DI ITEK ÅREBERETNING Danmark skal. være et teknologisk skaberland. rigere, renere og bedre samfund med ny teknologi. DI ITEK årsberetning 2012
|
|
- Stine Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI ITEK ÅREBERETNING Danmark skal 2012 være et teknologisk Et skaberland rigere, renere og bedre samfund med ny teknologi DI ITEK årsberetning 2012
2 DI ITEK ÅREBERETNING
3 DI ITEK ÅREBERETNING Indhold 3 Med teknologi skaber vi vækst 6 Ny teknologi skaber vækst, vindere og velfærd 8 Danmark en førende teknologination? 15 Branchens tilstand sådan ligger landet Udgivet af DI ITEK Redaktionen afsluttet 7. maj 2012 Redaktion: Henrik Valentin Jensen og Christian Hannibal Fotograf: Peter Sørensen, Das buro (side 13) Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: GP-tryk
4 Som branche har vi en unik styrkeposition, når vi skal forklare beslutningstagerne, at it, tele, elektronik og kommunikation har et enormt potentiale til at skabe vækst.
5 DI ITEK ÅREBERETNING Med teknologi skaber vi vækst 2011 blev et år, der blev præget af forandring. På den politiske bane vil året først og fremmest blive husket for forandring i form af regeringsskiftet. Det medførte også, at teknologi-politikken har fået en mere prominent placering på allerhøjeste niveau i regeringen. Økonomi- og Indenrigsministeren, Finansministeren og Erhvervs- og Vækstministeren har alle kraftig fokus på, hvordan teknologien kan gøre Danmark mere produktivt, effektivt og innovativt og hvordan rammerne kan skabes for digital vækst. Det er glædeligt, at der på den måde er fokus på ITEK-erhvervets potentiale. Vi ved da også, at regeringen indtænker digitalisering som et tværgående element i alle de vækstteams, som regeringen har nedsat blev desværre ikke året, hvor vi endegyldigt lagde krisen bag os. Finanskrisen er blevet erstattet af gældskrisen, og selv om det går fremad, går det ikke stærkt. Fyringer, nedskæringer og tab af arbejdspladser præger stadig overskrifterne. Det er resultatet af, at konkurrencen fra lavtlønslande forstærkes, og at produktiviteten fortsat er for lav. Ja, der er udfordringer nok at tage af. Løsningerne dem sidder vi som branche med! ITEK-erhvervet har bestemt kunnet mærke krisen. Alligevel har erhvervet langt fra været det, der har været hårdest ramt. Det skyldes, at netop teknologien er noget af det, der er mest brug for, når vi skal skabe vækst og øget produktivitet. Undersøgelse efter undersøgelse slår fast, at digitalisering skaber vækst, at investeringer i teknologi lønner sig og at teknologiske kompetencer er altafgørende for at kunne vinde i den globale konkurrence. En rapport lavet for G8-landene dokumenterer, at for hvert job internettet overflødiggør som følge af effektiviseringer, så skabes der i gennemsnit 2,6 nye jobs i internetøkonomien. ITEK som sektor er således en vigtig sektor i sig selv, men bidrager også til, at resten af samfundet bliver mere dynamisk og innovativt. 75 procent af den økonomiske værdi, der skabes af inter- nettet, skabes således uden for teknologisektoren. Samtidig ser vi, at det offentlige får stadigt større fokus på, at teknologien er den eneste løsning, når vi skal levere stadig mere velfærd for stadig færre penge. Der er derfor ingen tvivl om, at teknologien kan skabe vindere, vækst og velfærd. Som branche har vi en nærmest unik styrkeposition, når vi skal forklare beslutningstagerne, at it, tele, elektronik og kommunikation har et enormt potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser, men også til at skabe nye innovative tjenester og tilbud til borgere og virksomheder. Vi kan først udnytte det potentiale fuldt ud, hvis vi i Danmark formår at skabe ny teknologi og nye løsninger. Vi skal ikke kun være afhængige af formåen i andre lande. Derfor skal Danmark have de rette kompetencer, den rette forskning og de rette rammevilkår for at få fuldt udbytte af teknologien. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE >
6 4 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK Kun ved at investere i ny viden, øgede kompetencer og ny teknologi kan vi sikre fortsat dansk konkurrenceevne og velfærd. Konkret skal vi skabe vindere, vækst og velfærd på følgende områder: Digitalisering af den offentlige sektor Fremtidens offentlige sektor bliver i høj grad en digital offentlig sektor. Fremtidens serviceydelser er digitale og leveres 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen i alle årets 365 dage. Morgendagens borgere og virksomheder er selv digitale og forventer et højt serviceniveau. Samtidig skal flere opgaver løses med færre hænder. Regeringen har udvist konsekvens ved at introducere lovgivning, der skal gøre stadig mere kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige digital. Kun ved at digitalisere de store velfærdsområder samt fortsætte digitalisering og effektivisering af de administrative områder kan vi få enderne til at mødes og sikre, at vi får en sammenhængende og effektiv offentlig sektor. Ambitionen bør være, at alt, hvad der meningsfyldt kan digitaliseres, skal digitaliseres. ITEK i folkeskolen og digitale kompetencer Digitale kompetencer er vitalt for borgere, virksomheder og myndigheder i den digitale tidsalder. Derfor bør digitale kompetencer være den fjerde færdighed i folkeskolen efter læsning, stavning og regning. Eleverne er selv vant til at bruge computere, tablets og smart phones og forventer, at disse platforme bliver stillet til rådighed og anvendes i undervisningen sammen med smart boards m.m. Med digitale læremidler bliver undervisningen mere effektiv, samtidig med at den kan tilpasses den enkelte elevs behov. Men det er ikke kun i folkeskolen, at digitale kompetencer er et must. Digitalisering forudsætter kandidater med de rette kompetencer. Samtidig skal de mange medarbejdere, der skal bruge løsningerne, opkvalificeres. Energieffektiviseringer med IKT og elektronik Effektelektronik og indlejrede systemer er forudsætningen for at realisere visionerne om energieffektivisering og smart grid, dvs. intelligente funktioner i elnettet og i alle de apparater, der bruger elektricitet. Ved at give mange aktører adgang til smart grid og herefter investere massivt i kombinerede teknologier kan vi skabe danske eksportsuccesser. Styrket offentlig forskning i IKT og elektronik Danskerne skal kunne skabe fremtidens teknologiske løsninger. Evnen til at skabe egne digitale og elektroniske løsninger er det, der skal til, for at vi kan klare os globalt. Vi skal være i stand til at udvikle og designe løsninger og ydelser, hvor de digitale løsninger i samklang med andre teknologier danner de ny produkter, som vi alle kommer til at bruge. Fremtiden ligger i at tilføre yderligere intelligens og kommunikation til de produkter, vi bruger på stort set alle områder, vi kan forestille os, privat og på vores arbejde. Det teknologifelt skal vi beherske som nation, så vi kan udvikle, producere og levere til et globalt marked. En digital infrastruktur i verdensklasse En stærk digital infrastruktur er forudsætningen for Danmarks teknologiske udvikling. Hvis vi skal understøtte kommunikation, handel og udvikling kræver det en digital infrastruktur i verdensklasse. Bredbånd og mobil kommunikation skal fortsat udbygges på markedsvilkår. Fra politisk hold skal man ikke blande sig i valget mellem konkurrerende teknologier, men sikre forudsigelighed og gode rammevilkår. Desuden kan det offentlige bidrage til udviklingen ved at være flittige og avancerede kunder. Medieindustri for demokrati og vækst Mediepolitikken er et vigtigt redskab til at skabe vækst og videndeling i et moderne samfund. Derfor skal Danmark have en stærk og mangfoldig medieindustri præget af innovation, vækst og konkurrence.
