UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Økonomi- og Valutaudvalget 2009 FORELØBIG 2004/2185(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om clearing og afvikling i Den Europæiske Union (2004/2185(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Theresa Villiers PR\ doc PE v02-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...8 PE v /12 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om clearing og afvikling i Den Europæiske Union (2004/2185(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2004 "Clearing og afvikling i Den Europæiske Union - vejen frem" (KOM(2004)0312), der henviser til den første og anden rapport fra Giovannini-gruppen om clearing- og afviklingssystemer, som blev offentliggjort i hhv. november 2001 og april 2003, der henviser til sin beslutning af 15. januar 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om clearing og afvikling i Den Europæiske Union - Centrale politiske problemstillinger og fremtidige udfordringer 1, der henviser til Kommissionens oprettelse af rådgivnings- og tilsynsekspertgruppen for clearing og afvikling (High Level Advisory and Monitoring Group on clearing and settlement - CESAME), som holdt sit første møde den 16. juli 2004, der henviser til erklæringen den 26. januar 2004 fra fire på hinanden følgende EUformandskaber - Republikken Irland, Nederlandene, Luxembourg og Det Forenede Kongerige - hvori man understregede betydningen af Lissabon-processen og behovet for at forbedre kvaliteten af reguleringen og for at overveje alternativer til lovgivning, der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0000/2005), A. der henviser til, at Kommissionen for øjeblikket er i gang med at forberede en tekst om fremtiden for clearing og afvikling i Den Europæiske Union, hvori den måske eller måske ikke vil foreslå lovgivning, B. der henviser til, at clearing- og afviklingsbranchen i Europa er succesfuld, innovativ og lydhør over for pres fra kunderne; der ligeledes henviser til, at brugere af clearing- og afviklingstjenesteydelser ofte er store virksomheder, som er i stand til at forhandle fast og bestemt med tjenesteudbyderne for at forsvare deres interesser, hvilket fremmer konkurrencen, C. der henviser til, at der er konkurrence på markedet for clearing- og afviklingstjenesteydelser i EU, og at mange lokale depotforvaltere f.eks. yder "interne" clearing- og afviklingstjenesteydelser, idet de overfører værdipapirer mellem kunder over egne konti, der henviser til, at brugerne derfor ikke er nødt til altid bruge en værdipapircentral/international værdipapircentral, men i stedet i visse medlemsstater kan afslutte deres transaktioner internt i en lokal depotforvalters systemer; 1 EUT C 38 E af , s PR\ doc 3/12 PE v02-00

4 D. der henviser til, at den ineffektivitet, der findes på markedet for grænseoverskridende clearing- og afvikling i EU, i høj grad skyldes nationale forskelle, for så vidt angår tekniske krav, markedspraksis, beskatningsprocedurer og lovbestemmelser om overførsel af finansielle instrumenter, E. der henviser til, at der i ovennævnte Giovannini-rapporter blev identificeret 15 hindringer, som skyldtes disse nationale forskelle; der henviser til, at CESAME-gruppen arbejder på at koordinere private og offentlige initiativer med henblik på at fjerne dem, 1. støtter varmt det mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse, nemlig et effektivt, integreret og sikkert marked for clearing og afvikling af værdipapirer i EU; 2. mener, at den offentlige politikdebat bør fokusere på (a) at nedbringe udgifterne til grænseoverskridende clearing og afvikling og (b) sikre, at eventuelle systemiske risici i forbindelse med grænseoverskridende clearing og afvikling håndteres på en hensigtsmæssig måde og reguleres; 3. mener, at EU som et generelt princip ikke bør ty til lovgivning, medmindre der er et klart bevis for, (a) at markedet har svigtet, (b) at alle muligheder, herunder ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, er blevet grundigt vurderet og udgifterne og fordelene analyseret, og (c) at