Miljøgodkendelse. Ændring af minkproduktion Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming Marts 2015

Transkript

1 Miljøgodkendelse Ændring af minkproduktion Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming Marts 2015

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : 14/10270 Sagsansvarlig: Laurids Knudsen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL ÆNDRING OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 9 Generelle vilkår... 9 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANSØGNINGEN Husdyrbrugets beliggenhed Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat og fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en ændring af husdyrproduktionen på Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 6. marts 2015 til den 27. marts Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 4

5 Godkendelse til ændring og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkbruget på Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming kan ændres som ansøgt. Godkendelsen omfatter Uændret dyrehold på minktæver svarende til 73,3 dyreenheder. Der fjernes 17 stk. 2-rk. minkhaller, og i stedet opføres 3 stk. 4-rk minkhaller og én 2-rk. minkhal. Der ud over forlænges 5 eksisterende 2-rk minkhaller. Der opføres nye minkhaller på til sammen m 2. Godkendelsen meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udbringningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming, matrikel nr. 14f og 14g, Tømmerby By, Bramming. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Preben Østergaard, Sadderupvej 13, 6705 Esbjerg Ø. Forudsætninger og vilkår Esbjerg Kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Mink, årstæver i bure, proteinindhold 31 % Af OE uge 30-47, gødningsrendebredde på 36 cm, halm ad lib. og udmugning 2 gange ugentlig. Antal årstæver DE ,3 I alt ,3 Indretning og drift 2. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 3. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 4. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye minkhaller, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Husdyrgødning 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 6. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 9. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 6

7 10. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 11. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 12. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 13. I alle minkhaller skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm. 14. I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. 15. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for udmugning jf. bilag 1. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbogen. Logbogen skal gemmes i min. 5 år og kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 16. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 17. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. Spildevand 18. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 19. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 20. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) 7

8 Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 21. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 22. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 23. Der skal overalt på minkfarmen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium suppleret med en række understøttende vilkår. Det betyder, at faste procedurer for fluebekæmpelse skal følges konsekvent og ikke som det angives visse steder i retningslinjerne efter et dokumenteret behov. Retningslinjerne understøttes af følgende delvilkår: Spildhalm under burene skal fjernes mindst én gang i måneden i perioden 1. maj til 1. november, og mindst én gang hver anden måned i årets øvrige måneder. Opsamlingen af gødning, der falder ved siden af gyllerenderne, skal ske mindst en gang ugentligt. Hvalpenet skal holdes rene. Efter anvendelse og indtil rengøring finder sted skal de opbevares i tætsluttende emballage. Der skal foretages 5 kontroller for larver/pubber i sandet under burene mindst 4 gange pr. år fordelt på månederne maj, juni, august og september. Hver kontrol udføres ved at sigte 500 gram overfladesand gennem en si, som opsamles repræsentativt for hele farmen. Ved forekomst af flere end 10 larver/pupper pr. 500 g sand skal der behandles med et egnet larvicid under burene på hele farmen. Der skal foretages en grundig årlig rengøring af haller, bure og redekasser. 8

9 Voksne fluer skal bekæmpes med smøremidler, der påsmøres de steder hvor fluerne især sætter sig eller ved smøring af snore ophængt i minkhallerne. Snorene udskiftes mindst en gang om måneden eller når de er fyldt med fluer eller er støvet til. Alternativt kan der ophænges snore påført klæbemiddel. Disse skal skiftes ligesom snore med smøremiddel. En bestand af voksne fluer kan også bekæmpes med forstøvningsmidler/aerosoler eller sprøjtemidler (insekticid). Bekæmpelse af voksne fluer skal hvert år iværksættes, så snart der er konstateret forekomst af voksne fluer (den lille stueflue). Bekæmpelsen skal fortsætte indtil der i efteråret ikke længere klækkes flere fluelarver i gødningen under burene. Der skal føres logbog (bilag 5) over den udførte flueforebyggelse og - bekæmpelse. Logbogen skal indeholde optegnelser, der viser datoen for hvornår der er udført en aktivitet, samt hvilken aktivitet der er udført. Såfremt gældende retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet ændres, så de ikke længere er i overensstemmelse med ovenstående delvilkår, skal fluebekæmpelsen på ejendommen foregå i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 24. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 25. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. Generelle vilkår Egenkontrol 26. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, foderopgørelser eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld 27. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. 9

10 Ophør Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 28. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 29. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor udnyttelse af godkendelsen påbegyndes. 30. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 31. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 25 og 26 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. 10

11 Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Esbjerg Kommune skal meddele dispensation til etablering af de dele af nyanlæggene, som er beliggende indenfor beskyttelseslinjer til fortidsminder inden etableringen påbegyndes. Der skal inden etableringen påbegyndes desuden være meddelt dispensation til etablering af de dele af nyanlæggene, der er beliggende på ejendom (Varde Hovedvej 122) uden landbrugspligt indenfor skovbyggelinje. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres den 8. april 2015 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. husdyrlovens 76 stk. 1. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt foreninger og organisationer i det omfang de har klageret, jf. husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. En klage skal indgives via Klageportalen. På Natur- og Miljøklagenævnets forside, findes et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og på som man logger sig på, f.eks. med NEM-ID. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagefristen udløber ved midnat den 6. maj Afgørelsen kan desuden indbringes til prøvelse hos domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. husdyrlovens 90. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der indsendes uden om Klageportalen, med mindre der er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur- og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Når man klager opkræves et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen og tilbagebetales hvis: 11

12 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Det vil være Natur- og Miljøklagenævnet, som kan oplyse om hvorvidt en klage har opsættende virkning. Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Husdyrbruget på Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming har søgt om at ændre bygningsmassen på minkfarmen. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen, og indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger, som udvidelse og drift af husdyrbruget giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning 1. Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af ansøgningen Preben Østergaard ønsker at ændre på bygningsmassen til minkbesætningen på Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming. Dyreholdets størrelse er uændret på minktæver svarende til 73,3 dyreenheder (DE). Al husdyrgødning afsættes til gylleaftalearealer. I forbindelse med ændringen vil der blive fjernet 17. stk. 2-rk. minkhaller, og i stedet vil der blive opført 3 stk. 4-rk. minkhaller og én 2-rk. minkhal. Der ud over forlænges 5 stk. eksisterende minkhaller. De nye minkhaller vil have et samlet areal på m 2. Ændringen påbegyndes snarest muligt umiddelbart efter miljøgodkendelsen og øvrige tilladelser er meddelt. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) med senere ændringer, bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (bekendtgørelse nr af 13. december 2006) samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 12

13 På vegne af ansøger har Kopenhagen Rådgivning den indsendt ansøgning om miljøgodkendelse via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 4) er indsendt den Minkfarmen på Varde Hovedvej 122 er beliggende med minkhallerne fordelt i to områder på to forskellige matrikler tilhørende samme ejendom. Der er kapacitet til henholdsvis 920 stk. og stk. årstæver på de to matrikler, og der er ca. 40 meter mellem minkhallerne i de to områder. I den daglig drift drives ejendommen som ét anlæg med bl.a. fælles foderopbevaring og fodringsudstyr, vandingssystem, gødningsopbevaring og flytning af dyr mellem de to områder. Med baggrund i de to matrikler tilhører sammen ejendom og den daglige drift vurderer Esbjerg Kommune i dette konkrete tilfælde, at der på Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming er tale om ét anlæg, der skal vurderes samlet. Ansøger ejer desuden minkfarmen på Sadderupvej 13, 6705 Esbjerg Ø, hvor der er tilladelse til årstæver. Der er 5,5 6,0 km mellem de to anlæg. Esbjerg Kommune vurderer med baggrund i afstanden mellem de to ejendomme, at der er tale om to forskellige anlæg, og Sadderupvej 13, 6705 Esbjerg Ø skal derfor ikke indgå i nærværende miljøgodkendelse, som derfor alene omfatter Varde Hovedvej 122, 6740 Bramming. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Natur mellem Ålbæk Hovedvej og Golfbanen i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til naturområde med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Der kan dog etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg. Placeringen af husdyrbruget fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m nordvest fra eksisterende byzoneområde (Bramming). Nærmeste samlede bebyggelse er Ålbæk, som ligger ca. 625 m nordvest fra anlægget, og Bramming Golfklub ligger ca m øst fra anlægget. Nærmeste nabo Varde Hovedvej 124 ligger ca. 125 m nordvest fra anlægget. Der er landbrugspligt på Varde Hovedvej 124. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Varde Hovedvej 119, som ligger ca. 525 m sydøst fra anlægget. Afstandskrav og de aktuelle afstande fremgår af nedenstående tabel 1. Afstanden er målt fra nybyggeri, hvis ikke andet er angivet. Nedenstående afstande er målt fra de nævnte områder til nærmeste punkt på de minkhaller, der bygges om. 13

14 Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse 585 m Varde Hovedvej m Lokalplanområde m Golfbane 200 m Byzoneområder m Bramming 200 m Sommerhusområde >200 m Ingen i nærheden 200 m Naboskel 5 m Naboskel mod sydvest 5 m Beboelse på samme 20 m Ny minkhal 15 m ejendom Levnedsvirksomhed >25 m Ingen i nærheden 25 m Almen vandindvindingsanlæg >50 m Ingen i nærheden 50 m Ikke almen vandindvindingsanlæg >25 m Ingen i nærheden 25 m Vandløb 75 m Sneum Å 15 m Dræn >15 m Ingen i nærheden 15 m Sø >15 m Ingen i nærheden 15 m Offentlig vej 80 m Varde Hovedvej 15 m Naturområde omfattet af 7 i husdyrloven 660 m Naturområde, nordvest 10 m Tabel 1. Oversigt over afstande sammenholdt med afstandskrav i husdyrlovgivningen. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel, levnedsmiddelvirksomhed og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Esbjerg Kommune gør opmærksom på, at der er et afstandskrav til naboskel på 5 m, og det ikke er muligt at dispensere fra dette afstandskrav. På grund af gyllebeholderens placering længere end 100 m fra vandløb og søer >100 m 2, og i terræn med mindre end 6 graders fald, vurderes der ikke behov for vilkår om alarmsystem eller vold omkring gyllebeholderen. Husdyrbruget på Varde Hovedvej 122 ligger endvidere mere end 300 m fra en beboelsesbygning uden landbrugspligt, der ligger i samlet bebyggelse, eksisterende eller fremtidig byzone- eller sommerhusområde eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til bolig- og erhvervsformål/offentlige formål. Dermed er husdyrbruget ikke omfattet af husdyrlovens 20, der skal sikre at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget er placeret mindre end 300 m fra de nævnte områder. 14

15 Varde Hovedvej 122 Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed. Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Varde Hovedvej 122 fremgår af tabel 2. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Mink, årstæver. Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, gødningsrendebredde 36 cm, halm ad lib. og udmugning 2 gange ugentlig , ,3 I alt , ,3 Tabel 2. Husdyrbrugets dyrehold. Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til årstæver jf. Kommunes accept af forhåndsanmeldelse dateret den Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på årstæver. Besætningslisten angiver hvilke dyr, der på udtrækstidspunktet den er registreret. Det vurderes derfor, at det nuværende dyrehold er i overensstemmelse med den tilladte produktion. 15

16 Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion. Driftsbygninger På Varde Hovedvej 122 er der i nudriften en bygningsmasse bestående af stuehus, kontorbygning (container), 34 stk. minkhaller fordelt i 2 grupper, halmhus, overdækket gyllebeholder samt møddingsplads. Der fjernes 17 stk. at de eksisterende 2-rk. minkhaller og i stedet opføres 3 stk. 4- rk. minkhaller (á 43 fag) og én 2-rk minkhal (43 fag). Der ud over forlænges 5 stk. eksisterende minkhaller. 3 stk. forlænges med 14 fag, én minkhal forlænges med 15 fag og sidste minkhal forlænges med 16 fag. Oversigt over bygningsmassen fremgår af kort 2. Alle de eksisterende minkhaller er med gråt eternittag og grålige gavle. De nye minkhaller bliver også opført med gråt eternittag og grålige gavle. De 2-rk minkhaller er ca. 2,5 m høje, og de 4-rk minkhaller er ca. 3,80 m høje. Efter ændringen vil der være ca m 2 minkhal i område 3 og 4 jf. kort 2, og der er ca m 2 minkhal i område 9. Efter udvidelsen er der ca burrum på farmen svarende til 4,0 burrum pr. årstæve, hvilket vurderes at leve op til kravene i dyrevelfærdsbestemmelserne. På ejendommen vil der efter ændringen være følgende bygninger, som angivet i tabel 3. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Stuehus 250 m 2 2 Kontor/container 50 m stk. 2-rk minkhaller 840 m 2 4 (grå bygninger) Ny 17 stk. 2-rk minkhaller, som fjernes og erstattes af 3 stk. nye 4-rk. minkhaller, og én ny 2-rk. minkhal, og 5 stk. nye minkhaller som forlængelse til eksisterende minkhaller m 2 (nye haller) 5 Møddingsplads 70 m 2 6 Opsamlingsbeholder 16 m 3 7 Gyllebeholder m 3 8 Halmhus 325 m stk. 2-rk. minkhaller m 2 10 Fodersilo 5 ton 11 Opsamlingsbeholder 5 m 3 Tabel 3. Bygningsforklaring. 16

17 10, Kort 2. Situationsplan. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer, der sker i dyreholdet i de enkelte stalde, og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 4. Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Minkhaller, Område 3. Minkhaller, Område 4. Eksisterende minkhaller fjernes og der opføres nye minkhaller Minkhaller, Område 9. Mink, årstæver Mink, årstæver Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, Gødningsrendebredde 32 cm, halm ad lib., og ugentlig udmugning Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, Gødningsrendebredde 32 cm, halm ad lib., og ugentlig udmugning Mink, årstæver Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, Gødningsrendebredde 32 cm, halm ad lib., og ugentlig udmugning Tabel 4. Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, Gødningsrendebredde 36 cm, halm ad lib., og 2 gange ugentlig udmugning Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, Gødningsrendebredde 36 cm, halm ad lib., og 2 gange ugentlig udmugning Proteinindhold på 31 % af OE i uge 30-47, Gødningsrendebredde 36 cm, halm ad lib., og 2 gange ugentlig udmugning Kommunen finder, at der skal stilles vilkår som sikrer, at ansøger anvender de staldsystemer og teknologier, som der er oplyst om i ansøgningen. På den baggrund stilles vilkår om proteinindhold på maks. 31 % af OE i uge 30-47, gødningsrendebredde på min. 36 cm og 2 gange ugentlig tømning af gødningsrender samt halm ad lib. Der ud over stilles der vilkår til indsendelse af afløbsplan. 17

18 Foder Minkfoder er vådfoder, og det opbevares i en fodersilo, der står på en plads med støbt bund. Foderet leveres stort set hver dag, se under afsnittet "transport" for mere detaljeret beskrivelse af foder transporterne. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitlig 31 % OE i ugerne Sidstnævnte har avleren ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Sydvestjysk Pelsdyrfoder. Planerne og analyserne for perioden uge i 2013 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Kontoret er pt. lokaliseret i en container på ejendommen. Halmen opbevares i bygning 8 jf. kort 2. Kommunen vurderer, at der med de nuværende tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 5. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning inkl. spildevand m 3 Gyllebeholder på m 3. Dybstrøelse 0 t Møddingplads med kapacitet på 70 t Tabel 5. Opbevaringskapacitet. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand, der ledes til gyllebeholderen. Minkfarmen råder over en gyllebeholder med en kapacitet på m 3. Normtallet for gylle er 0,47 m 3 pr. årstæve. Gødningsproduktionen vil efter ændringen være den samme som i nudriften på m 3. Der ud over ledes spildevandet fra møddingspladsen samt spildevand fra vask af fodervogn og rekvisitter til gyllebeholderen. Der er tale om henholdsvis ca. 28 m 3 fra møddingspladsen og ca. 15 m 3 fra vask af fodervogn og rekvisitter. Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsen krav om opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning fra mink på 9 mdr. Med en gyllebeholder med en opbevaringskapacitet på m 3 er denne opfyldt. 18

19 Gyllebeholderen er overdækket, men dette er ikke anvendt som et tiltag i nærværende miljøgodkendelse, hvorfor der ikke er stillet vilkår til overdækning af gyllebeholderen. Minkfarmen råder over en møddingsplads med en kapacitet på ca. 70 m 3. På møddingspladsen opbevares halm fra redekasser samt halm opsamlet under burene. Der anvendes kg halm pr. årstæve. Spildevandet fra møddingspladsen ledes til gyllebeholder. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 12 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til mere end 12 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår ingen ejede eller forpagtede udbringningsarealer. Al husdyrgødning afsættes via gylleaftale til aftalearealer, som dyrkes af Uffe Lund, Grimstrupvej 130, 6705 Esbjerg Ø. Aftalearealerne er omfattet af en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 16, hvori miljøvurdering af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Beliggenheden af husdyrbrugets aftalearealer fremgår af kort 3. Kort 3. Aftalearealer. 19

20 Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning, der skal udbringes fra Varde Hovedvej 122, og størrelsen af det areal, som er til rådighed for udbringningen, fremgår af tabel 6. Ansøgningen er indsendt 1. gang , og miljøgodkendelsen er meddelt i marts Der er pr foretaget mindre justeringer i dyreenhedsberegningen for mink, hvilket der jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen skal tages højde for, så vidt angår harmoniberegningerne. Tallene udenfor parentes i tabel 6 er antal DE på indsendelsestidspunktet, og tallene i parentes er antal DE på godkendelsestidspunktet. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 73,3 (75,9) Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift 0 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter 0 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) 0 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer 73,33 (75,9) Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet - Antal DE leveret til biogasanlæg - Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 0 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 0 Forpagtet areal 0 Aftalearealer 83,26 Udbringningsareal i alt 0,00 Tabel 6. Oversigt over DE til udbringning. Bedriften råder ikke over ejede eller forpagtede udbringningsarealer. Al husdyrgødning afsættes til gylleaftaleareal på 83,26 ha. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om harmoni, må der maksimalt afsættes 1,4 DE/ha på aftalearealer. I ansøgningen indgår 83,26 ha aftaleareal, som derfor maksimalt kan tildeles 116,6 DE. Harmonikravet er således overholdt. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 7. Forbrug Nudrift Ansøgt 20

21 El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 7. Energi- og vandforbrug. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra el. Elforbruget på minkfarmen er i dag på ca kwh. Der er målt et forbrug på kwh og kwh i hhv og Stuehus opvarmes med fyringsolie. Stuehuset er lejet ud, og har separat elmåler. Ændring af farmen vil ikke medføre et øget elforbrug. Vandforsyning til minkfarmen og stuehus kommer fra et kommunalt vandværk. Der bruges vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og farm. Vandventilerne er nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Vandforbruget fordeler sig som følgende i m 3 : - Beboelse 50 - drikkevand til mink: Vask af minkhaller Vask af fodersilo og maskiner 15 Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknik (BAT). Der sker ingen ændringer i forbruget at el og vand pga. der ikke sker ændringer i dyreholdets størrelse. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at det oplyste forbrug ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte produktion. Det vurderes ligeledes, at det anførte forbrug af energi og vand ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Der bruges dieselolie på farmen til hovedparten af farmens maskiner. Diesel opbevares ikke på farmen, men medbringes efter behov i dunke fra Sadderupvej 13. Dieselforbruget på årsbasis er ca l. Størstedelen af dieselforbruget går til minilæsser, vask af haller, fodersilo og fodermaskiner. Dieselforbruget ændres ikke. Da der ikke er markdrift tilknyttet bedriften, er der ikke større mængder pesticider på bedriften. Der kan forekomme opbevaring af mindre mængde pesticider, der anvendes til renholdelse af udenoms arealer. Disse pesticider opbevares i bygning 2 jf. kort 2. Midler til flue- og loppebekæmpelse opbevares i bygning 2. Medicin og medicinrester opbevares i bygning 2. Der stilles vilkår til opbevaring og håndtering af dieselolie, kemikalier o.l. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er der taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olie og kemikalier. Esbjerg Kommune vurderer, at opbevaringen af dieselolie, kemikalier og medicin sker forsvarligt, og med de stillede vilkår vil der ikke ske en væsentlig indvirkning på miljøet. 21

22 Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner: Affaldstype EAK-kode Mængde Opbevaring Bortskaffelse Lysstofrør og Elpærer stk. Kontor/container Genbrugsplads Spildolie Olieskift sker ved montør Batterier stk. Kontor/container Genbrugsplads Pap/papir kg Container Genbrugsplads Jern/metal ton Samles på jorden Genbrugsplads Plastsække kg Container Genbrugsplads Kanyler stk. Kontor/container Apotek Selvdøde dyr stk. Sadderupvej 13 DAKA Nylonsnor stk. Container Genbrugsplads Tomme pesti stk. Container Genbrugsplads ciddunke Tomme medicinglas stk. Kontor/container Genbrugsplads Tabel 8. Oversigt over affaldstyper og håndtering af affald. Husdyrbrug er omfattet af Esbjerg Kommunes regulativ for husholdningsaffald samt regulativ for erhvervsaffald. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at husdyrbrugets affald skal bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer, ligesom der stilles vilkår til opbevaring og håndtering af olie- og kemikalier. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger. Vand fra vask af fodersilo og foderrekvisitter opsamles og ledes til gyllebeholder. Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Af vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen fremgår det, at såfremt mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m 2, vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag. På baggrund af oplyst vandmængde til rengøring af haller og hallernes størrelse, vurderes mængden af vaskevand ikke at overstige 20 l/m 2. Overfladevand fra befæstet areal ved fodersilo ledes til opsamlingsbeholder på 5 m 3, og overfladevandet fra møddingspladsen ledes til opsamlingsbeholder på 16 m 3. Tagvandet fra de eksisterende og nye minkhaller løber ud på jorden til nedsivning. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis, og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Der stilles dog vilkår til at drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således unødig spild undgås i videst muligt omfang. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på 22

23 ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener fra fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Påvirkning af den omgivende natur og vandmiljøet behandles nedenfor i afsnittet om husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne - naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra minkhallerne. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Der sker tømning af gødningsrender to gange ugentlig. Gyllebeholderen er overdækket, og der foretages kun omrøring forud for flytning af husdyrgødning. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrbruget skal overholde bestemte lugtgeneafstande. Geneafstanden beskriver den afstand som minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Beboelsesejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. Geneafstanden beregnes i det digitale ansøgningsskema og resultaterne fremgår af tabel 9. I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Vardevej 122 er geneafstanden ikke korrigeret. Områdetype Lugtgeneafstand (7 OU/E/S pr. årstæve Aktuel afstand Byzone (Bramming) Samlet bebyggelse (Ålbæk) Enkelt bolig (Mejerivej 4)

24 Enkelt bolig (Varde Hovedvej 119) Tabel 9. Lugt I forbindelse med ændringen på Varde Hovedvej 122 skal geneafstanden overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Varde Hovedvej 119, og Ålbæk, der er nærmeste samlede bebyggelse samt Bramming, som er nærmeste byzone. Der er foretaget lugtberegninger til Varde Hovedvej 119 og Mejerivej 4 for at sikre, at lugtkravene er overholdt til alle omkringliggende nabobeboelser uden landbrugspligt. Resultaterne af lugtberegningerne i tabel 9 viser, at geneafstanden til begge nabobeboelser er overholdt. Den nærmeste beboelse uden landbrugspligt beliggende i samlet bebyggelse er i Ålbæk, og den nærmeste byzone er Bramming. Der er i scenarieberegning foretaget en worst case-beregning til såvel samlet bebyggelse og byzone. I beregningen til byzone er der indregnet ét husdyrbrug med et dyrehold > 75 DE beliggende inden for 300 m til byzone. Resultaterne af lugtberegningerne til nærmeste samlet bebyggelse og byzone er jf. tabel 9 overholdt. Det bemærkes, at den aktuelle afstand beregnes fra lugtcentrum, som i denne konkrete sag er i centrum af det rektangel, som minkhallerne sammen danner. Derfor er afstanden i tabel 9 anderledes end afstandene nævnt i afsnittet Husdyrbrugets beliggenhed. Da minkfarmen på Varde Hovedvej 122 overholder husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau mht. lugt, vurderes farmen ikke at give anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Der stilles dog vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er staldventilation, pumper, støj fra transporter, mv. Der er naturlig ventilation i alle minkhaller, hvorfor der ikke forekommer støj fra hallerne. Tømning af gødningsrender sker to gange ugentlig med el pumpe, som kører ca. 0,5 time hver gang. Flytning af gylle sker med lastbil over 2-3 dage i løbet af forår og sommer. Fyldning af lastbil sker med sugekran. Levering af minkfoder sker med lastbil efter leverandørens køreplan. Periode Produktion, Antal dage Antal uger Eksempel på ugedage I alt 01/03-18/ Man, ons, fre, lør /14-09/ Alle dage ekskl. søn /05-07/ Alle

25 08/11-05/ Alle dage ekskl. søn /12-ult. Feb Man, ons, fre. 36 I alt 288 Tabel 10. Oversigt over fodertransporter. Der ud over er der daglige interne transporter på farmen med fodervogne mv. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 11 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Afhentning aflivede mink til pelsning Indlevering af foder Diverse sækkevarer mv. 2 2 Halmkørsel 4 4 Dieselolie 2 2 Udbringning af husdyrgødning 45* 45* Døde dyr 2 2 Renovation Kommunal ordning Kommunal ordning I alt Tabel 11. Oversigt over transporter til og fra Varde Hovedvej 122. En transport svarer til en til- og frakørsel. *lastbil. Antallet af transporter er uændret ca. 403 om året. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Husdyrgødning til aftalearealerne vil blive transporteret på enten med lastbil eller traktortrukken køretøj gennem landsbyen Ålbæk. Der er tale om ca. 45 transporter årligt fordelt over 2-3 dage. Trafik på offentlige veje reguleres via færdselsloven og håndhæves af politiet. Der anvendes to transportveje til og fra anlægget. Den sydligste anvendes i forbindelse med flytning af gylle samt dyr til pelsning og bjærgning af halm. Den nordligste anvendes til øvrige transporter herunder bl.a. levering af foder. Der er ingen naboer i umiddelbar nærhed af bedriften, der vil blive generet af støj fra til- og frakørsler til ejendommen. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget samt de hår som udvikles under minkens pelsskifte. 25

26 På minkfarmen anvendes vådfoder, som derfor ikke er kilde til støvgener. Tildeling af halm i redekasser, bure og haller kan medføre mindre støvgener inde i hallerne, men det vil ikke medføre støvgener for nabobeboelserne. Gyllen flyttes med lastbil, og det vurderes ikke at medføre støvgener for de omkringboende. Hår fra pelsskiftet vurderes ikke at være et problem udenfor bedriftens matrikelgrænser. Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. En gang om ugen oprenses der under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden fra 1. maj til 1. november fjernes halmen under burene bl.a. for at undgå udklækning af fluer. Den resterende del af året fjernes halmen hver anden måned. Som udgangspunkt bruges der på farme uden sygdomme, som denne, hovedsaligt rent vand til rengøring. Minkhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser og evt. brænder til fjernelse af pelsrester i minkhallerne. Rengøring med højtryksrenser foregår efter behov, og ikke nødvendigvis årligt. Af desinfektionsmidler bruges stalosan, hydratkalk samt klor. De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår at rensning under burene sker en gang pr. måned. Udover den lovpligtige fluebekæmpelse, bekæmpes fluer yderligere på denne minkfarm ved ophæng af fluesnore med gift og strøelse med hydratkalk. Der forventes ikke at ske en øget fluetæthed, da antallet af årstæver ikke ændres. Der stilles vilkår til, at der overalt på minkfarmen skal udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium suppleret med en række understøttende vilkår. Det betyder, at faste procedurer for fluebekæmpelse skal følges konsekvent og ikke som det angives visse steder i retningslinjerne efter et dokumenteret behov. Endvidere stilles der vilkår om, at der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse samt angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med de stillede vilkår vil kunne drives inden for rammer, som lovgivningen og praksis stiller for beskyttelse af naboer mod fluegener. 26

27 Rotter bekæmpes ved rottegift og aftale med kommunen. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr, og der stilles vilkår til, at driften af husdyrbrugets anlæg ikke må medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Lys Der anvendes normalt ikke kunstig lys hos mink, og der etableres ikke væsentlige lyskilder i forbindelse med ændringen. Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade. Gyllebeholderen på Varde Hovedvej 122 er beliggende i en afstand af 122 m fra Sneum Å. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en række krav til sikring af gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 m fra et vandløb eller sø (>100 m 2) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsystem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Beholdere, der samtidig er beliggende i et risikoområde, skal desuden have etableret en beholderbarriere evt. i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen defineres et risikoområde som et område, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløbet. Da beholderen på Varde Hovedvej 122 er beliggende mere end 100 m fra Sneum Å, og da terrænet skråner mindre end 6 grader er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke fastsat særlige krav til sikring af gyllebeholdere. Mellem gyllebeholderen og Sneum Å er i øvrigt to gange udenomshegn til minkfarmen, som også har afskærmende effekt ved evt. udslip af gylle. På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. 27

28 Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. På den eksisterende farm ønskes 17 stk. 2-rækkede minkhaller erstattet af 3 stk. 4-rk. minkhaller og en enkelt 2-rk. minkhal. Der ud over forlænges 5 stk. eksisterende minkhaller. Placeringen er vist på situationsplan jf. kort 4. Det nye byggeri bliver placeret længere væk fra fortidsminder end det eksisterende. Højden på de 4-rækkede minkhaller vil være 3,81 m, og de nye 2-rk minkhaller er 2,50 m høje. Gavlene vil være i enten stålplader eller træ og have samme neutrale farve som eksisterende minkhaller. Byggeriet foregår indenfor eksisterende hegn, og hele farmen er omgivet af skovlignende beplantninger. Nye minkhaller 2 gamle minkhaller som ikke genopføres Forlængelse til eksisterende minkhaller Kort 4. Nybyggeri i forhold til eksisterende minkhaller. 28

29 Minkfarmen er jf. kort 5 beliggende ved en række fredede fortidsminder beliggende i skov, Sneum Å. Hele ejendommen er omkranset af bevoksning, hvoraf hovedparten er skov, der afkaster skovbyggelinje. Idet ejendommen ikke er noteret som en landbrugsejendom er farmen ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i hverken NBL 16 eller 17. Esbjerg Kommune skal derfor meddele dispensation fra NBL til udskiftningen af hallerne. Det vurderes at hensynet til fortidsminderne vægter tungest i denne sag. Landskabeligt set er hele farmen beliggende i et lukket rum, og den påvirker ikke det stedlige landskab, udover det rum det befinder sig i. Såfremt den omkransende bevoksning bevares, ændres dette forhold ikke. Idet de 4-rækkede haller er en smule højere, og har mere volumen end de 2- rækkede, vurderes det, at de 4-rækkede haller skal placeres længere væk fra fortidsminderne end de tidligere to-rækkede. Dette reducerer påvirkningen af fortidsmindernes nære omgivelser. Væsentlige arealbindinger: Fortidsmindebeskyttelseslinjen Åbeskyttelseslinjen Skovbyggelinjen Historisk Landskab Landskabskarakterområde Darum-Gørding landbrugsflade på kanten af Sneum Å og nærmeste omgivelser. Esbjerg Kommune har udarbejdet en særskilt vurdering, hvor det fremgår, at placeringen af de eksisterende og de nye minkhaller tilgodeser hensynet til fortidsminderne, og der gives derfor dispensation til den ansøgte placering. Dispensationen meddeles selvstændigt. Fortidsminder med beskyttelseslinjer 29

30 Kort 5. Fredede fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinje i forhold til anlægget. Grundet ejendommens manglende status som landbrugsejendom og etablering af nyanlæg indenfor skovbyggelinje skal der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17 til udvidelsen. Denne dispensation meddeles selvstændigt. Da de nye minkhaller ligger i tilknytning til eksisterende driftsbygninger, og da tilbygninger udføres med samme farvevalg i materialer som de eksisterende minkhaller samt med de vilkår, som stilles i dispensationen vedr. beskyttelseslinjer er det kommunens vurdering, at den ikke vil forringe oplevelsen af landskabet yderligere, og der vil ikke forekomme en væsentlig påvirkning af landskabet. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug 2 er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, udledning af fosfor til overfladevand, samt udledning af nitrat til overfladevand såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af, om husdyrbruget medfører væsentlige virkninger på miljøet. I særlige tilfælde kan der stilles vilkår, der rækker udover det fastsatte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 3, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrug. Det generelle reduktionskrav gælder for udvidelsen, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Niveauet for reduktionskrav fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Da der er søgt om udvidelse i 2014 gælder der et krav om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Reduktionskravet er opfyldt ved følgende tiltag: foder med proteinindhold på maks. 31 % af OE i uge 30-47, gødningsrendebredde på 36 cm, halm ad lib. og 2 gange ugentlig udmugning. Samlet falder ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. 2 Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 30

31 På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Varde Hovedvej 122 er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Der er ca. 660 m fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. På ejendommen Varde Hovedvej 122 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlægget vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen, med de stillede vilkår, ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om 5 ferske enge, 2 heder, 5 moser og 5 søer. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,2 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet jf. kort 6. 31

32 Kort 6. Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. I tabel 12 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Naturpunkt (nr., naturtype og objekt-ident) 1. Fersk eng (D147185A E2-86AB D01E765) 2.Mose (D1D3C E2-B D01E765) 3.Mose (00C E2-911D D01E765) 4. Hede (D1C E D01E765) 5. Hede (D1C7E Naturkategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** Konkret vurdering 0 4, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 0 2, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 0 10, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 0 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 32

33 11E D01E765) 6. Sø (D28DC E2-B7CC D01E765) 7. Sø (D229B E2-9F5C D01E765) 8. Mose (00C8642D E2-9ABE D01E765) 9. Fersk eng (0079CF E2-A D01E765) 10. Mose (elle- og askeskov) (D1D3C80C E2-B98F D01E765}) 11. Mose (D1D3C E2-BC D01E765) 12. Fersk eng (D144CE E2-9D D01E765)- 13. Fersk eng (D144CE E D01E765) 14. Sø (D2273F5C E D01E765) 15. Sø (D229B E2-8C D01E765) 16. Sø (D229B E2-962C D01E765) 17. Fersk eng (0079CF E2-B2FA D01E765) 18. Mose (elle- og askeskov) (CEE390B E2-990B D01E765) kg N/ha/år. Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 0 0, Konkret vurdering 0 0, Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering 0 0, Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering 0 0, Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden. Tabel 12. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. For husdyrbrug over 15 DE (3 DE mink)gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Vurdering i forhold til kategori 1 natur Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af ovenstående tabel 12, afsætning af ammoniak på lokaliteterne 10 og 18, der vurderes at være kategori 1 natur. Som 33

34 det fremgår af tabel 12, er den totale ammoniakdeposition på 0,1 kg N/ha/år, og dermed er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt, uanset hvor mange andre husdyrejendomme der bidrager kumulativt. Da husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse kvælstofdepositionen på lokaliteterne. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som alt overvejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til, at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000 kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det, ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 2 natur Der er ingen kategori 2 natur i nærheden af anlægget. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev beliggende ca. 4,5 km øst for anlægget. Pga. den store afstand vil ammoniakdepositionen være væsentligt under 1,0 kg N/ha/år. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 2 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til kategori 3 natur Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af ovenstående tabel, afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 2, 3, 4, 5, 8 og 11, der vurderes at være kategori 3 natur. Som det fremgår af tabel 12 er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Kategori 3 naturlokaliteter, som i denne godkendelse omfatter heder og moser, kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). Der ligger 2 områder med potentiel ammoniakfølsom skov indenfor m fra anlægget. Det ene skovområde er registreret mellem staldanlæggene, og der er i dag ingen skovbevoksning. Det andet skovområde er et mindre tilplantet skovområde, der grænser op til naturområde nr. 10. Ammoniakdepositionen vurderes at være af samme størrelsesorden som ved naturområde nr. 10, og husdyrlovens beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 3 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori

35 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer og ferske enge omkring anlægget. Der er registreret 5 søer indenfor m fra anlægget jf. kort 6. For søer gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. Der er registreret 5 ferske enge indenfor m fra anlægget jf. kort 6. For engene gælder, at der ikke er registreret særlig ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune, at der heller ikke forekommer andre ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil være omkringliggende naturlokaliteter (der ikke er omfattet af kategori 1-3), der vil blive påvirket væsentligt ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug, skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der ikke kendskab til forekomster af bilag IV arter indenfor meter fra anlægget. Der er således ikke grund til at tro, at der vil ske skade på arterne selv, eller deres yngle- eller rastesteder. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur Som det fremgår af tabel 12, er de beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 50 m nord fra anlægget jf. kort 7. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Ådal, der omfatter habitatområde nr Sneum Å og Holsted Ådal. Nærmeste habitatnatur område er en elle- og askeskov (91E0), der ligger ca. 660 m vest for anlægget jf. kort 7. Beregninger viser, at skovområdet modtager 0,1 kg N/ha/år i totaldeposition fra ejendommen. Der er ingen merdeposition. Ca. 1,7 km øst for anlægget findes en anden elle- og askeskov jf. kort 7, hvor beregninger viser, at skovområdet modtager 0,1 kg N/ha/år i totaldeposition fra ejendommen og ingen merdeposition. 35

36 Kort 7. Natura 2000 og habitatnaturområder nær anlægget. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt eller når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. En konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området. Der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ud fra et videnskabeligt synspunkt, ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholder husdyrbruget beskyttelsesniveauet i bilag 3, vil det jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) som hovedregel medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder er uvæsentlig. 36

37 Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af de vedtagne vand- og Natura planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet, ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag, hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlægget. Andre forhold Ejendommens anlæg ligger ikke i fredet område, og der er ingen beskyttede stenog jorddiger nær ejendommens anlæg. Dele af ejendommens staldafsnit ligger helt eller delvis indenfor beskyttelseslinjen for fredede fortidsminder jf. kort 5. Esbjerg Kommune har udarbejdet en særskilt vurdering, hvor det fremgår, at placeringen af de eksisterende og de nye minkhaller tilgodeser hensynet til fortidsminderne, og der gives derfor dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til det ansøgte. Nitrat og fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår ikke ejede eller forpagtede udbringningsarealer. Al husdyrgødning afsættes til aftalearealer, som vurderes i særskilt miljøgodkendelse. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 3. 37

38 Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, markfirben, strandtudse og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 13 km syd for anlægget), grøn kølleguldsmed (ca. 11 km syd for anlægget), strandtudse (ca. 2 km sydvest for anlægget), løgfrø (ca. 6 km sydøst for anlægget), stor vandsalamander (ca. 9 km øst for anlægget), og birkemus (ca. 15 km nordvest for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, grøn kølleguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og stor vandsalamander vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved driften af anlægget. Markfirben lever især på solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder omkring ejendommens anlæg/potentile yngle- og rastesteder ikke bliver påvirket ved drift af ejendommens anlæg. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder ved Sneum Å. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. 38

39 Bedst tilgængelige teknik (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. På baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning har Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse fra september 2013 (NMK ) justeret emissionsgrænseværdierne. Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger følgende emissionsgrænseværdier for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil ske med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget fastsættes herefter som summen af emissionsgrænseværdien for de nye haller og de eksisterende haller. Emissionsgrænseværdi for ammoniak 39

40 Alle hallerne har gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm og halm tilføres ad libitum. Der foretages 2 gange ugentlig tømning af renderne, og der anvendes foder med et proteinindhold på maksimalt 31 % af OE i uge Ansøger modtager foder fra Sydvestjydsk Pelsdyrfoder. Ansøger har frivilligt etableret overdækning på gyllebeholderen på m 3, for at undgå regnvand i gyllebeholderen. Der stilles ikke vilkår til overdækning af gyllebeholderen da emissionsgrænseværdien for BAT og det generelle reduktionskrav er overholdt uden den ammoniakreducerende effekt af overdækningen medregnes. Den samlede emissionsgrænseværdi for ammoniakemission fra anlægget kan beregnes til kg NH3-N, se nedenstående tabel 13. Antal tæver Emissionsgrænseværdi Samlet emissionsgrænseværdi for anlægget kg NH 3/år/tæve kg NH 3-N/år (eks. haller, 36 cm rendebredde) 1, (nye haller, 36 cm rendebredde) 1, I alt Tabel 13. Oversigt over ammoniak emission fra anlægget. * Baseret på beregninger i ansøgningssystemet med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07, hvor der er anvendt følgende kombination af virkemidler: gødningsrende på 36 cm, 2 gange ugentlig tømning, proteinindhold 31 % af OE uge og halm ad libitum. I ansøgningen på Varde Hovedvej 122 er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end emissionsgrænseværdien har minkfarmen truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at gødningsrenderne skal tømmes to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømninger. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Desuden stilles der vilkår til en rendebredde på minimum 36 cm i alle haller, og der skal til opsamling af evt. spild af husdyrgødning uden for gødningsrenderne tilføres halm ad libitum oven på redekasserne, og der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknik Vurderingen af BAT i forbindelse med ændring på Varde Hovedvej 122 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning 40

41 Det fremgår af Miljøstyrelsens BAT standardvilkår, at kommunen ved vurderingen af ovennævnte punkter kan anvende BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, at der forefindes beredskabsplaner der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser samt at registrere forbruget af næringsstoffer. Desuden er der beskrevet en række elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning herunder krav om gødningsplanlægning og regnskaber samt retningsgivende normer for husdyrholdets næringsstof behov. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i "Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme" med tilhørende "Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004" samt i "Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr". De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Ansøgers tiltag: Udover ovenstående lovgivning følges branchekode for god farmpraksis af Kopenhagen Fur. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den ansøgte farm etableres der gyllerender med en rendebredde på 36 cm. Der gives halm ad libitum. Proteinindholdet forventes holdt på maks. 31 % OE i gennemsnit i ugerne Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Sydvestjysk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Halmen under burene afsættes sammen med den øvrige gødning. Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning bl.a. logbøger over dødsfald, gødningsregnskab etc. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal forefindes en opdateret beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installére energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: 41

42 Ansøgers tiltag: Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med el i frostperioder. Minkhallerne er med naturlig ventilation. Der bruges således ikke energi til ventilation i minkhallerne. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og opbevares på møddingspladsen. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foretages efter behov og ikke nødvendigvis årligt. Minkfarmen har sin egen el-måler. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedr. opbevaring af husdyrgødning: Ansøgers tiltag: Den flydende husdyrgødning opbevares i overdækket gyllebeholder. Evt. fast husdyrgødning/halmrester opbevares på møddingsplads med opsamling af spildevand. Lagre med fast husdyrgødning uden daglig tilførsel skal overdækkes. Vask af fodersilo, -vogn og rekvisitter mv. sker på befæstet areal med opsamling af spildevandet. Ansøgers redegørelse for opbevaring af husdyrgødning er i overensstemmelse med BREF dokumentet, der angiver, at i forhold til BAT omfatter dette en stabil beholder, der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttet mod tæring, at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Da den faste teltoverdækning ikke er anvendt som et tiltag for at reducerer ammoniakemissionen, stilles der ikke vilkår til fast overdækning af gyllebeholderen. Udbringning af husdyrgødning Der indgår ingen ejede eller forpagtede udbringningsarealer i ansøgningen. Al husdyrgødning afsættes til gylleaftalearealer. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknik Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det 42

43 som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllebeholder og møddingsplads mv. vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 43

44 Bilag 1 Logbog for udmugningshyppighed Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer 44

45 45

46 Bilag 2 Logbog for fluebekæmpelse Navn: Årstal: Adr.: CVR: Dato Initialer Hele farmen Handling

47 Bilag 3 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Ådal Arter: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Sorthovedet måge Y Bramgås T Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Mosehornugle Y Blåhals Y Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 47

48 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Havørn T Blå kærhøg T Vandrefalk T Kortnæbbet gås T Grågås T Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) 48

49 Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 49

50 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk