I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering:

Transkript

1 Miljørapport Miljøvurdering af Lokalplan nr. 194 og Tillæg nr. 24 til Komm muneplan for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Nees Lemvig Kommune, marts

2 2

3 Forord Lemvig Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at udvide et område til teknisk anlæg i form af solceller ved Nees. Lemvig Kommune vedtog i 2014 plangrundlag for etablering af solcelleanlæg på ca. 56 ha. Ansøger ønsker nu af produktionsmæssige årsager at udvidede dette område. Udvidelsen vedrører et til sammenligning mindre område på ca. 7 ha. Det samlede område, der ønskes anvendt til solceller vil få et areal på ca. 63 ha. Hovedparten af området på ca. 56 ha er udlagt til formålet i lokalplan 179 og tillæg 7 til Kommuneplan Det udvidede område er ikke udlagt til formålet i hverken kommuneplan eller lokalplan, hvorfor disse udarbejdes. Lokalplan 194 og tillæg 24 til Kommuneplan er udarbejdet og omfatter hele arealet på ca. 63 ha, på trods af at dette ikke er nødvendigt, da det allerede er muligt at realisere hovedandelen af solcelleanlægget på baggrund af gældende plangrundlag. Forslag til lokalplan 194, tillæg 24 til kommuneplan og tilhørende miljørapport bygger videre på indholdet i det plangrundlag, der allerede er vedtaget for solcelleanlægget. Foruden udvidelsen af lokalplanområdet er der foretaget enkelte ændringer i forhold til gældende lokalplan. Den væsentligste ændring der er foretaget vedrører flytning af byggefeltet for transformerstationen fra den nordlige ende af lokalplanområdet til midten af området. Derudover er der foretaget mindre ændringer og administrative tilpasninger. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering: når der tilvejebringes planer indenfor fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser, for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4, eller hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Solcelleanlæg er anført på lovens bilag 4, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Da planerne samtidig fastlægger anvendelsen af hele området på ca. 63 ha, vurderes det, at de ikke omfatter et mindre område på lokalt plan jf. lovens 3, stk. 2. Det er derfor fundet nødvendigt, at der udarbejdes en miljøvurdering til nærmere belysning af bestemte parametre, som er blevet afgrænset gennem en scoping. Med lokalplan 179 og tillæg 7 til kommuneplan blev der gennemført en scoping og Miljørapport. Nærværende Miljørapport tager udgangspunkt i dette arbejde og tilpasser indholdet i rapporten den nye situation. Miljørapporten samt lokalplan 194 og tillæg 24 har været i intern høring i Lemvig Kommune, med henblik på at undersøge om udvidelsen og flytningen af byggefeltet til transformerstationen giver anledning til ændrede vurderinger i rapporten. Det var ikke tilfældet. Denne miljørapport udgør den del af dokumentationen vedrørende planerne, som er fastlagt iht. loven. Miljørapporten vedrører således den miljøpåvirkning, som planerne medfører. Yderligere skal der som følge af VVM-bekendtgørelsen udarbejdes en screening for VVM-pligt, idet solcelleanlæg er anført på VVM-bekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Screeningen for VVM-pligt vedrører den miljøpåvirkning, som solcelleanlæggene medfører. Miljørapporten er inddelt i fire kapitler. Første kapitel Indledning præsenterer det påtænkte projekt og projektområdet samt de temaer, der vurderes i miljørapporten. Desuden gives en status for sammenhængen med anden lovgivning. Andet kapitel Ikke teknisk resumé opsummerer miljøvurderingen. Tredje kapitel indeholder en vurdering af de af lovens parametre, som planerne er fundet til gennem en scoping at kunne have væsentlige indvirkning på miljøet. Vurderingen består af en redegørelse for potentielle problemer, 0- alternativet, afhjælpende foranstaltninger og overvågning. Fjerde kapitel lister de anvendte referencer i kronologisk rækkefølge, der er henvist til gennem rapporten gennem brug af fodnoter. 3

4 Rapporten er i sit udgangspunkt udarbejdet af Geopartner, Landinspektørgården a/s i samarbejde med Lemvig Kommunes planafdeling og er blevet tilpasset af Lemvig Kommune i forbindelse med det nye plangrundlag. Bemærkninger og nærmere oplysninger: Lemvig Kommune Teknik og Miljø Plan & Projekt Rådhusgade Lemvig teknik@lemvig.dk 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Området Planerne Solcelleanlæg Fokusområder i miljøvurderingen Anden planlægning og lovgivning Overordnede miljø mål Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Landskab og kulturarv Klima og luft Referencer

6 1 Indledning 1.1 Området Lokalplanområdet og rammeområdet for solcelleanlægget er sammenfaldende og refereres til i det følgende som området. Området er ca. 63 ha, ligger i landzone og omfatter dele af ejendommene med matr.nr. 1ah, 1ai, 1al, 6c, 12az Nees By, Nees. Området ligger sydøst for Nees mellem Skovvangvej og Skalstrupvej. Terrænet er jævnt i hele området med kun mindre variationer omkring kote 4 i DVR90. Området fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift omgivet af større beplantninger. I tilknytning til området har der tidligere været rejst fem vindmøller i dag står der én mølle tilbage. Områdets omgivelser er udover Nees præget af kun få beboelser. Området ligger sydøst for Nees og øst for Nissum Fjord i tilknytning til fem eksisterende vindmøller. 1.2 Planerne Forslag til Lokalplan nr. 194 og Tillæg nr. 24 til Lemvig Kommuneplan i det følgende kaldet planerne udlægger området til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg samt de til formålet tekniske installationer og bygninger. Desuden fastlægger planerne bestemmelser for anlæggets placering og ydre fremtræden samt veje, hegning og beplantning. Planerne udstikker således de overordnede rammer, der kan muliggøre etablering af solcelleanlæg. Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlæg skal placeres i lige, parallelle rækker. Der åbnes mulighed for, at solcellepanelerne inkl. stativ kan have en højde på op til 3 m over terræn. Der stilles betingelse om, at der skal etableres et beplantningsbælte i en bredde af min. 5 m omkring solcelleanlæggene for at skærme visuelt for anlægget og som supplement til omgivelsernes øvrige beplantning. Forsikringsmæssigt og af 6

