Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Operation og Intensiv Øst Observations- og opvågningsafsnit Voksenintensiv Respirationscenter Vest Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Operation og Intensiv Øst, AUH Hoved-Hjerte-Centret, er beliggende på Palle Juul-Jensens Boulevard i Skejby og består af Operationsafsnittene Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Operationsafsnit Operationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler Observations- og opvågningsafsnittene: Voksenopvågning (dag- og aftenåbent på hverdage) Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler (dag- og aftenåbent på hverdage) Intensivafsnittene: Voksenintensiv (døgnåbent ugens syv dage) Hjerteopvågning/ Hjerteobservation (døgnåbent ugens syv dage) Børneintensiv og -opvågning (aktuelt ikke praktiksted for studerende) Samt. Respirationscenter Vest (døgnåbent ugens syv dage) Link til hjemmesiden for Operation og Intensiv Øst 3 Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige problemstillinger er beskrevet i forhold til sygeplejen i Observations- og opvågningsafsnit Hjerteopvågning/hjerteobservation og voksenintensivafsnit Respirationscenter Vest Du skal kun læse og forholde dig til beskrivelsen, som relaterer sig til den type afsnit, du har fået tildelt som praktiksted. 2/9

3 3.2 Observations- og opvågningsafsnit Observationsafsnit for kvindesygdomme og fødsler observerer og plejer patienter efter gynækologiske og obstetriske operationer samt patienter med præeklamsi. Voksenopvågning observerer og plejer patienter efter thorax-, kar-, nefro- og urologiske operationer samt patienter efter behandling på Hjertesygdomme Laboratorium 1 og 2. Opvågningsafsnittene modtager både akutte og elektive patienter til observation og opvågning efter anæstesi og kirurgiske indgreb, samt patienter direkte fra sengeafsnit til observation og behandling. Observations- og behandlingsgraden samt indlæggelsestiden varierer meget for de enkelte patienter. Når patienterne er respiratorisk og cirkulatorisk stabile samt smertemæssigt velbefindende, udskrives de til sengeafsnit og enkelte til hjemmet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittenes sygeplejefaglige problemstillinger er relateret til klinisk beslutningstagen i både stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Sygeplejen er karakteriseret ved observation og korttidssygepleje i et højteknologisk miljø. Klinisk lederskab af patientforløb er relateret til modtagelse af patienter efter operation og anæstesi, opvågningssygepleje samt overflytning til stamafsnit. Enkelte patientforløb er accelererede, hvor patienten modtages direkte fra hjemmet og forberedes til operation, og patienten udskrives til hjemmet efter postoperativ pleje og behandling. Ledelse af patientforløbet indebærer samarbejde og koordination såvel monofagligt som tværprofessionelt. De sygeplejefaglige problemstillinger retter sig mod forebyggelse af risici knyttet til det anæstesiologiske og operative forløb: Observation og sygeplejehandlinger i forhold til opretholdelse af sufficient respiration og cirkulation Observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient herunder planlægning, udførelse og evaluering af medicinadministration samt non-farmakologisk smertelindring, evaluering af smertebehandling, med involvering af patient og eventuelt pårørende under hensyntagen til patientens situation Observation, pleje og behandling af patienten med kvalme herunder planlægning, udførelse og evaluering af farmakologisk og non-farmakologisk kvalmebehandling og sygepleje Medicinhåndtering inden for rammedelegering til opvågningspatienten Varetagelse af sufficient ernæring, væsketerapi og observation af udskillelse samt planlægning og udførelse af relevante sygeplejehandlinger med sundhedsfremme for øje Anvendelse af teknologisk udstyr til monitorering af patienten, samt anvendelse af EPJ, PDM, klinisk logistik, e-dok m.v. som informations- og kommunikationsteknologi på tværs af afsnit og afdelinger 3/9

