kommune har på baggrund af en screening af planforslagets mulige miljøpåvirkninger besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget. Miljøvurderingen skal omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Der er gennemført en afgrænsning (scoping) af de parametre planforslaget kan have væsentlige indvirkning på, og på den baggrund er det besluttet at miljøvurderingen skal omfatte: Gener i anlægsfasen på og omkring Torvet, herunder støj, støv, vibrationer, grundvandssænkning og trafik. Gener i driftsfasen, herunder trafikbelastning og støj. Frigivelse af parkeringsarealer til andre formål. Mulighed for nye og bedre vejadgangs- og parkeringsforhold for midtbyen. Derudover vurderes påvirkninger på bymiljøet. Før den endelige afgrænsning af miljøvurderingen er berørte myndigheder hørt. Silkeborg Kommune har hørt Århus Stiftsøvrighed, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen. Høringssvarene indeholder en række forslag til afværgende foranstaltninger m.v. som indgår i miljøvurderingen. I forhold til miljøvurderingens afgrænsning giver høringssvarene dog ikke anledning til ændringer, da de forhold, der nævnes, allerede indgår i de parametre, Silkeborg Kommune har fastlagt. Desuden har Århus Stiftsøvrighed fremsat ændringsforslag om at flytte byggefelt til elevatorskakt, toiletbygning mv på den østlige del. Link til: Lov om miljøvurdering af Planer og programmer, LBK nr. 936 af 24/09/2009 med senere ændringer. LOKALPLAN

3 Resume af miljørapport I miljørapporten beskrives de væsentligste miljømæssige konsekvenser af lokalplan for parkeringsanlæg under Torvet. Lokalplanen giver mulighed for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg med plads til ca. 235 p-pladser i 2 niveauer under terræn eller ca. 360 p-pladser i 3 niveauer under terræn. Som led i anlægsarbejdet kan Torvets belægning udskiftes og indretningen renoveres/fornyes. Lokalplanen er indholdsmæssigt i overensstemmelse med mål og retningslinjer i Kommuneplan og Trafikplan Lokalplanens anlæg skal have sammenhæng med en parkeringskælder under et fremtidigt butikscenter ved Føtex og lokalplan for ny bebyggelse, tunnel mv ved Lille Søgade. 2.1 Gener i anlægsfasen - vibrationer, støv, støj og trafik Der er foretaget vurderinger af, hvordan anlægsarbejdet kan påvirke omgivelserne med vibrationer, støj, støv og trafik. Da projektet forventes gennemført af en privat bygherre, er vurderingen ikke foretaget på baggrund af en konkret anlægsbeskrivelse. Silkeborg Kommune skønner, at anlægsperioden vil vare mindst 1-1½ år. I anlægsfasen vil der forekomme gener på og omkring Torvet. Generne opstår som følge af udgravning, anlægsarbejde, bortkørsel af jord og tilkørsel af byggematerialer. Der er gennemført en geoteknisk risikovurdering af COWI. Af hensyn til vibrationer vurderes det mest hensigtsmæssigt, at etablere en tæt spunsvæg omkring hele byggegruben, alternativt en sekantpælevæg eller lignende ved udgravning til 3 niveauer. Spunsvæggen bør holdes mindst 5 m fra facaderne af de eksisterende fredede bygninger. Spunsvæggene bør nedbringes ved anvendelse af presning. Ramning og nedvibrering af spuns vil resultere i rystelser, som kan give sætninger i bygninger funderet direkte på sand, og bør ikke anvendes på denne lokalitet. Afgrænsningen af p-kælderen er i lokalplanforslaget fastlagt så der kan holdes en afstand fra p-kælderen til nærmeste facader på ca. 7 m, hvilket er mere end de anbefalede 5 meter. Dog vil udgravning til rampeanlæg under Østergade skulle udføres tættere på de omkringliggende ejendomme. Dette skal der tages højde for i anlægsfasen. Tunnellen til Lille Søgade forudsættes gennemført ved at forstærke de eksisterende, ældre bygningers fundament og udføre tunnellen ved presning. Dette er en skånsom måde at udføre tunnellen på, men det vil ikke være uden risiko for revner på bygningerne. Bygge- og anlægsarbejder medfører transporter med jord og byggematerialer, der vil belaste Torvet, vejnettet omkring Torvet og tilkørselsvejene. Det vurderes, at der skal gennemføres tunge transporter til og fra byggepladsen i alt. Det forudsættes, at tilkørselsvejene til anlægsarbejderne sker via Østergade og Fredensgade til Christian 8.s. Vej eller via Rådhusgade. Evt. vil byggepladstrafikken blive tilrettelagt som ensrettet, for at fremme en hensigtsmæssig afvikling. Hvis anlægsperioden strækker sig over minimum et år, hvor transporten fordeles jævnt over 300 hverdage, vil antallet af transporter pr. hverdag udgøre mellem 33 og 47 kørsler, eller kørsler, såfremt trafikken ensrettes. Dette svarer til en forøgelse af den tunge trafik på Christian 8.s Vej og Østergade med ca. 5 % og for Rådhusgade og Fredensgade med op til ca. 40 % i anlægsperioden. Den øgede tunge trafik i området, som anlægsarbejderne medfører, vil kunne opleves generende for folk, der færdes i området samt for beboere og forretningsdrivende ved Torvet og tilkørselsvejene. På Torvet, Fredensgade og Rådhusgade vil stigningen opleves mere markant end på de øvrige veje, da udgangspunktet her i dag er en betydeligt lavere trafikmængde. I anlægsperioden vil der være byggepladsstøj fra entreprenørmaskiner, byggeaktiviteter og transport af materialer til og fra byggepladsen. Støvgener kan forekomme, når der foretages gravearbejde og jordtransport i tørre perioder. Bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes til Silkeborg Kommune, og kommunen kan fastsætte vilkår for aktiviteten, herunder pladsens indretning, støjafskærmning samt regulering over døgnet/ugen af hensyn til belastningen af omkringliggende ejendomme mv. Ved at begrænse anlægsaktiviteterne om aftenen og i weekenden vil belastningen af omgivelserne blive mindre LOKALPLAN