7 hensyn til sikkerheden både over forr menneskerr og dyr bør der etableress et hegn omkring anlægget 1a. Det fastlægges, at hegn skal være maks. 2 m. Der gives mulighed for, at der kan etableres mindre teknikbygninger, skure/bygninger til transformerstationer o.lign. og højden ikke må overstige 6 m.. Kommuneplantillægget udvider det eksisterende e rammeområde 5Å 0.10 til teknisk formål. Endvidere fastlægger tillægget bestemmelser for f bl.a. byggehøjde og zoneforhold. 1.3 Solcelleanlæg Solcelleanlæggene består af 70 enheder à 499 kw (i alt ca. 35 MW). Samlet vil solcelleanlæggene bestå af ca solcellemoduler. Enhederne placeres i lige, parallelle østvest-vendte rækker med en indbyrdes afstandd på ca. 11 m (fra forkant til forkant). Solcellepanelernee placeres påå piloterede stativer, somm forankres i jorden i en dybde af ca. 1,5-2 m under terræn. Enhedernes samlede højde er ca. 2,5 m over terræn. Solcellerne antirefleksbehandles således, at solen udnyttes fremfor at blive ledt væk fra anlægget. Opstilling af solcelleanlæg. Græssende får i mellem solcellepaneler kan holde græsset nede. Eksempel på solcelleanlæg på terræn b. Udover solcellepanelerne består solcelleanlæggene af invertere, der omdanner den produceredee jævnstrøm til vekselstrøm. Inverteree placeres under solcellepanelerne sammen medd under- og hovedtavler. Solcelleanlæggene består desuden af transformerstationer, hvor de to spændingsniveauer i hhv. anlæg og elnettet sammenkobles. Aktiviteter i anlægs- og driftsfase Aktiviteternee i anlægsfasen består af etablering, tilslutning til el-nettet og ibrugtagning, hvilket forventes at ske ultimo Solcelleanlæggenes dele produceres i udlandet og/ellerr Danmark og fragtes til Danmark, hvor det samles lokalt. Det vil ikke være nødvendigt at etablere yderligere adgangsveje til området. Der kan etableres mindre serviceveje mellemm solcellepanelerne. I driftsfasen vil aktiviteter bestå af service og eftersyn. 1.4 Fokusområder i miljøvurderingen Miljøvurderingen er udført efter principperne beskrevet i Miljøministerietss Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer fra juni Forud for udarbejdelsen af miljørapporten er der udarbejdett en scoping (afgrænsning) af de emner, miljøvurderingen skal omfatte. Scopingen er gennemført i et skema, der indeholder de parametre, som en miljøvurderingg jf. lovgivningen skal indeholde. 1 Peter Jørgensen fra Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at der ikke rent lovgivningsmæssigt stilles krav til indhegning omkring o et solcelleanlæg. Det anbefales dog, at opsætte hegn, dels for at undgå skader på materialer og installationer, dels for at minimere tyveri. 7

8 På baggrund af scopingen er det vurderet, at miljørapporten vil vurdere følgende parametre: Klima og luft Landskab Kulturarv Vurderingen af parametrene omfatter beskrivelse af relevante miljømål og status/miljøproblemer, beskrivelse af 0-alternativ, afhjælpende foranstaltninger og overvågningstiltag. Alternativer 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planerne ikke gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette overordnet set være ensbetydende med, at området fortsætter til jordbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ indvirkning på grundvandet. Der er ikke arbejdet med alternative placeringer i planerne. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. Parametre som ikke vurderes Scopingen har været sendt i høring i to uger hos følgende: Naturstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Viborg Stift Energinet DK NOE Holstebro Museum Danmarks Naturfredningsforening Ud fra scoping og indkomne høringssvar er det ikke fundet relevant at undersøge følgende parametre nærmere: Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Befolkning og sundhed Jordbund Vand Materielle goder Det skyldes, at planerne ikke vurderes at påvirke disse væsentligt, jf. nedenstående. 8

9 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Inden for området findes en mindre sø, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandhullet er blevet besigtiget og der er fundet lille vand salamander, der er beskyttet af den almindelige danske fredning af padder og krybdyr. Der tages hensyn til vandhullet i lokalplanen ved, at det fastlægges, at solcelleanlæg, transformerstation og andre tekniske installationer ikke må placeres nærmere søen end 25 m. Nissum Fjord, Bøvling Fjord og Indfjorden er udpegede som internationale naturbeskyttelsesområder. Området ligger således indenfor såkaldte Natura 2000-oplande. Det vurderes, at den biologiske mangfoldighed ikke påvirkes af planerne, undtaget større vildts muligheder for at fouragere i området, da det indhegnes. Det vurderes ikke, at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da området grænser op til større skovarealer, hvor vildtet fortsat kan opholde sig. Området er i dag omdriftsareal og vurderes ikke at rumme mange arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske rødliste. Det kan dog ikke afvises, at arealet kan anvendes af jagende flagermus, der er Bilag IV-arter. Det vurderes, at anlæggets højde på maks. 2,5 m og transformatorstationens højde på maks. 6 m ikke volder problemer i forhold til flagermusene, der blot vil jage over anlægget. Jævnfør Miljøportalens oversigt over naturkvalitet se kortet nedenfor har området ikke en høj naturkvalitet. Ej heller omgivelserne er præget af natur med høj kvalitet. Kortudsnit med høj naturværdi/high nature value (HNV). Jo højere værdi, desto højere naturværdi. Den højeste pointscore opnås når der er registreret mange sårbare eller truede arter på arealet, men også andre parametre spiller ind. Alle brugbare artsregistreringer er medtaget planter, svampe, fugle og insekter m.fl. for at HNV-redskabet kan give den bedst mulige viden om naturkvaliteten på arealer i det åbne land. c Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for væsentlige negative konsekvenser for plante- og dyrelivet eller den biologiske diversitet hverken i anlægs eller driftsfasen. 9