4 Anvendelse af situationsbestemt kommunikation med inddragelse af patientens egenomsorgsniveau og mestring samt egne pædagogiske overvejelser Varetagelse af patient og pårørendes individuelle behov, med tanke for sociale, kulturelle og etniske forskelligheder og disses betydning for oplevelse og reaktion på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Håndtering, organisering, vurdering, justering og dokumentation af sygeplejen til udvalgte patienter, herunder med anvendelse af kvalitetssikrende metoder Tværprofessionelt samarbejde i patientforløbet med anæstesilæge, kirurg, fysioterapeut, portør/serviceassistent, radiograf, bioanalytiker m.fl. Tværgående samarbejde med personale i andre afdelinger med fokus på patientsikkerhed i overgange, herunder overvejelser over patientens forløb såvel før som efter indlæggelse på hospital Anvendelse af e-dok, kliniske retningslinjer, indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) med henblik på organisatorisk læring samt kvalitetssikring af sygepleje og behandling i patientforløbet Kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje ved initiativ, videndeling af ny forskningsbaseret litteratur og aktiv drøftelse af komplekse patientforløb. Kontinuerlig nytænkning og inspiration i det innovative arbejde med implementering af kreative løsninger på sygeplejefaglige og organisatoriske problemstillinger, fx i forbindelse med nye arbejdsgange i patientforløbet, ambulante patientforløb, pårørendepolitik, ny teknologi, nye hjælpemidler mv. 3.3 Hjerteopvågning/ hjerteobservation og voksenintensivafsnit Afsnittene behandler og plejer patienter med komplekse og akutte sygdomme, som kræver ekstraordinær og specialiseret overvågning, behandling og sygepleje. Hjerteopvågning: Hjerteopvågning modtager komplekse hjertekirurgiske (hovedsageligt) patienter i stabile forløb til indlæggelse i maksimalt 24 timer. Hjerteobservation: Hjerteobservation modtager kritisk syge patienter, som ikke kræver intensiv terapi, men endnu ikke kan overflyttes til sengeafsnit. Voksenintensiv: Voksenintensiv modtager primært thoraxkirurgiske, hjerte-, nyre- og infektionsmedicinske patienter. I Voksenintensiv er patientforløbene komplekse og ustabile, og patienterne har behov for respiratorisk og cirkulatorisk støtte. Indlæggelsestiden varierer fra timer til måneder. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Mange af patienterne er ude af stand til at varetage grundlæggende behov. Dette kræver en sygepleje, som tilgodeser alle behovsområder og indbefatter såvel helt basal sygepleje som højteknologisk intensiv sygepleje. 4/9

5 Sygeplejen til patienterne fordrer veltilrettelagte og målrettede plejeforløb. Klinisk beslutningstagen og dokumentation tilgodeser den enkelte patients behovs- og problemområder. Dette sker på baggrund af patient- og pårørendeinvolvering. Desuden fordrer patientforløbene klinisk lederskab i form af tværprofessionelt samarbejde med blandt andet læger, terapeuter og portører/serviceassistenter. De langvarige patientforløb fordrer ekstraordinær planlægning og koordinering især i forbindelse med overgange. Centrale sygeplejeproblemstillinger Kommunikation og relation: mange patienter har begrænset verbal og nonverbal kommunikation bl.a. på grund sedation, respirationsinsufficiens og respiratorbehandling. Der anvendes situationsbestemt kommunikation ved hjælp af de kommunikationshjælpemidler, som er til rådighed i afsnittet. Basale behovsområder: patienterne har behov for hjælp til varetagelse at de mest basale behovsområder så som personlig hygiejne, ernæring og udskillelse. Vurdering af behov for kropspleje samt planlægning, udførelse og evaluering af den personlige hygiejne. Cirkulation og Respiration: anvendelse af klinisk beslutningstagen i praksis ved at vurdere og udføre sygepleje til cirkulatorisk ustabile patienter. De fleste intensive patienter har behov for respiratorisk støtte fx i form af respiratorbehandling, non-invasiv ventilation, iltterapi, C-PAP og PEP-fløjte. I sygeplejen udføres systematisk observation, vurdering og diagnosticering af problemstillinger relateret til patienter med respirationsinsufficiens. Aktivitet: sygepleje i relation til mobilisering og aktivitet. Søvn og hvile: planlægning af sygepleje, der tilgodeser og opretholder patientens døgnrytme, så intensivt delirium forebygges. Smerter og sanseindtryk: observation og lindring af smerter nonfarmakologisk og farmakologisk. Skærme patienter for sanseindtryk i det intensive, højteknologiske miljø. Medicinhåndtering: medicinering med udvalgte præparater ud fra rammedelegering. Tværprofessionelt teamsamarbejde med blandt andet læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører/ serviceassistenter, bioanalytikere og radiografer med inddragelse af de forskellige faggruppers kompetencer. Samarbejde på tværs af afsnit og afdelinger med henblik på kontinuitet i plejen i patientovergange herunder overvejelser over patientens forløb såvel før som efter indlæggelse på hospital. Kvalitetssikring samt kvalitetsudvikling: anvendelse af e-dok, nationale og lokale kliniske retningslinjer og instrukser for at sikre kvalitet i sygeplejen, indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) med henblik på organisatorisk læring samt kvalitetssikring af sygepleje og behandling i patientforløbet Bidrage til kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje ved initiativ, videndeling af ny forskningsbaseret litteratur og aktiv drøftelse af komplekse patientforløb. Deltage med inspiration i det innovative arbejde med implementering af kreative løsninger på sygeplejefaglige og organisatoriske problemstillinger fx i forbindelse med nye arbejdsgange i patientforløbet, ny teknologi og nye hjælpemidler. 5/9

6 Den intensive sygepleje har et særligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje og i mindre grad den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. 3.4 Respirationscenter Vest Sygeplejen i Respirationscenter Vest er rettet mod patienter med respirationsinsufficiens. Patienternes respirationsinsufficiens kan skyldes søvnapnøe, overvægt, neurologiske sygdomme eller rygmarvsskade. I afsnittet modtages både børn og voksne patienter. Sygeplejerskens fokus retter sig mod korttidssygepleje i ambulant regi og sygepleje rettet mod patienter i et længere indlæggelsesforløb i sengeafsnittet. Sygeplejen har et særligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje ligesom den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje er i fokus. LINK til hjemmesiden for Respirationscenter Vest Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I Respirationscenter Vest møder sygeplejersken både selvhjulpne patienter med mange ressourcer og komplekse patienter, som er ude af stand til at tage vare på eget liv og egen førlighed. På baggrund af klinisk beslutningstagen samt klinisk lederskab, pleje og behandling samt dokumentation tilgodeses den enkelte patients behovs- og problemområder. Patient- og pårørendeinvolvering er essentiel i alle patientforløb. Centrale sygeplejeproblemstillinger Observation og sygeplejehandlinger i forhold til opretholdelse af sufficient respiration og cirkulation. Respirationen kan være påvirket af nedsat funktion af respirationsmusklerne, lungesygdomme eller overvægt. Assistere patienten med administration af egen medicin, samt medicinhåndtering inden for rammedelegering. Vurdering af patientens ernæringstilstand. Patienterne kan enten have problemstillinger i forhold til overvægt eller underernæring fx som følge af svælgparese ved ALS. Vurdering af patientens udskillelse af affaldsstoffer som kan være påvirket ved immobilitet og nedsat muskelkraft. Observation af hud og slimhinder. Forebyggelse af trykskade ved lejring med hensyntagen til anatomiske forhold. Observation af huden ved anvendelse af non invasiv ventilation og forebyggelse af tryk ved tilpasning af masken. Aktivitet. Mobilisering af den immobile patient med anvendelse af sundhedsteknologiske hjælpemidler såsom loftlift, bækkenstol og el-kørestol. Håndtering af teknologisk udstyr til monitorering af patienten, EKG, lungefunktionsundersøgelse og respirationshjælpemidler samt anvendelse af EPJ og klinisk logistik. Situationsbestemt kommunikation med patienter, pårørende, handicaphjælpere og andre faggrupper. Ved patienter i respiratorbehandling eller med svælgparese kan kommunikationen være vanskelig. Der kan være behov for at kommunikere ved hjælp af patientens vanlige kommunikationshjælpemiddel eller handicaphjælper/pårørende. 6/9

7 Undervisning og vejledning af patienter, pårørende og handicaphjælpere i betjening og vedligeholdelse af respirationshjælpemidler (C-PAP, NIV, respirator). Klinisk lederskab i varetagelse af patient og pårørendes individuelle behov med tanke for sociale, kulturelle og etniske forskelligheder. Identificering af etiske dilemmaer i patientens pleje og behandling. Opstart og afslutning af livsforlængende respirator behandling kan give etiske overvejelser. Klinisk lederskab af det enkelte patientforløb. Tværsektorielt samarbejde med handicaphjælpere og eventuelt den kommunale pleje med fokus på kontinuitet og patientsikkerhed i overgange herunder overvejelser over patientens forløb såvel før som efter indlæggelse på hospital. Eventuelt følge afsnittes sygeplejerske med udkørende funktion på et hjemmebesøg. Anvendelse af e-dok, nationale og lokale kliniske retningslinjer og instrukser, indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) med henblik på organisatorisk læring samt kvalitetssikring af sygepleje og behandling i patientforløbet. Bidrage til kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje ved initiativ, videndeling af ny forskningsbaseret litteratur og aktiv drøftelse af komplekse patientforløb. Deltage med inspiration i det innovative arbejde med implementering af kreative løsninger på sygeplejefaglige og organisatoriske problemstillinger fx i forbindelse med nye arbejdsgange i patientforløbet, ny teknologi og nye hjælpemidler. Arbejdet i Respirationscenter Vest sker i et tværprofessionelt teamsamarbejde med blandt andet læger, fysioterapeuter, respirationskonsulenter (socialrådgivere), portører/serviceassistenter, bioanalytikere og radiografer med inddragelse af de forskellige faggruppers arbejdsområder. 3.5 Metoder i klinisk praksis i Operation og Intensiv Øst (varierer i afsnittene) Sygeplejeprocessen, herunder anvendelse af SFI'er/ plejeplaner (sundhedsfagligt indhold) Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Sikker kirurgi e-dok: afdelingens/ afsnittenes retningslinjer og instrukser Kliniske retningslinjer (godkendt af nationalt Center for Kliniske Retningslinjer) Screeninger, fx TOKS, PONV, ernæring, smerte, trykskade, sedering CAM-ICU, RASS, NRS/VAS, CPOT (intensiv) Dokumentation i EPJ, PDM (Personal Data Management) ISBAR 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes. Den studerende har altid følgeskab eller tæt samarbejde med en sygeplejerske, og det tilstræbes, at den studerende har følgeskab med klinisk vejleder minimum én dag ugentlig. I de afsnit, hvor det er relevant, får studerende undervisning i ABL. 7/9

8 Følgeskab med tværprofessionelle samarbejdspartnere. Følgeskab med afsnittets koordinator med henblik på at få indblik i de overordnede planer for afsnittets funktioner. Studerende gennemfører e-læringsprogram for Håndhygiejne, Ernæringsscreening, Basal genoplivning niveau 2, Brandskolen og undervisning i Informationssikkerhed. Tværprofessionel og tværgående/tværsektoriel studieaktivitet med studiebesøg i operationsafsnit, klinisk lederskab af konkret patientforløb (fra modtagelse til udskrivelse) i eget praktikafsnit med evt. efterfølgende postoperativ (telefon)samtale (efter samtykke) med patient/ pårørende om deres oplevelse af forløbet samt udskrivelse til eget hjem. Udvikling af klinisk sygepleje ved research og fordybelse i konkret sygeplejefagligt tema gennem samarbejde, drøftelser og oplæg fra fx kvalitetskoordinator, specialeansvarlig, udviklingssygeplejerske, EPJ- og/eller e-dok-nøglepersoner. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 8/9

9 På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9