4 i anlægsperioden, men til gengæld kan det medføre, at anlægsperioden forlænges. 2.2 Håndtering af jordaffald Da området som byzonejord er områdeklassificeret i henhold til jordforureningsloven forudsættes jorden som udgangspunkt at være lettere forurenet. Det kan ikke udelukkes, at de aktiviteter, der har været på arealet gennem tiden har medført forurening. Hvis det viser sig, at jorden er forurenet, skal den håndteres efter gældende regler. Der foreligger ikke endnu jordanalyser, der afklarer jordens beskaffenhed og eventuelle forureningsgrad. Opgravet jordaffald bør som udgangspunkt anskues som råstoffer og tilstræbes genanvendt i det omfang, at der ikke er tale om forurenet materiale. Opgravet sand og grus kan eventuelt anvendes til bundfyld i vejkasser og parkeringsarealer eller eventuelt indgå i støjvolde ved vejprojekter. Ud fra den foreliggende viden om jordaffaldet er der ikke nærmere kendskab til forurening. Såfremt det viser sig, at der er forurenet jord, skal bortkørsel og behandling af jordaffald ske i henhold til gældende regulativer, og det vurderes derfor ikke at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser. Bortkørsel af jord skal anmeldes til kommunens miljøafdeling i forbindelse med anlægsarbejdet, jf. jordforureningslovens 50. Der skal udtages dokumentationsprøver til analyse. I miljørapporten foreslås ikke særlige afværgende foranstaltninger, da affaldshåndteringen reguleres via gældende regulativer. 2.3 Grundvandssænkning Der er gennemført geotekniske undersøgelser af Rambøll og geoteknisk risikovurdering af COWI i forbindelse med undersøgelse af mulighederne for parkeringsanlægget. Vurderingerne af forholdet vedr. grundvandssænkning stammer fra disse rapporter og omfatter konsekvenserne ved parkeringskælder i henholdsvis 2 og 3 niveauer under terræn. For parkeringskælder i 2 niveauer vurderes risikoen ved grundvandssænkning at være minimal, hvis der først etableres en tæt spuns omkring byggegruben. Spunsen føres ca. 1-2 m ned i silt/lerlaget som adskiller de sekundære vandspejl fra det primære vandspejl, og derefter foretages en grundvandssænkning med filterboringer inde i den tætte byggegrube. Det betyder, at der kun fjernes det vand, der ligger inde i byggegruben og ikke noget eller meget minimalt vand udenfor. I driftsfasen etableres, under kældergulvet i ca. kote +20,5 m, et drænlag, som der drænes fra i hele parkeringskælderens levetid, hvorved grundvandspejlet permanent sænkes til kote +20,5 m. Da det kun bliver en sænkning på ca. 0,5 m i forhold til grundvandspejlets niveau i dag og dermed inden for det, der må betegnes, som den naturlige årstidsvariation, vurderes denne dræning ikke at påvirke de omkringliggende konstruktioner. For parkeringskælder i 3 niveauer anbefales det, af hensyn til omkringliggende bygninger og en nærliggende forurening på Godthåbsvej ca. 250 m fra Torvet, at udgravningen til parkeringskælderens anden og tredje niveau foretages vådt fra grundvandspejlet ned til udgravningsniveauet. Derefter udstøbes det nederste kældergulv ved anvendelse af undervandsbeton. Det skønnes, at kældergulvet skal være ca. 3 m tykt for at kunne modstå vandtrykket, således det undgås, at der skal udføres forankring af kældergulvet med jordankre. Når nederste kældergulv er udstøbt, tømmes byggegruben for vand, og parkeringskælderen kan støbes tørt på traditionel vis. Med denne løsning, vil der ikke være behov for permanent grundvandssænkning/dræning. Afledningen af grundvand kan ske til det kommunale kloaksystem enten til spildevandssystemet eller til recipient via regnvandssystemet. Konsekvenserne for kloaksystem og recipient afhænger af, om grundvandet er forurenet. I miljørapporten foreslås ikke afværgende foranstaltninger udover de beskrevne løsningsforslag, der er valgt ud fra en vurdering af de metoder, der bedst tilgodeser hensynet til de omkringliggende bygninger og risikoen for spredning af en eventuel jordforurening. 2.4 Trafik og trafikstøj i driftsfasen Vejadgang til parkeringskælderen sker fra Lille Søgade, og COWI har i forbindelse med lokalplan fra 2009 gennemført trafikale vurderinger af trafikken i området i LOKALPLAN

5 Konklusionerne af disse beregninger og vurderinger er, at det er nødvendigt at aflaste Søvej og Lille Søgade for at afvikle trafikken til og fra p-kælderen herunder gennem rundkørslen ved krydset Søgade/Rådhusgade. Anlæg af Drewsensvej øst og vest vil give denne aflastning. Da der forventes øget trafik ad Søvej, Søgade og Rådhusgade, er det således også her, der forventes større trafikstøj, jf. COWIs beregninger. For eksisterende bebyggelse er støjniveauet ved facaderne allerede i dag et stykke over grænseværdien på LDEN 58 db for boliger mv. og LDEN 63 db for kontorer og lign. Den forøgede støjbelastning vil være størst uden gennemførelse af Motorvejens Kombilinje og Drewsensvej vest og øst, men ændringen vil næppe være hørbar. Området, hvor støjbelastningen forøges er omfattet af lokalplan og den nye bebygggelse, der planlægges heri. Lokalplan indeholder bestemmelser til at minimere støj på den nye bebyggelse, som samtidig vil afskærme støjen for noget af den eksisterende bebyggelse ved Rådhusgade. I miljørapporten foreslås ingen afværgende foranstaltninger, da disse er beskrevet i miljørapporten til lokalplan Parkering i Silkeborg Midtby Lokalplanen er i overensstemmelse med Byrådets mål i Trafikplan 2009 og Kommuneplan om at sikre nye og bedre vejadgangs- og parkeringsforhold i bymidten og at frigive arealer til andre formål. Med etablering af op til 360 p-pladser under Torvet er der mulighed for at frigive parkeringsarealer andre steder i bymidten. Arealerne der kan frigives, vurderes at være særdeles attraktive til nye byformål. De konkrete anvendelser og byggemuligheder fastsættes og vurderes gennem lokalplanlægning for de enkelte områder. I miljørapporten foreslås således ingen afværgende foranstaltninger, da de mere konkrete forhold om anvendelser, byggemuligheder og tilpasning til eksisterende byggeri og anvendelse kan fastsættes gennem lokalplanlægningen for de enkelte parkeringsarealer, der frigives. 2.6 Bymiljø Lokalplanen fastsætter ikke detaljerede bestemmelser for Torvets indretning med hensyn til belægninger, terrænregulering, byinventar, belysning mv, da det løses i forbindelse med efterfølgende detailprojektering, men lokalplanen fastsætter en række principper for indretningen, samt placering og udformning af visse elementer som bygninger til trapper og elevatorer, lysindtag, sigtelinjer, skiltning mv. Det vurderes, at lokalplanens krav og principper for indretning og udformning af Torvet i tilstrækkelig grad sikrer såvel private som offentlige interesser i Torvets funktion og indretning, herunder de æstetiske og kulturhistoriske interesser, der knytter sig til pladsen og dets omgivelser. I anlægsfasen vil aktiviteterne på Torvet ikke kunne foregå i samme udstrækning som i dag, og det vil heller ikke kunne udelukkes, at der vil være gener for de erhvervsdrivende og kirken omkring Torvet. Det foreslås at give fyldig information om anlægsarbejdet og dets fremdrift f.eks. på website og med skilte på Torvet. Det vil kunne forbedre færdselsmulighederne på og til Torvet, hvis en del af parkeringskælderen anlægges som første etape og Torvet delvist retableres på terræn bl.a. for at sikre vejadgang til kirken og for redningskøretøjer langs den nordlige facade til Hotel Dania. COWI har i samarbejde med Silkeborg Kommune vurderet 3 mulige forslag til at etapedele anlægsarbejdet, der omfatter: Forslag A: P-kælderens rampe etableres som 1. etape og retableres. Forslag B: P-kælderens rampe og den østlige del af Torvet etableres som 1. etape og retableres. Forslag C: Den vestlige del etableres som 1. etape og retableres. Fordelen ved forslag B og C er, at retableringen af en større del af Torvet fremrykkes og kan tages i brug før hele anlægget er færdigt. Se dokumenterne: Lokalplan Miljøvurdering af lokalplan Lokalplan nr støj fra vejtrafik, teknisk notat Screeningsskema til miljøvurdering af lokalplan LOKALPLAN