10 Befolkning og sundhed Projektområdets omgivelser er præget af kun få nabobeboelser. Afskærmende beplantning og antirefleksbehandling af solcellepanelerne vil medvirke til, at der ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for naboer og trafikanter. Endeligt vil solcellepaneler være orienteret mod syd mod solen og dermed væk fra Nees. Ifølge datablad d for de forventede invertere er det maksimale støjniveau 50 db(a), hvilket svarer til støjniveauet i et åbent kontor. Udover støj fra invertere kan der forekomme støj fra transformere, som er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 42. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder fastlægger vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Grænseværdien for tilladt støj gælder for målinger foretaget udendørs ved nærmeste nabobeboelse til støjkilden og ikke for støjniveauet målt umiddelbart ved støjkilden, dvs. inverteren eller transformerstationen i dette tilfælde. Solcelleanlæg placeres i det åbne land, hvor der for virksomheder og anlæg i vejledningen ikke er fastlagt konkrete grænseværdier, og der skal i stedet foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ud fra tekniske og økonomiske muligheder for at reducere støjen. Ifølge vejledningen skal der ved fastlæggelse af grænseværdier for det enkelte projekt tages udgangspunkt i grænseværdierne for områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt centerområder for støjgrænsen ved den nærmest liggende enkeltbolig. Der tillades et højere støjniveau om dagen (55 db(a)), hvor solcelleanlæg inkl. invertere og transformerstationer i overvejende grad er i drift. I aften og nattetimerne er de vejledende grænseværdier hhv. 45 db(a) og 40 db(a). Det maksimale støjniveau fra invertere er målt ved kilden, og da støj aftager med afstanden, vurderes det på denne baggrund, at støj som følge af solcelleanlæg ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt. Den visuelle påvirkning er undersøgt nærmere i nærværende miljørapport. Jordbund Der vil ikke blive behov for terrænregulering. Området ligger på en hedeslette på grænsen til et marint forland. Hedesletters jordbunde er sandholdige og derfor næringsfattige og uden væsentlig vandkapacitet. Variationerne i jordbundene er begrænsede, grundet den begrænsede geologiske variation. Til trods for hedesletternes ufrugtbare jordbundsforhold i forhold til den resterende del af landet, anvendes disse dog alligevel til jord- og skovbrug dog med store tilførsler af kalk og gødning for at opnå en rentabel landbrugsproduktion. Solcelleanlæg placeres på stativer med en dybde på 1,5-2 meter, og de vil kunne fjernes efter end drift uden påvirkning af jordbunden. De omfattede ejendomme er pålagt landbrugspligt, som skal ophæves i den periode, hvor anlægget er i drift. Eftersom projektområdet efter endt drift kan reetableres til landbrugsjord, og fordi projektområdet ikke er den mest rentable landbrugsjord, vurderes det ikke at have en væsentlig betydning for jordbunden og landbrugserhvervet, at der etableres solcelleanlæg. Vand Området ligger ikke i områder med drikkevandsinteresser. Skalstrup Vandværk ligger ca. 900 m syd for området. Området ligger ikke indenfor vandværkets indvindingsopland. Solcelleanlæg indeholder ingen mobile forureningskomponenter. Da solcellemodulerne vil have en hældning på min. 25, er rengøring som udgangspunkt ikke nødvendig. Det betyder ikke, at modulerne ikke skal efterses, og såfremt der er fugleklatter og lignende på solcellerne, skal disse fjernes. Det gøres umiddelbart bedst med en plastikskraber eller med joniseret vand. Såfremt der alligevel skulle være behov for rengøring ud over det nævnte, må modulerne kun vaskes med rent (joniseret) vand ingen sæbe eller lignende, da det vil ødelægge modulerne og give film på glasset. Der forventes derfor ingen påvirkning af grundvandet fra rengøring. Grundvandsdannelsen vil blive påvirket ved at nedsivningen vil ske i render under det enkelte solcellepanel, men dette forventes ikke at have betydning for mængden eller kvaliteten af vandet. Det vurderes, at stativerne med en dybde på 1,5-2 m ikke har betydning for grundvandsdannelsen og grundvandsspejlet. Materielle goder samt arkitektonisk og arkæologisk arv Området fremstår i dag som ubebyggede arealer uden kendte fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. 10

11 Øvrige Området ligger i tilknytning til et område udlagt til vindmøller, hvor der i dag står en enkelt vindmølle. Hvorvidt isnedfald og skygger vil påvirke solcelleanlægget er ikke undersøgt nærmere. Der bør dog tages hensyn til dette under den nærmere disponering og projektering. 1.5 Anden planlægning og lovgivning Dette afsnit har til formål at redegøre for planerenes forbindelse til andre planer og lovgivning. Planloven Planloven (LBK nr af 23/11/2015) er med til at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Udover at indeholde bestemmelser der giver udslag i, at der for solcelleanlægget skal udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplanen, indeholder planloven også en række andre bestemmelser, der kan have betydning for realisering af anlægget. Kystnærhedszonen En mindre del af området ligger indenfor kystnærhedszonen. Jævnfør Planloven kræver planlægning i kystnærhedszonen en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, som skal sikre, at kystnærhedszonen friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Solindstrålingen er bedre ved kystområder end længere inde i landet. Dette indebærer, at der kan opnås en bedre produktion af el fra solcelleanlæg med en kystnær lokalisering. Samtidig vil placeringen i et område, hvor der indtil fornylig har været rejst fem vindmøller, indebære at eksisterende infrastruktur til energiforsyning kan udnyttes. Endeligt placeres solcelleanlæg i et område med megen beplantning, som medvirker til at afskærme visuelt. Dette indebærer, at solcelleanlæg indpasses i landskab, som kan bære tekniske anlæg, og således at den øvrige åbne kystnærhedszone ikke påvirkes. Landzoneadministration bonusvirkning Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. For at undgå at der efter lokalplanens vedtagelse skal søges om landzonetilladelse til etablering af solcelleanlæg har lokalplanen derfor bonusvirkning. Den erstatter således landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jf. planlovens 15, stk. 4. I tilknytningen til bestemmelsen om bonusvirkning knyttes en betingelse om, at arealerne skal reetableres, når det ikke længere er i brug til solcelleanlæg. Ved reetablering skal anlæg inkl. fundamenter og øvrige tekniske anlæg fjernes senest et år efter anvendelsen er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Lemvig Kommuneplan Området er kun delvist udlagt til formålet i Lemvig Kommuneplan Derfor er der udarbejdet et tillæg nr. 24 til Lemvig Kommuneplan Kommuneplantillægget tilpasser afgrænsningen af det eksisterende rammeområde, der betegnes 5Å Endvidere fastlægger kommuneplantillægget bestemmelser for byggehøjde og zoneforhold. Området ligger indenfor arealer, der i kommuneplanen er udpeget som landskabsområde og hvor skovrejsning er både ønsket og uønsket. Der ændres ikke på disse udpegninger i kommuneplantillægget, idet planerne ikke vurderes at indebære en væsentlig indvirkning på udpegningerne. Områder ligger desuden indenfor de såkaldte kirkeaftaleområder. En del af området ligger indenfor kommuneplanramme 5Å 0.3 for et område til teknisk formål i form af vindmøller. Dette rammeområde fastholdes i kommuneplanen. Der vil således for en del af området være to rammeområder. VVM-bekendtgørelsen Jævnfør Planlovens 11g må et enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). I Lemvig Kommuneplan er der fastlagt retningslinjer for placeringen af større tekniske (energi)anlæg. Hvorvidt et anlæg må antages at påvirke miljøet væsentligt fastlægges i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 957 af 27/06/2016) om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Anlæg anført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 er VVM-pligtige, dvs. at der skal udarbejdes en redegørelse for et anlægs indvirkning på miljøet. Anlæg anført på bekendtgørelsens bilag 2 er kun VVM-pligtige, hvis en screening konkluderer, at anlægget antages at påvirke miljøet væsentligt. 11