lovgivning er den mest effektive og rimelige måde at løse det pågældende problem på; 4. understreger, at ingen ny regulering på dette område må overlappe eksisterende regulering; understreger, at enheder, der udfører de samme funktioner, ikke altid behøver at blive reguleret på nøjagtig den samme måde; mener, at der i forbindelse med en risikobaseret, funktionel reguleringsmetode bør tages højde for de forskellige enheders forskellige risikoprofiler og konkurrencesituationer; 5. er ikke overbevist om, at der er belæg for et direktiv om clearing og afvikling; er bange for, at selv et snævert afgrænset forslag vil kunne føre til et alt for tungt direktiv efter en polariseret politisk debat; 6. ser ikke nogen tegn på, at udbydere af clearing- og afviklingstjenesteydelser er dårligt regulerede, eller at eventuelle systemiske risici, de giver anledning til, er underlagt utilstrækkelig kontrol; noterer sig de omfattende ordninger, der findes til at håndtere operationelle risici (systemnedbrud), som er den mest relevante risiko i forbindelse med clearing og afvikling; 7. glæder sig over Kommissionens beslutning om at foretage en konsekvensanalyse, som bør indeholde en grundig gennemgang af de potentielle udgifter og fordele ved såvel lovgivning som ikke-lovgivning; 8. mener ikke, at der bør foreslås ny lovgivning, medmindre det klart er blevet påvist, at der på markedet for clearing og afvikling er problemer, som ikke kan løses gennem en effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at tage håndfaste skridt til at sikre, at relevant lovgivning (f.eks. direktiv 98/26/EF om endelig PE v /12 PR\ doc

5 afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer 1 og direktiv 2004/39/EF 2 om markedet for finansielle instrumenter og om investeringsservice) gennemføres korrekt og håndhæves strengt; 9. mener, at Kommissionen, hvis den ikke vælger lovgivning, bør begrænse sit forslag til: i) bekræftelse og styrkelse af adgangsrettigheder, og ii) styrkelse af pasrettighederne for udbydere af clearing- og afviklingstjenesteydelser, idet princippet om oprindelsesland bruges til at fastlægge den relevante reguleringsordning; 10. er enig med Kommissionen i, at det er markedet, der skal afgøre clearing- og afviklingstjenesteydelsernes struktur; mener ikke, at der skal gives mandat til en bestemt model, det være sig brugerejet og -styret, aktionærejet, offentligt ejet osv.; er imod indførelsen af en monopollignende infrastruktur ("single utility") for clearing- og afviklingstjenesteydelser; Giovannini-hindringerne 11. mener, at den bedste metode til nedbringelse af udgifterne til grænseoverskridende clearing og afvikling, er fjernelse af de 15 "Giovannini-hindringer"; opfordrer alle markedsdeltagerne til at forstærke bestræbelserne på at fjerne dem; støtter Kommissionens bestræbelser på at koordinere dette projekt via CESAME-gruppen; 12. er bange for, at en fokusering på et nyt direktiv og den usikkerhed, dette vil medføre, vil kunne distrahere fra bestræbelserne på at fjerne Giovannini-hindringerne (herunder store investeringsprogrammer baseret på en bred enighed om hensigtsmæssige teknologier); mener, at et direktivforslag paradoksalt nok rent faktisk kan bremse integrationen af EUclearing- og afviklingstjenesteydelser; 13. mener, at forskellene mellem de nationale lovgivninger vedrørende overførsel af finansielle instrumenter er en af hovedårsagerne til, at udgifterne er højere for grænseoverskridende transaktioner end for nationale transaktioner; støtter de nuværende forsøg på at samle disse love, men erkender, at dette projekt kan komme til at tage mange år; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med tredjelande og grupper som Unidroit og Haag-konventionen med henblik på at udnytte arbejde, der allerede er gjort, til at fremme den globale samhørighed; 14. mener, at beskatningsspørgsmål bør afgøres af medlemsstaterne og ikke af EUinstitutionerne; er klar over, at forskelle i de nationale beskatningsordninger gør grænseoverskridende clearing og afvikling vanskeligere; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, om de kan ændre deres respektive beskatningssystemer på en sådan måde, at det vil bidrage til at nedbringe udgifterne til grænseoverskridende clearing og afvikling; støtter Kommissionens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe til at undersøge beskatningens indflydelse på udgifterne til grænseoverskridende clearing og afvikling; 1 EFT L 166 af , s EUT L 145 af , s. 1. PR\ doc 5/12 PE v02-00

