Udkast til miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg December 2014

Transkript

1 Udkast til miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg December 2014

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : 14/27967 Sagsansvarlig: Thomas Løkkebø Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANSØGNINGEN Husdyrbrugets beliggenhed Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø HUSDYRBRUGETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR SAMLET VURDERING HØRING AFGØRELSE BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Esbjerg Kommune har december 2012 meddelt afslag på miljøgodkendelse til udvidelse af minkproduktionen på Krogsgårdsvej 30. Dette afslag på miljøgodkendelse er hjemvist af natur- og miljøklagenævnet til fornyet behandling. Nærværende forslag til miljøgodkendelse omfatter en fornyet behandling af det oprindelige projekt og fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget er nu sendt i nabohøring i 3 uger, hvor der er mulighed for at komme med synspunkter, kommentarer eller indsigelser mod projektet. Når høringsperioden er slut vil alle indkomne bidrag blive vurderet af Esbjerg Kommune, inden der tages stilling til om der meddeles miljøgodkendelse eller ej. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at minkfarmen på Krogsgårdsvej 30 kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 600 årstæver til 5000 årstæver. Dette svarer til en udvidelse fra 17,65 dyreenheder til 147,06 dyreenheder. Etablering af 38 stk. 2-rækkers minkhaller på samlet m 2 vest for Krogsgårdsvej. Etablering af gylletank på m 3. Godkendelsen meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg, matrikel nr. 7b Krogsgård Hgd., Tjæreborg. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Solbjerg Mink Aps., c/o Stig Balsby Jørgensen, Stormgade 272, 6715 Esbjerg N. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr , version 1. Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: 5

6 Minktæver, protein 31 % af OE i uge 30-47, rendebredde min. 36,5 cm, 2 x ugentlig tømning, ingen krav til halm. Antal årsdyr DE ,05 I alt 147,05 2. Indsættelse af dyreholdet må ikke foretages, førend der foreligger skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, fællesanlæg, forarbejdningsanlæg eller forbrændingsanlæg eller til godkendte arealer. Kopi af aftaler skal indsendes til tilsynsmyndigheden. Indretning og drift 3. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 4. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 6. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 9. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 10. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 6

7 Affald 11. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 12. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 13. I alle haller skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36,5 cm 14. I alle minkhaller skal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. 15. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for udmugning jf. bilag 2. Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbogen. Logbogen skal gemmes i min. 5 år og kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 16. Der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 17. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. Spildevand 18. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold for det nye anlæg, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. 19. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 20. Der skal inden byggeriet påbegyndes, indsendes ansøgning om tilladelse til afledning af husspildevand fra mandskabsrummet. Lugt 21. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Transport 7

8 22. Til- og frakørsel skal ske via indkørslen mod syd. Støj 23. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 24. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 25. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 26. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). 27. Husdyrbruget skal udarbejdes en handleplan for bekæmpelse af fluer. Handleplanen skal opdateres årligt og kopi fremsendes til Esbjerg Kommune. 28. Der skal overalt på minkfarmen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Retningslinjerne understøttes af følgende delvilkår: 8

9 Spildhalm under burene skal fjernes mindst én gang i måneden i perioden 1. maj til 1. november, og mindst én gang hver anden måned i årets øvrige måneder. Opsamlingen af gødning, der falder ved siden af gyllerenderne, skal ske mindst en gang ugentligt. Hvalpenet skal holdes rene. Efter anvendelse og indtil rengøring finder sted skal de opbevares i tætsluttende emballage. Der skal foretages 5 kontroller for larver/pupper i sandet under burene mindst 4 gange pr. år fordelt på månederne maj, juni, august og september. Hver kontrol udføres ved at sigte 500 gram overfladesand gennem en si, som opsamles repræsentativt for hele farmen. Ved forekomst af flere end 10 larver/pupper pr. 500 g sand skal der behandles med et egnet larvicid under burene på hele farmen. Der skal foretages en grundig årlig rengøring af haller, bure og redekasser. Voksne fluer skal bekæmpes med smøremidler, der påsmøres de steder hvor fluerne især sætter sig eller ved smøring af snore ophængt i minkhallerne. Snorene udskiftes mindst en gang om måneden eller når de er fyldt med fluer eller er støvet til. Alternativt kan der ophænges snore påført klæbemiddel. Disse skal skiftes ligesom snore med smøremiddel. En bestand af voksne fluer kan også bekæmpes med forstøvningsmidler/aerosoler eller sprøjtemidler (insekticid). Bekæmpelse af voksne fluer skal hvert år iværksættes, så snart der er konstateret forekomst af voksne fluer (den lille stueflue). Bekæmpelsen skal fortsætte indtil der i efteråret ikke længere klækkes flere fluelarver i gødningen under burene. Der skal føres logbog (bilag 4) over den udførte flueforebyggelse og - bekæmpelse. Logbogen skal indeholde optegnelser, der viser datoen for hvornår der er udført en aktivitet, samt hvilken aktivitet der er udført. Såfremt gældende retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet ændres, så de ikke længere er i overensstemmelse med ovenstående delvilkår, skal fluebekæmpelsen på ejendommen foregå i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Landskabelige værdier 29. Der skal omkring anlægget etableres 3-rækkede læhegn langs den nordlige, sydlige og østlige side. Læhegnene skal bestå af hjemmehørende træer og buske. Beplantningen skal udføres i overensstemmelse med kort Der skal langs farmens vestlige side etableres et 6-rækkers læhegn som omslutter gylletanken. Læhegnene skal bestå af hjemmehørende træer og buske. Beplantningen skal udføres i overensstemmelse med kort Tag og sider på minkhaller og mandskabsbygning skal udføres i mørke jordfarvede plader. Farven må ikke være lysere end farve 510 Antracit mat. Overfladen må endvidere ikke være reflekterende. 9