7 DI ITEK ÅREBERETNING Det kræver en mediepolitik, der skaber bedre plads til de private aktører, der vil udbyde og producere indhold i konkurrence med public service-virksomhederne. Og det kræver en mediepolitik, der tager højde for den teknologiske udvikling og fremmer konkurrencen og udviklingen af medieindhold uafhængigt af platforme. Cloud computing til den fleksible forretning Cloud computing er en af de vigtigste enablere for at komme i gang med at drive forretning. På få minutter og uden de store tekniske kompetencer kan man få egen mailserver, økonomistyringssystem, officeprogram, lagerplads på nettet og meget andet. Man kan skrue op eller ned for sin kapacitet og kun betale for det, man har brug for. Alle applikationer er altid opdateret, der er backup, overskydende datacentre, m.v. og dermed et bedre sikkerhedsniveau, end de fleste ellers selv ville være i stand til at etablere. Der skal oplyses mere om cloud computing, så flere virksomheder tager det til sig og får høstet gevinsterne ved clouden. Der skal desuden arbejdes mere med nye sikkerhedsmodeller og reguleringen, således at barrierer for at behandle alle slags data i skyen forsvinder. Tryghed som driver for it Tryghed er afgørende for at borgere, virksomheder og myndigheder vil bruge nye digitale services og produkter. Tryghed opnås bl.a. ved at forhindre, at ondsindede personer gennem anvendelse af skadelig kode som f.eks. virus, orme og såkaldte BOTs får kontrol med brugernes udstyr. Tryghed opnås også ved, at produkter og produktionsmiljøer til f.eks. energi, fødevarer og sundhed er gennemtestede og ikke kan kontrolleres af uvedkommende. Tryghed skabes også ved at gøre løsningen let anvendelig og behandlingen af data gennemskuelig for brugerne. Endelig opnås tryghed gennem en solid fælles europæisk beskyttelse af borgernes data, når de behandles i forskellige it-systemer. DI ITEK arbejder med tryghed på alle disse facetter. At bevare og forbedre tryghed ved anvendelsen af it skaber vindervirksomheder og dansk vækst og velfærd. Vejen frem Kun ved at investere i ny viden, øgede kompetencer og ny teknologi kan vi sikre fortsat dansk konkurrenceevne og velfærd. Digitalisering og automation nedbringer personaleforbruget. Elektronik og software er kernen i energieffektive løsninger. Ikt og elektronik skaber vækst og innovation. Så der er ingen tvivl om, at vi som branche skal levere løsningerne på morgendagens problemer. Vi ER klar lad os se at komme i gang! Adm. direktør Pia Rybenfeldt, Capgemini Danmark a/s, formand for DI ITEK Adm. direktør Jukka Pertola, Siemens a/s, Næstformand for DI ITEK
8 6 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK Ny teknologi skaber vækst, vindere og velfærd Ny teknologi digital og elektronisk er en af de vigtigste drivkræfter for fornyelse, for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Med teknologi kan vi komme til at leve et rigere og bedre liv og give os selv betingelserne for at blive ved med at gøre det bedre. Kapaciteten til at være et teknologisk skaberland er nøglen til at få del i værditilvæksten. Samtidig er der et stigende behov for løsninger af vores store udfordringer med klima, miljø og sundhed og at kunne levere på ønsker om livsstilsprodukter og individualisering. Skal vi være med til at levere dén fremtid, skal vi beherske teknologierne bag. Som nation står vi på mange måder stærkt men vi har også den risiko, at danske virksomheder taber terræn på grund af mangel på ressourcer, uddannelser og kompetencer. Mange virksomheders udvik lingskapacitet er ganske enkelt for lille i forhold til de store globale virksomheder. Udvikler vi ikke vores egne teknologiske platforme og løsninger, bliver det andre ikke os der behersker teknologien og får vækst og velstand ud af den. Derfor er der brug for at tage et strategisk valg, så vi ikke taber denne kompetence ud af hænderne, men er med til at forme fremtidens markeder og løsninger. Det kræver en række indsatser for, at vi styrker uddannelsen af børn og unge, at vi øger virksomhedernes produktivitet og innovation, at vi styrker vores fælles vækst- og udviklingskapacitet og får udviklet en smart offentlig sektor.
