BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 for KALUNDBORG KOMMUNE

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 for KALUNDBORG KOMMUNE BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE OG DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne - Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (ministermål 1) Uddannelse og job til unge - Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 2) Indsatsen for de svageste grupper og borgere i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet - Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet (ministermål 3) Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (ministermål 4) KAPITEL 2. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Samarbejde med virksomhederne Jobcentrets mål for den virksomhedsrettede indsats i Unge og uddannelse Jobcentrets mål for ungeindsatsen i Fleksjob og ledighedsydelse Jobcentrets mål for fleksjob og ledighedsydelse i Sygedagpenge og ressourceforløb Jobcentrets mål for sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb i Indsatsen mod langtidsledighed Jobcentrets mål for langtidsledigheden i Flygtninge og familiesammenførte Jobcentrets mål for integrationsindsatsen i Den lokale beskæftigelsesindsats står fortsat over for store udfordringer i de kommende år KAPITEL 3. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL KAPITEL 4 BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

3 KAPITEL 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Jobcentrets Beskæftigelsesplan 2017 indeholder de beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer og mål for indsatsen i Kalundborg Kommune i 2017 samt det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budget 2017 for beskæftigelsesområdet. Strategier for beskæftigelsesindsatsen er fastlagt i Strategi for arbejdsmarkedspolitikken vedtaget af kommunalbestyrelsen den 29. oktober På baggrund af de fastsatte strategier og udviklingen på arbejdsmarkedet udarbejder jobcentret årlige produktionsplaner, hvori indgår kvantitative mål for indsatserne. Der er behov for et dynamisk arbejdsmarked. Ledige job skal besættes hurtigt, og personer ramt af arbejdsløshed skal hurtigt kunne finde vej et nyt job. Mange finder selv et nyt arbejde, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv beskæftigelsespolitik lokalt, der bistår virksomhederne til at få den arbejdskraft, de behøver, hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Jobcentret skal sikre, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme, og der skal gøres en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af den 2-årige dagpengeperiode, således at udstødning fra arbejdsmarkedet i videst mulige omfang undgås. Samtidig er det vigtigt, at jobcentret fastholder fokus på at få de svagere grupper i beskæftigelse og sætter ind med forebyggende indsats, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet reintegreres i stedet for at tilgå permanent offentlig forsørgelse. Det er generelt vigtigt, at jobcentret tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov set i forhold til virksomhedernes efterspørgsel, når den konkrete indsats tilrettelægges. Kommunerne står over for en meget stor udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning frem mod Vi ved, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser, og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Virksomhederne er en vigtig medspiller i disse indsatser, og samarbejdet med virksomhederne skal derfor styrkes. Det skal dels medvirke til at få ledige hurtigere i job og unge uddannelsesafklaret, dels medvirke til at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for både nu og i fremtiden. I alle sammenhænge er det centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder og deres krav til kvalifikationer og kompetencer i forbindelse hermed, så den aktive indsats kan målrettes herunder uddannelsesindsatsen. Jobcentret kan dog kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats herunder uddannelsesindsatsen, hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet kendes - ikke mindst lokalt, og hvis de lediges ønsker og forudsætninger er kendte. Den aktive beskæftigelsesindsats kan ikke skabe nye job, men den kan hjælpe ledige til jobåbningerne på arbejdsmarkedet og minimere risikoen for, at svagere ledige parkeres på permanent offentlig forsørgelse f.eks. gennem motiverende og afklarende samtaler samt et godt og professionelt samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen fortsat medvirker til at øge arbejdskraftudbuddet, og dermed modvirke følgerne for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien af de kommende års demografiske udvikling. Der vil ske en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende år, som ikke umiddelbart modsvares af en tilsvarende tilgang fra de yngre årgange eller flygtninge, indvandrere og familiesammenførte. Samtidig er det vigtigt, at arbejdsstyrken også fremadrettet har de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Indsatserne skal derfor understøtte en omstilling i forhold til de struk- BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