12 Solcelleanlæg er anført på bilag 2, pkt. 3, litra a) Energiindustrien - industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Der skal derfor udarbejdes en screening, hvori det vurderes, om solcelleanlægget vil være omfattet af kravet om VVM-pligt, og om det skal udarbejdes en VVM-redegørelse. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) (LBK nr 1288 af 27/10/2016) er med til at fremme produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder vind og sol. Af VE-loven gælder særlige ordninger for vindmøller for at fremme accepten heraf i lokalområdet. Der gælder ikke samme ordninger pt. for solcelleanlæg. Jævnfør VE-lovens 52, stk. 1-3 har Energinet.dk aftagepligt fra bl.a. solcelleanlæg, og sådanne anlæg er sammen med andre vedvarende energianlæg således en vigtig brik i en samfundsmæssig grøn omstilling. Museumsloven Museumsloven (LBK nr /04/2014) er med til at sikre, at der værnes om den danske kultur- og naturarv. Der kan være risiko for, at der ved etablering af solcelleanlægget stødes på fortidsminder, som ikke tidligere er registreret. Sådanne forekomster er jf. Museumslovens 27, stk. 2 beskyttet og kan forlanges undersøgt i det omfang, de berøres af anlægsarbejdet, med risiko for at dette forsinkes eller må udsættes. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Holstebro Museum. Habitatbekendtgørelse Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 01/05/07) kan en plan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000 områder, at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Nissum Fjord og dens omgivelser er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde i form af både habitat- (SAC58), ramsar- (RAMSAR4) og fuglebeskyttelsesområde (SPA38). Området ligger på det korteste sted ca. 300 m syd for det internationale naturbeskyttelsesområde. Det vurderes, at planerne ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og programmer vil kunne medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller bilag IV-arter og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne fra Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Dette skyldes at der ikke er kendskab til forekomsten af fredede eller truede plante- og dyrearter i området, og fordi området ikke vurderes som en god lokalitet for at leve og yngle, da området i dag anvendes til landbrugsarealer i omdrift. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 121 af 26/01/2017) er med til at sikre, at der værnes om landets natur og miljø. Dette sker bl.a. ved at udpege de såkaldte 3-områder og fastlæggelse af beskyttelseslinjer. Inden for området findes en sø, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. I planerne tages der hensyn til søen, idet der fastlægges bestemmelser om, at solcelleanlæg, transformerstationer og andre tekniske installationer ikke må placeres nærmere søen end 25 m. Området ligger indenfor skovbyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens 17. Det er derfor en forudsætning for planernes realisering, at Lemvig Kommune dispenserer fra skovbyggelinjen. Skovloven Skovloven (LBK nr 122 af 26/01/2017) er med til at sikre, at de danske skove bevares og værnes om. Dette gøres bl.a. ved at udpege skovarealer som fredskov. Skovene omkring området er noteret som fredskove. 12

13 I den sydlige del af området er et læhegn noteret med fredskov. Dette ønskes fjernet af driftsmæssige årsager, hvorfor ansøger har sendt ansøgning til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der administrerer Skovloven og behandler ansøgning om tilladelse til at fjerne det pågældende læhegn. Landbrugsloven Landbrugsloven (LBK nr 27 af 04/01/2017) er med til at sikre, at der sker en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Dette sker bl.a. ved at pålægge en ejendom landbrugspligt, der forpligter ejeren til, at ejendommens jorder anvendes til et jordbrugsmæssigt formål. Ejendomme indenfor området er noteret som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Realisering af planerne forudsætter, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet ophæver landbrugspligten ved særskilt ansøgning. Erfaringen fra vindmøller er, at der på ejendomme tinglyses en deklaration om, at ejendommen er fritaget for landbrugspligt i den periode, hvor anlægget er i drift, og at jorden skal tilbageføres til jordbrugsmæssigt formål, når anvendelsen er ophørt. I lokalplanen stilles der betingelse om reetablering af området efter anlæggets ophør. Landbrugspligten ophæves derfor kun midlertidigt. Byggeloven og bygningsreglementet Byggeloven (LBK nr 1178 af 23/09/2016) er med til at sikre, at bl.a. bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der skal søges om byggetilladelse i henhold til bygningsreglementet, såfremt den påtænkte bebyggelse, konstruktion eller anlæg er væsentlig under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand. Dette vurderes at være tilfældet for solcelleanlæg i den størrelse, som planernes og områdets omfang giver mulighed for. Statslige interesser Jævnfør Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg fra juni 2013 bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævn før by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig. Derfor skal der i planer for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. Den foreslåede placering af solcelleanlæg med et arealmæssigt omfang på ca. 63 ha ved Nees ligger i det åbne land. Planerne indeholder derfor den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn. 1.6 Overordnede miljø-mål Både den danske regering og Lemvig Kommune har strategier for den fremtidige energiforsyning. Danmark har i forvejen opbygget et energisystem, der i høj grad er baseret på vedvarende energikilder. Dette skal dog udbygges, og samtidig vil det være nødvendigt, at der sker en kontinuerlig udskiftning/fornyelse af energiformerne. Eksempelvis har vindmøller og solcelleanlæg en teknisk levetid på ca. 30 år. Opfyldelse af målsætninger fordrer således, at udtjente anlæg erstattes af nye, større og mere effektive anlæg undervejs. 13

