Miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Videkærvej 19 A, 6740 Bramming Maj 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Videkærvej 19 A, 6740 Bramming Maj 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 8 Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Videkærvej 19 A, 6740 Bramming i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 13. april 2013 til den 6. maj Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkbruget på Videkærvej 19 A kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra årstæver til årstæver. Dette svarer til en udvidelse fra 97,1 dyreenheder til 141,2 dyreenheder. Etablering af 9 stk. 2-rækkede minkhaller på tilsammen m 2. Godkendelsen meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Videkærvej 19 A, 6740 Bramming, matrikel nr. 15f, St. Darum By, Darum. Ejendomsnummeret er , og ejendommen ejes af I/S Lars og Johannes Sørensen, Videkærvej 9, 6740 Bramming. Husdyrbruget drives af Lars og Johannes Sørensen A/S, Videkærvej 9, 6740 Bramming, og bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Under samme CVR-nummer indgår ejendommene Videkærvej 9 og Videkærvej 14. Ejendommene vurderes ikke at være teknisk eller forureningsmæssigt forbundet, og skal derfor ikke godkendes samlet. Forudsætninger og vilkår Esbjerg Kommune har i november 2008 meddelt tilladelse til udvidelse af minkproduktionen på Videkærvej 19 A, 6740 Bramming. Denne tilladelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet til fornyet behandling, hvorefter der i juni 2012 blev givet en fornyet tilladelse af det oprindelige projekt. Efterfølgende er der indsendt anmeldelse om tilladelse til opførelse af 9 velfærdshaller. Esbjerg Kommune har i juli 2012 truffet afgørelse om, at anlægget til husning af mink kan etableres som anmeldt. Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr (version 3). Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. 5

6 Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr DE Mink, årstæver, 36 cm brede gødningsrender, halm ad libitum, daglig udmugning og 31 % protein i foderet ,2 (uge 30-47) I alt 141,2 2. Fordelingen mellem tæver og hvalpe må varierer inden for det maksimalt tilladte dyrehold på 141,2 DE, jf beskrivelse Besætningens størrelse, side Indretning og drift 3. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 4. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 6. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå med gyllevogne, som har påmonteret pumpe og returløb eller på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 6

7 Affald 9. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 10. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 11. Gyllebeholder nr. 13, jf. figur 2 skal have fast overdækning. (Efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 12. Der skal være daglig udmugning i alle gødningsrender. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbog. Logbogen skal gemmes i min. 5 år og kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 13. I alle minkhaller skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm. 14. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. Spildevand 15. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således, at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 16. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Transport 17. Transport til og fra husdyrbruget med husdyrgødning skal fortrinsvis foregå i dagtimerne og på hverdage. Transporter med husdyrgødning gennem St. Darum må ikke ske i tidsrummet fra kl til 7.00 samt på søn- og helligdage. Støj 18. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: 7

8 Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 19. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 20. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 21. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. 22. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Landskabelige værdier 23. Der skal etableres afskærmende beplantning omkring minkfarmen, som det fremgår af ansøgningen (se kort 7). Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 8

9 24. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 4 og arealtabellen i ansøgningen. 25. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 0,1 % efterafgrøder, ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset det generelle krav til efterafgrøder opfyldes ved hjælp af andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. Disse efterafgrøder skal fremgå af gødningsregnskabet og skal følge de samme regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår f.eks. artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning 26. Indenfor planperioden må bedriftens udbringningsarealer maksimalt tilføres 1,7 dyreenheder pr. ha i kvæggylle. Der skal foreligge skriftlig aftale om produktionsmæssig sammenhæng med kvægbrug og egen minkgylle afhændes til biogasselskab. Alternativt kan der udbringes 1,4 DE/ha i minkgylle, og der må ikke modtages kvæggylle. 27. Hvis randzoneloven forkastes, så må de 6,26 ha randzoneareal indgå i udbringningsarealet med samme dyretryk og med samme tildeling af N og P i husdyrgødning pr. ha som de øvrige udbringningsarealer. 28. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder 170 kg total-n/ha og 57,8 kg total-p/ha og at den udbragte mængde husdyrgødning. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 29. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Ammoniakfordampning 30. Udbringning af flydende husdyrgødning på markerne og skal ske ved nedfældning eller udlægges med slanger og forsuring. Husdyrgødning i form af dybstrøelse eller lignende må kun udbringes på mark og 126-0, såfremt det kan nedfældes inden 6 timer. 9

10 Generelle vilkår Egenkontrol 31. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Ophør 32. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 33. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 34. Godkendelsen bortfalder såfremt udnyttelse af miljøgodkendelsens etape 1 (5 haller i område 11 jf. figur 2) ikke er påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med påbegyndt udnyttelse menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 35. Anden etape af byggeriet (4 haller i område 12 jf. figur 2) skal være påbegyndt senest 3 år fra miljøgodkendelsen er meddelt. Med påbegyndt udnyttelse menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 36. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 37. Udvidelse til 141,2 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor fem år fra at miljøgodkendelsen er meddelt. Er der efter fem år foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 38. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i

11 Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 2. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 13. maj 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids op- 11

12 hør den 10. juni 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 12

13 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Videkærvej 19 A, 6740 Bramming. Her foretages en beskrivelse og vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Lars og Johannes Sørensen ønsker at udvide minkfarmen på Videkærvej 19 A fra 97,1 DE til 141,2 DE. Til husning af minkene ønskes der opført 5 stk. 2-rk. åbne minkhaller på hver 353 m 2 og 4 stk. 2-rk. åbne minkhaller på hver 466 m 2. Der foretages ingen ændringer af de eksisterende bygninger. Der søges om etapevis udvidelse. Etape 1 omfatter de 5 korte minkhaller, som forventes opført i 2013, og det forventes, at der indsættes dyr umiddelbart efter at hallerne er færdige. Etape 2 omfatter de 4 lange haller, som forventes opført i 2014/15. Da udvidelsen i antallet af tæver normalt kun foretages én gang årligt forventes udvidelsen af dyreholdet at foregå over min. 3 år, hvorved udvidelsen af dyreholdet kan foretages med bedst muligt avlsmateriale. Den endelige udvidelse af husdyrholdet vil være færdig senest 5 år efter miljøgodkendelsen er meddelt. Der stilles vilkår til etapevis udvidelse. Vilkårene til udvidelse af husdyrholdet stilles således, at der kan foretages etapevis udvidelse. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 15. november 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Videkærvej 19 A, 6740 Bramming. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 3) er indsendt den 27. februar Den miljøtekniske 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 13

