RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX)
|
|
- Inger Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 Dansk- engelsk...3 Dansk- samfundsfag...4 Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik)...5 Kan man arbejde med et udenlandsk værk i oversættelse?...6 Kan man arbejde med et medieværk uden tilhørende tekst?...6 OPGAVEFORMULERINGEN... 6 Skal fagene vægte lige?...6 Skal der være eksplicitte krav om tekstanalyse i alle opgaveformuleringer?...7 Hvor tæt på undervisningen kan en opgaveformulering være?...7 Hvad kan det ukendte element bestå i?...7 CENSURERINGEN... 8 Hvilken rolle spiller danskfagets faglige mål i bedømmelsen?...8 Hvordan forholder man sig som censor, hvis en opgaveformulering er skyld i en svag besvarelse?...8 Hvordan forholder man sig i tilfælde af uenighed?...9 Hvem kan klage, og hvordan skal censor forholde sig?...9 1
2 FORORD Formålet med denne Råd og vink-tekst er at belyse Studieretningsprojektet fra en danskfaglig vinkel. Teksten giver svar på typiske spørgsmål og problemfelter, når vejledere og censorer kontakter fagkonsulenten i forbindelse med studieretningsprojekter med dansk som det ene fag. I første afsnit fokuseres overordnet på emne- og tekstvalg. Derefter følger et afsnit om tre af de hyppigst forekommende fagkombinationer med dansk. Udarbejdelse af opgaveformulering og censurering behandles i de to efterfølgende afsnit. Der er alene fokus på danskfaget, og i forbindelse med mere overordnede spørgsmål henvises til den generelle vejledning for Studieretningsprojektet 1. EMNE- OG TEKSTVALG Danskfaget kan medvirke i alle former for projekter (inden for de tilladte fagkombinationer), hvor der indgår et tekstarbejde, der bringer fagets faglige mål i spil. Dansk kan indgå på en af to måder: 1. Emnet er danskfagligt. Dette ses ofte i samspillet med fag, som danskfaget har kernestof til fælles med. Eksempler på danskfagligt kernestof, som kommer i spil i disse projekter: Litteraturhistorie Forfatterskaber Nyhedsformidling og nyhedskriterier Talegenrer Dokumentarudsendelser 2. Måden der arbejdes med emnet på er danskfaglig. Emnet kan være meget langt fra det danskfagligt kernestof, men formidlingen af stoffet er så fokus for analysen. Og her bidrager danskfaget ofte med: Kommunikationsanalyse Retorisk analyse Argumentationsanalyse Stilistisk analyse Medieanalyse (bredt forstået) Tekstbegrebet er udvidet, hvilket vil sige, at der kan være tale om trykte såvel som elektroniske tekster, visuelle såvel som auditive. I tekstarbejdet skal der arbejdes med, hvordan teksten virker. En hvordan-vinkel sikrer, at eleven har et analytisk fokus og eksempelvis interesserer sig for tekstens virkemidler eller argumentation. Det er naturligvis ikke nødvendigt, at selve ordet bruges i opgaveformuleringen. Også et implicit hvordan kan hjælpe eleven på vej. I vejledningsfasen kan man med fordel opfordre eleven til at afgrænse og skærpe fokus så meget, at det er muligt at fortælle i én sætning, hvad projektet drejer sig om. Hvis det ikke er muligt at få begge fags fagligheder i spil i denne ene sætning, er der overhængende risiko for en todelt besvarelse, hvor fagene ikke reelt spiller sammen. Eksempler: Hvilken rolle spiller naturvidenskabelige love i Solveig Balles Ifølge Loven? (dansk og fysik) Hvordan beviser man noget i henholdsvis matematik og dansk? (dansk og matematik) Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen? (dansk og samfundsfag) 1 dning2010.ashx 2
3 FAGKOMBINATIONER Dansk indgår i samspil med mange forskellige fag. De tre hyppigste fagkombinationer kommenteres nedenfor. Dansk- engelsk Studieretningsprojekter med dansk i samspil med engelsk er den hyppigst anvendt fagkombination. Projekterne består oftest i varianter af nedenstående: Analyse og fortolkning af en engelsk roman Analyse og fortolkning af en engelsk spillefilm (med et litterært fokus) Analyse af en engelsk dokumentarfilm (med et sprogligt eller mediemæssigt fokus) Der kommer mange vellykkede besvarelser ud af samarbejdet, men de mange besvarelser rejser samtidig et centralt spørgsmål: Hvordan sikrer opgavestillerne, at