14 National energistrategi 2050 I februar 2011 fremførte Regeringen en strategi for det fremtidige danske energisystem: Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Målet er at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til at stoppe klimaforandringer ved bl.a. at nedbringe udslippet af drivhusgasser. I Regeringens udspil spiller bl.a. vindkraft en stor rolle, men vedvarende energikilder som solceller forventes at kunne supplere og evt. erstatte en del af vindkraften på længere sigt. Dette vil afhænge af bl.a. den teknologiske udvikling. Der er ikke sat specifikke andele på de forskellige energikilder for 2050, men det aktuelle solcelleanlæg vil medvirke til et energisystem, hvor vedvarende energikilder har en større andel. Den totale elproduktion fra vedvarende energikilder udgjorde i 2012 knap 50 % af den samlede elproduktion i Danmark e. Kommunal energistrategi I Lemvig Kommuneplan fokuseres den fremtidige udvikling af kommunen indenfor otte indsatsområder, herunder energi og klima. På energiområdet har Lemvig Kommune en markant styrkeposition og i december 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. Visionen er, at der skal produceres mere end 100 % vedvarende energi i 2020 i forhold til det samlede energiforbrug i kommunen. Fra ca. 50% vedvarende energi i 2011 til % vedvarende energi i Vejen til dette vil være: Vindenergi fra landvindmøller: + 5% Vindenergi fra kystnære vindmøller: + 20% til +70% Biomasse: + 4% Biogas: + 3% Andre energikilder som solenergi og øget brug af varmepumper: + 10% Reduktion af energiforbruget i bygninger: + 4% Reduktion af fossile brændsler i transporten: + 1% De foreløbige beregninger viser, at der i 2015 var ca. 70 % vedvarende energi i Lemvig Kommune. Derved har Lemvig Kommune allerede opfyldt det nationale mål om 35 % vedvarende energi i 2020 og godt på vej til målet om 100 % vedvarende energi i Lemvig Kommune opfylder også allerede Regionens mål om 50 % vedvarende energi i Realisering af planerne vil medvirke til, at andelen af den vedvarende energi udgør en endnu større procentdel af kommunens energiforbrug. 2 Ikke-teknisk resumé Dette ikke-tekniske resumé opsummerer den samlede miljørapport, der er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 194 og Kommuneplantillæg nr. 24 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Nees i Lemvig Kommune. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er sket i en proces af scoping. Planerne Planerne giver mulighed for at etablere tekniske anlæg i form af solcelleanlæg i tilknytning til et i kommuneplanen udlagt vindmølleområde. Lokalplanen fastlægger, at solcelleanlægget skal opstilles i lige, parallelle rækker indenfor området. Yderligere fastsættes der byggefelt til opførelse af transformatorstation og lign. Højden af solcelleanlægget må ikke overstige 3 m, mens højden på transformatorstationen ikke må overstige 6 m. Der stilles betingelse om, at der omkring anlægget skal etableres et beplantningsbælte for at skærme visuelt for anlægget. Af sikkerhedsmæssige årsager bør der etableres hegn omkring anlægget, og lokalplanen giver mulighed for dette. Kommuneplantillægget tilpasser afgrænsningen af det eksisterende rammeområde til teknisk formål. Endvidere fastlægger tillægget bestemmelser for bl.a. byggehøjde og zoneforhold. 14

15 Realisering af planerne er betinget af en række andre love, herunder bl.a. at landbrugspligten ophæves iht. Landbrugsloven, og at der gives en byggetilladelse iht. Byggeloven og Bygningsreglementet. Alternativer Der er ikke arbejdet med alternative placeringer i planerne. Miljørapporten omfatter derfor ikke vurdering af alternative planløsninger for det aktuelle planområde. 0-alternativet karakteriserer den situation, hvor planerne ikke vedtages og gennemføres. I det aktuelle tilfælde vil dette være ensbetydende med, at området fortsætter til landbrugsmæssigt formål. Dette vil dog indebære en udnyttelse af jorden med gødning og ukrudtsbekæmpelse, der kan have en negativ betydning for grundvandet. Vurdering af udvalgte parametre Planerne er vurderet ud fra følgende parametre: Landskab og kulturarv: Ud fra visualiseringer, er det vurderet, at solcelleanlægget overordnet set ikke vil være negativt synligt fra omgivelserne, herunder beboelser og Nees Kirke. Dette skyldes især eksisterende læbælter, afskærmende beplantning omkring anlægget, og at solcelleanlægget placeres i et i forvejen teknisk præget landskab. Eventuelle refleksioner afbødes gennem bestemmelser om refleksbehandling og etablering af afskærmende beplantning. Klima: Klimaet og luften påvirkes i en positiv retning af et solcelleanlæg, idet det vil kunne bidrage til at forsyne mange husstande med bæredygtig elektricitet, og det vil indebære at udledning af drivhusgasser til atmosfæren reduceres. 3 Miljøvurdering Dette afsnit indeholder den egentlige miljøvurdering af udvalgte parametre. 3.1 Landskab og kulturarv Miljøstatus En miljøvurdering af landskabet er en vurdering af landskabets robusthed overfor tekniske anlæg, og hvorledes solcelleanlægget vil påvirke landskabet. I den forbindelse udgør kirkerne og deres omgivelse samt den arkitektoniske og arkæologiske arv vigtige elementer i det miljø som kendetegner vor kultur. Der vil derfor være en vurdering af de eksisterende og fremtidige forhold. Området er ca. 63 ha, og det kan derfor ikke afvises, at solcelleanlæg vil være synlige fra flere vinkler og afstande. Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer: For år siden under sidste istid var kun det nordlige og østlige Jylland dækket med is. Da isen smeltede, blev der dannet store flodsystemer med aflejringer af grus og sand mellem bakkeøer, som er de højestliggende rester af landskabet fra den forrige istid. Afsmeltningen dannede de karakteristiske landskabselementer hedesletterne som generelt er flade dog med en svag hældning i den retning, hvor afsmeltningen skete. Området ligger på en hedeslette nord for Skovbjerg Bakkeø og vest for Møborg Bakkeø på grænsen til et marint forland. Terrænet er jævnt i hele området med kun mindre variationer omkring kote 4 i DVR90. Det samme gælder omgivelserne. 15

