Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr

Transkript

1

2

3

4 1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: Borup Telefon: Telefax: (j.nr. bedes venligst anført i svar) Kære Poul Hansen Du har den 26. januar 2005 sendt et brev til Genressourceudvalget Brevet vedrører en række forhold, herunder forhold vedrørende det nuværende Genressourceudvalg såvel som forhold der ligger uden for Udvalgets ansvarsområde/forud for dets nedsættelse. Sidstnævnte vil jeg afholde mig fra at kommentere, men hvad angår forholdene i relation til Genressourceudvalget har jeg en række bemærkninger. Du påpeger, at Udvalget har valgt en støttepolitik, som i praksis giver mindre støtte til Oregaards dyr. Hertil vil jeg indledningsvis bemærke, at Oregaard ikke har søgt og derfor heller ikke fået dyretilskud i Den valgte tilskudsmodel indebærer, at nogle avlere får et mindre tilskud end tidligere, fordi præmiestørrelsen er harmoniseret, således at alle dyr af samme art er ligestillet. Desuden er der nu flere racer, som er omfattet af dyretilskudsordningen end tidligere. Til det skal dog bemærkes, at den t samlede pulje til dyretilskud samtidig er øget. Desuden skal bemærkes, at tilskudsmodellen er valgt ud fra hensynet til fremme af anvendelsen af flest mulige handyr idet dette er at foretrække når indavlen skal holdes under kontrol. I øvrigt må jeg korrigere din opfattelse af, at Agersøgkvæget ikke har været tilskudsberettiget mens DNA-analysen pågik. Genressourceudvalget besluttede i 2004 tværtimod at lade Agersøgkvæget være omfattet af dyretilskudsordningen indtil DNA-analysens resultater forelå, og ejerne af Agersøkvæget har da også været vidende herom.

5 2 Du påpeger også, at Genressourceudvalget kræver medvirken i kryokonserveringsprogrammet som forudsætning for opnåelse af dyretilskud. Hertil vil jeg blot bemærke, at det forekommer helt rimeligt, at de statslige tilskud til individuelle avleres bevaring af truede husdyr ledsages af en forpligtelse for samme avlere til at indgå i det statslige krykonserveringsprogram. For en nærmere beskrivelse af kryokonserveringsprogrammets formål og indretning henviser jeg til Genressourceudvalgets arbejdsplan for 2005 (vedlagt). Du påpeger desuden, at det genetiske materiale, som avlerne skal være indstillede på at aflevere som forudsætning for dyretilskud, vil kunne anvendes til de individer, som den internationale evaluering anbefalede udgik af bevaringsarbejdet. Genressourceudvalget anbefaler, at det for hver enkelt population overvejes, hvor skrappe krav til dokumenteret racerrenhed, der bør sættes for det dyremateriale, som skal danne grundlag for et avlsprogram. I relation til graden af racerenhed, som kræves af udgangsmaterialet, er det et spørgsmål om, at få så stor en part af den genpulje, som racen indeholder, med i det fremtidige arbejde, og samtidig bedst muligt opretholde racens egenart. Renavl med 100 % rene avlsdyr sikrer mod forurening af gener fra andre racer, og sikrer dermed racens egenart. Hvis man vil begrænse udgangsmaterialet til dyr som har fuldt dokumenteret afstamning, vil man imidlertid ofte have så få dyr i udgangsmaterialet, at de ikke kan siges at være en repræsentativ stikprøve af den oprindelige population, som man ønsker at bevare flest mulige gener fra. Ved at slække på kravene til dokumentation og / eller kravene til, at alle aner skal være af samme race, får man en mere repræsentativ stikprøve af den oprindelige population.dermed øges sandsynligheden for at bevareden genetiske variation som fandtes i racen, inden den blev decimeret til et antal, som gjorde det nødvendigt at iværksætte et bevaringsprogram. Det er med andre ord nødvendigt at foretage en afvejning af risikoen for tab af genetisk variation, mod risikoen for at der kan komme gener med, som ikke oprindeligt fandtes i populationen. Genressourceudvalget har foretaget denne afvejning for hver enkelt af de gamle racer, som er omfattet af bevaringsprogrammet. Når basen er fastlagt, foretages renavl indenfor de givne rammer. Om det i visse tilfælde vil være formålstjenlig at inkludere avlsmateriale, som over tid opnår en given raceandel, afgøres af populationens størrelse og dermed

6 3 populationens drifts- og indavls problemer. Det bør dog være en forudsætning, at racens egenart ikke forringes derved. Problematikken kan illustreres med populationen af Agersøkvæg som eksempel. I forlængelse af den internationale evaluering af det danske bevaringsarbejde fra marts 2002 iværksatte Direktoratet for FødevareErhverv en DNA-analyse af populationen af Agersøkvæg. Formålet var at afklare populations racemæssige relationer til to andre oprindelige danske kvægracer, Rød Dansk Malkerace anno 1970 og det Sortbrogede Jyske Kvæg. Analysen, som blev gennemført af Biologisk Institut på Københavns Universitet, dokumenterer, at populationen genetisk adskiller sig entydigt fra de to andre racer. Rapporten dokumenterer imidlertid også, at de enkelte Agersøindividers raceandele varierer betydeligt. I rapporten anbefaler Biologisk Institut som følge heraf, alene at lade dyr med mere end 61 % Agersø-kvæg oprindelse indgå i den fortsatte avl. Havde kravet om renavl derimod været udgangspunktet, kan det af analysens data udledes, at kun 15 af de 45 dyr ville kunne indgå i det videre avlsarbejde, med deraf følgende stærkt reduceret genetisk base. Genressourceudvalget har tilsluttet sig anbefalingen fra Biologisk Institut, og foreslået, at de hundyr som indeholder under 61% Agersø-gener fjernes fra den øvrige population, om end fortsat parres med Agersøtyre. Fortsættes dette over nogle generationer, vil der blive født dyr med voksende andele af Agersø-gener, og disse dyr vil derfor være en genetisk reserve, som kan anvendes, hvis det er nødvendigt. Fra anden side er det blevet påpeget at der bør etableres et særligt kodesystem i CHR-registeret, så avlerne har en reel mulighed for at skelne mellem avlsdyr på basis af renavl af de mest autentiske founderbestande og avlsdyr opavlet på basis af tilbagekrydsnings / rekonstruktionsprogrammer. Når Genressourceudvalget ikke har taget initiativ til etablering af det ønskede særlige kodesystem skyldes det flere forhold. Dels indeholder kvægdatabasen allerede oplysninger om det enkelte dyrs racemæssige baggrund, som gør det muligt at identificere dyr, der har aner af samme race i indtil 5 generationer bagud. Genressourceudvalget anser det dels for uhensigtsmæssigt at underopdele populationerne i linier, da de gamle racer i forvejen er af meget begrænset størrelse. Endelig vurderes det foreliggende dokumentationsgrundlag for opdeling af de nævnte racer i forskellige linier som tvivlsomt. Genressourceudvalget har dog som opfølgning på den gennemførte DNAanalyse af Agersøkvæget anbefalet Direktoratet for FødevareErhverv, at

7 4 tilsvarende genetiske analyser overvejes gennemført med henblik på at afklare de indbyrdes genetiske relationer mellem den samlede population af udvalgte bevaringsværdige racer. Udvalget er i forlængelse heraf blevet anmodet om i givet fald at gennemføre sådanne analyser inden for rammerne af Udvalgets nuværende budget. Aktuelt ses der ikke at være mulighed for at prioritere sådanne analyser. Genressourceudvalget forventer, at de avls- og raceforeninger som er oprettet inden for de seneste år, i lighed med avlsforeningerne for de gamle hesteracer, vil kunne inddrages i vurderingen af, hvorvidt et givet dyr afviger så meget fra racens ideal, at det bør udelukkes fra avlen. Indtil da vil Genressourceudvalget overvejende basere sin vurdering af dyrenes racerenhed på de oplysninger som de enkelte avlere giver om forældreskabet til deres dyr. For så vidt angår avlstyre vil det oplyste forældreskab dog skulle kunne verificeres ved DNA-analyser. Du påpeger endelig, at Genressourceudvalget ikke har ønsket at aflægge besøg på Oregaard. Til det vil jeg bemærke, at Genressourceudvalget ikke hidtil har set sig i stand til at gennemføre besøg hos individuelle avlere. Dertil har Udvalget haft for mange sager at håndtere, herunder udformning af koordinerede besvarelser af mangfoldige henvendelser fra diverse aktører på området. Hvad angår Oregaard er det dog min vurdering, at Udvalget er ganske godt informeret om situationen, herunder blandt andet som følge af, at Oregaard har deltaget i forskellige arrangementer gennemført af Genressourceudvalget. Med venlig hilsen Anders M. Klöcker Formand