Årgang Virksomhedsplan. Områdeinstitution Birkehaven

Transkript

1 Årgang Virksomhedsplan Områdeinstitution Birkehaven

2 Indholdsfortegnelse Virksomhedsplan Indholdsfortegnelse...2 Fakta oplysninger...4 Organisatorisk placering...4 Områdeinstitutionens Kontor...4 Børnehuse i områdeinstitutionen...4 Bestyrelsen 2012/ Budgetterede børnetal for Præsentation og profil...8 Indledning:...8 Områdeinstitutionen er en del af Rudersdal kommune...8 Principper fastlagt af bestyrelsen...10 Kærneopgaven...11 Mangfoldighed & fællesskab...11 Birkehavens arbejde med de Pædagogiske læreplaner...11 Legen som grundlag for læring...12 Mål for læreplanstemaerne...12 Barnets alsidige personlige udvikling...13 De sociale kompetencer...13 Sprog...14 Krop og bevægelse...15 Kulturelle udtryksformer og værdi...15 Naturen og naturfænomener...16 Et inkluderende miljø og Børn med særlige behov...17 Børnemiljøvurdering...18 Indsatsområder...19 Procesbeskrivelse for Indsatsområderne...19 Inklusion...19 Mål for inklusion...19 Handlinger til styrkelse af inklusion...19 Pædagogisk faglig kvalitet...21 Natur...22 Formål med projektet...22 Målgruppe, ressourcer og organisering...23 Fagprofessions udvikling...23 Mål for fortsat tydeliggørelse af fagprofessionelle roller og opgaver...23 Udmøntning af Vision for fysisk kapacitet og placering...25 Kommunikation og IT...25 APU...26 Implementering af de kommunale kendetegn...27 Digitalisering med særlig fokus på kompetenceudvikling

3 Implementering af sygepolitik med fokus på fortsat nedsættelse af sygefravær...27 Lederteamet på vej mod et 'højt ydende team'...27 Mål for ledelsesudvikling...27 Lederteamet skal arbejde med følgende:...27 Birkehaven etablering og konsolidering...28 Evaluering af indsatsområder...29 Institution Birkerøds evaluering pædagogik...30 Mål:...30 Succeskriterier:...30 Evaluering...31 Vurdering og opfølgning...31 Natur, bevægelse og bæredygtighed...31 Mål:...32 Succeskriterier:...32 Evaluering...33 Vurdering og opfølgning...33 Inklusion og fællesskab...34 Mål:...34 Succeskriterier:...34 Vurdering og opfølgning...34 Fagprofessionel udvikling Pædagogisk Akademi...35 Mål:...35 Succeskriterier:...36 Evaluering:...36 Vurdering og opfølgning...36 Synlighed i ydelsen...37 Mål:...37 Succeskriterier:...38 Evaluering...38 Didaktiske redskaber...39 Mål:...39 Succeskriterier:...39 Vurdering og opfølgning...40 Institution Ravnsnæs evaluering...41 Tværgående indsatsområder i Høsterkøbhus...42 Projektpulje...42 Strategisk kompetence udvikling...43 Innovative mødeformer...43 Læring for de 0-3 årige...44 Udvikling af læringsmiljøer...44 Økonomi...47 Budget Overførsler fra Sygefravær i de gamle områdeinstitutioner Ravnsnæs og Birkerød

4 Fakta oplysninger Organisatorisk placering Rudersdal kommune Børneområdet Områdeinstitutionens Kontor Områdeinstitution Birkehaven Mølledamsvej Birkerød Områdeinstitutionsleder: Jonas Feldbæk Nielsen Tlf Sekretær: Vibeke J.Mikkelsen Tlf Telefontid til områdeinstitutionens sekretær er hverdage ml. 8:00 14:00 Børnehuse i områdeinstitutionen Birkemosen Adresse: Byagervej 217, Birkerød Tlf.: Børnetal: årige og årige Daglig leder: Anette Albrechtsen Hjemmeside: ane@rudersdal.dk Børnehuset Sjælsø Adresse: Ravnsnæsvej 126, 3460 Birkerød Tlf.: Børnetal: årige og årige samt 8 speciel pladser Daglig leder: Charlotte Gjessing chgj@rudersdal.dk Hjemmeside: Eskemosepark Adresse: Nørrevang 45-47, 3460 Birkerød Tlf.: Børnetal: årige og årige Daglig leder: Tine Hansen Hjemmeside: than@rudersdal.dk 4

5 Kastaniebakken Adresse: Biskops Svanes Vej 83, 3460 Birkerød Tlf: Børnetal: årige og årige Daglig leder: Helle Ambus Hjemmeside: Kongebroen Frejasvej Adresse: Frejasvej 12, 3460 Birkerød Tlf.: Daglig leder: Martina Stendel Hjemmeside: Kildedalsvej Adresse: Kildedalsvej 2, 3460 Birkerød Tlf.: Daglig leder: Birthe F. Pedersen Hjemmeside: Børnetal (samlet): årige og årige Natur og Skovbørnehaven Adresse: Ravnsnæsvej 103 A, 3460 Birkerød Tlf.: Børnetal: 28 Skovbørnehave børn Daglig leder: Susanne Ortmann Hjemmeside: Stenhøjgårdsvej Adresse: Stenhøjgårdsvej Birkerød Tlf.: Børnetal: årige og årige Daglig leder: Charlotte Sørensen Hjemmeside: 5

6 Bestyrelsen 2012/2013 OMRÅDEINSTITUTION BIRKEHAVENS BESTYRELSE Kongebroen, Frejasvej Mette Adamsen Kongebroen, Kildedalsvej Mette Støwer Eskemosepark Mogens Christiansen Kastaniebakken Mette Gerhard Kastaniebakken Peter Schøider Natur- og Skov børnehaven Nicholas Ryerson Birkemosen Pernille B. Larsen Børnehuset Sjælsø (Der skal afholdes Suppleringsvalg primo 2012) Stenhøjgårdsvej Kirstine Hjortø Bestyrelsen er ved virksomhedsplanens deadline endnu ikke konstitueret. Den opdaterede liste over bestyrelsen vil kunne findes på områdeinstitutionens hjemmeside På det konstituerende bestyrelsesmøde vælges bestyrelsesformand og næstformanden. Herudover bliver det valgt hvilke repræsentanter der sidder for en periode for et år og hvem der sidder for en toårig periode. (Gøres for at sikre kontinuitet i bestyrelsen) Budgetterede børnetal for årige årige årige årige Birkemosen Børnehuset Sjælsø Eskemosepark Kastaniebakken Kongebroen Natur og skov børnehaven Stenhøjgårdsvej Sum Indskrivningen fra områdeinstitutionerne Ravnsnæs og Birkerød viser at et tydeligt højre faktiskindskrevet børnetal end de budgetterede børnetal. 6

