Projekt Sunde skridt i indskolingen. Udarbejdet af Karin Hansen, Brita Fridberg, Dalia Clausen og Leila Boel

Transkript

1 2013 Projekt Sunde skridt i indskolingen Udarbejdet af Karin Hansen, Brita Fridberg, Dalia Clausen og Leila Boel 1

2 1. Baggrund Sundhedsfremme blandt børn og unge Helhedsorienteret perspektiv Samarbejde med skolesundhedsplejen Lovgivning vedr. den kommunale sundhedstjeneste 6-18år Nuværende indsats i klasse Formål, mål og målgruppe Projektindsats Sundhedsdagene - Sunde prinsesser og pirater Samarbejde med forældre og skole Opfølgningsdage Evidens i forhold til en skolebaseret indsats Narrativ teori Pædagogisk sundhedsfremme arrangement Sundhedscirkus Mindfulness Små skridt Implementering Organisering, ledelse og rammer Involvering af interessenter Økonomi Tids og handleplan Evaluering og dokumentation Etik Forankring Litteratur Bilag 1. Aktivitetsplan for Sundhedsdagene

3 1. Baggrund 1.1 Sundhedsfremme blandt børn og unge I Struer Kommunes Sundhedspolitik vægtes børn og unges sundhed højt, da livsstil og vaner som etableres tidligt i barndommen ofte følger barnet igennem voksenlivet. I 2012 frigav Sundhedsudvalget midler til styrket samarbejde mellem skolesundhedsplejen og SundhedscenterStruer i håbet om at kunne forbedre skolebørns sundhed og sikre god trivsel tidligt i livet. Sundhedsfremme og forebyggelse på børne- og ungeområdet er et indsatsområde, der omhandler en bred vifte af faktorer, som har betydning for børn og unges helbred og velvære. Det er en særlig udfordring i forhold til samarbejde, at det er forældrenes og andre voksnes ansvar at sikre rammer, der muliggør barnets trivsel, udvikling og sunde livsstil. De voksnes involvering er af afgørende betydning for tilrettelæggelse, implementering og resultater af sundhedsfremmende indsatser for børn og unge. Det er vigtigt, at de voksne forpligter sig og engagerer sig i de aktiviteter og samarbejdsrelationer, der sikrer rammer for en sund barndom og opvækst. Børn og unges sundhed er et bredt arbejdsfelt og omfatter mange emner. De sidste år, har et stigende antal af overvægtige børn og unge været et emne, der har haft særlig fokus i det sundhedsfremmende og forbyggende arbejde. Indsatser mod overvægt blandt børn og unge har primært været baseret på omlægning af kost- og motions vaner. Erfaringer fra flere kommunale projekter i Danmark viser at sundhed og herunder kropsvægt, ikke alene er resultatet af det børn spiser, eller hvor meget de motionerer. Gode venskaber, selvtillid og modet til at træffe egne valg er vigtige ingredienser i et sundt liv(1). Derfor vurderes den mentale sundhed til at have en stor indflydelse på børn og unges generelle sundhed og trivsel. 1.2 Helhedsorienteret perspektiv I nærværende projekt har vi valgt, at arbejde med børnesundhed fra et mere helhedsorienteret perspektiv, hvor barnet bl.a. formes og påvirkes både af familiære relationer, socioøkonomiske faktorer, omgivelser og livsbetingelser. Da stort set alle børn i den skolepligtige alder går i skole, er det oplagt at øge den sundhedsfremmende indsats i skolemiljøet ved at give børnene viden, handlemuligheder og lære dem mestringsstrategier til at fremme deres egen og andres sundhed. Børn og unge tilbringer mange timer om dagen i skolen, og regeringen lægger op til, at skoledagen skal være endnu længere (2). Derfor er det vigtigt, at skolen skaber sunde rammer og læringsprocesser, der fremmer børnenes udvikling og en sund skolegang. Det helhedsorienterede perspektiv i forhold til sundhedsfremme i skolen har til sigte at styrke børnenes tro på og evne til at påvirke de ting og relationer, der har betydning i deres liv. Skolegang stiller særlige krav til koncentration og socialt samspil. En lang række nyere undersøgelser peger alle på, at det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden på børn og unges trivsel. God mental trivsel i skolen har stor betydning for børn og unges generelle helbred og trivsel også senere i livet (3). Sundhedsstyrelsen udpeger 3

4 også den psykiske sundhed og trivsel i den tidlige skolealder som én af de vigtigste sundhedsfaktorer (4). Skolen kan i stor grad præge udviklingen af børnenes sociale og mentale kompetencer og livsstil. I skolen udspiller børn forskellige roller og har gruppetilhørsforhold til skole og kammerater. Her kan de afprøve og udøve sociale kompetencer i forhold til andre børn og de voksne samt udvikle og styrke egen identitet (3). Derudover kan skolen sætte nogle rammer, der kan medvirke til gode oplevelser med f.eks. at være fysisk aktiv eller spise sundt. Sunde mad og måltidsvaner har i samspil med bl.a. fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og på længere sigt at forebygge overvægt, undernæring og livsstilsrelaterede sygdomme som bl.a. hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes (5). Kostvaner sættes også i relation til kognition og indlæring, selvom denne sammenhæng ikke er belyst på en måde, der giver et klart videnskabeligt grundlag for indsatsen. Men erfaringer viser, at børn og unge har nemmere ved at klare skolens udfordringer, hvis de spiser flere måltider i løbet af dagtimerne. Barndommens kostvaner har også betydning for sundhed og sygdom senere i livet (5). Det er kendt, at fysisk aktivitet er med til at udvikle funktionsevnen og understøtte god trivsel. Udover fysisk aktivitet er det vigtigt at understøtte børnenes motoriske evner. Gode motoriske færdigheder hænger sammen med lyst til bevægelse og fysisk aktivitet hos børn. Derudover har gode motoriske færdigheder en række andre væsentlige positive effekter, bl.a. for barnets selvværd og sociale kompetencer (6). Både børnenes kropslige og mentale velbefindende er vigtigt og derfor er begge dele tænkt ind i projektet. Psyken og kroppen er uadskillelige, når man tænker på sundhed. Børnene skal derfor tidligt i livet lære at styrke og bevare både deres kropslige og deres mentale sundhed. Fakta boksen nedenfor bekræfter at selv om fokus på sundhed blandt børn og unge har været voksende i de sidste år, så er der stadig et stort behov for en styrket indsats. 4

5 Blandt årige har én ud af fem, tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet. Der er en klar sammenhæng mellem antal tegn på dårlig mental sundhed og lav livstilfredshed. Børn og unge med sociale og mentale problemer har ofte indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) efterfulgt af allergiproblemer samt ulykker. Blandt indskolingsbørn har 8% motoriske vanskeligheder. Journaloplysninger fra Københavns Kommunes sundhedstjenester blandt indskolingsbørn i alderen 6-8 år og udskolingsbørn i alderen år viser for begge aldersgrupper, at 15% af drengene og 21 % af pigerne var overvægtige i 2003, mens omtrent 4 % af børnene var fede. Ifølge HBSC-undersøgelsen (Health Behaviour among School Chrildren/ skolebørnsundersøgelsen) får kun halvdelen af årige børn mindst fire timers hård motion om ugen, hvilket har været det anbefalede niveau. (Udvikling fra1986 til 2004) Ifølge HBSC-undersøgelsen 2010 er der følgende svarfordeling på spørgsmålet: Hvad synes du om skolen for øjeblikket? 28 % "jeg kan virkelig godt lide den", 55 % "jeg synes, den er nogenlunde", 11 % " jeg kan ikke rigtigt lide den", og 6 % "jeg kan slet ikke lide den". Kilder: Folkesundhedsrapporten, SIF, 2007; Forebyggelsespakke Mental sundhed, (7). 1.3 Samarbejde med skolesundhedsplejen Skolesundhedsplejen er en aktiv medspiller i forhold til skolebørns sundhed. Sundhedsplejen er organiseret i kommuner og udfører nogle vigtige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til børnefamilier, småbørn, skolebørn og unge. I forhold til udvikling af projektets indsats ses skolesundhedsplejen som en vigtig partner, fordi de har nogle vigtige sundhedspædagogiske kompetencer og har bred erfaring i at undervise og vejlede børn, deres forældre og andre fagpersoner. Derudover har sundhedsplejen et godt kendskab både til familiens forhold og rammer i den enkelte skole. Skolesundhedsplejen i Struer kommune ser et behov for en udvidet, tidlig indsats i og 2. klasse. Dette kan ses ud fra indskolingssamtaler, hvor de ser flere børn som ikke trives mentalt og/eller fysisk allerede ved skolestart. Det er en krævende opgave, at lære børn og unge at forholde sig bevidst og at handle hensigtsmæssigt i forhold til de sundhedsmæssige udfordringer, de møder. Sundhedsplejerskerne er bevidste om, at det ikke længere er nok, at screene børnenes højde, vægt, syn og den almene helbredstilstand. De foretager mange observationer, men har ikke mulighed for at handle og samle op på det og være proaktive. Det er vigtigt at udvikle 5

6 sundhedsplejens funktion og nye spændende tiltag for at kunne fange børns interesse og bevidsthed i forhold til sund livsstil. Derudover er det vigtigt, at skolesundhedsplejen og deres fagekspertise er synlig både for børnenes forældre og skolen og kan bruges optimalt i forhold til at understøtte børnenes udvikling og trivsel. Skolesundhedsplejen og SundhedscenterStruer har derfor etableret et samarbejde om at udvikle en sundhedsfremmende indsats, der udvikler skolebørns sundhedsmæssige handlekompetencer og hermed fremmer den fysiske og den mentale sundhed. 1.4 Lovgivning vedr. den kommunale sundhedstjeneste 6-18år Den kommunale sundhedstjeneste skal i henhold til Sundhedsloven tilbyde ydelser af såvel sundhedsfremmende som forebyggende karakter til alle skolebørn. Ydelserne kan være af både generel og individuel karakter (7). Skolesundhedsarbejdet har bl.a. et mål om, at børn og unge (individuelt og i gruppesammenhæng) gennem forskellige tilbud i løbet af skoletiden, gradvis bliver i stand til at forholde sig til og handle i forhold til egen og andres sundhed. Indskolingssamtalen er en lovbestemt procedure og en SKAL opgave for skolesundhedsplejen. Indskolingsundersøgelsen har til formål at vurdere barnets helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt at vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart. Kravene til indskolingsundersøgelsen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens udgivelse Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Derudover er den kommunale sundhedstjeneste ansvarlig for tilrettelæggelse af forskellige sundhedspædagogiske ydelser til børn og unge i den skolepligtige alder, der sikrer, at tilsynspligten i forhold til barnets/den unges sunde udvikling overholdes (7). 1.5 Nuværende indsats i klasse Lovbestemte ydelser i Struer kommunes skoler udføres af skolesundhedsplejen. I Struer Kommune er der 12 skoler (9 kommunale og 3 friskoler) med ca elever. Den nuværende indsats for børn i 0-2 klasse i Struer Kommunes skoler består af følgende ydelser: klasse: Forældremøde på skolen, hvor forældrene bliver informeret om skolesundhedsplejens funktion, forventninger, muligheder og samarbejdspartnere. Skolesundhedsplejen kommer med et kort oplæg til forældre om hvordan barnet får en god skolegang. Der er afsat ca. 20 min. til at introducere skolesundhedsplejens indsats for forældrene. Derudover bliver forældrene informeret om en kommende individuel indskolingssamtale. Skolesundhedsplejen oplever, at der ofte er fuld opbakning fra forældrenes side omkring deres indsats, og at 100 % af forældrene møder op til indskolingssamtalen. Indskolingssamtalen omhandler søvn, kost, fritidsinteresser, hvordan er det at gå i skole og evt. SFO, sociale relationer i skolen, familien og med søskende. Både forældre og barnet skal forberede sig til samtalen. Forældrene skal udfylde et skema, og barnet skal, i skolen, lave en tegning af sin familie og tage den med til samtalen. Udover en individuel samtale udfører skolesundhedsplejen følgende fysiske undersøgelser af barnet: 6