der reelt lægges op til en tværfaglig besvarelse? Spørgsmålet er afledt at det faktum, at læreplanerne for de to fag har meget kernestof og mange faglige mål fælles. I begge fag arbejder eleverne med: tekstanalyse med anvendelse af et fagligt begrebsapparat litteraturhistorie tekster i forskellige genrer (litterære og ikke-litterære) tekster fra forskellige perioder engelsksprogede tekster (et krav i engelsk og en mulighed i dansk, i oversat form) Det er derfor i begge fag muligt at arbejde med eksempelvis en engelsksproget roman, men derved lever besvarelsen ikke automatisk op til læreplanens krav. Opgaveformuleringen skal lægge op til tværgående faglige krav i de indgående fag. I forlængelse af de mange ligheder i de to fags kernestof og faglige mål, kan det umiddelbart være en udfordring at skulle leve op til de tværgående faglige krav. Omvendt er det ikke ønskeligt at forbyde et samspil mellem fag, hvor det er indlysende, at samspillet kan føre til faglig fordybelse. Derfor er det i SRP-sammenhæng tilladt at indfri de tværgående krav i projekter med engelsk og dansk på følgende måde: komparative analyser, hvor både engelske og danske tekster indgår analytisk fokus på en engelsksproget tekst, og med obligatorisk perspektivering til en dansk tekst analytisk fokus på en dansksproget tekst, og med obligatorisk perspektivering til en engelsk tekst analytisk fokus på en engelsksproget tekst med brug af teorier eller metoder, som rækker ud over, hvad man vil forvente i engelskfaget. Der kunne eksempelvis være tale om et medieanalytisk fokus på nyhedskriterier eller brugen af fiktions- og faktakoder. Det kunne også som i eksemplet nedenfor være anvendelse af en specifik litterær analysestrategi. opgavens genstandsfelt (analysen af tekst/film) inkluderer, og tager evt. udgangspunkt i, forståelse af kultur og samfundsforhold (setting) i det engelsksprogede land 2 : - hvem er modtager af teksten? - hvordan repræsenterer teksten kulturområdet? - på hvilken måde afspejles den engelsksprogede kultur stilistisk? 2 Se evt. dokumentet Sprogfagene i SRP på stx, som ligger på engelskfagets side på emu.dk 3
4 Eksempel: Hvordan præger forskellige analysestrategier forståelsen af et værk? Giv en kort præsentation af to selvvalgte litterære analysestrategier. Anvend analysestrategierne i korte adskilte analyser og fortolkninger af Frank Miller, Sin City: The Hard Goodbye (1991). Sammenlign de to analyser og diskutér deres muligheder og begrænsninger. Inkludér i diskussionen betragtninger over, hvordan værkets budskab farves af den valgte analysestrategi. Eller Hvordan præger forskellige analysestrategier forståelsen af et værk? Giv en kort præsentation af to selvvalgte litterære analysestrategier. Anvend analysestrategierne i korte adskilte analyser og fortolkninger af Frank Miller, Sin City: The Hard Goodbye (1991). Sammenlign de to analyser og diskutér deres muligheder og begrænsninger. Inkludér i diskussionen amerikanske og danske anmeldelser af værket med henblik på at undersøge, hvordan anmelderne læser romanen. Eller Hvordan kan personerne i en roman være betydningsbærende? Du skal skrive en diskursanalyse og fortolkning af Frank Miller, Sin City: The Hard Goodbye (1991) med særligt fokus på Frank Millers fremstilling af personerne, deres sprog, køn, miljø og indbyrdes forhold i såvel tekst som billeder. I analysen skal du inddrage og anvende E.M. Forsters begreber flat and round characters (uddrag fra Aspects of the Novel (1927) vedlagt). På baggrund af en redegørelse for, hvilken genre Sin City tilhører, skal du diskutere forholdet mellem værkets form og dets budskab til et amerikansk publikum. Dansk- samfundsfag Mediestoffet er et oplagt mødested for dansk og samfundsfag. Samme tekstmateriale (eksempelvis debatprogrammer, argumenterende tekster, kampagnemateriale fra politiske partier) kan anvendes i begge fag. Optikken vil være forskellig, og netop derfor kan fagene arbejde frugtbart sammen. Eksempel: Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen? Gør rede for mediernes rolle i formidlingen af politiske sager. Kom herunder ind på