Miljørapport Miljøvurdering af Lokalplan nr. 179 og Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg)

Transkript

1 Miljørapport Miljøvurdering af Lokalplan nr. 179 og Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Nees Lemvig Kommune, maj 2014

2 Forord Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om at opstille solcelleanlæg på et område på ca. 56 ha ved Nees i den sydvestlige del af kommunen. Området er ikke udlagt til formålet i en lokalplan eller kommuneplanen, og der udarbejdes derfor en lokalplan og et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk formål i form af solcelleanlæg. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering: - når der tilvejebringes planer indenfor fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser, - for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4, eller - hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Solcelleanlæg er anført på lovens bilag 4, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Da planerne samtidig fastlægger anvendelsen af et område på ca. 56 ha, vurderes det, at de ikke omfatter et mindre område på lokalt plan jf. lovens 3, stk. 2. Det er derfor fundet nødvendigt, at der udarbejdes en miljøvurdering til nærmere belysning af bestemte parametre, som er blevet afgrænset gennem en scoping. Denne miljørapport udgør den del af dokumentationen vedrørende planerne, som er fastlagt iht. loven. Miljørapporten vedrører således den miljøpåvirkning, som planerne medfører. Yderligere skal der som følge af VVM-bekendtgørelsen udarbejdes en screening for VVM-pligt, idet solcelleanlæg er anført på VVM-bekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Screeningen for VVM-pligt vedrører den miljøpåvirkning, som solcelleanlæggene medfører. Miljørapporten er inddelt i fire kapitler. Første kapitel Indledning præsenterer det påtænkte projekt og projektområdet samt de temaer, der vurderes i miljørapporten. Desuden gives en status for sammenhængen med anden lovgivning. Andet kapitel Ikke teknisk resumé opsummerer miljøvurderingen. Tredje kapitel indeholder en vurdering af de af lovens parametre, som planforslagene er fundet til gennem en scoping at kunne have væsentlige indvirkning på miljøet. Vurderingen består af en redegørelse for potentielle problemer, 0-alternativet, afhjælpende foranstaltninger og overvågning. Fjerde kapitel lister de anvendte referencer i kronologisk rækkefølge, der er henvist til gennem rapporten gennem brug af fodnoter. Miljørapporten er udarbejdet af Geopartner, Landinspektørgården a/s i samarbejde med Lemvig Kommunes planafdeling. Bemærkninger og nærmere oplysninger: Lemvig Kommune Teknik og Miljø Plan & Projekt Rådhusgade Lemvig teknik@lemvig.dk Planlægger: Leif Nygaard, tlf.: /29

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse Indledning Området Planforslagene Solcelleanlæg Fokusområder i miljøvurderingen Anden planlægning og lovgivning Overordnede miljø-mål Ikke-teknisk resumé Miljøvurdering Landskab og kulturarv Klima Referencer /29

4 1 Indledning 1.1 Området Lokalplanområdet og rammeområdet for solcelleanlægget er sammenfaldende og refereres til i det følgende som området. Området er ca. 56 ha, ligger i landzone og omfatter dele af ejendommene med matr.nr. 1al, 6c og 12az, Nees By, Nees. Området ligger sydøst for Nees mellem Skovvangvej og Skalstrupvej. Terrænet er jævnt i hele området med kun mindre variationer omkring kote 4 i DVR90. Området fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift omgivet af større beplantninger. I tilknytning til området findes fem eksisterende vindmøller. Områdets omgivelser er udover Nees præget af kun få beboelser. Området ligger sydøst for Nees og øst for Nissum Fjord i tilknytning til fem eksisterende vindmøller. 1.2 Planforslagene Forslag til Lokalplan nr. 179 og Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan i det følgende kaldet planforslagene udlægger området til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg samt de til formålet tekniske installationer og bygninger. Desuden fastlægger planforslagene bestemmelser for anlæggets placering og ydre fremtræden samt veje, hegning og beplantning. Planforslagene udstikker således de overordnede rammer, der kan muliggøre etablering af solcelleanlæg. Lokalplanforslaget fastlægger, at solcelleanlæg skal placeres i lige, parallelle rækker. Der åbnes mulighed for, at solcellepanelerne inkl. stativ kan have en højde på op til 3 m over terræn. Der stilles betingelse om, at der skal etableres et beplantningsbælte i en bredde af min. 5 m omkring solcelleanlæggene for at skærme visuelt for anlægget og som supplement til omgivelsernes øvrige beplantning. Forsikringsmæssigt og af hensyn til sikkerheden både over for mennesker og dyr bør 4/29

5 der etableres et hegn omkring anlægget 1a. Det fastlægges, at hegn skal være maks. 2 m. Der gives mulighed for, at der kan etableres mindre teknikbygninger, skure/bygninger til transformerstationer o.lign., hvor grundarealet ikke må overstige 10 m 2, og højden ikke må overstige 2,5 m. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til teknisk formål, der betegnes 5Å Solcelleanlæg Solcelleanlæggene består af 50 enheder à 400 kw (i alt 20 MW). Samlet vil solcelleanlæggene bestå af ca solcellemoduler. Enhederne placeres i lige, parallelle østvest-vendte rækker med en indbyrdes afstand på ca. 11 m (fra forkant til forkant). Solcellepanelerne placeres på piloterede stativer, som forankres i jorden i en dybde af ca. 1,5-2 m under terræn. Enhedernes samlede højde er ca. 2,5 m over terræn. Solcellerne antirefleksbehandles således, at solen udnyttes fremfor at blive ledt væk fra anlægget. Opstilling af solcelleanlæg. Græssende får i mellem solcellepaneler kan holde græsset nede. Eksempel på solcelleanlæg på terræn b. Udover solcellepanelerne består solcelleanlæggene af invertere, der omdanner den producerede jævnstrøm til vekselstrøm. Invertere placeres under solcellepanelerne sammen med under- og hovedtavler. Solcelleanlæggene består desuden af transformerstationer, hvor de to spændingsniveauer i hhv. anlæg og elnettet sammenkobles. Aktiviteter i anlægs- og driftsfase Aktiviteterne i anlægsfasen består af etablering, tilslutning til el-nettet og ibrugtagning, hvilket forventes at ske ultimo Solcelleanlæggenes dele produceres i udlandet og/eller Danmark og fragtes til Danmark, hvor det samles lokalt. Det vil 1 Peter Jørgensen fra Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at der ikke rent lovgivningsmæssigt stilles krav til indhegning omkring et solcelleanlæg. Det anbefales dog, at opsætte hegn, dels for at undgå skader på materialer og installationer, dels for at minimere tyveri. 5/29