7 Den nye områdeinstitutions 2012 børnetal er, i forhold til budget 2011, reduceret yderligere med 8 0-2årige børn samt med årige børn. Herudover vil områdeinstitutionen blive reduceret betydeligt i børnetallet pga. tidlig skolestart fra maj 2012 og frem. Historisk kort fra ca med benævnelsen af lokalområdet Birkehave der danner grundlaget for Områdeinstitution Birkehavns navn. Birkehave ligger geografisk mellem Eskemose, Høsterkøb og Kajerød. 7

8 Præsentation og profil Indledning: Ved indgangen til 2012 blev områdeinstitutionen Birkehaven etableret. Områdeinstitutionen Birkehaven er beliggende i Birkerød området Nord for kongevejen og består af otte børnehuse. Områdeinstitutionen består af ca. 110 medarbejdere og ca. 510 børn kommunens største områdeinstitution. Områdeinstitutionen Birkehaven er opstået på baggrund af et faldende børnetal i kommunen hvor to områdeinstitutioner blev sammensmedet til én kraftfuld områdeinstitution. Institutionen bygger videre på en stor faglig erfaring og viden fra de to afviklede områdeinstitutioner Ravnsnæs og Birkerød. Birkehavens første virksomhedsplan er et af områdeinstitutionens redskaber til at vise hvordan vi vil omsætte og dokumenter mål og indsatsområder for den kommende to årige periode. Herudover henvises til vores nye hjemmeside for en opdateret information, inspiration og dokumentation for områdeinstitutionens arbejde. Denne udgave af virksomhedsplanen vil være en procesbeskrivelse af områdeinstitutionens pædagogfaglige og organisatoriske etablering en proces vi igangsætter på fuldkraft januar Områdeinstitutionens børnehuse beskriver i deres pædagogiske praksis- og handleplan hvordan det pædagogiske personale i børnehuset omsætter målene i virksomhedsplanen til pædagogisk praksis. Handleplanerne vil blive publiceret på hjemmesiden medio oktober Virksomhedsplanen skal læses med det forbehold at den, endnu ikke konstitueret institutionsbestyrelse, ikke har haft mulighed for at være i dialog om nærværende plan. Der vil således komme en efterfølgende justeret udgave i forbindelse med Bestyrelsens godkendelse i 1. kvartal Områdeinstitutionen er en del af Rudersdal kommune Områdeinstitutionen Birkehaven er en del af Rudersdal kommune og derfor tager virksomhedsbeskrivelserne udgangspunkt i Børneområdet 1 dagtilbudspolitik, dagtilbudslovens formål, værdier, målsætninger. 1 Forvaltningen Dagtilbud til børn har pr. 1. sep 2011 udvidet porteføljen og har som følge deraf skiftet navn til Børneområdet 8

9 Børne- og unge politikken, sundhedspolitikken, dagtilbudspolitikken, mad- og måltidspolitikken og legepladspolitikken. Institutionens børnehuse, og vores personale, er i daglig kontakt med kommunen borgere og dermed er vi kommunens "frontpersonale". Vi er rigtig glade for samarbejdet med børnehusenes brugere/kommunens borgere og vi arbejder bevist på at levere høj kvalitet. 9

10 Principper fastlagt af bestyrelsen Områdeinstitutionens bestyrelse skal i løbet af den næste to årige periode vedtage en køreplan for arbejdet med fastlæggelse af principper og normer for institutionens arbejde. I vedtagelsen af køreplanen skal der være en tidsmæssig prioritering af bestyrelsens drøftelser således at principper af størst relevans tages først. Principper og Normer til drøftelse jf. styrelsesvedtægterne: Pædagogiske principper og principper for de pædagogiske aktiviteter Principper for anvendelsen af budgetrammen Principper for samarbejdet med andre institutioner, skoler mv. Principper for personalets sammensætning Normer for indvendig vedligeholdelse Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed Principper for forældresamarbejde og for forældrenes deltagelse i dagligdagen Principper for udmøntningen af mad og måltidspolitikken Principper for udmøntningen af legepladspolitikken Drøftelserne der med fordel kan bygge videre på de eksisterende politikker og normer fra de forhenværende områdeinstitutioner. 10

11 Kærneopgaven Områdeinstitutionen Birkehaven tager pædagogfagligt afsæt i Institution Ravnsnæs og Birkerøds læreplansbeskrivelser. I den kommende toårige periode vil institutionen bygge vider på de eksisterende læreplansbeskrivelser. Mangfoldighed & fællesskab Birkehaven rummer otte forskellige børnehuse med hver deres særegne pædagogiske ståsted. Opgaven for den nye områdeinstitution er at skabe et fagligt fællesskab der kan videreudvikle den pædagogiske praksis i husene. Denne videreudvikling, af et i forvejen højt niveau, skabes gennem mange forskellige personalefaglige og pædagogfaglige tiltag. Tiltag der henvender sig til alle huse, flere huse eller enkelte huse. Beskrivelserne af mål for Kærneopgaven, det være sig inden for læreplanstemaerne og indsatsområderne, vil således kunne betragtes som summen af mål for hele områdeinstitutionen. Det betyder at ikke alle børnehuse arbejder med alle indsatsområder, eller alle fokuserede læreplanstemaer, i næste periode men at områdeinstitutionen som helhed arbejder efter målene i denne virksomhedsplan 2. Birkehavens arbejde med de Pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner indeholder seks temaer, der skal sikre at alle børn, igennem deres institutionstid, udvikler sig inden for alle områder. Beskrivelserne og målene for de pædagogiske læreplanstemaer skal ses parallelt og i sameksistens med de tidsafgrænsede indsatsområder, der også beskrives i virksomhedsplanen. Virksomhedsplanens lokale og tværgående indsatsområder sætter et særligt pædagogisk fokus på en bestemt del af den pædagogiske praksis i en afgrænset periode. Indsatsområder er, når personalet er medinddraget i handleplansprocessen, med til at skabe gode faglige projekter, nyorientering og liv i børnehusene. Virksomhedsplanens pædagogiske læreplanstemaer er grundlaget for al den pædagogiske praksis, der foregår ude i husene. Det er i temaerne, de pædagogiske og praktiske opgaver i kerneopgaven ligger. 2 En af pointerne ved indførelsen af områdeledelse var sikre en koordinering af opgaverne således af alle børnehuse ikke skulle arbejde samtidigt med alle politikker, mål-, dokumentations- og lovkrav. 11

