Racespecifik Avls Strategi (RAS)

Transkript

1 Racespecifik Avls Strategi (RAS) Hollandsk Kooikerhondje Dansk Kooiker Club 2015 Redigeret november 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Den nuværende avlssituation Kort beskrivelse af racen Racens historie Hollandsk Kooikerhondje i Danmark Hollandsk Kooikerhondje internationalt Register for Kooikerhondje Avlsstatus Historisk tilbageblik de første år i Danmark Racen Almene retningslinjer for avl Brugsegenskaber Historie Aktuel status Avlsmål Avlsstrategi Mentalitet Historie Aktuel status Avlsmål Avlsstrategi Eksteriør Historie Aktuel status Avlsmål Avlsstrategi Sundhed Kort beskrivelse af de enkelte sygdomme Von Willebrand disease Knæledstest (Patella Luxation) Øjenlysning ENM (Hereditary Necrotozing Myelopathy) Hoftedysplasi (HD) og Albueartrose (AD) Polymyositis Nyreproblemer, renal dysplasi (RD) Side 2 af 27

3 8.1.8 Epilepsi Avlsstrategi for arvelige sygdomme Sammenfatning af etiske anbefalinger og krav til avlsdyr Anbefaling (forslag) til avlsstrategi Organisation i forhold til RAS Kildefortegnelse Litteratur og øvrigt materiale Internetadresser Figur- og tabel oversigt Figur 1 Antal stambogsførte hunde siden Figur 2 Antal importerede hvalpe i perioden 2006 til Figur 3 Antal fødte hvalpe per år i de sidste 10 år.10 Figur 4 Antal kuld per opdrætter.. 10 Figur 5 Antal avlshanner anvendt i perioden Tabel 1 De ti meste anvendte tæver...8 Tabel 2 De ti meste anvendte avlshanner.9 Tabel 3 I tidsrummet er der 6 tæver der hver har fået 4 kuld. 11 Tabel 4 De anvendte avlshanner med flest kuld i perioden Tabel 5 Andelen af indavl på registrerede kuld i tidsrummet 2006 til Tabel 6 Antal VWD-testede hunde i perioden Tabel 7 Antal PL-testede hunde i perioden Tabel 8 Antal øjenlyste hunde i perioden Tabel 9 Antal ENM-testede hunde i perioden Tabel 10 Antal HD-testede hunde i perioden Tabel 11 Antal AD-testede hunde i perioden Side 3 af 27

4 Antal 1. Forord Formålet med en Racespecifik Avls Strategi (RAS) er, at udstikke retningslinjer for racens avlsstrategi de kommende år, på baggrund af registreringer, observationer og analyser. Ambitionen for Dansk Kooiker Club s RAS er at give et billede af racens udvikling i Danmark, med hensyn til en række avlsmæssige aspekter, herunder bl.a. udviklingen i arvelige sygdomme over en længere tidsperiode. Dette skal være med til at sikre, at racen udvikler sig i en sund og positiv retning til gavn for hele racen. Da Hollandsk Kooikerhondje antalsmæssigt er en relativ lille race i Danmark, vil det være naturligt at samarbejde på det nordiske plan, i det omfang det er muligt, såvel på det organisatoriske - som på det avlsmæssige plan. Grundlaget for udarbejdelse af denne RAS er derfor også sket med en skelen til den Svenske og Norske RAS, således at muligheden for udveksling af informationer sker på samme grundlag. Det er ambitionen, at RAS politikken bliver revideret hvert 5 år. Seneste udgave af DKC s RAS er fra Den nuværende avlssituation Datagrundlaget for denne RAS er alle registreringer i tidsrummet januar 2006 til og med december 2015, i alt 117 kuld og 663 hvalpe i DKK s Hundeweb. Antallet af registrerede hvalpe i Danmark siden år 2000 er 1207 hunde. Det højeste antal fødte hvalpe idenfor et år, var i 2001 med 106 hvalpe. Antal registrede hvalpe i Danmark År Figur 1 Antal stambogsførte hunde i DKC siden Det er registreringerne i DKK s nationale database kaldet Hundeweb, der danner grundlag for analyserne i denne RAS. Første del af denne RAS giver et kort historisk tilbageblik, mens den sidste del fokuserer på udviklingen de sidste 10 år (fra afsnit 4.2). Side 4 af 27

5 3. Kort beskrivelse af racen Hollandsk Kooikerhondje er en lille aktiv familiehund med mange anvendelsesmuligheder. Den stammer oprindeligt fra Holland, var primært en arbejdende hund anvendt til at lokke ænder til fangst, jagt, fangst af skadedyr m.m. hvilket præger racen den dag i dag, da det er en aktiv hunderace. Interessen for racen fra andre lande har gennem de seneste år været støt stigende, hvilket betyder, at Hollandsk Kooikerhondje i dag er udbredt til adskillige europæiske lande samt til andre verdensdele, såsom USA, Canada, Japan og Sydafrika. Holland er dog stadig det land, hvor avlspopulationen er den største med ca hunde, hvorfor det også er her der årligt fødes flest afkom. Hollandsk Kooikerhondje er kendetegnet ved at være en aktiv og hengiven hund til sin familie. Den er meget interesseret i at lære nyt, hvorfor den er meget velegnet til agility, rally, lydighed m.fl. 3.1 Racens historie Hollandsk Kooikerhondje var i starten af 1900-tallet tæt på at uddø, som følge af, at antallet af fuglefængere og lokkesteder faldt kraftigt, og der derfor ikke var arbejde til denne race. I 1939 besluttede baronesse van Hardenbroek van Ammerstol ( ), at hun ville redde racen. Baronessen gav en forbipasserende handelsmand en tot hår og en beskrivelse af racen, og bad ham holde udkig efter brugbare hunde. Hun fik på denne måde opsporet en tæve ved navn Tommie. Senere fandt hun frem til hanhunden Bobbie, og ud fra disse hunde blev Hollandsk Kooikerhondje genetableret. Tommie og Bobbie er således stamfædrene til de hunde vi har i dag. Da avlsmaterialet var meget begrænset, blev der også inddraget andre racer f.eks. Cockerspaniel og Keeshond. Racen blev først anerkendt af FCI i 1971 og de første Kooikere blev importeret fra Holland til Danmark i Hollandsk Kooikerhondje i Danmark De første Kooikere kom til Danmark i Det var Alan Skøt Jensen (Kennel Taga s) og Jan Sonne-Schmidt (Kennel Lonnilands) der hver især importerede tæver fra Holland. Det første dansk fødte kuld var i 1988 hos Jan Sonne-Schmidt. Men først i 2004, blev der etableret en egentlig Kooiker Klub i Danmark under regi af DKK. I dag skønnes det, at der findes mellem stambogs registrerede Hollandsk Kooikerhondje i Danmark. Antallet af opdrættere er stk., hvoraf nogle er mere aktive end andre og opdrætter mere end et kuld. Som det fremgår af figur 1 så har antallet af fødte hvalpe de seneste par år ligget på et lidt lavere niveau end tidligere, Side 5 af 27