16 Landskabselementer i den nordlige del af Vestjylland. f Landskabsområde og kystnærhedszonen: Området ligger øst for Nissumm Fjord ikke langt fra vestkysten. En mindre del af området er derfor beliggende indenfor kystnærhedszonen og o delvist indenfor et i Lemvig Kommuneplan udpeget landskabsområde. I lighed med kystnærhedszonen skal landskabsområderne søges friholdt for nye bebyggelser og anlæg. Som tidligere nævnt, er solindstrålingen bedre ved kystområder ind længere inde i landet. Dette indebærer, at der kan opnås en bedre produktion af el fra solcelleanlæg med en kystnærr lokalisering. Områdets placering i forhold til kystnærhedszonen, kirkeaftaleområder for Nees Kirke og kommuneplanudpeget landskabsområde. 16

17 Udsnit af landskabskort, der viser landskabet omkring området g. 17

18 Bevoksning: Landskabet omkring området er præget af opdyrkede marker med spredte beplantningsbælter. Desuden findes mod øst og vest større skovområder. Området set fra Skovvangvej mod nordøst med udkig til de fire nordligste vindmøller og læbælter. Bebyggelse: Omgivelser er med undtagelse aff Nees præget af få, spredte landbrugsbygninger, bl.a. ligger en landbrugsejendom nordøstt for området. Tekniske anlæg: I tilknytning til området står en enkelt mølle tilbage (denn nordligste) efter at fire møller er nedtaget. Møllen er rejst i vindmølleområde udpeget i kommuneplanen. Området O afgrænses mod øst og vest af vejene Skalstrupvej og Skovvangvej. I Nees findes en vinduesfabrik. I omgivelserne findes flere andre områder til tekniske anlæg (vindmøller). 18

19 Omgivelserne er præget af mange andre områder til tekniskee anlæg. Kulturhistoriske elementer: Nees Kirke ligger ca m nordøst for området. Kirken kan dateres til t omkring år 1200 og fremstår med facader af hvidtede munkesten over et fundament af kampesten. Kirken er placeret pa kirkegårdens vestligee del, som err anbragt på en lav højning i terrænett i kote 6 i DVR90. Kirkegården hegnes mod vest af et højt græstørvsdige, hvori der er enkelte synlige sten, og til de øvrige sider hegnes den af lave stensætninger mod det lavere liggende terræn og en beplantning med løvtræer og -hække. Kirken af omfattet af en Provst Exnerfredning, der er frivillige, tinglyste aftaler, der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, der hindrer kirkernes frie beliggenhed. Kirken er desuden omfattet af de såkaldte kirkeaftaleområder, der er frivillige f aftaler mellem kommuner og menighedsråd om, at sager om byggeri i aftaleområderne skal sendes til høring ved kirkeligee myndigheder. Aftaleområderne er opdelt i tre zoner, hvor indenfor det skal tilstræbes, at entenn undgå ændringer af bygninger og beplantning eller undgå bebyggelsee i en vis højde. Den nordligste del af området ligger i kirkezone III, hvor det skal tilstræbes, at højden af bebyggelse ikke overstige 12,5 m. Nees Kirke og beplantning. kig mod syd ad Nøragervej, hvor solcelleanlæg vil være afskærmet bag eksisterende 19

20 Fortidsminder: Inden for området findes ingen fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger. I omgivelserne findes kun få af disse. Landskabets karakter og sårbarhed: Området kan grundet beliggenheden indenfor kystnærhedszonen og delvist indenfor et i kommuneplanen udpeget landskabsområde være sårbart overfor placering af solcelleanlæg. Desuden kan området være sårbart grundet den forholdsvis korte afstand til Nees Kirke og den heraf følgende delvise beliggenhed indenfor kirkeaftaleområder. Omvendt er området med undtagelse af Nees præget af få nabobeboelser, flere beplantningsbælter og skovarealer samtidig med, at der i omgivelserne findes flere andre områder til tekniske anlæg i form af vindmøller. Fremtidige forhold På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området er det vurderet, at det påtænkte solcelleanlæg vil være synligt fra åbne områder i nærheden. Der er derfor udarbejdet visualiseringer af solcelleanlæggene fra det omgivende landskab til belysning af den visuelle påvirkning. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold, som er optaget fra forskellige fotostandpunkter, der fremgår af kortet nedenfor. Fotostandpunkterne er udvalgt således, at de illustrerer, hvordan området med solcelleanlæg og beplantning vil fremstå fra omkringliggende veje, kulturhistoriske elementer og nærliggende boliger. På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området er der en forventning om, at solcelleanlæggene vil være synlige fra nord. Der er derfor en forventning om, at det vil blive nødvendigt at etablere afskærmende beplantning mod den nordlige afgrænsning af området og mod Skovvangvej nord for vindmøllen. Fra andre retninger er det mere usikkert, da der er slørende beplantning enten i form af beplantningsbælter eller nyetableret, skovlignende beplantning. Det vurderes ikke nødvendigt at etablere afskærmende beplantning mod vest og syd, selvom det fredskovnoterede læhegn mod vest skulle blive fjernet, da der allerede er en del skovlignende beplantning her til at sløre udsynet mod solcelleanlægget. Kort med fotostandpunkter i forhold til området og vindmøller. Kun den nordligst mølle (M5) står tilbage efter de øvrige fire er nedtaget. 20