6 ikke være nødvendigt at etablere yderligere adgangsveje til området. Der kan etableres mindre serviceveje mellem solcellepanelerne. I driftsfasen vil aktiviteter bestå af service og eftersyn. 1.4 Fokusområder i miljøvurderingen Miljøvurderingen er udført efter principperne beskrevet i Miljøministeriets Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer fra juni Forud for udarbejdelsen af miljørapporten er der udarbejdet en scoping (afgrænsning) af de emner, miljøvurderingen skal omfatte. Scopingen er gennemført i et skema, der indeholder de parametre, som en miljøvurdering jf. lovgivningen skal indeholde. På baggrund af scopingen er det vurderet, at miljørapporten vil vurdere følgende parametre: - Klima og luft - Landskab - Kulturarv Vurderingen af parametrene omfatter beskrivelse af relevante miljømål og status/miljøproblemer, beskrivelse af 0-alternativ, afhjælpende foranstaltninger og overvågningstiltag. Alternativer 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planforslagene ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette overordnet set være ensbetydende med, at området fortsætter til jordbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ indvirkning på grundvandet. Der er ikke arbejdet med alternative placeringer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. Parametre som ikke vurderes Scopingen har været sendt i høring i to uger hos følgende: - Naturstyrelsen - NaturErhvervstyrelsen - Viborg Stift - Energinet DK - NOE - Holstebro Museum - Danmarks Naturfredningsforening Ud fra scoping og indkomne høringssvar er det ikke fundet relevant at undersøge følgende parametre nærmere: - Biologisk mangfoldighed, fauna og flora - Befolkning og sundhed - Jordbund - Vand - Materielle goder Det skyldes, at planforslagene ikke vurderes at påvirke disse væsentligt, jf. nedenstående. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Inden for området findes en mindre sø, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandhullet er blevet besigtiget og der er fundet lille vand salamander, der er beskyttet af den almindelige danske fredning af padder og krybdyr. Der tages hen- 6/29

7 syn til vandhullet i lokalplanen ved, at det fastlægges, at solcelleanlæg ikke må placeres nærmere søen end 25 m. Nissum Fjord, Bøvling Fjord og Indfjorden er udpegede som internationale naturbeskyttelsesområder. Området ligger således indenfor såkaldte Natura oplande. Det vurderes, at den biologiske mangfoldighed ikke påvirkes af planforslagene, undtaget større vildts muligheder for at fouragere i området, da det indhegnes. Det vurderes ikke, at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da området grænser op til større skovarealer, hvor vildtet fortsat kan opholde sig. Området er i dag omdriftsareal og vurderes ikke at rumme mange arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske rødliste. Det kan dog ikke afvises, at arealet kan anvendes af jagende flagermus, der er Bilag IV arter. Det vurderes, at anlæggets højde på maks. 3 meter ikke volder problemer i forhold til flagermusene, der blot vil jage over anlægget. Jævnfør Miljøportalens oversigt over naturkvalitet se kortet nedenfor har området ikke en høj naturkvalitet. Ej heller omgivelserne er præget af natur med høj kvalitet Kortudsnit med høj naturværdi/high nature value (HNV). Jo højere værdi, desto højere naturværdi. Den højeste pointscore opnås når der er registreret mange sårbare eller truede arter på arealet, men også andre parametre spiller ind. Alle brugbare artsregistreringer er medtaget planter, svampe, fugle og insekter m.fl. for at HNV-redskabet kan give den bedst mulige viden om naturkvaliteten på arealer i det åbne land. c Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for væsentlige negative konsekvenser for plante- og dyrelivet eller den biologiske diversitet hverken i anlægseller driftsfasen. Befolkning og sundhed Projektområdets omgivelser er præget af kun få nabobeboelser. Afskærmende beplantning og antirefleksbehandling af solcellepanelerne vil medvirke til, at der ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for naboer og trafikanter. Endeligt vil solcellepaneler være orienteret mod syd mod solen og dermed væk fra Nees. Ifølge datablad d for de forventede invertere er det maksimale støjniveau 50 db(a), hvilket svarer til støjniveauet i et åbent kontor. Udover støj fra invertere kan der forekomme støj fra transformere, som er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 42. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder fastlægger vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Grænseværdien for tilladt støj gæl- 7/29

8 der for målinger foretaget udendørs ved nærmeste nabobeboelse til støjkilden og ikke for støjniveauet målt umiddelbart ved støjkilden, dvs. inverteren eller transformerstationen i dette tilfælde. Solcelleanlæg placeres i det åbne land, hvor der for virksomheder og anlæg i vejledningen ikke er fastlagt konkrete grænseværdier, og der skal i stedet foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ud fra tekniske og økonomiske muligheder for at reducere støjen. Ifølge vejledningen skal der ved fastlæggelse af grænseværdier for det enkelte projekt tages udgangspunkt i grænseværdierne for områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt centerområder for støjgrænsen ved den nærmest liggende enkeltbolig. Der tillades et højere støjniveau om dagen (55 db(a)), hvor solcelleanlæg inkl. invertere og transformerstationer i overvejende grad er i drift. I aften og nattetimerne er de vejledende grænseværdier hhv. 45 db(a) og 40 db(a). Solcelleanlægget placeres i et støjbelastet område ved Nees-vindmøllerne. Det maksimale støjniveau fra invertere er målt ved kilden, og da støj aftager med afstanden, vurderes det på denne baggrund, at støj som følge af solcelleanlæg ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt. Den visuelle påvirkning er undersøgt nærmere i nærværende miljørapport. Jordbund Der vil ikke blive behov for terrænregulering. Området ligger på en hedeslette på grænsen til et marint forland. Hedesletters jordbunde er sandholdige og derfor næringsfattige og uden væsentlig vandkapacitet. Variationerne i jordbundene er begrænsede, grundet den begrænsede geologiske variation. Til trods for hedesletternes ufrugtbare jordbundsforhold i forhold til den resterende del af landet, anvendes disse dog alligevel til jord- og skovbrug dog med store tilførsler af kalk og gødning for at opnå en rentabel landbrugsproduktion. Solcelleanlæg placeres på stativer med en dybde på 1,5-2 meter, og de vil kunne fjernes efter end drift uden påvirkning af jordbunden. De omfattede ejendomme er pålagt landbrugspligt, som skal ophæves i den periode, hvor anlægget er i drift. Eftersom projektområdet efter endt drift kan reetableres til landbrugsjord, og fordi projektområdet ikke er den mest rentable landbrugsjord, vurderes det ikke at have en væsentlig betydning for jordbunden og landbrugserhvervet, at der etableres solcelleanlæg. Vand Området ligger ikke i områder med drikkevandsinteresser. Skalstrup Vandværk ligger ca. 900 m syd for området, og området ligger indenfor vandværkets indvindingsopland. Indvindingen foregår fra 174 m under terræn. Solcelleanlæg indeholder ingen mobile forureningskomponenter. Da solcellemodulerne vil have en hældning på min. 25 o, er rengøring som udgangspunkt ikke nødvendig. Det betyder ikke, at modulerne ikke skal efterses, og såfremt der er fugleklatter og lignende på solcellerne, skal disse fjernes. Det gøres umiddelbart bedst med en plastikskraber eller med joniseret vand. Såfremt der alligevel skulle være behov for rengøring ud over det nævnte, må modulerne kun vaskes med rent (joniseret) vand ingen sæbe eller lignende, da det vil ødelægge modulerne og give film på glasset. Der forventes derfor ingen påvirkning af grundvandet fra rengøring. Grundvandsdannelsen vil blive påvirket ved at nedsivningen vil ske i render under det enkelte solcellepanel, men dette forventes ikke at have betydning for mængden eller kvaliteten af vandet. Det vurderes, at stativerne med en dybde på 1,5-2 m ikke har betydning for grundvandsdannelsen og grundvandsspejlet. Materielle goder samt arkitektonisk og arkæologisk arv Området fremstår i dag som ubebyggede arealer uden kendte fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. 8/29

9 Øvrige Området ligger i tilknytning til fem eksisterende vindmøller. Hvorvidt isnedfald og skygger fra nye vindmøller vil påvirke solcelleanlæg er ikke undersøgt nærmere. Der bør dog tages hensyn til dette under den nærmere disponering og projektering. 1.5 Anden planlægning og lovgivning Dette afsnit har til formål at redegøre for planforslagenes forbindelse til andre planer og lovgivning. Planloven Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013) er med til at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Udover at indeholde bestemmelser der giver udslag i, at der for solcelleanlægget skal udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplanen, indeholder planloven også en række andre bestemmelser, der kan have betydning for realisering af anlægget. Kystnærhedszonen En mindre del af området ligger indenfor kystnærhedszonen. Jævnfør Planloven kræver planlægning i kystnærhedszonen en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, som skal sikre, at kystnærhedszonen friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Solindstrålingen er bedre ved kystområder ind længere inde i landet. Dette indebærer, at der kan opnås en bedre produktion af el fra solcelleanlæg med en kystnær lokalisering. Samtidig vil placeringen ved fem eksisterende vindmøller medvirke til, at der sker en samlokalisering af tekniske anlæg. Denne samlokalisering indebære desuden at eksisterende infrastruktur til energiforsyning kan udnyttes. Endeligt placeres solcelleanlæg i et område med megen beplantning, som medvirker til at afskærme visuelt. Dette indebærer, at solcelleanlæg indpasses i landskab, som kan bære tekniske anlæg, og således at den øvrige åbne kystnærhedszone ikke påvirkes. Landzoneadministration bonusvirkning Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. For at undgå at der efter lokalplanens vedtagelse skal søges om landzonetilladelse til etablering af solcelleanlæg har lokalplanen derfor bonusvirkning. Den erstatter således landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. planlovens 15, stk. 4. I tilknytningen til bestemmelsen om bonusvirkning knyttes en betingelse om, at arealerne skal reetableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Ved reetablering skal anlæg inkl. fundamenter og øvrige tekniske anlæg fjernes senest et år efter anvendelsen er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Lemvig Kommuneplan Området er ikke udlagt til formålet, hvorfor der er udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, hvori der fastlægges bestemmelser for et nyt rammeområde, der betegnes 5Å Området ligger indenfor arealer, der i kommuneplanen er udpeget som landskabsområde og hvor skovrejsning er både ønsket og uønsket. Der ændres ikke på disse udpegninger i kommuneplantillægget, idet planforslaget ikke vurderes at indebære en væsentlig indvirkning på udpegningerne. Områder ligger desuden indenfor de såkaldte kirkeaftaleområder. En del af området ligger indenfor kommuneplanramme 5Å 0.3 for et område til teknisk formål i form af vindmøller. Dette rammeområde fastholdes i kommuneplanen. Der vil således på et mindre areal være to rammeområder. 9/29