10 32. Gylletanken skal, under hensyntagen til grundvandsstanden, nedgraves mest muligt. Generelle vilkår Egenkontrol 33. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld 34. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 35. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 36. Godkendelsen bortfalder såfremt første etape af byggeriet ikke påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens meddelelse (bygning 7 og 9, på kort 2). 37. Anden etape af byggeriet skal være påbegyndt inden 4 år fra at godkendelsen er meddelt (bygning 8 og 10, på kort 2). Såfremt anden etape af byggeriet ikke er påbegyndt inden 4 år fra at godkendelsen er meddelt bortfalder denne del af godkendelsen. 38. Bygge- og anlægsarbejdet for hver etape skal være afsluttet indenfor et år efter fristen for påbegyndelse. 10

11 39. Udvidelse til 147,1 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor fem år fra at godkendelsens er meddelt. Er der efter fem år foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 40. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, jf. dog vilkår 39. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 25 og 26 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. 11

12 Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den dato på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den XX. mdr. år kl. XX.XX (Kl for mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag). Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering. Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Miljøgodkendelsen er blandt andet givet på vilkår, der regulerer de landskabelige værdier (vilkår nr ). Derfor kan du jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, først udnytte godkendelsen efter klagefristens udløb. Som udgangspunkt har en eventuel klage opsættende virkning, således at godkendelsen først kan udnyttes når Natur- Miljøklagenævnet har truffet endelig afgørelse i sagen. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse, om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 12

13 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Husdyrbruget på Krogsgårdsvej 30 har søgt om at udvide dyreholdet. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen og indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger som udvidelse og drift af husdyrbruget giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning 1.Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af ansøgningen Stig Balsby Jørgensen ønsker at udvide sin minkfarm på Krogsgårdsvej 30 fra 17,7 dyreenheder (DE) til 147,05 DE. De nuværende minkhaller er fjernet omkring årsskiftet 2010/11, og den eksisterende gylletank planlægges også fjernet. I stedet ønskes der opført helt nye minkhaller samt en ny gyllebeholder. Derudover ønskes der opført en hal, der bl.a. skal rumme personalerum og diverse hjælpemidler til driften samt halmopbevaring til redekasserne. Byggeriet etableres i to etaper. Etape 1 omfatter blok 7 og 9 (jf. kort 2). Byggeriet i denne etape påbegyndes inden 2 år og der indsættes dyr umiddelbart efter at byggeriet er færdiggjort. Gylletank, personalebygning og fodersiloer etableres alle i etape 1. Etape 2 omfatter blok 8 og 10 (jf. kort 2). Byggeriet i denne etape påbegyndes inden 4 år og der indsættes dyr umiddelbart efter at byggeriet er færdiggjort. Dog senest inden 5 år, som er frist for det samlede projekt. Der stilles vilkår omkring etapevis udvidelse. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Krogsgårdsvej 30. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på Nærværende afgørelse er en genbehandling af sagen, da sagen efter afgørelse er hjemvist til fornyet behandling af Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. november 2013) med senere ændringer, bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (bekendtgørelse nr af 13. december 2006) samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 13

14 I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 2) er indsendt Solbjerg Mink Aps., c/o Stig Balsby Jørgensen, Stormgade 272, 6715 Esbjerg N med CVR-nr.: driver følgende minkejendomme med tilhørende CHRnumre: - Bryndumdamvej 30, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 39051) - Krogsgårdsvej 30, 6731 Tjæreborg (CHR-nr.: 85174) - Søndre Forumvej 34, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 87382) - Skovridervej 2, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 86471) - Forum Kirkevej 50, 6715 Esbjerg N (CHR-nr.: 85164) Solbjerg Mink Aps driver ikke noget jord, dvs. at al husdyrgødning afsættes til tredje juridisk enhed. Den nærmeste af ejers andre minkfarme (Bryndumdamvej 30, 6715 Esbjerg N) ligger 6500 meter fra anlægget. På grund af den store afstand vurderes det at minkfarmene ikke er hverken teknisk eller forureningsmæssigt forbundne. Det ansøgte kan derfor godkendes særskilt. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Krogsgård Mark i Esbjerg Kommuneplan Områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Placeringen af husdyrbruget fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca. 550 m fra eksisterende byzoneområde (Rednings- og brandskole i Uglvig ved Novrup). Nærmeste planlagte byzone er beliggende ca meter mod nordvest (Planlagt byzone syd for Andrup). Der findes ingen samlet bebyggelse indenfor 1000 meter fra anlægget. Nærmeste nabo Krogsgårdsvej 32, 6731 Tjæreborg er beliggende 250 m fra husdyrbrugets nye anlæg. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse 250 m Krogsgårdsvej m Lokalplanområde 0 m Ligger i lokalplanområde for vindmøller, ingen binding ift. minkfarm. Byzoneområder 500 m Brandskolen 200 m Sommerhusområde Meget mere 200 m end kravet Naboskel Ca. 10 m Naboskel nord for anlægget 5 m Beboelse på samme 260 m 15 m 14

15 ejendom Levnedsvirksomhed Meget mere 25 m end kravet Almen vandindvindingsanlæg Mere end m m Ikke almen vandindvindingsanlæg Mere end 200 Boring ved bolig 25 m m Vandløb Ca. 200 m Grøft ved vindmølle 15 m Dræn 170 m Mark syd for anlægget 15 m Sø 135 m Vest for anlæg 15 m Offentlig og privat vej >15 m Syd for anlæg 15 m Naturområde omfattet af 7 i husdyrloven >5 km Ingen nærliggende 10 m Tabel 1. Oversigt over afstande sammenholdt med afstandskrav i husdyrlovgivningen, herunder pelsdyrbekendtgørelsen. De ny minkhaller og gylletanken opfylder de gældende afstandskrave i henhold til følgende: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. 15