6 Geoteknisk Undersøgelse Geoteknisk Risikovurdering Vurdering af etapeopdeling af udførelsesfasen. Jordstyringsregulativ LOKALPLAN

7 Overvågning Overvågningen af planforslagets miljøpåvirkninger skal så vidt muligt følge den overvågning som Silkeborg Kommune i øvrigt foretager som plan- og miljømyndighed. Af særlige overvågningstiltag i forbindelse med anlægsfasen, herunder nedbringning af spuns, anbefales det, at der laves vibrationsmålinger på ejendommene omkring Torvet. Vibrationsmålingerne kan suppleres med besigtigelse af ejendommene før anlægsarbejdet igangsættes. Før afledning af vand fra grundvandssænkningen bør der tages prøver af vandet for at sikre den mest velegnede bortskaffelse. Der foreslås ikke overvågning af trafikforholdene. Overvågningen indgår som en del af den overvågning af trafikken, som Silkeborg Kommune i øvrigt foretager. Hvis der konstateres støj- og støvproblemer i forbindelse med anlægsarbejdet skal disse behandles efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Der foreslås ikke særlig overvågning LOKALPLAN

8 Forbindelse til andre planer 4.1 Silkeborg Kommuneplan Lokalplanområdet for lokalplan er omfattet af Silkeborg Kommuneplan og ligger i Silkeborg Bymidte indenfor det centrale butiksområde. Planområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 10- O-01 og lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens mål om at skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse. Torvet og dets omgivende bebyggelse, samt sigtelinjen fra Vestergade mod kirken er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i kommuneplanen. 4.2 Trafikplan 2009 Trafikplan 2009 for Silkeborg Kommune omhandler bl.a. at forlænge Drewsensvej mod vest og øst. Endvidere er det målet at etablere færre og større parkeringspladser og sikre parkeringsmuligheder for beboere i Silkeborg Midtby. 4.3 Lokalplaner Området er ikke lokalplanlagt. 4.4 Sektorplanlægning Planområdet er omfattet af spildevandsplan for Silkeborg Kommune, Varmeplan og Vandforsyningsplan Øvrige bestemmelser Torvet er omkranset af flere bevaringsværdige bygninger. Det gamle rådhus, som er fredet samt kirken som er omfattet af lov om folkekirken. Den vestlige del af Torvet er principielt omfattet af søbeskyttelseslinje, men er undtaget herfra, da der har været væsentlig lovlig bebyggelse på stedet før 1. september Der er ikke beskyttede naturtyper, vandløb, søer eller skov inden for planområdet. Planområdet er ikke kortlagt efter jordforureningsloven. Det er områdeklassificeret fordi byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Se planerne: Kommuneplan Trafikplan 2009 Spildevandsplan Varmeplan Vandforsyningsplan LOKALPLAN

9 0-alternativ Der er ikke arbejdet med alternativer i planforslaget for Silkeborg Torv. Miljøvurderingen omfatter derfor kun det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres, altså en fortsættelse af de eksisterende forhold i planområdet. For Silkeborg Torv vil situationen med 0-alternativet, bortset fra etablering af trappeopgange fra parkeringsanlægget, efter anlægsfasen ikke afvige fra planforslaget, da torvet med planen fastholdes som offentligt torveareal. Forskellen på planforslaget og 0-alternativet findes hovedsageligt i anlægsfasen, hvor planforslaget indebærer en periode, hvor torvet anvendelse vil blive begrænset på grund af anlægsarbejder. Med 0-alternativet vil der ikke blive etableret de p-pladser under terræn, som planforslaget giver mulighed for. Etablering af p-pladser under terræn i midtbyen er en forudsætning for kommuneplanens mål om at skabe mulighed for fortætning og byomdannelse af Silkeborg Bymidte. Denne mulighed vil blive begrænset med 0- alternativet. LOKALPLAN

10 Vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger 6.1 Gener i anlægsfasen, herunder vibrationer, støj, støv og trafik Indledning og metode Der er foretaget vurderinger af, hvordan anlægsarbejdet kan påvirke omgivelserne med vibrationer, støj, støv og trafik. Da projektet forventes gennemført af en privat bygherre, er vurderingen ikke foretaget på baggrund af en konkret anlægsbeskrivelse. I anlægsfasen vil der forekomme gener på og omkring Torvet. Generne opstår som følge af udgravning, anlægsarbejde, bortkørsel af jord og tilkørsel af byggematerialer. Vurderingen af generne i anlægsfasen foretages kvalitativt ud fra skøn over anlægsfasens længde og omfanget af transport. Silkeborg Kommune skønner, at anlægsperioden vil være på mindst 1-1½ år. Støv og støj i anlægsfasen er vurderet kvalitativt ud fra generel viden om gener i forbindelse med anlægsarbejder og områdets omgivelser. Risiko for vibrationer i anlægsfasen er beskrevet i "Geoteknisk risikovurdering" (COWI, feb. 2012). Vurderingen bygger på geotekniske undersøgelser udført i 2009 og Generne som følge af begrænsning i brugen af torvet i anlægsfasen er beskrevet i afsnit 6.6 Bymiljø Beskrivelse af bestående forhold Der er ikke aktiviteter i området, som giver anledning til gener tilsvarende det, anlægsarbejdet vil medføre. Da Torvet er gågadeområde, er der ikke trafik inden for lokalplanområdet, udover gående færdsel samt vareleveringer og ærindekørsel mv Miljøvurdering VIBRATIONER Den geotekniske risikovurdering har følgende vurdering af risikoen for vibrationer: P-kælder i 2 niveauer: Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at etablere en tæt spunsvæg omkring hele byggegruben. Spunsvæggen bør holdes mindst 5 m fra facaderne af de eksisterende fredede bygninger. Spunsvæggene bør nedbringes ved anvendelse af presning. Ramning og nedvibrering af spuns vil resultere i rystelser, som kan give sætninger i bygninger funderet direkte på sand, og bør ikke anvendes på denne lokalitet. P-kælder i 3 niveauer: Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at etablere en tæt spunsvæg omkring hele byggegruben, alternativt en sekantpælevæg eller lignende. Spunsvæggen bør holdes mindst 5 m fra facaderne af de eksisterende fredede bygninger. Spunsvæggene bør nedbringes ved anvendelse af presning. Ramning og nedvibrering af spuns vil resultere i rystelser, som kan give sætninger i bygninger funderet direkte på sand, og bør ikke anvendes på denne lokalitet. Afgrænsningen af p-kælderen er i lokalplanforslaget fastlagt så der kan holdes en afstand fra p-kælderen til nærmeste facader på ca. 7 m. Dette giver mulighed for at holde den anbefalede afstand på mindst 5 m. fra facaderne. Dog vil udgravning til rampeanlæg ved Østergade skulle udføres tættere på de omkringliggende ejendomme. Dette skal der tages højde for i anlægsfasen. Som led i projektet kan etableres en tunnel fra Lille Søgade til parkeringskælderen. Tunnellen anlægges på baggrund af lokalplan , men hænger sammen med anlæggelse af parkeringskælderen under Torvet, som omfattes af lokalplan Tunnellen til Lille Søgade føres under eksisterende ældre, bevaringsværdige bygninger. Det er vigtigt at afklare LOKALPLAN