4 turelle ændringer på arbejdsmarkedet med stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og markant faldende efterspørgsel efter ikke-faglærte til følge. Ovenstående understøttes af LO og DA's anbefaling af indsatsområder for jobcentrenes beskæftigelsesindsats i 2017: 1. Afhjælpe virksomhedernes rekrutteringsudfordringer, 2. Målrettet uddannelse af ledige, 3. Styrket integration på arbejdsmarkedet af flygtninge og familiesammenførte. Strategier for den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. Den arbejdsmarkedspolitiske strategi skal understøtte Kommunalbestyrelsens overordnede vision for Kalundborg Kommune og den anlagte vækststrategi, som skal sikre en veldrevet kommune, hvor det er attraktivt at bo og leve, -hvor det er godt at etablere og drive virksomhed, -og hvor det er et godt sted at arbejde. Arbejdsmarkedspolitikkens opgave er at understøtte kommunens vækststrategi ved at bidrage til: At virksomheder kan ekspandere og skabe arbejdspladser. At job- og uddannelsesmuligheder giver flest mulige borgere den livskvalitet der ligger i at være i arbejde og tjene sine egne penge. At jobmuligheder gør det attraktivt at flytte til Kalundborg. Ved at bidrage til disse overordnede vækstmuligheder, og udnytte gunstige konjunkturer fuldt ud, så kan arbejdsmarkedspolitikken bidrage til en sund langsigtet økonomi i kommunen pga. øgede skatteindtægter og lavere forsørgelsesudgifter. Arbejdsmarkedsstrategien viser hvordan vi bedst kan nå de opstillede mål - den udtrykker en prioritering, den vælger retning og anerkender dermed, at valg også er ensbetydende med fravalg. Der er to hovedhjørnestene i vores arbejdsmarkedspolitik: Virksomhederne skal kunne få nødvendig og kvalificeret arbejdskraft så de kan ekspandere, De unge skal i uddannelse og job. Og derudover har vi øje for indsatsen for de svageste grupper! Kommunens indsats koncentreres omkring dem med størst behov for hjælp. Indsatsen skal være individuel, meningsfuld og jobrettet, og den skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker og ressourcer. 1.1 Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne - Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (ministermål 1). Kommunen skal i dialog med eksisterende og potentielle nye virksomheder sikre at den rette arbejdskraft bliver uddannet og er til rådighed, så vi undgår, at flaskehalseproblemer begrænser virksomhedernes vækstmuligheder. Virksomhederne skal opleve jobcentrets virksomhedsservice og kommunens erhvervsservice som et koordineret og samarbejdende servicetilbud. Virksomhederne skal opleve professionel, hurtig og effektiv service - herunder hurtig anvisning af relevant arbejdskraft. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

5 Det skal ske bl.a. gennem: Etablering af virksomhedsnetværk inden for flere brancher, f.eks. via brancheorganisationerne. Det skal være nemt for virksomhederne at samarbejde med kommunen. Jobcentret skal i højere grad servicere og hjælpe med de administrative opgaver og procedurer i forbindelse samarbejdet. Øget dialog med fokus på forventningsafstemning med virksomhederne. Kommunen skal etablere et effektfuldt samarbejde med mange virksomheder. Samarbejdet med virksomhederne om indsatsen for ledige skal rette sig mod såvel de store virksomheder som de små og mellemstore virksomheder. 1.2 Uddannelse og job til unge - Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 2). Vi tror på at alle unge kan få et job, og at de allerfleste kan få en uddannelse! Vi mener samtidig, at de unge skal mødes med klare krav og en aktiv indsats. Ingen må gå passive. Der skal satses massivt på at flere unge starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skal ske bl.a. gennem: En tæt kobling af de uddannelsesrettede indsatser på arbejdsmarkedsområdet til indsatserne i kommunens ungestrategi, herunder etablering af en "garantiskole", der understøtter omvalg og fastholdelse af unge i uddannelse. Kommunen skal etablere en ungeenhed for unge ledige i et miljø, hvor uddannelser er i centrum. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal integreres mere direkte i indsatsen for unge ledige og være fysisk placeret i jobcentrets ungeenhed. Tættere samarbejde med Produktionsskolen og andre skoler, der kan forberede unge til ordinær uddannelse. Forløb i samarbejde med bl.a. Høng Landbrugsskole. Fokus på en forebyggende indsats. Den forebyggende indsats starter i folkeskolen, og samarbejde med folkeskolerne og 10. klasses centret tænkes ind i indsatsen. Brug af frivillige (mentorer og rollemodeller), som inddrages med det formål at understøtte/kvalificere unges job- og uddannelsesvalg. Vi lytter aktivt til de unge - brugerevalueringer, der skal danne grundlag for løbende justering/udvikling af indsatserne. 1.3 Indsatsen for de svageste grupper og borgere i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet - Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet (ministermål 3). Borgere på sygedagpenge. Vi skal minimere risikoen for, at borgere, der bliver syge, udstødes fra arbejdsmarkedet. Det skal ske bl.a. gennem: Kommunen skal søge et tættere samarbejde med de virksomheder, der har mange/flest sygefraværsforløb. Kommunen skal som arbejdsgiver identificere de institutioner/afdelinger i kommunen, som har de største udfordringer med sygefravær, idet kommunen selv er storleverandør af syg e- fraværsforløb, og dernæst etablere en intern kommunal netværksgruppe med henblik på u d- vikling af konkrete tiltag til nedbringelse af sygefraværet. Kalundborg Kommune skal som arbejdsgiver intensivere brugen af delvise raskmeldinger, ligesom der skal ske en intensiveret brug i de private virksomheder. Dialog og samarbejde med virksomhederne med det formål både at hente inspiration hos virksomheder, der har gode erfaringer med tiltag, der nedbringer sygefravær og med det formål, at orientere virksomhederne om jobcentrets tilbud og muligheder for at understøtte arbejdsfastholdelse. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

6 Etablering af netværk af virksomheder med henblik på løbende dialog og samarbejde, både netværk med private virksomheder og med offentlige arbejdspladser. Borgere med nedsat arbejdsevne - borgere visiteret til fleksjob. Borgere med nedsats arbejdskapacitet skal også have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Det skal ske bl.a. gennem: Kommunen skal som arbejdsgiver etablere en kommunal fleksjobpulje målrettet borgere, som efter en langvarig periode på ledighedsydelse ikke har opnået et fleksjob. Udgangspun k- tet er fleksjob på ca. 10 timer om ugen (eller det timetal, den enkelte borger reelt er i stand til at præstere) målrettet de mest ressourcesvage borgere, der kan præstere færrest a r- bejdstimer. Tværgående samarbejde. Svage borgere i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet skal opleve kommunens samlede tilbud som meningsfuldt, koordineret og samarbejdende på tværs af enheder. Det skal ske bl.a. gennem: Udvikling af de tværgående indsatser, herunder det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteams. Fokus på at ressourceforløb og jobafklaringsforløb samtidigt opleves som meningsfulde for borgeren og er virkningsfulde ift. beskæftigelse. 1.4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (ministermål 4). Regeringen har i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte skal ses i sammenhæng med, at der fastholdes et højt ambitionsniveau for at hjælpe alle grupper af ledige i Kalundborg med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er ambitionen i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at hver anden flygtning og familiesammenført i 2020 skal være i job efter 3 år i Danmark. Kommunen og dermed Jobcentret har ansvaret for en effektiv integraitonsindsats og for at opsøge de muligheder, der er på virksomhederne. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

7 Kapitel 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer. I det følgende beskrives de centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer og mål for Kalundborg Kommune set i forhold til udviklingen de seneste 3 år. Alle opgørelser af offentligt forsørgede er hentet fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk opgjort i fuldtidspersoner, hvorfor tallene kan afvige fra den månedlige arbejdsmarkedsrapportering samt diverse statusrapporter leveret til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, hvor opgørelserne beror på antal personer pr. seneste offentliggørelse. 2.1 Samarbejde med virksomhederne. Samarbejdet med virksomhederne spiller fortsat en stor rolle i beskæftigelsesindsatsen. Der er dog stor forskel på, hvor meget virksomhederne samarbejder med beskæftigelsessystemet i de sjællandske kommuner. Kalundborg er kendetegnet ved, at både samarbejdsgraden og andelen af virksomhedsrettet aktivering er højere end gennemsnittet. Virksomhedernes samarbejde med jobcenteret om aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere er steget med 3 procentpoint i Kalundborg fra 40 procent i 2013 til 43 pct. i Virksomhedernes samarbejdsgrad er dermed 4 procentpoint højere i Kalundborg end i Region Sjælland, hvor samarbejdsgraden har ligget stabilt de seneste år på 39 procent. Virksomhederne samarbejder primært lokalt med jobcentret. Således samarbejder 30 procent af virksomhederne udelukkende lokalt i Kalundborg, hvilket er 5 procentpoint højere end i Knap 600 personer er i virksomhedsrettet aktivering i midten af 2016 i Kalundborg. Dette er en samlet stigning på knap 400 personer siden Der er især kommet flere borgere i virksomhedspraktik, hvilket gælder både private og offentlige praktikker. Brugen af virksomhedsrettet aktivering er dog faldet med 11 procent (76 personer) det seneste år. Dette fald skyldes blandt andet, at brugen af virksomhedsrettet aktivering var ekstraordinært højt i april til juni i Faldet det seneste år bliver blandt andet drevet af et fald i offentligt løntilskud og offentlig virksomhedspraktik, hvilket skyldes de ændrede bestemmelser vedr. varigheden af offentligt løntilskud og virksomhedspraktik (kortere forløb). Omvendt er privat løntilskud steget med 12 procent det seneste år. Til trods for ovenstående fald i antallet af aktiverede, var i alt 14 procent af de offentligt forsørgede i Kalundborg i virksomhedsrettet aktivering, hvor Odsherred Kommune er den eneste kommune med højere aktiveringsgrad i regionen. Kalundborg har også en høj samarbejdsgrad sammenlignet med gennemsnittet i Region Sjælland. Kun Lolland og Holbæk Kommuner har en højere samarbejdsgrad. Figur 1: Virksomhedernes samarbejdsgrad i Figur 2: Samarbejds- og aktiveringsgrad i virksomhenholdsvis 2013,2014 og 2015, Kalundborg hedsrettet aktivering i Region Sjælland, 2015 Procent Procent Kalundborg Region Sjælland Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

8 Med kontanthjælpsreformen fra januar 2014 er det blevet muligt at anvende nytteindsats, som indebærer udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Der har i det seneste år været i gennemsnit 60 personer i nytteindsats i Kalundborg med en gennemsnitlig varighed på 10,6 uger. Jobcentret bidrager til, at samarbejdet med virksomhederne i Kalundborg Rekrutteringsalliance om kvalificeret arbejdskraft fastholdes og udbygges i forhold til de løbende rekrutteringsbehov virksomhederne har. Samarbejdet omfatter også et samarbejde internt i Kalundborg Kommune, med bl.a. Udviklingsstaben, hvor implementeringen af Kommunalbestyrelsens strategi for socialøkonomiske virksomheder er forankret, hvilken jobcentret vil have særligt fokus på for herigennem at understøtte etableringen af og udnytte jobmulighederne i sådanne virksomheder. Målet er, at virksomhederne i rekrutteringsalliancen får den arbejdskraft de efterspørger Jobcentrets mål for den virksomhedsrettede indsats i Med baggrund i den Arbejdsmarkedspolitiske Strategi og udviklingen i samarbejdet med virksomhederne er det målet i 2017, at: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges i forhold til foregående år. Andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud de seneste 6 m å- neder skal øges i forhold til samme periode foregående år. Der skal etableres flere arbejdsmarkedsrettede forløb rettet mod de lokale virksomheders behov. Den gennemsnitlige varighed for mentorforløb skal reduceres i forhold til for e- gående år. 2.2 Unge og uddannelse. Der er omkring unge på offentlig forsørgelse i Kalundborg i maj Antallet har været stabilt siden medio 2013 (med sæsonvariation). Sammensætningen af ungegruppen har dog ændret sig. Der er knap 85 færre unge på uddannelseshjælp/kontanthjælp i maj 2016 sammenlignet med maj Modsat er antallet af modtagere af integrationsydelse eller kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet steget med knap 85 personer i samme periode. Integrationsydelsen gives til personer, som ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år. I maj måned modtager 53 unge integrationsydelse i Kalundborg. Figur 3: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge (18-29 år) i Kalundborg, januar maj 2016 Figur 4: Det fremtidige uddannelsesniveau blandt unge i Kalundborg og Region Sjælland. På landsplan er der opsat et politisk mål om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, 60 pct. en videregående uddannelse, og 25 procent en lang, videregående uddannelse i BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

