Årsrapport Mere dig NÆRVÆR.

Transkript

1 Årsrapport Mere dig NÆRVÆR ER MERE VÆRD

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 2 Oplysninger om pengeinstituttet...side 3 Velkomst fra direktionen...side 4 Glimt fra det forløbne år...side 5 Ledelsesberetning...side 7 Udvikling i sparekassens hovedtal...side 14 Vigtige datoer i side 15 Ledelsespåtegning...side 16 Den interne revisors påtegning...side 17 Den uafhængige revisors påtegning...side 18 Resultatopgørelse for side 19 Balance pr side 20 Egenkapitalopgørelse for side 21 Anvendt regnskabspraksis...side 22 Noter...side 28 Repræsentantskabet...side 44 Organisationsdiagram...side 46 Ledelseshverv...side 47 Side 2

3 Oplysninger om pengeinstituttet Pengeinstitut: Adresse Borgergade Grindsted CVR-nr Hjemstedskommune Billund Telefon Telefax Internet Direktion Adm. direktør Claus E. Petersen, Vejlevej 76, Hørup, 7300 Jelling Bestyrelse Titel og navn Adresse Fødselsdato Valgt i formand Skolebibliotekskonsulent Finn Odegaard Kærvej 113, 7190 Billund næstformand Gårdejer Sejer Mortensen Hjortsvang Møllevej 2, 7160 Tørring Gartner Erik Bendixen Hygumvej 56, Hygum, 7300 Jelling Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard Rønshovedvej 60, 7100 Vejle * Regnskabschef Finn Classen Falkevej 21, 6240 Løgumkloster Lærer Knud Dupont Fårupvej 44, 7300 Jelling Landmand Knud-Ove Hansen Ravsted Tværgade 5, 6372 Bylderup Bov Kunderådgiver Karsten Westergård Hansen Tjørnevej 6, 7200 Grindsted * Erhvervskundechef Kurt Johansen Højvangen 35, 8700 Horsens * Fhv. uddeler Bent Jørgensen Kærvej 313, 7190 Billund Fuldmægtig Otto Jørgensen Gl. Søndergade 4, 6392 Bolderslev Borgmester Ib Kristensen Dalsvinget 38, 7200 Grindsted Souschef Preben Nørgaard Larsen Hjorth Nielsens Vej 31, 8600 Silkeborg * Gårdejer Ejnar Lauridsen Engsøparken 19, 7200 Grindsted Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen Poppelvej 6, 7441 Bording Souschef Steen Louie Vangeager 6, 7120 Vejle Øst * Advokat Bjarne L. Petersen Tingkærvej 5, Limskov, 7183 Randbøl * Valgt af medarbejderne Revision Intern revision Revisionschef Carsten S. Graver Internt revisionsudvalg Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen (formand) Skolebibliotekskonsulent Finn Odegaard Regnskabschef Finn Classen Erhvervskundechef Kurt Johansen Gårdejer Sejer Mortensen Ekstern revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Godkendt på repræsentantskabsmødet den 23. marts 2011 Dirigent Årsrapport 2010 Side 3

4 Velkomst fra direktionen En sund og solid sparekasse I hele 2010 har vi i haft et overordnet fokuspunkt - at kunne aflevere et årsresultat med sorte tal på bundlinjen. Vi har et godt fundament i sparekassen, og på trods af sektorens store udfordringer de seneste par år, har der aldrig været antydning af bare den mindste revne. Vi har truffet de nødvendige beslutninger og handlet efter markedsforholdene - hele tiden med øje for sparekassens ve og vel og i vore kunders bedste interesse. Et år med udfordringer Det er glædeligt at kunne konstatere, at 2010 som helhed resulterede i et overskud på 17,1 mio. kr. før skat. Vi har betalt 64,0 mio. kr. til Finansiel Stabilitet i forbindelse med Bankpakke 1 og vi har igen i år haft forholdsvis store nedskrivninger på 210,2 mio. kr. Disse faktorer sætter sparekassens indtjening i relief og betyder, at det er berettiget at tale om et fornuftigt resultat for året. Stabilitet i indtjeningen Medvirkende til det opnåede resultat har været s konservative fondspolitik, som i en markedsmæssigt turbulent periode har bidraget positivt. Omvendt er vi gået glip af de store kursstigninger, der har været sidst på året på aktiesiden. Det er ikke helt forkert at sige, at vi har spillet på de sikre kort og således bevidst set bort fra muligheden for den helt store gevinst på bundlinjen. På vej ud af krisen Bliver 2011 året, hvor tilstandene på finansmarkederne igen bliver normale? Et forsigtigt bud må være, at der vil ske en gradvis normalisering af forholdene, men at det vil tage tid. Der er stadig store udfordringer både i Danmark og i det internationale samfund, så selv om vi efter alt at dømme er på den rigtige side af finanskrisen, så skal vi nok blive holdt til ilden. Adm. direktør i Claus E. Petersen Side 4

5 Glimt fra det forløbne år Januar Januar måned startede festligt, da vores filial i Juelsminde endelig kunne flytte fra de midlertidige lokaler og ind i den flotte, nyrestaurerede tidligere posthusbygning på den anden side af gaden. På trods af vintervejr, kulde og sne troppede flere end 500 lokale op til åbningsfesten. Mange kom selvfølgelig også for at se det indvendige af posthuset, som er lidt af et vartegn for Juelsminde - og indretningen fik masser af ros. Filialchef Claus Jakobsen udtalte: Der er ikke gået på kompromis med materialevalg eller planløsninger og vi er meget stolte af huset. Februar 2010 vil også blive husket for, at vi i Danmark var ramt af den koldeste og længste vinter i mands minde. Også den 24. februar bød vejret på udfordringer, da en voldsom snestorm desværre forhindrede et antal medlemmer af Garantfordelsklubben Segl i at nå frem til aftenens koncert med Neighbours. De ca. 600 deltagere, som kom frem til Vingsted Centret, fik en festlig aften, hvor spilleglæde, humoristiske indslag og stort engagement fra et medlevende publikum fik det hele til at gå op i en højere enhed. Marts Hele tre investeringsarrangementer fandt sted i marts. I Ikast var der fokus på investeringsmuligheder i Syd- og Latinamerika. I Jelling var opmærksomheden rettet mod investering i obligationer, hvilket også var tilfældet i Rødekro. Sparekassen samarbejder med landets førende investeringsforeninger og det betyder, at vores investeringsarrangementer altid har et relevant og aktuelt indhold - og at de derfor er både populære og velbesøgte. Arrangementet i Rødekro var kombineret med et foredrag af dansedommer Britt Bendixen. April April måned var ensbetydende med afholdelse af hovedparten af sparekassens garantmøder. 