10 VVM-bekendtgørelsen Jævnfør Planlovens 11g må et enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). I Lemvig Kommuneplan er der fastlagt retningslinjer for placeringen af større tekniske (energi)anlæg. Hvorvidt et anlæg må antages at påvirke miljøet væsentligt fastlægges i VVMbekendtgørelsen (BEK nr af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Anlæg anført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 er VVM-pligtige, dvs. at der skal udarbejdes en redegørelse for et anlægs indvirkning på miljøet. Anlæg anført på bekendtgørelsens bilag 2 er kun VVM-pligtige, hvis en screening konkluderer, at anlægget antages at påvirke miljøet væsentligt. Solcelleanlæg er anført på bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Der skal derfor udarbejdes en screening, hvori det vurderes, om solcelleanlægget vil være omfattet af kravet om VVM-pligt, og om det skal udarbejdes en VVM-redegørelse. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) (LBK nr af 25/11/2013) er med til at fremme produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder vind og sol. Af VE-loven gælder særlige ordninger for vindmøller for at fremme accepten heraf i lokalområdet. Der gælder ikke samme ordninger pt. for solcelleanlæg. Jævnfør VE-lovens 52, stk. 1-3 har Energinet.dk aftagepligt fra bl.a. solcelleanlæg, og sådanne anlæg er sammen med andre vedvarende energianlæg således en vigtig brik i en samfundsmæssig grøn omstilling. Museumsloven Museumsloven (LBK nr /04/2014) er med til at sikre, at der værnes om den danske kultur- og naturarv. Der kan være risiko for, at der ved etablering af solcelleanlægget stødes på fortidsminder, som ikke tidligere er registreret. Sådanne forekomster er jf. Museumslovens 27, stk. 2 beskyttet og kan forlanges undersøgt i det omfang, de berøres af anlægsarbejdet, med risiko for at dette forsinkes eller må udsættes. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Holstebro Museum. Habitatbekendtgørelse Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 01/05/07) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000 områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Nissum Fjord og dens omgivelser er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde i form af både habitat- (SAC58), ramsar- (RAMSAR4) og fuglebeskyttelsesområde (SPA38). Området ligger på det korteste sted ca. 300 m syd for det internationale naturbeskyttelsesområde. 10/29

11 Det vurderes, at planforslagene ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og programmer vil kunne medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller bilag IV-arter og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne fra Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Dette skyldes at der ikke er kendskab til forekomsten af fredede eller truede plante- og dyrearter i området, og fordi området ikke vurderes som en god lokalitet for at leve og yngle, da området i dag anvendes til landbrugsarealer i omdrift. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) er med til at sikre, at der værnes om landets natur og miljø. Dette sker bl.a. ved at udpege de såkaldte 3- områder og fastlæggelse af beskyttelseslinjer. Inden for området findes en sø, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. I planforslagene tages der hensyn til søen, idet der fastlægges bestemmelser om, at solcelleanlæg ikke må placeres nærmere søen end 5 m. Området ligger indenfor skovbyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens 17. Det er derfor en forudsætning for planforslagenes realisering, at Lemvig Kommune dispenserer fra skovbyggelinjen. Skovloven Skovloven (LBK nr. 679 af 14/06/2009) er med til at sikre, at de danske skove bevares og værnes om. Dette gøres bl.a. ved at udpege skovarealer som fredskov. Skovene omkring området er noteret som fredskove, men det vil ikke blive nødvendigt at rydde fredskov eller ophæve fredskovspligten for realisering af planerne. Landbrugsloven Landbrugsloven (LBK nr. 616 af 01/06/2010) er med til at sikre, at der sker en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Dette sker bl.a. ved at pålægge en ejendom med landbrugspligt, der forpligter ejeren til, at ejendommens jorder anvendes til et jordbrugsmæssigt formål. Ejendomme indenfor området er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Realisering af planforslagene forudsætter, at NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ophæver landbrugspligten ved særskilt ansøgning. Erfaringen fra vindmøller er, at der på ejendomme tinglyses en deklaration om, at ejendommen er fritaget for landbrugspligt i den periode, hvor anlægget er i drift, og at jorden skal tilbageføres til jordbrugsmæssigt formål, når anvendelsen er ophørt. I lokalplanen stilles der betingelse om reetablering af området efter anlæggets ophør. Landbrugspligten ophæves derfor kun midlertidigt. Byggeloven og bygningsreglementet Byggeloven (LBK nr af 14/10/2010) er med til at sikre, at bl.a. bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der skal søges om byggetilladelse i henhold til bygningsreglementet, såfremt den påtænkte bebyggelse, konstruktion eller anlæg er væsentlig under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand. Dette vurderes at være tilfældet for solcelleanlæg i den størrelse, som planforslagenes og områdets omfang giver mulighed for. Statslige interesser Jævnfør Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg fra juni 2013 bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævn- 11/29