9 De unge drenge i Kalundborg er længst fra at nå målene. I alt 89 procent forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, 45 procent en videregående uddannelse, og 18 procent en lang videregående uddannelse. De unge drenge i Kalundborg er længere fra målopfyldelse end Sjælland generelt, medens de unge piger opfylder to af de tre mål målet for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Flere aktivitetsparate unge påbegynder uddannelse i Kalundborg end i Østdanmark. I Kalundborg starter således 16 procent af de aktivitetsparate på en uddannelse, mens andelen er 12 procent i Østdanmark som helhed. Knap hver tredje uddannelsesparat ung påbegynder en uddannelse. På tværs af ydelsesgrupper starter knap hver fjerde ufaglært offentligt forsørgede ung i Kalundborg på en uddannelse i 2014/2015. Dette er på niveau med Østdanmark. Imidlertid har det vist sig, at knap 4 ud af 10 af offentlig forsørgede, der starter på en uddannelse, frafalder inden for det første år. Mange af de unge på offentlig forsørgelse formår ikke at gennemføre deres påbegyndte uddannelse. I alt 37 pct. af de offentligt forsørgede unge frafalder deres uddannelse i løbet af det første år i Figur 5: Andelen af ufaglærte unge på uddannel- Figur 6: Udviklingen i andelen af offentligt seshjælp og dagpenge i 1. halvår af 2014, der forsørgede unger der frafalder en uddannelse påbegyndte uddannelse inden for et år i perioden i Kalundborg, august 2014 til juli De unge, der debuterer tidligt på uddannelseshjælp, har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job. I stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. Figur 7: Udviklingen i andelen af unger, der debuterer tidligt på kontant- eller uddannelseshjælp, Kalundborg Figur 8: Forsørgelsesstatus for de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontant- eller uddannelseshjælp før de fyldte 19 år, Kalundborg marts BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

10 Andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, er faldet hvert år i de seneste fem år fra 17 procent i 2012 til 10 procent i Det har medført, at i 2016 er i alt 10 procent af de unge i Kalundborg debuteret på kontanthjælp eller uddannelseshjælp før de fylder 19 år. I Kalundborg er over halvdelen af de unge som debuterer tidligt på kontanthjælp eller uddannelseshjælp fortsat eller igen på offentlig forsørgelse som 23-årige. I alt 55 procent af de tidlige debutanter er således på offentligt forsørgelse som 23-årige i Kalundborg, medens det kun gælder for 16 pct. af de øvrige unge. Unge, der debuterer på uddannelseshjælp eller kontanthjælp, før de fylder 19 år, er også i mindre grad i uddannelse som 23-årige end de unge, der ikke debuterer tidligt Jobcentrets mål for ungeindsatsen i 2017 Med baggrund i den Arbejdsmarkedspolitiske Strategi og udviklingen indenfor gruppen af unge på offentlig forsørgelse er det målet i 2017, at: Antallet af unge på offentlig forsørgelse skal nedbringes i forhold til året før. Den gennemsnitlige varighed for unge på uddannelseshjælp skal nedbringes i forhold til året før. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. 2.3 Fleksjob og ledighedsydelse Antallet af personer på ledighedsydelse eller i fleksjob er steget betydeligt i Kalundborg efter førtidspension- og fleksjobreformen trådte i kraft i starten af Antallet af fleksjobvisiterede er steget med omkring 150 personer siden 2013, og samlet er 217 flere personer fleksjobvisiterede i 2016 end i Antallet af personer på ledighedsydelse har imidlertid været stabilt siden primo 2013, men Førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 har betydet nye og mere åbne muligheder i forbindelse med visitering til fleksjob, hvilket har betydet en stigning på godt 150 personer i fleksjob. Med fleksjobreformen blev det muligt for kommunerne at visitere til fleksjob med et lavt timeantal for at give de mest udsatte på arbejdsmarkedet en større mulighed for et fleksjob. Kommunalbestyrelsen besluttede i denne forbindelse i budget 2015 at etablere 25 såkaldte mikrofleksjob i Kalundborg Kommune. Disse forhold har betydet, at andelen af nye fleksjob for personer med mindst 4 års uafbrudt forsørgelse er steget betydeligt. Figur 9: Udviklingen i antal fuldtidspersoner Figur 10: Andel af nye fleksjobbere med mindst i fleksjob og på ledighedsydelse i Kalundborg, 4 års uafbrudt forsørgelse før fleksjobansættelse, januar 2008 til juni Kalundborg Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange fleksjobbere der bliver ansat i de forskellige brancher. Offentlig service står for omkring 40 procent af de nye fleksjob i det seneste år. Det er en større andel end branchens størrelse i forhold til den samlede beskæftigelse i Kalundborg (32 procent). BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

