Miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Strengevej 55A, 6760 Ribe Juni 2015

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Strengevej 55A, 6760 Ribe Juni 2015

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : 14/26638 Sagsansvarlig: Laurids Knudsen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Generelle vilkår... 9 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANSØGNINGEN Husdyrbrugets beliggenhed Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat og fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer samt nitrat til grundvand. 34 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Strengevej 55A, 6760 i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 21. april 2015 til den 12. maj I forbindelse med den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra naboen på Strengevej 61A. De indkomne bidrag, og Esbjerg Kommunes bemærkninger til disse, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering side 39. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkbruget på Strengevej 55A, 6760 Ribe kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra årstæver til årstæver. Dette svarer til en udvidelse fra 41,4 dyreenheder til 75,9 dyreenheder. Etablering af 2 stk. 6-rk. minkhaller på tilsammen m 2. Etablering af møddingsplads på 120 m 2, og gyllebeholder på m 3. Godkendelsen meddeles efter 11 i lovbek. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Strengevej 55A, 6760 Ribe, matrikel nr. 19c Lustrup, Ribe Jorder. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Steven Scherlund, Albert Skeelsgade 17, 6760 Ribe. Forudsætninger og vilkår Esbjerg Kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg samt generelle vilkår for husdyrbruget. Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Mink, årstæver Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 25 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. Antal årsdyr DE ,4 5

6 Mink, årstæver ,5 Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 36 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. I alt ,9 Indretning og drift 2. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 3. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 4. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye minkhaller og møddingspladsen jf. kort 2, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Husdyrgødning 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 6. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år, og den skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 9. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 10. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 11. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 6

7 12. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 13. Gyllebeholder jf. kort 2 skal have fast overdækning. (Efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 14. I de eksisterende minkhaller skal gødningsrenderne have en bredde på minimum 25 cm. 15. I de to nye minkhaller skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm. 16. I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. 17. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for udmugning jf. bilag 1. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbogen. Logbogen skal gemmes i min. 5 år og kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 18. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 19. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. Lugt 20. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 21. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) 7

8 Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 22. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 23. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 24. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). 25. Der skal overalt på minkfarmen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Retningslinjerne understøttes af følgende delvilkår: Spildhalm under burene skal fjernes mindst én gang i måneden i perioden 1. maj til 1. november, og mindst én gang hver anden måned i årets øvrige måneder. Opsamlingen af gødning, der falder ved siden af gyllerenderne, skal ske mindst en gang ugentligt. Hvalpenet skal holdes rene. Efter anvendelse og indtil rengøring finder sted skal de opbevares i tætsluttende emballage. Der skal foretages 5 kontroller for larver/pubber i sandet under burene mindst 4 gange pr. år fordelt på månederne maj, juni, august og september. Hver kontrol udføres ved at sigte 500 gram overfladesand gennem en si, som opsamles repræsentativt for hele farmen. Ved forekomst af flere end 10 larver/pupper pr. 500 g sand skal der behandles med et egnet larvicid under burene på hele farmen. Der skal foretages en grundig årlig rengøring af haller, bure og redekasser. Voksne fluer skal bekæmpes med smøremidler, der påsmøres de steder hvor fluerne især sætter sig eller ved smøring af snore ophængt i minkhallerne. Snorene udskiftes mindst en gang om måneden eller når de er fyldt med fluer eller er støvet til. Alternativt kan der ophænges snore påført klæbemiddel. Disse skal skiftes ligesom snore med smøremiddel. En bestand af voksne fluer kan også bekæmpes med forstøvningsmidler/aerosoler eller sprøjtemidler (insekticid). 8

9 Bekæmpelse af voksne fluer skal hvert år iværksættes, så snart der er konstateret forekomst af voksne fluer (den lille stueflue). Bekæmpelsen skal fortsætte indtil der i efteråret ikke længere klækkes flere fluelarver i gødningen under burene. Der skal føres logbog (bilag 2) over den udførte flueforebyggelse og - bekæmpelse. Logbogen skal indeholde optegnelser, der viser datoen for hvornår der er udført en aktivitet, samt hvilken aktivitet der er udført. Såfremt gældende retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet ændres, så de ikke længere er i overensstemmelse med ovenstående delvilkår, skal fluebekæmpelsen på ejendommen foregå i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Generelle vilkår Egenkontrol 26. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, foderleverancer eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld 27. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 28. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 29. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor udnyttelse af godkendelsen påbegyndes. 9

10 30. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 31. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 25 og 26 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lovbek. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres den 19. juni 2015 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: 10

11 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. husdyrlovens 76 stk. 1. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt foreninger og organisationer i det omfang de har klageret, jf. husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. En klage skal indgives via Klageportalen. På Natur- og Miljøklagenævnets forside, findes et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og på som man logger sig på, f.eks. med NEM-ID. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagefristen udløber ved midnat den 17. juli Afgørelsen kan desuden indbringes til prøvelse hos domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. husdyrlovens 90. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der indsendes uden om Klageportalen, med mindre der er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur- og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Når man klager opkræves et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen og tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Det vil være Natur- og Miljøklagenævnet, som kan oplyse om hvorvidt en klage har opsættende virkning. 11