9 DI ITEK ÅREBERETNING Teknologien skaber vækst Internettet forvandler den danske økonomi. Så kort kan man opsummere en undersøgelse, som Boston Consulting Group lancerede i foråret Således bidrager internettet ifølge undersøgelsen med ikke mindre end 96 mia. kr. til den danske økonomi. Det svarer til 5,8 procent af det danske BNP. Hvor teknologien af nogen forstås som noget, der skaber arbejdspladser i lavtlønslande, påpeger rapporten, at omkring danskere er beskæftiget i virksomheder, hvor internettet udgør grundstenen i deres forretning. Hvad, der dog måske er endnu vigtigere, er, at internettet ikke bare skaber vækst for en isoleret branche. Undersøgelsen konkluderer, at internettet skaber vækst for hele samfundet. F.eks. drager virksomhederne nytte af det betydelige og kraftigt voksende e-handelsmarked mellem danske virksomheder. Det er et marked, der i 2009 havde en estimeret værdi på ikke mindre end 500 mia. kr. Ifølge rapporten har Danmark dog endnu ikke set toppen af det økonomiske potentiale. Således konkluderer rapporten, at Danmarks internetøkonomi fortsat vil overgå væksten i traditionelle industrier med en vækst på 8 procent årligt for at nå en andel på ca. 7,3 procent af BNP i Læs rapporten her:
10 8 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK Danmark en førende teknologination? Vi har en digital styrkeposition Danmark har i mange år kunnet bryste sig af at være en af verdens førende nationer på det teknologiske område. Analyser, rapporter og sammenligninger er nået til samme konklusion: Danmark er helt i front. Danskerne er flittige brugere af de digitale muligheder. Den offentlige sektor bliver stadig mere digitaliseret og den digitale infrastruktur er hurtig og veludbygget. Danmark har flere borgere pr. indbygger på facebook end noget andet land. Vi har en af de højeste udrulninger af bredbånd i OECD. Og Danmark er af Google kåret til det mest e-intense land i verden. de sidste mange år scoret højt i internationale sammenligninger og andelen af højtuddannede i ITEK-erhvervene er høj og ligger på samme niveau som i Men der har i de seneste år været en tydelig tendens i den gale retning: mange lande haler ind på Danmark. Politisk er det da også tydeligt, at det digitale har en prominent plads i flere andre lande. De baltiske lande har i flere år sat turbo på den digitale udvikling og særligt i fjernøsten er det digitale højt på dagsorden hos politikere, i uddannelsessystemet og hos virksomheder. EU har sin egen digitale dagsorden, der er drevet af den erkendelse, at erhvervet og teknologien skal skabe vækst, velfærd og vidensudveksling på tværs af regioner og landegrænser. I Danmark har regeringen tilsyneladende ikke samme fokus på de digitale muligheder. De digitale perspektiver fylder meget lidt i regeringsgrundlaget, og selv om it- og telepolitikken er blevet forankret i tungere ministerier, er der en risiko for manglende koordinering og fokusering. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE > På erhvervsfronten har Danmark også haft flere højtprofilerede digitale succeser. Skype har forbundet brugere på tværs af landegrænser, I.O. Interactive har solgt millioner af eksemplarer af deres Hitman-serie og senest er firmaet Podio blevet en stor succes. Som ovenstående viser, er der ingen tvivl om, at Danmark har en styrkeposition på det digitale område. Vi har gennem > Ansatte indenfor IKT og deres uddannelse 1 År I alt Heraf: Grundskole, korte uddannelser mm Lange og mellemlange uddannelser Dækker beskæftigede i elektronik, elektrisk udstyr, telekommunikation samt it og informationstjenester. 2 Totalen afviger pga. afrunding. Kilde Danmarks Statistik
11 DI ITEK ÅREBERETNING De digitale perspektiver fylder meget lidt i regeringsgrundlaget, og selv om it- og telepolitikken er blevet forankret i tungere ministerier, er der en risiko for manglende koordinering og fokusering.