14 beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Lars og Johannes Sørensen A/S, Videkærvej 9, 6740 Bramming med CVR-nr.: driver ud over Videkærvej 19 A følgende to minkfarme med tilhørende CHR-numre: - Videkærvej 9, 6740 Bramming (CHR-nr.: 43200) - Videkærvej 14, 6740 Bramming (CHR-nr.: 95201) På baggrund af afstanden på henholdsvis 600 m og m til de to øvrige minkfarme vurderes det, at husdyrbruget på Videkærvej 19 A ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med de to øvrige minkfarme, hvorfor det vurderes at Videkærvej 19 A skal have sin egen selvstændige miljøgodkendelse. Esbjerg Kommune har i november 2008 meddelt tilladelse til udvidelse af minkproduktionen på Videkærvej 19 A, 6740 Bramming. Denne tilladelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet til fornyet behandling, hvorefter der i juni 2012 blev givet en fornyet tilladelse af det oprindelige projekt. Efterfølgende er der indsendt anmeldelse om tilladelse til opførelse af 9 velfærdshaller. Esbjerg Kommune har i juli 2012 truffet afgørelse om, at anlægget til husning af mink kan etableres som anmeldt. Nærværende miljøgodkendelse meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde ved Lambertsdam, Dalshøj og Lille Darum i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen af husdyrbruget fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (St. Darum). Husdyrbruget ligger ca. 260 m meter fra nærmeste nabobeboelse mod sydøst (Videkærvej 21 uden landbrugspligt), ca. 275 m fra nabobeboelse mod syd (Videkærvej 15) og ca. 210 m fra nabobeboelse mod vest (Videkærvej 13). Eksisterende og nye minkhaller opfylder gældende afstandskrav i henhold til følgende: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. 14

15 Videkærvej 19 A Byzone St. Darum Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Videkærvej 19 A fremgår af tabel 1. Dyreart Dyrehold pr Antal DE Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Årstæver, mink 36 cm brede gødningsrender, halm ad libitum, daglig udmugning og 31 % protein , , ,2 i foderet (uge 30-47) I alt 58,8 97,1 141,2 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 764 af ). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen er angivet som tilladt antal mink i miljøtilladelsen fra juni

16 Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på tæver. Besætningslisten angiver hvilke dyr, der er på udtrækstidspunktet d I forbindelse med udsætning af hvalpe i juli forventes det, at der flyttes ca moderdyr til Videkærvej 9. En gammel tæve (moderdyr) har i perioden fra juli til pelsning samme foderforbrug som en hvalp. I vurderingen i antallet af tilladte dyr omregnes moderdyrene derved som hvalpe, hvilket svarer til at én årstæve svarer til 8,98 moderdyr. Ved flytning af moderdyr svarer det til at der årligt flyttes 8,8 DE eller svarende til 300 årstæver (m. hvalpe). De 300 årstæver er ud over det angivet antal årstæver i tabel 1. Det betyder, at der i en periode er årstæver svarende til 150,0 DE. Heraf flyttes 8,8 DE (2.700 moderdyr), hvorefter der er moderdyr på Videkærvej 19 A, hvorved der i juli når dyreholdets størrelse opgøres er et dyrehold svarende til årstæver og 141,2 DE registreret på Videkærvej 19 A. Der stilles vilkår til maksimalt dyrehold og variation. Driftsbygningerne Ejendommen har i 2011 et bebygget areal på ca m², inkl. en gyllebeholder på ca. 450 m², hvori der er opbevaring til m³ flydende husdyrgødning. I sommeren 2012 er der anmeldt 9 stk. 2-rækkede minkhaller på hver ca. 353 m 2, hvorved der i alt er tilbygget ca m 2, og farmen har herefter et samlet bebygget areal på ca m 2. Ud over minkhallerne er der i 2012 anmeldt maskinhal på m 2 jf. kort 2, nr. 14. I forbindelse med udvidelse af antallet af tæver opføres 5 stk. 2-rækkede åbne haller på hver ca. 353 m 2 jf. kort 2, nr. 11 og 4 stk. 2-rækkede åbne haller jf. kort 2, nr. 12 på hver ca. 466 m 2. Det samlede bebyggede areal efter udvidelsen bliver ca m 2. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 4-rækket minkhal 8,5*87 = 740 m² 2 4-rækket minkhal 9,5*87 = 827 m² 3 6-rækket minkhal 11*53 = 583 m² 4 6-rækket minkhal 9*29,5 = 266 m² 5 2-rækket minkhal 4*57 = 228 m² 6 2-rækket minkhal 4*72 = 288 m² 7 6-rækket minkhal 9*29,5 = 266 m² 8 6-rækket minkhal 10*108 = 1080 m² 9 6-rækket minkhal 10*102 = 1020 m² 10 9 stk. 2-rækket minkhaller 4,2*84 =353 m 2 i alt m 2 11 Ny 5 stk. 2-rækket minkhaller 4,2*84 =353 m 2 i alt m 2 12 Ny 4 stk. 2-rækket minkhaller 4,2*111 = 466 m2 i alt m 2 16

17 13 Gyllebeholder 1800 m³ 14 Maskinhal 1000 m 2 Tabel 2: Bygningsforklaring. Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. Kort 2: Situationsplan. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført, hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer jf. tabel 3. 17

18 Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt 1-10 Mink Gødningsrender 36 cm, 2 x ugentlig tømning, halm ad lib. og maks. 31% protein. Gødningsrender 36 cm, daglig tømning, halm ad lib. og maks. 31 % protein Gødningsrender 36 cm, Mink daglig tømning, halm ad lib. og maks. 31 % protein. Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte staldafsnit. For enden af minkhallerne ved afsnit 10-12, samt mod nord for hal 1-3 etableres befæstede interne køreveje. De ny minkhaller opføres i lignende materialer, som de eksisterende haller, hvilket vil sige at gavlene bliver i lyse stålplader og taget bliver med lys grå eternit. Ved minkhallerne er desuden én fodersilo, i sammen farve som gavlene på minkhallerne, og siloen er ca. 4 m høj. Som følge af besætningsudvidelsen kommer sandsynligvis yderligere én fodersilo op ved siden af den eksisterende fodersilo. På gyllebeholderen er der teltoverdækning. Teltoverdækningen er ca. 2-3 m høj og består af en grå teltdug. Omkring minkfarmen etableres den lovpligtige beplantning jf. pelsdyrbekendtgørelsen, således at der mod øst etableres 3 rk. læhegn indenfor jorddiget og mod syd etableres op til 25 m beplantning til afskærmning af farmen. 18

19 Kort 3: Situationsplan med beplantning og pumpeledninger. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår til gødningsrendebredde, udmugningshyppighed, adgang til halm og proteinindhold i foderet. Foder Minkene på farmen fodres kun med minkfoder, der bliver leveret som færdigt foder fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder. Der sker en daglig levering (i vinterperioden hver anden dag) af foder i fodersilo, der kan opbevare 5 tons. Der kommer formodentlig pga. af besætningsudvidelsen yderligere én fodersilo op identisk med den eksisterende fodersilo. Fodersiloen står på befæstet plads på 15 m 2 med afløb til opsamlingsbeholder, der kan rumme 5 m 3. Selve udfodringen sker med fodringsvogn fra Videkærvej 9. Dokumentation for foderets indhold af energi og protein findes på hjemmesiden Kommunen vurderer, at foderopbevaringen ikke medfører en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Der stilles dog vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. 19