7 højde og vægt synsprøve og farvesynstest høreprøve undersøgelse af ryg og platfod klasse: Skolesundhedsplejen har ikke nogen konkrete indsatser for elever i 1. klasse. Det er dog muligt at kontakte skolesundhedsplejen ved opstået behov klasse: Skolesundhedsplejen vejer og måler børn i anden klasse. Derudover tilbydes der igen en individuel samtale med barnet og forældrene. Ca. 95 % af forældrene kommer til samtalen. Forældrene bliver igen bedt om at udfylde et spørgeskema før samtalen, som bl.a. omhandler barnets helbred, spisevaner og fritidsinteresser. Skolesundhedsplejen har primært fokus på barnets trivsel, herunder om barnet får sund kost, tilstrækkelig med søvn, og udvikles og vokser som forventet. 2. Formål, mål og målgruppe Formålet med projektet er, at børn allerede i indskolingen bliver bevidste om og lærer at handle i forhold til egen og andres sundhed. Derudover er formålet, at påvirke forældre, pædagoger og lærere, til at være gode rollemodeller, så de kan være med til at understøtte børnenes mentale og fysiske udvikling igennem hele skoletiden. Delmålene for en udvidet indsats i skolestarten er, at: øge børnenes bevidsthed omkring mental og fysisk sundhed, så det bliver let at træffe sunde valg inspirere børn til en aktiv hverdag og fritid, og øge deres viden om kroppens funktioner sætte fokus på sund mad og øge børnenes viden om madens betydning for sundhed og trivsel sætte fokus på børnenes mentale trivsel i skolen Dette pilotprojekt er målrettet de yngste skolebørn, dvs. det er dem i indskolingen, som er projektets primære målgruppe. 0. klasse i skoleåret 2013 og 2014, på henholdsvis Bremdal og Hjerm skole er udvalgt, og vil blive fulgt til udgangen af 2. klasse i Efter pilotprojektets afslutning vil man vurdere effekten og overveje om indsatsen skal udbredes til andre skoler. Skolesundhedsplejen oplever, at børn og deres forældre er mere modtagelige over for ny viden og eventuel livsstilsændring ved skolestart, hvor familien er i en periode med mange forandringer. Derfor ses der et stort potentiale i at placere en indsats i de yngste klasser, så børn og forældre bliver introduceret til nogle redskaber og får konkret viden omkring sund skolegang. 7

8 Indsatsen kan kun lykkes, hvis skole og forældre støtter op. Forældre og fagpersoner er et vigtigt bindeled til børnene og har stor indflydelse på, hvordan børnene forstår, bearbejder og anvender den viden, som de har fået gennem deres deltagelse i projektets aktiviteter. Derfor ses børnenes forældre, pædagoger og lærere som meget vigtige medspillere i projektet, og tanken er, at de kan få øget viden og handlekompetencer i forhold til børnenes sundhed igennem projektets materialer og arrangementer. 3. Projektindsats Skolesygeplejerskerne ser skolestart som en meget vigtig periode, og har derfor ønsket at styrke og kvalitetsudvikle deres sundhedsfremmende indsats yderligere, i samarbejde med SundhedscenterStruer. Derudover vil skolesundhedsplejen synliggøre deres funktion, så forældre, lærere og børn kender til deres tilbud. Udvidelsen af den sundhedsfremmende indsats består af et sundhedscirkus på tre sundhedsdage i 0. klasse, hvor der er afsat 3x45 min. hver dag. Det skal være sjovt at være sund og viden om sund livsstil skal formidles på en sjov og spænende måde. Sundhedsdagene læner sig op af erfaringer fra projektet I hjertet af skolesundhedsplejen i Randers Kommunes skolesundhedspleje, og især deres koncept Sundhedscirkus, som har vist sig at være en effektiv sundhedspædagogisk indsats for børn i indskolingen. Tanken med nærværende projekt er, at børnene får nogle positive oplevelser og nogle erfaringer omkring sundhed igennem sundhedsdagene. Sund livsstil bør opleves som noget sjovt og positivt og ikke kun omhandle gulerødder og motion, men også gode venskaber og familie. Sundhedsdagene er også med til at opbygge tillidsforhold mellem børnene og skolesundhedsplejen, så børnene kender til sundhedsplejen og tør søge hjælp ved opstået behov. For at understøtte projektindsatsen er det valgt at efteruddanne sundhedsplejersker, lærere og pædagoger, som har tilknytning til de to 0. klasser. De får 4 dages undervisning i narrativ teori. Netop den tilgang er valgt, i samarbejde med skolerne, da historiefortællingen har en høj prioritet i forhold til de små børn. Det er valgt at både SFO og lærere skal deltage i projektet, da det vil give en bedre sammenhæng i projektet. Det er også tænkt ind, at der kan komme et samarbejde de to skoler imellem, bl.a. ved at holde fælles uddannelse og møder undervejs.. Der følges op på projektets indsats og effekt i 1. og 2.klasse Sundhedsdagene - Sunde prinsesser og pirater 1. dag vil omhandle sundhed generelt. Hvad er sundhed og hvordan kan man være sund? Skolesundhedsplejen fortæller om kropsbevidsthed, krop og kroppens funktioner. Gennem leg og forskellige aktiviteter gives der viden og inspiration til en sund, aktiv skoledag og fritidsaktiviteter. Emner som afslapning, gode søvnvaner og hygiejne vil indgå i dagens program. 8