12 10 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK Teknologien skaber vindere World Economic Forum peger i The Global Information Technology Report 2012 på, at udviklingen af IKT er afgørende for konkurrenceevne og velfærd. Vores verden undergår en voldsom forandring mod såkaldt hyperkonnektivitet, hvor alting er forbundet. Det redefinerer forholdet mellem virksomheder, borgere og regeringer. Denne verden er teknologisk. Den omfatter f.eks. internet of things, maskine-til-maskine-kommunikation og embedded computing og er et univers af mobile enheder og pc ere, links, mennesker og organisationer. Disse forbindelser bliver til rådighed til enhver tid og på ethvert sted, sociale medier og 24-timers nyheder. Man kan tilbyde input om alt, ikke blot om mennesker. Hyperkonnektivitet griber således ind i stort set alle samfundsmæssige områder, og det at kunne mestre og udnytte disse forandringer til at maksimere de positive virkninger og øge modstandskraft fra teknologien er afgørende for den økonomiske konkurrenceevne og velfærd. Læs rapporten her:
13 DI ITEK ÅREBERETNING Og selv om Danmark stadig ligger i den gode ende i internationale sammenligninger, er der flere tegn på, at det går den forkerte vej. Et eksempel er World Economic Forums årlige undersøgelse af Networked Readiness Index. Indekset måler et lands evne til at udnytte de muligheder, informations- og kommunikationsteknologi giver, og er et udtryk for it-effekten på et lands konkurrenceevne. I denne undersøgelse er Danmark faldet fra en 1. plads i 2009 til en 7. plads i 2011 og en 4.plads i Land Placering Score Sverige 1 5,94 Singapore 2 5,86 Finland 3 5,81 Danmark 4 5,70 Schweiz 5 5,61 Holland 6 5,60 Norge 7 5,59 USA 8 5,56 Canada 9 5,51 UK 10 5,50 It-, tele-, elektronik- og kommunikationsindustrien i Danmark har også måttet registrere nogle markante tilbageskridt i de seneste år. Hvor det en overgang så ud som om, at Nordjylland kunne blive centrum for et erhvervseventyr på mobilområdet, synes det nu tabt. Med flere udflytninger ligger det eventyr nu langt væk. Store virksomheder som Motorola, Nokia og Ericsson har skåret deres aktiviteter i Danmark kraftigt ned. Og får vi del i væksten? Den økonomiske krise fremhæver behovet for at transformere de danske digitale styrkepositioner til digitalt skabt vækst. Vi skal have erhverv, der styrker os med arbejdspladser og eksport. Men i dag taber vi på væsentlige områder. Det illustrerer en statistik fra Boston Consulting Group. I 2009 eksporterede Danmark for ca. 17 mia. kr. og importerede for 28 mia. kr. internetrelaterede IKT-varer og e-handel. Danmark har således et betydeligt handelsunderskud på IKT-området. Hvis Danmark skal have nettooverskud af de digitale forretningsmuligheder, kræver det, at vi producerer teknologi, produkter og tjenester, der kan slå igennem globalt. Sagt kort: Skal vi være verdensmestre i at være på facebook eller være verdensmestre i at tjene penge på facebook? Eller endnu kortere: Skal vi være brugere eller skabere af de digitale muligheder? FORTSÆTTES NÆSTE SIDE > Sagt kort: Skal vi være verdensmestre i at være på facebook eller være verdensmestre i at tjene penge på facebook? Eller endnu kortere: Skal vi være brugere eller skabere af de digitale muligheder?
14 12 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK Vi skal være begge dele, men vi halter bagefter på skaberdelen. Det kræver uddannelse, erhvervspolitik, forskning og offentlig digitalisering med en smart offentlig sektor. Uddannelse fordi vi skal kunne endnu mere, have endnu bedre teknologiske kompetencer. It skal være den fjerde færdighed sammen med det at kunne læse, regne og skrive. Også her er it en ekstra styrke. Alle erfaringer peger på, at når it introduceres i folkeskolen styrker det andre fag samtidig med, at it løfter de elever, der f.eks. har svært ved at lære at læse. På gymnasierne er der et forsøg i gang med et nyt it-fag, der efter kort tid har fået stor opbakning. Flere unge søger videregående uddannelse, hvor it er indeholdt og der har været rekordoptag til universiteterne. Den udvikling er god og bør styrkes, fordi vi får brug for endnu flere it-kandidater fra universiteterne. Erhvervspolitik fordi vi gennem stærke rammevilkår og intelligent regulering kan udnytte danske fortrin og kompetencer til at skabe innovation og øge vores produktivitet. Det gælder for ITEK-erhvervet og for andre erhverv, hvis udvikling af produkter og processer i høj grad hviler på digitale teknologier. Virksomheder, ikke mindst mindre og mellemstore, skal have gode betingelser for at omsætte deres kompetencer og styrker til nye teknologiske løsninger. Forskning fordi vi som virksomheder ikke kan skabe ny teknologi uden det input af ny viden, som den offentlige forskning skaber. I dag udgør den offentlige it-forskning 1 mia. kr. Det er for lidt. It, tele, elektronik og kommunikation er et bærende erhverv for andre erhverv og branchers fornyelse af deres produkter, og det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Regeringen er