Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Transkript

1 Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ), K O N S U L E N T V I S S E N B J E R G S K O L E

2 Sundhed og skolens opgave Det er ikke skolens og undervisningens opgave at løse samfundets politiske problemer. Det er ikke opgaven at forbedre verden ved hjælp af elevernes aktiviteter. Disse må vurderes ud fra deres dannelsesmæssige værdi og altså efter pædagogiske kriterier. Kilde: Schnack, K. (1998)

3 Sundhed i skolen handler om At udvikle elevernes handlekompetence At lære eleverne at tage kritisk stilling At kvalificere den sunde fornuft Dannelse og livsduelighed

4 Skolen som setting for sundhedsfremme Kilde: Sørensen, K. og Koch, B. (2009)

5 Skolen som setting for sundhedsfremme Holistisk perspektiv helhedssyn Rammer og omgivelser må medtænkes i pædagogiske indsatser Sundhed er betinget af et komplekst samspil mellem personlige, organisatoriske og miljømæssige forhold Multikomponentindsats med skolen som setting = Helhedsskole

6 Rammer Vision: Vissenbjerg Skole skal være en sundhedsfremmende skole! Sundhed på den pædagogiske dagsorden Sundhed og Trivsel i Kvalitetsrapport (sundhedsprofiler, sundhedsundervisning, sundhedsråd) Skolebestyrelsens opbakning og engagement Ledelsesengagement

7 Skolen som setting for sundhedsfremme -Det fysiske miljø på skolen- Fokus på rammer og æstetik Udearealer og legepladsforbedringer

8 Skolen som setting for sundhedsfremme -Det psykosociale miljø på skolen- Anerkendende pædagogik - Trivsel og gode sociale relationer (værdigrundlag) Handleplan mod mobning Venskabsdag Inklusion Legepatrulje, musikpatrulje, GameBoosters Aktivt elevråd: Morgenmad, idrætsdage, trivsel på tværs af årgange (diverse arrangementer), indretning, skolebod mm.

9 Skolen som setting for sundhedsfremme -Samarbejdet på skolen- Selvstyrende teams (planlægning af sundhedsundervisning) Samarbejde med sundhedspleje, SSP, psykologer Sundheds- og Trivselsudvalg Sundhedsråd (samarbejde, koordination og beslutninger vision og politik) Skoleboden Udvikling Øvrigt samarbejde: SOL-netværket, UCSyd Netværk for vidensudveksling om sundhedsfremmende og bæredygtig skoleudvikling (DPU) Modelskole for projekt Styr på Sundheden LCoMotion (SDU) Netværk for idrætslærere

10 Skolen som setting for sundhedsfremme -Samarbejdet mellem skole og lokalsamfund - SFO: Idræt for sjov Ergoterapeut Samarbejde med erhvervslivet Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter Idéer til fremtidige: Arlas MAD-lejr Lokale varer til skoleboden

11 Skolen som setting for sundhedsfremme -Uddannelse og efteruddannelse- Fokus på efter- og videreuddannelse af personale Generelt Sundhedspædagogik Motorik Inklusion

12 Skolen som setting for sundhedsfremme -Skolens sundhedsundervisning- Handleplan for Faghæfte 21 styrkelse af sundhedsundervisningen Monofaglighed / tværfaglighed Uge 41 Sundhedsuge

13 Handleplan for Faghæfte 21 Planlægningsskema for indskolingen Faghæfte 21 Klasse Fag Emne ÅRSAGER OG BETYDNING Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad. Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed. Lytte til egen krop og dens reaktioner. Fortælle om drenge- og pigeroller. Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser. Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. VISIONER OG ALTERNATIVER Samtale om betydningen af omsorg og nære sociale relationer. Opstille ideer til en sund klasse og en sund skole. HANDLING OG FORANDRING Opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen. Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen. Drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp.

14 Mad og måltider Fokus på sund mad i skoleboden (og udvidet åbningstid) Formulering af sundhedspolitik for emnet mad og måltider Måltidsfællesskab: Der er hver dag afsat tid før middagsfrikvarteret til at spise. Lærere spiser sammen med eleverne Der opfordres til, at eleverne har en god og sund madpakke med i skole hver dag. Den skal som udgangspunkt ikke indeholde søde sager Skolemælk eller vand Vi ser ikke ret gerne, at elever spiser chips, slik mm. skoletiden Ved særlige lejligheder, fx fødselsdage, er det op til arrangørerne, hvad der skal serveres. Vi har i den sammenhæng ikke en nul-sukker-politik. Eleverne må ikke forlade skolen i skoletiden / handle Elevrådet medinddrages i forhold til at tænke nye rammer for måltiderne ( hverdagens eksperter )

15 Madkundskab Et højt prioriteret fag (faglighed, timer, redskaber, rammer, økonomi ) Valgfag MEN: I forhold til den dannelsesværdi og det potentiale, som madkundskab har i forhold til maddannelse, sundhed, livsduelighed og læring for livet kunne faget fylde mere i skolen. Madkundskab som obligatorisk prøvefag?

16 Kildehenvisninger Schnack, K. (1998): Handlekompetence. I: Pædagogiske teorier, 3. udg., Bisgaard, N. J. (red.) Billesøe & Baltzer Sørensen, K. og Koch, B. (2009): Den sundhedsfremmende skole et inspirationsmateriale til teori og praksis. University College Syd