9 2. dag vil omhandle kost og spisevaner. Børnene får gennem leg og praktiske øvelser fokus på madens betydning for god trivsel og god indlæring. Dagen vil sætte særlig fokus på morgenmad og madpakkens indhold. 3. dag vil omhandle trivsel og sunde relationer. Skolesundhedsplejen vil gennem rollespil, tillidsøvelser og massage illustrere for børnene hvordan man kan skabe venskaber, være ordentlige ved hinanden og skabe god trivsel i klassen. Aktivitetsplan kan ses i Bilag Samarbejde med forældre og skole Forældre, pædagoger og lærere ses også som en meget vigtig del af projektet, da børnene ofte ikke er i stand til at implementere sundere livsstil uden de voksnes støtte og medvirken. Skolesundhedsplejen vil arbejde målrettet med at synliggøre deres funktion for forældre og skolen, så deres viden og ekspertise kan inddrages ved opstået behov. Skolesundhedsplejen vil løbende informere, motivere og inddrage de voksne i projektet ved at udsende informationer, inspirationsmaterialer og afholde fællesspisning i 1. og 2. klasse, som kan styrke kontakten med denne sekundære målgruppe i projektet. 3.3 Opfølgningsdage Projektets sundhedsfremmende indsats følges op i første og anden klasse med henblik på at vurdere, om målgruppen stadig kan huske de sundheds bud som de blev introduceret til i indskolingen, og om dette afspejler sig i deres adfærd. Fællesmåltid med elever, deres forældre og lærere er tænkt som en inddragende og inspirerende aktivitet. 1. klasse følger skolesundhedsplejen op på effekten af sundhedsdagene ved at tale med eleverne om deres trivsel i skolen og hjemmet. Der spises morgenmad sammen med eleverne, deres forældre og klasselærer. Afsat tid 2x45 min. 2. klasse spørger skolesundhedsplejen igen, hvordan det går med at leve sundt. Børnene, forældre, lærere og skolesundhedsplejen laver og spiser sunde madpakker. I forbindelse med den almindelige 2. klasses undersøgelse følges der op på projektets effekt. Indskolingssamtale i 0.klasse og individuelle trivselssamtaler i 2. klasse vil naturlig følge op på oplevelser med sundhedsdagene og vurdere projektets effekt. 4. Evidens i forhold til en skolebaseret indsats Den nuværende viden om effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet, og hvordan sund mad påvirker elevernes indlæringsevne og trivsel er beskeden. Evidens i forhold til sundhedsfremmende indsatser på skoler tyder dog på, at hele skolers indsatser, 9

10 såsom overordnede kost eller mobningspolitikker, samt indsatser i forhold til generelle rammer på skolen, er mest effektive (5, 6, 8). Nærværende projekt omhandler skolesundhedsplejens indsats i forhold til børn i indskolingen. Derfor er indholdet i projektet afgrænset til alene at omhandle skolesundhedsplejens funktion. Skolesundhedsplejen vil, i samarbejde med SundhedscenterStruer, udvikle en styrket indsats i indskolingen og afprøve en række forskellige metoder. SundhedscenterStruer har været med til at udvikle og gennemføre flere sundhedsfremmende indsatser på børne- og ungeområdet og har hermed nogle erfaringer, som med fordel kan bruges i udviklingen af dette projekt. Erfaringer fra tidligere projekter målrettet børn (S-faktor og Sund kultur i Bulderby) viser bl.a., at børnenes sundhed er et udfordrende indsatsområde, som kræver solidt tværfagligt samarbejde, bred inddragelse af børnenes familie/nærmeste netværk Børn og unges adfærd afhænger i større grad af og formes af deres omgivelser, derfor spiller de voksne en afgørende rolle i sundhedsfremmende indsatser målrettet børn og unge. Tidligere erfaringer viser også, at sundhed ikke kun afhænger af det, børnene spiser og hvor meget de motionerer. Indsatsen skal derfor i større grad være helhedsorienteret, og se barnet som et helt menneske, der formes og påvirkes af mange forskellige faktorer i deres omgivelser. Det er fortsat vigtigt, at beholde fokus på bl.a. kost og motion i skolen, men derudover ses der et stort behov for indsatser med fokus på børnenes mentale sundhed og generelle trivsel. Skolesygeplejersker, som kommer tæt på skolebørn oplever, at en del børn i dag føler sig trætte, stressede og har det svært. Derfor er der stort behov for fortsat at generere viden og afprøve forskellige metoder for at imødekomme disse udfordringer. Projektets indsats vil hermed anvende både nogle i forvejen kendte metoder og derudover tilføre nogle nye kompetencer og nye metoder, som sundhedsplejen ikke er vant til at bruge. 4.1 Narrativ teori Fortællingen, eller den narrative metafor, har meget at tilbyde. I Danmark har vi i de seneste 5-7 år set, hvordan en narrativ tilgang til arbejdet med børn, unge og familier er blevet udbredt i mange behandlingsmæssige og pædagogiske sammenhænge. I de senere år er fortællingen, eller narrativet, ikke blot blevet begrebet for den skriftlige eller mundtlige beretning, men en metafor, der bruges til at beskrive væsentlige dele af den menneskelige eksistens. Den narrative metafor ser fortællingerne som den form, der skaber orden og mening i alt det, der sker i livet. Det er altså fortællingen, der forbinder nutiden med fortiden og fremtiden. Uden fortællingerne ville livet være en række af usammenhængende begivenheder uden mening. Derfor er det også gennem fortællingerne, en persons identitet får sammenhæng og mening. Identitet skabes, ligesom kultur, gennem beretninger om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Jo mere alsidige og righoldige fortællinger en person og en kultur har om sig selv og andre, jo flere handlemuligheder har de, og jo mere rummelige bliver de (9). I det narrative perspektiv på undervisning lægges der vægt på to aspekter: dels på udvikling af færdigheder og dels på udvikling af bevidstheden, dvs. på evnen til at 10