12 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Husdyrbruget på Strengevej 55A har søgt om at udvide dyreholdet. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen og indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger som udvidelse og drift af husdyrbruget giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinjer, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning 1. Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af ansøgningen Steven Scherlund ønsker at udvide sin minkbesætning på Strengevej 55A fra 41,4 dyreenheder (DE) til 75,9 DE. Der skal etableres 2 nye 6-rk minkhaller på tilsammen m 2, og der skal etableres en møddingsplads på 120 m 2 samt en gyllebeholder på m 3. Alle nye bygninger opføres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Udvidelsen ønskes foretaget så snart miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger. Afhængigt af, hvornår på året miljøgodkendelsen gives, vil byggeriet blive sat i gang så snart byggetilladelse foreligger. Da mink har en årscyklus, hvor der kun fødes hvalpe en gang i april/maj kan avlsdyrene kun tages fra én gang om året. Dette foregår i sensommeren i forbindelse med livdyrsorteringen, hvor minkene til næste års avl vælges. På vegne af ansøger har Kopenhagen Rådgivning den 26. sept indsendt ansøgning om miljøgodkendelse via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent, og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 2) er indsendt den 29. januar Ansøger ejer også en minkfarm på Roagervej 244, 6760 Ribe. Der er ca m mellem de to minkfarme, og de vurderes bl.a. pga. afstanden ikke at være teknisk eller forureningsmæssigt forbundet. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lovbek. nr af 4. december 2009) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) med senere ændringer, bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (bekendtgørelse nr af 13. december 2006) samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 12

13 Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område , Landområde omkring Lustrup i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til jordbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen af husdyrbruget fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca. 800 m fra eksisterende byzoneområde (Lustrup). Der er ingen samlet bebyggelse beliggende i landzone i umiddelbar nærhed af Strengevej 55A. Ca. 700 m nordvest for anlægget på Strengevej 55A er et område i lokalplan udpeget som rekreativt område. Hensigten med udpegningen er, at området bl.a. kan anvendes som udflugts- og turistområde for såvel lokale borgere som turister. Lokalplanområdet har landzonestatus. Nærmeste nabobeboelse Strengevej 61A og 61B ligger ca. 155 m fra husdyrbruget. Der er ikke landbrugspligt på Strengevej 61A og 61B. Afstandskrav og de aktuelle afstande fremgår af nedenstående tabel 1. Afstanden er målt fra nybyggeri, hvis ikke andet er angivet. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse 155 Fra ny gyllebeholder 100 m Lokalplanområde 700 Fra nye minkhaller 200 m Byzoneområder 800 Fra nye minkhaller 200 m Sommerhusområde >200 m Fra nye minkhaller 200 m Ingen i nærheden Naboskel 7 m Fra ny gyllebeholder 5 m Beboelse på samme ejendom Levnedsvirksomhed Almen vandindvindingsanlæg Ikke almen vandindvindingsanlæg 30 m Fra nye minkhaller 15 m >25 m Ingen i nærheden >50 m Ingen i nærheden >25 m Ingen i nærheden Fra nye minkhaller Fra ny gyllebeholder/nye minkhaller Fra ny gyllebeholder/nye minkhaller 25 m 50 m 25 m Vandløb 250 m Fra nye minkhaller 15 m Dræn >15 m Fra ny gyllebeholder/nye minkhaller 15 m Ingen i nærheden Sø >15 m Fra ny gyllebeholder/nye minkhaller 15 m Ingen i nærheden Offentlig vej 15 m Fra nye minkhaller 15 m Naturområde omfattet af 7 i husdyrloven >10 m Ingen i nærheden Fra nye minkhaller Tabel 1. Oversigt over afstande sammenholdt med afstandskrav i husdyrlovgivningen. 10 m 13

14 Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. Husdyrbruget på Strengevej 55A ligger endvidere mere end 300 m fra en beboelsesbygning uden landbrugspligt, der ligger i samlet bebyggelse, eksisterende eller fremtidig byzone- eller sommerhusområde eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til bolig- og erhvervsformål/offentlige formål. Dermed er husdyrbruget ikke omfattet af husdyrlovens 20, der skal sikre at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget er placeret mindre end 300 m fra de nævnte områder. Strengevej 55A Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed. 14

15 Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Strengevej 55A fremgår af tabel 2. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Mink, årstæver Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 25 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum , ,4 Mink, årstæver Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 36 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum ,5 I alt , ,9 Tabel 2. Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 594 af 4. maj 2015). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til årstæver. Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på årstæver. Besætningslisten angiver hvilke dyr, der på udtrækstidspunktet den 27. jan er registreret. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion. Driftsbygninger I nedenstående tabel 3 samt kortene 2 og 3 fremgår oversigt over bygningsmassen til Strengevej 55A. I forbindelse med udvidelsen ønskes etableret 2 stk. 6-rk. lukkede minkhaller på tilsammen m 2, og der ønskes etableret en gyllebeholder på m 3 samt en møddingsplads på 120 m 2. Den nye gyllebeholder overdækkes med teltdug. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 3. Anvendelse Areal / rumfang Driftsbygninger til bl.a. pelseri 550 m 2 Vaskeplads 30 m 2 Eksisterende minkhaller 2 stk. 4-rk 10 stk. 2-rk m 2 Fodersiloer - Driftsbygning 160 m 2 Eksisterende gyllebeholder 280 m 3 Nye minkhaller 2 stk. 6-rk m 2 Ny gyllebeholder, overdækket m 3 Ny møddingsplads 120 m 2 Tabel 3. Bygningsforklaring. Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. 15

16 Driftsbygninger til bl.a. pelseri Vaskeplads Halmlade Fodersiloer Eksisterende minkhaller Eksisterende gyllebeholder 2 stk. nye 6-rk minkhaller Ny møddingsplads Ny gyllebeholder, overdækket Kort 2. Bygningsoversigt. 16

17 Kort 3. Situationsplan. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 4. Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Eksisterende minkhaller Mink Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 25 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 25 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. Nye minkhaller Mink Maks 31 % protein af OE i uge 30-47, min. 36 cm brede gødningsrender, 2 gange ugentlig udmugning og halm ad libitum. Tabel 4. Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte staldafsnit. Efter etablering af de to nye minkhaller vil der være i alt burrum på farmen svarende til 3,35 burrum pr. tæve, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at farmen lever op til de dyrevelfærdsmæssige krav med hensyn til antal burrum pr. årstæve. 17

18 Kommunen finder, at der skal stilles vilkår som sikrer, at ansøger anvender de staldsystemer og teknologier, som der er oplyst om i ansøgningen. På den baggrund stilles vilkår om minimums gødningsrendebredde på henholdsvis 25 cm og 36 cm, og at der maksimalt må være 31 % protein af OE i ugerne Gødningsrenderne skal tømmes 2 gange ugentlig, og der skal tilføres halm ad libitum. Foder Minkfoder er vådfoder, og det opbevares i fodersiloer, der står på en plads med støbt bund. Foderet leveres stort set hver dag, se under afsnittet "transport" for mere detaljeret beskrivelse af foder transporterne. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitlig 31 % OE i ugerne Sidstnævnte har avleren ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/ Sydvestjysk Pelsdyrfoder. Planerne og analyserne for perioden uge i 2013 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. I pelsdyrbranchen arbejdes der på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. Planer og analyser fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder A.m.b.a viser, at det gennemsnitlige proteinindhold af OE i perioden uge var under 31 pct. Dokumentation for proteinindholdet kan ses på Fodermængden varierer gennem året med det højeste forbrug fra august til november. Foderleverancen vil være på maksimal kg/dag, og det opbevares i godkendt fodertank. Der opstår ingen støvgener ved foderopbevaring, da minkfoder er vådfoder. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Kommunen vurderer, at opbevaring og håndtering af foder sker på forsvarlig vis, og at der ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 5. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning Spildevand 902 m m 3 Gyllebeholder på 280 m 3. Gyllebeholder på m 3. Dybstrøelse 132 t Møddingplads med kapacitet på 200 t Tabel 5. Opbevaringskapacitet. Halmen under burene opsamler en del af urinen fra minkene. Halmen opsamles og lagres på møddingsplads. 18

19 Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til mere end 12 måneder, og opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer også til mere end 12 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Der indgår ingen udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. Al husdyrgødning afsættes til forarbejdningsvirksomhed, Komtek A/S. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets årlige energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand 800 m m 3 Tabel 6. Energi- og vandforbrug Stuehus og pelseri opvarmes med el. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra elpatron. Elforbruget på ejendommen er i dag på kwh årligt heraf ca kwh til minkfarmen inkl. pelseri, ca kwh til gyllepumpen, og ca kwh bliver brugt i beboelsen. Udvidelsen vil betyde et øget elforbrug på ca kwh årligt grundet stigningen i antal pelsede skind og håndtering af gylle. Vandforsyning til minkfarmen og stuehus kommer fra almen vandforsyning. Der bruges vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og farm. Vandventilerne er nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Fordeling af vandforbruget ses i tabellen nedenfor. Type (vand) Forbrug før m 3 Forbrug efter m 3 Vandforbrug beboelse Drikkevand for mink Vask af haller Vask af fodersilo Rengøring af maskiner Sum 800 m m 3 Tabel 7. Oversigt over vandforbrug. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknik (BAT). 2 Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 19

20 Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank. Dieselforbruget på årsbasis er på liter. Dieselforbruget stiger ikke væsentligt. Dieselolie opbevares i l olietank placeret i driftsbygningen med pelseri. Kemikalier opbevares i samme bygning. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Olietanke er omfattet af olietankbekendtgørelsen 3 om indretning, etablering og drift af heraf. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner: Dagrenovation. Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Affaldstype EAK-kode Mængde Opbevaring Bortskaffelse Lysstofrør og stk. Skab/container Genbrugsplads Elpærer Spraydåser stk. Batterier stk. Skab/container Genbrugsplads Pap/papir tons Container Genbrugsplads Jern/metal kg Genbrugsplads Plastsække kg Container Genbrugsplads Kanyler stk. Kanylebeholder Apotek Døde dyr tons Fryser/container DAKA Nylonsnor kg Container Genbrugsplads Asbestplader stk. Kont. deponi Træpaller kg Genbrugsplads Malet/lakeret træ kg Genbrugsplads Tabel 8. oversigt over affaldstyper og håndtering af affald. 3 Bekendtgørelse nr af om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 20

21 Selvdøde dyr opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktionen. Der føres lister over dødsfald. Listerne opbevares på kontoret. Der er et begrænset brug af kemikalier på farmen. Tom emballage samt rester afleveres på genbrugsplads. Det er sjældent, der er restprodukter. Det tilstræbes at disponere indkøb af kemikalier således restprodukter undgås. Eventuel spildolie opbevares i tønder og afhentes/leveres til godkendte firmaer. Ved service af rullende materiel tager servicefirmaerne oftest spildolieprodukterne med retur. Husdyrbrug er omfattet af Esbjerg Kommunes regulativ for husholdningsaffald samt regulativ for erhvervsaffald. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at husdyrbrugets affald skal bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer, ligesom der stilles vilkår til opbevarings og håndtering af olie- og kemikalier. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres en gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Som udgangspunkt bruges der på farme uden sygdomme, som denne, hovedsaligt rent vand til rengøring. Minkhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foregår efter behov og ikke nødvendigvis årligt. Som desinfektionsmidler bruges Staldren samt hydratkalk. Vand fra vask af fodersilo, foderrekvisitter og hvalpenet mv. opsamles, og det ledes til gyllebeholder. Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Af vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen fremgår det, at såfremt mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m 2, vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag. På baggrund af oplyst vandmængde til rengøring af haller og hallernes størrelse, vurderes mængden af vaskevand ikke at overstige 20 l/m 2. Spildevand fra den nye møddingsplads ledes til den nye gyllebeholder. Tagvandet fra de eksisterende minkhaller ledes til faskine. Der er ikke tagrender på de to nye minkhaller, og tagvandet ledes dermed ud på jorden til nedsivning. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis, og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Der stilles vilkår til udarbejdelse af afløbsplan når byggeriet er afsluttet. 21

22 Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr, der er på ejendommen, og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener fra fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse såvel som på kulturmiljøet. Påvirkning af den omgivende natur og vandmiljøet behandles nedenfor i afsnittet om husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne - naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. I nærværende miljøgodkendelse afsættes al husdyrgødning til tredjepart, hvorfor der ikke forekommer lugtgener som følge af udbringning af husdyrgødning. Gødningsrenderne tømmes to gange ugentlig, og den planlagte nye gyllebeholder ligger 155 m fra nærmeste nabo, som er Strengevej 61 A og B. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 20 stk. 3 skal beholdere til flydende husdyrgødning fra svin eller kødædende pelsdyr overdækkes, hvis beholderen er beliggende mindre end 300 m fra nabobeboelse. Der stilles vilkår til, at overdækningen skal lukkes efter omrøring og udbringning samt at evt. skader skal repareres. Afstanden fra de planlagte nye minkhaller til Strengevej 61 A og B er 180 m. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrbruget skal overholde bestemte lugtgeneafstande. Geneafstanden beskriver den afstand, der som minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Beboelsesejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. Geneafstanden beregnes i det digitale ansøgningsskema, og resultaterne fremgår af tabel 9. I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Strengevej 55A, er geneafstanden ikke korrigeret. 22

23 Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone Lustrup Samlet bebyggelse Ingen i umiddelbar nærhed Enkelt bolig Strengevej 61 A og B Tabel 9. Lugt I forbindelse med udvidelsen på Strengevej 55A skal geneafstanden overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Strengevej 61 A og B. Nærmeste byzone er Lustrup. Der er ingen samlet bebyggelse i umiddelbar nærhed af Strengevej 55A. Idet den aktuelle afstand til såvel nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone er større end lugtgeneafstanden jf. tabel 9 er minimums afstanden til omkringboende i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer. Lugtgenekriteriet for nabo, samlet bebyggelse og byzone er således overholdt i forbindelse med den planlagte udvidelse på Strengevej 55A. Det bemærkes, at den aktuelle afstand beregnes fra lugtcentrum, som i denne konkrete sag er i centrum af det rektangel, som minkhallerne sammen danner. Derfor er afstanden i tabel 9 anderledes end afstandene nævnt i afsnittet Husdyrbrugets beliggenhed. Da minkfarmen på Strengevej 55A overholder husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau mht. lugt, vurderes farmen ikke at give anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Der stilles dog vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport Støjkilderne er den almindelige transport og maskiner på minkfarmen samt i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Tømning af gyllerender og dermed pumpning af gylle sker fortrinsvis om formiddagen. Pumpningen vurderes ikke at medføre støjgener for omkringboende. Al ventilation er naturlig ventilation, hvorfor der ikke er støj fra mekaniske ventilatorer. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 10 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Foder Fyrings- og dieselolie