opmærksom på den manglende kapacitet, og lægger op til at udvide IKT-forskningen. Det er vigtigt, i og med øget kapacitet betyder, at vi opnår kritisk masse, som sammen med den betydelige forskning i vores virksomheder kan sikre, at danske produkter bliver førende. Offentlig digitalisering med en smart offentlig sektor fordi vi gennem privatoffentligt samarbejde kan udnytte offentlige brugerkompetencer og skabe helt nye produkter og løsninger, som kan danne grundlag for nye eksporteventyr. Netop fordi Danmark har en stor offentlig sektor, er potentialet meget stort, og danske virksomheder har behov for lokale referencer for at kunne eksportere til andre lande. Det stiller krav om klare regler for, hvordan vi gennemfører intelligente udbud og ikke mindst, at vi udvikler en anden praksis for gennemførelse af udbud. Målet er løsninger, der virker, og ikke juridisk skyttegravskrig. Hvis danske virksomheder skal kunne udvikle nye, ambitiøse digitale løsninger kræver det, at vi har en digital infrastruktur i verdensklasse. Her kan det offentlige bidrage ved at være en intelligent efterspørger af hurtige bredbåndsforbindelser både ved at indtænke fremtidens behov for båndbredde i nye offentlige byggerier og ved at udnytte de digitale muligheder f.eks. inden for velfærdsteknologi, smart energi mm. En del af en velfungerende digital infrastruktur er også at indtænke sikkerhed, privacy mm. i nye digitale løsninger. Vi skal beskytte intellektuelle rettigheder og patenter. Skal vi leve af skaberkompetencer, skal vi beskytte det, vi skaber. Sådan kan vi sikre, at danske borgere og virksomheder er trygge ved at anvende de digitale muligheder. DI ITEK tror på, at Danmark kan blive en vindernation ved at bruge teknologien. Gennem politisk handlekraft og prioriteringer kan visionen blive til virkelighed. DI ITEK tror på, at Danmark kan blive en vindernation ved at bruge teknologien. Gennem politisk handlekraft og prioriteringer kan visionen blive til virkelighed.
15 DI ITEK ÅREBERETNING Hvis Danmark skal have nettooverskud af de digitale forretningsmuligheder, kræver det, at vi producerer teknologi, produkter og tjenester, der kan slå igennem globalt FORTSÆTTES NÆSTE SIDE > Land Placering Score Sverige 1 5,60 Singapore 2 5,59 Finland 3 5,43 Schweiz 4 5,33 USA 5 5,30 Taiwan 6 5,30 Danmark 7 5,29 Canada 8 5,21 Norge 9 5,21 Sydkorea 10 5,19
16 14 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK Teknologien skaber velfærd Danmark har, som mange af de lande vi eksporterer til, den udfordring, at antallet af ældre stiger som andel af befolkningen. Tidligere DI-analyser viser, at alene landene i EU vil skulle øge udgifterne til sundhed og ældrepleje med 400 mia. kr. de næste 10 år for at håndtere befolkningsudviklingen. Derfor er der stort fokus på at udvikle teknologi, der kan hjælpe ældre med at være selvhjulpne, aktive og rørige. Det omtales i Danmark som velfærdsteknologi og kan beskrives som teknologier eller intelligente systemer, der understøtter hverdagsfunktioner, som er relateret til kundens (borgerens) sundhed og velfærd. Den samlede omsætning for danske velfærdsteknologiske virksomheder var 33 mia. kr. i 2010, og sektoren beskæftigede cirka medarbejdere. Mere end halvdelen af virksomhederne på det velfærdsteknologiske område eksporterer, og dermed er de mere aktive på eksportmarkederne end de brancher, der traditionelt har en stor eksportandel. Kortlægningen har identificeret 251 virksomheder i Danmark, der opererer på det velfærdsteknologiske område. De kan både bidrage til bedre velfærd i Danmark og resten af verden. Blandt disse virksomheder er der mange IKT og elektronikvirksomheder, der også har en god forståelse af ergonomi og mekanik. De vil i de kommende år være oplagte at samarbejde med for det offentlige for at drage nytte af industriens teknologiske erfaring med f.eks. sensorer og databehandling for at skabe løsninger, hvor IKT kan sikre velfærd til flere. Læs analyse fra DI Indsigt her:
17 DI ITEK ÅREBERETNING Branchens tilstand sådan ligger landet Igen i 2011 har teknologibranchen haft fremgang. Den indenlandske omsætning på DI ITEKs område er i 2011 steget med 2,5 procent til 159 milliarder kroner. Det er derfor andet år i træk med positiv vækst i branchen. Lavpunktet var i 2009, hvor den samlede indenlandske omsætning på DI ITEKs område lå på 150 milliarder kroner. Samlet set har teknologibranchen nu haft positiv vækst, lige så længe som der var negativ vækst under krisen i 2008 og It er i 2011 vokset med 4,1 procent til 93,2 milliarder kroner. It ligger nu over sit tidligere højdepunkt fra Elektronik oplevede en forholdsvis stor vækst lige op til krisen. Det høje niveau er derfor endnu ikke genoprettet. Tele er i 2011 vokset med 1,9 procent til 44,4 milliarder kroner. Tele har ligget stabilt de seneste år og oplevede kun negativ vækst i et år, nemlig > Indenlandsk omsætning på DI ITEKs område Milliarder kroner 2010 Årsvækst 2011 Årsvækst i 2010 (pct.) i 2011 (pct.) DI ITEK-området 155,1 3,4 159,0 2,5 It 89,5 6,0 93,2 4,1 Tele 43,6 0,7 44,4 1,9 Elektronik 22,0-1,3 21,4-2,7 Kilde Danmarks Statistik og DI