6 Antal importer men på et meget stabilt niveau omkring stambogsførte hvalpe om året. Det højeste antal registrerede hunde var i 2007 med 119 hunde. Som det fremgår af figur 2 så blev der i 2006 importeret hele 15 hvalpe. Det skal måske ses i lyset af en god efterspørgsel og samtidigt var antallet af fødte hvalpe året forinden meget lavt, hvorfor mange ikke havde tålmodig til at vente og derfor selv importerede en hvalp. Sidenhen er antallet af importerede hvalpe faldet til et noget lavere niveau og de seneste år, er der blot importeret få til et par stykker hvert år. Antal importerede hvalpe År Figur 2 Antal importerede hvalpe i perioden 2006 til Tidligere var ønsket om at importere hvalpe at kunne tilføre noget nyt avlsmateriale af lidt anden afstamning, men i takt med, at der er sket en stor spredning på såvel antal opdrættere og antal brugte avlshanner, er behovet for ny afstamning til Danmark ikke så stort (se også afsnit 4). Raceklubben, Dansk Kooiker Club har i aktive medlemmer, og står for afvikling af udstillinger, diverse klubaktiviteter herunder et årligt kooikertræf. Klubben udgiver 4 gange årligt et klubblad og har sin egen hjemmeside og Facebook side. 3.3 Kooikeren internationalt Da Kooikeren antalsmæssigt er en lille race er det vigtig med en udveksling af avlsmateriale på tværs af landegrænser. I Danmark har tendensen været at nyt avlsmateriale hentes i Holland, men de danske opdrættere importerer også nyt avlsmateriale fra Tyskland og i enkelte tilfælde fra Sverige. I Norden eksisterer der en vis form for udveksling af avlsdyr, om end det nok var i større omfang tidligere end det er i dag. Både for Sverige og Norge kom den første Kooiker til landet i Der har været en smule udveksling af avlsmateriale mellem Danmark og Sverige, mens der er eksporteret flere hunde fra Danmark til Norge. Således kom den første Kooiker i Norge fra Danmark. I dag er populationerne i såvel Side 6 af 27

7 Sverige og Norge blevet så tilpas store, at der også er begyndt en vis udveksling af avlsmateriale de to lande imellem. Mange forhold taler for, at samarbejdet mellem de nordiske lande kunne udvides til mere end det er tilfældet i dag. De geografiske og kulturelle forskelle er ikke store og alle 3 lande har en meget ensartet avlspopulation og tilpas mange antal hunde til, at et mere intensivt avlssamarbejde giver mening. Den hollandske Kooiker klub, Vereniging Het Nederlandse Kooikerhondje (VHNK) indsamler oplysninger om racen verden over, og opdaterer løbende om antal fødte hvalpe i de forskellige medlemslande, sygdomstilfælde m.m. som samles i en stor fælles database, se også afsnit 3.4. VHNK afholder hvert år i november en clubmatch, hvor omkring 150 Kooikere udstilles. Denne dag samles mange deltagere fra mange forskellige lande. Hvert andet eller tredje år arrangerer VHNK ligeledes et avlsseminar i forbindelse med clubmatchen. VHNK har således en vigtig rolle som (racens oprindelsesland) den koordinerende organisation for racen og er ligeledes med til at sikre, at der sker en vis forskning mht. arvelighed af diverse sygdomme m.m. 3.4 Register for Hollandsk Kooikerhondje Den hollandske Kooiker klub VHNK har en database over samtlige fødte Kooikere siden racen blev genetableret i 1940 erne. Databasen (også i daglig omtalt som biblen ) indeholder oplysninger om afstamning, antal fødte hvalpe, eksteriør, sundhedsresultater og sygdomme m.m. Det er således en ganske unik database med oplysninger, som er til glæde for mange opdrættere, når der skal vælges nye avlsdyr. De senere år er databasen blevet digitaliseret og det åbner sikkert på sigt for nogle unikke søgemuligheder i denne store database, kaldet Zoo Easy. Nytteværdien af databasen fungerer imidlertid kun, hvis opdrættere og hundeejere indrapporterer fyldestgørende oplysninger om afkom og eventuelle arvelige sygdomme. Indrapporteringen sker af frivillighedens vej, og derfor er det vigtigt at alle der arbejder med racen er åbne og ærlige og indrapporterer alle tilfælde - også de mere kedelige tilfælde. Det er derfor vigtigt, at alt registreres, så som pirat, tricolour/meget sort, overvejende hvid, sygdomme m.m. Kun gennem en høj andel af registreringer, og nøjagtige registreringer, vil databasen fortsat have en stor værdi. En opgave det er vigtigt, at de enkelte medlemslande bakker helhjertet op om. Side 7 af 27

8 4. Avlsstatus Antallet af hunde i populationen af Hollandks Kooikerhondje er relativt lille i forhold til mange andre hunderacer, hvorfor det er vigtigt for racen, at der er fokus på racens genetiske variation, for at sikre en sund race. I racens tidlige historie, var antallet af avlsdyr meget begrænset, hvorfor mange individer var nært beslægtede de første mange år, hvilket også betød, at forekomsten af arvelige sygdomme var hyppigere. En vigtig del af RAS er derfor en analyse af, hvorledes racen udvikler sig over tid, med henblik på udnyttelse af den genetiske avlspopulation og udvikling i antallet af arvelige sygdomme. Med hensyn til udviklingen i arvelige sygdomme har de senere års udvikling af diverse genteknologier betydet, at der er opstået nogle teknikker til på et tidligt stadie at udelukke eller begrænse brugen af avlsdyr, som er bærer af arvelige sygdomme. Det har betydet, at mulighederne for at begrænse eller helt udrydde arvelige sygdomme er øget betragteligt. 4.1 Historisk tilbageblik de første år i Danmark Under racens første leveår i Danmark, var avlsarbejdet domineret af få opdrættere. Særlig en opdrætter (Kennel Taga s) havde de første mange år rigtig mange afkom, hvilket tydeligt fremgår af tabel 1. Reg. Nr Tævens navn Antal kuld 00395/92 Taga s Joy A Julie /89 Taga s Abbey of Rakker /99 Taga s Chiquita /95 Taga s Debbie /90 Taga s Dianna of Brutus /97 Taga s Jackie /88 Felia de Princespioen /87 Femke /92 Taga s Hesla /96 Taga s Honey 6 Tabel 1 De ti meste anvendte tæver nogensinde med registreret afkom i racen i Danmark. Af ovennævnte liste var alle 10 tæver fra Kennel Taga s. Hovedparten af grundstammen, var oprindeligt importerede avlsdyr fra Holland. De 10 tæver har tilsammen fået 67 kuld og med en antaget gns. kuldstørrelse på 5, blev det til hele 335 afkom. Dertil kommer yderligere 57 kuld med prefix navnet Taga s i tævens navn, så der er ingen tvivl om at netop Kennel Taga s i mange år var altdominerende indenfor racen i Danmark. En dominans som ikke er sund, når en kennel har så stor indflydelse på et lands samlede avlspopulation. For hannerne var der ligeledes i racens først leveår, en dominans af nogle få avlshanner. Som det fremgår af tabel 2, så var der under racens første leveår i Danmark, en overdreven brug af særligt 4 hanner, men alle hanner på top 10 listen ville være faldet for reglen om matadoravl, hvis den var blevet håndhævet. Tabellen Side 8 af 27