11 bygningernes funderinger, og at sikre disse bygningers stabilitets- og bæreevneforhold ikke svækkes under udgravningen. Tunnellen forudsættes gennemført ved at forstærke bygningernes fundament og udføre tunnellen ved presning. Dette er en skånsom måde at udføre tunnellen på, men det vil ikke være uden risiko for revner på bygningerne. TRAFIK Bygge- og anlægsarbejder medfører transporter med jord og byggematerialer. Transporten vil belaste Torvet, vejnettet omkring Torvet og tilkørselsvejene. Omfanget af jord, der skal udgraves, er i den geotekniske risikovurdering beregnet til m3 ved p-kælder i 2 niveauer og m3 ved kælder i 3 niveauer. Dette svarer til jordtransporter for p-kælder i 2 niveauer og jordtransporter for p-kælder i 3 niveauer. Det forudsættes, at byggematerialer der skal tilkøres og jord, der opgraves, skal transporteres med lastbiler via Østergade og Fredensgade til Christian 8.s. Vej eller via Rådhusgade. Evt. vil byggepladstrafikken blive tilrettelagt som ensrettet, for at fremme en hensigtsmæssig afvikling. Trafikken på de berørte veje fremgår af afsnit om trafik i driftsfasen: Christian 8.s Vej, syd f/østergade biler/døgn Christian 8.s Vej, nord f/østergade biler/døgn Christian 8.s Vej, nord f/søvej biler/døgn Østergade biler/døgn Fredensgade 600 biler/døgn Rådhusgade 410 biler/døgn Omfanget af trafik, som tilkørsel af byggematerialer vil generere, kan ikke estimeres, fordi der ikke foreligger et konkret anlægsprojekt. Med den antagelse, at tilkørsel af byggematerialer vil medføre trafik i samme omfang som bortkørsel af jord, vil anlægstrafikken udgøre tunge transporter til og fra byggepladsen svarende til kørsler i alt. Der foreligger ikke oplysninger om andelen af tung trafik på de berørte veje, men som tommelfingerregel regnes med en andel på 10 %, hvis der ikke foreligger konkrete opgørelser, dvs. at antallet af lastbiler på de berørte veje er mellem 163 og 298 lastbiler pr. døgn. Hvis anlægsperioden strækker sig over minimum et år, hvor transporten fordeles jævnt over 300 hverdage, vil antallet af transporter pr. hverdag udgøre mellem 33 og 47 kørsler, eller kørsler, såfremt trafikken ensrettes. Dette svarer til en forøgelse af den tunge trafik på Christian 8.s Vej og Østergade med ca. 5 % og for Rådhusgade og Fredensgade med op til ca. 40 % i anlægsperioden. Det skal bemærkes, at beregningen ovenfor er baseret på usikkerhed både om transportens omfang og anlægsperiodens længde. Den øgede tunge trafik i området, som anlægsarbejderne medfører, vil kunne opleves generende for folk, der færdes i området samt for beboere og forretningsdrivende ved Torvet og tilkørselsvejene. På Torvet, Fredensgade og Rådhusgade vil stigningen opleves mere markant end på de øvrige veje, da udgangspunktet her i dag er en betydeligt lavere trafikmængde. STØJ I anlægsperioden vil der være byggepladsstøj fra entreprenørmaskiner, byggeaktiviteter og transport af materialer til og fra byggepladsen. STØV Støvgener kan forekomme, når der foretages gravearbejde og jordtransport i tørre perioder Afværgende foranstaltninger Bygge- og anlægsarbejder skal anmeldes til Silkeborg Kommune, jf. reglerne i bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter. Af hensyn til belastningen af omkringliggende ejendomme mv, kan Silkeborg Kommune fastsætte vilkår for aktiviteten, herunder pladsens indretning, støjafskærmning LOKALPLAN

12 samt regulering over døgnet/ugen. Ved at begrænse anlægsaktiviteterne om aftenen og i weekenden vil belastningen af omgivelserne blive mindre i anlægsperioden, men til gengæld kan det medføre, at anlægsperioden forlænges. De mest brugte vejledende grænser for støj fra bygge- og anlægsarbejder er: Mandag - fredag kl : 70 db(a) Udenfor dette tidsrum samt helligdage: 40 db(a) Støjens spidsbelastning om natten: 55 db(a) Krav om overholdelse af disse grænseværdier kan medføre at arbejdet kun kan udføres i perioden mandag - fredag kl og dette kan forlænge anlægsperioden. Valg af afværgende foranstaltninger skal således ske ud fra en afvejning af, hvad der samlet set begrænser generne for området mindst; en begrænsning af generne om aftenen/natten og i weekenden i anlægsperioden eller en anlægsperiode, hvor der tillades aktiviteter om aftenen/natten og i weekenden for at opnå at anlægsperioden bliver så kort som mulig. Støvgener fra jordarbejder og -transport kan mindskes ved renholdelse af kørearealer og evt. befugtning af byggepladsen i tørre perioder. Der foreslås ikke afværgende foranstaltninger vedr. vibrationer ud over det der fremgår af den geotekniske risikovurdering. 6.2 Håndtering af jordaffald Indledning og metode Dette afsnit beskriver krav og muligheder for bortskaffelse af jordaffald fra anlægsarbejdet. Vurderingen bygger på antagelse om jordens beskaffenhed og krav til håndtering af jordaffald, som er fastsat i Silkeborg Kommunes Jordstyringsregulativ. Omfanget af jordkørsler og de gener, der er forbundet med udgravning og bortkør-sel i form af vibrationer, støj, støv og trafik er behandlet i afsnit Beskrivelse af bestående forhold Rambøll har i 2011 gennemført geoteknisk undersøgelse af 10 boringer på Torvet. Undersøgelsen viser, at der under det øverste lag af sand er truffet et varierende indhold af grus og sten. Herunder træffes grus og sand, som ca meter under terræn underlejres af et silt/lerlag til ca meter under terræn. I forbindelse med efterfølgende geologiske prøvebeskrivelse i laboratoriet er der ikke visuelt eller lugtmæssigt konstateret miljøfremmende stoffer, bortset fra asfalt og tegl i to af boringerne. Den geotekniske rapport udgør dog ikke en jordforureningsundersøgelse. Der foreligger ikke endnu jordanalyser, der afklarer jordens beskaffenhed og eventuelle forureningsgrad. Da området som byzonejord er områdeklassificeret i henhold til jordforureningsloven forudsættes jorden som udgangspunkt at være lettere forurenet Miljøvurdering Området er ikke kortlagt efter jordforureningsloven. Det kan ikke udelukkes, at de aktiviteter, der har været på arealet gennem tiden har medført forurening. Hvis det viser sig, at jorden er forurenet, skal den håndteres efter gældende regler. Opgravet jordaffald bør som udgangspunkt anskues som råstoffer og tilstræbes genanvendt i det omfang, det er muligt. Opgravet sand og grus kan eventuelt anvendes til bundfyld i vejkasser og parkeringsarealer eller eventuelt indgå i støjvolde ved vejprojekter. Silkeborg Kommune har fastsat retningslinjer i Jordstyringsregulativet, der bl.a. indeholder retningslinjer for genanvendelse af lettere forurenet jord under nærmere betingelser og om bortskaffelse af forurenet jord. LOKALPLAN