6 15. mener, at arbejdet i forbindelse med beskatningsspørgsmål bør koncentreres om standardisering af rapporteringskravene; mener, at hvis det var muligt at levere oplysningerne til skattemyndighederne på en EU-standardformular, ville dette i betydelig grad ville reducere udgifterne til clearing og afvikling, uden at man derved undergraver medlemsstaternes beføjelser til at træffe afgørelse om deres egne skatter; CESR-/ESCB-standarder 16. opfordrer indtrængende Udvalget af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder (CESR) til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og holde det fuldt ud informeret om sine aktiviteter på niveau 3 og 4, især vedrørende vigtige politiske spørgsmål som clearing og afvikling; 17. beklager, at CESR og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) ikke gav depotforvaltere lige så store muligheder for at deltage i deres høringer som andre institutioner; afviser CESR/ESCB-begrebet "betydende depotforvalter" som fejlagtigt og uklart; mener, at de særlige regler, der foreslås for "betydende depotforvaltere", er unødvendige og alt for tunge i betragtning af den eksisterende bankregulering; mener ikke, at den kendsgerning, at nogle af de lokale depotforvalteres aktiviteter er de samme som eller konkurrerer med værdipapircentralernes, betyder, at de skal være underlagt den samme regulering; mener, at regulering bør være risikobaseret, og at depotbankers risikoprofil er anderledes end værdipapircentralers risikoprofil, selv om der er en vis grad af overlapning mellem de funktioner, de udfører; 18. beklager tidspunktet for vedtagelsen af CESR/ESCB-standarderne i en periode, hvor niveau 1-foranstaltningerne er til behandling; mener ikke, at standarderne bør foregribe yderligere aktioner, hverken lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige; glæder sig over udsættelsen af gennemførelsen af standarderne og mener, at denne udsættelse bør vare, indtil Kommissionen har besluttet, om den vil fremlægge et direktivforslag; Konkurrence 19. mener ikke, at definitionerne i Kommissionens meddelelse klart sondrer mellem de forskellige markedssektorers aktiviteter, og at de skal forbedres betydeligt, hvis der fremsættes lovgivningsforslag; mener, at Kommissionen især bør sondre klart mellem centrale medkontrahenters aktiviteter, som omfatter kreditrisiko ("principal risk"), og andre post trade-tjenesteydelser (f.eks. clearing-, afviklings- og notaraktiviteter), som ikke gør; 20. er klar over de stordriftsfordele, som det kan give at tillade koncentration; noterer sig, at brugere af clearing- og afviklingstjenesteydelser har opfordret til konsolidering i mange år, og at den nylige konsolidering forventes at give yderligere fordele i den nærmeste fremtid; 21. er klar over, at bestemte virksomheder har en stor del af markedet for clearing- og afviklingstjenester, men at dette ikke i sig selv er konkurrencebegrænsende; mener, at det kun er, når en dominerende position misbruges, at det går ud over kunderne, og der er en begrundelse for indgriben fra det offentliges side; PE v /12 PR\ doc