21 Fotostandpunkterne er fastlagt ved at anvende GPS-målte paspunkter i programmet PhotoModeler. I PhotoModeler benyttes et kalibreret kamera således, at det er muligt at korrigere billederne for linseforvrængninger. Fotografierne er taget ultimo marts Alle visualiseringer er udført i programmerne 3D Studio Max og Adobe Photoshop. Solcelleanlæg og afskærmende beplantning er visualiseret med en højde på 3 m, hvilket er de højder, som lokalplanen fastlægger som henholdsvis maksimums- og minimumshøjder. Placeringen følger lokalplanens bestemmelse om en afstand på min. 5 m til områdets afgrænsning. Desuden respekterer opstillingen af solcelleanlæg på visualiseringer de ledninger som findes i området. Opholdet i opstillingen, som opstår med ledningerne, vil dog næppe være synlig på hverken visualiseringer eller i virkeligheden. Oplevelsen af solcelleanlæg vil afhænge af mængden af dagslys, solens vinkel og om visualiseringen er af solcelleanlæggenes forside eller bagside. Farven på solcelleanlæg og beplantning er valgt, så det er så virkelighedsnært som muligt, men samtidig således, at elementerne fremtræder tydeligt på fotografierne. Særligt beplantningen har en lysere farvere end eksisterende beplantning for at kunne skelne elementerne fra hinanden. 21

22 1: Nees By/ /Skovvangvej Eksisterende forhold: Afstanden fra fotostandpunktet til området er ca. 50 m. Terrænet er jævnt fra fotostandpunktet til området. De eksisterende forhold er præget af a marker og læbælter. Kun få mennesker har sin daglige færden på Skovvangvej, der fungerer som adgangsvej til kun få boliger r med adresse til vejen. Af samme årsag er vejjen ikke asfalteret. Fotografiet er taget fra en beboelse, som har direkte udsyn til området. Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning: Fra denne afstand vil solcelleanlæg syne som et markant element i landskabet. Orienteringen mod syd indebærer, at solcelleanlæg fra dette punkt vil fremstå som bagsiden og flere stativer nærmere end en større mørk flade. 22

23 Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet i en bredde af 5 m vil medvirke m til at afskærme for solcelleanlæg således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vill fremstå synligt. 2: Neesvej Eksisterende forhold: Afstanden til området er e ca. 250 m. Terrænet er jævnt fra fotostandpunktet til området. De eksisterende forhold er præget af en enkelt vindmølle v (M5) (som har en højde på 60 m h ), marker m og markante nordsyd-gående læbælter. Mange mennesker har sin daglige færden på Neesvej, da det er adgangsvejenn fra øst. M5 23

24 Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning. Fra denne afstand vil solcelleanlæg syne som et markant element i landskabet uden dog at virke dominerende. Eksisterende læbælter vil ikke sløre væsentligtt for solcelleanlæg. Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcell lleanlægget således, at ny beplantning nærmere end solcelleanlægget vil fremstå synligt. 24

25 3: Nees Kirke Eksisterende forhold: Afstanden til området er e ca. 600 m. Terrænet omkring Nees Kirke ogg kirkegård er ca. 2 m højere end i området. De eksisterende forhold er præget af en enkelt vindmølle (M5), marker samt både tætte ogg mindre tætte læbælter. Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning. Fra denne afstand vil solcelleanlæg ikke kunne k ses væsentligt. Fra dettee punkt drages øjnene i mindre grad af solcelleanlæg i forholdd til vindmøllen (M5). Eksisterende læbælter vill også med minimalt af løv sløre for solcelleanlæg. 25

26 Visualisering af solcelleanlæg med beplantning. Beplantningsbæltet vil medvirke til at afskærme for solcelleanlægget således, at ny beplantning nærmere n end solcelleanlægget vil fremstå synligt. Dog vil beplantning formentlig falde i med eksisterende beplantning således, at området og solcelleanlæg fra kirken k ikke vil bliive bemærket i landskabet. 4: Skalstrupvej På forhånd var der en forventning om, at området ville kunne være synligt fra krydsett Skalstrupvej/Nørtoftvej. Da biler kørende ad Nørtoftvej samtidig vil gøre ophold ved krydset for att orientere sig før udkørsel på Skalstrupvej, ville dette punkt kunne være et udmærket sted at visualisere solcelleanlæg fra. Ved besigtigelsee var det dog tydeligt, at området og solcelleanlæg ikke vil være synligt fraa dette punkt, da et højt, tæt læbælte afskærmer for området. I stedet blev et punkt længere mod syd af Skalstrupvej udvalgt til at undersøge, om solcelleanlæg herfra vil fremstå som synligt i landskabet. Eksisterende forhold ved krydset Nørtoftvej/Skalstrupvej. 26

27 Eksisterende forhold: Afstanden til området er e ca. 800 m. Terrænet fra fotostandpunktet falder svagt ca. 1 m mod området. De eksisterende forhold er præget af en enkelt vindmølle (M5) og marker. Fotografiet er taget fra Skalstrupvej ved to boliger. Visualisering af solcelleanlæg uden beplantning: En mindre del af området vil fremstå som synligt, idet eksisterende beplantning slører for dele af området. Opvoksede afgrøder på markerne mellem punktet og o området vil formentlig medvirke til at sløre for solcelleanlæg, da afgrøder vil optræde o i forgrunden og forholdsvis tæt på punktet, hvormed solcelleanlæg vil v træde i baggrunden. Solcelleanlæg er fra dette punkt ikke visualiserett med beplantning, da det på forhåndd ikke kunne afgøres, om solcelleanlæg vil være synligt. Beplantningenn i dette område står i flere lag, det vil sige, at forskellige typer af beplantning står i flere rækker mellem punktet og området, som vil sløre delvist for solcelleanlæggene. På baggrund af visualiseringen vurderes det, at der i lokalplanenn bør fastlægges, at der også i den sydlige del af området etableres beplantning omkring solcelleanlæggene. 27