12 før by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig. Derfor skal der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Den foreslåede placering af solcelleanlæg med et arealmæssigt omfang på ca. 56 ha ved Nees ligger i det åbne land. Planforslagene indeholder derfor den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn. 1.6 Overordnede miljø-mål Både den danske regering og Lemvig Kommune har strategier for den fremtidige energiforsyning. Danmark har i forvejen opbygget et energisystem, der i høj grad er baseret på vedvarende energikilder. Dette skal dog udbygges, og samtidig vil det være nødvendigt, at der sker en kontinuerlig udskiftning/fornyelse af energiformerne. Eksempelvis har vindmøller og solcelleanlæg en teknisk levetid på ca. 30 år. Opfyldelse af målsætninger fordrer således, at udtjente anlæg erstattes af nye, større og mere effektive anlæg undervejs. National energistrategi 2050 I februar 2011 fremførte Regeringen en strategi for det fremtidige danske energisystem: Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Målet er at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til at stoppe klimaforandringer ved bl.a. at nedbringe udslippet af drivhusgasser. I Regeringens udspil spiller bl.a. vindkraft en stor rolle, men vedvarende energikilder som solceller forventes at kunne supplere og evt. erstatte en del af vindkraften på længere sigt. Dette vil afhænge af bl.a. den teknologiske udvikling. Der er ikke sat specifikke andele på de forskellige energikilder for 2050, men det aktuelle solcelleanlæg vil medvirke til et energisystem, hvor vedvarende energikilder har en større andel. Den totale elproduktion fra vedvarende energikilder udgjorde i 2012 knap 50 % af den samlede elproduktion i Danmark e. Kommunal energistrategi I Lemvig Kommuneplan fokuseres den fremtidige udvikling af kommunen indenfor otte indsatsområder, herunder energi og klima. På energiområdet har Lemvig Kommune en markant styrkeposition særligt indenfor vindmølleområdet. Andelen af den vedvarende energi i Lemvig Kommune udgør i dag ca. 50 %, men vil komme op omkring 75 % i 2013/2014, når vindmølleplaner er fuld ud realiseret. Derved har Lemvig Kommune allerede opfyldt det nationale mål om 35 % vedvarende energi i 2020 og godt på vej til målet om 100 % vedvarende energi i Lemvig Kommune opfylder også allerede Regionens mål om 50 % vedvarende energi i Det er et mål, at der udarbejdes og besluttes en energistrategi i 2013 for kommunen. Arbejdet med energistrategien skal ske i et bredt perspektiv med henblik på at betragte området fra en vifte af forskellige vinkler. Desuden er det et mål, at der parallelt med udarbejdelse af en energistrategi fortsat arbejdes videre med videreudvikling af energiområdet således, at den nuværende styrkeposition fastholdes og udbygges. Realisering af planforslagene vil medvirke til, at andelen af den vedvarende energi udgør en endnu større procentdel af kommunens energiforbrug. 12/29

13 2. Ikke-teknisk resumé Dette ikke-tekniske resumé opsummerer den samlede miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 179 og Kommuneplantillæg nr. 7 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Nees i Lemvig Kommune. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er sket i en proces af scoping. Planforslagene Planforslagene giver mulighed for at etablere tekniske anlæg i form af solcelleanlæg i tilknytning til et vindmølleområde. Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget skal opstilles i lige, parallelle rækker indenfor et nærmere angivet byggefelt. Højden af solcelleanlægget må ikke overstige 3 m, og der stilles betingelse om, at der omkring anlægget skal etableres et beplantningsbælte for at skærme visuelt for anlægget. Af sikkerhedsmæssige årsager bør der etableres hegn omkring anlægget, og lokalplanen giver mulighed for dette. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til teknisk formål. Realisering af planforslagene er betinget af en række andre love, herunder bl.a. at landbrugspligten ophæves iht. Landbrugsloven, og at der gives en byggetilladelse iht. Byggeloven og Bygningsreglementet. Alternativer Der er ikke arbejdet med alternative placeringer i planforslagene. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planforslagene ikke vedtages og gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette være ensbetydende med, at området fortsætter til landbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ betydning for grundvandet. Vurdering af udvalgte parametre Planforslagene er vurderet ud fra følgende parametre: - Landskab og kulturarv: Ud fra visualiseringer, er det vurderet, at solcelleanlægget overordnet set ikke vil være negativt synligt fra omgivelserne, herunder beboelser og Nees Kirke. Dette skyldes især eksisterende læbælter, afskærmende beplantning omkring anlægget, og at solcelleanlægget placeres i et i forvejen teknisk præget landskab. Eventuelle refleksioner afbødes gennem bestemmelser om refleksbehandling og etablering af afskærmende beplantning. - Klima: Klimaet og luften påvirkes i en positiv retning af et solcelleanlæg, idet det vil kunne bidrage til at forsynes mange husstande med bæredygtig elektricitet, og det vil indebære at udledning af drivhusgasser til atmosfæren reduceres. 13/29

14 3 Miljøvurdering Dette afsnit indeholder den egentlige miljøvurdering af udvalgte parametre. 3.1 Landskab og kulturarv Miljøstatus En miljøvurdering af landskabet er en vurdering af landskabets robusthed overfor tekniske anlæg, og hvorledes solcelleanlægget vil påvirke landskabet. I den forbindelse udgør kirkerne og deres omgivelse samt den arkitektoniske og arkæologiske arv vigtige elementer i det miljø som kendetegner vor kultur. Der vil derfor være en vurdering af de eksisterende og fremtidige forhold. Området er ca. 56 ha, og det kan derfor ikke afvises, at solcelleanlæg vil være synlige fra flere vinkler og afstande. Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer: For år siden under sidste istid var kun det nordlige og østlige Jylland dækket med is. Da isen smeltede, blev der dannet store flodsystemer med aflejringer af grus og sand mellem bakkeøer, som er de højestliggende rester af landskabet fra den forrige istid. Afsmeltningen dannede de karakteristiske landskabselementer hedesletterne som generelt er flade dog med en svag hældning i den retning, hvor afsmeltningen skete. Området ligger på en hedeslette nord for Skovbjerg Bakkeø og vest for Møborg Bakkeø på grænsen til et marint forland. Terrænet er jævnt i hele området med kun mindre variationer omkring kote 4 i DVR90. Det samme gælder omgivelserne. Yngre morænelandskab Bakkeø Hedeslette Litorina-flade Klit Inddæmmet areal Tunneldal Marsk Området Landskabselementer i den nordlige del af Vestjylland. f Landskabsområde og kystnærhedszonen: Området ligger øst for Nissum Fjord ikke langt fra vestkysten. En mindre del af området er derfor beliggende indenfor kystnærhedszonen og delvist indenfor et i Lemvig Kommuneplan udpeget landskabsområde. I lighed med kystnærhedszonen skal landskabsområderne søges friholdt for nye bebyggelser og anlæg. Som tidligere nævnt, er solindstrålingen bedre ved kystområder ind længere inde i landet. Dette indebærer, at der kan opnås en bedre produktion af el fra solcelleanlæg med en kystnær lokalisering. 14/29