7 22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende sine generelle beføjelser i henhold til konkurrencelovgivningen på en proaktiv måde for at sikre mod eventuelt misbrug af en dominerende stilling eller anden form for konkurrencebegrænsende adfærd; noterer sig den store betydning af nylige konkurrencesager på dette område; 23. mener, at effektive ikke-diskriminerende adgangsrettigheder til clearing- og afviklingstjenesteydelser er af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt, integreret finansielt marked i EU; mener, at den bedste metode til tilvejebringelse af sådanne adgangsrettigheder er en proaktiv håndhævelse af direktiv 2004/39/EF kombineret med årvågen anvendelse af Kommissionens generelle konkurrencebeføjelser; 24. accepterer, at adgang kan nægtes, hvis den ikke er teknisk mulig eller kommercielt bæredygtig; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge sine generelle beføjelser i henhold til konkurrencelovgivningen til at sikre, at adgangsbegrænsningerne ikke misbruges til at begrænse konkurrencen; 25. støtter ikke Kommissionens tanker vedrørende et direktiv med særlige styringskrav og obligatorisk "opsplitning"; mener, at det ikke er nødvendigt at lovgive for at adskille "kerne"-clearing- og afviklingsaktiviteter og de såkaldte tjenester med merværdi, og at Kommissionen ikke har defineret disse tjenester tilstrækkeligt klart; mener ikke, at disse ex ante-foranstaltninger er nødvendige oven i Kommissionens eksisterende konkurrencebeføjelser; mener ikke, at Kommissionens forslag på dette område står i forhold til nogen af de problemer, der er identificeret på markedet; 26. mener, at udbydere af clearing- og afviklingstjenesteydelser bør tage ubetinget hensyn til forbrugernes interesser og høre forbrugerne i videst mulig omfang; mener endvidere, at de bør have gennemskuelige prisstrukturer og bør sikre, at der ikke finder nogen eller kun minimal krydssubsidiering sted mellem tjenesteydelser; mener, at brugerne kun skal betale for de tjenesteydelser, de forbruger, og at de skal have et klart og frit valg med hensyn til, hvor de vil købe banktjenesteydelser i forbindelse med deres transaktion; mener, at markedspres kombineret med en målrettet og konsekvent anvendelse af den generelle konkurrencelovgivning er en bedre måde at nå disse mål på end et nyt direktiv; 27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PR\ doc 7/12 PE v02-00

8 BEGRUNDELSE Clearing og afvikling er blevet beskrevet som "blikkenslagerarbejdet" på de finansielle markeder - de er stort set usynlige, bliver sjældent forstået og ofte overset, men giver anledning til virkelig ubehagelige problemer for alle, hvis det går galt. Alle erkender, at det er af afgørende betydning for sikre, integrerede og succesrige finansielle markeder at få clearing og afvikling bragt på plads, men der er vidt forskellige opfattelser af, hvordan dette bedst kan gennemføres. Nationale afviklingstjenester er traditionelt blevet udført af værdipapircentraler (CSD) som f.eks. Crest i Det Forenede Kongerige og Sicovam i Frankrig. I 1970'erne blev der etableret to internationale værdipapircentraler (ICSD), nemlig Euroclear i Belgien og Cedel i Luxembourg. De skulle servicere det statsløse Eurobond-marked. Med væksten i grænseoverskridende aktivitet og fusioner i markedsleddet begyndte markedsdeltagerne at kræve konsolidering af clearing- og afviklingssystemerne, idet man mente, at stordriftsfordele og systemintegration var den bedste metode til nedbringelse af udgifterne. Clearstream opstod som en fusion af Cedel og Deutsche Börse Clearing i januar Euroclear købte efterfølgende den nationale værdipapircentral i Frankrig, Nederlandene og UK/Irland og står i begreb med at købe den belgiske værdipapircentral. Der er opstået en vertikal model i Tyskland og Italien, hvor valutabørserne ejer clearing- og afviklingssystemerne (DBAG-Clearstream og Borsa Italiana/Monte Titoli). I Euronextområdet, UK og Irland, er der en hovedsagelig horisontal model, hvor børserne og afviklingssystemerne har forskellige ejere. Imidlertid er grænserne mellem de to udviskede, da Euronext også har begrænsede vertikale aktieposter i clearing- og afviklingssystemerne. I de nordiske lande, samt i Central- og Østeuropa eksisterer der forskellige systemer. Hvad er clearing og afvikling? Det er vigtigt at forstå de enkelte aktiviteter, der udgør den lange værdikæde i forbindelse med køb og salg af et værdipapir og overførsel af den retmæssige adkomst til det, og de forskellige grader af risici, udgifter og konkurrence på hvert enkelt trin. Det er enormt svært at udarbejde almindeligt