16 Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget på Krogsgårdsvej 30 ligger endvidere mere end 300 m fra en beboelsesbygning uden landbrugspligt, der ligger i samlet bebyggelse, eksisterende eller fremtidig byzone- eller sommerhusområde eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til bolig- og erhvervsformål/offentlige formål. Dermed er husdyrbruget ikke omfattet af husdyrlovens 20, der skal sikre at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget er placeret mindre end 300 m fra de nævnte områder. Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Krogsgårdsvej 30 fremgår af tabel 2. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Mink, Årstæver, gødningsrender over 28 cm, halm ad lib., 2x ugentlig tømning , Mink, Årstæver, Proteinindhold i OE 31 %, gødningsrender 36,5 cm, halm ad lib., daglig tømning ,06 (172,41*) I alt , ,06 Tabel 2: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 853 af ). *Harmonital der beregnes med 29 årstæver / DE. 16

17 I sager om genbehandling af miljøgodkendelse hvor ansøgningen er indsendt den 5. august 2011, skal husdyrbrugets størrelse angives efter en beregning, hvor der tages udgangspunkt i 34 minktæver / DE. Husdyrbruget miljøvurderes ligeledes efter 34 årstæver / DE. Harmoniberegning foretages derimod med udgangspunkt i 29 årstæver / DE. På ansøgningstidspunktet (den oprindelige ansøgning er indsendt 5. august 2011) er den tilladte produktion på ejendommen svarer til 600 årstæver eller 17,7 DE, jf. Esbjerg Kommunes tilsynsrapport af december Farmen var i øvrigt en såkaldt sommerfarm til goldtæver. Esbjerg Kommune meddeler 19. december 2012 afslag til udvidelsen. Dette afslag påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 30. oktober 2014 træffer afgørelse. Afgørelsen omfatter en tilbagevisning til fornyet behandling i Esbjerg Kommune. På baggrund af sagens historik, vurderer Esbjerg Kommune, at sagen skal behandles som en udvidelsessag, med det dyrehold der fremgår af tabel 2. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion. Driftsbygninger Ejendommens eksisterende driftsbygninger og gylletank nedrives og erstattes med nye haller placeret umiddelbart vest for det oprindelige anlæg. Ved det ansøgte ønskes der etableret en ny gylletank på m 3 og 38 stk. 2- rækkede minkhaller. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 3. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Beboelse, garage og lade - 2 Maskinhus 300 m 2 3 Minkhaller, som er fjernet - 4 Gyllebeholder, som fjernes - 5 Hal til personalerum samt opbevaring af diverse hjælpemidler og småmaskiner. Fodersiloer integreres heri. 600 m 2 6 Vaskeplads 50 m minkhaller m minkhaller m minkhaller m minkhaller m 2 11 Gyllebeholder m 3 Tabel 3: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. 17

18 Kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 4: Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Minkhaller (3) Mink Gødningsrender - Minkhaller (7-10) Mink Gødningsrender 36,5 cm., 2x ugentlig tømning, halm ad libitum og 31 % protein i foderet i ugerne Tabel 4: oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. De nye minkhaller bliver 100 m lange og 2,5 m høje. De består af 48 fag og mellem det 24 - og 25 ende fag laves rednings- og flugtvej, der 1,2 m bred. Der er 2 m mellem hallerne. Minkhallerne bygges med gråt profilbølgetag og stålpladebeklædning i gavlene. Udenomshegnet opføres også i stålplader. Gyllebeholderen opføres i grå betonelementer. Rundt om minkfarmen etableres 3-rk. læhegn og langs vest siden og gyllebeholderen etableres et 6-rk. læhegn. Hallen ved siden af minkhallerne er 15 x 40 m og med en kiphøjde på maks. 6,5 m. Den opføres med mørkt tag, og sider og gavle bliver stålplader med mørk farve. 18

19 Minkhallerne placeres i fire grupper, der er adskilt af 10 m brede bælter. Der indsættes porte i udenomshegnet, således at det er muligt at køre på tværs af farmen i begge ende og midt i farmen. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår om, at: Gødningsrendernes bredde bliver mindst 36,5 cm der sker udmugning 2 gange ugentligt halm tilføres ad libitum foderets indhold af protein i ugerne ikke overstiger 31 % Foder Minkene på ejendommen fodres kun med minkfoder, der bliver leveret som færdigt foder fra fabrikken. Der sker en daglig (i vinterperioden kun hver anden dag) levering af foder i fodersiloer. På ejendommen er der i dag to fodersiloer, der hver har en kapacitet på 5 tons. Fodersiloerne står på støbt plads med afløb til gyllebeholder. Selve udfodringen sker manuelt med fodringsvogn, og der vil i ansøgt drift blive brugt mellem kg kg pr. dag afhængig af antal hvalpe og alder på hvalpene. Dokumentation for foderets indhold af energi og protein findes på hjemmesiden Der vil årligt blive brugt ca ton minkfoder. En væsentlig del af ammoniakbegrænsningen i minkproduktion kan opnås ved at reducerer foderets indhold af protein. Ansøger har derfor anført at der anvendes foder med et proteinindhold på 31 % protein af OE i ugerne Der stilles vilkår herom. Kommunen vurderer, at der med de planlagte tiltag vedrørende fodring ikke sker væsentlig påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 5. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning m Gyllebeholder på m 3. Spilde- og vaskevand 380 m 3 I alt m m 3 Tabel 5: Opbevaringskapacitet og gødningsproduktion. Mængden af flydende husdyrgødning på m 3 er inklusiv drikkevandsspild og spilde- og vaskevand fra vaskepladsen. Halm fra redekasserne opbevares på møddingsplads på anden ejet ejendom (Solbjerg Plantagevej 5, 6731 Tjæreborg). 19