teorien om mediernes påvirkning. Analysér en selvvalgt politisk sag med fokus på, hvordan medierne håndterer sagen. Du skal i din analyse undersøge, hvordan sagen vinkles og iscenesættes i medierne. Diskutér styrker og svagheder ved det moderne mediebillede, herunder mediernes indflydelse. Der er hvert år mange projekter, hvor fagene arbejder sammen med forskellige problemstillinger i relation til det senmoderne samfund. Her er danskfaget typisk repræsenteret med en litterær tekst af nyere dato. Fokus er ofte på i litteraturen at få be- eller afkræftet de samfundsfaglige teorier om senmodernitet, som eleven skal arbejde med i projektet. Man skal her være opmærksom på, at samfundsfag lægger vægt på, at der er et samspil mellem fiktion, teori og empiri. Ved empiri forstår samfundsfag kvalitative eller kvantitative data om samfundsforhold. Faglige mål i samfundsfag handler om samspil mellem teori/begreber og empiri, så for at opfylde faglige mål i samfundsfag, skal samfundsfaglig empiri også med på en eller anden måde. Det kan ske ved at vedlægge et bilag med statistik eller interviews, som skal inddrages, eller ved at bede eleven om selv at finde og inddrage empiri, som det sker til sidst i eksemplet nedenfor. 4
5 Eksempel: Hvilke bud på forebyggelse af negativ social arv giver henholdsvis litteraturen og samfundsvidenskaben? Gør rede for begrebet negativ social arv, idet du inddrager Pierre Bourdieus teori. Med udgangspunkt i ovenstående skal du analysere og fortolke Jakob Ejersbos Nordkraft (2003). Analysen skal fokusere på fremstillingen af misbrugsmiljøet og i forlængelse heraf indeholde en karakteristik af centrale personer. Udvælg mindst to personer til nærmere behandling. Diskutér, hvorvidt samfundet kan forebygge negativ social arv. Du skal inddrage såvel romanen som samfundsfaglige teorier og empiri. Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik) Der er i de seneste tre år givet grønt lys til projekter med faglig formidling som omdrejningspunkt. Nyskabelsen startede i samspillet mellem dansk-matematik, og siden er konceptet udvidet til også at indbefatte dansk i samspil med kemi, biologi eller fysik. På danskfagets side på emu.dk kan man orientere sig i et inspirationsmateriale udarbejdet af kolleger fra (daværende) Haslev Gymnasium 3. Som formuleringen faglig formidling antyder, er der fokus på, hvordan en faglig problemstilling kan formidles til en defineret målgruppe. Danskfaget bidrager med viden om faglig formidling som genre. I det nævnte inspirationsmateriale fra Haslev Gymnasium findes en litteraturliste med henvisninger til relevant litteratur, som eleverne med fordel kan anvende. Denne viden kommer typisk i spil i et redegørende afsnit, som lægger op til den faglige artikel. Her kan eksempelvis nedenstående danskfaglige indfaldsvinkler indgå: hvordan kan en analyse af kommunikationssituationen sikre, at man formidler til den ønskede målgruppe? hvilken formidlingsmæssig genre skal man ramme? Er der tale om en introducerende eller argumenterende tekst, og hvad betyder det for, hvilke appelformer, der bør dominere? hvilke stilistiske virkemidler (herunder brug af metaforer) bidrager til at styrke formidlingen af kompliceret stof? hvilke appelformer er centrale i relation til faglig formidling? Hvordan kan illustrationer og billeder styrke formidlingen? Det er samarbejdsfagets opgave at vurdere, hvilke (eksempelvis fysikfaglige) emner, der er egnede til en fagligt formidlende artikel. I forlængelse af artiklen kan eleven opfordres til at overveje styrker og svagheder i faglig formidling i relation til det konkrete emne. Her kan fagene for alvor spille sammen. I eksemplet nedenfor vil eleven kunne udfolde, hvori udfordringerne består, når et komplekst stof skal formidles til en bred målgruppe. Her kan man blandt andet forestille sig, at eleven udfolder mellemregninger, som ikke har fundet vej til artiklen på grund af målgruppen, men som faktisk er centrale for emnet. Eksempel: Hvordan formidler man viden om satellitnavigation? Gør rede for centrale kommunikative virkemidler og overvejelser i forbindelse med faglig formidling. Skriv en artikel med titlen GPS-navigation til DSB-bladet Ud og Se. I artiklen skal du formidle viden om udviklingen inden for navigation med særlig vægt på satellitteknologiens anvendelse. Som led i artiklen skal du: - Gøre rede for, hvordan navigation med GPS fungerer - Begrunde valget af satellitbaner, der anvendes i forbindelse med GPS. - Forklare, hvorfor relativitetsteorien spiller en væsentlig rolle for nøjagtigheden i GPS. Diskuter i forlængelse af din artikel styrker og svagheder i faglig formidling med fokus på emnets egnethed i forhold til medie og modtager