accepterede definitioner, og det skal derfor understreges, at nedenstående kun er vejledende. Clearing er at beregne de gensidige forpligtelser, som transaktionens parter har, dvs. finde ud af, hvem der skylder hvem hvad. Dette må ikke blandes sammen med den specifikke og særskilte risikoforvaltning, hvor en central medkontrahent (eller CCP) påtager sig de forpligtelser, som transaktionens parter er blevet enige om, og bliver køber i forhold til alle sælgere og omvendt. Selv om den nøjagtige definition er omstridt, omfatter afvikling normalt overførsel af instrumenter og midler mellem transaktionens parter. Afvikling involverer derfor normalt (skønt ikke nødvendigvis) overførsel af ejerskab. Depotforvaltning dækker opbevaring af fysiske værdipapirer, bogholderi og servicering af aktiver ("asset servicing") (f.eks. modtagelse af dividender, rentebetalinger og "corporate actions" (tilbagekøb af egne aktier osv.)). Depotbanker er opdelt i to kategorier. Lokale depotforvaltere (også kendt som underdepotforvaltere eller agentbanker) er direkte deltagere i den nationale værdipapircentral. De spiller en meget stor rolle som mellemmænd, idet mange institutioner vælger at søge adgang til værdipapircentralen indirekte gennem en lokal PE v /12 PR\ doc

9 depotforvalter. Nogle bruger lokale depotforvaltere, fordi de ikke selv kan blive medlem af værdipapircentralen, mens andre gør det for at udlicitere back office-arbejde, især i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, hvor de spørgsmål om kompleksitet og opsplitning, der diskuteres nedenfor (under "Har vi brug for et nyt direktiv?") ofte kan klares mere effektivt af en lokal specialist. Globale depotforvaltere giver kunderne ét enkelt adgangspunkt til forskellige markeder rundt om i verden. De er normalt ikke medlemmer af værdipapircentraler, men får i stedet indirekte adgang via en lokal depotforvalter. Har vi brug for et nyt direktiv? Nej. Der er intet belæg for, at levering af clearing- og afviklingstjenesteydelser er utilstrækkeligt reguleret. Vi bør derfor koncentrere os om at nedbringe udgifterne til grænseoverskridende clearing og afvikling, hvor udgifterne normalt er højere end i forbindelse med nationale transaktioner. Et direktiv er ikke den bedste måde at gøre dette på. Der er udbredt enighed om, at de 15 hindringer, der identificeres i de to Giovannini-rapporter, er hovedårsagerne til de højere relative omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende clearing og afvikling. Disse hindringer vedrører forskelle i tekniske krav, markedspraksis, juridiske bestemmelser og beskatningsprocedurer. At fjerne disse hindringer kan tage år med vanskeligt og detaljeret arbejde for markedsdeltagere, teknikere, sagførere, regulerende myndigheder og offentlige tjenestemænd. Kommissionen bør koncentrere sig om arbejdet i CESAME-gruppen i koordineringen af markedsbestemte bestræbelser på at udføre denne store opgave. Fjernelsen af nogle af disse hindringer kræver offentlig indgriben (f.eks. i forbindelse med sammenhængen mellem lovgivningsmæssige krav og beskatningsprocedure), men vi befinder os på et for tidligt stade i projektet til, at vi kan vide, hvilken, om overhovedet nogen, lovgivning der er nødvendig og på hvilket niveau. Der er på nuværende tidspunkt ikke et påviseligt behov for et nyt EU-direktiv. Paradoksalt nok vil iværksættelsen af en lovgivning om konkurrence i stil med den Kommissionen overvejer sandsynligvis rent faktisk forhale fremskridt, for så vidt angår fjernelse af Giovannini-hindringerne. Beslutnings- og markedsdeltagernes fokus ville uundgåeligt blive flyttet fra arbejdet med at fjerne hindringerne over til striden om direktivet. Efter et omfattende arbejde med at nå til bred enighed om den rigtige teknologi foretages der nu meget store investeringer, der sigter mod at gøre grænseoverskridende afvikling mere effektiv. Den usikkerhed, som et direktivforslag vil give anledning til, vil virke afskrækkende og bringe denne afgørende investering i fare. Der er store risici forbundet med en lovgivning. Polariseringen