18 16 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK
19 4 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK
20 2 ÅREBERETNING 2012 DI ITEK DI ITEK organiserer firmaer, der beskæftiger sig med virksomhed inden for it, tele, elektronik og kommunikation (itek). For vore medlemmer varetager vi itek-erhvervets interesser over for regering, Folketing og offentlige myndigheder. DI ITEK BRANCHEFÆLLESSKAB FOR IT-, TELE-, ELEKTRONIK- OG KOMMUNIKATIONSVIRKSOMHEDER DI ITEKs målsætning er at arbejde for vilkår, der giver størst mulig vækst og udvikling for erhvervet. Dette sker ved at skabe synlighed af branchens betydning, ved politisk interessevaretagelse, ved at fremme synergier på tværs af medlemskredsen og ved at bidrage til eksponering af det danske itek-erhverv alt sammen i tæt samspil med vore medlemmer. Hannemanns Allé København S Tlf itek@di.dk itek.dk
STRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereGREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering
GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereDigitalt salg skaber flere arbejdspladser
Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter
Læs mereVelfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mereINDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst
INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereIT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland
IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereGREATER COPENHAGEN GIGABIT
GREATER COPENHAGEN GIGABIT FÆLLES CHARTER FOR DIGITAL INFRASTRUKTUR OG DIGITALISERING Dette charter tegner en fælles vision for Greater Copenhagen som et sted for udvikling og skalering af digitale løsninger,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDanmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig
Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle
Læs mereDI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk
12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereIKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth
Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:
Læs mereVækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereUDSPIL Strategi for digital læring
UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation
Læs mereDet drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult
Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereOffentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT
Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereREVISOR- BRANCHEN 2016
REVISOR- BRANCHEN 2016 Nøgletal www.fsr.dk Revisorbranchen: Vækst giver største omsætning nogensinde Med en omsætning på knap 17. mia. kroner i 2016 har revisorbranchen opnået den højeste omsætning målt
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereFremgang for IKT- og elektronikindustrien i 2017
Fremgang for IKT- og elektronikindustrien i 20 IKT- og elektronikindustrien havde i 20 en fremgang i omsætningen på 2,4 pct. sammenlignet med 20. Det kommer på trods af en tilbagegang på 3,2 pct. i 4.
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereFlere virksomheder har sat digitalisering på dagsordenen
Christian Hannibal, fagleder chhn@di.dk, 3377 3349 Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 2018 Flere virksomheder har sat digitalisering på dagsordenen I mere end fire ud af
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereProduktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL
Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereVækstlaget i Syddanmark
Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereFINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019
FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FEM EU-INDSPARK Rådgiveren i den lokale sparekasse, it-arkitekten bag de digitale løsninger og dealeren i storfilialen hører alle til i Finansforbundet,
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af digital infrastruktur
Den samfundsmæssige værdi af digital infrastruktur SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Digital infrastruktur forandrer samfundet Agenda
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereMAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017
MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER Derfor kombinerer altid faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereDe digitale muligheders land
10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereProblemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010
Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs mereErhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef
Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereTelemedicin europæisk industris økonomiske muligheder
Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereFinland & Baltikum som Eksportmål
Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereFremtidigt behov for it-specialister
AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mere