15 Områdets placering i forhold til kystnærhedszonen, kirkeaftaleområder for Nees Kirke og kommuneplanudpeget landskabsområde. Området 15/29

16 Udsnit af landskabskort, der viser landskabet omkring området g. Bevoksning: Landskabet omkring området er præget af opdyrkede marker med spredte beplantningsbælter. Desuden findes mod øst og vest større skovområder. Området set fra Skovvangvej mod nordøst med udkig til de fire nordligste vindmøller og læbælter. Bebyggelse: Omgivelser er med undtagelse af Nees præget af få, spredte landbrugsbygninger, bl.a. ligger en landbrugsejendom nordøst for området. Tekniske anlæg: I tilknytning til området findes fem eksisterende vindmøller, og området afgrænses mod øst og vest af vejene Skalstrupvej og Skovvangvej. I Nees findes en vinduesfabrik. I omgivelserne findes flere andre områder til tekniske anlæg (vindmøller). 16/29

17 Omgivelserne er præget af mange andre områder til tekniske anlæg. Kulturhistoriske elementer: Nees Kirke ligger ca. 600 m nordøst for området. Kirken kan dateres til omkring år 1200 og fremstår med facader af hvidtede munkesten over et fundament af kampesten. Kirken er placeret pa kirkegårdens vestlige del, som er anbragt på en lav højning i terrænet i kote 6 i DVR90. Kirkegården hegnes mod vest af et højt græstørvsdige, hvori der er enkelte synlige sten, og til de øvrige sider hegnes den af lave stensætninger mod det lavere liggende terræn og en beplantning med løvtræer og -hække. Kirken af omfattet af en Provst Exnerfredning, der er frivillige, tinglyste aftaler, der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, der hindrer kirkernes frie beliggenhed. Kirken er desuden omfattet af de såkaldte kirkeaftaleområder, der er frivillige aftaler mellem kommuner og menighedsråd om, at sager om byggeri i aftaleområderne skal sendes til høring ved kirkelige myndigheder. Aftaleområderne er opdelt i tre zoner, hvor indenfor det skal tilstræbes, at enten undgå ændringer af bygninger og beplantning eller undgå bebyggelse i en vis højde. Den nordligste del af området ligger i kirkezone III, hvor det skal tilstræbes, at højden af bebyggelse ikke overstiger 12,5 m. Nees Kirke og kig mod syd ad Nøragervej, hvor solcelleanlæg vil være afskærmet bag eksisterende beplantning. Fortidsminder: Inden for området findes ingen fortidsminder eller beskyttede stenog jorddiger. I omgivelserne findes kun få af disse. Landskabets karakter og sårbarhed: Området kan grundet beliggenheden indenfor kystnærhedszonen og delvist indenfor et i kommuneplanen udpeget landskabsområde være sårbart overfor placering af solcelleanlæg. Desuden kan området være sårbart grundet den forholdsvis korte afstand til Nees Kirke og den heraf følgende 17/29

18 delvise beliggenhed indenfor kirkeaftaleområder. Omvendt er området med undtagelse af Nees præget af få nabobeboelser, flere beplantningsbælter og skovarealer samtidig med, at solcelleanlæg vil blive samlokaliseret med et andet teknisk anlæg i form af fem eksisterende vindmøller. Fremtidige forhold På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området er det vurderet, at det påtænkte solcelleanlæg vil være synligt fra åbne områder i nærheden. Der er derfor udarbejdet visualiseringer af solcelleanlæggene fra det omgivende landskab til belysning af den visuelle påvirkning. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold, som er optaget fra forskellige fotostandpunkter, der fremgår af kortet nedenfor. Fotostandpunkterne er udvalgt således, at de illustrerer, hvordan området med solcelleanlæg og beplantning vil fremstå fra omkringliggende veje, kulturhistoriske elementer og nærliggende boliger. På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området er der en forventning om, at solcelleanlæggene vil være synlige fra nord. Der er derfor en forventning om, at det vil blive nødvendigt at etablere afskærmende beplantning mod den nordlige afgrænsning af området og mod Skovvangvej nord for vindmøllerne. Fra andre retningerne er det mere usikkert, da der er slørende beplantning enten i form af beplantningsbælter eller nyetableret, skovlignende beplantning. Kort med fotostandpunkter i forhold til området og vindmøller. Fotostandpunkterne er fastlagt ved at anvende GPS-målte paspunkter i programmet PhotoModeler. I PhotoModeler benyttes et kalibreret kamera således, at det er muligt at korrigere billederne for linseforvrængninger. Fotografierne er taget ultimo marts Alle visualiseringer er udført i programmerne 3D Studio Max og Adobe Photoshop. Solcelleanlæg og afskærmende beplantning er visualiseret med en højde på 3 m, hvilket er de højder, som lokalplanforslaget fastlægger som henholdsvis maksimums- og minimumshøjder. Placeringen følger lokalplanforslagets bestemmelse om en afstand på min. 5 m til områdets afgrænsning. Desuden respekterer opstillingen af solcelleanlæg på visualiseringer de ledninger som findes i området. Opholdet i opstillingen, som opstår med ledningerne, vil dog næppe være synlig på hverken visualiseringer eller i virkeligheden. 18/29