i den nuværende debat betyder, at der er risiko for den slags politiske fejltagelser, der har ødelagt succesen for tidligere direktiver som f.eks. det andet investeringsservicedirektiv og direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Vi bør også holde os for øje, at uhensigtsmæssig lovgivning kan føre til ødelæggelse af højeffektive og billige markeder som f.eks. markederne for nationale transaktioner i værdipapirer og for grænseoverskridende afvikling af Eurobond-transaktioner. Giovannini-rapporterne viser, at de primære udgiftsårsager ikke er konkurrencebegrænsende praksis eller mangel på konkurrence. De fleste af hindringerne har ringe eller ingen forbindelse til konkurrence (med undtagelse af hindring 2). Kort sagt er Kommissionen, når PR\ doc 9/12 PE v02-00

10 den lægger hovedvægten på konkurrencen, på vildspor i sin meddelelse om clearing og afvikling. Der er konkurrencespørgsmål, der er relevante for clearing og afvikling, men de klares bedst med ikke-lovgivningsmæssige midler. F.eks. er bevarelsen af fair og ikke-diskriminerende adgang til clearing- og afviklingssystemer af meget stor betydning for fremme af konkurrencen på EU's finansielle markeder. Børserne kan ikke konkurrere effektivt med hinanden, hvis de ikke har fair adgang til clearing- og afviklingstjenester (herunder netting). Imidlertid gives der allerede omfattende adgangsrettigheder i det andet investeringsservicedirektiv og i direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Det, vi har brug for, er en effektiv gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende lovgivning, ikke et nyt direktiv. Det er klart, at visse virksomheder har en stor andel af markedet for clearing og afvikling. Denne koncentration er ikke i sig selv konkurrencebegrænsende. Tværtimod har clearing- og afviklingstjenesteydelseskunder aktivt krævet konsolidering, idet man mener, at stordriftsfordele er den bedste metode til nedbringelse af udgifterne. Hvis man vil beskytte sig mod konkurrencebegrænsende praksis på et koncentreret marked, er det vigtigt at sikre, at udbydere af clearing- og afviklingstjenester har gennemskuelige prisstrukturer, at der finder ingen eller kun minimal krydssubsidiering sted mellem tjenesteydelserne, at brugerne kun betaler for de tjenesteydelser, de forbruger, og at de har et klart og frit valg med hensyn til, hvor de køber banktjenesteydelser i forbindelse med deres transaktion. Disse vigtige mål kan bedst nås gennem en kombination af markedspres og generel konkurrencelovgivning. Udvalgets medlemmer bør huske på, at brugere af clearing- og afviklingssystemer er store virksomheder med ekspertise, som forhandler fast for at forsvare deres interesser, hvilket hjælper til at sikre mod konkurrencebegrænsende praksis. Et eksempel på en velfungerende konkurrence så man i maj 2004, da LSE (London Stock Exchange) forsøgte at konkurrere med Euronext i forbindelse med notering af hollandske aktier. LSE havde held til at forhandle sig til adgang til clearingsystemerne på det nederlandske marked, selv om Euronext er en betydende aktionær i det selskab, der driver dem (LCH Clearnet). Derudover har Kommissionen i henhold til den almindelige konkurrencelovgivning omfattende beføjelser til at stoppe og forebygge konkurrencebegrænsende praksis, beføjelser, som den allerede har brugt med betydelig virkning. Den bedste metode til kontrol af konkurrence i forbindelse med clearing og afvikling er en proaktiv og energisk brug af de generelle konkurrencelovgivningsbeføjelser. Der er ikke belæg for, at der er brug for nye ex ante-konkurrenceforanstaltninger. Kommissionens tanker om et direktiv med særlige styringskrav og obligatorisk opsplitning af udbydere af clearing- og afviklingstjenesteydelser står ikke i forhold til nogle af de problemer, der er identificeret på markedet. De kan være højest forstyrrende og ødelæggende for såvel udbydere som brugere af clearing- og afviklingstjenesteydelser. Modstridende opfattelser Der har specielt været kontroverser om værdipapircentralers ydelse af banktjenesteydelser. PE v /12 PR\ doc