11 Hver fjerde af de nye fleksjobansættelser sket inden for handel og transport det seneste år. Denne andel overstiger også branchens størrelse målt i forhold til beskæftigelsen (18 procent). En mindre andel af de nye fleksjob er inden for landbrug, industri og bygge & anlæg. Især inden for industrien kan der være et potentiale for at øge antallet af fleksjob set i forhold til sektorens størrelse samt behovet for arbejdskraft inden for netop dette område. Andelen af nye fleksjob indenfor Industri mv. i perioden 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 udgør således kun 8 procent, medens andelen af beskæftigelsen udgør 25 procent. Ledigheden for fleksjobvisiterede (ledighedsydelsesmodtagere) er faldet med 10 procentpoint fra medio 2013 (34 procent) til medio 2016 (24 procent), hvilket er ensbetydende med, at ledighedsprocenten er den laveste ledighed siden Fleksjobvisiterede mellem 18 og 49 år har en højere ledighedsprocent end gennemsnittet, og den er højest for de årige (30 procent). Omvendt er ledighedsprocenten lavest for de årige fleksjobvisiterede (13 procent). Mænd og kvinder har samme ledighedsprocent, mens den er højere for personer med vestlig eller ikke-vestlig baggrund (33 procent) end for personer med dansk oprindelse (24 procent). Figur 11: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Kalundborg, 1. kvartal 2008 til 2. kvartal Figur 12: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Kalundborg i 2. kvartal 2016, fordelt på alder, køn og herkomst Jobcentrets mål for fleksjob og ledighedsydelse i Med baggrund i den Arbejdsmarkedspolitiske Strategi og udviklingen i antal borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse er det målet i 2017, at: Antallet af borgere ansat i fleksjob øges fra udgangen af 2016 til udgangen af Med henblik på øgning i timeantallet for fleksjobbere ansat få timer iværksættes hyppig opfølgning. Antal samtaler pr. rådgiver pr. uge øges i forhold til Den gennemsnitlige varighed på Ledighedsydelse nedbringes til niveauet for gennemsnittet i klyngen. 2.4 Sygedagpenge og ressourceforløb Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft d. 1. juli Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. Reformen skal samtidig sikre, at sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Med sygedagpengereformen er tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge pr. 1. juli 2014 blevet fremrykket fra 12 til 5 måneder, og borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedag- BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

12 penge, men fortsat er uarbejdsdygtige, har ret til et jobafklaringsforløb. Med 2. fase af reformen pr. 5. januar 2015 er der sket en betydelig omlægning af indsatsen med ny model for visitation og opfølgning og styrket fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. En virksomhedsrettet indsats, hvor fastholdelse bl.a. gennem delvis raskmelding er i fokus, er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage til job. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt for at reducere antallet af sygemeldte på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Antallet af borgere på sygedagpenge er faldet fra 660 i slutningen af 2014 til knap 540 i starten af Udviklingen afspejler blandt andet indførelsen af jobafklaringsforløb. Aktuelt har godt 60 pct. af sygedagpengemodtagerne modtaget sygedagpenge i under 5 måneder, mens 15 pct. har været på sygedagpenge i over 12 måneder. Sammenlignet med 2011 er antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed på under 5 mdr. faldet betydeligt fra 585 til 335 personer. Figur 13: Antal sygedagpengemodtagere i Kalundborg fordelt efter varighed på sygedagpenge, 4. kvt til 1.kvt Figur 14: Andel påbegyndte sygedagpengeforløb pr. beskæftiget samt andel af afsluttede forløb med delvis raskmelding i Kalundborg, 2. kvt til 1. kvt Bygge og anlæg er den branche med flest sygedagpengeforløb (112 personer), og samtidigt er der relativt få forløb inden for bygge & anlæg, der ender med delvise raskmeldinger (12 procent). Mellem 40 og 55 procent af sygedagpengeforløbene afsluttes med delvis raskmelding i brancherne Finans og Forskning, Kultur og Fritid, Industri, Erhvervsservice og Offentlige brancher. Det varierende brug af delvise raskmeldinger vidner om, at der er et potentiale for at forbedre fastholdelsesindsatsen. Ca. hver femte ny sygedagpengemodtager modtager ydelsen i mere end 5 måneder. Det betyder, at omkring en femtedel af alle sygedagpengemodtagerne når at være på sygedagpenge i så lang tid, at deres sag ifølge sygedagpengereformen fra 2014 skal revurderes i forhold til, om de kan opnå forlængelse på sygedagpenge (efter 22 uger) eller skal have et jobafklaringsforløb. Tilgangen til ressourceforløb er dog faldet med 19 personer fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal I alt 25 personer tilkendes førtidspension i 1. kvartal 2016, hvilket er det højeste niveau siden indførslen af ressourceforløb, men antallet af tilkendelser er dog stadig væsentlig lavere end før Førtidspensions- og Fleksjobreformen. I alt er 44 personer tilgået ressourceforløb og førtidspension i 1. kvartal Til sammenligning var tilgangen et år tidligere 51 personer. I alt 15 pct. af sygedagpengemodtagerne med over 26 uger på ydelsen i 1. kvartal 2015 er i ressourceforløb et år senere. Derudover er 6 pct. af sygedagpengemodtagerne på førtidspension året efter. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