20 Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning inkl. vand m 3 Gyllebeholder på m 3. Lejet opbevaring, Solbjergvej 54, Tjæreborg på 750 m 3. Dybstrøelse Tabel 4: Opbevaringskapacitet. 84 t Lejet møddingplads, Ulkjærvej 67, Gredstedbro med kapacitet på 176 t. Mængden af flydende husdyrgødning er på m 3, hvortil der kommer ca. 20 m 3 fra det befæstede areal ved fodersilo. Herved er der kapacitet til opbevaring af flydende husdyrgødning svarende til 10,2 mdr. Efter udrensning af halm under burene opbevares halmen/gødningen på møddingsplads med en kapacitet til opbevaring svarende til 25 mdr. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 10,2 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til mere end 12 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Kommunen gør opmærksom på, at der ved opbevaring af husdyrgødning på anden ejendom skal foreligge skriftlig femårig aftale. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 59,8 ha ejet areal og 16,7 ha forpagtet areal i alt 76,5 ha. De forpagtede arealer tilhører Vesterbyvej 21, 6771 Gredstedbro og Videkærvej 13, 6740 Bramming. Udover over de 16,7 ha forpagtede marker forpagter Videkærvej 19 A årligt 39,7 ha fra Gl. Darumvej 23, 6740 Bramming i alt 116,2 ha. Disse ca. 40 ha vil ikke nødvendigvis være de samme år efter år, men vil kunne variere mellem de alt ca. 183 ha angivet på kort 4. Markerne der indgår i beregningen er angivet som: Forpagtet Gl. Darumvej 23, udskiftes, indgår beregning. Da arealerne, der kan variere år efter år, er beliggende både inden og uden for nitratklasse 1, er der i forhold til beregningen af udvaskningen fra arealerne regnet med, at samtlige arealer ligger i nitratklasse 1. På alle udbringningsarealer er der fraregnet areal til randzoner langs alle vandløb med krav om 2 m bræmmer og langs alle søer på over 100 m 2. Der er med udgangen af 2012 opstået tvivl om randzonerne skal etableres pga. hjemvisning af Vandplanerne i Natur- og Miljøklagenævnet. På nedenstående er der 6,26 ha, som skal fraregnes til randzone. Der er regnet med randzone i markerne: 7-0, 9-0, 11-0, 100-0, 101-0, 106-0, 107-0, 108-0, 109-0, 109-1, 110-0, 110-1, 110-2, 112-0, 113-0, 116-0, 116-1, 116-2, 116-3, 116-4, 117-0, 121-0, 122-0, 123-0, 123-1, 124-0, 124-1, 125-0, 125-1, 126-0, 147-0, 148-0, 187-0, 188-0, 189-0, 189-1, 210-0, 211-0, 212-0, 213-0, 214-0, 214-1, 219-0, og Samlet er der i alt 6,26 ha randzone. 2 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 20

21 Hvis randzoneloven forkastes, så må de 6,26 ha indgå i udbringningsarealet med samme dyretryk og med samme tildeling af N og P i husdyrgødning pr. ha som de øvrige udbringningsarealer. Randzonemarkerne fremgår ikke tydelig af nedenstående kort da der er tale om små marker, som ikke kan ses på kortet med så stort zoomniveau. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 4. Kort 4: Udbringningsarealer. Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning, der skal udbringes på Videkærvej 19 A, og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 5. Husdyrproduktionen på Videkærvej 19 A udgør i alt 141,2 DE, der planlægges afsat til biogas. Der forventes tilført 197,6 DE kvæggylle fra Gl. Darumvej 23, med hvem der er aftale om produktionsmæssig sammenhæng. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 141,2 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter Gl. Darumvej 23, 6740 Bramming - 197,6 21

22 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) - Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer - Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet - Antal DE leveret til biogasanlæg 141,2 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 197,6 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 59,8 Forpagtet areal 16,7 Skiftende forpagtet areal * 39,7 Udbringningsareal i alt 116,2 *Areal, som indgår i rotation med skiftende forpagtet areal Ca. 185 Randzoneareal 6,26 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning. På en landbrugsbedrift med mink må husdyrgødningsmængden fra husdyrproduktionen på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha på egne og forpagtede arealer. Ansøger ønsker fleksibilitet til anvendelse af enten kvæggylle eller minkgylle, og ansøger er tilmeldt biogas med mulighed for afsætning af minkgylle. Ejendommen indgår i produktionsmæssig sammenhæng med kvægejendommen på Gl. Darumvej 23. Derved kan der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE kvæg pr. ha og 1,4 DE mink pr. ha. Der er 116,2 ha udbringningsareal. Arealerne ønskes godkendt til, at der kan udspredes 1,7 DE kvæggylle pr. ha eller 1,4 DE minkgylle pr. ha. I Husdyrgodkendelse.dk planlægges al minkgylle afsat til biogas, og der modtages i stedet kvæggylle svarende til 1,7 DE/ha eller 197,6 DE i alt. Den modtagne kvæggylle er angivet med et beregnet indhold på 100 kg N/DE. De 197,6 DE er angivet med et samlet fosforindhold på kg P. Dette tal er fremkommet ved at regne med normindholdet på 34 kg P pr. DE minkgylle. Derved bliver det også muligt, at udbringe minkgyllen fra egne besætninger på udbringningsarealet. Ovenstående giver mulighed for at udbringe 1,7 DE kvæggylle pr. ha, og det giver også mulighed for at udbringe minkgylle med 1,4 DE pr ha. Der må jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen maksimalt udbringes husdyrgødning (inkl. afgasset vegetabilsk biomasse) i en mængde svarende til 170 kg N/ha beregnet på baggrund af NaturErhvervstyrelsens årlige normer for husdyrgødning iflg. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Der ønskes mulighed for at indgå i produktionsmæssig sammenhæng med kvægbedrift på Gl. Darumvej 23, 6740 Bramming. Det giver mulighed for udbringning af 22

23 husdyrgødning op til 1,7 DE/ha. Der stilles vilkår om, at der skal foreligge skriftlig aftale om produktionsmæssigt sammenhæng. Til begrænsning af N-udvaskningen fra arealerne er der anvendt 0,1 % ekstra pligtige efterafgrøder. Der stilles vilkår til 0,1 % ekstra efterafgrøder. Bedriften råder over 116,2 ha egne og forpagtede udbringningsarealer, hvorpå der tilføres 197,6 DE, kg N og kg P i husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha, 170 kg N/ha og 57,8 kg P/ha. Bedriften overholder kravet om maksimalt 170 kg N/ha. Harmonikravet er således overholdt. Der stilles vilkår til maksimalt dyretryk samt tilført N og P på udbringningsarealerne. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug. Der anvendes udelukkende vand til drikkevand og til rengøring af bure samt foderrekvisitter. I ansøgt drift anvendes ca m 3 til drikkevand og de resterende 600 m 3 anvendes til rengøring af bl.a. bure og minkhaller. Heraf kommer ca. 10 m 3 fra rengøring af foderrekvisitter fra det befæstede areal ved fodersiloen. Dette er medregnet i vurderingen af behovet for opbevaringskapaciteten. Der er almen vandforsyning til husdyrbruget. Elforbruget skyldes hovedsageligt strøm til pumpning af gylle samt til frostsikring af drikkevandssystemet. Det øgede forbrug af el skyldes primært at der etableres flere minkhaller. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Der er ingen opbevaring af dieselolie, øvrige olier, pesticider eller andre kemikalier mv., idet råvarer og hjælpestoffer opbevares på andre ejede minkfarme. I senere afsnit om Driftsforstyrrelser og uheld er der taget stilling til risici som følge af opbevaring af råvarer og hjælpestoffer. 23