28 Vurdering af landskabelige forhold Solcelleanlægget placeres i et jævnt landskab med flere læbælter. På nærafstand vil solcelleanlæg og afskærmende beplantning være markant synligt, men fra længere afstande drages øjnene nærmere af vindmøller og eksisterende beplantning end solcelleanlæg. Overordnet set vil solcelleanlæggene ikke blive negativt synligt fra omgivelserne, og beplantningsbælter omkring anlægget vil sammen med eksisterende læbælter medvirke til at afskærme visuelt således, at beplantning fremfor et teknisk anlæg er synlig. Da solcelleanlæggene indpasses i et i forvejen teknisk præget landskab med mange læbælter, få nabobeboelser og domineret af vindmøller, vurderes det, at solcelleanlæggene ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Krav om antirefleksbehandling, maksimal højde og afskærmende beplantning vil medvirke til, at anlægget ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. 0-alternativ 0-alternativet er den hidtidige anvendelse til jordbrugsformål, som ikke vurderes at påvirke de landskabelige forhold. Omgivelserne vil uden solcelleanlæg fortsat fremstå som et teknisk præget landskab med vindmøller. Afhjælpende foranstaltninger For at afhjælpe for solcelleanlægs påvirkning af landskabet, fastlægges der i lokalplanen bestemmelser om, at der skal etableres et beplantningsbælte i en højde af minimum 3 m omkring anlæg. Der udlægges et areal i en bredde af 5 m til beplantningsbælte. For at sikre, at solcelleanlæg opleves som overskueligt og integreret del af landskabet, skal solcellepanelerne opstilles i lige, parallelle række og fremstå med samme afstand, hældning og type. Derudover stilles krav om farvevalg og refleksbehandling af solcellerne. Overvågning Lokalplanens bestemmelser om ydre fremtræden og placering vil indgå i Lemvig Kommunes behandling af ansøgning om byggetilladelse. Herudover forslås ikke overvågning af indvirkninger på de landskabelige forhold, herunder kulturarven. 3.2 Klima og luft Miljøstatus Danmark har i flere årtier arbejdet for en omstilling af energisystemet fra at være baseret på fossile brændsler til i højere grad at være baseret på vedvarende energikilder. Udover at være ikke-begrænsede ressourcer, har vedvarende energikilder også den fordel, at det miljømæssige fodaftryk fra energiproduktionen er begrænset. Som det fremgår af diagrammet nedenfor, er den totale installerede el-kapacitet steget de seneste to årtier. Mængden af installeret solcelle-kapacitet har ligget forholdsvis stabil i flere år frem til Fra 2010 til 2011 blev kapaciteten mere end fordoblet, og fra 2011 til 2012 blev kapaciteten mere end 20-doblet. Der er således sket en stigning på % fra 1994 til i Årsagen til dette boom skal findes i Folketingets lovgivning om midlertidigt forhøjede satser for afregning. Solcellelovgivningen er dog siden blevet ændret til mindre fordelagtige satser for afregning, hvilket har ført til stilstand i andelen af den installerede kapacitet. Samme boom kan derfor ikke forventes fremover. 28

29 El-kapaciteten total og for solcelleanlæg. Med planernes realisering vil el-kapaciteten af solcelleanlæg stige med ca. c 35 MW. Produktion er effekt/kapacitet over tid. Produktionen af energi fra solcelleanlæg vil derfor variere med året og vejrforhold, men også med den geografiske placering. Som det fremgår af a kortet nedenfor, er derr selv i et lille land som Danmark variationer i det gennemsnitlige antall solskinstimer på et år. Leverandøren af det påtænkte solcelleanlæg har foretaget en beregning af den forventede energiproduktion. Tabellen nedenfor viser resultatet aff simuleringen j. Energiproduktion ét anlæg ca kwh/år Resultat af beregning af energiproduktionen Energiproduktion 50 anlæg ca kwh/år Den forventede årsproduktion svarer til det gennemsnitlige årlige el-forbrug for ca husstande 2k.. 2 Det årlige genn nemsnitlige elforbrug pr. beboet bolig (ekskl. el til opvarmning) er kwh/år ifølge Energistyrelsen 29

30 Solskinstimer i Danmark l. Ifølge Energistyrelsen er potentialet for solenergi enormt. Effektiv udnyttelse af solenergien vil de kommende 30 år kunne dække op imod 1/3 af det samlede energiforbrug, og på længere sigt 2/3, forudsat udbredt lavenergibyggeri og sæsonlagringsløsninger. k Deloitte har for Dansk Solcelleforening, TEKNIQ, VEbyg og DS Håndværk og Industri gennemført en analyse af solcelleanlægs potentiellee energibesparelse og samfundsøkonomiske fordele m. Analysen fokuserer på solcelleanlæg i private husholdninger, men nogle af de mere generelle analyser vil antageligvis kunne overføres til større solcelleanlæg. I analysen konkluderes det, at den d store miljømæssige fordel f ved solcelleanlæg er, at de ikke indebærer udslip af drivhusgasser såsom CO2 og andre forurenende stoffer såsom SO2, NOx, partikler, tungmetaller osv. Også i et livscyklusperspektiv, hvor solcelleanlægs miljømæssige påvirkning vurderes i hele levetiden inkl. fremstilling og transport, er miljøbelastningen begrænset. Miljøbelastningen af solcelleanlæg er beregnet til g CO2-ækvivalenter pr. kwh afhængig af den anvendte solcelleteknologi. Dette står i skarp kontrast til miljøbelastningen fra elproduktionenn fra et kondensværk på g CO2- ækvivalenter r pr. kwh. Elproduktionen i Danmark sker primært på kraftværker med udledning aff drivhusgasser og andre (luft)forurenende stoffer til følge. Denne udledning belaster både klimaet,, naturen og mennesker. Eksempler 30