11 sprogliggøre og fortælle om det, man har gjort. Formålet med det narrative perspektiv på undervisning er, at eleven skal blive i stand til at fortælle om det, han gør, og at kunne gøre det, han fortæller om. Der skal med andre ord være en sammenhæng mellem det, der kaldes handlingernes landskab og det, der kaldes bevidsthedens landskab. Det afgørende er, at denne praksis skal være meningsfuld. Eleverne skal kunne fortælle historier om meningen med det, de gør. En narrativ tilgang vil blive anvendt i projektet for at skabe nogle fortællinger om sundhed og sundhedens betydning for en god skolegang. Derudover vil skolesundhedsplejen bruge børns fortællinger til at skabe sig viden om, hvordan børnene opfatter sund levevis, og hvad der har betydning for dem i denne sammenhæng. 4.2 Pædagogisk sundhedsfremme arrangement Sundhedscirkus Sundhedscirkus, som er blevet udviklet af skolesundhedsplejen i Randers Kommune, er et tilbud til børn i de mindste klasser. Indsatsen består af en række forskellige pædagogiske aktiviteter, der har som mål at fremme de yngste elevers sundhed. Sundhedscirkus er et forsøg på at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn på en kreativ måde. Skolesundhedsplejen i Randers Kommune følte, at indskolingssamtalerne foregik på forældrenes og sundhedsplejerskernes præmisser, og at børnene ikke fik så meget ud af blot at snakke om sundhed. Ønsket med det nye tilbud var at inddrage børnene i større grad og give dem mulighed for at danne deres egen erfaringsbaserede - viden om sundhed, som de måske ville huske bedre end ord. Derudover var ønsket at vise børnene, at sundhed er meget mere end motion og sund kost (10). Erfaringer med Sundhedscirkus fra Randers Kommune, viser at indsatsen har været en stor succes. Skolesundhedsplejen oplever, at de erfaringer og oplevelser som børnene har fået igennem aktiviteterne i Sundhedscirkus, lever i børnenes hukommelse og kommer til udtryk igennem helt konkrete handlinger på længere sigt i hvert fald ved et års opfølgning efter arrangement. Skolesundhedsplejen i Struer Kommune vil gøre sundhedsfremme og forebyggelse til en positiv og sjov oplevelse for børnene. Derfor vil de hente inspiration fra Randers projektet, ved at bruge sundhedscirkus som grundlæggende metode. 4.3 Mindfulness Flere forskellige faktorer kan udløse stress hos børn. Det kan f.eks. være høje krav til deres præsentation, forskellige begivenheder i familien eller i skolelivet. Stress er ikke nødvendigvis en negativ faktor. Den kan også have positiv indvirkning i forhold til barnets udvikling. Det er ikke muligt at fjerne alle negative stressfaktorer i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at barnet i en tidlig alder lærer kroppens reaktioner at kende og har nogle redskaber i bagagen til at håndtere den stress, de udsættes for i livet. Mindfulness er en af de metoder, som har vist positiv effekt i forhold til stresshåndtering hos voksne. Det var ikke muligt at finde evidens for, hvordan metoden virker i forhold til børn og unge (11). Mindfulness er udsprunget af 11

12 buddhismen og er en særlig form for opmærksomhed, som kan påvirke indre processer som f.eks. vejrtrækning, kropsfornemmelser, tanker og følelser, men samtidig også ydre processer som syns - og høresansen (11). Det er kendt, at mindfulness bliver anvendt til at reducere stresssymptomer og har positiv effekt på menneskers holdninger, adfærd og selvopfattelse. Skolesundhedsplejen vil anvende nogle elementer af mindfulness på Sundhedsdagene. 4.4 Små skridt Små Skridt er en metode, som bygger på en ældre japansk filosofi Kaizen, som handler om, hvordan man opnår forandringer og fastholder dem. Den overordnede filosofi er, at store forandringer skabes af små skridt. I Japan er metoden benyttet både til styring af produktionsvirksomheder og til at opnå sundhedsmæssige fremskridt eller andre livsstilsændringer. I Danmark er metoden udviklet af Per Brændgaard Mikkelsen, cand.scient. i Human Ernæring, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen - særligt i forhold til vægttab (12). Små Skridt er de ændringer, personen selv oplever som små dvs. som er overkommelige, motiverende og realistiske i dagligdagen og på længere sigt. Det er vigtigt at tage små nok skridt, og nok små skridt for at opnå den ønskede effekt. De rigtige, små skridt er de ændringer, der opleves som små, men som kroppen oplever som store nok, og som fører i retning af øget sundhed og trivsel. Når der er taget ét lille skridt, så står personen et nyt sted, hvorfra der kan tages endnu et lille skridt, der måske tidligere var for stort et skridt (12). Tanken er at skolesundhedsplejen, med viden om de små skridt i bagagen, vil hjælpe børnene til at tage nye skridt i en sundere retning, i et tempo som passer den enkelte, så barnet oplever succes og bevarer lysten til at arbejde med sundhedsvaner. 5. Implementering 5.1 Organisering, ledelse og rammer Skolesundhedsplejen, i tæt samarbejde med SundhedscenterStruer, udarbejder en projektbeskrivelse, kortlægger eksisterende viden på området, beskriver indsats og hjælper med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Det er primært skolesundhedsplejen der har ansvar for gennemførelse og implementering af en udvidet indsats i indskolingen. Skolesundhedsplejen har derudover ansvar for at indsamle dokumentation til brug for projektets gennemførelse og efterfølgende evaluering. Projektets indsats omhandler kost, fysisk aktivitet og mental sundhed. Indsatsen kvalificeres ved inddragelse af relevante fagpersoner bl.a. en børnefysioterapeut, en psykolog og Fødevareministeriets Rejsehold. Derudover vil kompetenceudvikling i form af kurser, inspirationsdage og netværk med relevante samarbejdspartnere være en del af projektet. Projektets indsats vil blive afprøvet på to skoler i Struer Kommune - Hjerm skole og Bremdal skole. SundhedscenterStruer og skolesundhedsplejen er ansvarlige for inddragelse og samarbejdsrelationer med skolerne. Skolerne opfordres til at 12