19 Oplevelsen af solcelleanlæg vil afhænge af mængden af dagslys, solens vinkel og om visualiseringen er af solcelleanlæggenes forside eller bagside. Farven på solcelleanlæg og beplantning er valgt, så det er så virkelighedsnært som muligt, men samtidig således, at elementerne fremtræder tydeligt på fotografierne. Særligt beplantningen har en lysere farvere end eksisterende beplantning for at kunne skelne elementerne fra hinanden. 1: Nees By/Skovvangvej Eksisterende forhold: Afstanden fra fotostandpunktet til området er ca. 50 m. Terrænet er jævnt fra fotostandpunktet til området. De eksisterende forhold er præget af marker og læbælter. Kun få mennesker har sin daglige færden på Skovvangvej, der fungerer som adgangsvej til kun få boliger med adresse til vejen. Af samme årsag er vejen ikke asfalteret. Fotografiet er taget fra en beboelse, som har direkte udsyn til området. Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning: Fra denne afstand vil solcelleanlæg syne som et markant element i landskabet. Orienteringen mod syd indebærer, at solcelleanlæg fra dette punkt vil fremstå som bagsiden og flere stativer nærmere end en større mørk flade. 19/29

20 Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet i en bredde af 5 m vil medvirke til at afskærme for solcelleanlæg således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. 2: Neesvej M5 Eksisterende forhold: Afstanden til området er ca. 250 m. Terrænet er jævnt fra fotostandpunktet til området. De eksisterende forhold er præget af vindmøller (som har en højde på 60 m h ), marker og markante nordsyd-gående læbælter. Mange mennesker har sin daglige færden på Neesvej, da det er adgangsvejen fra øst. 20/29

21 Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning. Fra denne afstand vil solcelleanlæg syne som et markant element i landskabet uden dog at virke dominerende. Fra dette punkt bliver samlokaliseringen med et andet teknisk anlæg tydelig. Eksisterende læbælter vil ikke sløre væsentligt for solcelleanlæg. Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. 21/29

22 3: Nees Kirke M5 Eksisterende forhold: Afstanden til området er ca. 600 m. Terrænet omkring Nees Kirke og kirkegård er ca. 2 m højere end i området. De eksisterende forhold er præget af vindmøller, marker samt både tætte og mindre tætte læbælter. Solcelleanlæg M5 Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning. Fra denne afstand vil solcelleanlæg ikke kunne ses væsentligt. Fra dette punkt drages øjnene i mindre grad af solcelleanlæg i forhold til vindmøller. Eksisterende læbælter vil også med minimalt af løv sløre for solcelleanlæg. 22/29

23 Beplantning Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. Dog vil beplantning formentlig falde i med eksisterende beplantning således, at området og solcelleanlæg fra kirken ikke vil blive bemærket i landskabet. 4: Skalstrupvej På forhånd var der en forventning om, at området ville kunne være synligt fra krydset Skalstrupvej/Nørtoftvej. Da biler kørende ad Nørtoftvej samtidig vil gøre ophold ved krydset for at orientere sig før udkørsel på Skalstrupvej, ville dette punkt kunne være et udmærket sted at visualisere solcelleanlæg fra. Ved besigtigelse var det dog tydeligt, at området og solcelleanlæg ikke vil være synligt fra dette punkt, da et højt, tæt læbælte afskærmer for området og endda vindmøllerne. I stedet blev et punkt længere mod syd af Skalstrupvej udvalgt til at undersøge, om solcelleanlæg herfra vil fremstå som synligt i landskabet. Eksisterende forhold ved krydset Nørtoftvej/Skalstrupvej. 23/29

24 M5 Eksisterende forhold: Afstanden til området er ca. 800 m. Terrænet fra fotostandpunktet falder svagt ca. 1 m mod området. De eksisterende forhold er præget af vindmøller og marker. Fotografiet er taget fra Skalstrupvej ved to boliger. Solcelleanlæg Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning: En mindre del af området vil fremstå som synligt, idet eksisterende beplantning slører for dele af området. Opvoksede afgrøder på markerne mellem punktet og området vil formentlig medvirke til at sløre for solcelleanlæg, da afgrøder vil optræde i forgrunden og forholdsvis tæt på punktet, hvormed solcelleanlæg vil træde i baggrunden. Solcelleanlæg er fra dette punkt ikke visualiseret med beplantning, da det på forhånd ikke kunne afgøres, om solcelleanlæg vil være synligt. Beplantningen i dette område står i flere lag, det vil sige, at forskellige typer af beplantning står i flere række mellem punktet og området, som vil sløre delvist for solcelleanlæggene. På baggrund af visualiseringen vurderes det, at der i lokalplanen bør fastlægges, at der også i den sydlige del af området etableres beplantning omkring solcelleanlæggene. Vurdering af landskabelige forhold Solcelleanlægget placeres i et jævnt landskab med flere læbælter. På nærafstand vil solcelleanlæg og afskærmende beplantning være markant synligt, men fra læn- 24/29

25 gere afstande drages øjnene nærmere af vindmøller og eksisterende beplantning end solcelleanlæg. Overordnet set vil solcelleanlæggene ikke blive negativt synligt fra omgivelserne, og beplantningsbælter omkring anlægget vil sammen med eksisterende læbælter medvirke til at afskærme visuelt således, at beplantning fremfor et teknisk anlæg er synlig. Da solcelleanlæggene indpasses i et i forvejen teknisk præget landskab med mange læbælter, få nabobeboelser og domineret af vindmøller, vurderes det, at solcelleanlæggene ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Krav om antirefleksbehandling, maksimal højde og afskærmende beplantning vil medvirke til, at anlægget ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. 0-alternativ 0-alternativet er den hidtidige anvendelse til jordbrugsformål, som ikke vurderes at påvirke de landskabelige forhold. Omgivelserne vil uden solcelleanlæg fortsat fremstå som et teknisk præget landskab med vindmøller. Afhjælpende foranstaltninger For at afhjælpe for solcelleanlægs påvirkning af landskabet, fastlægges der i lokalplanen bestemmelser om, at der skal etableres et beplantningsbælte i en højde af minimum 3 m omkring anlæg. Der udlægges et areal i en bredde af 5 m til beplantningsbælte. For at sikre, at solcelleanlæg opleves som overskueligt og integreret del af landskabet, skal solcellepanelerne opstilles i lige, parallelle række og fremstå med samme afstand, hældning og type. Derudover stilles krav om farvevalg og refleksbehandling af solcellerne. Overvågning Lokalplanens bestemmelser om ydre fremtræden og placering vil indgå i Lemvig Kommunes behandling af ansøgning om byggetilladelse. Herudover forslås ikke overvågning af indvirkninger på de landskabelige forhold, herunder kulturarven. 3.2 Klima og luft Miljøstatus Danmark har i flere årtier arbejdet for en omstilling af energisystemet fra at være baseret på fossile brændsler til i højere grad at være baseret på vedvarende energikilder. Udover at være ikke-begrænsede ressourcer, har vedvarende energikilder også den fordel, at det miljømæssige fodaftryk fra energiproduktionen er begrænset. Som det fremgår af diagrammet nedenfor, er den totale installerede el-kapacitet steget de seneste to årtier. Mængden af installeret solcelle-kapacitet har ligget forholdsvis stabil i flere år frem til Fra 2010 til 2011 blev kapaciteten mere end fordoblet, og fra 2011 til 2012 blev kapaciteten mere end 20-doblet. Der er således sket en stigning på % fra 1994 til i Årsagen til dette boom skal findes i Folketingets lovgivning om midlertidigt forhøjede satser for afregning. Solcellelovgivningen er dog siden blevet ændret til mindre fordelagtige satser for afregning, hvilket har ført til stilstand i andelen af den installerede kapacitet. Samme boom kan derfor ikke forventes fremover. 25/29

26 Elkapacitet - MW Total Solcelleanlæg Årstal El-kapaciteten total og for solcelleanlæg. Med planforslagenes realisering vil el-kapaciteten af solcelleanlæg stige med 20 MW. Produktion er effekt/kapacitet over tid. Produktionen af energi fra solcelleanlæg vil derfor variere med året og vejrforhold, men også med den geografiske placering. Som det fremgår af kortet nedenfor, er der selv i et lille land som Danmark variationer i det gennemsnitlige antal solskinstimer på et år. Leverandøren af det påtænkte solcelleanlæg har foretaget en beregning af den forventede energiproduktion. Tabellen nedenfor viser resultatet af simuleringen j. Energiproduktion ét anlæg ca kwh/år Resultat af beregning af energiproduktionen. Energiproduktion 50 anlæg ca kwh/år Den forventede årsproduktion svarer til det gennemsnitlige årlige el-forbrug for ca husstande 2k. 2 Det årlige gennemsnitlige elforbrug pr. beboet bolig (ekskl. el til opvarmning) er kwh/år ifølge Energistyrelsen. 26/29

27 Solskinstimer i Danmark l. Ifølge Energistyrelsen er potentialet for solenergi enormt. Effektiv udnyttelse af solenergien vil de kommende 30 år kunne dække op imod 1/3 af det samlede energiforbrug, og på længere sigt 2/3, forudsat udbredt lavenergibyggeri og sæsonlagringsløsninger. k Deloitte har for Dansk Solcelleforening, TEKNIQ, VEbyg og DS Håndværk og Industri gennemført en analyse af solcelleanlægs potentielle energibesparelse og samfundsøkonomiske fordele m. Analysen fokuserer på solcelleanlæg i private husholdninger, men nogle af de mere generelle analyser vil antageligvis kunne overføres til større solcelleanlæg. I analysen konkluderes det, at den store miljømæssige fordel ved solcelleanlæg er, at de ikke indebærer udslip af drivhusgasser såsom CO 2 og andre forurenende stoffer såsom SO 2, NO x, partikler, tungmetaller osv. Også i et livscyklusperspektiv, hvor solcelleanlægs miljømæssige påvirkning vurderes i hele levetiden inkl. fremstilling og transport, er miljøbelastningen begrænset. Miljøbelastningen af solcelleanlæg er beregnet til g CO 2 -ækvivalenter pr. kwh afhængig af den anvendte solcelleteknologi. Dette står i skarp kontrast til miljøbelastningen fra elproduktionen fra et kondensværk på g CO 2 - ækvivalenter pr. kwh. Elproduktionen i Danmark sker primært på kraftværker med udledning af drivhusgasser og andre (luft)forurenende stoffer til følge. Denne udledning belaster både klimaet, naturen og mennesker. Eksempler på følgerne af udledning af drivhusgasser er klimaforandringer i form af bl.a. vandstandsstigninger. Eksempler på følgerne af luftforurening er sundhedskonsekvenser i form af bl.a. for tidlig død og øget sygelighed med luftvejsproblemer og indlæggelser n. Rent samfundsøkonomisk medfører energiproduktion og -forbrug fra ikke-vedvarende energi kilder dermed 27/29

28 store omkostninger, som kan reduceres gennem et øget brug af vedvarende energikilder. Leverandøren af det påtænkte solcelleanlæg har foretaget en beregning, der viser at den forventede CO 2 -besparelse er ca tons om året for det samlede anlæg. Sammenfattende vurderes det således, at planforslagene vil bidrage til et mere bæredygtigt energisystem med mindre luftforurening til følge. 0-alternativ 0-alternativet er den hidtidige produktion af elektricitet fra andre ikke vedvarende energikilder. Det seneste energiregnskab (2011) for Lemvig Kommune viser, at selvforsyningsgrad det vil sige andelen af vedvarende energi er steget fra 34,6 % i 2007 til 49,2 % i 2011, og at udledningen af CO 2 er faldet fra tons i 2007 til tons i 2011 o. Planforslagenes realisering vil således bidrage til, at selvforsyningsgraden øges, og at CO 2 -udledningen mindskes yderligere. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ingen afhjælpende foranstaltninger, da påvirkningen er positiv. Overvågning Data for solcelleanlæggets produktion indberettes til Energinet.dk, hvorfra data kan hentes til kommunens energiregnskab. Solcelleanlæggets bidrag til selvforsyningsgraden i kommunen og Danmark overvåges således automatisk. 28/29