24 Ahentning af skind Afhentning af døde mink Diverse sækkevarer/halm 8 10 Husdyrgødning Dagrenovation Kommunal ordning Kommunal ordning I alt Tabel 10. Oversigt over transporter til og fra Strengevej 55A. En transport svarer til en til- og frakørsel. Fodertransporter: Periode Produktion, Antal uger Eksempel på I alt antal dage ugedage 01/03 18/ Man, ons, fre, lør /04 09/ Alle ekskl. søn /05 07/ Alle /11 05/ Alle ekskl. søn /12 ultimo feb Man, ons, fre 36 Total 288 Tabel 11. Oversigt over fodertransporter. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 333 til ca. 347 dvs. en stigning på 14 transporter (4 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Stort set alle ovennævnte transporter sker med bil/lastbil, og der er derfor ikke opgivet kort med transportruter. Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret til pelsningsperioden i november december og ultimo marts. Planlæggelse af transport af kroppe og fedt sker i samarbejde med virksomheden. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyrehold, da halmforbruget er ca kg/tæve. I dag bruges der ca. 18 ton halm. Efter udvidelse vil dette stige til ca. 33 ton halm. Husdyrgødningen afhentes indenfor et kortere tidsrum en gang årligt af forarbejdningsselskabet. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. De primære årsager til støv på en minkfarm er halmrester og de hår, der udvikles under minkens pelsskifte, som vil øges i takt med en udvidelse af dyreholdet. 24

25 Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at rensning under burene sker en gang pr måned. Desuden strøs der regelmæssigt med hydratkalk. En gang om ugen oprenses der under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden fra 1. maj til 1. november fjernes halmen under burene bl.a. for at undgå udklækning af fluer. Den resterende del af året fjernes halmen hver anden måned. Rotter bekæmpes ved en aftale med kommunen. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Vilkåret understøttes med konkrete flueforebyggende og bekæmpende tiltag, så faste procedurer følges konsekvent og ikke efter et dokumenteret behov, som retningslinjerne visse steder foreskriver. Esbjerg Kommune vurderer med baggrund i ovennævnte flueforebyggende/- bekæmpende tiltag samt de stillede vilkår, at minkfarmen kan drives uden at give anledning til væsentlige fluegener for omgivelserne. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Mink tåler normalt ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade. Gyllebeholderne på Strengevej 55A er beliggende i en afstand af ca. 300 m fra Haulund Bæk. I husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 er der fastsat en række krav til sikring af gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 meter fra et vandløb eller en sø(>100 m 2 ) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsy- 4 Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 25

26 stem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Beholdere der samtidig er beliggende i et risikoområde skal desuden have etableret en beholderbarriere, evt. i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen defineres et risikoområde som et område, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløbet. Da gyllebeholderne på Strengevej 55A er beliggende mere end 100 m fra vandløb og søer >100 m 2, og da terrænet ikke hælder mere end 6 grader, er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke fastsat særlige krav til sikring af gyllebeholdere. På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip, og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. december 2014) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Der ønskes etableret 2 stk. nye 6-rk minkhaller på til sammen m 2. De er 83 m lange, 14,5 m brede og 4 m høje (kip). Der er tale om lukkede haller med hvid side- og gavlbeklædning. Der ud over etableres en møddingsplads på 120 m 2, og der etableres en gyllebeholder på m 3. På grund af gyllebeholderen anvendes til minkgylle, og den er beliggende inden for en afstand af 300 m til nabobeboelse, så skal den overdækkes. Overdækningen sker med teltdug, og gyllebeholderen bliver med teltoverdækning ca. 7-8 m høj. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsanalyse/vurdering. Af landskabsanalysen fremgår følgende: Landskabsanalyse, Strengevej 55A 26

27 Projekt 2 stk. 6-rk. minkhaller på tilsammen m² 83 x 14,5 x 4 Møddingsplads på 120 m 2, gyllebeholder på m³. Højde 8 meter. Kort 4. Oversigt over bygningsmassen på Strengevej 55A. Bindinger Ejendommen er ikke landbrugsnoteret. Det nærliggende skovareal afkaster en skovbyggelinje ind over minkfarmen. Idet ejendommen ikke er landbrugsnoteret falder den ikke ind under undtagelsesbestemmelserne i NBL 17, hvorfor udvidelsen skal have en dispensation. Topografi Det ansøgte er beliggende på den Nordvestlige del af Toftlund Bakkeø i kote 12,5 på en flade. Mod syd og vest falder terrænet ned til Haulund Bæk til kote 8 over ca. 300 meter. Bevoksning/skalaforhold Ejendommen er omkranset af bevoksning på alle sider. Udvidelsen sker hovedsaligt indenfor det bevoksede areal. Dog etableres gyllebeholderen i kanten af bevoksningen ud mod åben mark. Det omkringliggende landskab er et småskala landskab med mange nordsyd orienterede læhegn. Landskabet er generelt rigeligt bevokset. Det vurderes, at udvidelsen ikke påvirker ud over det bevoksede areal foruden gyllebeholderen, der ligger i kanten af denne. Idet landskabet er rigeligt bevokset, vurderes det, at gyllebeholderens påvirkning af det stedlige landskab er meget begrænset. 27