13 understøtte skolesundhedsplejens indsats og deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i skolen. 5.2 Involvering af interessenter Involvering af elever, forældre, lærere og skoleledelsen, og herigennem skolebestyrelsen, er et meget vigtigt element i projektet. Børn og unge tilbringer mange timer i skolen, og skolens lærere har ofte tæt kontakt og godt kendskab, både til det enkelte barn og dets familie. Hermed er lærerne betydningsfulde samarbejdspartnere, når det gælder sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i skolen. Der er evidens for, at indsatser, der anerkender lærerens betydning og evner som ekspert indenfor undervisning og læring, samtidig med at indsatsen støtter lærerne i implementering af aktiviteter, der fremmer den mentale sundhed på skolen, har rigtig gode muligheder for at opnå succes (13). Skoleledelsens opbakning er også afgørende for implementering af sundhedsfremmende indsatser i skoleregi, da de i større grad kan præge personalets inddragelse og forme de generelle rammer i skolen. Projektets ansvarlige og skolesundhedsplejen vil afholde møder med skoleledere og personale for at opnå skolernes ejerskab i forhold til projektets indsats og for at få et godt samarbejde med de involverede parter. Skolestarten er en periode med mange omvæltninger både for børn og for deres forældre. I indskolingen etableres den kontakt til familien og barnet, som danner grundlag for samarbejdet i resten af barnets skoletid. Derfor kan man forvente, at opnået god kontakt til skolesundhedsplejen allerede i skolestarten kan være et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde. Alle forældre vil deres børn det bedste. Familierne har dog forskellige udgangspunkter, når det handler om resourser, holdninger og værdier. Dette afspejler sig ofte igennem børnene, deres handlekompetencer og adfærd. Familien er omdrejningspunkt i barnets liv, og barnet er ikke i stand til alene at redegøre for sin livssituation (7). Der er evidens for, at en skoleindsats over for børns sundhed ikke opnår den fulde effekt, hvis forældrene ikke inddrages (13). Det er derfor væsentligt, at forældrene inddrages og påtager sig ansvar for børnenes sundhed og udvikling. Forældrenes rolle er ikke at feje problemerne af vejen for deres børn men at være rollemodeller og støttepersoner i den udvikling og de udfordringer der kommer i løbet af skolelivet. Det er ikke mindst vigtigt, at forældrene kender til skolesundhedstjenestes tilbud og kan få rådgivning og hjælp ved behov. Skolesundhedsplejen har en naturlig tilknytning til kommunens skoler og hermed kan de let etablere kontakt til elever i målgruppen samt deres forældre og lærere. Der bliver afholdt flere møder med skolerne og i forhold til forældre, vil de blive orienteret på klassemøder og få skriftligt materiale, hvor de bliver informeret omkring projektet, indholdet og forventninger til deres deltagelse. 13

14 5.3 Økonomi Midlerne i dette projekt er først og fremmest tænkt til efteruddannelse af personale, herunder kursusudgifter, indkøb af bøger, deltagelse i temadage og netværk - samt kørselsudgifter. Derudover går der midler til indkøb af rekvisitter til sundhedsdagene eks. til indkøb af kuffeter, balloner, tøj osv. Evt. bruges der midler på foredragsholder til inspiration i skolerne. Midlerne tages fra kontoen vedrørende vægtstop og kostvejledning børn og unge og er baseret på foreløbig skøn. Personaletimer til sundhedsplejen og sundhedskonsulenterne kommer fra de respektive lønkontoer i Børne- og Familiecentret og Udvikling og Administration og er derfor ikke yderligere specificeret her. Udgift til: Pris: Finansiering: Uddannelse i Narrativ teori (7 personer) Opfølgning på Narrativ teori eller anden uddannelse Bøger og andet materiale i forbindelse med efterudd Projektkonto Projektkonto projektkonto Kørsel til uddannelse, inspirationsmøder og netværk Diverse indkøb til afholdelse af sundhedscirkus Projektkonto Projektkonto Aflønning af skolesundhedsplejersker til udarbejdelse af projektbeskrivelse, deltagelse i uddannelse, inspirationsmøder og netværk. Planlægning og gennemførelse af indsatsen og medvirken til evaluering Aflønning af sundhedskonsulenter til udarbejdelse af projektbeskrivelse, samt projektkoordination, deltagelse i uddannelse, inspirationsmøder og netværk. Planlægning af indsats og evalueringsarbejde før, under og efter projektet Alm. timeløn Alm. timeløn Børne- og Familiecentret Udvikling og Administration 14