13 Ud fra den foreliggende viden om jordaffaldet er der ikke nærmere kendskab til forurening. Såfremt det viser sig, at der er forurenet jord, skal bortkørsel og behandling af jordaffald ske i henhold til gældende regulativer, og det vurderes derfor ikke at medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser Afværgende foranstaltninger Da arealet er områdeklassificeret, skal bortkørsel af jord anmeldes til kommunens miljøafdeling i forbindelse med anlægsarbejdet, jf. jordforureningslovens 50. Der skal udtages dokumentationsprøver til analyse. Affaldshåndteringen reguleres via gældende regulativer og medfører ikke i sig selv behov for særlige afværgeforanstaltninger. 6.3 Grundvandssænkning Indledning og metode I forbindelse med vurdering af mulighederne for etablering af parkeringsanlægget er der udført geotekniske undersøgelser samt en geoteknisk risikovurdering, herunder en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved grundvandssænkning. Vurderingen omfatter konsekvenserne ved etablering af parkeringskælder i hhv. 2 og 3 niveauer Beskrivelse af bestående forhold Der er ikke igangværende anlægsprojekter med grundvandssænkning i området i dag Miljøvurdering Den geotekniske risikovurdering indeholder følgende vurdering vedr. grundvandssænkning i hhv. anlægs- og driftsfasen. PARKERINGSKÆLDER I 2 NIVEAUER Anlægsfase Da udgravningsniveauet er beliggende over silt/lerlaget, kan parkeringskælderen etableres ved at foretage en grundvandssænkning inde i byggegruben til kote +18,5 m, hvorefter der udgraves med anlæg inden for byggegruben til nederste kældergulv, som udstøbes i sektioner, og anvendes til nederste afstivningsniveau, mens etageadskillelsen mellem øverste og nederste kælderniveau etableres. Som supplement til denne vurdering er der indhentet følgende supplerende vurdering af risikoen for omkringliggende bebyggelse: For parkeringskælder i 2 niveauer vurderes risikoen ved grundvandssænkning at være minimal, hvis metoden, som er nævnt ovenfor følges. Dvs. der først etableres en tæt spuns omkring byggegruben, spunsen føres ca. 1-2 m ned i silt/lerlaget som adskiller de sekundære vandspejl fra det primære vandspejl. Derefter foretages der en grundvandssænkning med filterboringer inde i den tætte byggegrube. Filterboringerne er forudsat til 14 m, dvs. de når kun ned til silt/ler laget. Det betyder, at der kun fjernes det vand, der ligger inde i byggegruben og ikke noget eller meget minimalt vand udenfor. Driftsfase Under kældergulvet i ca. kote +20,5 m etableres et drænlag, som der drænes fra i hele parkeringskælderens levetid, hvorved grundvandspejlet permanent sænkes til kote +20,5 m. Da det kun bliver en sænkning på ca. 0,5 m i forhold til grundvandspejlets niveau i dag og dermed inden for det, der må betegnes, som den naturlige årstidsvariation, vurderes denne dræning ikke at påvirke de omkringliggende konstruktioner. Det er ikke beregnet, hvor meget grundvand der skal bortpumpes i hht. anlægs- og driftsfasen. PARKERINGSKÆLDER I 3 NIVEAUER Anlægsfase Da udgravningsniveauet er beliggende tæt på silt/lerlaget vil det være nødvendigt at sænke grundvandspejlet under silt/lerlaget for at undgå bundbrud, hvis der skal foretages en tør udgravning inde i byggegruben. En sådan grundvandssænkning vil betyde en ikke ubetydelig risiko for nabobygningerne, hvorfor den bør udføres LOKALPLAN

14 med recirkulation af grundvandet, hvis denne løsning vælges. Erfaringerne fra andre tilsvarende opgaver her i landet viser, at recirkulation kan sprede en eventuel forurening over et stort område. Da vi har kendskab til forurening på Godthåbsvej ca. 250 m fra Torvet, kan det ikke anbefales at gennemføre en recirkulation, med mindre der er dokumentation for, at forureningen på Godthåbsvej er fjernet og at der ikke ligger forurenede grunde inden for en radius af ca m. Derfor anbefales det i stedet, at udgravningen til parkeringskælderens anden og tredje niveau foretages vådt fra grundvandspejlet ned til udgravningsniveauet. Derefter udstøbes det nederste kældergulv ved anvendelse af undervandsbeton. Det skønnes, at kældergulvet skal være ca. 3 m tykt for at kunne modstå vandtrykket, således det undgås, at der skal udføres forankring af kældergulvet med jordankre. Når nederste kældergulv er udstøbt, tømmes byggegruben for vand, og parkeringskælderen kan støbes tørt på traditionel vis. Der skal fjernes ca m3 vand fra byggegruben. Driftsfase Med den løsning der bliver foreslået, vil der ikke være behov for permanent grundvandssænkning/dræning. Afledningen af grundvand kan ske til det kommunale kloaksystem enten til spildevandssystemet eller til recipient via regnvandssystemet. Konsekvenserne for kloaksystem og recipient afhænger af, om grundvandet er forurenet. Valg af afledningsmetode kan først fastsættes, når der er foretaget analyser af vandet. For ikke at forsinke anlægsarbejderne kan det anbefales, at der så tidligt som muligt i forløbet udtages prøver af vandet, så kravene til afledning kan fastlægges Afværgende foranstaltninger De beskrevne løsningsforslag er valgt ud fra en vurdering af de metoder, der bedst tilgodeser hensynet til de omkringliggende bygninger og risikoen for spredning af en eventuel jordforurening. Ved 3 niveauer er tør udgravning i byggegruben fravalgt, fordi det vil betyde en betydelig risiko for nabobygninger. Recirkulering er fravalgt for at undgå spredning af eventuel forurening. Der foreslås ikke yderligere afværgende foranstaltninger. 6.4 Trafik i driftsfasen, herunder trafikmængde og trafikstøj Indledning og metode Vurdering af trafik i driftfasen bygger på de undersøgelser, der blev gennemført i forbindelse med lokalplan i Disse undersøgelser indeholder en miljøvurdering af vejbetjeningen for de byggemuligheder lokalplan giver mulighed for, samt parkeringskælder under Torvet. Den trafikale vurderings forudsætninger forudsætter følgende kapacitet i parkeringskældre under Torvet, ved Rådhuset og under Torvecentret i Silkeborg: Parkering under Torvet (maksimalt) ca. 360 p-pladser Parkering under nyt butikscenter ca. 660 p-pladser - fordelt på: Torvecentret (2 x 115 p = ca. 230 p-pladser) Føtex (2 x 215 p = ca. 430 p-pladser) Parkering ved Rådhus ca. 400 p-pladser I alt ca p-pladser Lokalplanforslaget, som denne vurdering omfatter, giver mulighed for etablering af 360 pladser ved etablering af en p-kælder i 3 niveauer. Trafikvurderingen og støjberegningerne fra 2009 af op til 600 p-pladser under Torvet er derfor udtryk for en "worst-case" i forhold til det lokalplanforslaget giver mulighed for Beskrivelse af bestående forhold Der er i dag mulighed for ærindetrafik i området samt vejadgang til ejendommene Torvet 5, og kirken. I områdets nordøstlige hjørne, for enden af Østergade, ligger en vendeplads, og i Torvets østside mod kirken, er der taxiholdeplads. Der er ikke parkeringsmuligheder på Torvet med de nuværende forhold. Der er gennemført en beregning af trafikstøj i en referencesituation 2008, hvor trafikken er baseret på LOKALPLAN