20 Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 12 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår ingen udspredningsarealer. Derimod afsættes husdyrgødningen til juridisk tredjemand som er Sydvestjysk Biogas a.m.b.a.. Ansøger er tilmeldt venteliste for Sydvestjysk Biogas a.m.b.a., i den sammenhæng har Esbjerg Kommune modtaget skriftlig dokumentation for tilmelding med 330 DE. Der har siden ikke været dyrehold på ejendommen. Der kan tidligst inden, at der foreligger miljøgodkendelse, og de nye minkhaller er etableret, indsættes mink i forår/sommer Der vil formodentlig ingen husdyrgødning være til udbringning i foråret Det bemærkes, at Sydvestjysk Biogas ikke er bygget endnu. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke kan udnyttes før, biogasanlægget lovligt kan modtage husdyrgødningen. Såfremt biogasanlægget ikke kan modtage husdyrgødningen skal ansøger anmelde udspredningsarealer til Esbjerg Kommune, jf. 15 i husdyrloven. Der stilles vilkår om at der skal indsendes oplysninger til tilsynsmyndigheden om hvortil husdyrgødning afsættes, ved indsættelse af dyr i staldene. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 172,41 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift 0 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter 0 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) 0 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer 0 Antal DE leveret til biogasanlæg 172,41 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 0 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 14,5 (al udbringningsareal er bortforpagtet) Forpagtet areal - Aftalearealer - Udbringningsareal i alt 0 Tabel 6: Oversigt over DE til udbringning. Harmoniforhold beregnes i sagen med 29 årstæver/de. 2 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med seneste ændringer. 20

21 Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 7. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand 120 m m 3 Tabel 7: Energi- og vandforbrug Der anvendes udelukkende vand til drikkevand og til rengøring af bure samt foderrekvisitter. I ansøgt drift anvendes ca. 650 m 3 til drikkevand og de resterende 350 m 3 anvendes til rengøring. Der er almen vandforsyning til husdyrbruget. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie til diverse hjælpemaskiner opbevares i bygning 5, jf. kort 2, i en l tank. Dieselolietanken opbevares på fast bund uden afløb. Pesticider til arealer på anlægget opbevares også i hallen sammen med midler til flue- og loppebekæmpelse på minkfarmen. Det vurderes at risici som følge af opbevaring af råvarer og hjælpestoffer i den konkrete sag er beskeden og at husdyrbruget har truffet de nødvendige forholdsregler. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). På husdyrbruget vil der forekomme småaffald i form af pap, papir samt plastik. Dette affald opbevares i en container, som er placeret udenfor hallen og affaldet bortskaffes sammen med dagrenovationen. 21

22 Der vil forekomme en lille mængde klinisk affald såsom skalpeller kanyler og medicinrester. Dette affald opbevares i brudsikker spand og bortskaffes til dyrlæge eller anden godkendt modtager. I løbet af året vil der forekomme selvdøde og aflivede dyr. De selvdøde og aflivede dyr nedfryses og bortskaffes sammen med kadavere fra pelsning. Der vil i alt være tale om ca. 40 ton animalsk affald årligt. Der vil ikke forekomme pelsning på krogsgårdsvej 30. Alle minkene aflives på Krogsgårdsvej 30, hvorefter de transporteres til Bryndumdamvej 30, 6715 Esbjerg N til videre pelsning. Det animalske affald vil derfor ikke blive opbevaret på Krogsgårdsvej 30. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand I den nye hal ved siden af minkhallerne vil der bl.a. blive opført bad og toilet. Der vil blive søgt om godkendelse af afløbsforhold i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Alt processpildevand fra staldene og vaskepladsen ledes til gyllebeholder. Det omfatter ca. 350 m 3, som stammer fra rengøring af bure og foderrekvisitter mv. Der er en vaskeplads på ca. 50 m 2 i forbindelse med fodersiloerne. Vaskevandet og overfladevand i øvrigt fra pladsen ledes til gyllebeholderen. Tagvandet opsamles ikke. Det ledes ud på jorden og nedsiver derfor på grunden. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener fra fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Påvirkning af den omgivende natur og vandmiljøet behandles nedenfor i afsnittet om husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne - naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Gyllerenderne tømmes to gange ugentligt. I forbindelse med tømningen kan der opstå lugtgener. Esbjerg Kommune vurderer dog, at den valgte tømningsfrekvens 22

23 er den miljømæssigt mest optimale, og at lugtgenerne samlet set ikke er større, end ved en højere eller lavere skrabefrekvens. Omrøring af gylletanken sker i forbindelse med udbringning i foråret. Gylletanken er placeret så langt fra naboer som muligt, hvilket vurderes at bidrage til reduktion af lugtpåvirkning af naboer, i forbindelse med håndtering af gyllen. Minkhallerne er naturligt ventileret. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af det beskyttelsesniveau for lugt, som er fastlagt i husdyrlovgivningen. Hvis beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt, vurderes husdyrbruget som udgangspunkt ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrbruget skal overholde bestemte lugtgeneafstande. Geneafstanden beskriver den afstand som minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper. Geneafstanden fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Beboelsesejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt. Geneafstanden beregnes i det digitale ansøgningsskema og resultaterne fremgår af tabel 8. I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Krogsgårdsvej 30, er geneafstanden ikke korrigeret. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone 386, m Samlet bebyggelse 279,08 >1.000 m Enkelt bolig 134, m Tabel 8: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Krogsgårdsvej 30 skal geneafstanden overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Krogsgårdsvej 36 (konkret afstand 295 meter). Endvidere skal geneafstanden overholdes til samlet bebyggelse. Der findes ikke samlet bebyggelse indenfor 1000 meter fra anlægget, så kravet er overholdt. Med hensyn til byzone, er nærmeste byzone Rednings- og brandskole i Uglvig ved Novrup (konkret afstand 488 meter). Ifølge beregningerne er afstanden til henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse større end lugtgeneafstanden, og beskyttelsesniveauet for lugt er dermed overholdt. 23