15 5.4 Tids og handleplan 3. kvartal 2012: Udvælgelse af metoder og opsøgende arbejde ift. evidens på området udvælgelse af deltagende klasser aftale møder med skoleledere og SFO ledere aftale møder vedrørende information af lærere og forældre (deltager gerne på forældremødet i førskolegruppen i foråret) udforme oplæg til indsatsen tanker fra de 2 første arbejdsgruppemøder konkretiseres af skolesygeplejerskerne og nedskrives sammen med en sundhedskonsulent senest januar Indarbejdes umiddelbart herefter i projektbeskrivelsen arbejdsgruppemøde 4. december 1. og 2. kvartal 2013: afholde møder med skoler torsdag den 24. januar klokken med Hjerm Skole og torsdag den 31. januar klokken med Bremdal Skole inddragelse af resursepersoner (børnefysioterapeut, psykolog, Alt om Kost Fødevareministeriets Rejsehold) finpudse projektbeskrivelse efter evt. input fra møder studiebesøg i Randers Kommune indhold af Sundhedscirkus beskrives helt konkret indkøb af redskaber og materialer til de konkrete aktiviteter deltage på forældremøder i førskolegrupperne informationer om individuel samtale og Sundhedscirkus uddeles til forældremøder lærere informeres om Sundhedscirkus personale efteruddannes i narrativ teori april, 10., 11. og 12. juni. efterår 2013: inspirationsarrangement, ved Fødevarestyrelsens rejsehold, i Kolding den 18. september. Lærere, pædagoger, skolesundhedsplejen deltager møder med involverede lærere/pædagoger og skoleledere markedsføring /synlighed af projektet Sundhedsdagene gennemføres i slutningen af oktober- starten af november mdr. forår 2014 Indskolingssamtaler med børnene, evaluering af Sundhedsdagene efteråret klasse opfølgningsarrangement, hvor der spises morgenmad sammen med børn, forældre og klasselærer opfølgning ift. efteruddannelse efteråret klasse (evt. i september mdr.) opfølgningsarrangement, hvor der laves og spises sunde madpakker sammen med børn, forældre og klasselærer 15

16 2. klasse (evt. i november mdr.) individuelle trivselssamtaler, evaluering af indsats Opsummering af projektets resultater, udarbejdelse af evalueringsrapport. 6. Evaluering og dokumentation Formålet med evalueringen er at vurdere den kortvarige og længerevarende effekt af skolesundhedsplejens indsats. Evalueringen vil primært have fokus på elevernes kostmønster, fysiske aktivitet og mentale sundhed. Tanken er også at analysere de voksnes rolle i forhold til børnenes sundhedsadfærd og indsamle nogle erfaringer ift. inddragelsen. Derudover vil en procesevaluering kortlægge de væsentligste erfaringer omkring samarbejdet mellem skolesundhedsplejen og SundhedscenterStruer. Projektets indsats har til formål, at påvirke børnenes holdninger og vaner og fremme deres mentale, fysiske sundhed og trivsel i skolen. Derfor vil der blive anvendt kvalitative metoder til at vurdere effekten af indsatsen, da denne metode er god til at inddrage holdninger og oplevelser. Overvejelserne omkring evalueringsmetoden er, at der foretrækkes kvalitative metoder, da dette er en metode, der bygger på indlevelse, forståelse og fortolkning samt afdækning af nogle tendenser hos indsatspopulationen. Dette vil sikre, at børnenes oplevelser, refleksioner og erfaringer omkring skolesundhedsplejens indsats er med i evalueringen. Projektets indsats er målrettet de yngste børn i skolen, som ikke er i stand til at udfylde lange spørgeskemaer eller objektiv vurdere deres mentale sundhed eller livsstil. Derfor vil der blive udarbejdet et lille spørgeskema som forældrene derhjemme, i samarbejde med børnene, kan udfylde og tage med til de rutinemæssige samtaler i 0. klasse (indskolingssamtale) og i 2. klasse (trivselssamtale). Spørgeskemaerne vil blive scannet ind i Novax og blive brugt til at danne datagrundlag for evalueringen. Under samtalerne vil skolesundhedsplejerskerne kunne skrive supplerende notater i skemaet. Ved projektets afslutning i efteråret 2015 afholdes der kvalitative interviews med klasselærere og enkelte forældre med henblik på, om projektets målsætning er opnået. Disse kvalitative interviews udføres af en sundhedskonsulent. Referater fra møder mellem Sundhedscenter og skolesundhedsplejen samt projektgruppens erfaringer vil indgå i en procesevaluering i forhold til samarbejdet. 7. Etik Det overordnede mål med projektet er at forbedre børnenes selvopfattelse og give dem mulighed for at handle fornuftigt i forhold til de sociale og mentale udfordringer, de møder igennem skolelivet. Dette mål kan ikke opnås uden hensyntagen til børnenes kulturelle tilhørsforhold, værdier og normer. Ligeledes er en etisk dimension afgørende: sundhedsfremme må tilrettelægges under hensyntagen til børnenes rettigheder, integritet samt til lighed, social retfærdighed og værdighed (3). 16