12 Legen som grundlag for læring (Fra Institution Birkerøds læringsforståelse der skal udvikles en ny fælles læringsforståelse for Birkehaven) På alle udviklingstrin fra vuggestuen til børnehaveklassen er legen et af elementerne i barnets lære- og læringsprocesser. Gennem legen afprøver, udvikler og bearbejder barnet sine følelser, oplevelser, erfaringer, viden og kunnen drevet af lyst og nysgerrighed. Barnets egen initierede leg har en selvstændig værdi som kompetencegivende aktivitet. Børnenes læring understøttes af det pædagogiske personale, gennem en vekselvirkning mellem planlagte voksenstyrede, voksen understøttede og børneinitierede oplevelser og lege. Legen har således en central placering som metode i både lære- og læringsmiljøer. Vi skelner mellem leg som metode i en indlæringssituation og barnets egen leg, der med barnets eget ansvar for rammer, indhold og mål er udviklende i en helt anden forstand end i indlærings-situationen. For at sikre barnets ret til og mulighed for fordybelse i legen, skaber institutionens personale den tidsmæssige ramme, der i barnets bevidsthed har uendelighedens perspektiv. Institutionens børn skal tilbydes fysiske rammer, både inde og ude, der inspirerer og stimulerer til udfordringer, oplevelser og uforstyrret fordybelse. Beskrivelse af institutionens læringssyn, og mål for de 6 temaer i den pædagogiske læreplan, herunder hvordan arbejdet med Børnemiljøvurderingen og barnets perspektiv integreres deri. Det beskrives, hvordan der arbejdes med børn med særlige behov, og herunder procedure for arbejdet med sprogvurderinger der hvor der er formodning om, at barnet har behov for støtte og opfølgninger derpå. Mål for læreplanstemaerne Læreplanstemaerne, og de overordnede mål for temaerne, er ramme for de enkelte børnehuses pædagogiske handleplansbeskrivelser. Læreplanstemaerne danner et stærkt og forankret fundament for den pædagogiske praksis i alle børnehusene. Målene, og de lokale fokuserede handleplansbeskrivelser, skal være medvirkende til at revitalisere de afgrænsede nedslagspunkterne inden for de enkelte læreplanstemaer. De fokuserede handleplansbeskrivelser, der målsætter et fokuseret nedslagspunkt inden for læreplantemaet, skal ligeledes være medvirkende til at skabe faglig empiri gennem sy- 12

13 stematisk vidensopsamling. Den faglige empiri skal bringes i spil således at ny viden om børnegruppen og faglige prasismetoder udvikles. Målet med handleplansarbejdet er således at videreudvikle den pædagogfaglige viden om børnegruppen og den pædagogiske praksis via fokuserede nedslagspunkter der generer viden og praksis udvikling til den øvrige pædagogiske praksis. Beskrivelserne af mål og rammer for de pædagogiske læreplaner er en sammenskrivning af temaerne fra Ravnsnæs og Birkerød områdeinstitutionerne. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets personlige kompetence; at forstå sig selv, sine følelser og reaktioner, er kompetencen der er grundlæggende for udviklingen af de øvrige kompetencer. Barnet bliver, gennem mangeartede påvirkninger og samspil, klogere på egen kunnen og identitet. Mål: Barnets mod og lyst til at takle livet skal udvikles Barnets indsigt i egne følelser skal styrkes Barnets evner til at udtrykke sin personlighed i konstruktive handlemuligheder skal styrkes Barnet skal mødes med anerkendelse, så det oplever sig værdifuld som den person det er Omverdenen er lydhør og Medlevende Er afholdt og værdsat Forstår samspillet i konflikter Mærker egne grænser- siger til og fra Indgår som en del af et fællesskab Tackler følelser der opstår i fællesskabet Er beskyttet af fællesskabet Får et kendskab til sig selv De sociale kompetencer Sociale kompetencer; at blive klog på andre børn og voksne i den omgivende verden, er en vigtig kompetence at udvikle og træne livet igennem. Barnet skal lære at fornemme og forstå andre menneskers intentioner og handlinger, og med opøvede erfaringer kunne agere på en situationsbestemt korrekt måde. Det, at færdes tæt sammen med mange andre børn, sætter store krav til barnets kunnen og fornemmelse af det sociale rum og de spilleregler, der gælder på de sociale scener. At være klog på mennesker forudsætter en stor, og stadig udvikling, af viden og erfaring om menneskers behov, følelser og grænser. Rigtig mange sociale erfaringer læres i legen og samspillet med de øvrige børn i institutionen, hvor barnet udfører en handling og aflæser en reaktion. Det sociale samvær, fællesskabet på stuen, i børnehuset, og oplevelserne heri skal være medvirkende til at skabe indsigt i, og forståelse for gruppens forskellighed i opfattelser og behov. 13

14 Mål: Børnene skal Understøttes i lysten til og glæden ved at indgå i sociale fællesskaber Udvikle evnen til at indgå i sociale relationer og være aktive deltagere i fællesskabet Lære at samarbejde og anerkende hinandens forskelligheder Deltage i og respektere de demokratiske beslutninger Oplære handlekompetencen til at skabe og fastholde venskaber Lære at løse uenigheder og håndtere konflikter Opleve trygge og sociale rammer, der understøtter relationsdannelse og venskabsdannelse Opleve mulighederne og forpligtigelserne i det sociale fællesskab Opleve personalet som rollemodel for det gode samvær Empati Samarbejde med andre Omsorg og respekt Evne til tilknytning Give og opnå anerkendelse Konstruktive og nære relationer Sociale færdigheder Medskabe fællesskabets historie Forstå at andre kan have de samme behov. Sprog Sproget er en central del af vores mulighed for at kommunikere ønsker og behov til den omgivende verden. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Mange hverdagsaktiviteter stimulerer børnenes sproglige kompetencer. Det kan være at danse, synge, tegne, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, bruge computere, og meget andet. Sproglig udvikling spænder vidt, fra vuggestuebarnets kopiering af lyde og fonetiske udtryk, til børnehavebarnets udvikling af sprogforståelse, ordforråd, sætningsopbygning, udtale og evne til aktivt at benytte sproget i interaktion med sin omverden. Sprog har en indholdsside - tingen, handlingen, følelsen eller tanken, der refereres til, og en udtryksside som er selve ordet eller sproglyden. Det er i 0-3års alderen, at barnet udvikler lyst til at kommunikere, til at skabe kontakt og gengælde kontakt med kropssprog og et begyndende talesprog. Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Mål: Institutionens huse skal skabe et pædagogisk miljø der sikrer det enkelte barns sproglige udvikling Det enkelte barn skal udvikle sproget gennem hverdagens aktiviteter Personalet skal have viden om og opmærksomhed på det verbale, det nonverbale, det ekstraverbale og det skrevne sprogs betydning for det enkelte barn Personalet skal give tid og rum til at understøtte og videreudvikle børnenes nysgerrighed, interesse og forståelse for den mangfoldighed sproget rummer 14