15 trafikdata fra 2007 fremskrevet med 1,8 % p.a. til De anvendte trafikdata for 2008 fremgår af tabellen nedenfor. Trafikbasis 2008 Ud fra disse trafikmængder er støjudbredelsen beregnet. Resultatet er vist på kort nedenfor. Med den nuværende trafik er støjniveauet ved facaderne i niveauet L DEN db og nogle steder op til 72 db. Facaderne er altså støjbelastet et stykke over grænseværdien på L DEN 58 db for boliger mv. og L DEN 63 db for kontorer og lign. Støjudbredelse i basissituation Miljøvurdering Etablering af parkeringsanlæg under Torvet og med forbindelse via denne parkeringskælder til yderligere 660 parkeringspladser under et kommende butikscenter, vil for Torvet efter etablering ikke medføre forøget trafik. LOKALPLAN

16 Den forøgede trafikbelastning vil forekomme ved vejadgangen fra Søvej til P-kælderen. Vurderingen af trafikafviklingen, i forbindelse med miljøvurdering af lokalplan , indeholder følgende konklusion: Af ovenstående ses, at hverken en fembenet eller en firebenet rundkørsel i krydset Søgade/Rådhusgade/Pplads ved Rådhuset/Søvej umiddelbart synes, at kunne afvikle den forventede trafik i en spidstime fra P- områderne ved Rådhuset, Torvet, Føtex og Torvecentret. For at afvikle trafikken til og fra P-pladserne er det derfor nødvendigt at fjerne en del af den gennemkørende trafik øst - vest ad Søgade - Søvej. Af COWIs trafikmodelberegninger ses, at anlæg af Drewsensvej øst og vest vil medføre en aflastning af Søvej og Søgade med mellem køretøjer i døgnet svarende til køretøjer i en spidstime. Det vurderes, at etablering af en vejadgang fra rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/P-plads ved Rådhuset/Søvej til en parkeringsplads under Torvet med forbindelse over til Føtex og Torvecentret vil forudsætte, at Drewsensvejs forlængelser mod øst og vest gennemføres, så Søvej og Søgade kan blive aflastet for uvedkommende gennemkørende trafik. Der er gennemført beregninger for følgende alternativer: Scenario , forventet trafik i år 2020 Scenario , forventet trafik i år 2020 med gennemførelse af de tre vej-projekter Kombilinien, Drewsensvej øst og Drewsensvej vest. For en nærmere beskrivelse af vejprojekterne Kombilinje, Drewsensvej øst og Drewsensvej vest henvises til Silkeborg Kommunes trafikplan Lille Søgade og Rådhusgade indgår ikke i trafikmodellen og trafikmængder er skønnet af Silkeborg Kommune. De beregnede trafikmængder er sammen med tallene for basissituationen vist i tabellen nedenfor. Trafikbelastning Støjudbredelsen ved scenario og er vist på kort nedenfor. LOKALPLAN

17 Støjudbredelse, scenario Støjudbredelse, scenario Beregningerne viser, at der der vil forekomme øget trafik og dermed øget trafikstøj ved Søvej, Søgade og Rådhusgade. For eksisterende bebyggelse er støjniveauet ved facaderne allerede i dag et stykke over grænseværdien på LDEN 58 db for boliger mv. og LDEN 63 db for kontorer og lign. Den forøgede støjbelastning vil være størst ved scenario , men ændringen vil næppe være hørbar. Trafikstøjbelastningen ændres ikke for Torvet, fordi trafikken her foregår under terræn. Området, hvor støjbelastningen forøges er omfattet af lokalplan Den nye bebyggelse, som lokalplan giver mulighed for, vil afskærme støjen for noget af den eksisterende bebyggelse ved Rådhusgade. Lokalplan indeholder bestemmelser til at minimere støj på ny bebyggelse påført fra trafik. Da trafikstøj i driftsfasen er vurderet i forbindelse med lokalplan , der omfatter det område, hvor LOKALPLAN

18 støjbelastningen forøges, er trafikstøj ikke vurderet yderligere i miljøvurderingen af lokalplanforslag nr Det skal dog bemærkes, at beregningerne der blev udført i forbindelse med lokalplan var baseret på en p-kælder under Torvet med op til 600 p-pladser, hvor projektet for p-kælderen, der er grundlag for lokalplan , giver mulighed for maksimalt 360 p-pladser. Denne forskel vurderes dog kun at medføre uvæsentlige ændringer i forhold til den beregnede trafik- og støjbelastning. CHRISTIAN 8.S VEJ De omtalte trafikvurderinger og støjberegninger ovenfor fra 2009 omfatter ikke en vejadgang til p-kældrene fra Christian 8.s Vej, som det forudsættes i kommuneplanen, fordi denne vejadgang ligger udenfor lokalplanens område. Med tunnelforbindelse fra parkeringskælderen under Torvet til parkeringskælderen under et butikscenter ved Føtex, bliver der herved mulighed for, at en del af bilerne under Torvet kan køre ind og ud på Christian 8.s Vej og modsat til Lille Søgade. Det vurderes, at dette ikke medfører væsentlige ændringer i de beregnede trafikmængder og set i forhold til trafikbelastningen af Christian 8. Vej, hvor trafikken i 2008 var på over biler/døgn, vil ændringen i trafikbelastning og heraf følgende trafikstøj ikke være mærkbar Afværgende foranstaltninger Som det fremgår af konklusionen gengivet i afsnit er der behov for en aflastning af Søvej og Søgade for at trafikken kan afvikles. Tabellen i afsnit viser den aflastning gennemførelse af vejprojekterne Kombilinjen, Drewsensvej øst og vest vil give. For afværgende foranstaltninger i forhold til trafikstøj henvises til miljørapporten for lokalplan Der foreslås ikke yderligere foranstaltninger. 6.5 Parkering i Silkeborg Midtby Indledning og metode Den nye parkeringskapacitet i midtbyen og de heraf frigivne arealer vurderes primært i forhold til mål i Trafikplan 2009 og Kommuneplan Beskrivelse af bestående forhold Der er ingen parkeringspladser på torvet i dag Miljøvurdering Med etablering af op til 360 nye offentlige p-pladser er der mulighed for at frigive parkeringsarealer i bymidten til andre formål. Ifølge Trafikplan 2009 er der knapt 3400 offentligt tilgængelige P-pladser i Silkeborg bymidte i dag fordelt således: Ca P-pladser med betaling, heraf ca. 45 % offentlige. Ca. 400 tidsbegrænsede P-pladser, heraf ca. 33 % offentlige. Ca. 800 langtids P-pladser, heraf ca. 60 % offentlige. LOKALPLAN

19 P-søgering og parkeringspladser i bymidten, fra Trafikplan Det fremgår af Trafikplan 2009, at Byrådets mål er at begrænse den parkeringssøgende trafik og sikre en bedre udnyttelse af den enkelte P-plads. Det kan bl.a. ske ved at samle parkeringen i færre og større parkeringsanlæg. Mulige steder for nye, større anlæg kunne være: Under Bindslevs Plads, under Søndertorv, under arealerne ved Søvej, under Søtorvet, ved Silkeborg Station og under Torvet. Med Kommuneplan igangsatte Byrådet endvidere planlægningen for Silkeborg Bymidte, der bl.a. har til formål at give mulighed for nye og bedre vejadgangs- og parkeringsforhold i bymidten. Hensigten hermed er bl.a. at frigive arealer til andre formål. Lokalplan er således i overensstemmelse med Byrådets mål i Trafikplan 2009 og Kommuneplan Nedenfor ses en skitse af planerne for en ny trafik- og parkeringsstruktur i Silkeborg bymidte. Underjordiske parkeringsanlæg indgår i flere bymidteprojekter, bl.a. ved den tilgrænsende karré ved Søvej, lokalplan Ved et butikscenter ved Føtex og Torvecentret bliver der mulighed for at skabe ca. 660 nye parkeringspladser. LOKALPLAN

20 Trafik- og parkeringsstruktur, Silkeborg bymidte. Gule felter viser P-arealer, der fjernes for at frigive arealer til andre formål. Grønne felter viser nye underjordiske parkeringsanlæg. Den røde linje viser underjordisk forbindelse gennem P-kælderen under Torvet og P-kælderen under et fremtidigt butikscenter. Arealerne, der frigives til andre formål, vurderes at være særdeles attraktive i forhold til nye formål, da de er helt centernære, tæt ved bymidtens udbud af arbejdspladser, butiksliv og kulturtilbud og helt tæt ved søerne. De frigivne grunde vil således alt andet lige have en forholdsvis høj markedsværdi, der vil skabe forventning om en høj udnyttelsesgrad til nye formål. De nye byggemuligheder fastsættes gennem kommune- og lokalplanlægning ud fra konkrete planlægningsmæssige vurderinger, men vil medføre forandringer i det bestående bymiljø, når hidtidige parkeringsarealer på terræn bebygges eller begrønnes. De afledte konsekvenser vurderes primært at være positive for bymiljøet og udbuddet af bolig- og erhvervs-ejendomme samt rekreative funktioner mv. med en central beliggenhed. Der kan dog konkret være tale om ændrede lys og skyggevirkninger for eksisterende boligkarréer og lignende, der helt lokalt kan medføre negative påvirkninger. Disse forhold afklares gennem lokalplanlægning for de enkelte karréer/områder Afværgende foranstaltninger Ingen særskilte foranstaltninger kan anbefales i forbindelse med lokalplan Konkrete afværgende foranstaltninger i forhold til anvendelser, byggemuligheder og tilpasning til eksisterende byggeri og anvendelse kan fastsættes gennem lokal-planlægningen for de enkelte parkeringsarealer, der frigives. 6.6 Bymiljø Indledning og metode Konsekvenserne for bymiljøet på og omkring torvet vurderes i forhold til målene i Kommuneplan Beskrivelse af bestående forhold Torvet fungerer som et af bymidtens vigtigste og mest benyttede opholdsarealer. Torvet danner rammen om en række organiserede arrangementer som f.eks. torvehandel, festivaler, julemarked, tivoli, telte, scener og kulturelle aktiviteter, foruden daglige uorganiserede møder og ophold. LOKALPLAN

21 Torvets centrale placering, der forbinder byens to oprindelige hovedgader Vestergade og Østergade, medfører at mange mennesker dagligt passerer Torvet diagonalt i deres færden i bymidten. Torvet er gågadezone, dog med mulighed for ærindekørsel til ejendommene Torvet 5, og til kirken. I områdets nordøstlige hjørne ligger en vendeplads ved Østergade, og i Torvets østside er der taxiholdeplads. Den omgivende bebyggelse, der ligger i kanten af lokalplanområdets grænse, anvendes til en række publikumsorienterede erhverv. Bygningerne anvendes hovedsageligt som butikker, restaurationer og servicefunktioner i de nederste etager, samt boliger og hotel mv. Langs især den nordlige facaderække er der udeservering, og der er udstilling af varer på arealet foran butiksfacaderne. Torvet og dets omgivende bebyggelse, samt sigtelinjen fra Vestergade mod kirken, er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i Kommuneplan Torvet er omkranset af flere bevaringsværdige bygninger samt det fredede, gamle rådhus fra 1857, der ligger som en markant bygning i Torvets vestlige del. Torvet blev renoveret i 1970'erne, og er indrettet med en kvadratisk opholdszone i hver ende af Torvet, med en stor rektangulær flade imellem. Belægningen definerer afgrænsningen af de tre rum, og består af granit i opholdszonerne og et kvadratisk mønster med granit og betonfliser på den rektangulære flade. Belægningen definerer også de tre zoner i forhold til arealerne mellem zonerne og de omkringliggende bygningsfacader. Opholdzonen mod øst er indrammet af bede med stammehæk af lindetæer. Opholdszonen mod vest, foran det gl. rådhus, er mere åben. Begge opholdszoner er indrettet med højbede i granit og vandkunst. Torvets belysningsarmaturer er placeret i kanten af de tre zoner. Der er herudover opsat tre standere med belysning i opholdszonen mod vest til belysning af det gl. rådhus og skulpturen af Drewsen, som står foran rådhusbygningens midte Miljøvurdering Torvet fastholdes i lokalplan som offentligt torveareal med de nuværende funktioner. Anlæggelsen af parkeringskælder under Torvet giver mulighed for at udskifte og omlægge belægning, beplantning og byrumsinventar mv. Lokalplanen fastsætter ikke detaljerede bestemmelser for Torvets indretning med hensyn til belægninger, niveauer, byinventar, belysning mv. Det skal løses i forbindelse med efterfølgende detailprojektering af Torvet. Lokalplanen fastsætter en række principper for indretningen og placeringen af visse elementer, bl.a.: Central aktivitetsflade, herunder krav til belægning i granit og beton, friholdelse af central aktivitetsflade med forsyning af tekniske installationer til arrangementer mv. Byggefelter for trappe- og elevatorskakt, samt toiletter, herunder bl.a. maksimal bygningshøjde på 5 m over eksisterende terræn. Placering af lysindtag for parkeringskælderen, herunder krav til materialer og transparens på trappe og elevatorbygningerne. Bestemmelser om enkelte, opstammede træer som f.eks. lind, platan og lignende bytræer. Vigtige sigtelinjer, der ikke må blokeres ved placering og udformning af byinventar, beplantning og belysning mv. på Torvet. Skiltning til kommercielle formål må kun ske i overensstemmelse med gældende Skilte- og facadevejledning for Silkeborg Kommune. Krav til indretning af minimum 100 cykel p-pladser på terræn. Det vurderes, at lokalplanens krav og principper for indretning og udformning af Torvet i tilstrækkelig grad sikrer såvel private som offentlige interesser i Torvets funktion og indretning, herunder de æstetiske og kulturhistoriske interesser, der knytter sig til pladsen og dets omgivelser. I detailprojekteringen kan der opstå behov for afklaring af visse nærmere omstændigheder i forhold til de enkelte anvendelser på og omkring Torvet, f.eks. særlige ønsker og behov til adgangsforhold, udeservering, fortovsudstilling mv. fra de erhvervsdrivende. Århus Stiftsøvrighed har som alternativ foreslået, at trappebygningen mod øst flyttes fra placering midt på pladsen 12 m. mod nordvest. LOKALPLAN

22 Eksisterende forhold med løv på lindetræerne. Foto er taget med placering foran det gamle rådhus. Udsnit af lokalplankortet, der viser, hvordan byggefeltet for den østlige trappebygning er placeret i forhold til eksisterende forhold (beplantning, kirkeplads m.m.) LOKALPLAN

23 Den mørke firkant illustrerer omfanget af en trappebygning med et omfang svarende til maksimal udnyttelse af lokalplanens bestemmelser for omfang og placering. Silkeborg Kommune vurderer, at den østlige trappe- og elevatorbygning er bedst placeret centreret i forhold til parkeringsanlæggets bredde, og så langt mod øst som muligt. Dels i forhold til parkeringskælderens indretning, og dels i forhold til Torvets mange funktioner - herunder hovedindgangen til et fremtidigt nyt butikscenter, som vil blive etableret, hvor FØTEX ligger i dag. Trappebygningen kan placeres indenfor et byggefelt ud for mellemrummet mellem kirken og ejendommen Torvet 12-14, altså ikke foran kirken. Placeringen er inden for det areal, hvor der i dag er træbeplantning på Torvet. Træbeplantningens omfang og placering skærmer for indsigten til kirken fra Torvet, når der er løv på træerne. Det vurderes derfor, at bygningen ikke vil ændre den visuelle kontakt fra Torvet til kirken væsentligt. Lokalplanen sikrer desuden, at der ikke kan etableres byggeri, beplantning, byudstyr o.lign. som forstyrrer den vigtigste sigtelinje fra Vestergade til kirken. På baggrund af Århus Stifts henvendelse, har Silkeborg Kommune bearbejdet lokalplanforslaget yderligere. Det vil ikke blive muligt at etablere offentlige toiletter på terræn i tilknytning til trappebygningen mod øst, som først planlagt, men derimod til trappebygningen mod vest. På den måde kan den østlige bygnings omfang minimeres yderligere. Lokalplanen fastsætter desuden, at trappebygningerne kun må opføres med en maksimal højde på 5 meter og med hovedparten af facaden i glas med mulighed for mindre facadepartier i andre lette og transparente materialer. ANLÆGSFASEN I anlægsfasen vil aktiviteterne på Torvet ikke kunne foregå i samme udstrækning som i dag. Det kan medføre gener for færdslen til ejendommene for både gående og for varelevering mv. I anlægsperioden vil møde- og opholdsmulighederne være indskrænket og mulighederne for arrangementer vil ikke kunne lade sig gøre. Det kan ikke udelukkes, at de indskrænkede opholds- og færdselsmuligheder i anlægsperioden vil kunne genere de erhvervsdrivende omkring Torvet i en sådan grad, at de vil kunne mærke omsætningsnedgang. Ved at udføre og retablere en del af anlægsarbejdet som første etape, vil det kunne forkorte/mindske generne for en del af Torvet - se afsnit om afværgende foranstaltninger. Anlægsarbejdet indebærer vibrationer og udgravninger under historiske bygninger, hvor der i værste tilfælde kan være risiko for, at bygninger sætter sig eller får bygningsskader. Disse forhold kan ikke reguleres af lokalplanen, men Silkeborg Kommune kan regulere dette gennem krav til anlægsarbejdets udførelse. LOKALPLAN

24 6.6.4 Afværgende foranstaltninger Det foreslås, at give fyldig information om anlægsarbejdet og dets fremdrift, f.eks. på website og med skilte på Torvet. Eventuelt kan afskærmningen udføres, så der er mulighed for at betragte anlægsarbejdet gennem vinduer, huller eller gennemsigtigt hegn og lign. Det vil kunne forbedre færdselsmulighederne på og til Torvet, hvis en del af parkeringskælderen anlægges som første etape og Torvet delvist retableres på terræn bl.a. for at sikre vejadgang til kirken og for redningskøretøjer langs den nordlige facade til Hotel Dania. Det er en forudsætning, at der friholdes en vejadgang på mindst 5 meter i bredden til redningskøretøjer. Friholdelse betyder, at arealet ikke må benyttes til oplag, ligesom fast inventar ikke må etableres. COWI har i samarbejde med Silkeborg Kommune vurderet 3 mulige forslag til at etapedele anlægsarbejdet: Forslag A: P-kælderens rampe etableres som 1. etape og retableres. Forslag B: P-kælderens rampe og den østlige del af Torvet etableres som 1. etape og retableres. LOKALPLAN

25 Forslag C: Den vestlige del etableres som 1. etape og retableres. COWI vurderer, at forslag A ikke er rentabel, da omkostningerne i forbindelse med at udgrave en forholdsvis lille mængde jord er høje. Forslag B er billigst at udføre, mens forslag C er dyrest. Det vurderes dog, at det ikke er de store prismæssige forskelle. Ulempen ved forslag B er, at adgang for entreprenørkørslen i en del af anlægsfasen skal foregå fra LOKALPLAN