17 Personfølsomme oplysninger der kan indgå som en del af projektets dokumentation vil blive behandlet fortroligt. Notater og andet skriftligt materiale fra samtaler/interviews vil blive anonymiseret umiddelbart efter samtalen, og navne eller andre personfølsomme oplysninger kommer ikke til at figurere nogen steder i evalueringsrapporten, som bliver udarbejdet under projektet. 8. Forankring Nærværende projekt er et pilot projekt, men tanken med projektet er, at udvikle et bæredygtigt tilbud, der på sigt kan forankres i resterende skoler i Struer Kommune. Forankring og videreførelse af projektets indsats vil blive vurderet efter den afsluttende evaluering. 9. Litteratur 1. Børn i Balance II, En kort introduktion til 10 kommunale projekter i satspuljen Kommunens plan mod overvægt, Sundhedsstyrelsen, Længere skoledag for alle børn, Jyllands-Posten, 28. november K. Wistoft, D. Grabowski, Mental sundhed i skolen, Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed, Forlaget Lundtofte, 2010, s Rapport fra Sundhedsstyrelsens projektgruppe vedrørende børnemonitorering. Forslag til et centralt monitoreringsprogram for børnesundhed, Sundhedsstyrelsen, 2004, s Forebyggelsespakke Mad & Måltider, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2011, s Forebyggelsespakke Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, A. Holmgren, M. Nevers, Narrativ praksis i skolen, Hans Reitzels Forlag, 2012, s H.M. Nordentoft, K. Wistoft, I Hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune, Aarhus Universitetsforlag, 2010, s C. Mace, Mindfulness og psykisk trivsel terapi, teori og videnskab, Dansk Psykologisk Forlag, 2011, s veje til vægttab, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, udgave, 1 oplag, K. Wistoft, Trivsel og selvværd, Mental sundhed i skolen, Hans Reitzels Forlag

18 Bilag 1. Aktivitetsplan for Sundhedsdagene Dag 1: Sund og god skoledag (Kropbevidsthed, fysisk aktivitet og hygiejne) Tid Aktivitet Kort beskrivelse Redskaber Deltagere Ankomst Skolesundhedsplejersker ankommer med deres store kuffert og luftballoner Der uddeles navneskilte Skolesundhedsplejerskerne fortæller om ballonerne og alle børn får en ballon som de skal passe på. Snak om Ha det godt luft og hvad er sundhed for noget. klasselokalet ryddes for borde og stole, så der er plads til leg og samvær Kuffert, balloner, navneskilte Forum om sundhed Hvordan kan vi passe på vores kroppe: bevægelse, mad, samvær, hygiejne. Aktiv tid Håndhygiejne vejrudsigten små fysiske øvelser løbe om kap på stedet Drenge mod piger eksperiment vasker vi hænder grundigt nok? Vaske hænder (efter leg i sand, wc besøg, før man skal spise, når man er forkølet) Læser bog Prinsessen der ikke Håndhygiejne boks, bog Prinsessen der ikke ville vaske hænder ½ af klassen til hver aktivitet 18

19 Drømmerejsen Farvel og tak for i dag ville vaske hænder alle børn skal ligge og slappe af hvor der læses en drømmerejse historie der serveres frugt og vand børn får til opgave at fortælle hjemme, hvad de har oplevet i dag (Frugt og pude, liggeunderlag til i morgen) Navneskilte samles i en kasse CD med afslappende musik, historie om drømmerejsen, evt. CD afspiller Frugt, vand Dag 2: Mad og spisevaner Tid Aktivitet Kort beskrivelse Redskaber Deltagere Ankomst Skolesundhedsplejersker ankommer Der uddeles navneskilte klasselokalet ryddes for borde og stole, så der er plads til leg og samvær Kuffert, navneskilte Diskussion om kostens betydning Sanser Morgenmad opvisning med musen Hovedpine og væskebalance opvisning med svamp Syn, lugt, smag, føle Smagsprøver med lukket næse/øjner Mad man ikke kan lide, tale om mod at smage. Mus, havregryn, chokkopops, kornflakes. Balje med vand, svamp. Sansekort fra KBH Madhuset, citron, kanel, æble, saft. Klassen deles i mindre grupper 19

20 Aktiv tid vi leger (kost trivsel indlæring) eksempel med bilbenzin en gruppe er bil med fuld tank, den anden gruppe er uden benzin (danser til Gangnam style) kornmark massage (skolesundhedsplejersker fordeler børn parvis 2 og 2) Løbe om kap Drømmerejsen alle børn skal ligge og slappe af hvor der læses en drømmerejse historie Farvel og tak for i dag der serveres frugt og vand børn får til opgave at fortælle hjemme, hvad de har oplevet i dag (Frugt og pude, liggeunderlag til i morgen) Navneskilte samles i en kasse CD- afspiller, CD med Gannam Style CD med afslappende musik, historie om drømmerejsen, evt. CD afspiller Frugt, vand Klassen deles i to grupper Dag 3: Trivsel og sunde relationer Tid Aktivitet Kort beskrivelse Redskaber Deltagere Ankomst Skolesundhedsplejersker laver rollespil (en af dem kommer for sent og de bliver uvenner) Der uddeles navneskilte klasselokalet ryddes for borde og stole, så der er plads til leg Kuffert, navneskilte 20

21 og samvær Diskussion om venskab, konflikter og sociale relationer Tillidsøvelser og socialt samvær Hvordan kan man blive gode venner igen Betydning af familie Relations net venskaber i klassen Det limede søm Massage med lille bold Garnnøgle Små gummibolde Aktiv tid Løbe om kap CD- afspiller Klassen deles i to grupper Drømmerejsen Farvel og tak for i dag alle børn skal ligge og slappe af hvor der læses en drømmerejse historie der serveres frugt og vand børn får til opgave at fortælle hjemme, hvad de har oplevet i dag Refleksion over alle 3 dage CD med afslappende musik, historie om drømmerejsen, evt. CD afspiller Frugt, vand 21