10 møder i 9 forskellige byer bød på en mangfoldighed af spændende foredragsholdere og musikalske indslag. TV-læge Peter Qvortrup Geisling, folkemusikgruppen Tørfisk, sangerinden Annemette Hess, chefpolitiinspektør Bent Isager-Nielsen og trompetist Per Nielsen sørgede for, at sparekassens garanter fik god underholdning og mad som supplement til gennemgangen af året i sparekassen. Maj Mange af sparekassens yngste kunder ser med spænding frem til maj måned, hvor årets cirkusforestillinger finder sted. For femte sæson i træk afholdtes cirkusforestillinger i samarbejde med Cirkus Dannebrog med fire forestillinger i henholdsvis Horsens, Grindsted, Løgumkloster og Ikast. Ca publikummer i et udsolgt telt var traditionen tro på plads til hver forestilling, og der er altid rift om billetterne, når de yngste får mulighed for at invitere familien med i Cirkus Dannebrog til rabatpris. Juni Navnet Utzon har altid været ensbetydende med dansk arkitektur i absolut verdensklasse. Far Jørn og sønnen Jan har forlængst markeret sig blandt fagets absolut ypperste, og de har begge været særdeles involverede i formgivningen af det smukke musikhus i Esbjerg. I juni var det så datteren Lin Utzons tur til at bidrage til familieprojektet. Hun præsenterede her sine trækfugle udskåret i aluminium, som nu pryder den udvendige facade på musikhusets nye teatersal. har sponseret udsmykningen. Årsrapport 2010 Side 5

6 Glimt fra det forløbne år - fortsat Juli Sparekassens filial i Sdr. Omme trængte til en ansigtsløftning, og 2010 blev året, hvor arbejdet blev sat i gang. Så snart frost, is og sne tillod det, begyndte gravearbejdet og allerede i løbet af foråret begyndte den flotte nye tilbygning at tage form. I juli kunne medarbejderne i Sdr. Omme så holde rejsegilde sammen med håndværkerne, og få uger senere blev den nye del af sparekassen taget i brug - og renoveringen af den gamle sparekasse blev påbegyndt. Filialen indvies i foråret August Det er ikke ofte, at der er lejlighed til at fejre en 215 års fødselsdag. Ikke desto mindre var det tilfældet, da s midtjyske filialer i Bording (140 år), Engesvang (50 år) og Ikast (25 år) tilsammen nåede denne milepæl. Fødselsdagene blev markeret i slutningen af august måned med forskellige aktiviteter i filialerne, og fredag den 27. var de lokale filialchefer vært for hver deres store pølsegilde. Vejret var heldigvis på vores side, og rigtig mange kunder og venner af sparekassen benyttede sig af lejligheden til at kigge forbi. September På grund af årets store sportsbegivenhed, VM i fodbold, var der en del fokus på boldsport i året - også i. En af flere konkurrencer på sparekassens Facebookside handlede om at få skoleklasser til at udsmykke en sparekassefodbold på en kunstnerisk måde. Det blev en bragende succes med flere end 100 billeder af bolde uploadet til siden. Konkurrencen fik endda international pressebevågenhed, da avisen Der Nordschleswiger bragte en artikel med en af vinderklasserne fra Ravsted Skole i Sønderjylland. Oktober Efter lang tids grundig forberedelse åbnede i oktober sparekassens 25. filial på Storegade 5 i Brande. er det eneste lokale pengeinstitut i den driftige handelsby, som har et stort opland med mange erhvervsvirksomheder. Dygtige folk fra lokalområdets finansverden kom med på vognen, og i den sidste uge af oktober slog filialchef Peter Munkholm og hans 4 m/k store team dørene op til den nye filial i underetagen af byens tidligere rådhus. November Nytænkning, innovation, iværksætteri. Innovationslinjen på Vejle Handelsskole blev i 2010 kåret som den bedste i landet af REG LAB, der undersøger innovationsuddannelser for bl.a. Erhvervs- og Boligstyrelsen. Siden starten af Innovationslinjen for ca. 10 år siden har sparekassen samarbejdet med skolen, og er hvert år medarrangør og sponsor ved uddelingen af årets innovationspris. De deltagende elevvirksomheder udvikler, modner og markedsfører deres produkter - og sparekassens erhvervschefer bedømmer resultaterne. December Stor travlhed i s 25 filialer er kendetegnende for december måned. Årets sidste bankåbningsdag er samtidig sidste mulighed for kunderne for indbetaling på pensionsordninger og der er ofte kø ved kasserne helt indtil lukketid. Heldigvis bidrager juletiden og de forestående nytårsfestligheder til en rigtig god stemning, og mange kunder synes det er hyggeligt at besøge filialerne i december. Naturligvis er der også tid til en snak med rådgiveren om det forløbne år og om det fremtidige samarbejde. Side 6

7 Ledelsesberetning Året der gik Overblik opnåede, de vanskelige samfundsøkonomiske forhold taget i betragtning, et positivt resultat for 2010 på 17,1 mio. kr. før skat sammenlignet med et underskud på 67,7 mio. kr. for Resultatet er påvirket af et forholdsvis højt niveau for nedskrivninger. Nettorente- og gebyrindtægter på 516,0 mio. kr. var på et yderst tilfredsstillende niveau og 3,8 pct. højere end sidste år. Stram omkostningsstyring gav resultater - de samlede omkostninger faldt med 4,7 pct. Antal heltidsbeskæftigede er via naturlig afgang reduceret med 1 person siden ultimo 2009, uagtet at filialen i Brande åbnede med 5 ansatte. Nedskrivninger på udlån udgjorde i alt 210,2 mio. kr. mod 292,4 mio. kr. for Sparekassens kernekapital- og solvensprocent blev i 2010 henholdsvis 15,3 og 16,6 mod 15,3 og 16,8 i En konservativ fondspolitik medførte kursreguleringer på 61,1 mio. kr. mod 93,5 mio. kr. i 2009 Sparekassens balance blev gennem året udvidet med 1,8 mia. kr. Egenkapitalen er forøget med 4,4 pct. Samtidig er sparekassens garantkapital steget med 11,4 pct. Vi har garanter, hvilket er stort set uændret i forhold til Kundeantallet udgør ultimo mod primo. Resultatopgørelse I 2010 satte vi fuld fokus på Operation Sorte Tal efter to år med røde tal. Vi er særdeles tilfredse med at kunne præsentere faldende omkostninger og stigende indtjening. Omkostningerne er nedbragt med 4,7 pct. i forhold til samme tid sidste år, og nettorente- og gebyrindtægter er steget med 3,8 pct. Denne udvikling sammenholdt med den vanskelige samfundsøkonomiske situation gør, at vi vurderer det realiserede resultat før skat på 17,1 mio. kr. som tilfredsstillende. Vi har oplevet stigende kundeantal i årets løb. Væksten har været på 3,0 pct. til i alt kunder. Vi har garanter, hvilket er stort set uændret i forhold til Udviklingen i kundeantal og garanter kan ses på side 14 Samlet steg resultatet før skat med 84,8 mio. kr. i forhold til Fremgangen skyldes blandt andet en stigning i basisindtjeningen på 18,9 mio. kr. og en reduktion i basisomkostninger på 7,0 mio. kr. samtidig med, at nedskrivningerne har været 82,2 mio. kr. mindre. Sparekassens konservative fondspolitik har medvirket til, at vi har kunnet realisere kursreguleringer som ligger over det budgetterede, om end 32,4 mio. kr. lavere end i 2009, hvilket giver en total på 61,1 mio. kr. for Omvendt er vi gået glip af de store kursstigninger, der har været sidst på året på aktiesiden. Vi har også i 2010 haft kunder, der har haft det svært, og vi har nedskrevet 210,2 mio. kr. (1,8 pct.) mod 292,4 mio. kr. (2,5 pct.) i Niveauet ligger en anelse over sparekassens forventninger ved indgangen til året og afspejler den realøkonomiske afmatning. Nedskrivningerne kan hovedsagelig henføres til sparekassens bredt funderede portefølje af erhvervsudlån, hvilket uddybes i afsnittet vedrørende risikostyring. I tallet er indeholdt 25,5 mio. kr., som er nedskrevet i henhold til aftale med Finansiel Stabilitet vedrørende Bankpakke 1. Samlet set har sparekassen en driftsudgift på 64,0 mio. kr. til Bankpakke 1. Resultatopgørelsen i sammendrag kr. Vi glæder os over, at vi trods relativt store nedskrivninger kan fremvise et positivt resultat. Balancen s balance udgør pr. 31. december mio. kr. Udlånssiden er steget med 4,0 pct. fra mio. kr. i 2009 til mio. kr. i Samtidig er indlån steget med 16,3 pct. fra mio. kr. i 2009 til mio. i 2010, og heraf udgør optagne seniorlån 929,5 mio. kr. korrigeres herfor er stigningen på 2,9 pct. Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisioner (netto) Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat før skat Udviklingen på såvel udlåns- som indlånssiden er tilfredsstillende og er udtryk for et øget forretningsomfang med både bestående og nye kunder i hele sparekassens markedsområde. Se side 14 for et overblik over ind- og udlånsudviklingen. Som tallene viser, er der næsten balance mellem ind- og udlån, hvilket er vigtigt i sparekassens tiltag for at minimere risici på fundingsiden. Skat Årets resultat Nøgletal Solvensprocent 16,6 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 234,4 Summen af store engagementer 11,9 Årets nedskrivningsprocent 1,8 Årets udlånsvækst 4,0 Garantkapitalen er steget fra 539,3 mio. kr. i 2009 til 601,0 mio. kr. ultimo Det er en positiv udvikling, som afspejler en stor tillid til sparekassen. Udviklingen i garantkapitalen kan ses på side 14. Egenkapitalen er i årets løb forøget med 72,6 mio. kr. eller 4,4 pct. til mio. kr., hvilket er ensbetydende med en styrkelse af kapitalstrukturen. Udviklingen i egenkapitalen kan ses på side 14. Sparekassens solvens er 16,6 pct. (lovens krav er 8,0 pct.), heraf kernekapital 15,3 pct. Ved begyndelsen af året var sol- Årsrapport 2010 Side 7

8 Ledelsesberetning vensprocenten 16,8 og kernekapitalprocenten 15,3. Kernekapitalens andel af den samlede basiskapital udgør nu 95,3 pct. Den likviditetsmæssige overdækning er på 234,4 pct., hvilket er meget tilfredsstillende. Bidrag til bankpakkerne Bankpakke 1 s udløb den 30. september fik samme opmærksomhed som it-problematikken fik i år Dengang som nu skete der ikke rigtig noget. Enkelte kunder valgte at sikre deres penge på den ene eller den anden måde, men fakta er, at pressen havde forudset et scenarie, der var langt værre. Den 30. september markerede, at vi nu er vendt tilbage til normale markedstilstande, men med en endnu større indskydergaranti på kr. i ryggen for alle indlånskunder. I 2008 tilmeldte sig Bankpakke 1 (Det Private Beredskab) og aftalen om statsgaranti. Det Private Beredskab har betalt garantiprovision til Finansiel Stabilitet på i alt 15 mia. kr. indtil statsgarantiens udløb 30. september Desuden indestod Det Private Beredskab for betaling af op til 2 gange 10 mia. kr. til dækning af evt. underskud i Finansiel Stabilitet. Sparekassens andel af denne garanti udgjorde 122 mio. kr. s samlede udgifter til bankpakkerne beløber sig frem til og med 2010 til 190 mio. kr. og vil i alt komme op på 323 mio. kr. fra 2008 og til alle udgifter er betalt i Bankpakke III, der blev præsenteret i foråret, er mere at betragte som en ændring af Bankpakke I end en helt ny bankpakke. Det politiske sigte med pakken er at sikre en hurtigere og mere smidig overdragelse af et nødlidende pengeinstitut til gavn for kunder og samfund. Afviklingsordningen omfatter alle pengeinstitutter, store som små, så det afgørende i fremtiden er ikke størrelse, men sundhedstilstand. På førstkommende repræsentantskabsmøde eller generalforsamling skal alle pengeinstitutter, herunder sparekassen, i henhold til lovgivningen forelægge repræsentantskabet spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker at tilkendegive, om pengeinstituttet vil benytte afviklingsordningen. Tilførsel af seniorkapital Som følge af Bankpakke 1 s udløb, og en tilbagevenden til mere normale markedsvilkår, har sparekassen i første halvår som en del af sit likviditetsmæssige sikkerhedsberedskab hjemtaget seniorlån med statsgaranti for i alt 1,9 mia. kr. Seniorlånene løber frem til foråret 2013, dog er der mulighed for førtidig indfrielse af lån på 1 mia. kr. For nærmere beskrivelse af vilkårene henvises til note 30 og 31 på side 39. Herved har sparekassen likviditetsmæssigt garderet sig mod eventuel uro på de finansielle markeder. Likviditetsprocenten er på 234,4 pct. ved årets udgang mod tilsynsdiamantens anbefaling på 50 pct. Efterstillet kapital I løbet af året har sparekassen førtidsindfriet 25 mio. kr. supplerende kapital, da kapitalforholdene tillod dette. Herefter udgør den supplerende kapital (tier 2) og den hybride kapital (tier 1) henholdsvis 227 mio. kr. og 249 mio. kr., se note 35 på side 40 for specifikation. Usikkerheder ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. I arbejder vi løbende med forbedringer af metoder til indregning og måling heraf, men vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Side 8 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Efter regnskabsårets afslutning har det statslige selskab Finansiel Stabilitet overtaget Amagerbanken efter bankens konkurs. Sparekassen har ikke eksponeringer mod Amagerbanken i form af kreditfaciliteter, obligationer eller aktier i Amagerbanken. Derimod hæfter sparekassen i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for det tab, som Indskydergarantifonden må imødese i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Sparekassens seneste opgjorte andel af sektorens indeståelse over for Garantifonden for Indskydere udgør 0,9 pct. Finansiel Stabilitet har udmeldt at det forventede tab udgør 2,4 mia. kr. Sparekassens andel vil udgøre 21,6 mio. kr. Vision og strategi I har vi en ambition om at være den første i kundernes bevidsthed, når behovet for finansiel rådgivning opstår. Vi ønsker at have et godt image og et højt kendskabsniveau, så vi kan skabe et positivt indtryk hos kunderne. Vi tilstræber at kunne mestre balancen mellem opfyldelsen af kundernes behov og sparekassens indtjening. Samtidig bruger vi en del ressourcer på at deltage aktivt i udviklingen i de områder, hvor vi har filialer. Det er vort mål at kunne levere finansielle produkter, så kunderne oplever tryghed, overskuelighed og kompetent rådgivning. Sparekassens primære målgrupper er private personer og mindre samt mellemstore erhvervsvirksomheder. Vi vil gerne være større med udgangspunkt i at udvikle vores nuværende markeder. Dels ved at forøge markedsandelen og dels ved at dække flere behov hos nuværende kunder. Når disse forudsætninger er på plads, kigger vi på mulighederne for at etablere os på nye markeder og i nye kundegrupper. Vores produkter er primært rettet mod sparekassens nuværende kunder og sekundært mod nye kunder. Vores rådgivning og salg af finansielle produkter og ydelser er desuden kendetegnet ved, at vores opfattelse af salg i vid udstrækning er synonym med større kundetilfredshed. Ved at opbygge og vedligeholde langvarige kundeforhold skabes fundamentet for den gode forretning, der er kendetegnet ved ligevægt imellem kundernes behovstilfredsstillelse og sparekassens indtjening. Markedspladsen er et full-service pengeinstitut, hvor kunderne kan vælge fra en bred palette af finansielle produkter og ydelser. På realkreditområdet samarbejder vi med Totalkredit og DLR kredit, på pensionsområdet med FSS og Letpension. På forsikringsområdet tilbyder Privatsikring tidssvarende og konkurrencedygtige løsninger. I investeringsafdelingen plejes kundernes midler af højtuddannede investeringseksperter - og her samarbejder vi med landets største og bedste investeringsforeninger. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med information og funktionalitet, så den også fremadrettet kan fungere som en moderne kommunikationsplatform. Fra forsiden er der adgang til Netbank og real-time markedsovervågning. Vi holder nøje øje med udviklingen indenfor kommerciel brug af sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter, og i 2010 blev der sat gang i et udviklingsprojekt med fokus på implementering af applikationer til mobiltelefoner - de såkaldte smartphones. Produktet forventes indført i slutningen af 2. kvartal.

9 Ledelsesberetning Sparekassens filialer Med åbningen af den nyeste filial i Brande har vi nu 25 filialer fordelt i et bredt bælte på tværs af Jylland. Filialerne i Århus, Horsens, Hedensted, Juelsminde, Vejle og Kolding udgør repræsentationen på østkysten og Esbjerg er sparekassens omdrejningspunkt i vestjylland. 5 sønderjyske filialer dækker markedsområdet fra grænsen til nord for Rødekro. Strukturændringer i Ikast, Bording og Engesvang Med virkning fra 1. februar 2011 er åbningstiderne i filialerne i Bording og Engesvang blevet ændret. Der holdes fuldtidsåbent mandag, onsdag og fredag i Bording og tirsdag og torsdag i Engesvang. Hele holdet er samlet i Ikast. På medarbejdersiden bliver der ingen ændringer i antallet. Med strukturændringer er vi overbeviste om, at vi også fremadrettet kan efterleve vores ønske om at være en vigtig del af lokalsamfundet samt give en professionel og nærværende rådgivning. NetBank kunder var ved årets udgang tilsluttet vores netbankløsning. I alt netbanktransaktioner, eller ca. 100 pr. netbankaftale, blev gennemført i år. I lighed med de andre danske pengeinstitutter har vi valgt at indføre NemID som sikkerhedsløsning til NetBank. Implementeringen af NemID er afsluttet NemID er den nye elektroniske signatur, der for alvor skal sætte skub i den danske vision om ét fælles log-in til både den offentlige og den private sektor. Kort I november påbegyndtes udskiftningen af samtlige VisaElectron kort. VisaElectron er et betalingskort med funktionalitet nogenlunde tilsvarende dankortet. Imidlertid havde kortet visse uhensigtsmæssigheder, bl.a. havde kortet ingen chip, hvilket begrænsede mulighederne for brug i visse forretninger. Det nye kort hedder MasterCard Debit og er udstyret med samme funktionalitet som Visa Electron, og har desuden indbygget chip. Udskiftning af samtlige kort forventes afsluttet ultimo marts IT leverandør SDC er s primære samarbejdspartner på IT området og er ansvarlig for den daglige håndtering og driften af vores omfattende IT-løsning. Hjemmesiden www. djs.dk hostes hos Skybrud, som har udviklet vores web-platform. Hjemmesiden vedligeholdes og opdateres internt. Brancheorganisationer og samarbejdspartnere Som stort set alle danske pengeinstitutter med udpræget lokal forankring er vi medlem af Lokale Pengeinstitutter - en forening for godt 90 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland. Lokale Pengeinstitutters markedsandel er på ca. 25 % både for privatkunder og blandt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Desuden er vi med i 3S samarbejdet, som er et erfa-samarbejde mellem 16 sparekasser. Nye produkter Med det lave renteniveau har attraktive fastrente-produkter været i fokus. Vi har i årets løb udbudt attraktive produkter med stor kundetilslutning. Senest er netop lanceret pensionspuljer, som er nemme at forstå og konkurrencedygtige. På boligområdet har det lave renteniveau resulteret i et højt aktivitetsniveau, hvor mange af vores kunder har benyttet muligheden for at omlægge til rentetilpasningslån med renteloft eller fastforrentede lån. Social ansvarlighed Politikker vedrørende social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility) er udarbejdet og implementeret i løbet af er en virksomhed, der med respekt for de forretningsmæssige mål opererer som ansvarlig samfundsaktør. Det drejer sig blandt andet om at være en aktiv spiller i det lokale og regionale forenings- og idrætsliv. I vores 25 filialer plejes derfor talrige sponsorater i særdeleshed med fokus på bredden, ligesom s gavefond uddeler både større og mindre beløb til kulturelle og sociale formål. Det lokale engagement er en hjørnesten i vores forretningsfilosofi. Også når det gælder medarbejdere, tager sparekassen sit sociale ansvar alvorligt. Konstante tiltag inden for stressbekæmpelse, seniorordninger og sundhedsfremme er nogle af grundene til, at vi betragtes som en attraktiv arbejdsplads. Og som en miljøbevidst virksomhed har sparekassen de senere år taget initiativ til en række foranstaltninger, der medvirker til en begrænsning af sparekassens energiforbrug. På vores hjemmeside kan der findes yderligere oplysninger om, hvad gør indenfor CSR, fordelt på områderne: Samfund og lokalt engagement Medarbejdere Kerneforretninger CSR og samarbejdspartnere Miljø Sponsering Også i år har vi i stort omfang engageret os i markedsområderne. De større sponsorater omfatter: FC Midtjylland (fodbold og håndbold) AC Horsens Vejle Boldklub Esbjerg FB Team Tønder Håndbold Desuden sponserer vi Jelling Musikfestival, Musik i Gryden, og yderligere en lang række store og små lokale foreninger. Som garantsparekasse skal vi ikke generere udbytte til interessenter, og det er af stor betydning, at dele af de indtjente midler kanaliseres tilbage til de lokalsamfund, som udgør så væsentlig en del af eksistensgrundlaget. Det samlede sponsorbudget udgjorde i 2010 mere end 3 mio. kr. Videnressourcer Væsentlige videnressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de produkter, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Medarbejdere Motiverede og kompetente medarbejdere er kendetegnende for vores pengeinstitut. Vi lægger stor vægt på at kunne tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere, der har en optimal kombination af formelle kvalifikationer og personlige egenskaber i forhold til det enkelte job hos os. Udvikling og anvendelse af medarbejdernes kompetencer er afgørende for vores mulighed for at leve op til kundernes forventninger og for at realisere de forretningsmæssige mål. Derfor arbejder vi målrettet med udviklingen af medarbejdernes kompetencer og viden. Det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden. Årsrapport 2010 Side 9

10 Ledelsesberetning Vi har i år sat fokus på den fremtidige talentudvikling ved at starte et talenthold bestående af de ansatte, der har ambitioner om at være en af de vigtige brikker, når fremtidens puslespil skal lægges i sparekassen derfor er projektet navngivet Puzzler. Projektet består af 11 talenter, som kan være fremtidens specialister og ledere på forskellige niveauer. Der vil løbende blive startet nye hold op, så kontinuiteten i talentarbejdet sikres. Medarbejderne i sparekassen har en gennemsnitsalder på 46,5 år, hvilket er på sektorniveau, men med en forholdsvis stor gruppe i alderen år understreges vigtigheden af, at der hele tiden er yngre medarbejdere, med de rette kvalifikationer og personlige egenskaber, til at tage over for de ældre erfarne medarbejdere, der vælger at gå på pension. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aldersfordeling blandt s medarbejdere Generelt er uddannelse af medarbejderne et område, som prioriteres højt. I det forgangne år blev der brugt 3,5 arbejdsdag pr. medarbejder på uddannelse. Vi har ialt 366 ansatte eller omregnet til heltidsbeskæftigede 336 (heraf er 55 pct. kvinder og 45 pct. mænd) ved udgangen af Det er 1 medarbejder færre end året før. I tallet er indeholdt 5 ansatte i den nye filial i Brande. Det er nemt at møde vores ansatte i mange forskellige sammenhænge, da der er tradition for en stor involvering i lokalsamfundets forskellige funktioner (idrætsklubber, handelsstandsforeninger etc.). Faktaboks 2010 Medarbejdere ultimo (fuldtid) 336 Kønsfordelling (M/K) i pct. 45/55 Anciennitet i år (gennemsnit) 10,9 Uddannelsesdage (gennemsnit) 3,5 Risikostyring I dette afsnit gennemgås sparekassens risikoområde i hovedtræk. En mere detaljeret gennemgang af risikostyringen kan findes i risikorapporten fra 2010 på Risikoorganisation Bestyrelsen fastlægger de overordnede politikker og instrukser for sparekassens risikostyring. Samtidig er det bestyrelsens opgave at overvåge de risici, som virksomheden er eksponeret overfor. Bestyrelsen har afholdt 11 møder i Revisionsudvalgets opgaver består i at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og de finansielle oplysninger mv. i årsrapport, halvårsrapport og anden væsentlig finansiel rapportering. Samtidig skal udvalget vurdere om gældende lovgivning, Side år år år år år år år år år år standarder og andre krav til rapporteringen bliver overholdt. Årligt gennemgår og vurderer revisionsudvalget de interne kontrolprocedurer samt ledelsens retningslinjer herfor og overvågning heraf. Ud fra dette giver udvalget anbefalinger til bestyrelsen med henblik på at optimere den interne kontrol og risikostyring. Revisionsudvalget har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refererer til den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget har afholdt 4 møder i Bestyrelse Fastlægger virksomhedens overordnede politikker/instrukser og overvåger risici Revisionsudvalg Assisterer bestyrelsen med at sikre en uafhængig og objektiv overvågning vedrørende regnskabsprocessen, intern kontrol og risikosystemer samt lovpligtig revision Investeringskomite Overordnet markedsog likviditetsstyring Direktion Leder og styrer virksomheden ud fra bestyrelsens bemyndigelse og lovgivningen Likviditetsafdeling Operationaliserer politikker, instrukser og guidelines på området Compliance Vurderer og kontrollerer at lovgivningen og interne regler følges Kreditkomite Fastlægger kreditpolitik og grænser Kreditafdeling Operationaliserer politikker, instrukser og guidelines på området Kundeansvarligeenheder Udfører, kontrollerer og overvåger (i eget område) ud fra givne politikker, instrukser og guidelines Bestyrelsen har delegeret det daglige ansvar til direktionen, der skal implementere bestyrelsens beslutninger i sparekassen. Investeringskomiteen fastlægger den overordnede fondsdisponering og de dermed forbudne risici. Komiteen agerer indenfor rammerne af direktionens instrukser og de af bestyrelsen afstukne regler. Compliancefunktionen er uafhængig og med direkte reference til sparekassens bestyrelse. Compliance vurderer og kontrollerer, at sparekassens forretningsområder overholder lovgivningen og interne regler. s compliancefunktion er et værktøj for bestyrelsen til at sikre, at reglerne for investeringsaktiviteter til enhver tid overholdes. Kreditkomiteen har ansvaret for styring af sparekassens kreditrisici. Komiteen indstiller kreditpolitik og forretningsgange til godkendelse i bestyrelsen og godkender andre centrale forretningsgange. Komiteen drøfter løbende udviklingen i alle væsentlige engagementer med vægt på risikoengagementer, nye engagementer og engagementer, der udvides væsentligt. Komiteen orienteres om controllerrapporter vedr. kreditbonitet og -styring. Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder opererer indenfor de givne instrukser, politikker og guidelines. s aflønningspolitik for de væsentlige risikotagere, herunder direktion, bestyrelse og ansatte med væsentlig indflydelse på sparekassens risikoprofil er, at der ikke udbetales variable løndele til disse, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. Sideløbende med den skitserede risikoorganisation overvåger intern revision de forskellige procedurer. Intern revision har (sammen med den valgte eksterne revisor) ansvaret for, at revisionen af foretages i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og vedtægter. På den måde

11 Ledelsesberetning opnår sparekassen en objektiv, uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af sparekassens kontroller og kvaliteten heri. Herunder kontrollerer intern revision, at ledelsens forskrifter om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgangene og bliver efterlevet. Intern revision refererer til bestyrelsen, som har godkendt en funktionsbeskrivelse for intern revision. Risikotyper er som pengeinstitut eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisici Markedsrisici Operationelle risici Øvrige risici Kreditrisici De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisiko. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. Kreditrisici defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af visse kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at engagementer, der udgør mere end 10 pct. af egenkapitalen, begrænses (må ikke samlet komme over 100 pct. af egenkapitalen) I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af engagementerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af ledelsen. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditafdelingen. Risikoklassificering har udviklet modeller til klassificering af erhvervs- og privatkunder. Formålet er at følge de økonomiske forhold hos kunden og identificere eventuelle problemområder tidligst muligt, for derved, sammen med kunden, at komme udfordringer i forkøbet. Sparekassens udlån og garantier er fordelt med 72 pct. til erhvervskunder og 28 pct. til privatkunder. Erhvervsengagementer For så vidt angår erhvervskunder lægger sparekassen vægt på, at kundens forretningskoncept kan bære, og at kunden besidder den fornødne kompetence. Er det ikke tilfældet, vil erhvervskundens økonomiske fundament være truet og kunden risikerer at gå konkurs. I disse situationer risikerer sparekassen et tab, hvorfor sparekassens vurdering af såvel det økonomiske som det forretningsmæssige fundament for den enkelte virksomhed er væsentlig både for kunden og sparekassen. Sparekassen anvender et risikoklassifikationssystem for erhvervskunder, som placerer kunderne i 6 risikoklasser. Klasse 1 til 4 har normal kreditrisiko, mens klasse 5 observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko, og opdeles i 5a eller 5b, så det er tydeligt om det er et engagement, der snart skal nedskrives på eller om det er tættere på den normale kreditrisiko. Klasse 6 - nedskrivningsengagementer - er til engagementer med behov for individuel nedskrivning. Engagementer defineres i tabellerne som udlån til amortiseret kostpris, udlån til dagsværdi og garantier. Engagement med nedskrivning er bruttoengagementer, hvorpå en andel er nedskrevet. Erhvervsengagementer Beløb i mio. kr. Relativ fordeling i pct. Normal risiko % Forøget kreditrisiko % Engagement med nedskrivninger % I alt % Private engagementer Sparekassen klassificerer privatkunderne med baggrund i en creditscore model, der bygger på en række faktorer omkring privatkunders forhold og anvendelse af sparekassen. Høj creditscore er normalt udtryk for en meget tilfredsstillende kreditkvalitet. Private engagementer Beløb i mio. kr. Relativ fordeling i pct. Høj creditscore % Middel creditscore % Lav creditscore % Ingen score* % Forøget kreditrisiko % Engagement med nedskrivninger % I alt scoret % *) Nye kunder samt kunder med et nyt låneengagement bliver ikke kreditscoret i 6 mdr. og fremstår i modellen som Ingen score Engagementer, hvor der foreligger objektiv indikation af, at værdien er forringet og hvor disse forhold har indflydelse på de forventede, pålideligt målbare betalinger, nedskrives individuelt. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem engagementets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af eventuelle sikkerheder og dividendeforventning. Engagementer, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation af, at værdien er forringet, indgår i en porteføljemæssig vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov. En porteføljemæssig vurdering foretages for grupper af engagementer, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet og løbende tilpasses af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Sparekassen samarbejder med Totalkredit (private beboelsesejendomme og sommerhuse) og DLR Kredit (landbrug) omkring realkreditbelåning. Sparekassen modtager provision fra formidling af lån og påtager sig samtidig en risiko, såfremt Årsrapport 2010 Side 11

12 Ledelsesberetning Totalkredit eller DLR Kredit får tab på de formidlede lån. Tabene modregnes efter en vedtaget formel i provisionsudbetalingen og kan aldrig overstige den provision, som tilkommer sparekassen. Nedskrivninger i Fordelingen af s udlån og garantier på brancher fremgår af nedenstående tabel. I forhold til gennemsnittet af den danske pengeinstitutsektor kan en relativt større andel af sparekassens udlån og garantier henføres til landbrug, mens har en lavere andel af udlån og garantier, som kan henføres til finansiering og forsikring. Endelig har sparekassen en mindre eksponering mod Industri og råstofudvinding. For så vidt angår nedskrivningerne er der hovedsagligt nedskrevet på erhvervskunder, mens privatkunderne er mindre berørte. I nedenstående tabel bliver fordelingen af nedskrivningerne i forhold til brancher belyst, og her fremgår det at 1,8 pct. af privatkundeporteføljen nedskrives. Akkumulerede nedskrivninger pr branchefordelt Branche Engagement (mio. kr.) Nedskr. (mio. kr.) Nedskr. i pct. Offentlige myndigheder 8 0 0,0 % Landbrug, jagt, skovbrug, ,7 % fiskeri Industri og råstofudvinding ,4 % Energiforsyning ,5 % Bygge- og anlæg ,8 % Handel ,1 % Transport, hoteller og restauranter ,4 % Information og kommunikation ,6 % Finansiering og forsikring ,8 % Fast ejendom ,3 % Øvrige erhverv ,6 % Private ,8 % I alt ,2 % Sparekassens største enkeltsektor er landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri med en andel på 19,0 pct. se note 15 på side 36 (2.203 mio. kr.). Målt på nedskrivninger i absolutte tal (103 mio. kr.) er tallet stort, men set i forhold til totaludlånet er billedet mere nuanceret. Industri og råstofudvinding er den sektor, hvor der er nedskrevet mest i forhold til engagementet med 18,4 pct. (82 mio. kr.). 60 pct. af det nedskrevne kan dog henføres til tre engagementer. Privatkundeandelen ligger på niveau med sektorens. Sparekassen har haft og har fortsat forholdsvis store nedskrivninger. Det er s politik at anlægge en forholdsvis konsekvent og konservativ vurdering af de enkelte engagementer. Markedsrisici Markedsrisici (dvs. risikoen for, at markedsværdien af aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene) vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner, og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Det er den grundlæggende politik, at markedsrisiciene skal holdes på et lavt niveau. Ledelsen har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer, som ikke må overskrides. Udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med andre kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Renterisikoen (dvs. det teoretiske tab, sparekassen vil lide ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint) på de fastforrentede eksponeringer androg ultimo ,7 pct. af kernekapitalen efter fradrag. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Hovedvalutaen er danske kroner, men der er også indgået forretninger i fremmed mønt. Væsentlige valutapositioner afdækkes som hovedregel løbende med modgående forretninger, mens kundernes valutaforretninger altid afdækkes 1:1, så sparekassen på den måde undgår valutarisikoen. Det er således kun i beskedent omfang, at sparekassen er disponeret for udsving i valutakurser. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer dermed løbende valutapositioner i udenlandske valutaer. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. Der henvises til note 40 på side 43 for yderligere oplysninger om valutarisici. Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig stikprøvekontrol heraf i økonomi- og regnskabsafdelingen. Den overordnede allokering mellem aktivklasser fastlægges af investeringskomiteen. Operationelle risici Der foretages en løbende rapportering til ledelsen af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici, dvs. risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser. Med baggrund i denne rapportering foretages der vurdering af, om forretningsgange m.v. skal justeres og forbedres med henblik på undgåelse af eller minimering af de operationelle risici. Øvrige risici Øvrige risici dækker blandt andet over strategiske risici, omdømmerisici, risici i relation til pengeinstituttets størrelse, ejendomsrisici, koncernrisici, likviditetsrisici, afviklingsrisici og kapitalfremskaffelse. I dette afsnit vil kapitalfremskaffelsen blive belyst gennem et indblik i sparekassens kapitalstyring og tiltag til fremtidig finansiering. En mere detaljeret gennemgang af øvrige risici kan findes i risikorapporten på hjemmesiden s kapitalstyring skal sikre en effektiv kapitalanvendelse i forhold til sparekassens overordnede kapitalmål. Kapitalmålene er fastlagt af bestyrelsen under hensyntagen til, at der skal være tilstrækkelig kapital til at dække sparekassens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som sparekassen har eller ønsker at påtage sig. Der er en række ændringer på vej i reglerne for finansielle institutters kapitaldækningsopgørelse, som i den kommende tid kræver en øget opmærksomhed. Ændringerne er kendt som Basel III-reglerne. Enkelte regler er allerede trådt i kraft, mens hele regelsættet forventes implementeret senest i Sparekassen har derfor allerede fra 2011-budgettet igangsat en række tiltag, som skal imødekomme denne udvikling. Blandt andet et ønske om at tilbagebetale den statslige hybride kernekapital før indfrielseskursen hæves til 105 respektivt 110 i år 6 og 7 fra låneoptagelsestidspunktet. Side 12

13 Ledelsesberetning Gennemførte stresstests, der ser flere år ud i fremtiden viser, at sparekassen er tilstrækkeligt kapitaliseret. I hele 2010 har sparekassen fuldt ud levet op til såvel eksterne som interne kapitalkrav. Evt. yderligere kapitaltilførsel til sparekassen vil primært forsøges optaget som egenkapital eller kernekapital for at imødekomme de skærpede Basel III krav på kapitalområdet. Tilsynsdiamanten Finanstilsynet har indført Tilsynsdiamanten som er et nyt måleredskab for pengeinstitutter. Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier og er gældende fra udgangen af Tilsynsdiamant Summen af store engamenter <125 % DJS: 11,9 % Funding ratio <1 DJS: 0,79 Likviditetsoverdækning >50 % DJS: 234,4 % Udlånsvækst til år <20 % DJS: 4,0 % Ejendomseksponering <25 % DJS: 15,5 % I Tilsynsdiamanten har Finanstilsynet opstillet fem pejlemærker med tilhørende grænseværdier: Summen af store engagementer Udlånsvækst på årsbasis Likviditetsoverdækning Funding ratio (balancen mellem ind- og udlån) Ejendomseksponering Holder pengeinstituttet sig inden for alle fem grænseværdier, overholder det de fremtidige rammer, som Finanstilsynet har sat op for en sund bankforretning. I perioden frem mod ultimo 2012 forventer Finanstilsynet, at pengeinstitutterne arbejder med at forholde sig til Tilsynsdiamantens pejlemærker. Derfor vil alle pengeinstitutter kunne forvente dialog ved inspektioner og lignende udfra, hvordan pengeinstituttet ligger i forhold til Tilsynsdiamanten. Sparekassen lever allerede nu op til de fremtidige skærpede krav. God selskabsledelse Anbefalingerne for God Selskabsledelse er udarbejdet af Komiteen for God Selskabsledelse og er først og fremmest møntet på børsnoterede virksomheder. Finansrådet har på flere punkter suppleret anbefalingerne, så de er tilpasset pengeinstitutter, herunder garantsparekasser som Den Jyske Sparekasse, der hverken er børsnoteret eller har aktionærer. Fra 2010 har sparekassen fundet det naturligt at følge de gældende anbefalinger med udgangspunkt i følg eller forklar - princippet. På områder, hvor anbefalingerne fraviges, er der redegjort for baggrunden herfor. Som pengeinstitut skal redegøre for følgende punkter: Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsens og direktionens vederlag Finansrådets anbefalinger om ekstern revision Sparekassen har de seneste 5 år gennemført 2 fusioner, hvorfor det har været naturligt i en overgangsfase at øge antallet af bestyrelsesmedlemmer i forhold til anbefalingerne. I henhold til sparekassens vedtægter reduceres antallet af bestyrelsesmedlemmer gradvist, så bestyrelsen senest i 2012 vil have 8 medlemmer valgt af repræsentantskabet og 4 valgt af medarbejderne. Når planen er ført til ende, vil sparekassen følge reglerne for god selskabsledelse på dette område. Sparekassens repræsentantskab er sparekassens øverste myndighed, som vælges for en 4-årig periode og består p.t. af 133 medlemmer. I henhold til vedtægterne vil repræsentantskabet i 2011 i forbindelse med årets repræsentantskabsvalg blive reduceret, så der højest er 120 medlemmer. Ved valg til repræsentantskabet er målet at sammensætte et engageret og alsidigt repræsentantskab i erhvervsmæssig og geografisk henseende. Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost. finder det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har de nødvendige ressourcer til at kunne yde en aktiv indsats i bestyrelsen, men mener imidlertid ikke, at det er antallet af poster, der er relevant, men derimod den dermed forbundne arbejdsmængde. Bestyrelsesmedlemmernes øvrige ledelseshverv oplyses i årsrapporten side 47 og tidsforbruget hertil vurderes løbende. Det er bestyrelsen, der ansætter direktøren. Direktøren kan opsiges med et varsel på 12 måneder. Direktøren kan sige op med 6 måneders varsel. Bestyrelsen afholder et årligt strategiseminar, hvor bestyrelsen, formanden og direktionen evalueres i henhold til god selskabsledelse. Evalueringen består af spørgeskemaer udfyldt af de enkelte bestyrelsesmedlemmer og direktionen. I 2010 gav evalueringen en værdifuld feedback til bestyrelsen, formanden og direktionen med henblik på at sikre, at bestyrelsen har de rette kompetencer i dag og fremadrettet. De gældende rekrutteringsprocesser og -kriterier blev samtidig vurderet og fundet dækkende. Generelt er god selskabsledelse vigtigt og nyttefuldt for at sikre bevidstheden om de formelle krav til en god ledelse af sparekassen. Læs yderligere om Corporate Governance i på hjemmesiden Forventninger til 2011 Året 2011 er startet fornuftigt og der er gode tegn på, at den globale vækst vil stige. Men som altid vil den danske økonomi være afhængig af de store økonomier i verden og hvad der rører på sig på den internationale scene. USA forventes fortsat at føre en ekspansiv økonomisk politik, hvor den amerikanske centralbank, FED, en del af året vil pumpe likviditet i markedet for at stimulere det spæde og begyndende opsving. Modsat vil myndighederne i Asien og især Kina forsøge at dæmme op for den store indenlandske efterspørgsel. Europa er efterhånden delt i to zoner, hvor Sydeuropa slås med vækstrater tæt på nul og dermed recession. De fleste lande kæmper samtidig med store statsunderskud og risikoen for behov for hjælpepakker fra IMF og EU. Nordeuropa derimod har fornuftig gang i hjulene. Og med en fælles møntsort, euro, er det netop udfordringen for Den Europæiske Centralbank, ECB. Udsigten til potentielle gældskriser i forskellige lande samt usikkerheden om tilbageslag i de økonomiske konjunkturer gør, at centralbankerne næppe vil hæve renterne før i slut- Årsrapport 2010 Side 13