6 Nedenfor bringes svar på typiske spørgsmål. Kan man arbejde med et udenlandsk værk i oversættelse? Ja. Verdenslitteratur i oversættelse er en del af stoffet i det litterære stofområde. Også i de andre stofområder er det tilladt at arbejde med oversatte tekster. Men der skal være tale om autoriserede oversættelser. En oversættelse må ikke udarbejdes af vejlederen eller eleven selv. Hvis engelsk medvirker som det andet fag, er en oversættelse ikke nødvendig. Kan man arbejde med et medieværk uden tilhørende tekst? Ja. Men man skal være opmærksom på, at eleverne i udgangspunktet ikke (hvis engelsk ikke medvirker) kan arbejde med en udenlandsk film, da denne jo ikke er oversat. Og her er det ikke nok med danske undertekster. En undtagelse fra denne regel gælder, hvis fokus i analysen eksplicit er på ikke-sproglige aspekter ved filmen. Det betyder, at en analyse af en udenlandsk film kan komme på tale, hvis der lægges op til en analyse med fokus på eksempelvis forløb, fremstillingsform eller fiktions- og faktakoder. OPGAVEFORMULERINGEN Den gode opgaveformulering kan ikke sættes på formel. Men erfaringer tyder på, at nedenstående er gode pejlemærker, når danskfaget indgår. Opgaveformuleringen er afgrænset og peger på en konkret tekst 4 lægger eksplicit op til danskfaglig analyse sikrer, at den danskfaglige analyse er en nødvendighed i lyset af det overordnede, tværfaglige fokus i projektet sikrer, at det er tydeligt, at to fag er i spil i opgaven. Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal: være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgaven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. (Citat fra læreplanen for SRP) Man kan i opgaveformuleringen vælge at starte med et overordnet spørgsmål (svarende til den sætning, eleven har taget udgangspunkt i i vejledningsfasen), som efterfølgende foldes ud i de konkrete anvisninger til eleven. Der er ikke regler for, hvordan anvisninger formuleres. Man kan tage udgangspunkt i Blooms taksonomi, i Solotaksonomien eller i en tredje form. Det vigtige er i alle tilfælde, at det er klart for eleven, hvad opgaven går ud på, og at den stillede opgave svarer til det faglige niveau, man kan forvente, når de involverede fag indgår på det højeste niveau, eleven har faget på. Nedenfor bringes svar på typiske spørgsmål om opgaveformuleringer. Skal fagene vægte lige? Det skal fremgå tydeligt, hvilke forventninger der er til fagenes medvirken i projektet. Det ene fag kan ikke være altdominerende, men det er ikke tanken, at man i alle opgaveformuleringer skal stræbe efter en 50/50-vægtning. Og især ikke, hvis man i forlængelse heraf forventer, at vægtningen afspejler sig i lige mange sider i besvarelsen. Det er vigtigere, at faget kvalitativt er fornuftigt repræsenteret, end at der er tale om kvantitativ ligevægt. Man 4 Bemærk dog undtagelsen i projekter med fokus på faglig formidling. Dette uddybes på side 6. 6