24 Det vurderes, at risici som følge af opbevaring af råvarer og hjælpestoffer i den konkrete sag er beskeden, og at husdyrbruget har truffet de nødvendige forholdsregler. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). På farmen kan der forekomme småt affald i form af pap, papir samt plastik, og der vil forekomme en mindre mængde klinisk affald såsom skalpeller kanyler og medicinrester. Endvidere vil der i løbet af året forekomme selvdøde og aflivede dyr. Da farmen drives i tilknytning til Videkærvej 9, og der dagligt køres med fodervognen mellem farmene, vil de førnævnte affaldstyper dagligt blive medtaget til Videkærvej 9 til opbevaring og bortskaffelse herfra. Der vil ligeledes ikke forekomme pelsning på Videkærvej 19 A, hvorfor der ikke opbevares animalsk affald på farmen i pelsningssæsonen. Såfremt der forekommer affald i større mængder eller andre typer, vil det blive bortskaffet i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og opbevaring og håndtering på farmen vil foregå miljømæssigt forsvarligt. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger. Processpildevand fra vask på befæstet areal ved fodersilo ledes til opsamlingstank på 5 m 3. Tanken tømmes efter behov, og vandet opbevares i gyllebeholderen. Vandmængden fra arealet vil bestå af ca. 10 m 3 regnvand og ca. 10 m 3 vaskevand. Mængden af vand er tillagt mængden af produceret gylle, og er derved medregnet i behovet for opbevaringskapacitet. Tagvand fra samtlige haller ledes ud på jordoverfladen, hvorved der ikke er nogen udledning heraf til nærliggende vandløb. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis, og at Husdyrgødnings- og Pelsdyrbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. 24

25 Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra minkene og minkhallerne. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med håndtering af husdyrgødning som for eksempel pumpning og omrøring. Hyppig udmugning af gødningsrender reducerer lugt. I samtlige gødningsrender i den ansøgte drift i nærværende miljøgodkendelse sker der daglig udmugning. Dette er med til at give mindst mulig lugtgene. Der findes ikke standardmålinger for lugtemission fra mink, og beregningerne i ansøgningssystemet kan derfor ikke anvendes. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav træder i stedet for krav om beregning lugtgeneafstande i husdyrgodkendelsen.dk. Pelsdyrbekendtgørelsen er en branchebekendtgørelse, som gælder forud for husdyrgodkendelseslovens regler. Afstandskravene er derfor den primære regulering for at beskytte naboer mod gener fra farmene. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsen 3 stk. 2 er afstandskravet fra anlægget til nabobeboelse på 100 m. Afstandskravet til byzone er 200 m, hvilket indbefatter kommuneplanens rammedel, der er udlagt til byzone og sommerhusområde, samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv mv. Fra udvidelsen til nærmeste nabobeboelser, som er Videkærvej 21 og 13, er der hhv. ca. 260 m og ca. 210 m og til nærmeste byzone er der ca m. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på minkfarmen er gyllepumpning, transporter med husdyrgødning og foderleverancer m.m. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de ekstra transporter af gylle og halm og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 7 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. 25

26 Transporttype Nudrift Ansøgt Flytning af dyr Afhentning af dyr til pelsning (bil med trailer) Indlevering af foder Transport mellem farme med fodervogn Halmkørsel Flytning af halm anvendt under burene Udbringning af husdyrgødning I alt Tabel 7: Oversigt over transporter til og fra Videkærvej 19 A. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 915 til ca dvs. en stigning på 110 transporter (12 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion, samt afhentning af dyr til pelsning på Videkærvej 9. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring internt på farmen, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transporterne vil primært foregå i dagperioden, dog kan der i forbindelse med udbringning af husdyrgødning foregå transporter tidligt morgen og sen aften. Udbringning af husdyrgødning vil være begrænset til 3-4 gange årligt indenfor perioden 1. feb. til 1. okt. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort 5. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. Videkærvej 19 Kort 5: Transportveje for udbringning af husdyrgødning. 26

27 Af transporterne med husdyrgødning vil ca. halvdelen svarende til 75 transporter årligt foregå via. indtegnet veje gennem St. Darum. Transporterne vil foregå med traktor og gyllevogn med spredeudstyr. Der stilles vilkår til, at transporter med husdyrgødning hovedsagligt skal ske i dagtimerne samt at transporter gennem St. Darum ikke må ske sent om aftenen og på søn- og helligdage. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Der er ikke større støvgener i forbindelse med den daglige drift på ejendommen. Det vurderes, at driften i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. Fluer bekæmpes efter retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Halm under burene fjernes hver måned, hvorefter der kalkes med hydratkalk. I perioden 1. maj til 1. september opsættes endvidere snore med fluemiddel i kippen i hallerne. Snorene smøres med fluemiddel én gang ugentlig. Mus, lopper og rotter bekæmpes efter behov. Der har indtil nu ikke været de store problemer med rotter. Såfremt der opdages tegn på rotter på farmen kontaktes kommunen for bekæmpelse heraf. Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og renholdt. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium, og der stilles vilkår til logbog over bekæmpelse af fluer, og rengøring i minkhaller. Der stilles desuden vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Mink tåler normalt ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke er etableret væsentlige lyskilder på farmen. Dog kan der forekomme belysning i form af enkelte lyspærer i hallerne i februar i forbindelse med omparring og i en periode fra marts til april for at samle fødslerne. På fodermaskinen er der påmonteret lys. 27

28 Der er ikke synligt lys i forhold til naboer og offentlige veje, idet anlægget er omkranset af beplantning. Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, og utilsigtet pumpning af gylle. Der forefindes ikke fast opbevaring af olier og kemikalier på minkfarmen. Hver 10. år kontrolleres gylletanken af en autoriseret kontrollør. Minimum en gang om året kontroller ansøger gylletanken visuel for evt. kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade kontaktes leverandør af gylletank for udbedring af skaden. På gylletanken er der ingen fastmonteret pumpe. Ved tømning af tanken suges gylle direkte i beholderen vha. selvsugende kran fra gyllevognen. Pumpningen sker herved altid under overvågning. Internt på farmen tømmes gødningsrenderne daglig og pumpes over til gyllebeholder vha. bagskylsanlæg. Pumperne hertil er placeret internt på farmen. Mængden af gylle der pumpes pr. gang er begrænset da der er daglig tømning, hvorved risikoen for miljøforurening er begrænset. I tilfælde af udslip af større mængde gylle fra gyllebeholderen vil gyllen løbe mod nord enten indenfor eller udenfor hegnet, der omkranser farmen. Til nærmeste beskyttet vandløb er der ca. 435 m. I tilfælde af udslip følges nedenstående instruks: Instruks ved gylleudslip 1. Ved større overløb af gylle eller brud på gylletanken RING 112 Oplys: Navn, adresse og telefon nr. der ringes fra. Hvad er der sket, og hvor meget er der løbet ud Er der risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring 2. Ved mindre spild kontaktes ejerne Lars eller Johannes Sørensen på tlf.: eller på tlf.: samt miljømyndighederne på tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til grøft. Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer og lignende, afhængig af mængden af gylle. Er gylle løbet til grøft skal grøften fyldes med jord, så det samles og kan suges op igen. På Videkærvej 9 findes miniged/rendegraver, der kan anvendes ved opdæmning af gylle. 4. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne instruks sammen med kortmaterialet. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles generelle vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra. 28

29 På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Ejendommen på Videkærvej 19 A ligger udenfor værdigfuldt landskabsområde, bevaringsværdigt kulturmiljø, kystnærhedszonen og fredet område jf. kort 6. Opførelsen af de nye 2-rækkede minkhaller sker i tilknytning til den eksisterende farm. Farmen vil være omkranset af beplantning, som opfylder kravene til afskærmende beplantning jf. Vejledning til Pelsdyrbekendtgørelsen. De nye minkhaller har lyse stålgavle og gråt eternittag. Ved minkhallerne er desuden én fodersilo, i sammen farve som gavlene på minkhallerne, og siloen er ca. 4 m høj. Som følge af besætningsudvidelsen kommer sandsynligvis yderligere én fodersilo op ved siden af den eksisterende fodersilo. På gyllebeholderen er der teltoverdækning. Teltoverdækningen er ca. 2-3 m høj og består af en grå teltdug. De nye minkhaller vil have en højde på 2,5 m til kip, ligesom de øvrige minkhaller, og der etableres beplantning omkring farmen. Derved bliver anlægget meget lidt synlig fra Videkærvej. Minkfarmen Videkærvej 19 Kort 6: Landskabsudpegninger. 29

30 Topografi: Det ansøgte ligger på et meget svagt hældende terræn. Terrænet er en nordvendt skråning, hvilket medvirker til at reducere indtrykket af farmen set fra Videkærvej, som ligger syd for farmen. Minkhallerne kan stort set ikke ses fra Videkærvej, og fodersiloer og gylletank kan kun svagt skimtes i horisonten. Bevoksning: Landskabet er præget af spredte læhegn i markskel, og minkfarmen er omgivet af afskærmende beplantning, og i forbindelse med det ansøgte projekt planlægges yderligere beplantning jf. kort 7. Bebyggelse: Bebyggelsen i området er orienteret langs Videkærvej, hvor bebyggelserne ligger relativ tæt. Bebyggelserne er en blanding af både mindre og større landbrug. Udvidelsen af farmen foretages i tilknytning til den eksisterende farm. Infrastruktur/tekniske anlæg: Tæt på farmen er placeret flere vindmøller. Bortset fra vindmøllerne er der ikke større tekniske anlæg i nærheden af farmen. Der er to offentlige veje hvorfra minkfarmen kan ses. Det er Videkærvej og Dalshøjvej. Fra Videkærvej kan minkhallerne stort set ikke ses, og fodersiloer og gylleholderen kan kun svagt skimtes. Fra Dalshøjvej kan minkhallerne stort set heller ikke ses, og fodersiloer kan kun skimtes. Teltoverdækningen på gyllebeholderen er synlig fra Dalshøjvej, men ikke i en grad, som vurderes at have en væsentlig indflydelse på den landskabelige oplevelse af området. Kulturforhold: Nord for de eksisterende minkhaller, og vest for både de eksisterende og planlagte nye minkhaller er beskyttede diger. Der gøres opmærksom på, at der jf. Museumsloven ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Der ud over er ikke nogle væsentlige kulturforhold i umiddelbar nærhed af det ansøgte. Konklusion: Minkfarmen ligger bag en svag forhøjning i terrænet, og de eksisterende og planlagte nye beplantninger danner et forholdsvis lukket rum, hvorfor det vurderes, at de ansøgte minkhaller kan opføres uden de har en væsentlig påvirkning af rummet udenfor beplantningen. Det vurderes ligeledes, at minkfarmens placering ikke vil have en væsentlig påvirkning på de øvrige bebyggelser og infrastrukturen i området dels på grund afstanden til bebyggelser og veje, dels på grund af minkfarmens placering som beskrevet ovenfor. Der er i Museumsloven taget højde for, at der ikke må foretages tilstandsændringer på diger, og der er i Pelsdyrbekendtgørelsen stillet generelle minimumskrav til afskærmende beplantning omkring minkfarme. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at den ansøgte udvidelse af minkfarmen kan foretages uden at have en væsentlig påvirkning af landskabet og kulturmiljøet omkring Videkærvej 19 A. 30

31 Placering af ansøgers planlagte nye beplantninger. Kort 7. Oversigt over ansøgers planlagte beplantninger. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 3, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internatio- 3 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 31

32 nalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Der er i det ansøgte projekt anvendt daglig udmugning, gødningsrendebredde på 36 cm, halm ad libitum og reduceret proteinindhold i foderet som virkemidler til at reducere ammoniakfordampningen fra anlægget. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. For husdyrbrug med mere end 3 DE i mink gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Videkærvej 19 A er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7, er et overdrev beliggende ca. 6,6 km nordøst for ejendommen. På grund af den store afstand er der ikke foretaget ammoniakdepositionsberegning til overdrevet, og det er Esbjerg Kommunes vurdering, at der ikke kommer nogen ammoniakdeposition på overdrevet fra det ansøgte anlæg på Videkærvej 19 A. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg. Indenfor m fra anlægget på Videkærvej 19 A findes 2 moser og 2 søer beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er ikke kendskab til andre særlige beskyttelsesinteresser omkring anlægget, herunder heller ikke ammoniak følsom skov. Der er udført ammoniakdepositionsberegninger til de 4 naturområder jf. tabel 8. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal, som refererer til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 8). 32

33 Kort 8. Oversigt over 3 natur indenfor 1000 m fra Videkærvej 19 A. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk, er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og vil derfor som hovedregel, ikke kunne medføre en væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Naturpunkt (nr., naturtype og Objekt ID Merbelastning* (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra Anlæg (m) 1. Mose, D1D638FF E2-0,1 0,2 950 B D01E Mose, D1D E2-0,2 0,4 780 ACCB-00155D01E Sø, D22E6B E2-0,1 0,1 890 AD D01E Sø, D230DC E2- A3D D01E765 0,0 0,1 850 Tabel 8. Naturområder med beregnet ammoniakbelastning. *Kvælstofnedfaldet (depositionen) på naturområderne er beregnet via ansøgningssystemet på og er oplyst af ansøger. Mose (1): Mosen (Objekt ID: D1D638FF E2-B D01E765) er et B mål- og værdisat lysesivkær med birkesump/ krat. Ved besigtigelse i 2002 er der bl.a. registreret hare-star, næb-star, kragefod, mose-bunke, glanskapslet siv, tormentil, fløjlsgræs og sump-kællingetand. Det vurderes på baggrund af mosetypen, at lokalitetens tålegrænse ligger på kg N/ha/år, og i øvrigt over baggrundsbelast- 33

34 ningen. Mosen vurderes endvidere at være omfattet af husdyrloven som kategori 3 natur. Der kommer en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og en total deposition på 0,2 kg N/ha/år i forbindelse med udvidelsen. På baggrund af mosens type og kvælstoffølsomhed vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten og at husdyrlovens beskyttelsesniveau for kategori 3 natur er overholdt. Mose (2): Mosen (Objekt ID: D1D E2-ACCB-00155D01E765) er et B mål- og værdisat lysesivkær med pilesump/ krat. Mosen er under tilgroning. Ved besigtigelse i 2002 er der bl.a. registreret hare-star, mose-bunke, kær-tidsel, knop-siv, sump-kællingetand, sumpforglemmigej, alm. sumpstrå, vinget perikon, glanskapslet siv, stor nælde, tagrør, alm. eg, dun-birk og rød-el. Det vurderes på baggrund af mosetypen, at lokalitetens tålegrænse ligger på kg N/ha/år, og i øvrigt over baggrundsbelastningen. Mosen vurderes endvidere at være omfattet af husdyrloven som kategori 3 natur. Der kommer en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år og en total deposition på 0,4 kg N/ha/år i forbindelse med udvidelsen. På baggrund af mosens type og kvælstoffølsomhed vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten og at husdyrlovens beskyttelsesniveau for kategori 3 natur er overholdt. Søer (3-4): Omkring anlægget findes 2 søer, hvoraf den ene er beliggende i tilknytning til mose 2, og den anden er en lille isoleret sø omgivet af dyrkede marker. Ingen af søerne er mål- eller værdisatte. Søer i det åbne land vurderes normalt ikke at være særskilt kvælstoffølsomme, derimod er de ofte følsomme overfor tilførsel af fosfor. I den konkrete sag vurderes dette, at være tilfældet for de omkringliggende søer. Søerne er ikke omfattet af husdyrlovens beskyttelsesniveauer for kategori 1-3 natur. Søer er ofte levested for forskellige paddearter. Flere af de paddearter der forekommer i Esbjerg Kommune er endvidere beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke kendskab til lokale forekomster af bilag IV arter knyttet til søerne omkring anlægget. Da søerne omkring anlægget som nævnt ikke vurderes at være kvælstoffølsomme vurderes det, at den begrænsede ammoniakbelastning fra det ansøgte, ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af søernes biologiske tilstand, eller deres egnethed som yngle- eller rastested for bilag IV arter. Samlet vurdering: På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturområder beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven, vurderes det samlet set, at udvidelsen af husdyrproduktionen på Videkærvej 19 A, ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af naturområder som følge af ammoniakfordampning fra stald og lager og at husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg: Kommunen skal vurdere på alle planer og projekter om, hvorvidt de kan skade de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvur- 34

35 dering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Nærmeste Natura 2000-område er beliggende ca. 2 km nordvest for anlægget jf. kort 9. Det drejer sig om Natura 2000 området Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og Enge med Kongeåens udløb og Ramsar område nr. 27 Vadehavet nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Natura 2000 området omfatter også Habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Der er udført ammoniakdepositionsberegning til nærmeste punkt på Natura 2000 området, og det viser, at der ikke kommer nogen mer- eller totaldeposition til området. 35

36 Kort 9. Oversigt over nærmeste Natura 2000 område. Nærmeste kvælstoffølsomme naturområde på udpegningsgrundlaget er et rigkær (naturtype nr. 7230) beliggende ca. 6 km nord for anlægget. På grund af den store afstand er der ikke foretaget ammoniakdepositionsberegning til rigkæret, og det er Esbjerg Kommunes vurdering, at der ikke kommer nogen målbar ammoniakdeposition på overdrevet fra det ansøgte anlæg på Videkærvej 19 A. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte og at husdyrlovens beskyttelsesniveauer er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår ud over de gældende beskyttelsesniveauer for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. Bedriftens råder over 116,2 ha udbringningsarealer, hvor der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha. Nogle af udbringningsarealerne grænser op til naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Se kort 10. Der er ikke terrænhældning over 6 o fra udbringningsarealet mod de beskyttede naturområder. 36

37 Videkærvej 19 A Kort 10: Udbringningsarealernes placering i forhold til 3 natur Mose Udbringningsarealerne 1-0 og 1-1 grænser op til mosen med Objekt ID: D1D E2-ACCB-00155D01E765. Mosen er beskrevet under afsnittet om: Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg. Det vurderes at mosen ikke er kvælstoffølsom. Fersk eng Udbringningsareal nr grænser op til en fersk eng med Objekt ID: 0079CF3F E2-92D D01E765. Den ferske eng er en C værdi- og målsat kultureng. Det vurderes, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Mose Markerne og grænser op til mose Objekt ID: 0079CF3F E2-92D D01E765. Mosen er A-værdisat og målsat i kommunens naturkvalitetsplan. Ved Ribe Amts besigtigelse i 2000 blev der registreret 5-10 eksemplarer af den fredede orkidé, plettet gøgeurt og mosen er angivet som et kvælstoffølsomt overgangsfattigkær. Der blev desuden registreret arter som skov-angelik, mosebunke, lyse-siv, knop-siv, kær-tidsel, almindelig fredløs, kær-galtetand og dominans af tagrør. Ved en besigtigelse den 7. december 2012 kunne det konstateres, at der ikke er et fald i terrænet fra udbringningsarealerne mod mosen. Mosen er på tre af siderne beskyttet af træer. Kun langs den østlige kant er der åbent ud mod udbringningsareal nr Kanterne af mosen er generelt kulturpåvirkede og domineret af 37

38 tagrør. Der blev ved besigtigelsen noteret arter som stor nælde, lyse-siv, mosebunke, kær-tidsel og enkelte skov-angelik. Der stilles vilkår om, at flydende husdyrgødning altid skal nedfældes eller udbringes med slæbeslanger i forsuret tilstand på markerne og Desuden må dybstrøelse kun udbringes på disse marker, såfremt det kan nedpløjes indenfor 6 timer. Det vurderes, at det stillede vilkår er tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke sker en væsentlig forøget kvælstofpåvirkning af mosen. Søer Ved udbringningsareal ligger en sø med Objekt ID: 24F3B E2-800F-00155D01E765, og ved udbringningsareal ligger en sø med Objekt ID: D230DC E2-8AEE-00155D01E765. Der er ikke kendskab til bilag IV arter i søerne, men de frembyder dog efter alt at dømme gode yngle- og rastesteder for bilag IV arter. Omkring begge søer er udbringningsarealet indtegnet under hensyntagen til 10 m dyrkningsfri randzone efter Randzoneloven. Der vurderes der ud over, at der er naturlige barrierer omkring søerne. Der stilles ikke yderligere vilkår hertil. Vandløb Enkelte udbringningsarealer grænser op til vandløb. Der er tale om et fladt område, hvor der ikke er terrænhældning på over 6 o mod vandløbene, og det vurderes derfor, at den gældende lovgivning med bl.a. krav til bræmmer/randzoner er tilstrækkelig til at beskytte vandløbene, og at der ikke er behov for at stille vilkår til yderligere beskyttelse af vandløbene mod overfladeafstrømning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De resterende udbringningsarealer grænser ikke op til naturområder beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift På baggrund af naturområdernes type og kvælstoffølsomhed, vurderes det, at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, og de stillede vilkår er tilstrækkelige til at sikre, at markdriften på de tilgrænsende marker ikke fører til en væsentlig påvirkning af de beskyttede naturområder. Påvirkning af Natura 2000 områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Udbringningsarealerne 7-0, 8-0, 9-0, 11-0, 111-0, 112-0, 113-0, 114-0, 187-0, 188-0, 189-0, 189-1, 190-0, og er beliggende i Natura 2000 område nr. 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde vest for Varde, der omfatter Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og Enge med Kongeåens udløb, Habitatområde er nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og Ramsar område nr. 27 Vadehavet. Se kort

39 Kort 11. Udbringningsarealer indenfor Natura 2000 område. Nærmeste kvælstoffølsomme naturområde på udpegningsgrundlaget er et rigkær (naturtype nr. 7230) beliggende ca. 7,6 km nordøst for nærmeste udbringningsareal. Esbjerg Kommune er forpligtiget til at medvirke til, at dyr, planter og naturtyper på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Dette kan f.eks. gøres ved at ekstensivere landbrugsdriften i området. En række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne, er i større eller mindre grad følsomme over for en øget næringsstofbelastning gennem atmosfærisk deposition og afstrømning. På samme måde kan en række fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, påvirkes negativt. I internationale naturbeskyttelsesområder skal der jf. Naturbeskyttelseslovens 19b inden iværksættelse af visse aktiviteter ske skriftlig meddelelse til kommunen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Aktiviteter, der er omfattet af denne bestemmelse, fremgår af bilag 2 til Naturbeskyttelsesloven og omfatter f.eks. væsentlig ændring inden for kort tid anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning (se bilag 1). Loven trådte i kraft i 2004, det er således kun aktiviteter efter lovens ikrafttrædelse, der er anmeldelsespligtige. Udbringning af husdyrgødning på ovennævnte arealer, er i maj 2007 blevet anmeldt som påtænkt aktivitet i Natura 2000-område, i forbindelse med produktionsmæssigt samarbejde med et kvægbrug. Esbjerg Kommune har vurderet, at ud- 39

40 bringning op til 230 kg N/ha/år ikke vil medføre akutte forringelser eller forstyrrelser for naturtyper eller arter i området. På grund af den store afstand fra udbringningsarealerne til ammoniakfølsom habitatnatur, samt at der ikke er kendskab til beskyttede arter inden for og omkring udbringningsarealerne, vurderes det, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til Natura 2000-området ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte eller af levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 116,2 ha ejet og forpagtet areal. 67,7 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1 jf. kort 12, for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. For udbringningsarealerne beliggende i nitratklasse 1 område må der kun udbringes en mængde husdyrgødning svarende til 85 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet iværksættes virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. kort 12: Arealer beliggende indenfor nitratklasse 1 For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. 40

41 DE max er beregnet til 1,55 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 1,70 DE/ha. Eftersom DE reel er større end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis en udvaskningsberegning viser, at der er gennemført virkemidler, som kan opveje den forøgede mængde udbragt husdyrgødning. I den konkrete sag er DE reel 49,0 kg N/ha, mens DE max er 48,3 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større en DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand er overholdt ved hjælp af ekstra efterafgrøder. Ansøger har oplyst 0,1 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Der stilles vilkår til 0,1 % ekstra efterafgrøder. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Sneum Å, Darum bæk og Vadehavet. Sneum Å er udpeget som habitatområde (nr. 79) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommuner er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Videkærvej 19 A afvander til hhv. Grådyb (men ikke Varde Ås flodmunding) og Knudedyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 4 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s

42 Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 8. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Grådyb og Knudedyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 9. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en stigning på 5,0 %, mens der i Knudedyb er sket en stigning på 0,7 % 10. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 52,3 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 48,3 kg N/ha ved anvendelse af 0,1 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. 6 Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 9 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 10 Stigningen for Grådyb er opgjort ved lineær regression fra udgangsåret. Stigningen for Knude dyb tager udgangspunkt i en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar

43 Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet 11 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug, og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 48,3 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 52,3 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. 11 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 43

44 Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 48,3 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Sneum Å og Darum bæk vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbenes tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau 44

45 Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst et gennemsnitligt fosforoverskud på 34,9 kg P/ha/år. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 9. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Ejede og forpagtede arealer (ha). Opland Varde Å Ejede og forpagtede arealer (ha). Opland N2000 sø Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet 116, ,0 med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) 4,0 Lavbundsjorde (fosforklasse 2) 2,0 Pt > 6,0 (fosforklasse 3) 0,0 Hele bedriftens udbringningsareal 116,2 35,0 Tabel 9: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 22,9 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 34,9 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 35,0 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. 45

46 Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Sneum Å og Darum bæk til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 10). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i forslag til vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Grådyb og Knudedyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Grådyb Knudedyb Areal 57,65 ha 58,58 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 34,9 kg P/ha/år 34,9 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder 14,0 % 14,0 % på 2000 kg P/ha Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 8,01 kg P/år 8,2 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,01 % 0,01 % Tabel 10. Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. 12 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

47 Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Grådyb og Knudedyb kan beregnes til 0,01 % Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Sneum Å, Darum bæk og Kragelund bæk vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 2). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: 47

48 Mark nr. 7-0, 9-0, 11-0, 106-0, 108-0, 110-1, 121-0, 122-0, og grænser op til vandløb, der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand). Mark nr. 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, og grænser på en mindre strækning op til Neden Toesmark eller Darum bæk, der er B3 målsat (Karpefiskevand). Mark 13-0 grænser op til Kragelund Bæk, der er B1 (F) målsat (Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket af okker)). Vandløbene er målsat som henholdsvis B3 karpefiskevand og B1 (F) gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket af okker). Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Desuden vil der være krav om en gødnings- og dyrkningsfri bræmme på minimum 10 m jf. Lov om randzoner. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander ingen af arealerne til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. Bedriftens ejede, forpagtede og aftalearealer vurderes ikke at ligge i oplandet til større søer, som er omfattet af forslag til vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, markfirben og spidssnudet frø. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 8 km syd for anlægget), strandtudse (ca. 3,2 km sydvest for anlægget), løgfrø (ca. 4,1 km nordøst for anlægget) og birkemus (ca. 15,5 km syd for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster 48

49 fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Ændringen i husdyrproduktionen på Videkærvej 19 A, samt markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes væsentligt eller fjernes. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender), det kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Udvidelsen af husdyrproduktionen på Videkærvej 19 A, vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes væsentligt. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af vurderingerne af påvirkning af vandløb og marine områder (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af undersøgelsen af påvirkninger af Vadehavet (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), at dens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Samlet konkluderes på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IV 49

50 dyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Andre forhold Udbringningsarealerne 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, 111-0, 112-0, 113-0, 114-0, 147-0, 148-0, 187-0, 188-0, 189-0, 189-1, 190-0, 210-0, og 212-0, er beliggende i et område, der er udpeget som SFL-område mht. natur. Markerne har tidligere været en del af almindelig omdrift, hvilket fortsættes ved ændringen. Esbjerg Kommune vurderer, at driften af markerne ikke er i modstrid med SFL udpegningen. Ingen af bedriftens udbringningsarealer er omfattet af en MVJ-ordning. Ingen af bedriftens udspredningsarealer eller bygninger ligger i fredet område. Flere af udbringningsarealerne grænser op til fredede sten- og jorddiger. Det drejer sig om markerne med nr. 3-0, 4-3, 5-0, 14-0, 15-0, 17-0 og 18-0, og Der er et fredet sten- og jorddige, der er fjernet på mark nr Sagen behandles sideløbende med nærværende miljøgodkendelse. Umiddelbart nord og vest for staldanlægget findes et fredet sten- og jorddige. Jf. Museumsloven må der ikke ske tilstandsændringer i/på det beskyttede jorddige. Der må med andre ord ikke køres på diget, deponeres materialer, ske bortgravning af diget eller af digefoden så sammenstyrtning forekommer. Indenfor udbringningsareal nr findes et fredet fortidsminde. I henhold til 29f i Museumsloven må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning eller foretages lignende ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre kommunen meddeler dispensation hertil. Det vurderes samlet, at udvidelsen af husdyrbruget samt den ansøgte arealdrift ikke er i konflikt med SFL udpegninger, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Der er ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i Forslag til Vandplan for Vadehavet, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, eller i områder hvor der er udarbejdet indsatsplaner. Derfor er der ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) I forbindelse med vurdering af en ansøgning efter husdyrlovens 11, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. 50

51 Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Bedst tilgængelig teknologi er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, Landscentrets BAT byggeblade samt BREF-dokumentet for intensivt svinebrug og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for pelsdyrbrug, men nogle af principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for pelsdyrbrug. Endvidere har Miljøstyrelsen udarbejdet en række vejledende emissionsgrænseværdier for kvæg, svin og fjerkræ. Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi og det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende emissionsgrænseværdier for pelsdyr. Esbjerg Kommune vurderer dog, at principperne i ovennævnte vejledninger også kan anvendes for pelsdyrfarme under hensyntagen til, at miljøgevinsten ved en given miljøteknologi fortsat skal være proportional med omkostning til etablering af miljøteknologien. Esbjerg Kommune vurderer, at omkostningen som udgangspunkt ikke bør overstige 100 kr./kg reduceret N. Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Videkærvej 19 A foretages i forhold til følgende parametre: 1. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager 2. Begrænsning af fosfor, nitrat og ammoniak fra udbringning 3. Management / forbrug af vand og energi Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt BAT niveauet i godkendelser af minkproduktioner efter husdyrlovens 11 og 12. Nævnet finder således, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrlovens 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission fra minkproduktion, skal fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for nye og eksisterende dele af anlægget. Emissionsgrænseværdien fastsættes på baggrund af en kombination af virkemidler, hvorved der - ligesom for husdyrbrug omfattet af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier - foretages en omkostningsbaseret vurdering af, hvad der kan lade sig gøre. Det er nævnets vurdering, at ansøgeren - under overholdelse af den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget - selv kan bestemme, hvilke konkrete ammoniakreducerende virkemidler, der skal anvendes til opfyldelse af grænseværdien, og hvor på anlægget virkemidlerne skal anvendes. Nævnet finder ud fra oplysningerne fra Dansk Pelsdyravlerforening om udviklingen i branchen, at følgende emissionsgrænseværdier - indtil der foreligger oplysninger om nye virkemidler eller nye oplysninger om effekten af de eksisterende virkemidler - må anses for opnåelige ved anvendelse af BAT for nye minkhaller ved ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 11 og 12: 51

52 1,30 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på under 50 m. 1,15 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på 50 m og derover Emissionsgrænseværdien på 1,30 kg N per årstæve er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, tømning af render 2 gange ugentligt, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. Emissionsgrænseværdien på 1,15 kg N per årstæve er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, daglig tømning af render, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. I henhold til nævnet skal emissionsgrænseværdierne for nye minkhaller beregnes i husdyrgodkendelse.dk med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07 (gødningsrende over 32 cm, ugentlig tømning, proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, ingen krav til halm), som er den af de ti opsamlingsløsninger i ansøgningssystemet, ved hvilken kombinationerne af de fire virkemidler efter nævnets opfattelse medfører den største reduktion af ammoniakemissionen. Emissionsgrænseværdierne omfatter tillige ammoniaktab fra lager (beholder med naturligt flydelag). Udgangspunktet er herefter, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission fra minkproduktion, skal fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for anlægget, hvor grænseværdien for nye minkhaller er enten 1,30 kg N per årstæve eller 1,15 kg N per årstæve. Ifølge ansøgningsskemaet er der et ammoniaktab fra de eksisterende haller i nudrift på 1,48 kg N/årstæve. Det ansøgte projekts BAT niveau Det ansøgte omfatter etablering af 9 nye 2 rækket haller vest og syd for den eksisterende farm. Alle hallerne vil blive etableret med gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm og halm tilføres ad libitum. Alle eksisterede haller er ligeledes forsynet med gødningsrender på mindst 36 cm. Der foretages daglig tømning af renderne på hele farmen. Ansøger modtager foder fra Sydvestjydsk Pelsdyrfoder. Alle gødningsrender har en længde på mere end 50 m på nær to eksisterende haller (nr. 4 og 7). Den samlede årlige ammoniak emission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, kan beregnes til kg NH3-N, se nedenstående tabel 11. Antal tæver BAT niveau Beregnet ammoniakemission fra stald og lager kg N/år/tæve kg NH 3-N (eks. haller > 50 m) 260 (eks. haller < 50 m) Ansøgt ammoniakemission fra stald og lager jf. husdyrgodkendelse.dk kg NH 3-N* 1, , (nye haller) 1, I alt /5.263** Tabel 11: Oversigt over ammoniak emission fra anlægget. 52

53 * Baseret på beregninger i ansøgningssystemet med udgangspunkt i opsamlingsløsningen MI07 (proteinindhold 31 % af OE uge 30-47, gødningsrende over 32 cm, ingen krav til halm, ugentlig tømning). **Da en del af husdyrgødningen opbevares på anden ejendom reduceres den reelle ammoniakemission fra Videkærvej 19 A til kg N/år. I ansøgningen på Videkærvej 19 A er der ifølge ansøgningsskemaet via husdyrgodkendelse.dk en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N (ved 100 % lagerandele) og kg NH 3 -N (ved 71 % lagerandele). Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end det niveau for ammoniakemission, som er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, har minkfarmen truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår til maksimalt indhold på 31 % protein af OE (uge 30-47), rendebredden skal være mindst 36 cm og 1 gang daglig tømning af gyllerender. I relation til opbevaring af husdyrgødning vurderes det, at det niveau for ammoniakfordampning der er opnåeligt ved anvendelse af BAT, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Heraf kan nævnes krav om tæt overdækning af gyllebeholder, samt krav om overdækning af lagre af fast gødning uden daglig tilførsel. Gyllebeholderen på Videkærvej 19 A har fast teltoverdækning. Effekten heraf er indregnet i ammoniakemissionen fra stald og lager for ansøgt drift. Ansøger har frivilligt etableret overdækning på gyllebeholderen på 1800 m 3, for at undgå regnvand i gyllebeholderen. Esbjerg Kommune har lavet en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, som viser, at emissionsgrænseværdien for BAT og det generelle reduktionskrav fortsat er overholdt, selv om den fast overdækning fjernes. Derfor stilles der ikke vilkår for at fastholde denne overdækning. Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Videkærvej 19 A foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. 53

54 I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af markog gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vandforbruget registreres årligt. Til mink anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Med hensyn til energiforbruget angiver husdyrbruget at have BAT som følger: Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. dyr. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der er ingen permanent belysning i minkhallerne, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Minkhallerne er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Gyllerørene bagskylles kun én gang dagligt. Tiden er fastsat ved timer, således at der kun bagskylles, hvad der nødvendigt for tømning af rørene. Der anvendes elopvarmning for frostsikring af drikkevandssystemet. Frostsikringen er installeret med temperaturføler, således at trykket på vandledningen og behovet for opvarmning reguleres efter udetemperaturen så unødig opvarmning og tryk undgås. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og 54

55 hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducere ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gødningsrender og rør, samt gylletank vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. 55

56 Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 56

57 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 57

58 Bilag 2 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Arter: 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 58

59 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) 59

60 Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 60

61 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk 61