15 Talesprog, skriftsprog, kropsprog, tegnsprog, billedsprog Sammenhæng mellem kropsprog mimik og tale Forstå regler og begreber Varieret og korrekt dansk samt evnen til at bruge det Træne dialoger Sætte ord og begreber på oplevelser Være aktive i planlægningen af fælles aktiviteter og projekter. Mødes med forståelse og anerkendelse Krop og bevægelse Det enkelte barn skal lære at mestre kroppens bevægelser, evne at kunne udføre bevægelser på kommando, bevæge sig af egen fri vilje, og udvikle, i forhold til alderen, specialiserede krops-bevægelser og automatiserede fysiske handlinger. Børnenes fin- og grovmotoriske kunnen udvikles fra det lille barn, der griber efter en bold, de første skridt, til at kunne holde på en ske og ramme munden, at kunne tage tøj på, holde om en blyant, kunne tegne mønstre og figurer efter egne indre billeder, lave perleplader, holde balancen, cykle på en tohjulet cykel, løbe i en skov, klatre i træer samt mange, mange andre kropslige færdigheder. Mål: Børn skal opleve glæden og udfordringerne ved bevægelse alene og i sociale fællesskaber Institutionens børn skal udendørs og røre sig hver dag Personalet skal tænke læring om kroppen og bevægelse i mangfoldige pædagogiske aktiviteter Styrke motoriske færdigheder Styrke udholdenhed og bevægelighed Mangfoldige rammer og muligheder for at bevægelse Udforske, afprøve, og nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og natur. Bruge forskellige redskaber og materialer og derved stimulerer sanseverdenen. Erfaring i at koble det talte sprog og kropsproget. Kulturelle udtryksformer og værdi Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre, og det der er anderledes, vi definerer vores kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov til at udtrykke sig, jo mere bredspektret bliver deres opfattelse af verdenen. Børnene skal have lov til og mulighed for mange kreative udfoldelser, som styrker deres interesse for og glæden ved at skabe. De skal stifte kendskab med børnelitteratur, musik, 15

16 forskellige værksteder med mulighed for at male, tegne, klippe og fremstilling af kreative værker. Mål: Med udgangspunkt i barnets egen historie, skal barnets nysgerrighed vækkes og stimuleres over for vores og andres kultur Institutionens børn skal introduceres til mangfoldige kulturelle udtryksformer Institutionens børn skal introduceres til egne og andres traditioner og kulturer Personalet skal dyrke barnets lyst til at bruge sin fantasi skabende og udtrykke sig musisk/kreativt Personale skal skabe rammer så barnet har mulighed for at udtrykke sin fantasi og kreativitet via musiske/kreative udtryksformer Forståelse for den natur vi lever i og har ansvaret for Naturfaglig dannelse Førstehåndsindtryk af dyr, planter, og materialer Ved selvsyn forstå sammenhænge i naturen Sanse og opleve naturen på alle årstider Bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlag for en varig interesse. Naturen og naturfænomener At opleve, eksperimentere og lære om natur og naturfænomener er medvirkende til, at barnet kan forstå sig selv i forhold til, og i samspil med den omgivende natur. Naturen kan kun komme til at betyde noget for os, hvis vi har haft oplevelser med den. I mødet med naturen er der ikke noget pædagogisk filter. Katten er ikke høflig eller forstående, når man trækker den i halen, man kan ikke forhandle med en brændenælde og tyngdeloven holder ikke midlertidigt op med at virke for at skåne barnet for at falde ned fra træet. Naturen stopper ikke ved dørtærsklen. Vi støder på den hele tiden og får erfaringer med den. Vi klæder os i uld, læder og bomuld, og de huse vi bor i er også forarbejdet natur. Sten, ler, metaller og træ er naturmaterialer, der opfører sig med materialernes karakteristiske og helt forskellige egenskaber, selv om de er formet, malet eller lakeret. Børnene skal således lære at naturen er i og omkring os. Mål: Det enkelte barn skal opleve glæden ved naturen Det enkelte barn skal lære om naturen, passe på og værne om naturen Personalet skal kunne se naturen som husets ekstra rum ; et rum for læring, hvor der er plads og mulighed for fordybelse, udforskning, fysisk udfoldelse og begejstring Personalet skal være aktive rollemodeller, der tager initiativer samt følger børnenes initiativer I mødet med andre definere vi vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder Rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser Deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud bidrager til den kulturelle vækst 16

17 Udvikling af kulturelle udtryksformer Oplevelser af kunst og kultur giver inspiration til at lege, omforme og eksperimentere Kreativitet og engagement trives bedst når barnet inddrages i beslutninger Gennem mødet med andre udtryksformer udfoldes børnene til hele og tolerante mennesker. Et inkluderende miljø og Børn med særlige behov Mange børn vil i løbet af 0 til 6års alderen, i en eller flere perioder, have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats fra det pædagogiske personales side. Disse børn er børn med særlige behov. Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med forskellige særlige behov. Fx børn med motoriske, sproglige, sociale, opmærksomhedsmæssige behov og børn i sorg. Institutionens personale har til opgave at skabe et inkluderende miljø hvor det gode barndomsliv kan leves og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn der permanent, periodisk eller akut har særlige behov. "Alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening for det enkelte barn og fællesskabet som gruppe..[ ]...Det er en ret for alle børn at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til at og have udbytte af de fællesskaber de indgår i". 3 Børn med særlige behov kan i perioder have et negativt selvbillede, og et selvværd der bærer præg af barnets vanskeligheder. Institutionens personale har til opgave at fremme barnets positive selvbillede gennem en anerkendende og en pædagogisk fokuseret kontakt. Institutionens børn tilbringer mange vågne timer sammen med det pædagogiske personale, hvilket bevirker, at personalet har et godt kendskab til og nærhed med barnet. Denne viden og relation skal personalet benytte til at identificere tidlige tegn på særlige behov hos barnet. Fx hvis barnet i en periode kommer i mange konflikter, ændrer grundstemning, eller hvis barnet har en regredierende adfærd. Hurtig indsats, og nære relationer med de voksne, giver barnet det bedste grundlag for at overvinde vanskelighederne mens de er små og mindre udfordrende. Mål for inklusion og børn med særlige behov: Et inkluderende miljø Fællesskabet har en inkluderende væremåde Tidlig indsats (til personale, barn og børnegruppe) 3 Fra Rudersdal Kommunes "Strategi for den gode inklusion"

18 Nære relationer med personalet på stuen Nære relationer børn og børn imellem Pædagogisk sparring til personalet Fokus på barnets forcer frem for begrænsninger Aktiv pædagogik der giver barnet mulighed for at håndtere og i bedste fald overvinde barnets særlige behov Områdeinstitutionen kommer i den næste periode til at videreudvikle den inkluderende praksis via indsatsområdet Inklusion. Ovenstående mål for børn med særlige behov er således det pædagogiske fundament som Inklusions indsatsområdet bygger videre på. Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurderingen har til formål at afdække børnehusets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø for at skabe et kvalificeret udgangspunkt for personalets videre arbejde i børnehuset. Det fysiske børnemiljø handler om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarlige. Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler om konstruktiv gruppedynamik uden mobning og eksklusion fra fællesskabet. Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever institutionen som et rart sted at være, samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. De tre børnemiljøfaktorer har mange indbyrdes sammenhænge. Samlet kan man sige, at der i et godt børnemiljø er betingelser til stede, der fremmer børns udvikling af handlekompetencer. Mål: Børnemiljøvurderingerne skal sikre at børnene i de enkelte børnehuse har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, hvor børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages alt efter børnenes alder og modenhed Institutionen skal i 2012 drøfte hvordan børnemiljøvurderingen kan indgå i den kommende virksomhedsplan samt evt. i de lokale børnehuses handleplaner Alle børnehuse skal have arbejdet med børnemiljøet 18

19 Indsatsområder Procesbeskrivelse for Indsatsområderne Indsatsområderne beskrives i denne virksomhedsplan som en procesbeskrivelse da virksomheden Birkehaven, på VP skrive tidspunktet, endnu ikke var etableret. Procesbeskrivelserne vil angive hvornår mål, succeskriterier, dokumentationsmetoder samt evalueringsmodeller foreligger. Indsatsområderne tager afsæt i Børneområdets 4årige udviklingsplan samt den 2årige kvalitetsrapport. Områdeinstitutionens arbejde med indsatsområderne har det formål, i samklang med intentionerne bag indsatsområderne, at etablerer og forankre et fagligt fællesskab i den nye områdeinstitution. Inklusion Mål for inklusion Projektets overordnede formål er, at alle ansatte arbejder inkluderende i deres praksis med alle børn; at alle børn har ret til at deltage i børnefællesskaberne, at sikre tidlig indsats, samt at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskaberne i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Fire elementer vil danne rammen om det fælles, tværgående inklusionsarbejde: Værdigrundlag, faglighed, forældre og organisation og ressourcer. Værdigrundlaget (Den gode inklusion) vil være det kvalitative mål for indsatsen, mens de tre indsatsområder er nødvendige rammebetingelser for opnåelse af Den gode inklusion. Værdigrundlaget Værdigrundlaget vil være den bærende ramme for hele den ændring, der skal igangsættes i forhold til organisering af arbejdet; indretning af institutioner; samarbejde på tværs i organisationen og for det pædagogiske arbejde. Værdigrundlaget er beskrevet i det overordnede formål for projektet. Det betyder for områdets børnehuse, at det overordnede formål for dette delprojekt bliver at videreudvikle det inkluderende miljø, så flest mulige børn kan forblive i nærmiljøet i dagtilbud og udvikle sig i ligeværdige og betydningsfulde fællesskaber. Handlinger til styrkelse af inklusion Forår 2012 Samtænkning af det kommune afsæt vedr. inklusionsarbejdet og erfaring i vores pædagogiske rum således at der skabes mening hos vores medarbejdere. 19

20 Områdeinstitution Birkehavens lederteam har besluttet at følgende inklusionstemaer skal målsættes: Tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde Organisering (af det pædagogiske arbejde) Pædagogernes egne normer Lederteamet skal herudover udarbejde en inddragelsesprocesplan der beskriver hvordan institutionen arbejdet med italesættelsen af egne grundlæggende antagelser og udviklingen af et nyt værdigrundlag via forstyrrelser, refleksion og dialog. Maj-nov 2012 Områdeinstitutionen skal i perioden tage fat på: Arbejde med inklusionsmålene beskrevet i foråret 2012 Styrke personalets responssivitet i forhold til faglige udfordringer og potentielt ekskluderende adfærd således at faglig sparring o.l. understøtter personalets arbejde med børnehusets og gruppens inkluderende miljøer Styrkelse af ressourcepersonerne, og deres tilgængelighed, på tværs af husene for herigennem at få understøttet forankringen af inklusionsværdigrundlaget. Afdække det pædagogfaglige personales kompetencer og udfærdige en fælles uddannelsesstrategi August 2012-maj 2013 Birkehavens fagprofessionelle rolle fokustrænes via inklusions-kompetenceudvikling og sparring på tværs af husene; også med fokus på miljø og det opretholdende/ekskluderende. Igangsættelses af aktionsforskningsforløb der fokuserer og videreudvikler den pædagogiske praksis hos den enkelte pædagog og i personalegruppens fællesskab. Efterår 2013 Evaluering af indsatsområde i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. Herunder en perspektivering "hvor stiller det os nu?" Et af områdeinstitutionens huse medvirker i et skandinavisk forskningsprojekt hvor de skal udvikle metoder til 'Ikke voldelig kommunktation". Et projekt der tænkes ind under områdeinstitutionens valg af inklusions temaer. Fra børnehusets beskrivelse: Projektet sigter efter at udvikle metoder for at vurdere effekter af ikke voldelig kommunikation i børnehaver. Målet med dette er at videreudvikle pædagogisk og fagpersonligt kendskab på området. Projektet forgår i samarbejde mellem børnehaver og forskningsinstitutioner i Sverige, Norge og Danmark. I alt indgår der 7 børnehaver i projektet, 5 i Stokholm, en nær Oslo og os på Frejasvej. På forskningssiden står Jannicke Heyerdal-Larsen fra Højskolen i Oslo, og Suzanne Krogh fra Professionshøjskolen UCC København, bagved projektet. 20

21 Projektet skal først og fremmest bidrage til at øge kvaliteten i de involverede børnehuse. De værktøjer (metoder / kendetegner), som skal udvikles, vil bidrage til at forebygge mobning, og til at børnene får en positiv social og sproglig læring gennem høj trivsel. Der antages, at dette vil kunne bidrage til øget selvværd hos børnene. Desuden skal der undersøges, om IVK kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem forældre og børnehaven. Endelig antages der, at IVK har en positiv betydning for pædagogernes egen trivsel og engagement. Forskningsprojektet og børnehusets deltagelse heri vil blive evalueret ved projektets afslutning. Pædagogisk faglig kvalitet Procesbeskrivelse for områdeinstitutionens arbejde med indsatsområdet: Forår 2012 I foråret 2012 vælges flere lokalt fokuseret pædagogiske læringsforløb der kan være medvirkende til videreudvikling af den faglige kvalitet i børnehusene. På nuværende tidspunkt er der følgende 'projekter' i pipelinen der måske bliver realiseret til lokale læringsforløb: Sprog & børnebogs kanon Natur & science Sundhed, idræt og bevægelse Kultur kanon Video dokumentation og viral kommunikation Det skal drøftes hvordan der, i de pædagogiske læringsforløb, systematisk arbejdes med udviklingen af den pædagogiske praksis uden pædagogen samtidig 'sander til' i in- eller eksterne dokumentations og evaluerings regimer. Der skal etableres forskellige forsøg på systematisk vidensopsamling, refleksion og justerings metoder der er fremmende for flowet i de pædagogiske praksis rettede projekter. Der skal drøftes hvordan institutionens kompetencepædagoger bringes i spil i forhold til de lokale pædagogiske læringsforløb. August 2012 Områdeinstitutionens børnehuse skal beskrive de pædagogiske læringsforløb i deres pædagogiske handleplan. Handleplansbeskrivelsen skal tage højde for dilemmaet mellem faglig systematisk og det kreative arbejdsflow. August 2013 Evaluering af indsatsområde i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. Herunder en perspektivering "hvor stiller det os nu?" 21

22 Det er områdeinstitutionens mål at kombinerer de pædagogfaglige projekter og den fagprofessionelle udvikling således at kvaliteten af vores kerneydelse fortsat videreudvikles. Institutionen har en det mål at vi skal være en attraktiv samarbejdspartner for uddannelsesinstitutioner og højre læreanstalter. Tesen er; hvis der forskes i vores børnehuse, og hvis vi er aktive aktører i flere forskningsprojekter, så vil det have en positiv effekt på udførelsen af kerneopgaven. Et af de projekter som vi igangsætter i 2012 er en fortsættelse af et forskningsprojekt ledet af Lektor Stig Broström, DPU, om bæredygtighed. Projektet tager afsæt i indsatsområdet Natur & Science. Natur I 2011 bevilget Børneområdet penge til et fælles naturprojekt i de tre områder i Pasningsområde 1. Dette projekt ønsker vi at videreføre i Vi vil fortsætte med understøttelsen af vidensdeling på tværs af børnehuse og områdeinstitutioner for at videreudvikle den pædagogfaglige kvalitet inden for netop natur og science. Vi vil sikre at flest mulige børnehave- og vuggestuebørn fik tilbudt kvalificeret naturvejledning og positive læringsoplevelser inden for natur og Scenice. Formål med projektet Formål er at understøtte områdeinstitutionernes pædagogiske personale med særlig viden og interesse inden for området ved at forankre netværket af naturformidlere, som styrke og medvirke til, at der i områdets børnehuse kontinuerligt er fokus på natur, science, bæredygtighed og bevægelse i forhold til det pædagogiske arbejde. Mål Målet er, at Naturformidlerne skal være vidensformidlere og igangsættere af lokale pædagogiske forløb, der understøtter det øvrige personales arbejde med positive læringsoplevelser inden for natur, science, bæredygtighed og bevægelse for områdeinstitutionernes børn. Projektet skal konsoliderer og videreudvikle netværksgrupperne for pædagoger med lokal naturformidlerfunktion, hvor undervisning, erfaringsudveksling, sparring på praksisforløb samt metodeudvikling er bærende elementer. Målet er at netværksgrupperne mødes mindst to gange årligt, til fælles uddannelses og inspirationsdage, hvor formålet er at erhvervelse af ny viden og etablering af faglige kontakter på tværs af områdeinstitutionerne. 22

23 Målet er at formaliseringen af Naturformidlernetværkene ville resultere i fælles naturforløb med udspring i naturhusene (Bistruphus og Høsterkøbhus) samt i lokale naturlæringsforløb i de enkelte børnehuse og deres nærområder. Målet er at udvalgte børnehuse skal deltage i Stig Broströms OMEP projekt. Målgruppe, ressourcer og organisering Målgruppen for Naturformidlernetværket er én pædagog fra hvert børnehus. I første fase forventedes udvalgte børnegrupper i børnehusene at arbejde med naturforløbene. I næste fase skal Naturformidlerens inspiration og sidemandsoplæring af kollegaer være medvirkende til, at alle børnegrupper i børnehusene får tilbudt naturlæringsforløb. I 2011 havde projektet en økonomisk ramme på kr. til dækning af netværksundervisning, koordinering og naturformidling. Vi vil i 2012 søge om et lignende beløb der er en forudsætning for at projektet igangsættes. For at få kvalificeret indsatsområdet via en inddragende proces vil den egentlige projektbeskrivelse, med mål, succeskriterier og valg af dokumentations metoder, refleksions arenaer samt evaluerings ramme, først foreligge i foråret Fagprofessions udvikling Rammen for institutionens pædagogfaglige udvikling bliver institutionens uddannelsesstrategi med hovedvægt på et '"Pædagogiske Akademi". Det pædagogiske akademi skal udvikle sig til at have en tydelig fokus på undervisning, faglig ajourføring tæt koblet til praksisnær udvikling og læring. Mål for fortsat tydeliggørelse af fagprofessionelle roller og opgaver Institutionens Pædagogiske akademi skal udvikle personalets teoretiske fundament, skabe en faglig gnist, glæde, og understøtte en nyorientering mod pædagogens fremtidige opgave. Det pædagogiske akademi skal bibringe forskning, internationale og nationale diskruser og samfundsmæssige analyser som baggrund for en lokal diskurs om udviklingen af den pædagogfaglige rolle. Institutionens pædagogiske akademi skal, sammen med institutionens medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceafdækning, identificere udviklingsrummet mellem nuværende og den fremtidige ønskede position. Institutionens MED udvalg og lederteam skal identificere og udarbejde en kompetence og opgavebeskrivelse for fremtidens pædagoger i institutionen. Det pædagogiske akademi skal understøtte dele af institutionens øvrige indsatsområder; fx. inklusion. 23

24 Akademiet skal være en undervisnings og reflektorisk ramme der skaber synergi mellem fællesundervisning, netværks undervisning og reflektorium, pædagogens egen praksis, praksisudviklingstiltag og børnehuset. Forår 2012 Lederteamet i Birkehaven skal have drøftet: Undervisningstiltag for alle pædagoger i Institution Birkehaven der giver pædagogerne mulighed for faglig teoretisk ajourføring og videreudvikling Rammerne for arbejdet med en kompetencebeskrivelse, der beskriver retningen for pædagogernes pædagogfaglige udvikling Muligheder og evt. udfordringer ved et MUS- og kompetencekonceptet der understøtter en identificering af nuværende kompetenceniveau og gabet i forhold til kompetencebeskrivelsen. Muligheden for etablering af lokale medrefleksions rum der understøtter pædagogernes refleksion over eget arbejde med handleplanstemaer/den pædagogiske praksis En tydelig videnskobling mellem den teoretiske ajourføring og den faktiske udførte pædagogiske praksis. Understøttelse af organisatorisk læring på tværs af grupper, netværk og børnehuse Muligheden for en didaktisk redskabskasse Drøftelserne skal udmønte sig i en uddannelsesstrategi for områdeinstitutionen samt i et fagligt manifest der skal være retningsgivende for det pædagogfaglige arbejde i områdeinstitutionen. August 2012 Drøftelse af uddannelsesstrategien med INST-MED, lederteamet og institutionsbestyrelsen for områdeinstitutionen. Herefter vedtagelsen af en endelig uddannelsesstrategi med målbeskrivelse, succeskriterier og evalueringsmetoder. Beskrivelse af konkrete projekter, under uddannelsesstrategien, der understøtter videreudviklingen af den fagprofessionelle rolle. Efterår 2013 Evaluering af indsatsområde i forhold til de opstillede mål og succeskriterier. Herunder en perspektivering "hvor stiller det os nu?" 24

25 Udmøntning af Vision for fysisk kapacitet og placering Områdeinstitutionen vil i den kommende periode i høj grad være påvirket af det markant faldende børnetal pga. demografiudviklingen i området. Dertil kommer de afledte konsekvenser af beslutningen om tidlig SFO start der bevirker at pasningskapaciteten bliver reduceret betragteligt. På nuværende tidspunkt (december 2011) er følgende at områdets børnehuse indstillet til at skulle lukke eller sammenlægges pga. den tidlige SFO start: Eskemosepark er indstillet til lukning der bevirker en kapacitetsreduktion på års pladser og års pladser Kongebroens to afdelinger sammenlægges på Frejasvej i perioden fra maj 2012 til maj Dette bevirker en kapacitetsreduktion på års pladser og på års pladser. Herudover står det beskrevet i Masterplanen for visionsudmøntningen af der i sommer 2013 skal ske en sammenlægning af Natur og Skovbørnehaven og Kastaniebakken. Dette vil resultere i en yderligere reduktion på års pladser. Områdeinstitutionen skal således reducere års pladser og årspladser i løbet af den næste to årige periode. Denne massive opgave vil komme til at have en betydelig konsekvens for personalet, områdeinstitutionens fokus og økonomi. Der er fra Børneområdet afsat kr. til lukningsprocessen i Eskemosepark og kr. til fussionsprocessen i Kongebroen. Udmøntningen af pengene er dog afhængig af en endelig vedtagelse af indstillingerne (Eskemosepark og Kongebroen nov 2011 indstillet til lukning men den evt. endelige beslutning ligger ultimo februar 2012) Kommunikation og IT Institutionens formidling af den pædagogiske praksis skal være understøttet af en professionel ramme for det pædagogiske personales kommunikation. Institutionens uddannelsesstrategi skal være medvirkende til at sikre en fortsat høj faglighed hos personalet der kvalificerer den pædagogiske praksis med børnene og kommunikationen om denne. Denne kommunikation skal understøttes af rammer, normer og procedurer der sikre en høj kommunikationsstandart i alle børnehuse. Rudersdal kommunes kommunikations koncept er et af elementerne i en lokal ramme for kommunikationen. Til understøttelse af den direkte, og skriftlige kommunikation, skal BørneRuden og PersonaleNet benyttes af alle i organisationen. 25

26 Forår 2012 Der skal, parallelt med den allerede eksisterende kommunikative praksis, laves en undersøgelse af: Nuværende normer / rammer for ekstern mødeafholdelse i børnehusene Nuværende kompetence- og benyttelsesniveau ift. BørneRuden Nuværende politikker for kommunikation til forældregruppen Nuværende status på børnehusenes hjemmesider Nuværende minimums krav til kommunikations frekvens og indhold på BørneRuden Forår/sommer 2012 I løbet af foråret /sommeren 2012 skal der, på baggrund af ovenstående kommunikations praksis undersøgelse, udfærdiges en projektplan, en politik samt en procedure beskrivelse for institutionens kommunikations praksis. Der skal planlægges evt. uddannelses til medarbejdere med behov for opkvalificering digitalt eller skriftligt. Januar 2013 Midtvejs status på indsatsområdet evalueringsform og indhold skal beskrives forår/sommer September 2013 Brugerundersøgelse igangsættes for at afdække brugerens oplevelse af institutionens kommunikations praksis. Brugerundersøgelsen vil indgå som et vigtigt element i indsatsområdets evaluering ved udgangen af APU Børnehusenes særlige indsats og arbejde inden for APU sporene afsluttes i Det skal drøftes i lederteamet på hvilken måde børnehusenes APU erfaringer bringes videre til hele områdeinstitutionen. Områdeinstitutionen skal i efteråret 2012 evaluere på i hvilken grad APU projektet leverede den arbejdspladsudvikling som var målsat i projektbeskrivelsen. 26

27 Implementering af de kommunale kendetegn Følgende kommunale kendetegn, udmeldt af direktionen, skal områdeinstitutionen arbejde med i den kommende to årige periode. Digitalisering med særlig fokus på kompetenceudvikling Områdeinstitutionen vil i den næste to årige periode arbejde med at få forankret det pædagogiske personales kompetencer i forhold til den digitale platform BørneRuden. Herudover vil institutionen drøfte muligheder og begrænsninger i institutionens digitale kompetence afdækningsplatform (competencehouse). Drøftelsens skal munde ud i en beslutning om institutionens fremtidige afbenyttelse af konceptet. Herudover vil områdeinstitutionslederen fokusere på digitale løsninger der er medvirkende til at effektiviserer arbejdsgange i områdeinstitutionen. Implementering af sygepolitik med fokus på fortsat nedsættelse af sygefravær Rudersdal kommune har udarbejdet en ny sygepolitik der i den næste periode skal implementeres. I den forbindelse skal der udarbejdes en lokal arbejdsprocedure for de daglig ledere og områdelederens roller og pligter i forhold til opfølgning på sygefravær og afholdelse af sygesamtaler. Ledelsesteamet skal i den kommende periode drøfte, og beslutte, en lokal praksis for offentliggørelsen af personalets sygefravær i børnehuset. Institutionens INST-MED udvalg og børnehusenes HUS-MED udvalg skal have drøftet sygepolitikkens ændringer i foråret Der skal laves en lokal aftale om hvordan sygepolitikken efterleves. Lederteamet på vej mod et 'højt ydende team' Mål for ledelsesudvikling Målet er at sikre endnu bedre resultater i vores institutioner som følge af en tydelig professionalisering af ledelsesarbejdet. Netop ved at brænde igennem som professionelt ledelsesteam. Lederteamet skal sætte standard for fagprofessionalisering i vores institution være rollemodel. Lederteamet skal arbejde med følgende: Professionel sparring og teamwork ved at kast øjne og sparring på hinanden, udnytte at vi er et ledelsesteam 2.0 Stigende arbejdsdeling og krydsenden funktioner på tværs af husene. Gradvis etableres arbejdsdeling som gør at den enkelte leder får funktioner i flere/alle huse 27

28 Etablering af ledelsesteamets udviklingsplan der skal være styrende for ledelsesteamets arbejde. (På den måde styrker vi i praksis vores strategiske ledelsesarbejde vi vil på forkant!) Effektivisering og fokusering af ledelsesteammøder (Dagsordner, ordstyrer, tid afsat til enkelte punkter, referater, to-do-lister m.v.) Lederudviklingssamtale der fører i udviklingsplan for den enkelte Udviklingssamtaler med Børneområdets chef samt udviklingskonsulent Sommer 2012 Udviklingsplanen for lederteamet skal udarbejdes og besluttes. September 2013 Udviklingsplanen for lederteamet evalueres efter mål og succeskriterier opstillet i planen. Birkehaven etablering og konsolidering Institutionen Birkehaven bliver etableret af to eksisterende områdeinstitutioner i Birkerød området. Enkelte medarbejder har forud for sammenlægningen et kendskab til dele af personalet på tværs af områdeinstitutionerne. Men langt hovedparten af personale har ved indgangen til 2012 fået mange helt nye kollegaer. Begge områdeinstitutioner, Ravnsnæs og Birkerød, har gennem deres fireårige eksistens bygget et stærk og dynamisk fællesskab op omkring deres områdeinstitution. Birkehavens fornemmeste opgave bliver således at få bragt disse stærke fællesskaber og denne dynamik ind i en ny fælles ramme. Forår 2012 I feberuar 2012 afholdes områdeinstitutionens første personalemøde for hele personalegruppen med det formål at få præsenteret den nye områdeinstitution internt i organisationen. Der er nedsat en 'organisations kultur arbejdsgruppe' hvis hovedformål er at afdække behovet og mulighederne ved organisationskulturforankrende tiltag. Arbejdsgruppen skal udarbejde en projektbeskrivelse med mål for institutionens arbejde med organisationskulturforankrende tiltag i den kommende to årige periode. Efterår 2012 Lederteamet afholder en midtvejs status, evt. i samarbejde med institutionens INST-MED udvalg, der afdækker effekten af afholdte tiltag og en evt. justering af planen for den kommende periode. Efterår 2013 Der laves en status evaluering for etableringen og konsolideringen af den nye organisation. Læringen fra denne evaluering bringes videre til næste fase af konsolidering og innoverings fasen. ( ). 28

29 Evaluering af indsatsområder Evalueringen af indsatsområder fra 2011 er beriget af den kompleksitet at evalueringerne kommer fra to områdeinstitutioner. Institution Ravnsnæs evalueringer tager udgangspunkt i indsatsområdebeskrivelser i perioden fra marts 2011 til december 2011 og Institutionen Birkerøds indsatsområdebeskrivelser der var sat til at løbe i perioden indtil december Evalueringsbeskrivelserne vil således variere i indhold og omfang der dog på ingen måde indikere en forskel i arbejdsindsatsen i de to områdeinstitutioner. 29

30 Institution Birkerøds evaluering Beskrivelserne af indsatsområderne i Institutionen Birkerød er flerårig og derfor er denne evaluering at betragte som en evaluering af første 'step stone' på vej mod en endelige målopfyldelse. 0+ pædagogik Institutionen har i 2011 igangsat et flerårigt projekt der fokuserer på en videreudvikling af den pædagogiske tænkning, teoriforståelsen og pædagogiske praksis for 0-2års gruppen. Indsatsområdet har fokuseret på en videreudvikling af pædagogernes faglige handlemuligheder i mødet med 0-2års barnet, med fokus på understøttelse af barnets læring. Indsatsområdet har været en del af institutionens vision; pædagogfaglig udvikling. Mål: Indsatsområdet skal via undervisning, netværksdrøftelser, faglige metodikker og praksisforskning på mikroniveau skabe en øget faglig bevidsthed om 0-2års pædagogikkens betydning. Det pædagogiske personale skal deltage et undervisningsforløb af høj faglig tyngde, der opdaterer pædagogernes teorifundament indenfor udviklingspsykologien, 0-3års forskningen og pædagogisk teori og metodik. Hver 0-2års gruppe skal i 2011 have målsat og igangsat et lokalt praksisforsknings projekt, et udviklingsarbejde der udvikler gruppens pædagogiske praksis. Pædagogerne i 0-3års grupperne, skal indgå i et pædagogfagligt netværk, der skal understøtte udviklingsarbejdet. Pædagogerne skal gennem mål- og opgavebeskrivelser, dokumentationsbeskrivelser og analyse- og evalueringsbeskrivelser arbejde systematisk med faglig skriftlig kommunikation. Succeskriterier: - Institutionen har lavet en projektbeskrivelse af 0+ indsatsområdet - Institutionen har igangsat efteruddannelsesforløb for institutionens pædagog gruppe - Institutionen har oprette faglige netværk for 0-2års pædagoggruppen - Institutionens 0+ pædagoger arbejder med at målsætte og igangsætte praksisforskning på mikroniveau (i børnegruppen) - 0+ pædagogerne kommunikerer skriftligt og mundtligt om udviklingsarbejdets (praksisforskningen) mål, udvikling og resultater til forældre- og kollegagruppen - Pædagoggruppen fokuserer deres pædagogiske praksis omkring 0-2års barn læring og trivsel. 30