7 skal kunne få øje på dansk som et A-niveaufag, og derfor er det som nævnt ovenfor centralt, at der lægges op til brug af et danskfagligt begrebsapparat og et hvordan-fokus. Skal der være eksplicitte krav om tekstanalyse i alle opgaveformuleringer? Ja. Det er vigtigt, at eleven ikke kan komme i tvivl om, hvad der skal stilles op med den eller de tekster, der skal arbejdes med. Det er ikke et must, at ordet analyse indgår, men det er en god idé. Og hvis man ikke anvender ordet analyse, må det på anden måde fremgå, at man skal nærlæse og vurdere teksten med henblik på at undersøge, hvordan den virker. En enkelt undtagelse gør sig gældende i projekter med fokus på faglig formidling. Her er analysen af en anden karakter, fordi det danskfaglige i disse projekter består i at præsentere, afprøve, undersøge og vurdere faglig formidling som genre. I disse projekter vil elevens tekster ofte være baggrundsstof, og produktionen af en artikel vil i stedet være primærteksten, som i et efterfølgende afsnit drøftes fra et metaperspektiv. Hvor tæt på undervisningen kan en opgaveformulering være? I læreplanen for SRP hedder det, at opgaveformuleringen ikke direkte kan bygge på det stof, der er indgået i elevens undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag. I danskfaget betyder det, at eleven i udgangspunktet ikke kan arbejde med en tekst, som allerede har været anvendt i undervisningen. Man må eksempelvis sige nej til elever, der ønsker at arbejde med en roman, som klassen har læst helt eller delvist. Det samme gælder, hvis eleven har læst værket som et af de selvlæste værker. Der kan være særlige undtagelser, som må bero på en konkret vurdering foretaget af vejlederne. Et eksempel kan være en elev, der ønsker at bruge en bestemt roman med et specifikt sprogligt fokus. Hvis et uddrag af denne roman har været læst i undervisningen med et helt andet (og for projektet irrelevant) fokus, må det skønnes, at eleven ikke profiterer af at genbruge teksten. Det hedder endvidere i læreplanen for SRP, at opgaveformuleringen skal indeholde krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét ad fagene. Det vil være forskelligt fra fag til fag, hvor meget der skal til, for at indfri dette krav. I dansk er det ikke nødvendigt eksempelvis at gøre brug af en analysestrategi, som ikke er anvendt i undervisningen. At anvende en kendt analysestrategi på en ukendt tekst er tilstrækkeligt. Hvad kan det ukendte element bestå i? Det fremgår i læreplanen, at opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Ukendte bilag er med andre ord en mulighed, men ikke et krav. De ukendte aspekter kan bestå i en særlig vinkling i tekstanalysen, en perspektivering til en selvvalgt tekst eller fx en inddragelse af en anmeldelse af den tekst, som eleven skal arbejde med. Det ukendte må, som det fremgår i citatet til højre, ikke blive for styrende. Derfor skal det ikke indgå med stor vægt i opgaveformuleringen. Opgaveformuleringen skal indeholde noget for eleven ukendt, således at hele besvarelsen ikke kan udarbejdes på forhånd. Brug af bilag kan være nyttige til at bibringe opgaveformuleringen en uventet dimension, således at anvendelsen/bearbejdning af bilaget skal indgå i besvarelsen. Ved udvælgelse af bilag skal medtænkes, at disse kan blive meget styrende for besvarelsen og således fratage eleven det selvstændige initiativ, men modsat kan bilag bidrage til at undgå plagiat. Krav om at gennemføre bestemte eksperimenter i opgaveperioden og inddrage resultaterne i besvarelsen kan ligeledes bidrage til, at der er ukendte aspekter i opgaveformuleringen. (Citat fra vejledningen til SRP) 7
8 CENSURERINGEN Censur baserer sig på gensidig respekt og tillid. Udgangspunktet må altid være, at den kollega, man censurer med, gør sit arbejde ordentligt og er villig til at gå i dialog. Både vejleder og censor er fagpersoner, men det er vigtigt at huske på, at der ikke er tale om en særfaglig bedømmelse. Nok skal man beherske relevante faglige mål i de indgående fag, men man skal først og fremmest demonstrere evne til faglig fordybelse på tværs af de to fag. Eller med en formulering hentet fra Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen: En flerfaglig besvarelse skal bedømmes ud fra sin helhed og ikke som et kompromis mellem to enkeltfaglige bedømmelser 5. Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). (Citat fra læreplanen til SRP) Nedenfor bringes svar på typiske spørgsmål vedrørende censureringen. Hvilken rolle spiller danskfagets faglige mål i bedømmelsen? De faglige mål fra de medvirkende fag er eksplicit nævnt som en af pindene i de faglige mål for SRP. Derfor er de naturligvis centrale. Blot må det ikke føre til, at man alene ser på besvarelsen med særfaglige øjne. Der er mange faglige mål i SRP, og de skal alle indgå i bedømmelsen. Når analyse og fortolkning finder sted i danskfaget, kan vi med rette forvente, at eleven kommer rundt om mange aspekter ved teksten. Analysen og fortolkningen i SRP-sammenhæng vil imidlertid være farvet af fokus i projektet, som igen afspejler hvilket fag, der arbejdes sammen med. Det er derfor ikke rimeligt at forvente en ganske bestemt analyse, med mindre der lægges op til netop denne analyse i opgaveformuleringen. Hvordan forholder man sig som censor, hvis en opgaveformulering er skyld i en svag besvarelse? Man kan ikke i voteringen kompensere for en dårlig opgaveformulering. Og det må bero på en konkret vurdering, om det er opgaveformuleringen, der er årsag til en mangelfuld besvarelse. Hvis det ikke giver mening, eller der er formodning for, at det ikke giver mening, at bedømme en besvarelse på grund af opgaveformuleringen (der i større eller mindre grad ikke lever op til især læreplanens pkt. 4.4), skal censor gå til rektor. Der kan i givet fald blive tale om en konstateret fejl og mangel iht. 45, der skal udbedres. Her kan omprøve komme på tale
9 Hvordan forholder man sig i tilfælde af uenighed? Uenighed bør i første omgang føre til genlæsning af de 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, dele af besvarelsen, der er årsagen til uenigheden. Hvis fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen heller ikke en genlæsning kan etablere enighed, må medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes man handle som foreskrevet i karakteren efter drøftelse mellem dem. karakterbekendtgørelsen 6 Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en, citeret til højre. Det betyder, fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren at eleven eksempelvis får karakteren 7, hvis censor for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til vurderer præstationen 4, mens vejleder spiller ud med nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet 10 eller 12. Det må tilstræbes, at denne ordning kun ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter tages i brug i yderste nødstilfælde, og det må i den nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste forbindelse understreges, at strategisk karaktergivning karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. naturligvis ikke må finde sted. (Citat fra karakterbekendtgørelsen) Hvem kan klage, og hvordan skal censor forholde sig? Det hedder i Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen, at eksaminandens vejleder, uanset om denne har været bedømmer eller ikke, ikke over for eksaminanden bør give udtryk for sin egen bedømmelse af opgaven. Læreren skal endvidere afholde sig fra at bistå eksaminanden med udformningen af en klage over bedømmelsen. Det er med andre ord alene eleven selv, der kan klage. Hvis rektor/forstander vælger at fremme sagen, vil de involverede bedømmere hver især blive bedt om at udarbejde en faglig udtalelse. Denne udtalelse skal forholde sig konkret til de faktiske omstændigheder, som klager har angivet. De faglige udtalelser skal endvidere indeholde andre relevante oplysninger, der har haft betydning for vurderingen og bedømmelsen. Såfremt rektor/forstander i forlængelse af redegørelsen vælger at sende besvarelsen til ombedømmelse, vil de faglige udtalelser blive medsendt samme med de øvrige sagsakter. Ombedømmelsen kan føre til en lavere karakter end den oprindelige
RÅD OG VINK - OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE MED DANSK (HF)
RÅD OG VINK - OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE MED DANSK (HF) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 #$%&'()%*)+&',,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,-
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereStudieretningsprojektet
Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereStudieretningsprojektet SRP
Studieretningsprojektet SRP Samspilskursus november 2008 Fagene ifølge læreplanen - 1 1.1. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med
Læs mereStudieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsprojekt 2018 Regler og praktiske oplysninger Fra d. 6. til d. 20. december 2018 skal du udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet i 3.g er den største skriftlige opgave
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereHistorie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?
Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereWorkshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus
Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStudieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP
Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...
Læs mereBelæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)
Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereIkke gennemgået stof Fordybelse Formidling
Skriftlige opgaver i faget Generelle krav: Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling SSO på Hf Opgaveformuleringen fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag krav om fordybelse konkret
Læs mereSRP-processen - tidslinje
STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) 2017 SRP-processen - tidslinje Område & fagvalg 8 hverdage Tildeling af vejledere 27.okt. Vejledningsperiode 20 hverdage Opgaveformulering indskrevet Skriveperiode 10 hverdage
Læs mereStudieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP
Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...
Læs mereFAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereNYHEDER FRA MINISTERIET
6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder
Læs mereRåd og vink til SRP og SSO
Råd og vink til SRP og SSO Af Anne Bang Larsen, ansat på Svendborg Gymnasium og regionalsekretær på Fyn, og Signe Elise Bro, ansat på Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen for gymnasiet
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs merePræsentation af studieretningsprojektet
Præsentation af studieretningsprojektet Susan Mose, Fagkonsulent i dansk kronen på værket i en trefaset progression 1.g eller 2.g 2.g 3.g Opgave i dansk og/eller historie Besvarelsen udarbejdes i tilknytning
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereStudieretningsprojektet, stx
Studieretningsprojektet, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereStudieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014
SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereStørre skriftlige opgave, hf
Større skriftlige opgave, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereDen gode opgaveformulering
Den gode opgaveformulering - En forudsætning for en god besvarelse Læreplan om opgaveformuleringen 5.1 Den skal rumme præcise faglige krav. Hvis opgaven skrives i to fag, skal det flerfaglige aspekt af
Læs mereStudieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007
Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereEksamensprojekt, hf-enkeltfag
Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereStudieretningsprojektet ÅSG 2017
Studieretningsprojektet ÅSG 2017 Hvad er et studieretningsprojekt? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på Aniveau, og det skal du kombinere med et andet
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereStørre skriftlige opgave, hf
Større skriftlige opgave, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereInformation om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018
Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018 Studieretningsprojektet i 3g 2018 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet. Dine lærere kan fortælle nærmere om kravene
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereBelæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)
Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereDen større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010
Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser,
Læs mereInformation om studieretningsprojektet med køreplan 2015
Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere
Læs mereStørre skriftlig opgave i 2hf
Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Læs mereTil 3g'erne angående studieretningsprojektet!
Nakskov Gymnasium og HF, september 2010 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed fem sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra fredag den 3. december til
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereSTØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF
ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2018/2019 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal
Læs mereFAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi
Læs mereTil 3g'erne angående studieretningsprojektet!
Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2014 Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra fredag den 5. december til
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2017 Hermed seks sider med oplysninger om den større skriftlige opgave (herefter: SSO). Perioden fra onsdag den 13. december,
Læs mereVejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27
4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende
Læs mereStudieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009
Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mere1.1. Danskfagets formål og indhold
1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mereBirthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx
FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx Senest opdateret: september 2013 Svarene i FAQs om prøve i studieområdet har karakter af råd og vink fra fagkonsulenten, og er baseret på læreplanen og eksamensbekendtgørelsen.
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs merekast-brande Gymnasium SSO: Skoleåret Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf,
kast-brande Gymnasium Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf, 2018-2019 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om og forløbet s. 3 II. Datoliste for SSO 2018-2019 s. 7 III. Generelt om en større skriftlig
Læs mereNYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)
NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde
Læs mere2C Middelfart Gymnasium og HF Nordfyns Gymnasium Oure Kostgymnasium Svendborg Gymnasium
2A Esbjerg Gymnasium og HF Vejen Gymnasium og HF Ribe Katedralskole Kolding Gymnasium 2C Middelfart Gymnasium og HF Nordfyns Gymnasium Oure Kostgymnasium Svendborg Gymnasium 2B Aabenraa Statsskole Tønder
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs mereStudieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010
Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereIkast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g,
Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2016-2017 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5 III. Oversigt over
Læs mereInformation om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19
Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19 Køreplan for SSO forår 2019 Uge Dato Begivenhed Sted Ansvarlige 5 Mandag 28/1 Valg af fag og område Lectio Elever senest kl. 11:45 5 Onsdag 30/1
Læs mereGrønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereFaglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet
Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereStudieretningsprojektet Htx Vejledning / Råd og vink September 2009
Studieretningsprojektet Htx Vejledning / Råd og vink September 2009 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereAnden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve
Læs mereVejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse
Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den
Læs mereTil 3g'erne angående studieretningsprojektet!
Nakskov Gymnasium og HF, september 2017 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra onsdag den 6. december,
Læs mereStudieretningsprojektet. Bjørn Grøn Fagligt samspil Efterår 2007
Studieretningsprojektet Bjørn Grøn Fagligt samspil Efterår 2007 Bekendtgørelsen 29. Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau,
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereSTØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF
ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2017/2018 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereDGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP
DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereEksamen i engelsk stx/hf:
Eksamen i engelsk stx/hf: Maj 2017 Find svarene på de oftest stillede spørgsmål vedr. eksamen i engelsk nedenfor. Indholdsfortegnelse Tjekliste til mundtlig eksamen... 3 Lærer:... 3 Censor:... 3 Den mundtlige
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereDansk og/ eller historieopgaven i 2g
Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning
Læs mereStudieområdet htx, august 2017
Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereSkriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer
Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereSprog, Kommunikation og Kultur
KNÆK KODEN Sprog, Kommunikation og Kultur Opgaveformulering 2: Danglish Gør rede for begrebet domænetab og danglish. Foretag en komparativ analyse af to selvvalgte reklamermed fokus på sproget. Du kan
Læs mereKNÆK KODEN. Danglish
KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP 2016
Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mere