9 illustrerer derfor ganske godt, at hvis man ikke er opmærksom, så kan ganske få hanner blive far til rigtig mange afkom. Således er Tea lands Mowgli Don kit far til ca. 150 afkom. Reg. Nr Avlshannens navn Antal kuld 11377/98 Tea lands Mowgli Don kit /93 Corak Urjette V. Muskyteira /2001 Manusia s Rico /96 Quiz Byondra V. Muskyteira /89 Taga s Andy of Rakker /2002 Taga s Zero Leopold /98 Lord Pumba V.D. Kooikerexpres /97 Sigurd /89 Taga s Brutus of Tjemme /92 Fantwire 7 Tabel 2 De ti meste anvendte avlshanner nogensinde med registreret afkom i Danmark. 4.2 Racen Analyserne fra dette og de efterfølgende afsnit, danner grundlaget for denne RAS. I analyserne indgår registrerede hvalpe for de seneste 10 år, fra januar 2006 til og med december I den aktuelle periode er der registreret 663 hvalpe, fordelt på 117 kuld. De seneste 7-10 år har billedet forandret sig meget, således at avlsarbejdet i Danmark i dag er spredt ud på et langt større antal opdrættere og mange forskellige avlshanner. En meget positiv og sund udvikling, set i lyset af den tidligere dominans af meget få antal avlere som, der sås under racens første 10 år i Danmark. Af figur 3 fremgår den gennemsnitlige kuldstørrelse for fødte hvalpe fordelt over de enkelte år, i forhold til gennemsnittet for de seneste 10 år på 5,7 hvalpe. Som det fremgår, er der nogle tilfældige udsving over de enkelte år, men samlet set over den 10-årige periode, ses en meget konstant udvikling, hvorfor det tyder på, at der ikke er nogen reproduktionsproblemer (mht. kuld str.) i den danske population. Til sammenligning i Sverige og Norge viser den seneste opgørelse henholdsvis en kuldstørrelse på 5,3 og 6,0 hvalpe per kuld, hvilket altså er på samme niveau som i Danmark. Side 9 af 27

10 Antal opdrættere Gns. Kuld str. Antal hvalpe per kuld ,7 5,9 5,0 6,3 5,5 6,0 5,5 5,5 6,0 5,3 3 2 Kuldstr. pr. år Gns. Kuldstr. hele perioden Figur 3 Antal fødte hvalpe per kuld i de sidste 10 år. Hvor avlsarbejdet i de tidlige år i Danmark var centreret omkring ganske få opdrættere viser analysen i figur 4, at billedet har forandret sig meget de seneste 10 år. Fordeling af opdrættere på antal kuld Antal kuld Antal opd. Figur 4 Antal kuld per opdrætter. I alt 51 opdrættere med i alt 663 fødte hvalpe. Således fremgår det, at i alt 51 opdrættere har opdrættet et kuld eller mere i tidsrummet fra 2006 til december Heraf er størstedelen (61 %) dog kommet fra opdrættere med blot et eller to kuld. Det store antal opdrættere betyder, at sandsynligheden for at enkelte avlsfamilier vil dominere bliver mindre. Dermed er det også med til at sikre en god spredning af det genetiske materiale. I tabel 3, er der lavet en lille analyse af den fædrene afstamning til de tæver der har fået flest kuld (4 kuld og derover) i perioden 2006 til De seks tæver har tilsammen fået 134 hvalpe svarende til 21 % af de fødte hvalpe i perioden Som det fremgår af oversigten så er der god spredning på afstamningen hvad angår den fædrene side. Her skal dog bemærkes at de to tæver med flest afkom er Side 10 af 27

11 Antal hanner mor (Frida v. Osdiek) og hendes datter (Baschko s Evita). Frida v. Osdiek er ligeledes mor til Baschko s Harka, der har fået 20 hvalpe i Danmark jvf. tabel 4. Reg. Nr. Tævens navn Far til tæven Antal kuld/ afkom 16133/2006 Baschko s Evita Topper Sietze V.H. 4/29 Runxputtehof 22637/2004 Frida v. Osdiek Dancer s Golden Gift V.D. 4/ 26 Toetesteji DK17311/2008 Vitovani s Castella Amazing Oxo Achteraf 4/25 D belox 04179/2006 Chantal V.D. Amazing Elegant Empress 4/19 Schoonheden Achteraf DK01915/2008 Dreslion Nenya Unique Billy V.H. 4/18 Runxputtehof 13841/2006 Olivia Leon V.D. Stam Pollefleur 4/17 Tabel 3 I tidsrummet er der 6 tæver der hver har fået 4 kuld disse har tilsammen fået 134 hvalpe. Når det gælder brugen af avlshanner gælder det at finde den rigtige balance. På den ene side skal der tages hensyn til at enkelte hanhunde ikke bruges for meget (matadoravl) og på den anden side ønskes også at de bedste hanhunde anvendes i det omfang det er muligt. Som tidligere beskrevet (se også tabel 2) var det racens første år i Danmark nogle enkelte hanhunde der dominerende racen og uden hensyntagen til matadoravl. Med tanke på denne meget intensive anvendelse af enkelte fædre i racens første år, så er det glædeligt at se at de seneste 10 år har der været anvendt mange forskellige avlshanner. De mange avlshanner kan være med til at sikre en stor genetisk spredning Fordeling af avlshanner og antal kuld Antal kuld Figur 5 Antal avlshanner anvendt i perioden I alt 59 avlshanner. Ulempen er blot, at når der anvendes så mange avlshanner, er der er også den risiko, at det bliver sværere at få en homogen avlspopulation. Navnlig hvis hannerne er af forskellig type og udseende. Men det er en balance gang der kan være svært at Side 11 af 27

12 håndtere. Af figur 5 fremgår det, at halvdelen af de anvendte hanner (30 stk. i alt) blot har fået et kuld i Danmark. Da flere af disse hanner stammer fra udlandet, så har de sandsynligvis også fået kuld i andre lande, men altså kun et kuld i den danske population. Der kan være mange grunde til at disse 30 hanner kun har fået et kuld, men de bedste avlshanner i denne gruppe burde kunne anvendes i større omfang end det har været tilfældet. Det skal dog stadig ske under hensyntagen til indavl og reglerne for matadoravl må ikke tilsidesættes. I tabel 4 ses en mere indgående analyse, af de hyppigst anvendt avlshanner. Reg.nr Avlshan Far til avlshan Antal kuld Antal hvalpe 13925/2004 Fantwire s Beertje v. Lord Pumba V.D Coosje L-Pumba Kooikerexpress 02826/2003 Oscar Lord Pumba V.D Kooikerexpress DK 07719/2008 Cirtap s Graff R-L Cico Manusia s Limbo 4 25 Van Lek DK 09552/2008 Tutlik s Bad Boy Cody Chakotey Marquise Von 5 23 Jomarquiteira DK 20250/2009 Baschko s Harka Vitovani s Bernado de Bel tar 3 20 Tabel 4 De anvendte avlshanner med flest kuld i perioden DKC har som anbefaling en grænse på 25 hvalpe for matadoravl. Som det fremgår af tabel 4, så efterleves det stort set til fulde. Af tabel 4 fremgår det at de to hyppigst anvendte hanner er halvbrødre. Resultatet er at min. 8 % af alle fødte hvalpe i perioden 2006 til 2015 har Lord Pumba V.D. Kooikerexpress som farfar. Derudover har Fantwire s Basje v. Coocje L-Pumba 13924/2004 (som er helbroder til Beertje) også fået 3 kuld / 16 hvalpe. Men set i forhold til de første års meget hyppige brug af enkelte avlshanner, så er udviklingen blevet bedre. Tabel 4 viser at vi skal være konstant opmærksomme på at reglen om matadoravl overholdes og der skal være opmærksomhed på hvilke hanhunde der har nået grænsen for matadoravl. Det er en evig balancegang mellem at de bedste avlshanner anvendes fuldt ud under hensyntagen til reglerne for matadoravl, og at anvende tilpas mange forskellige hanner der er ikke er genetisk beslægtede, for at sikre en tilpas stor genetisk spredning i populationen. Datagrundlaget bag denne analyse viser, at ca. 30 % af de fødte kuld er sket med en udenlandsk registreret avlshan. Dertil kommer eventuelle importerede hanner med dansk stambogsnr. Det betyder, at der er en god tilgang af nyt avlsmateriale der kommer fra andre lande end Danmark, da interessen for at bruge en avlshan fra andre lande er stor. De seneste år, har der dog været en tendens til at brugen af udenlandske avlshanner er stigende (således var 8 ud af de 11 kuld i 2015 med en udenlandsk registreret avlshan). Det er vigtigt, at vi her finder en naturlig balance, og husker også at Side 12 af 27

13 værdsætter de bedste danske avlshanner og bruge dem mere, end det er tilfældet i dag. Detailviden om de danske avlshanner er som regel større end de udenlandske, og det bør komme de danske avlshanner til gode Indavl 0 % Indavl 3,13 % 1 Indavl 6,25 % 1 Sum Tabel 5 Andelen af indavl på registrerede kuld i tidsrummet 2006 til Indavls-% er beregnet på 3 generationer. Taget i betragtning af, at racen var domineret af ganske få avlslinjer de første år i Danmark (se også afsnit 4.1), så er det glædeligt at konstatere at blot 2 kuld af alle kuld født de sidste 10 år i Danmark, har haft en indavlsgrad større end 0 (se tabel 5). Det viser, at de danske opdrættere har været meget opmærksomme på problemstillingen og bevidst har søgt at undgå indavl, hvilket er meget positivt. Såfremt indavlsgraderne i tabel 5 var beregnet på 5 generationer, ville der være en højere andel afkom med en indavlsgrad større end 0 %. Men da avlsanbefaling fra Dansk Kennel Klub er, ikke at få afkom, der er tættere beslægtet end fætter-kusine (6,25 % i indavlsgrad, 3 generationer), så er der altså ingen anledning til bekymring, med hensyn til udviklingen i indavlsgraden i den danske population. I vores nabolande Norge og Sverige har de lavet tilsvarende analyser mht. grad af indavl. I Sverige er indavlsgraden i perioden 2006 til 2011 fundet til at være i intervallet 0,6 % til 1,0 % (beregnet på 5 generationer), mens det tilsvarende tal i Norge fra 2006 til 2013 har varieret fra 0,6 % til 3,7 %. For de norske beregninger fremgår det ikke klart om det er beregnet på 3 eller 5 generationer. 4.3 Almene retningslinjer for avl Der anbefales ofte, at indavlsgraden ikke bør overstige 0 % beregnet på 3 generationer. Da der er ingen eller kun meget lidt indavl i den danske population, bør denne anbefaling ikke være første prioritet, når der skal kombineres en han og tæve, så længe man følger den generelle anbefaling om at ikke overstige en indavlsgrad på 6,25 % (svarende til fætter-kusine avl). Ovennævnte betyder naturligvis ikke, at indavlsproblematikken skal negligeres, navnlig for en race som Hollandsk Kooikerhondje, der antalsmæssigt ikke er særlig stor. Hvad angår matador avl, så gælder den generelle regel, at ingen hanhund bør blive far til mere end 25 % af det gennemsnitlige årlige antal registrerede hvalpe (beregnet som gennemsnittet af de seneste 3 års registreringer). På grundlag af de seneste registreringer, så betyder det i princippet, at en avlshan maksimalt bør få hvalpe. Dette har vist sig vanskeligt at overholde, da det er et lille antal og antallet af hvalpe per kuld kan svinge meget, men overordnet betyder det, at en avlshan kun bør være far til 3 kuld. Side 13 af 27

14 Der er i denne RAS ikke fokuseret på, hvor vidt den enkelte opdrætter følger den generelle anbefaling om parring af sin tæve, når den først er mentalt moden ved 2 år (min. 15 måneder). Baggrunden for dette er, at det er den generelle opfattelse, at dette efterleves i langt de fleste tilfælde. Kooikeren kan være en sensitiv race der mentalt modnes relativt sent, hvorfor det anbefales at første parring af tæver først finder sted omkring 2 års alderen, frem for ved måneder, som er anført i DKK s etiske retningslinjer. Den generelle etiske retningslinje for antal kuld pr. tæve er, at en tæve maksimalt bør have 5 kuld i sin levetid og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Denne retningslinje efterleves i langt de fleste tilfælde. Der skal således ikke igangsættes nogen særlige tiltag for at sikre dette. Anbefaling om at begge forældredyr har været udstillet min. 1 gang og præmieret minimum Very Good på en anerkendt udstilling bør fastholdes. Ikke kun med henblik på at have et tilfredsstillende eksteriør, men også for at sikre en test af temperamentet. Alle forældredyr bør være frifundet for arvelige sygdomme, enten på grundlag af laboratorieanalyser eller frifundet på grund af afstamningen. Se også afsnit Brugsegenskaber 5.1 Historie Hollandsk Kooikerhondje er oprindeligt en arbejdshund, med mange forskellige arbejdsopgaver. Opgaverne spændte vidt fra det tætte samarbejde med hundeføreren under andelokningen, til selvstændige opgaver som rotte og musejæger samt vogter over hus og have. Derudover fungerede den også som sengevarmer. Kooikeren skulle derfor være allround med en god fysik, smidighed og passende størrelse, for at kunne udføre de forskellige arbejdsopgaver. 5.2 Aktuel status Kooikeren er en aktiv hund, der har behov for opgaver, for at føle sig godt tilpas. Den har både behov for mental stimulering samt fysisk aktivitet. Den er meget glad for at arbejde, og er altid villig til at arbejde for sin fører, men den elsker også at ligge i sofaen eller sengen og blive nusset. Kooikeren er en allroundhund der både kan bruges til lydighed, jagttræning, agility, rally-o m.v. I Danmark anvendes racen ofte til lydighed, agility og rally-o. 5.3 Avlsmål At bibeholde racen som den alsidige og aktive hund vi har i dag. Side 14 af 27

15 5.4 Avlsstrategi DKC arrangerer forskellige aktiviteter for at understrege racens alsidige og meget aktive egenskaber, således medlemmerne opfordres til at bruge deres hunde aktivt. Information til nuværende og kommende ejere om Kooikerens behov for aktivitet/opgaver, og sammenhængen til racens oprindelige egenskaber. Ved valg af avlshunde, skal opdrætteren være opmærksom på at anvende Kooikere som stemmer overens med racens oprindelige egenskaber. 6. Mentalitet 6.1 Historie Kooikeren arbejdede oprindeligt i et stille og isoleret miljø, sammen med sin ejer, hvor den havde til opgave at lokke ænder og være gård- og vagthund. Hunden skulle derfor være stabil, rolig men årvågen, selvsikker og have en stor vilje til at samarbejde med sin ejer. En af Kooikerens opgaver var at holde området fri for skadedyr, som vandrotter, mink m.fl. Dette var en meget selvstændig opgave, der blandt andet krævede skarphed, stædighed, udholdenhed og hurtige reflekser. Kooikeren kan blive sent psykisk moden, som oftest ikke før den er 2 år gammel. 6.2 Aktuel status Kooikeren er fundamentalt stadig en arbejdende hund med megen energi, som den har behov for at få afløb for, og den skal have de samme egenskaber, som beskrevet ovenfor i afsnit 6.1. Det er en aktiv hund, der har et stort behov for at arbejde og være sammen med sin ejer. Kooikeren er en livlig og meget legesyg hund, og har oftest en stor interesse for vildt, selv om den ikke er nogen egentlig jagthund. Kooikeren skal have meget mod og handlekraft. Hvis den bliver skræmt, skal den have mod til at samle sig, for at undersøge det der skræmte den, for derefter hurtigt at afreagere. Den skal også have let ved at koble fra. Kooikeren er en vågen, aktiv og intelligent hund med et muntert temperament og meget lærenem. Kooikeren er en stor hund i en lille krop og kræver ejere, som er tydelige og konsekvente, i deres opdragelse af den, for at den kan formes til en samarbejdsvillig og omgængelig hund. Den er meget lydhør og reagerer hurtigt, hvilket man skal være opmærksom på under opdragelse og træning. Det er vigtigt, at Kooikeren kan fungere i det moderne samfund, og aggression forårsaget af frygt eller overdominant adfærd er derfor selvfølgelig ikke acceptabelt. Der har indenfor racen været enkelte tilfælde, hvor denne usikkerhed kommer til udtryk i en aggressiv adfærd, hvilket naturligvis ikke er ønskeligt. Det sker, at hunde må afvises på udstillinger, fordi de snapper efter dommeren og der har været Side 15 af 27

16 tilfælde, hvor Kooikeren er usikker over for børn og derfor bliver aggressiv. Endelig har der været tilfælde af ekstrem skyhed, hvilket naturligvis ikke er ønskeligt. Men set tilbage på racen over de sidste år synes vi bestemt at se en meget positiv udvikling. Antallet af uheldige oplevelser med Kooikere på udstilling, med børn osv., er meget få. I nutiden er der fokus på sikker socialisering og miljøtræning, og en bedre forståelse af Kooikerens sind og væremåde. Vi skal selvfølgelig fortsat have fokus på genetikken. Kun mentalt sunde hunde bør anvendes i avlen. 6.3 Avlsmål At bevare racens oprindelige egenskaber og samtidig sørge for, at Kooikeren fungerer tilfredsstillende i vores moderne samfund. At opdrættere og ejer er opmærksom på, at ikke anvende hunde i avl der udviser stærk angst/nervøsitet, stærk lydfølsomhed, stærk aggression mod andre hunde og som laver udfald mod mennesker. 6.4 Avlsstrategi Overordnet skal DKC informere om racens mentalitet og de krav det stiller til ejeren mht. opdragelse, socialisering og mental aktivering. Antalsmæssigt er racen ikke stor nok til at en registreret mentalbeskrivelse vil være et egnet redskab. DKC vælger i stedet for at lægge vægt på information og oplysning. I dag er det muligt at få en avlshund avlsgodkendt, såfremt den er udstillet med en min. Very Good i junior klassen og op efter. En ændring i fremtiden til, at avlsdyr kun kan blive avlsgodkendt, såfremt de er udstillet med en min. Very Good i mellemklassen / åben klasse vil betyde, at avlsdyrene har nået en alder over 15 måneder og dermed er tættere på at være færdigudviklet rent mentalt. Dette tiltag kunne måske være med til at sikre, at det kun er de allerbedste avlsdyr der anvendes i avlen. 7. Eksteriør 7.1 Historie Henset til, at racen er genskabt ud fra nogle få individer og ved hjælp af individer fra andre racer (se afsnit 3.1 Racens historie), har man længe accepteret en ganske stor variation i eksteriøret. Man har prioriteret andre egenskaber og racetyper før eksempelvis størrelsen. 7.2 Aktuel status Kooikeren skal være en broget hund med tydeligt afgrænsede partier af en varm orange-rød farve på en hvid bund. De farvede partier bør være fremherskende. Pelsen skal fremstå naturlig og utrimmet. Den skal være harmonisk bygget med en næsten kvadratisk kropsbygning. Side 16 af 27

17 Den bevæger sig med hovedet en lille smule højere end ryglinien og i bevægelse bæres halen, der er godt behængt med pels, over eller på niveau med ryglinien. Bevægelserne skal være flydende og spændstige. Kooikeren skal have en hvid blis og der skal være farve på kinderne og omkring øjnene. Skallens længde skal være næsten lige så lang som næsen. Ørerne bør have sorte hår på spidsen, de såkaldte øreringe. I den nye racestandard fra 2011 er det præciseret, hvad der er tilladt med hensyn til sorte hår. Sorte hår på ørespidserne er ønskelige, en sort ring på halen er tilladt og nogle sorte hår i de orange felter accepteres. Kooikeren ser stort set ens ud i alle de lande, hvor den er repræsenteret, og omtrent de samme problemer findes i alle lande. Store hunde og hunde med lang ryg forekommer relativt ofte. I Danmark har hundene generelt en udmærket kvalitet, og nogle har klaret sig godt på udstillinger i Holland og det øvrige udland. I Danmark har vi de senere år relativt ofte set afkom, der er overvejende hvide. Derudover forekommer der også pirater og hunde med meget sort i det orange, der tangerer til tricolour. Vi ser derudover også ofte hunde med lang ryg. Foranstående er alle faktorer, man skal være opmærksom på under avlsarbejdet. I 2011 blev der fastsat en ny racestandard for racen, hvori idealhøjden for hanner er fastsat til 40 cm og for tæver 38 cm, med en tilladt tolerance på 2 cm over og 3 cm under idealhøjden. Disse nye måleangivelser har forskudt grænserne opad, hvilket på sigt vil forårsage, at højden generelt øges for Kooikeren. 7.3 Avlsmål Racen skal i størrelse og proportioner følge racestandarden. Være opmærksom på proportioner og størrelse i avlsarbejdet. Man skal passe på, at Kooikeren ikke bliver for stor med hensyn til, at den nye racestandard fra 2011 har forskudt grænserne opad. Derudover skal man også være opmærksom på, at Kooikeren ikke bliver for lang i ryggen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at racens særkendetegn fastholdes, således at racens karakteristika ikke ændrer sig over tid. Dette er vigtigt, da det er disse karakteristika der definerer og identificerer Hollandsk Kooikerhondje som race. Være opmærksom på for hvide hunde, pirater og meget sort i det orange/tricolour i avlsarbejdet. For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte eksteriør egenskaber henvises til Forklaring af standarden for Hollandsk Kooikerhondje. Et lille hæfte oversat til dansk og rigt illustreret med fotos. Hæftet kan erhverves ved henvendelse til DKC. Side 17 af 27

18 7.4 Avlsstrategi Generelt kan man sige, at jo mere homogen racen er, jo bedre kontrol har man med racens karakteristika. Homogenitet opnås ved at have fokus på racens særkendetegn. I avlsarbejdet bør der derfor være mere fokus på fastholdelsen af disse særkendetegn, end f.eks. en lav indavlsprocent. Indavlsprocenten må dog ikke overstige 6,25 % i 3. led. DKC kan gennem information og opdrætterseminarer gøre opmærksom på betydningen / vigtigheden at udstille, da det et med til at give et godt billede af racens aktuelle udvikling mht. eksteriør. Men den enkelte opdrætter kan også være med til at inspirere nye hundeejere til at udstille. Gennem en positiv dialog og samarbejde mellem DKC og de enkelte opdrættere vil det være muligt at inspirere og få nye udstillere / nye avlshunde udstillet. Det gælder såvel tæver som hanner. 8. Sundhed Generelt er Hollandsk Kooikerhondje en sund race, men der forekommer, som i alle andre racer, tilfælde af sygdomme, som kan relateres til at være arvelige. Efterfølgende gøres der en kort status over de mest kendte arvelige sygdomme, der kan forekomme indenfor racen. Derudover gives en status af arvelige sygdomme, der forekommer sporadisk. Der er i denne RAS fokus på den generelle udvikling, hvorfor der henvises til Dansk Kooiker Clubs hjemmeside, for en egentlig beskrivelse af de enkelte sygdomme. Aktuelle avlsrestriktioner og -anbefalinger fremgår ligeledes på klubbens hjemmeside. 8.1 Kort beskrivelse af de enkelte sygdomme Von Willebrand disease VWd er en blødersygdom, som bæres af såvel hanner som tæver og som er fundet i mere end 50 hunderacer i USA. Sygdommen er arvelig og for at få sygdommen ud af racen, er det ikke tilladt at parre med / på såvel bærere eller hunde med sygdommen i udbrud. Siden 1998 har det med hjælp af en genetisk test været muligt at fastslå, om en hund er bærer af sygdommen. Selvom det vurderes at VWD er udryddet som sygdom, så gælder det fortsat, at forældrene skal være fri for VWD, for at få et kuld hvalpe stambogsført. Det betyder imidlertid også, at hvis forældrene er testede som frie, vil deres afkom altid blive betragtet som frie og skal som sådan ikke testes. Side 18 af 27

19 Aktuel status Af nedenstående tabel fremgår det, at antallet af fundne hunde som bærer af VWd er meget lille DNA-test: Fri DNA-test: Bærer Fri grundet forfædres DNA I alt Tabel 6 Antal VWD-testede hunde i perioden registreret via Hundeweb. Det er en avlsrestriktion for racen, at avlsdyr skal være fri for VWd. Alle danske hunde er fri grundet forfædres DNA. Så der er ikke behov for at teste de danske hunde. Hvis test foretages og denne ønskes registreret i Hundeweb, så skal rekvisition hertil købes via DKK. Ved brug af udenlandske hunde skal man være opmærksom på, om hunden er fri eller skal testes. I Sverige testes det stadig sporadisk for VWD, men der er ikke konstateret nogen bærere af VWD siden Seneste oplysning er fra 2011 hvor blev testet i alt 9 hunde for VWD og alle testet som fri Avlsmål At sikre at sygdommen på sigt udryddes Avlsstrategi Det er vurderingen, at sygdommen er under kontrol og der er ikke behov for særlige tiltag vedrørende VWD Knæledstest (Patella Luxation) Patella Luxation (PL) er en knælidelse som forekommer hos mange racer. Patella Luxation er en tilstand hvor knæledet ikke ligger stabilt på plads, og graden af patella bedømmes fra en skala fra 0 til 3. Det er kun avlsdyr med en vurdering på 0 eller 1 som bør bruges i avlen. Se også klubbens hjemmeside for detaljerne Aktuel status Der er siden 2006 testet i alt 104 hunde for patella luxation. Resultaterne de enkelte år fremgår af tabel 7. Der er en tendens til, at antallet af PL-testede hunde er faldet de seneste 3-4 år. Side 19 af 27

20 Grad Grad Grad I alt Tabel 7 Antal PL-testede hunde i perioden I Sverige er der i perioden 2006 til 2011 testet 145 hunde, hvoraf der er fundet 17 hunde (12 %) som havde PL i en eller anden grad, hvilket ligger nogenlunde på samme niveau som i Danmark (16 %) Avlsmål At sikre at antallet af hunde med Patella Luxation ikke udviser en stigende tendens Avlsstrategi I dag er avlsbefalingen at begge forældredyr før parring skal være undersøgt for Patella Luxation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Anbefalingen fastholdes. Det kan overvejs på sigt, at lade det blive en avlsrestriktion, hvis denne anbefaling ikke efterleves. Da det er en subjektiv test der udføres af dyrlægen, anbefales det at Kooikerejere er opmærksom på kun at anvende dyrlæger, der har en vis rutine i at gennemføre selve undersøgelsen. Ved køb af rekvisition hos DKK bliver resultatet registreret på Hundeweb Øjenlysning Ved øjenlysning undersøges der for især tre sygdomme, som er arvelige, nemlig Cataract (grå stær), Distichiasis (fejlplacerede øjenlåg) og PHTVL (fejl i udviklingen af øjets linse). Krav om øjenlysning af hunde inden de indtræder i avlen er udbredt i mange lande, men antallet af konstaterede hunde med øjenfejl er heldigvis meget lille. Diagnosen sker ved en gennemlysning af øjet og kræver en vis erfaring, for at fastlægge en sikker diagnose, hvorfor det kun er specialuddannede dyrlæger, der er godkendt til at foretage denne type af undersøgelse. Ved køb af rekvisition hos DKK bliver resultatet registreret på Hundeweb. 1 * Grad 1 indeholder diagnose 0/1, 1/0 og 1/1 Grad 2 indeholder diagnose 0/2, 2/0 og 2/2 Side 20 af 27

21 Aktuel status Som det fremgår af tabel 8 er der i Danmark de sidste 10 år, undersøgt i alt 103 hunde, hvoraf 90 var uden fejl. I Norge er der fra 2004 til 2013 blevet testet i alt 82 hunde. For 75 af disse hunde blev der ikke påvist nogen øjensygdomme. Altså for de to lande en fejlandel på 9-10 %. I Sverige derimod, er der kun fundet øjenfejl på 1 % af de undersøgte hunde, og det er på et meget stort antal hunde (218 hunde) Intet påvist/ u.a Cornea Dyst. påvist ,5 0, PHTVL/PHPV påvist L. Pectinatum abn. Påvist PPM påvist Kataract (ej medfødt) mistænkt Kataract (ej medfødt) påvist ,5 0, Dic./Ektopiske Cillier I alt Tabel 8 Antal øjenlyste hunde i perioden Avlsmål At holde andelen af øjenfejl på et lavt niveau Avlsstrategi Hollandsk Kooikerhondje har en lille forekomst af øjensygdomme og må generelt betegnes som værende rask på dette område. Da de fundne øjenfejl er på mange forskelle typer af sygdomme, er der ingen øjenfejl som dominerer, hvorfor det er vanskeligt at lave en egentlig avlsstrategi. Strategien bør derfor fortsat være at teste et antal hunde, for at holde udviklingen under opsyn. DKC s opfordring til øjenlysning af avlsdyr bibeholdes ENM (Hereditary Necrotozing Myelopathy) ENM eller også populært kaldet kooikerlammelse, er en arvelig sygdom i rygmarven. Sygdommen viser sig som regel i en tidlig alder og medfører, at de fleste aflives inden de bliver 2 år gamle. Et avlsdyr, der er testet bærer af sygdommen må bruges i avlen. Men det anbefales at parre en bærer med en hund, der er testet fri for sygdommen hund med to diagnoser er angivet som 0,5 ved begge diagnoser (der er tale om samme hund, der er testet begge år). Side 21 af 27

22 Siden efteråret 2010 har det været muligt, via en genmarkør test, at teste avlsdyr for ENM. Som genmarkørtest har testen i starten ikke været 100 % pålidelig, men sandsynligheden for, at hunde der er testet som bærere, reelt også er bærere er meget stor. Seneste udvikling er at det nu er muligt at teste for det aktuelle gen, hvorfor analyserne fremover er 100 % pålidelige (juli 2016). Det betyder, at det fremover nu vil være muligt at på sigt eliminere denne arvelige sygdom med 100 % sikkerhed. Sygdommen er ikke udbredt i de nordiske lande og der er så vidt det vides ikke blevet diagnosticeret nogen tilfælde i Danmark, Norge og Sverige, mens der kendes til flere tilfælde i Holland og enkelte i Tyskland Aktuel status Af tabel 9 fremgår antal testede dyr i Danmark Fri Bærer I alt Tabel 9 Antal ENM-testede hunde i perioden Det var ikke muligt at teste før 2012.Iht resultater indsamlet af DKC idet disse ikke blev registreret på Hundeweb i denne periode. Analyse resultatet for ENM sendes til DKC, som siden sørger for at resultaterne kommer ind på det Hollandske register og Zoo Easy. I denne forbindelse har vi ikke undersøgt nærmere hvor mange antal dyr der er testet i Norge og Sverige Avlsmål At sikre at avlsdyr er testede Avlsstrategi. Avlshunde bør undersøges for ENM. En bærer af ENM må godt bruges i avlen, men bør kun parres med en fri hund. På hanhundeliste og opdrætterliste bliver det oplyst om en hund er ENM-testet. Og der føres på hjemmesiden en liste over ENM-tests Hoftedysplasi (HD) og Albueartrose (AD) HD er en udviklingsfejl i hofteledet, som betyder at naturlig bevægelse, for de hårdest ramte hunde, er vanskelig. Der findes forskellige grader som bedømmes efter en skala: fri (A,B), svag (C) og stærk (D,E). AD er en sygdom, der forekommer som slidgigt i albueleddet. Opdeles i graderne: , hvor 0 er fri. Side 22 af 27

23 Aktuel status Som det fremgår af tabel 10 og 11, så er antallet af registreringer for HD og AD på et meget lavt niveau, så det faktisk ikke er muligt at sige noget om situationen i Danmark. Sverige er det land i Norden der mest regelmæssigt registrerer HD. Således er der over en 5 årige periode fra 2006 til 2011 testet 138 hunde, heraf havde 15 % af hundene HD i grad C eller D. I Norge har man over en 10 årig periode fra 2003 til 2013 testet 50 hunde, hvoraf 8 % af hundene havde C eller D Status A Status B Status C Status D I alt Tabel 10 Antal HD-testede hunde i perioden Status Status I alt Tabel 11 Antal AD-testede hunde i perioden Avlsmål Kooikeren er vægtmæssig en relativ let race, hvorfor hunde der er registreret med C eller D hofter højst sandsynlig vil kunne leve et ubesværet liv, men resultaterne fra de øvrige nordiske lande kan tyde på, at vi bør have fokus på, at udviklingen ikke forringes Avlsstrategi At holde fokus på udviklingen Polymyositis Polymyositis er en autoimmun sygdom, er en mulig arvelig sygdom, der angriber immunforsvaret. Sygdommen er oftest meget kompleks og vanskelig at diagnosticere. Der hersker fortsat en vis usikkerhed om arvegangen og der forskes på området. Antallet af konstaterede tilfælde er stadig meget lavt, men da det er en sygdom der muligvis er i vækst, så bør Sundhedsudvalget følge udviklingen og være opmærksomme på sygdomstilfælde der kan skyldes Polymyotis. Side 23 af 27

24 8.1.7 Nyreproblemer, renal dysplasi (RD) Det er en kronisk nyresygdom hvor de første tilfælde blev konstateret fra Universitet i Utrecht tilbage i Hundene der får sygdommen dør ofte i en tidlig alder, hvorfor det ofte er svært at fastlægge hvilken type nyresygdom der er tale om Aktuel status Det har på nuværende stadie ikke været muligt at fastlægge arvegangen, men da der i alle 3 nordiske lande har været konstateret enkelte tilfælde af hunde, der er afgået ved døden som følge af nyresygsomme, bør udviklingen i antal hunde med nyresygdomme følges nærmere, og hunde/afstamninger, hvor der har været konstateret problemer med nyrerne bør ikke anvendes i avlsarbejdet. Der er i Danmark konstateret enkelte afkom efter Taga s Zero Leopold (søn) og Manusia s Rico (far), som højest sandsynligt er døde pga. nyreproblemer Epilepsi Epileptisk anfald er et udtryk for en forbigående funktionsforstyrrelsen i hjernen. Der skelnes mellem 2 overordnede typer af epilepsi: primær og sekundær epilepsi. Den primære epilepsi vurderes at være arvelig. Den sekundære epilepsi skyldes således patologiske forandringer i hundens hjerne, som udløser epilepsi. Epileptiske anfald forekommer indenfor mange hunde racer, herunder for Hollandsk Kooikerhondje, men om end i meget få tilfælde. Da epileptiske anfald ofte kan skyldes flere forhold, er det vanskeligt at fastlægge årsagen til anfaldene, hvorfor et almindeligt forsigtigheds princip bør anvendes i avlen. Med andre ord, hvis der er konstateret epileptiske anfald i afstamningen bør disse hunde så vidt muligt undgås anvendt i avlen, men i øvrigt skal der ikke iværksættes særlige tiltag, så længe der ikke er mere information om arvegange m.m Aktuel status Der foreligger kun ganske få kendte tilfælde i Danmark Avlsmål Da epilepsi oftest først optræder senere i hundens levetid, skal man huske at kendte tilfælde skal registreres Avlsstrategi At være observant overfor eventuelle tilfælde og opfordre til at kendte tilfælde registreres. Side 24 af 27

25 8.2 Avlsstrategi for arvelige sygdomme En forudsætning for aktivt, at kunne reducere antallet af arvelige sygdomme i racen, er at alle undersøgelser registreres, og så mange dyr som muligt undersøges, for at sikre en høj sikkerhed. DKC kan derfor med fordel understrege betydningen af mange registreringer og opfordre medlemmerne til at registrere de sygdomstilfælde, der måtte opstå. Det gælder også hunde der måske er kommet lidt op i alderen og har fået konstateret en sygdom, der kan være arveligt betinget. VWD er den eneste avlsrestriktion i dag. Da hovedparten af avlsdyrene i dag kan friforklares pga. forældrenes gener, så har det for de fleste opdrættere ingen økonomisk betydning (i form af udgifter til dyrlæge m.m.). Der bør være fokus på udviklingen i HD og information om vigtigheden af, at avlsdyr der er konstateret med f.eks. HD C kun anvendes på avlsdyr der er konstateret A og B. Avlsanbefalingen for PL og DKC s opfordring vedrørende ENM fortsætter som hidtil. For de øvrige sygdomme gælder det at være observante, men i øvrigt ikke iværksætte nogen særlige tiltag. 9. Sammenfatning af etiske anbefalinger og krav til avlsdyr Generelt følge DKK s etiske anbefalinger. I dag er DKK s rettesnor at parring af tæver kan ske fra måneders alderen. Grundet at Kooikeren ofte først modnes mentalt senere, anbefales det at tæver er min. 2 år ved første kuld. De nuværende avlsrestriktioner og anbefalinger foreslås uændret. Vigtigt at anbefaling omkring krav om min. 1 udstilling der bedømmes min. Very Good bibeholdes. Det kan evt. overvejes at indføre krav om at udstillingsbedømmelser først gælder fra hunden er 15 mdr. gammel eller evt. at der kræves to udstillingsresultater på min. Very Good. DKC anbefaler generelt opdrættere, at stræbe efter en meget lav indavlsprocent (0 % i 3. led), men da den generelle udvikling for indavlsgraden i Danmark er meget lav, bør det ikke afholde opdrættere fra at lave kuld med en indavlsprocent højere end 0 %, hvis det vurderes at være den optimale kombination med hensyn til andre egenskaber. Med henblik på arvelige sygdomme, skal opmærksomheden være rettet mod ikke at anvende avlsdyr med samme arvelig sygdom på begge sider (hanhund som tævesiden), også selvom det kan ligge flere generationer tilbage. Dertil er risikoen for at få afkom med en arvelig sygdom for stor. Side 25 af 27

26 Men overodnet set, så er det vigtigt, at man som opdrætter har fokus på at avle Hollandsk Kooikerhondje altså at man tager hensyn til avlsdyrenes styrker og svagheder. 10. Anbefaling (forslag) til avlsstrategi Opfordre til fortsat og gerne øget samarbejde med de nordiske lande. Bestyrelse og sundhedsudvalg skal følge med i tiltag indenfor racen og opdræt generelt samt informere medlemmerne om dette. Opdrætterne kan bruge avlsdyr på tværs af grænserne samt bidrage med udveksling af viden. At generelt oplyse medlemmerne om betydningen af registreringer. I dag er der for enkelte arvelige sygdomme kun meget få registreringer, hvilket betyder at det er vanskeligt at danne sig et korrekt billede af racens sundhedstilstand. I dag anbefales det kun at parre avlsdyr med kendt status for PL. Umiddelbart er det vanskeligt at konstatere om udviklingen går i den rigtige retning, da andelen af hunde som har PL er status quo, men da antallet af tests udført i Danmark er meget lille, er det vanskeligt at lave nogen konklusion. Der opfordres derfor til, at holde øje med udviklingen. For at sikre, at det er mentale sunde hunde der anvendes i avlen, anbefales det, at der fortsat er fokus på dette. Der har været et stort fokus blandt opdrætterne, at kompensere for de første mange års, til tider meget intensiv brug af enkelte avlslinjer. Det har blandt andet betydet, at antallet af anvendte avlshanner de sidste 10 år har været meget højt. En meget stor del af disse hanner har således blot fået et kuld i Danmark. Ulempen ved brug af så mange avlshanner, kan være at det er vanskeligt at være med til at præge racen i en bestemt udvikling, og samtidig opnås en mindre homogen race. Der er ingen indavlsproblemer i den danske population. Der kan således opfordres til at bruge de bedste hanhunde i større omfang end det er tilfældet i dag, naturligvis under hensyntagen til matadoravlsgrænsen. 11. Organisation i forhold til RAS Sundhedsudvalget funktion i forhold til udarbejdelsen af RAS: 1) at sikre at relevante og generelle sundhedsoplysninger om racen i Danmark indsamles og analyseres. 2) at udforme avlsmål og strategi for racen til diskussion og endelig godkendelse af bestyrelsen. 3) sammen med bestyrelsen og DKK at udarbejde retningslinjer i form af avlsanbefalinger og i særlige tilfælde opstille forslag til avlsrestrektioner, for at sikre en fastholdelse af en sund race. Avlsrestriktioner skal dog godkendes endeligt af DKK. Side 26 af 27