11 Nogle lokale depotforvaltere føler, at de er udsat for illoyal konkurrence fra værdipapircentraler/internationale værdipapircentraler i forbindelse med banktjenesteydelser. Dette har ført til anmodninger om en sondring mellem banktjenesteydelser og clearing- og afviklingstjenesteydelser og debatten mellem Euroclear og BNP Paribas. Imidlertid er der ikke i sig selv noget konkurrencebegrænsende i at give værdipapircentraler/internationale værdipapircentraler tilladelse til at yde banktjenesteydelser. Der opstår kun et problem, hvis en værdipapircentral misbruger sin stærke position inden for clearing og afvikling til at forhindre konkurrence på det tilgrænsende marked for banktjenesteydelser. F.eks. ville det være uacceptabelt, hvis en værdipapircentral af sine kunder krævede, at de skulle have deres likvide beholdning hos værdipapircentralen, da dette kunne forhindre deltagerne i at få lån fra andre leverandører. Markedspres forhindrer med held et sådant misbrug, og dette styrkes uden tvivl af konkurrencemyndighedernes beføjelser til at gribe ind, hvis noget sådan skulle opstå. Der har ikke været ordentligt belæg for at indføre ex ante-foranstaltninger med henblik på at opsplitte bankfunktioner og clearing- og afviklingsfunktioner. Lige så kontroversiel er de lokale depotforvalteres konkurrence med værdipapircentraler/internationale værdipapircentraler. Det er klart, at en stor del af handlerne aldrig kommer til at optræde i bøgerne i nogen værdipapircentral/international værdipapircentral. Et antal store lokale depotforvaltere internaliserer transaktionerne. Rent faktisk er de i stand til at overføre værdipapirer mellem to kunder over egne konti uden at skulle bruge en værdipapircentral/international værdipapircentral. Lokale depotforvaltere og værdipapircentraler/internationale værdipapircentraler yder derfor tjenesteydelser, som konkurrerer med hinanden, selv om deres respektive tjenesteydelser ikke er helt ens, da det at have et værdipapir hos en lokal depotforvalter kan give andre juridiske rettigheder end det at have et værdipapir i det centrale register. Hvor stor forskellen er, afhænger af de forskellige nationale lovgivninger. Det har været fremført, at denne overlapning i funktioner betyder, at lokale depotforvaltere bør reguleres på samme måde som værdipapircentraler/internationale værdipapircentraler. Dette argument afvises i udkastet til betænkning, fordi en risikobaseret, funktionel reguleringsmetode betyder, at forskellige virksomheder kan udføre de samme aktiviteter, men være underlagt forskellige reguleringsniveauer, fordi virksomhedernes risici er forskellige. Dette kan f.eks. ske, fordi der findes forskellige måder at yde den samme tjenesteydelse på, eller fordi virksomhederne udsættes for forskellige grader af konkurrence eller giver anledning til forskellige grader af systemisk risiko. Om virksomhedens aktiviteter hurtigt kan erstattes af andre på markedet er også en vigtig faktor. Elementer til begge sider af denne debat kan meget vel anklages for at forsøge at hæmme deres konkurrenters aktivitet gennem uhensigtsmæssige reguleringskrav. Centralbankpenge Centralbankpenge er et nyttigt middel til mindskelse af risikoen i clearing- og afviklingssystemer, især i forbindelse med dagpositioner. Man må imidlertid være klar over, at centralbankpenge kun er én af en række metoder, der kan anvendes til at kontrollere risikoen. Adgangen til centralbankpenge bør øges. PR\ doc 11/12 PE v02-00

12 Target 2-projektet skal forbedre adgangen til centralbankpenge, men det tager længere tid at afslutte det, end man havde regnet med. Det er vigtigt, at Den Europæiske Centralbank fremskynder arbejdet med Target 2. Den bør sikre, at Target 2: tillader pooling af likviditet fra virtuelle konti ("virtual account liquidity pooling"), således at brugerne kan foretage betalinger fra en konto i én centralbank med likvide midler fra en anden, er åben døgnet rundt, hvilket i betydelig grad vil øge effektiviteten i forbindelse med grænseoverskridende clearing og afvikling. PE v /12 PR\ doc