28 Bebyggelse Bebyggelsen i området er orienteret langs vejene i området. Foruden minkfarmen er der et større gårdanlæg umiddelbart øst herfor. Udvidelsen af minkfarmen ændrer ikke væsentligt ved bygningsstrukturen i området grundet den rigelige beplantning og den sparsomme forekomst af bebyggelse. Infrastruktur/tekniske anlæg Minkfarmen er beliggende op af Strengevej, der forløber vest og syd for ejendommen. Mod nordøst forløber Blokvej, som ender blindt. De er ikke indsigt til udvidelsen fra de stedlige veje. Kulturforhold Der er ikke nogle væsentlige kulturforhold i umiddelbar nærhed af det ansøgte. Nærmeste fredede område er et hedeareal meter mod øst. Sårbarhed Området er generelt robust overfor landbrugsbyggeri og tekniske anlæg grundet den store forekomst af bevoksning. Konklusion Det vurderes at det ansøgte ikke devaluerer de landskabelige værdier idet det ansøgte omkranses af beplantning i tilstrækkelig grad til at skjule farmen. Eneste blottede del af farmen er gyllebeholderen. Denne skjules dog af beplantning længere ude i landskabet. Krav til det ansøgte Den omkransende beplantning skal bevares og om nødvendigt erstattes. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug 5 er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, udledning af fosfor til overfladevand, samt udledning af nitrat til overfladevand såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af, om husdyrbruget medfører væsentlige virkninger på miljøet. I særlige tilfælde kan der stilles vilkår, der rækker udover det fastsatte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 6, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. 5 Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 28

29 Ammoniakpåvirkning af naturområder Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrug. Det generelle reduktionskrav gælder for udvidelsen samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Niveauet for reduktionskrav fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Da der er søgt om udvidelse i 2014, gælder der et krav om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Reduktionen er opnået ved gødningsrendebredde på 36 cm i nye haller, maks. 31 % protein af OE i ugerne 30-47, 2 gange ugentlig udmugning samt halm ad libitum. Der ud over overdækkes den nye gyllebeholder. Tiltagene fastholdes ved vilkår. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 703 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. Naturvurdering for Strengevej 55A På ejendommen Strengevej 55A sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om overdrev, heder, moser, ferske eng og søer. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af naturlokaliteter beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,2 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Omkring Strengevej 55A er baggrundsbelastningen på gennemsnitlig 17,5 kg N/ha/år. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som altovervejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til, at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000-kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. 29

30 I den konkrete sag vurderes det ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 1,2 og 3 natur Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet jf. kort 5. Kort 5. Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 12 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. En nærmere forklaring på beskyttelsesniveauet for kategori 1, 2 og 3 natur kan findes i bilag 3 til denne godkendelse. Naturpunkt (nr. og naturtype) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastnin g (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Natur-kategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** 1. Overdrev 0,40 1, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 2. Sø 0,02 0, Mose 0,06 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg 30

31 N/ha/år. Konkret vurdering. 4. Sø 0,15 0, Overdrev 0,05 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 6. Fersk eng 0,12 0, Fersk eng 0,05 0, Sø 0,02 0, Mose 0,06 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. 10. Hede 0,26 0, Kan sikres mod merbelastning over 1,0 kg N/ha/år. Konkret vurdering. Tabel 12. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Det fremgår af tabel 12, at der sker afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 1, 3, 5, 9 og 10, der vurderes at være kategori 3-natur. Det fremgår ligeledes af tabel 12 at husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Kort 6:Deposition af ammoniak på potentiel ammoniakfølsom skov; beregning af merbelastning. 31

32 Der ligger flere områder omkring anlægget, der er registreret som potentiel ammoniakfølsom skov, og dermed mulig kategori 3-natur. Kun området syd for ejendommen modtager en merdeposition på over 1,0 kg N/ha/år. Skoven er her ca. 10 år og opvokset på arealer, der tidligere har været drevet som landbrugsjord. Skoven vurderes derfor ikke at være ammoniakfølsom. I området mod syd, ligger et ældre egekrat, som kan være ammoniakfølsom. Merdepositionen af ammoniak fra anlægget til egekrattet er beregnet til 0,2 kg N/ha/år, og beskyttelsesniveauet er derfor overholdt til dette område. Kategori 3-naturlokaliteter, som omfatter hede, mose, overdrev og ammoniakfølsomme skove, kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). Der er ingen kategori 1 og 2 natur i nærheden af anlægget. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelte lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer og ferske enge omkring anlægget. Der er registreret adskillige søer indenfor m fra anlægget jf. kort 5. For små søer i agerlandet gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. For de omkringliggende 4 ferske enge gælder, at der ikke er registreret særligt ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturlokaliteter, som ikke er omfattet af kategori 1-3 ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV-arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV-arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der kendskab til bilag IV-arter indenfor meter fra anlægget. Det drejer sig om løgfrø. Da der, som det fremgår af ovenstående, ikke forventes at ske væsentlig påvirkning af de lokaliteter arterne bruger som yngleeller rastesteder, vurderes det, at beskyttelseshensynet til arten ikke er tilsidesat. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur De beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter er lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. 32

33 På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1,7 km fra anlægget. Det drejer sig om habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb. Området modtager en ikke målbar totaldeposition fra ejendommen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt, eller når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. En konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området. Der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ud fra et videnskabeligt synspunkt, ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholder husdyrbruget beskyttelsesniveauet i bilag 3, vil det jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) som hovedregel medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder er uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af de vedtagne Vand- og Natura planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. 33

34 I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlægget. Nitrat og fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer samt nitrat til grundvand Der indgår ikke udbringningsarealer i miljøgodkendelsen. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til, hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 4. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, snæbel, marsvin, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaikguldsmed (ca. 9,5 km nordvest for anlægget), grøn kølleguldsmed (ca. 11 km nord for anlægget), strandtudse (ca. 14,7 km nordvest for anlægget), løgfrø (ca. 400 meter nordvest for anlægget), stor vandsalamander (ca. 18,8 km nord for anlægget) og birkemus (ca. 1,3 km nordvest for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder omkring ejendommens anlæg. 34

35 Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder ved Haulund Bæk. Arterne snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. På baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning har Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse fra september 2013 (NMK ) justeret emissionsgrænseværdierne. 35

36 Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger følgende emissionsgrænseværdier for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil ske med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget fastsættes herefter som summen af emissionsgrænseværdien for de nye haller og de eksisterende haller. Emissionsgrænseværdi for ammoniak I de eksisterende minkhaller er der 25 cm brede gødningsrender, og de nye minkhaller etableres med 36 cm brede gødningsrender. Fælles for alle minkhaller er, at der tømmes gødningsrender to gange ugentlig, i ugerne har foderet et proteinindhold på maks. 31 % af OE og der er adgang til halm ad libitum. Den nye gyllebeholder er overdækket. Den samlede emissionsgrænseværdi for ammoniakemission fra anlægget kan beregnes til kg NH3-N, se nedenstående tabel 13. Antal tæver Emissionsgrænseværdi Samlet emissionsgrænseværdi for anlægget kg NH 3/år/tæve kg NH 3-N/år (eks. haller, 25 cm rendebredde) 1,24* (nye haller, 36 cm rendebredde) 1, I alt Tabel 13. Oversigt over ammoniak emission fra anlægget. * Baseret på beregninger i ansøgningssystemet med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07, hvor der er anvendt følgende kombination af virkemidler: gødningsrende på 25 cm, 2 gange ugentlig tømning, proteinindhold 31 % af OE uge og halm ad libitum. I ansøgningen på Strengevej 55A er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end emissionsgrænseværdien har minkfarmen truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at gødningsrenderne skal tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Der ud over stilles der vilkår til en rendebredde på minimum 25 cm i eksisterende haller og 36 cm i de nye haller. Der skal tilføres halm ad libitum, og der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Desuden stilles der vilkår til overdækning af den nye gyllebeholder. 36

37 Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknik Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Strengevej 55A foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Det fremgår af Miljøstyrelsens BAT standardvilkår, at kommunen ved vurderingen af ovennævnte punkter kan anvende BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Der findes ingen beskrivelse for mink, men Miljøstyrelsen finder, at elementerne i BREF-dokumentet også kan anvendes for minkbrug. Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, at der forefindes beredskabsplaner der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser samt at registrere forbruget af næringsstoffer. Desuden er der beskrevet en række elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning herunder krav om gødningsplanlægning og regnskaber samt retningsgivende normer for husdyrholdets næringsstof behov. Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i "Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme" med tilhørende "Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004" samt i "Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr". De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Ansøgers tiltag: Udover ovenstående lovgivning følges Kopenhagen Furs branchekode for god farmpraksis. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den ansøgte farm etableres der i nye haller gyllerender med en rendebredde på 36 cm. Der gives halm ad libitum. Proteinindholdet forventes holdt på maks. 31 % OE i gennemsnit i ugerne Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/ Sydvestjysk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Halmen under burene afsættes sammen med den øvrige gødning. Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning bl.a. logbøger over dødsfald, gødningsregnskab, kontrol af flydelag etc. 37

38 Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. Ansøgers tiltag: Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med elpatron i frostperioder. Minkhallerne er med naturlig ventilation. Der bruges således ikke energi til ventilation i minkhallerne. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og opbevares i gyllebeholder eller på møddingspladsen. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foretages efter behov og ikke nødvendigvis årligt. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning Al husdyrgødning afsættes til forarbejdningsanlæg. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknik Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. 38

39 Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gødningsrender, gylletanke og møddingpladse vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet bemærkninger fra naboen på Strengevej 61A, 6760 Ribe. Kommentarerne fra naboen på Strengevej 61A drejer sig om placeringen af minkfarmen og den relativ korte afstand til minkbruget med de deraf følgende lugt- og fluegener. Naboen bemærker, at minkfarmen i de seneste år alene har været brugt til fravænnede hvalpe (sommerfarm), og en udvidelse på næsten en fordobling af antal tæver vil skabe massive lugt- og fluegener. Lugtgener Nærmeste nabobeboelse er Strengevej 61B, som ligger 155 m fra den nye gyllebeholder og 180 m fra de nye minkhaller (nærmeste punkt). Strengevej 61A ligger ca. 10 m længere væk sammenlignet med Strengevej 61B. Lugt fra minkfarmen er vurderet på baggrund af de landsdækkende regler, som trådte i kraft februar Ifølge beregninger skal minkfarmen målt fra lugtcentrum placeres minimum 86,6 fra nærmeste enkeltbolig i landzone. Korteste afstand fra minkfarmen (målt fra lugtcentrum) til en nabobeboelse (Strengevej 61B) er 233 m. Minkfarmen overholder både det beregnede beskyttelsesniveau for lugt og pelsdyrbekendtgørelsens faste afstandskrav på 100 m. Jf. generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal den nye gyllebeholder overdækkes med fast overdækning fordi den ligger mindre end 300 m fra nabobeboelse, og der ud over skal den faste gødning på møddingspladsen overdækkes straks efter udlægning. Forvaltningen har i udkastet til miljøgodkendelse stillet vilkår til, at husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne, og husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Der ud over skal den nye gyllebeholder som nævnt have fast overdækning, der efter endt omrøring og udkørsel skal lukkes igen umiddelbart efter udbringning. Evt. skader på den faste overdækning skal repareres, så overdækningen er helt tæt. Forvaltningen vurderer, at husdyrbruget med den ansøgte placering af nye minkhaller og gødningsopbevaringsanlæg samt med de stillede vilkår kan drives inden for de rammer lovgivningen og praksis stiller for beskyttelse af naboer mod 39

40 lugtgener. Minkfarmen vurderes derfor ikke at medføre væsentlige lugtgener for de omkringboende. Fluegener I ansøgningsmaterialet oplyses, at der udover to gange ugentlig udmugning i gødningsrender på minkfarmen vil blive renset og opsamlet halm og gødningsrester samt foderspild under burene i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen. En gang om ugen renses der under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden fra 1. maj til 1. november fjernes halmen under burene bl.a. for at undgå udklækning af fluer. Derudover udspredes der regelmæssigt hydratkalk under burene. I udkastet til miljøgodkendelse har Esbjerg Kommune med vilkår præciseret de vejledende retningslinjer fra Institut for Agroøkologi med konkrete flueforebyggende og fluebekæmpende tiltag, der skal dokumenteres i logbog. Det betyder, at faste procedurer for fluebekæmpelse skal følges konsekvent og ikke som det angives visse steder i retningslinjerne efter et dokumenteret behov. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at flere af vilkårene til forebyggelse af lugtgener ligeledes vil have effekt på forekomsten af fluer. Forvaltningen vurderer således, at husdyrbruget med de stillede vilkår, kan drives inden for de rammer, som lovgivningen og praksis stiller for beskyttelse af naboer mod fluegener. På grund af bemærkningerne fra naboen har udkastet til miljøgodkendelsen været forelagt Plan og Miljøudvalget på udvalgsmøde den 16. juni Udvalget fandt ikke grund til at ændre forvaltningens vurdering eller tilføje yderligere vilkår. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 40

41 Bilag 1 Logbog for udmugningshyppighed Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer 41

42 42

43 Bilag 2 Logbog for fluebekæmpelse Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Initialer Hele farmen Handling

44 Bilag 3 Beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition på naturområder i følge bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Den særlige kvælstoffølsomme natur er inddelt i 3 kategorier med hvert deres beskyttelses niveau i forhold til påvirkning fra kvælstofdeposition fra anlægget. Beskyttelsesniveau for kategori 1-natur: Max. totaldeposition afhængig af antal af øvrige husdyrbrug i nærheden. 0,7 kg N/ha/år, hvis der ikke er påvirkning fra andre husdyrbrug. 0,4 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra yderligere 1 husdyrbrug. 0,2 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra 2 eller mere husdyrbrug. En nærmere definition af hvornår et naturområde bliver påvirket fra andre husdyrbrug kan findes i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kategori 1-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, der indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Naturaplanlægningen Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, 2190 Fugtige klitlavninger, 2250 Kystklitter med enebær, 2310 Indlandsklitter med lyng og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 7110 Aktive højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7330 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er kortlagte som ammoniakfølsomme. Beskyttelsesniveau for kategori 2-natur: Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Kategori 2-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturområder, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. 44

45 Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet. Beskyttelsesniveau for kategori 3-natur: Kommunen kan efter en konkret vurdering fastsætte vilkår om max. merdeposition. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1 kg N/ha/år. Kategori 3-natur er de ammoniakfølsomme naturtyper der ikke er omfattet af kategori 1- eller kategori 2-natur, dvs. heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse. Derudover skal der ske en konkret vurdering af ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. definition af skov i lov om skove. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel»skovjordbund«, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel»skovjordbund«(dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af 25 i lov om skove, og arterne har væsentlig, definerende betydning for skovens naturværdi. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N- merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier: 1) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale naturinteresser alene stiller krav til en maksimal N- 45

46 merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder. Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3, redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier. 46

47 Bilag 4 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 47

48 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk