Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Operation og Intensiv Øst Voksenintensiv

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, AUH Hoved-Hjerte-Centret, består af, Børneintensiv, Hjerteopvågning, Opvågning (lunge, kar, urologi), Operationsafsnit og Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler, Respirationscenter Vest og Hjerte-lunge-karkirurgisk Operationsafsnit. Studerende på Modul 11 modtages i alle afsnit undtagen Børneintensiv og Operationsafsnit. s afdelingsledelse består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Ledelsen i består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. I er der enestuer, og hver patient har tildelt en sygeplejerske i hver vagt, som har ansvaret for at observere og udføre alle sygeplejeopgaverne. Afdelingen har lands-/landsdelsfunktion for hjertetransplantationer og tilbyder specielle respirations- og cirkulationsstrategier. Se afdelingens hjemmeside. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle har et tæt samarbejde med AUH's øvrige afdelinger, specielt Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T, Hjertesygdomme, Infektionsmedicinsk Afdeling Q og Nyremedicinsk Afdeling C. Desuden er der et tæt samarbejde med bl.a. Røntgen og Scanning, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter samt portører. Som studerende vil du hyppigst samarbejde med følgende: Læger Sekretærer Bioanalytikere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Portører Social- og sundhedsassistenter Sygehjælper Hospitalspræst Serviceassistent Andre studerende og kursister under specialuddannelse i intensiv sygepleje Ressourcepersoner og personer med nøglefunktioner: Kliniske sygeplejespecialister EPJ/PDM koordinator og nøglepersoner Udviklingssygeplejerske Afsnittets koordinator Dokumentationsnøgleperson Side 1 af 8

2 Hygiejnenøgleperson Apparaturnøgleperson Sikkerhedsrepræsentant e-dok-nøgleperson Specialeansvarlig i dialyse Patientkategorier I (patienter over 15 år) er patientkategorierne ens. Her modtages patienter opereret i thorax (hjerte, lunger, eosophagus), men patientklientellet omfatter også nefrologiske patienter, patienter med respiratoriske eller cirkulatoriske problemer, patienter med multiorgansvigt og infektionsmedicinske patienter. Det er højteknologiske afsnit, hvor patienternes ofte ustabile tilstand og kompleksiteten i pleje og behandling kræver, at der konstant er mindst én sygeplejerske om at varetage plejen hos den enkelte patient. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I er patienterne så kritisk syge, at alle patientens fysiologiske behovsområder ofte kræver sygeplejemæssig bistand. Det medfører, at den grundlæggende sygepleje vægtes højt, idet vi oftest varetager omsorgen for patienternes helt fundamentale behov. Kompleksiteten i patienternes sygdomsforløb gør, at det ofte er nødvendigt med respiratorbehandling, dialysebehandling og behandling med flere forskellige farmakologiske medikamenter, som kan understøtte patientens organsystemer. Sygeplejerskens opgave er i den forbindelse at observere patienten tæt og udføre ordinerede/ uddelegerede behandlinger. Patienternes indlæggelsestid varierer fra få timer til uger, men det er de længere forløb, der præger afsnittene. Hos disse patienter er det meget vigtigt at tilrettelægge en målrettet pleje, der tager højde for den enkelte patients plejebehov. Hertil kræves udarbejdelse af plejeplaner samt kontinuitet i plejeforløbene. Flere patienter dør, mens de er indlagt på afdelingen. Det stiller store krav til sygeplejerskerne om at kunne medvirke til en respektfuld afslutning på livet i et højteknologisk miljø, og yde den omsorg, patienten og de pårørende har brug for. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Der tages udgangspunkt i konkrete sygeplejeopgaver beskrevet i 's uddannelsestilbud, som sendes til den studerende før modulstart. Den intensive sygepleje består af tæt observation af patienten og mange instrumentelle sygeplejeopgaver. Det kan være opgaver som personlig hygiejne og respiratorbehandling. Sygeplejen har hele tiden fokus på sundhedsfremmende tiltag, så komplikationer til sengelejet kan undgås. Side 2 af 8

3 Der arbejdes med en høj faglig standard, hvor holdningen til patienterne er præget af, at alle patienter har krav på en individuel pleje og omsorg af høj kvalitet. Der vil være fokus på at: Observere patienten i forbindelse med personlig hygiejne, respirationsproblemer, inkontinens, postoperative observationer og sengelejets komplikationer Planlægge, strukturere, prioritere og vurdere behovet for sygepleje i et højteknologisk miljø Udføre handlinger herunder instrumentelle sygeplejehandlinger som mundpleje, trachealsugning, medicinadministration m.v. Varetage patientens behov under hensyn til patientens tilstand i forhold til bl.a. krise og mestring samt patientens motivation til at medvirke i rehabiliteringsprocessen Begrunde og evaluere den udførte pleje Identifikation og handling i forhold til etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer Professionel kommunikation ved etablering, vedligeholdelse og afvikling af relationer til patienter og pårørende. Inddragelse af patient og pårørendes værdier, opfattelser, reaktion og oplevelse. Relevant reaktion på patient og pårørendes mestring af kritiske tilstande og akut sygdom. Vejledning og information til patienter og pårørende ud fra didaktiske overvejelser Assistere som kontaktsygeplejerske og deltage i lægessamtaler med pårørende Samarbejde med andre faggrupper og deltage i tværfaglige teammøder Deltage som koordinator og opnå forståelse for fordeling af personaleressourcer Arbejde bevidst med kvalitetsudvikling Typiske patientforløb Den typiske årsag, til at en patient overflyttes til intensiv afdeling, er respiratoriske og/eller kredsløbsmæssige problemer. Indlæggelsestiden varierer fra få timer til uger, hvilket på hver sin måde stiller store krav til sygeplejerskens evne til hurtigt at kunne omstille sig både i tempo og intensitet samt i kontakten til patienter og pårørende og forholde sig til deres problemer og behov. Plejen af den langtidsindlagte patient er ofte kendetegnet ved kompleksitet og efterlader mange sygeplejefaglige, lægefaglige og etiske overvejelser. Patienterne overflyttes til andre afdelinger på AUH eller andre hospitaler, når de er respiratorisk- og cirkulatorisk stabile. Side 3 af 8

4 Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen, herunder udarbejdelse af plejeplaner e-dok: Afdelingens retningslinjer og instrukser Kliniske retningslinier (godkendte i Center for Kliniske Retningslinjer) Screeninger fx smerte, trykskade og sedering CAM ICU score delirium og Ramsey score sedation Dokumentation: EPJ og PDM (Personal Data Management) Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser (UTH) Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø. Dyrkninger og isolationsregimer Kvalitetscirklen Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer Følgeskab Refleksionsdage Daglig faglig sparring i praksisfællesskabet Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdelingen er der fokus på: Projekt LIP (langtidsindlagt patient) Projekt LIP sætter fokus på plejen af den langtidsindlagte patient, og det overordnede mål er at øge kvaliteten af plejen og behandlingen. Et eventuelt sekundært mål er at mindske indlæggelsestiden for langtidsindlagte intensivpatienter. Implementering af EPJ Patientsikkerhed (UTH) Akkreditering Der er konstant flere udviklingsprojekter i gang. har et Sygeplejefagligt Projektudvalg til koordinering af og vejledning til projekter. Side 4 af 8

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen i samarbejde med afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder Den Kliniske vejleder har det direkte ansvar for den enkelte studerendes kliniske uddannelse, samt ansvar for uddelegering, koordinering og opfølgning med daglige vejledere Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminarer og interne kliniske prøver Undervisningens tilrettelæggelse Det er planlagt således at den studerende altid vil følge den kliniske vejleder eller en daglig vejleder i plejen og behandlingen af den intensive patient. Derudover vil der være mulighed for at indgå i praksisfællesskabets faglige drøftelser og i de fælles opgaver og rutiner. I slutningen af perioden skal den studerende selvstændigt kunne varetage plejen og behandlingen af ukomplicerede patienter. Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før-, under- og eftervejledning samt Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Klinisk undervisning Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet Planlagte læringssituationer Læringssituationer der fremkommer undervejs Kan finde sted i dag-, aften- og nattevagter, hvor vejledning bedst forekommer Studieaktiviteter Planlagt: Udvikling af klinisk sygepleje (introduktion og beslutning om tema efter 3-4 ugers klinisk undervisning) Planlagt: Seminar Der gives vejledning til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Til fastlagte og planlagte studieaktiviteter gives der introduktion og tilbagemelding samt støtte til opfølgning. Evalueringer sker efter Model for praktisk færdighedsudøvelse samt i forbindelse med før-, under- og eftervejledning. Der planlægges følgende samtaler: Planlægningssamtale Side 5 af 8

6 Refleksion med vejlederen - gennemsnitlig en gang om ugen Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Midtvejsevalueringssamtale Afsluttende evalueringssamtale, som finder sted umiddelbart efter intern klinisk prøve Til planlægningssamtalen deltager den studerende, daglige vejledere og klinisk vejleder Hensigten med samtalen er at kombinere den studerendes behov og afdelingens uddannelsestilbud, således at en individuel klinisk studieplan for den studerende kan formuleres og anvendes som styringsredskab i læreprocessen mhp. at opnå modulets læringsudbytte. Den studerende har inden samtalen skriftligt formuleret, hvilket individuelt læringsudbytte hun/han vil nå. Afsnittets og den studerendes gensidige forventninger diskuteres og afklares. Den studerende redegør for, hvilke læringserfaringer hun/han har, og studiemetoder aftales. Der aftales, hvordan uddannelsesforløbet planlægges, fx temaer for de enkelte uger. Der aftales tid for næste samtale Den studerende færdiggør herefter den individuelle kliniske studieplan for perioden samt beskriver aftalte studiemetoder. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen giver herefter elektronisk tilbagemelding på planen. Skema (elektronisk) til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende Midtvejssamtalen: Den studerende har forinden formuleret nuværende status for læringsudbytte Under samtalen planlægges videre forløb Afsluttende evaluering: Den studerende har forinden udfyldt og printet elektronisk evalueringsskema Der vil være adgang til: PC og Intra/Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion i begrænset omfang Samarbejde med andre studerende Lave aftaler med ressourcepersoner Forventninger til den studerende Vore forventninger er at den studerende: demonstrerer nysgerrighed, interesse og engagement samt deltager aktivt i sygeplejen er kritisk, analyserende og reflekterende Side 6 af 8

7 er opsøgende i forhold til nye udfordringer opsøger kilder til viden med henblik på selvstudium fx. e-dok, artikler, bøger og Internet. udviser bevidsthed om egen læring gennem handling, dialog og problemløsning reflekterer over egen læring med henblik på forbedring af egne metoder anvender løbende eportfolio til at beskrive egen læring og er ansvarlig for at synliggøre egne læringsmål for den kliniske uddannelse i ugeplanerne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Pædagogiske kvalifikationer Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Har minimum 1/6 diplomuddannelse (klinisk vejleder modul) og ofte en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten (jf. modulbeskrivelsen) sendes sammen med velkomstmail til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Den studerende drøfter selvvalgt pensum med klinisk vejleder, som godkender dette senest 1 uge før intern klinisk prøve Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. For at studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende krav til studieaktivitet under den kliniske uddannelse. Individuel klinisk studieplan Den studerende: Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jævnfør kriterier herfor Beskriver studieplanen, så den indeholder konkrete temaer for den nærmeste undervisningsperiode Relaterer den individuelle kliniske studieplan til læringsudbyttet i modulbeskrivelsen I løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretiserer studieplanen yderligere for de næstkommende uger Side 7 af 8

8 Beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse og hvilke læringsmetoder, der fungerer bedst Præciserer hvilket læringsudbytte, der er opnået og hvad, der mangler. Dette skrives i evalueringen af temaerne ipå Praktikportalen Tager aktivt stilling til, hvilke patientkategorier og forløb, der bedst kan medvirke til at indfri læringsudbyttet beskrevet for modulet I planen indskrives aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler samt andre aftaler for studieforløbet Planlagte studieaktiviteter Udarbejdes og lægges på Praktikportalen til aftalt tid Gennemfører egen udvikling af klinisk sygepleje, som evalueres og godkendes i samarbejde med klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier herfor Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver Deltager i og med stigende selvstændighed tilrettelægger, udfører og dokumenterer sygeplejen hos udvalgte patienter, således at de praktiske færdigheder øves gentagne gange Arbejder bevidst med indlevelse og forståelse for patienter Praktikportalen Opdaterer temaer/ugeplaner løbende med evaluering af læringsindsats og -udbytte Anvender Praktikportalen som skriftlig forberedelse til og dokumentation af planlægnings-, refleksionsog evalueringssamtaler Dokumenterer alle vejlednings- og evalueringssamtaler i Praktikportalen Dokumenterer og reflekterer over studieaktiviteter knyttet til deltagelse i sygeplejeopgaver Opgiver selvvalgt pensum i Praktikportalen og får godkendt pensum senest 1 uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af: Anæstesiologisk-Intensiv Afd. I, juni 2012/ Revideret 9.marts 2016 Hanne Juul, Uddannelsesansvarlig og Susanne Boll, Oversygeplejerske Godkendt af, oktober 2012, rev. marts 2016 Side 8 af 8