24 Støj og transport De væsentligste støjkilder på minkbruget er gyllepumpning, transporter med husdyrgødning og foderleverancer m.m. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de ekstra transporter af gylle og halm og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 9 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Det høje antal transporter med døde dyr er blot udtryk for at minkene aflives på Krogsgårdsvej 30 og transporteres videre til Bryndumdamvej 30 til videre pelsning. Disse transporter vil ikke være ekstra transporter, idet medarbejderne tager de aflivede dyr med i forbindelse med den daglige pasning og tilsyn med farmen. Transporttype Nudrift Ansøgt Levende dyr 2 4 Foder Anden fragt 4 6 Halmkørsel 1 3 Dieselolie 0 1 Udbringning af husdyrgødning Døde dyr 3 40 Renovation 3 4 I alt Tabel 9. Oversigt over transporter til og fra Krogsgårdsvej 30. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 149 til ca. 474 dvs. en stigning på 325 transporter (218 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Halm til minkfarmen bjærges i høstperioden i august måned. Transport af husdyrgødning væk fra bedriften vil ske med lastbil. Antallet af transporter er som nævnt ca. 474 til- og frakørsler årligt i ansøgt drift. Transporterne sker på asfalterede veje i det åbne land. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og et antal til- og frakørsler på 474 vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. 24

25 Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Der er ikke større støvgener i forbindelse med den daglige drift på ejendommen. Det vurderes, at driften i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørs arealer og området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og rent. Regelmæssig udmugning vil også medvirke til at reducerer fluegener. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Vilkåret understøttes med konkrete flueforebyggende og bekæmpende tiltag, så faste procedurer følges konsekvent, og ikke efter et dokumenteret behov, som retningslinjerne visse steder foreskriver. Esbjerg Kommune vurderer med baggrund i ovennævnte flueforebyggende og bekæmpende tiltag samt de stillede vilkår, at minkfarmen kan drives uden at give anledning til væsentlige fluegener for omgivelserne. Endvidere skal der udarbejdes en handleplan for bekæmpelse af fluer. Handleplanen skal opdateres årligt og indsendes til Esbjerg Kommune. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Mink tåler normalt ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Dog kan der forekomme en periode fra marts til april, hvor man for at samle fødslerne bruger kunstigt lys ca. 2 timer om dagen. På fodringsmaskinen er der påmonteret lys. Der er ikke synligt lys i forhold til naboer og offentlige veje, idet anlægget er omkranses af beplantning. Det vurderes samlet at husdyrbrugets anvendelse af kunstigt lys ikke vil give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Hver 10 år kontrolleres gylletanke af en autoriseret gylletank kontrollør. Minimum en gang om året kontrollerer landmanden gylletanke visuel for evt. kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade kontaktes leverandør af gylletank for udbedring af skaden. Tænd og sluk kontakt for gyllepumper er placeret indenfor hegn, så uvedkommende ikke kan tænde. 25

26 Tømning af gyllerender sker to gange ugentligt, og der er derfor tale om små mængder husdyrgødning, som flyttes daglig. Risikoen for spild i den sammenhæng vurderes derfor at være beskeden. Gyllebeholderen tømmes af gyllevogn med selvsugende kran. Indsatsplan i tilfælde af udslip gylle er vedlagt som bilag 1. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 8. november 2013) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsanalyse. Af landskabsanalysen fremgår følgende: Landskabsanalyse, Krogsgårdsvej 30 Projekt Etablering af ny minkfarm på adressen Krogsgårdsvej 30. Bygninger 1 gyllebeholder diameter ikke over 36 meter, ca. 2,5 meter over jord, grå beton 1 personale- og teknikbygning 15 x 30 meter højde 6,5 meter, mørke tagplader, side og gavlbeklædning i stålplader (ikke oplyst farve). Minkhaller: 2-rækkede haller med en samlet længde på ca. 100 meter, i to separate felter, højden på hallerne vil være ca. 2,5-3,5 meter. Hallerne opføres som traditionelle sideåbne haller, med lyst eternittag, og gavle i stål. Ansøger henfører at farven ønskes gåsevingegrå (RAL 7038) Det omkringliggende hegn ønskes også i RAL 7038 højde ca. 2 meter. Orientering/placering på matriklen Byggefeltets størrelse er ca. 2. ha. Feltet ønskes placeret 220 meter fra eksisterende bebyggelse på ejendommen. Argumentet herfor er hensyn til naboer. Hallerne påtænkes orienteret Ø-V Bindinger 26