13 Figur 15: Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb Figur 16: Andelen på førtidspension eller i ressourceressourceforløb Jobcentrets udfordringer ligger derfor i at sikre reduktion i tiden på sygedagpenge samt forøgelse af brugen af delvise raskmeldinger Jobcentrets mål for sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb i Med baggrund i den Arbejdsmarkedspolitiske Strategi og udviklingen i antal borgere på sygedagpenge, i jobafklaring eller ressourceforløb er det målet i 2017, at: Sygedagpenge: Antal samtaler pr. rådgiver pr. uge øges i forhold til foregående år. Den gennemsnitlige varighed på ydelsen nedbringes til under niveauet for ge n- nemsnittet i klyngen. Det gennemsnitlige antal af langvarige sygedagpengesager, målt efter DP 143, nedbringes i forhold til gennemsnittet foregående år. Ressourceforløb: Andelen af virksomhedsrettet forløb øges i forhold til foregående år. Antal samtaler pr. rådgiver pr. uge øges i forhold til foregående år. Den gennemsnitlige varighed på ydelsen nedbringes til niveauet for gennemsnittet i klyngen. 2.5 Indsatsen mod langtidsledighed. Hvor faldet i langtidsledigheden i perioden medio 2013 til medio 2015 lå på ca. 20 procent om året, er faldet i langtidsledigheden det seneste år (8 procent) mindre, og der er i juni 2016 i alt 246 borgere i Kalundborg (personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, som er "Jobparate", og som har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

14 Figur 17: Udviklingen i antallet af langtidsledige Figur 18: Ledighedsprocenten i Kalundborg og de i Kalundborg, januar 2007 juni 2016 omkringliggende kommuner i juni 2016 Langtidsledige udgør 1,2 procent af arbejdsstyrken i Kalundborg i juni 2016, hvilket er på niveau med langtidsledigheden i Region Sjælland. Langtidsledigheden varierer på tværs af de sjællandske kommuner. Solrød har således den laveste langtidsledighed (0,6 procent), mens Slagelse har den højeste (1,9 procent). Særligt ufaglærte voksne og ikke-vestlige indvandrere har en højere langtidsledighed end gennemsnittet i Kalundborg. Langtidsledigheden er 3,4 procent for ufaglærte voksne i Kalundborg i januar 2016, mens den er 0,5 procent for voksne med en videregående uddannelse. Dette er på niveau med de tilsvarende andele i Østdanmark. Kalundborg har dog en lavere langtidsledighed blandt nyuddannede sammenlignet med Østdanmark. Langtidsledigheden for personer med ikke-vestlig herkomst (3,9 procent) og vestlig herkomst (1,8 procent) er imidlertid højere end gennemsnittet (1,3 procent). Figur 19: Langtidsledighedsprocenten i Kalundborg, fordelt på forskellige persongrupper, januar 2016 Figur 20: Forsørgelsessituation i marts 2016 for a-dagpengemodtagere, der var udfaldstruede Over halvdelen af de udfaldstruede dagpengemodtagere har job et år senere. I alt 67 procent af de 62 a-dagpengemodtagere, der i 1. kvartal 2015 havde opbrugt 1,5 år af deres dagpengeret (udfaldstruede) er enten kommet i job eller blevet selvforsørgende i marts Samtidig er 5 pct. af de udfaldstruede kommet i uddannelse. Godt hver fjerde af de udfaldstruede modtager fortsat eller igen offentlig forsørgelse i marts 2016, herunder særligt sygedagpenge (6 procent) og pension (10 procent). BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

15 Figur 21: Andelen af langtidsforsørgede med Figur 22: Brancher hvor kort- og langtidsledige virksomhedsrettede tilbud de seneste 6 måneder, finder job i Kalundborg 2015 marts 2016 Flere af de langtidsforsørgede får et virksomhedsrettet tilbud i Kalundborg end i Østdanmark 40 procent af de langtidsforsørgede a-dagpengemodtagere i Kalundborg har således modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste seks måneder, medens andelen er 31 procent i Østdanmark. Samme mønster gælder for kontanthjælpsmodtagere med mindst tre år på offentlig forsørgelse. Her har 35 procent modtaget et virksomhedsrettet tilbud i Kalundborg inden for de seneste seks måneder, mens det gælder 25 procent i Østdanmark. Korttids- og langtidsledige finder primært job i offentlige brancher, når de kommer i beskæftigelse igen. Knap 30 procent af de korttids- og langtidsledige finder job i offentlige brancher. Der er dog forskel på, i hvilke brancher korttids- og langtidsledige finder genbeskæftigelse. Korttidsledige finder i højere grad genbeskæftigelse i industrien samt indenfor bygge & anlæg sammenlignet med langtidsledige. Omvendt finder langtidsledige i højere grad genbeskæftigelse i handel & transport samt privat service Jobcentrets mål for langtidsledigheden i Med baggrund i den Arbejdsmarkedspolitiske Strategi og udviklingen i antallet af langtidsledige borgere på a-dagpenge og kontanthjælp er det målet i 2017, at: Antallet af langtidsledige borgere skal reduceres i forhold til foregående år. Den gennemsnitlige varighed på ydelsen for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal reduceres i forhold til foregående år. Flere ufaglærte ledige skal opkvalificeres eller uddannes. 2.6 Flygtninge og familiesammenførte. Der er stigende antal offentligt forsørgede omfattet af integrationsprogrammet i Kalundborg. Godt 250 offentligt forsørgede er omfattet af integrationsprogrammet i juni Dette er en stigning på knap 50 personer (24 procent) inden for det seneste år. Integrationsydelse gives til personer, som ankommer til Danmark efter 1. september 2015, mens kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er ankommet før 1. september Efter indførelsen af integrationsydelse er antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet faldet. Flere af de årige borgere, der er offentligt forsørgede, er omfattet af integrationsprogrammet i Kalundborg end i Region Sjælland. I alt 0,9 procent af befolkningen mellem år er offentligt forsørgede omfattet af integrationsprogrammet i Kalundborg. Andelen er 0,7 procent på tværs af BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

16 kommunerne i Region Sjælland. Andelen af offentligt forsørgede omfattet af integrationsprogrammet varierer på tværs af kommunerne Stevns har den højeste andel (1,0 procent), mens Ringsted har den laveste andel (0,5 procent). Figur 23: Udvikling i antal offentligt forsørgede Figur 24: Andelen af offentligt forsørgede omfattet omfattet af integrationsprogrammet integrationsprogrammet ud af de årige, i Kalundborg januar-juni 2016 Aktiveringsgraden blandt kontanthjælpsmodtagere omfattet er integrationsprogrammet er højere i Kalundborg end i Region Sjælland. En kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet er således i aktivering 89 procent af tiden i Kalundborg, hvilket er det højeste niveau i Region Sjælland. Omvendt er aktiveringsgraden 40 procent for en kontanthjælpsmodtager omfattet af integrationsprogrammet i Guldborgsund, og 66 procent i Region Sjælland som helhed. Knap halvdelen af de offentligt forsørgede omfattet af integrationsprogrammet er berørt af virksomhedsrettet aktivering, og flere af de offentligt forsørgede, som er omfattet af integrationsprogrammet, er berørt af virksomhedsrettet aktivering i Kalundborg (46 procent) end i Region Sjælland (38 procent) som helhed. Andelen af berørte varierer fra 13 procent til 66 procent i de sjællandske kommuner. Figur 25: Andel af tiden en kontanthjælpsmodtager Antallet af offentligt forsørgede omfattet af inteomfattet af integrationsprogrammet er i aktivering grationsprogrammet, der er berørt af virksomheds- 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 rettet aktivering juni 2015 til maj 2016 Mere end 12 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet finder et job, starter i uddannelse eller bliver selvforsørgende i Kalundborg. Dette er knap 8 procentpoint flere jobparate omfattet af integrationsprogrammet, der kommer i uddannelse, bliver selvforsørgende eller kommer i job i Kalundborg (12,2 procent) end i Region Sjælland (4,6 procent). BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

17 Omvendt kommer færre af integrationsydelsesmodtagerne i job mm. i Kalundborg (1,4 procent) end i Region Sjælland (2,7 procent). På tværs af ydelsesgrupperne finder 3,4 procent et job, bliver selvforsørgende eller starter i uddannelse i Kalundborg, hvilket er på niveau med Region Sjælland. Figur 27: Andel af offentligt forsørgede omfattet af integrationsprogrammet, der finder et job, bliver selvforsørgende eller starter i uddannelse Figur 28: Beskæftigelseseffekter for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte I Kalundborg tager det imidlertid længere tid at få flygtninge og familiesammenførte i job, end man kunne forvente. Kalundborg kommune er placeret i gruppe 4, hvor gruppe 1 er kommunerne, der har bedst succes med at få flygtninge og familiesammenførte i arbejde og gruppe 5, er kommunerne med mindst succes. I Kalundborg er flygtninge og familiesammenførte i gennemsnit 4,2 procent længere tid på offentlig forsørgelse, end man kunne forvente. Det viser resultaterne fra KORAs analyse af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet. Der går i gennemsnit mellem 1,8 og 2,5 år før nytilkomne flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde, når man ser på tværs af landets kommuner Jobcentrets mål for integrationsindsatsen i Med baggrund i den Arbejdsmarkedspolitiske Strategi og udviklingen i antallet af langtidsledige borgere på kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse er det målet i 2017, at: Andelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet i virksomhedstilbud skal øges i forhold til foregående år. Den gennemsnitlige varighed på ydelsen for borgere på kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet eller på integrationsydelse skal reduceres i forhold til foregående år. Der skal etableres flere IGU forløb i forhold til det forudgående år. Flere unge omfattet af integrationsprogrammet på kontanthjælp eller på int e- grationsydelse skal i uddannelse i forhold til foregående år. Flere familiesammenførte skal i uddannelse/arbejde i forhold til det foregående år. 2.7 Den lokale beskæftigelsesindsats står fortsat over for store udfordringer i de kommende år. Uanset at der forventes en mere gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med yderligere fald i ledigheden og stigning i beskæftigelsen står Kalundborg Kommune over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til den lokale beskæftigelsesindsats. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

18 Det store antal borgere, som modtager (langvarige) offentlige ydelser udgør en stor udfordring, både for de enkelte borgere, virksomhederne og kommunen. For de enkelte borgere er der risiko for, at de over tid bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet og mister muligheden for at være selvforsørgende. Særligt for de unge er der risiko for, at en dårlig start i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet medfører, at den unge ikke kommer godt i vej, og dermed får en ustabil arbejdsmarkedstilknytning i voksenlivet. Det kan have negativ betydning for den unges fremtidige jobmuligheder og indtægt, samt i værste fald have negative konsekvenser for den sociale arv, de unge giver videre til deres børn. Figur 29: Udviklingen i ledigheden, år Figur 30: Udvikling i beskæftigelsen, år For virksomhederne er der risiko for, at en fortsat faldende arbejdsstyrke vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. De store generationer af ældre, som forventes at trække sig tilbage på pension i de kommende år, vil efterlade en situation med udbredt mangel på arbejdskraft, såfremt den faldende arbejdsstyrke ikke bliver mødt med arbejdskraft, som er uddannet, velkvalificeret og klar til arbejdsmarkedet. Endelig giver det store antal offentligt forsørgede borgere i Kalundborg Kommune en række udfordringer. Der er en økonomisk udfordring i form af manglende skatteindtægter, fordi borgerne ikke kommer i job, samt i form af stigende udgifter til forsørgelsesydelser. Det er derfor vigtigt, at jobcentret holder fokus på, og leverer de ønskede effektiviseringer i forbindelse med Kommunalbestyrelsens effektiviseringskatalog, og dermed bidrager til, at de givne ressourcer bruges optimalt. Forudsætningen for, at jobcentret kan lykkes med at tackle udfordringerne i den lokale beskæftigelsesindsats, er et forpligtende samarbejde med alle aktører og interessenter på arbejdsmarkedet de ledige, virksomhederne, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne, a-kasserne, uddannelsesinstitutioner m.fl. Jobcentret vil i denne forbindelse have fokus på brug af socialøkonomiske virksomheder som tilbud for de svage ledige og dermed udnytte de potentielt mange jobmuligheder uden for samt mulighed for brobygning til det ordinære arbejdsmarked jf. Kalundborg Kommunes strategi for socialøkonomiske virksomheder. Det er i særdeleshed vigtigt, at jobcentret lykkes med, at få de unge uddannet og godt i gang med et stabilt arbejdsliv, så de kan blive væsentlige bidragsydere til kommunens fremtidige udvikling som helhed. Særligt i forhold til de ledige og sygemeldte vil jobcentret udbrede den viden, der er indhøstet, og de værktøjer, der er udviklet fra det empowerment-projekt, der har kørt i jobcentret i , hvor nøgleord i denne forbindelse er medinddragelse, medansvar og selvbestemmelse. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

19 Uddannelse og opkvalificering vil være naturlige fokusområder i jobcentret, således at det derigennem kan sikres, at arbejdsstyrken har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Derfor vil en tæt kontakt til virksomhederne i Kalundborg være en nødvendighed, således at der til stadighed arbejdes med i videst mulige omfang at sikre, at arbejdskraftudbuddet matcher den efterspørgsel virksomhederne har. Figur 31: Udviklingen i arbejdsstyrken, år Figur 32: Udviklingen i personer udenfor arbejdsstyrken, år De beskrevne udfordringer tager udover ministerens mål - udgangspunkt i: "Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Kalundborg" udarbejdet af Mploy for Jobcenter Kalundborg. "Kommunefremskrivningen - et scenarieværktøj til overvågning af udviklingen på det lokale arbejdsmarked" udarbejdet af Arbejdsmarkedskontor Øst august LO og DA's anbefalinger til den lokale beskæftigelsesindsats Disse vedlægges som bilag til beskæftigelsesplanen. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

20 Kapitel 3. Beskæftigelsesministerens mål. Som det fremgår af kapitel 1, Arbejdsmarkedspolitisk strategi er der en nøje sammenhæng mellem fokusområderne i kommunalbestyrelsens arbejdsmarkedspolitiske strategi og de af Beskæftigelsesministeren udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen på landsplan i De beskæftigelsespolitiske mål sætter fokus på de områder, hvor der er særligt behov for ekstra indsats og fokus i kommunerne og jobcentrene i Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2. Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gen-nem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

21 Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenfør-te først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016

22 Kapitel 4 Budget for beskæftigelsesindsatsen. Indsats- og ydelsesbudget 2017 Hele kr. Konto Jobcenter Budget 2016 Budget Beboelse Introduktionsprogram Integrationsydelse Repatriering Dagpenge til forsikrede Uddannelsesordning Revalidering Løntilskud mv. til pers. i fleksjob Ressourceforløbs ydelse Ledighedsydelse Driftudgifter til kommunal beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud ledige ansat i kommune Servicejob Seniorjob pers. over 55 år Beskæftigelsesordninger I alt Hele kr. Konto Borgerservice Budget 2016 Budget Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp I alt Samlet Total BP 16 - KALUNDBORG Side AUGUST 2016