27 Kulturhistorisk miljø Værdifuldt landskab Topografi Byggefeltet er beliggende ca. i kote hvorfra terrænet falder mod øst og vest til kote 4-5. Faldet fordeler sig over 450 meter mod vest og 750 meter mod øst. Byggefeltet er beliggende en smule ud over et terrænfald på en halv til en hel meter. Bevoksning Bevoksningen i området er sparsom. Dog er der et tyndt et-rækket hegn mod nord og syd i skel på ejendommen. Bebyggelse Den lokale bebyggelse er orienteret omkring Krogsgårdsvej og er meget tæt. Ejendommene har stort se samme størrelse og kan karakteriseres som mindre landbrug. Idet der ikke er andre større ejendomme i nærheden vil minkfarmen virke dominerende i landskabet til trods for dens ringe højde. Infrastruktur Der er flere betydende veje i området. Den mest betydende for oplevelsen af den nye farm er Novrupvej der forbinder Tjæreborg med Esbjerg Øst-Vest. Desuden er der jernbanen der er let hævet i terræn hvorfor men specielt herfra kan se det ansøgte i det forholdsvis bevoksningsfattige landskab. Kulturforhold Kulturmiljøudpegningen i området er selve Krogsgårdsvej og den måde de mindre gårde fordeler sig langs vejen. Umiddelbart kan strukturen ikke erkendes fra Novrupvej. Men når man færdes langs Krogsgårdsvej opfattes sammenhængen. Bebyggelsen langs Krogsgårdsvej erkendes også tydeligt på de gamle målebordsblade. Konklusion Det må på baggrund af analysen konkluderes at den påtænkte minkfarm kan placeres på ejendommen. Dog er placeringen på ejendommen uhensigtsmæssig i forhold til intentionerne med planloven idet der sjældent gives tilladelse til spredt byggeri. Farvevalget bør desuden være mere anonymt i det meget åbne landskab. Af hensyn til intentionerne i planloven samt hensynet til det meget åbne landskab bør følgende krav stilles i forhold til farmen. Minkfarmen skal placeres så tæt på ejendommens øvrige bebyggelse som muligt. Dog skal det sikres, at det ikke låser farmen i dens mulighed for fremtidige udvidelser og at hensynet til andre interesser, herunder naboer, ikke tilsidesættes. Farven på bygninger og hegn skal være mørkere end den ønskede idet gåsevingegrå er for lys i det meget åbne landskab. Farven kan eks. være: 510 Antracit mat, 513 Grå umbra 511 antracit eller 405 olivengrøn. At der etableres afskærmende beplantning omkring anlægget. Begrundelse for placering i det åbne land Minkfarmen ønskes placeret i det åbne land for at skabe større afstand til nabobeboelserne. Der har tidligere været minkfarm på ejendommen, men da farmen var nedslidt, er de hidtidige minkhaller fjernet i 2010/11 og produktionen midlertidig afbrudt. 27

28 Med afstandskravet på 100 m til nabobeboelser ved minkfarme under tæver og 200 m ved over tæver er det ikke muligt at udforme en rationel farm i tilknytning til de eksisterende bygninger. Selvom den nye farm placeres i tilknytning til de eksisterende bygninger, så vil farmen stadig ligge indenfor de tidligere nævnte landskabelige udpegninger (Kulturhistorisk miljø og Værdifuldt landskab). Uanset placering er det i henhold til Pelsdyrbekendtgørelsen krav om, at der etableres beplantning omkring minkfarme. I det ansøgte er der anvendt 2-rækkede minkhaller. Disse vil grundet deres størrelse, de er ca. 2,5-3,5 m høje syne af mindst muligt i landskabet. Endvidere vil der være afskærmet af beplantning. Bygningen til personale og teknikbygning i mørke jordfarver, således at det ikke virker skæmmende for oplevelsen af landskabet. For at sikre ovenstående forudsætningen stilles der vilkår om, at der omkring anlægget etableres skærmende beplantning. Beplantningen udføres som 3-6 rk. læhegn, bestående af hjemmehørende træer og buske. Endvidere stilles der krav om at hallerne og hallernes tage opføres i mørke jordfarvede materialer. Natur- og Miljøklagenævnsafgørelse NMK-131_00157 Esbjerg Kommune har tidligere meddelt afslag til et lignende projekt, med omtrent samme placering, grundet landskabelige og kulturhistoriske hensyn. Dette afslag blev den 30. oktober 2014 ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet. I den forbindelse har Natur- og Miljøklagenævnet i sin afgørelse af 30. oktober 2014 konkluderet, at: flertallet finder således ikke, at den nye bebyggelse på Krogsgårdsvej 30 vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af hverken det værdifulde landskab eller kulturmiljøet omkring Krogsgårdsvej. Flertallet lægger herved navnlig vægt på, at den eksisterende bebyggelse langs den vestvendte side af Krogsgårdsvej ikke (længere) blot består af mindre bygninger, at minkfarmen vil følge husmandsudstykningens smalle, langstrakte parceller adskilt af læhegn, og at minkfarmen som følge af de nye bygningers dimensioner, især minkhallernes begrænsede højde, den eksisterende beplantning i området og det kommende læhegn omkring hele farmen kun i mindre grad vil præge landskabet. Samlet vurdering af det ansøgte Det vurderes at den ansøgte placering kan imødekommes. I vurderingen er der lagt vægt på, at det ikke vil være muligt at placerer de nye minkhaller på en måde der gør at de ligger i sammenhæng med det eksisterende byggefelt når pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav (jf. 3 stk. 2) til nabobeboelse skal overholdes. Det vurderes yderligere, at hensynet til fremtidig udvidelse udover minktæver og hensynet til påvirkningen af omboende, bør inddrages i vurderingen, og at der derfor kan godkendes en placering i det åbne land 250 meter fra nærmeste nabo. Det er endvidere vurderet, at der ikke findes brugbare alternative placeringer på ejendommen, som ville gøre at der ikke skal ske placering i det åbne land. 28

29 Endvidere vurderes det at det ansøgte, med de stillede vilkår mht. beplantning, bygningsstørrelse og farvevalg, vil medføre en så beskeden landskabelig påvirkning som muligt. Husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug 3 er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, udledning af fosfor til overfladevand, samt udledning af nitrat til overfladevand såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af, om husdyrbruget medfører væsentlige virkninger på miljøet. I særlige tilfælde kan der stilles vilkår, der rækker udover det fastsatte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrug. Det generelle reduktionskrav gælder for udvidelsen, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Niveauet for reduktionskrav fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Da der er søgt om udvidelse i 2011 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Der er i det ansøgte projekt anvendt daglig udmugning, rendebreddde på 36,5 cm, halm ad libitum og foder med reduceret proteinindhold som virkemidler til at reducerer ammoniakfordampning fra anlægget. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra 994 kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlæg og drift medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 288 kg N/år mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. For husdyrbrug med mink over 3 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Krogsgårdsvej 30 er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der er om- 3 Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 29

30 fattet af lovens 7. Der er over 1,4 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. På ejendommen Krogsgårdsvej 30 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om søer, moser og enge. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,2 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Omkring Krogsgårdsvej 30 er baggrundsbelastningen på gennemsnitlig 15,5 kg N/ha/år. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som altovervejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til, at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000 kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det, ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 1,2 og 3 natur Nedenstående kort viser alle naturområder inden for m fra anlægget. Der er på kortet markeret med tal hvor der er foretaget ammoniak depositionsberegninger. Rød skravering viser moser, grøn skravering enge og lyseblå søer. Lokaliteterne A og B, vist med rød linje er nye formodede naturlokaliteter, der ikke endnu er registreret som 3 og derfor ikke fremgår af Miljøportalen. Vurdering af de to lokaliteter foretages som om der er tale om kategori 3 lokaliteter. 30

31 Kort 3: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 10 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. En nærmere forklaring på beskyttelsesniveauet for kategori 1, 2 og 3 natur kan findes i bilag 3 til denne godkendelse. Tabel 10. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Naturpunkt (nr., naturtype og objekt-ident) Merbelas tning (kg Totalbela stning (kg Afstand fra Natur-kategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** anlæg (m) N/ha/år) N/ha/år) 1. enge vest for anlæg 0,6 0,6 380 Ikke kategori Ej relevant Intet 2. mose vest for anlæg 1,0 1, Ej relevant Maks. 1 kg N/ha/år i merbelastning 3. enge vest for anlæg 0,3 0,3 460 Ikke kategori Ej relevant Intet 31

32 4. moser øst for anlæg 0,3 0, Ej relevant Maks. 1 kg N/ha/år i merbelastning 5. enge øst for anlæg*** 0,2 0,6 490 Ikke kategori Ej relevant Intet 6. eng og mose øst 0,1 0, Ej relevant Maks. 1 kg N/ha/år i for anlæg merbelastning (der måles til nærmeste del, som er engen)*** 7. mose sydøst for 0,1 0, Ej relevant Maks. 1 kg N/ha/år i anlæg merbelastning 8. enge sydvest for 0,2 0,2 470 Ikke kategori Ej relevant Intet anlæg * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. *** Lokaliteterne A og B (der kan være kategori 3 natur) vurderes, at blive belastet i samme omfang som lokalitet 5 og 6. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af ovenstående tabel, afsætning af ammoniak på en række moselokaliteter, der vurderes at være kategori 3 natur. Som det fremgår af tabel 10 er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Kategori 3 naturlokaliteter kan ifølge husdyrloven sikres mod merbelastning med ammoniak, der overstiger 1,0 kg N/ha/år. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om nogle søer / ferske enge omkring anlægget. Der er registreret 11 søer indenfor m fra anlægget (kort 3). For søer gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. For de omkringliggende ferske enge, hvor af der findes et større antal, gælder, at der ikke er registreret ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Det vurderes samlet, at der ikke vil være omkringliggende naturlokaliteter (der ikke er omfattet af kategori 1-3), der vil blive påvirket væsentligt ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug, skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. 32

33 I den konkrete sag er der ikke kendskab til forekomster af bilag IV arter indenfor meter fra anlægget. Der er således ikke grund til at tro, at der vil ske skade på arterne selv, eller deres yngle- eller rastesteder. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur Som det fremgår af tabel 10, er de beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1,5 km fra anlægget. Det drejer sig om habitatområde nr Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb og Ramsar område nr. 27 Vadehavet. Området vurderes at modtage en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt eller når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. En konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området. Der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ud fra et videnskabeligt synspunkt, ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholder husdyrbruget beskyttelsesniveauet i bilag 3, vil det jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) som hovedregel medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder er uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. 33

34 Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af de vedtagne vand- og Natura planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i denne bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlægget. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlægget. Påvirkning af naturområder gennem markbidrag Der findes ingen udspredningsarealer til det ansøgte, da al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Det ansøgte omfatter ingen udspredningsarealer, da al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Det ansøgte omfatter ingen udspredningsarealer, da al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i 34

35 arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 5. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, snæbel, marsvin, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 14 km syd for anlægget), strandtudse (ca. 1,9 km vest for anlægget), løgfrø (ca. 11 km vest for anlægget) og birkemus (ca. 10 km nord for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da yngle- og rastesteder ikke bliver påvirket ved etablering og drift af ejendommens anlæg. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder ved Sneum Å. Arterne Snæbel og Marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. 35

36 Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Det ansøgte omfatter ingen udspredningsarealer, da al husdyrgødning afsættes til biogasanlæg. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. På baggrund af nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning har Natur- og Miljøklagenævnet i en afgørelse fra september 2013 (NMK ) justeret emissionsgrænseværdierne. Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger følgende emissionsgrænseværdier for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af 36

37 OE i uge Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil ske med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget fastsættes herefter som summen af emissionsgrænseværdien for de nye haller og de eksisterende haller. Emissionsgrænseværdi for ammoniak Alle hallerne har gødningsrender med en bredde på minimum 36,5 cm og halm tilføres ad libitum. Der foretages 2 gange ugentlig tømning af renderne og foderet, der leveres af Sydvestjydsk Pelsdyrfoder, har et maksimalt proteinindhold på 31 % OE i ugerne Den samlede emissionsgrænseværdi for ammoniakemission fra anlægget kan beregnes til kg NH3-N, se nedenstående tabel 11. Antal tæver Emissionsgrænseværdi Samlet emissionsgrænseværdi for anlægget kg NH 3/år/tæve kg NH 3-N/år 5000 tæver, nye haller, 36,5 1, kg NH 3-N/år cm rendebredde I alt 5000 kg NH 3-N/år Tabel 11: Oversigt over ammoniak emission fra anlægget. I ansøgningen på Krogsgårdsvej 30 er der en samlet årlig ammoniakemission på 4.744,92 kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end emissionsgrænseværdien har minkfarmen truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at gødningsrenderne skal tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømningerne. Der skal føres logbog med angivelse af datoer og tidspunkt for tømningerne. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Desuden stilles der vilkår til en rendebredde på minimum 36,5 cm i de nye haller, at der skal tilføres halm ad libitum og at der skal anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Krogsgårdsvej 30 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen 37

38 af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. At hjælpestoffer som gødning, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installére energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vandforbruget registreres kvartalsvis. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Til mink anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. dyr. Der er kun kunstig belysning i en meget kort periode op til parringssæsonen. Derudover er der ingen lys i minkhallerne. 38

39 Minkhaller er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Drikkeledninger er isolerede for at spare på energi til opvarmning i frost perioder. Til frostsikring er installeret opvarmet cirkulerende drikkevandsforsyning. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I nærværende ansøgning indgår ingen udbringningsarealer idet al gylle afsættes til tredjemand. Udbringningen og transporter med gylle sker med tidssvarende materiel. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. 39

40 Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllerender, gylletanke, fodersiloer etc. vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Høring I dette afsnit vil de eventuelle indsigelser, forslag, bemærkninger, mv., der måtte fremkomme i løbet af den 3 ugers høring, blive præsenteret, ligesom ansøgers eventuelle kommentarer hertil. Endelig vil kommunens vurdering af de indkomne bidrag i høringsperioden fremgå. Afgørelse Den endelige afgørelse om at meddele miljøgodkendelse eller ej træffes efter høringsperiodens udløb og efter vurdering af eventuelt indkomne bidrag i høringsperioden. 40

41 Bilag 1 Instruks i tilfælde af udslip af gylle. Instruks ved gylleudslip 1. Ved større overløb af gylle eller brud på gylletanken RING 112 Oplys: Navn, adresse og telefon nr. der ringes fra. Hvad er der sket, og hvor meget er der løbet ud. Er der risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring 2. Ved mindre spild kontaktes ejeren Stig Balsby Jørgensen på tlf.: eller på tlf.: samt miljømyndighederne på tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til grøft. Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer og lignende, afhængig af mængden af gylle. Er gylle løbet til grøft skal grøften fyldes med jord, så det samles og kan suges op igen. 4. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne instruks sammen med kortmaterialet. Bilag 2 Logbog for udmugningshyppighed Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer Dato Tidspunkt Initialer 41

42 42

43 43

44 Bilag 3 Beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition på naturområder i følge bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Den særlige kvælstoffølsomme natur er inddelt i 3 kategorier med hvert deres beskyttelses niveau i forhold til påvirkning fra kvælstofdeposition fra anlægget. Beskyttelsesniveau for kategori 1-natur: Max. totaldeposition afhængig af antal andre husdyrbrug i nærheden. 0,7 kg N/ha/år, hvis der ikke er påvirkning fra andre husdyrbrug. 0,4 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra 1 husdyrbrug. 0,2 kg N/ha/år, hvis der er påvirkning fra mere end 1 husdyrbrug. En nærmere definition af hvornår et naturområde bliver påvirket fra andre husdyrbrug kan findes i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kategori 1-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, der indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura-planlægningen Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, 2190 Fugtige klitlavninger, 2250 Kystklitter med enebær, 2310 Indlandsklitter med lyng og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder), 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, 7110 Aktive højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7330 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120 Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er kortlagte som ammoniakfølsomme. Beskyttelsesniveau for kategori 2-natur: Max. total deposition på 1,0 kg N/ha/år. Kategori 2-natur er de nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturområder, der er beliggende uden for internationale naturbe- 44

45 skyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun heder, der i sig selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha, der er omfattet. Beskyttelsesniveau for kategori 3-natur: Kommunen kan efter en konkret vurdering fastsætte vilkår om max. merdeposition. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1 kg N/ha/år. Kategori 3-natur er de ammoniakfølsomme naturtyper der ikke er omfattet af kategori 1- eller kategori 2-natur, dvs. heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse. Derudover skal der ske en konkret vurdering af ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. definition af skov i lov om skove. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel "skovjordbund", 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel "skovjordbund" (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af 25 i lov om skove. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier: 1) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kultur- 45

46 miljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale naturinteresser alene stiller krav til en maksimal N-merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder. Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3 redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier. Bilag 4 Logbog for fluebekæmpelse Navn: Adr: CVR: Årstal: Dato Initialer Hele farmen Handling

47

48 Bilag 5 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 48

49 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk