Dimensioneringsplan for Brand & Redning MidtVest

Transkript

1 Dimensioneringsplan for Brand & Redning MidtVest Beredskabskommissionen Brand & Redning MidtVest Beredskabschefen Operativ afdeling Forebyggende afdeling Aulum Ørnhøj Herning Feldborg Sdr. Felding Engesvang Ikast Brande Nørre Snede Hvide Sande Ringkøbing Videbæk Lem Tarm Skjern Frivilligenhed Ringkøbing Frivilligenhed Herning

2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNINGEN 4 FORMÅL 4 BAGGRUND FOR PLANFORSLAGET 5 UDRYKNINGSOMRÅDETS RISIKOPROFIL 5 BELIGGENHED OG UDSTRÆKNING 5 GEOGRAFISK KARAKTERISTIK 5 ERHVERV OG INDUSTRI 5 BEBYGGELSENS KARAKTERISTIK 6 INFRASTRUKTUR 6 BEFOLKNINGSTÆTHED 7 TRAFIKFORHOLD 7 KORT OVER DE OVERORDNEDE VEJSTRÆKNINGER. 8 UDRYKNINGSSTATISTIK 9 UDRYKNINGSTYPER OG ANTAL PR. ÅR I OVERORDNEDE KATEGORIER 9 SAMTIDIGE HÆNDELSER 9 UDRYKNINGSTYPER FORDELT PÅ MÅNED, UGEDAG OG TID PÅ DØGNET. 9 RISIKOIDENTIFIKATION 10 RISIKOIDENTIFIKATION I UDRYKNINGSOMRÅDET 10 IDENTIFICEREDE RISICI 10 KONKLUSION PÅ DEN SAMLEDE RISIKOIDENTIFIKATION 10 RISIKOANALYSE 11 METODEN TIL ANALYSEN 11 UDVALGTE RISICI OG VALGTE SCENARIEANALYSER 13 KONKLUSION AF RISIKOANALYSEN 13 SERVICENIVEAUET november 2016

4 SERVICENIVEAUET, FOREBYGGENDE KAPACITET 16 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER 16 FOREBYGGENDE OPGAVER, LOVPLIGTIGE OG FRIVILLIGE 16 SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE OM BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING 17 KONKLUSION PÅ DEN FOREBYGGENDE KAPACITET 18 SERVICENIVEAUET, AFHJÆLPENDE KAPACITET 19 BEREDSKABSSTATIONER 19 OMRÅDE MIDT 20 OMRÅDE ØST 21 OMRÅDE VEST 22 UDVIKLING AF BEREDSKABET 23 TEKNISK LEDELSE AF INDSATSEN 23 HOLDLEDERE 24 STATIONSOVERSIGT: MANDSKAB OG KØRETØJER 25 UDRYKNINGSTIDER OG SERVICEMÅL 26 SAMLET OVERSIGT OVER OMRÅDET 26 FORSØG MED HURTIG SLUKNINGSENHED I HERNING. 32 DET FRIVILLIGE BEREDSKAB 33 INDKVARTERINGS- OG FORPLEJNINGSBEREDSKABET 33 OVERSIGT OVER FRIVILLIGE 33 HÅNDTERING AF SAMTIDIGE OG LÆNGEREVARENDE HÆNDELSER 36 LOKAL BEREDSKABSSTAB (LBS) OG KOMMUNAL KRISESTYRING 37 SYMBOLMÅL 38 ASSISTANCEMULIGHEDER 38 AFTALER OM HJÆLP FRA NABOKOMMUNER 39 MØDE- OG ALARMERINGSPLANER 39 VANDFORSYNING november 2016

5 SERVICENIVEAU FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING 41 BEREGNINGSEKSEMPLER PÅ VANDFORSYNING I HVIDE SANDE: 41 OVERSIGT OVER MOBIL VANDFORSYNING 43 SAMLEDE RESSOURCER 45 UDDANNELSESNIVEAU 46 FREMTIDIGT KOMPETENCEBEHOV OG UDDANNELSE 47 OVERORDNEDE MÅLSÆTNING FOR UDDANNELSEN 47 SIKRING AF AT MÅLSÆTNINGERNE OPFYLDES 47 ØVELSESAKTIVITET 47 KONKLUSION PÅ DEN AFHJÆLPENDE KAPACITET 48 OVERSIGT OVER BILAG november 2016

6 INDLEDNINGEN Forsvarsministeren nedsatte i efteråret 2013 Redningsberedskabets Strukturudvalg med henblik på udviklingen af fremtidens redningsberedskab. I august 2014 blev Strukturudvalgets anbefalinger udmeldt. Strukturudvalget vurderer, at redningsberedskabets nuværende organisering i små uafhængige enheder udgør en barriere for, at redningsberedskabets potentiale kan udnyttes optimalt. En ændring af redningsberedskabet, så fremtidens opgaver og udfordringer kan løftes med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination forudsætter derfor en sammenhængende reform af redningsberedskabet Udvalgets anbefaling er derfor bl.a. baseret på større kommunale samarbejder i basisberedskaber, hvilket efter udvalgets opfattelse åbner mulighed for en mere effektiv dimensionering, større og mere velfungerende beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter. Endvidere har det været afgørende for udvalget at fokusere på redningsberedskabets forebyggende arbejde, herunder robusthed, inddragelse af frivillige og styrkelse af den borgerrettede adfærdspåvirkende forebyggelse. I forhold til indsættelseskapacitet, responstid og robusthed i det daglige og til de mere sjældne og omfattende hændelser anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur: Nedenfor nævnte anbefalinger er gældende for de kommunale redningsberedskaber: Dimensioneringen af redningsberedskabet bør baseres på det samlede risikobillede Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er niveaudelt. Der bør derfor fortsat være en opdeling i basisberedskab (kommunernes) og overbygningsberedskab (statslige) Redningsberedskabet baseres på fri disponering nærmeste relevante ressource tilkaldes Dimensioneringen af basisberedskabet er risikobaseret og sker ud fra visse nationale standarder, idet der fortsat er et lokalt råderum Tidsfaktoren har stor betydning for redningsberedskabets opgaveløsning Responstid og ikke afgangstid er afgørende De tidligere principper for fastlæggelse af responstiden for basisberedskabet bør videreføres, så responstiden i bymæssig bebyggelse fremover er maksimalt 10 min., i spredt bebyggelse maksimalt 15 min. og maksimalt ca. 20 min. i tyndt befolkede områder Formål Det overordnede formål for dimensioneringsplanen for Brand & Redning MidtVest er, at åbne muligheden for et større, fremtidssikret og velfungerende beredskab med en maximalt udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter november 2016

7 Baggrund for planforslaget I økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at der gennem en forenkling af organisationen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der forsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. På den baggrund har Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner besluttet, at etablere et fælles redningsberedskab under navnet Brand & Redning MidtVest. UDRYKNINGSOMRÅDETS RISIKOPROFIL Beliggenhed og udstrækning Det nye udrykningsområde er Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner. Det samlede areal udgør 3548 km² (Herning kommune, km², Ikast-Brande kommune, 736 km² og Ringkøbing-Skjern kommune, 1488 km²) Området udstrækker sig mod Holstebro og Viborg kommuner i nord, Silkeborg og Horsens kommuner mod øst og Vejle, Billund og Varde kommuner mod syd. Den største afstand nord - syd er ca. 70 km og øst - vest ca. 80 km. Geografisk karakteristik I udrykningsområdet er der en del større plantage- og hedeområder. Udover en del mindre søer, er der en kyststrækning mod Vesterhavet på ca. 50 km samt mod Ringkøbing Fjord ca. 100 km. Desuden gennemskæres området af en del større og mindre åer bl.a. Storråen, Omme Å, Skjern Å, Vorgod Å og Karup Å. Erhverv og industri I de tre kommuner er der en del blandet industri i form af traditionelle produktionsvirksomheder som fabrikation af trævarer og jernprodukter. Ligeledes er der også en del lagervirksomheder, herunder større speditørfirmaer og en række virksomheder i tekstilbranchen. I Brande, Videbæk, Engesvang, Lem og Ringkøbing er der store vindmøllefabrikationssteder. I Pårup etablerer Tøjproducenten Mascot områdets første højlager, der tages i brug sommeren I Herning by er der et større svineslagteri, som er områdets eneste Seveso virksomhed. Nord for Herning opføres i de kommende år nyt supersygehus (Gødstrup) I industrihavnen Hvide Sande havn er der et bådværft samt igangværende større udbygning af havneområdet november 2016

8 Bebyggelsens karakteristik Erhvervsbygningerne bærer i en vis udstrækning præg af, at udviklingen tog fat i 50 erne og 60 erne. Derfor er mange erhvervsbyggerier præget af tilbygninger og for tiden hyppigt skiftende funktion. Et antal virksomheder, har en bygningsstørrelse der gør det relevant, at se på beredskabets opbygning i forhold til at kunne håndtere en stor bygningsbrand. For disse byggerier udarbejdes der særlige mødeplaner. I tilknytning til flere uddannelsessteder er der opført en del kollegier og ungdomsboliger. Herning, Ikast og Brande er præget af, at være relativt nye byer. Det betyder, at bygningsmassen er fra efter år 1900, og for det meste udført som byggerier 1 3 etager. Generelt må bygningsmassen i disse kommuner anses som værende god, set fra et brandsikkerhedsmæssigt synspunkt. Herning bymidte udgøres til dels af ældre karrebyggeri i op til 4. etagers højde. Derudover er der enkelte nyere bygninger med op til 13 etager. Den øvrige bygningsmasse er op til 2½ etage. De tekniske installationer, herunder stigrør og brandventilation og udformning af brandredningsarealer, fastlægges i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Disse byggesager, samt byggesager, der behandles efter reglerne om Funktionsbaserede Brandkrav, sagsbehandles i et tæt samarbejde mellem kommunernes byggesagsafdelinger og Forebyggende afdeling ved Brand & Redning MidtVest. Der er med byggesagsafdelingerne et tæt dagligt samarbejde. I Ringkøbing, Skjern, og Tarm er der kun enkelte bygninger på mere end 4 etager. I Ikast er der flere bygninger i 8 etager og i Brande er en bygning på 9 etager under opførelse. Ringkøbing by er en ældre købstad med en bymidte, hvor der er en del ældre bygninger. Herudover er byggeriet traditionelt uden byggeri på mere end 4 etager. Infrastruktur Vejnettet i udrykningsområdet er i alt på ca km, der fordeler sig med ca km i Herning kommune, km i Ikast-Brande kommune og ca km i Ringkøbing- Skjern. Langt den største del er landeveje. Der er to motorvejsstrækninger med en samlet længde på ca. 80 km. Den ene går fra Snejbjerg gennem Silkeborg mod Aarhus, og den anden fra Herning gennem Brande mod Vejle. Herning Banegård er et knudepunkt, hvorfra der er spor mod såvel nord/syd som øst/vest. Sporene benyttes til både person- og godstransporter. I udrykningsområdet ligger Stauning Lufthavn og Herning Flyveplads, der begge kan modtage mindre passagerfly. Herud over er der nogle få andre mindre flyvepladser bl.a. til mindre flytyper og svævefly. I området findes der nedgravede naturgasledninger med både stålrør og rør af plast november 2016

9 I både Ringkøbing og Hvide Sande er der havne, der bl.a. benyttes til fiskerierhverv. Hvide Sande Havn er en moderne transporthavn med en del offshorevirksomheder under udvikling. Befolkningstæthed Det samlede indbygger antal i de tre kommuner er: personer. Herning kommune indb., Ikast-Brande kommune indb. og Ringkøbing - Skjern indb. De største byområder i udrykningsområdet er pr. 1. januar 2016: Herning indb. Ikast indb. Ringkøbing indb. Skjern indb. Brande indb. Derudover er der 17 byområder med mellem og indbyggere. Langs Vestkysten er der mange sommerhuse, hvor der i perioder kan opholde sig et betydeligt antal turister. Ligeledes er der også en del campingpladser, hvor der specielt i sommerperioden, også er et betydeligt antal gæster. Ved Vestkysten, vil der i de mest besøgte perioder, være en stigning i befolkningstallet på anslået ca indbyggere, alene i Ringkøbing-Skjern kommune. Trafikforhold De mest trafikerede vejstrækninger er de to motorveje, Herning motorvejen fra Snejbjerg til Silkeborg og Den Midtjyske motorvej fra Herning til Vejle. Men på primærruterne 18 Herning - Holstebro, 15 Herning - Ringkøbing, 13 Vejle - Viborg, 11 Holstebro-Skjern-Esbjerg og 28 Lemvig-Ringkøbing-Skjern-Vejle kan der i perioder være meget tæt trafik. Den meget tætte trafik betyder, at der forekommer mange trafikulykker, som kræver indsats fra Brand & Redning. En ny motorvejsstrækning er under etablering fra Snejbjerg, Nordvest om Gødstrup i retning mod Aulum. Strækningen forventes åbnet for trafik medio Første delstrækning er på ca. 10 km og, når strækningen er udbygget mod Aulum er strækningen på ca. 20 km. På længere sigt udbygges rute 18 til motorvej helt frem til Holstebro. Denne nye strækning tilsluttes det øvrige motorvejsnet Vest for Herning november 2016

10 Kort over de overordnede vejstrækninger november 2016

11 UDRYKNINGSSTATISTIK Udrykningstyper og antal pr. år i overordnede kategorier Brand & Redning MidtVest Blind/falsk Brand Diverse Miljø Redning I alt Samtidige hændelser Samtidige hændelser årligt Herning 1-3 Ikast-Brande 1-3 Ringkøbing-Skjern 0-2 Statistik for de foregående 5 år viser, at der kun meget sjældent er samtidige hændelser for den enkelte station og kun sjældent for den enkelte indsatsleder. Udrykningstyper fordelt på måned, ugedag og tid på døgnet. Statistik fra de tre kommuner fremgår i bilag 2 (Herning), bilag 3 (Ikast-Brande) og bilag 4 (Ringkøbing-Skjern) november 2016

12 RISIKOIDENTIFIKATION Risikoidentifikation i udrykningsområdet En risikoidentifikation har til formål at afdække de risici, der findes i et bestemt område. Identifikation af risici, er sket på følgende baggrund: De tre kommuners indberettede hændelser i "Odin" (Beredskabsstyrelsens Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem) i perioden fra 2010 til Brandsynsregisteret for virksomheder, der er omfattet af de tekniske og driftsmæssige forskrifter. Praktisk viden og erfaring herunder kendskab der knytter sig til de enkelte objekter. Identificerede risici En oversigter over repræsentative hændelser og de valgte scenarieanalyser ses i bilag 1. Der findes i området én Seveso virksomhed, kolonne 2, hvortil der er udarbejdet særlig mødeplan. Indsatslederen vil under normale forhold altid møde før indsatsstyrkerne. Udover de i bilagene anvendte scenarier, er følgende risici identificeret Flere større sportshaller hvor der til tider er arrangementer med mange mennesker samlet. Fx Messecenter Herning med MCH-Arena, Rofi centret i Ringkøbing, Skjern hallen og Ikast hallen. Betydelige arealer med nåletræsplantager, klit- og hede områder bl.a. i sommerhusområderne langs Vestkysten. Militære anlæg fx Borris Skydeterræn og ammunitions depotet i Dejbjerg Plantage. Militært pumpeanlæg ved Smedebæk med tilhørende olierørsledning. Stauning Lufthavn og Herning flyveplads, der begge er kategori 4 lufthavne. Indflyvningsruter til Karup Lufthavn går ind over Ikast og Herning kommuner. Ved ekstrem høj vandstand i Vesterhavet, er der en risiko for gennembrud af klitterne, med oversvømmelse af store sommerhusområder til følge. Oversvømmelser, der opstår som følge af ekstremt vejr ses stadig oftere. Det forekommer stadig oftere, at der efter et stormvejr, skal indsættes mandskab til rydning af veje for væltede træer. Disse hændelser kan afhjælpes med eksisterende materiel og mandskab. Der er i alle 3 kommuner aftale med Falck om afhjælpning efter stormfald i samarbejde med de 2 frivilligenheder. I en betydelig del af udrykningsområdet er der distribuering af naturgas, der sammen med MR- stationer kan udgøre en risiko. KONKLUSION PÅ DEN SAMLEDE RISIKOIDENTIFIKATION En samlet konklusion på identifikation af de risici, der findes i udrykningsområdet er, at de identificerede risici er dækkende for såvel hændelser, der optræder jævnligt og hændelser, der ikke er forekommet eller kun meget sjældent sker november 2016

13 RISIKOANALYSE Metoden til analysen Den anvendte metode til at analyser de udvalgte scenarier, er den metode, der beskrives i Beredskabsstyrelsens Håndbog i risikobaseret dimensionering. Først vælges en hovedtype af hændelser. Ud fra faktiske oplysninger og/eller faglig viden/erfaring markeres hyppighed og hvilken konsekvens hændelsen har i risikomatrixen. (Et eksempel på en analyse forløb ses her under) Den valgte hovedtype er "Bygningsbrand i institution" Hyppighed Talværdien der fremkommer ved at multiplicerer talværdien i den lodrette kolonne med talværdien i den vandrette række, indikerer om der er behov for en kapacitetsanalyse. En sådan analyse vil kunne afdække, om yderlige tiltag er nødvendige for at kunne håndtere hændelsestypen. Fx i form af specielle køretøjer, materiel, uddannelse og/eller planer. Herefter udvælges et kendt eller fiktivt scenarie, der kan være dækkende for den overordnet type af hændelser. Alle kendte og relevante oplysninger indskrives i et skemaet som vist her under november 2016

14 (Skema til dybdeanalysen) Hændelse: Bygningsbrand på institution (plejehjem) 112 pick: BBIt Hændelsestitel: Brand på plejehjemmet Klokkebjerg Tidspunkt: Kl Geografisk beliggenhed: Klostervej 27, 6900 Afstand fra stationen: 2 km Udrykningstid: Ca. 7 min Meteorologiske forhold: Tørt vejr og vindstille. Beskrivelse af objekt: Klokkebjerg Plejehjem er med 63 boliger, som alle har dør direkte til det fri. Institutionen har ABA- anlæg. Beskrivelse af situation ved ankomst: Der havde været brand i et fjernsyn i et værelse. Personalet havde slukket branden med en pulverslukker, før beredskabets ankomst til skadestedet. Indsatsopgaver x Indsatsledelse Sikring af skadested Indsatsenheder mandskab & materiel 1 Indsatsleder 1 Holdleder x Personredning Brandslukning ventiler Førstehjælp Dyreredning 5 Brandmænd Frivillige 1 Tanksprøjte 1 Tankvogn Trin 1 Vandforsyning x Følgeskade Forurenings- bekæmpelse Pumpepasser Frigørelse fastklemte Forplejning & indkvartering november 2016

15 Analysebilag : Udrykningsrapporter, BBR, Odin samt byggesager. Forebyggelse eksisterende: ABA- anlæg samt instrukser om forholdsregler i tilfælde af brand. Forebyggelses ønsker: Løbende opfølgning af instrukser til personalet, samt demonstration af brandslukningsmateriel. Ud fra faktuelle oplysninger, og/eller den beredskabsfaglige viden, med de indsatte køretøjer/materiel og mandskab, laves der så en kapacitetsanalyse. Kapacitetsanalysen indikerer, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere denne "hændelsestype", samt hvilke anbefalinger, forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, der på baggrund af analysen, kan gives til serviceniveauet. Det kan fx være en ændring i udrykningens sammensætning, nyanskaffelse af køretøj/materiel og information i forbindelse med lovmæssig brandsyn. Udvalgte risici og valgte scenarieanalyser I bilag 1 findes de risikoanalyser, som er dækkende for Brand & Redning MidtVest s område. Scenarierne er opbygget ud fra fakta fra stedfundne hændelser og på fiktive, men forudsigelige hændelser. KONKLUSION AF RISIKOANALYSEN De udvalgte og analyserede scenarier skønnes, at være dækkende for de hændelser, der vil kunne indtræffe i det samlede udrykningsområde. De vurderede scenariers anvendte kapaciteter vurderes at være tilstrækkelige. Det nuværende antal indsatsledere fastholdes. Der er således ikke ændret i antal indsatsledere fra den tidligere risikobaserede dimensionering til nu. Holdledere i Herning Kommune/område midt, efteruddannes til holdledere som teknisk leder, således at alle holdledere i Brand & Redning MidtVest primo 2017 kan varetage funktionen i hele området november 2016

16 SERVICENIVEAUET De tre kommuners serviceniveau harmoniseres på følgende punkter: 1. Normaludrykning ensrettes til at bestå af min. holdleder og 5 brandmænd og reduceret udrykning ensrettes til at bestå af min. holdleder og 3 brandmænd. 2. Til uheld med frigørelse af personer, primært ved trafikulykker, styrkes førsteudrykningen således, at der afsendes indsatsleder, holdleder og 5 brandmænd. 3. Holdledere efteruddannes således at alle fungerende holdledere primo 2017 er uddannet og fungerer som holdledere som teknisk leder 4. Nærmeste relevante ressourcer kaldes ud. Den fri disponering, indenfor Brand & Redning MidtVests område, er implementeret den 22. juni Der udarbejdes tilsvarende aftaler med naboberedskaber ultimo Kort med angivelse af den enkelte stations udrykningsområder ses som bilag Udarbejdelse og revision af relevante møde- og alarmeringsplaner. Der er udarbejdet relevante mødeplaner for Herning Kommune samt revideret i indhold og antal af eksisterende mødeplaner i hhv. Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. 6. Nedlæggelse af brandhaner der yder under 800 l/min 7. Fælles møderække for indsatsledere og holdledere. 8. Uddannelse af frivillige i Redningsberedskabet harmoniseres og sker efter Beredskabsstyrelsens regler. Frivillige samles til en enhed med udgangspunkt fra to lokationer. 9. Ensretning af brandsyn. (Fælles brandsynsterminer for ikke lovpligtige brandsynsobjekter) 10. Udarbejdelse af en plan for håndtering af flere store og samtidige hændelser, 11. Udarbejdelse af en plan for hændelser, der har relation til klima, herunder vejrlig. 12. Der udarbejdes en plan for udskiftning af mandskab ved længerevarende indsatser. 13. Der er indsat supplerende hurtige slukningsenheder i Tarm og Hvide Sande for at forbedre responstiden på de lange afstande og for at øge fremkommeligheden i ferieområderne. 14. Som forsøg er der etableret Hurtig slukningsenhed med COBRA skæreslukker i Herning som supplement til den eksisterende udrykningssammensætning, for hermed at opnå erfaringer med brugen i hele området november 2016

17 Opgavetype Bemanding 1) Indsatsleder eftersyn* ISL 2) Frigørelse og redningsopgaver* ISL + HL + 5 3) Reduceret udrykning* HL + 3 4) Normal udrykning* ISL-HL+5 5) Objekter med mødeplaner Fastsættes individuelt 5) Antal ISL (vagtturnus) 3 vagtordninger á 4 mand, hver med 1 på vagt 6) Uddannet HL som teknisk leder Gennemført i Ikast-Brande og Ringkøbing- Skjern kommuner Gennemføres primo 2017 i Herning kommune 7) Antal brand- og redningsstationer 15 8) Antal frivilligenheder 2 9) Udrykningstider by, land og øvrigt opland 10/15/20 10) Udarbejdelse af relevante mødeplaner (antal) 14 11) Program til registrering af brandsyn Frida 12) Program til registrering af udrykninger Odin *En detaljeret beskrivelse af udrykningssammensætninger ses i bilag 5 samt 6A og 6B november 2016

18 SERVICENIVEAUET, FOREBYGGENDE KAPACITET Overordnede målsætninger Det overordnede mål er gennem forebyggelse, at nedbringe antal af såvel brande som øvrige skader. Et mål for succes vil kunne måles ved at antallet af udrykninger bliver færre, og om skaderne som følge af brande er blevet mindre. Målet er at Brand & Redning Midt- Vest generelt ligger under landsgennemsnittet. Den forebyggende afdeling normeres med personale, så antallet af lovpligtige brandsyn kan gennemføres 100%. Det tilstræbes at der en tæt forbindelse mellem det forebyggende arbejde og det operative, således at opnåede erfaringer vidensdeles. Dels gennem de forebyggende brandsyn og dels gennem erfaringer fra indsatser. Dette sker primært på indsatsledermøder og temadage samt det daglige samarbejde. Forebyggende opgaver, lovpligtige og frivillige Brand & Rednings arbejde med forebyggelse er delt op i to områder. De lovpligtige myndighedsopgaver og de frivillige opgaver som fx undervisning, informationer og kampagner. Der er indgået samarbejdsaftale med Beredskabsforbundet om oplysnings- og informationsvirksomhed, herunder Robust borger, som supplement til det forebyggende arbejde. (Bilag 16) De lovpligtige opgaver er: Brandteknisk byggesagsbehandling Lovpligtige brandsyn Godkendelse af brandfarlige oplag Godkendelse af midlertidige arrangementer Revidering af Beredskabsplan Revidering af plan for dimensionering af Redningsberedskabet Årlige øvelser De frivillige opgaver er: Afholdelse af generelle kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Afholdelse af kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kommunale institutioner. Individuelt tilpassede uddannelser i brandforebyggelse. Udlån af brandmateriel og førstehjælpsudstyr. Bistand ved beredskabsplanlægning i kommunale institutioner. Brandsyn i kommunale bygninger hvor dette ikke er lovpligtigt. Udsendelse af informationsmateriale om brandforebyggelse. Udlevering af røgalarmer hos skadelidte og naboer, der ikke havde røgalarmer. Oplysningskampagner november 2016

19 Samarbejde med kommunerne om brandteknisk byggesagsbehandling Der er etableret et formelt samarbejde mellem de tre ejerkommuner og Brand & Redning MidtVest om brandteknisk byggesagsbehandling samt andet samarbejde og vejledning vedrørende brandtekniske forhold. Grundlaget for samarbejdet er et fælles samarbejdsgrundlag hvori blandt andet samarbejdets form, sagsbehandlingstider og økonomi er beskrevet. Sagsgangen for brandteknisk byggesagsbehandling er tillige beskrevet i Brand & Redning MidtVest s kvalitetsmanual. (Bilag 11) En gang i kvartalet mødes en koordineringsgruppe, hvor generelle forhold vedrørende samarbejdet løbende evalueres og forbedres. Samarbejdsgruppen består af en sagsbehandler fra hver af de respektive kommuner og fra Brand & Redning MidtVest en sagsbehandler samt fagansvarlig. Den enkelte kommune aftaler herudover, efter lokale behov, møder med sagsbehandlere fra Brand & Redning MidtVest vedrørende konkrete sager. Brand & Redning MidtVest har adgang til de tre kommuners byggesagsarkiv men ikke ESDH-systemet. Brand & Redning MidtVest journaliserer egne sager i eget ESDH-system november 2016

20 Særlige fokusområder: Målgruppe/område Formål Tiltag Ældre og handicappede Nedbringe antallet brande og konsekvenserne heraf Instruktionsvirksomhed på institutioner Børn og unge Give børn og unge viden om brandmæssige forhold, herunder uddannelse af brandkadetter Temabesøg i institutioner og på ungdoms- og efterskoler, herunder afholde brandøvelser. Uddannelse af brandkadetter Erhvervsvirksomheder Øge virksomhedernes fokus på brandsikkerheden for at reducere skader som følge af brand Øget rådgivning af virksomhederne og deltagelse i øvelser på virksomhederne ABA alarmer (systemfejl). Udarbejdelse af alarmerings- og mødeplaner. Nedbringe antallet af fejlalarmer Forberede rekvisition og opmarch af indsatsstyrker Øget rådgivning overfor institutioner og virksomheder. Obligatorisk gennemgang med virksomhedsejer ved ibrugtagning af anlæg. Udarbejde planer og ajourføre planerne. Afprøvning af alarmerings og mødeplaner. Øve procedurer og opmarch og sikre, at planerne er relevante Del af intern øvelsesplanlægning Internt "stabsberedskab". Forberede og øve interne procedurer ved store, samtidige og komplekse hændelser Gennemførelse af stabsøvelser KONKLUSION PÅ DEN FOREBYGGENDE KAPACITET Den overordnede konklusion er; at der indenfor forebyggelsesområdet sker en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Ovenstående skema belyser de områder, der skal medvirke til en forbedring af det forebyggende arbejde. Derudover vil der specielt blive fokuseret på det kommende nye supersygehus ved Gødstrup, Mascots højlager ved Pårup samt på den kommende motorvej fra Holstebro til Herning november 2016

21 SERVICENIVEAUET, AFHJÆLPENDE KAPACITET Vagtcentraler Beredskabsstationerne i Herning og Sønder Felding betjenes af egen vagtcentral, der er placeret ved Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg. Vagtcentralen er bemandet døgnet rundt ved alle alarmeringer. Den hidtil ubemandede vagtcentral i Herning er nedlagt pr. 1/ og sammenlagt med Midtjysk Brand & Redning. Ved driftsforstyrrelser kan vagtcentralfunktionen foregå fra Herning, der er nødstrømsforsynet, og alle vagtcentralfunktioner kan betjenes lokalt og kan fungere som back-up for vagtcentralen hos Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg. De øvrige 13 beredskabsstationer i Brand & Redning MidtVests område, betjenes af Falcks vagtcentral i Skejby. Vagtcentralen er døgnbemandet 24/7 og der er etableret gensidig back-up med Falcks øvrige vagtcentraler. Der afventes en afklaring på national vagtcentralstruktur inden beslutning om yderligere sammenlægning af vagtcentraler i Brand & Redning MidtVest foretages. Beredskabsstationer Herunder ses samtlige beredskabsstationer, og på de næste sider vises de enkelte stationers placering på kommunekort, samt stationernes udrykningskapaciteter med køretøjer og mandskab. Feldborg Ørnhøj Engesvang november 2016

22 Område Midt Stationen i Feldborg: 1 Tanksprøjte 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Ørnhøj: 1 Tanksprøjte Frigørelsesværktøj 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Aulum: 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Sdr. Felding: 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1 Slangetender Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Indsatsledervagten varetages af: En indsatsleder, der afgår fra Herning. Stationen i Herning: 1 Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte 1 HSE 1 Redningslift 1 Tankvogn 1 Redningsvogn 1 Miljøvogn/flexenhed 1 Båd 2 x HL + 5 brandmænd november 2016

23 Område Øst Stationen i Ikast: 2 Tanksprøjter 1 Redningsvogn 1 Tankvogn 1 Redningslift 1 HL + 5 brandmænd 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Engesvang: 1 Tanksprøjte Frigørelsesværktøj Kemikaliebeskyttelsesdragter 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Brande: 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1 Arbejdslift Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Nørre Snede: 1 Tanksprøjte 1 Tankvogn Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Indsatsledervagten varetages af: En indsatsleder, med udgangspunkt i Brande eller Ikast november 2016

24 Område Vest Beredskabsgården: 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1 Redningsbåd (frivillige) 1 HL + 1 Stationen i Ringkøbing: 1 Automobilsprøjte 1 Vandtankvogn 1 Arbejdslift 1 Trailer, miljø trin 2 Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Videbæk: 1 Tanksprøjte 1 Tankvogn Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Hvide Sande: 1 Tanksprøjte 1 HSE Frigørelsesværktøj 1 HL HL + 3 brand- Stationen i Lem: 1 Automobilsprøjte 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Skjern: 1 Tanksprøjte 1 Vandtankvogn Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Tarm: 1 Tanksprøjte 1 HSE Frigørelsesværktøj 1 HL + 5 brandmænd Indsatsledervagten varetages af: En Indsatsleder med udgangspunkt i Ringkøbing eller Videbæk november 2016

25 Udvikling af beredskabet Der er iværksat en række tiltag og forsøg for udvikle beredskabet på en række punkter. Listen er ikke fyldestgørende, men et udpluk af de tiltag, der gøres for at forbedre beredskabet. Af bilag 13 fremgår en oversigt over investeringer i Indsættelse af hurtige slukningsenheder i Tarm og Hvide Sande som supplement til den øvrige indsatsstyrke med henblik på, at opnå erfaringer ift. fremkommelighed på de lange afstande samt effekten af den formodede hurtigere indsættelse. Herunder holdlederens mulighed for bedre situationsbedømmelse. HSEerne bemandes i forsøgsperioden med HL og 1 brandmænd og suppleres altid af efterfølgende køretøj jf. bilag 5, 6A og 6B. - Indsættelse af COBRA skæreslukker på station Herning mhp. dannelse af erfaringsgrundlag med brugen samt optimering af ressourcer på stationen ift. afgangstid. HSEén forventes i forsøgsperioden i dagtimerne, at afgå indenfor 60 sek. og vil kunne rekvireres til hele området og/eller naboberedskaber. Alle indsatsledere i området samt holdledere i Herning er uddannet i brugen. Derudover er der foretaget sidemandsoplæring af alle brandfolk på station Herning. HSE en afgår som ekstra ressource i dagtimerne. - Ny Miljø/flexbil i Herning opbygget med rullebure med fokus på bl.a. arbejdsmiljøet, herunder muligheden for omklædning i og af kemikaliedragter i tørvejr samt omklædning efter brandindsats. Mulighed for omdannelse til logistikenhed. - Etablering af mobil køkkenvogn med industrikøkken til forplejning af indsatte styrker og tilsikring af ordentlige hygiejnemæssige forhold samt muligheden for at indtage et måltid mad i tørvejr og varme. - Forsøg med brugen af droner i beredskabet herunder termisk kamera, livestreaming og styrkelsen af indsatsledelsens overblik - Oprettelse af stabsrum på stationen i Herning til understøtning af indsatser. - Udvikling af KST trailer eller bil med henblik på moderne værktøjer til overblik og ressourcestyring i tæt samarbejde med andre aktører. Teknisk ledelse af indsatsen Indsatsledelse: Den hidtige struktur med 3 indsatsledere i området bibeholdes. De 3 indsatsledere kan fungere som back-up for hinanden og/eller som skadestedsledere. Vagtfrie indsatsledere kan tilkaldes i de tilfælde, hvor den vagthavende indsatsleder skønner det nødvendigt, enten i de tilfælde hvor der forekommer samtidige hændelser, eller hvor situationen kræver tilstedeværelse af supplerende ledelsesressourcer. Vagtfrie indsatsledere, der alarmeres, møder erfaringsmæssigt uden forudgående varsel og indgår i skadestedsledelsen efter vagthavende indsatsleders bestemmelse. Mandskab, der møder uopfordret, skal ubetinget melde sig hos indsatsledelsen, inden de påtager sig opgaver eller opholder sig på skadestedet november 2016

26 De tre indsatsledervagtordninger forudsættes at kunne assistere gensidigt ved flere samtidige hændelser. Der er mindst 1 reservekøretøj til indsatsledelse i hvert område med henblik på indsættelse ved samtidige hændelser, brug for skadestedsleder eller afløsning ved længerevarende indsatser. Derudover kan Beredskabsstyrelsens vagthavende tilkaldes med henblik på at fungere som skadestedsleder eller afløsning ved længerevarende indsatser efter nærmere aftale. Fastansatte som varetager indsatsledervagten varetager primært myndighedsopgaver i form af brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og lign. ved Brand & Redning Midt- Vest. Dette medvirker til at sikre vidensdeling mellem den forebyggende og den afhjælpende indsats, da begge opgaver styrkes. Dertil opbygges der ligeledes vigtig operativ viden om risikoobjekter i kommunerne. Indsatslederens opgaver, herunder samarbejdet med andre beredskabsaktører, er beskrevet i Retningslinjer for Indsatsledelse, der er gældende for alle opgaver hvor enheder fra Brand & Redning MidtVest er indsat. Der opretholdes som nævnt 3 indsatsledervagter svarende til 3 områder: Vest, Midt og Øst sammenfaldende med de tre kommuner således: Indsatsledervagten afvikles i en turnus med 4 Indsatsledere. Den vagthavende indsatsleder afgår fra sin arbejdsplads eller private bopæl i hhv. Ringkøbing, Videbæk, Herning, Brande eller Ikast, således denne kan være fremme på skadestedet senest sammen med assistancestyrkerne. Holdledere Flertallet af holdlederne har uddannelsen som "Holdleder som teknisk leder, og er hermed i stand til selvstændigt at kunne iværksætte en førsteindsats. Der er gode erfaringer hermed og der er ikke registreret hændelser eller nærved hændelser på manglende ledelseskompetencer på skadestedet på baggrund af erfaringer fra Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner, der har benyttet holdleder som teknisk leder i længere tid. Uddannelsen Holdleder som teknisk leder er planlagt gennemført for stationerne Aulum, Feldborg, Herning, Sønder Felding og Ørnhøj primo Se bilag 14 og 14 a. Alle holdledere i Brand & Redning MidtVest, fungerer efter uddannelsesafslutning primo 2017 som holdleder som teknisk leder. Tilkaldelse af assistance Det påhviler indsatslederen eller den holdleder, der varetager funktionen som Holdleder som Teknisk leder, at foretage en situationsbedømmelse og herunder beslutte, i hvilket omfang der skal tilkaldes assistance. Assistance skal rekvireres straks efter et behov erkendes. Dette kan også ske på meldingens ordlyd og/eller på baggrund af lokalkendskab. Assistancen skal tilkaldes fra det beredskab eller den entreprenør, der hurtigst kan møde på skadestedet med den efterspurgte ressource herunder Beredskabsstyrelsen Midtjylland med specialmateriel november 2016

27 Stationsoversigt: Mandskab og køretøjer Område Vest - Ringkøbing-Skjern Kommune Stationer Hvide Sande Ringkøbing Videbæk Lem Skjern Tarm Bemanding (min.) Køretøjer på stationen HL+5 HL+5 HL+5 HL+3 HL+5 HL+5 1 Tanksprøjte 1 HSE 1 Autosprøjte 1 Tankvogn 1 Arbejdslift 1 Tanksprøjte 1 Tankvogn 1 Autosprøjte 1 Tanksprøjte 1 Tankvogn 1 Tanksprøjte 1 HSE Holdleder Brandmænd Område Midt - Herning Kommune Stationer Ørnhøj Aulum Feldborg Herning Sdr. Felding Bemanding (min.) Køretøjer på stationen HL+3 HL+5 HL+3 HL+5 HL+5 1 Tanksprøjte 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1 Tanksprøjte 1 Automobilsprøjte 1 Tanksprøjte 1 HSE 1 Redningslift 1 Tankvogn 1 Redningsvogn 1 Miljø/flexvogn 1 Båd HL+5 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1 Slangetender Holdleder Brandmænd Område Øst - Ikast-Brande Kommune Stationer Engesvang Ikast Brande Nørre Snede Bemanding (min.) Køretøjer på stationen 1 HL+3 1 HL+5 1 HL+3 Tanksprøjte 2 Tanksprøjter 1 Tankvogn 1 Redningsvogn 1 Redningslift 1 HL+5 1 HL+5 1 Automobilsprøjte 1 Tankvogn 1 Arbejdslift 1 Tanksprøjte 1 Tankvogn Holdleder Brandmænd november 2016

28 Udrykningstider og servicemål Servicemålet er uændret så responstiden for første køretøj i bymæssig bebyggelse er maksimalt 10 min., i spredt bebyggelse maksimalt 15 min. og i tyndt befolkede områder maksimalt ca. 20 min i 95% af tilfælene Det forudsætter normale trafik- og vejrforhold. Der forventes en fremkommelighed som anført nedenfor ved mindst 80% af hændelserne. Det forventes at HSE køretøjer og Indsatslederkøretøjer kan opnå højere gennemsnitlige hastigheder grundet de lange afstande og lave trafikintensitet. Dette er der ikke taget højde for i nedenstående oversigter. Responstiderne er uændret i forhold til før 1/1-2016: De grønne områder indenfor 10 min De gule områder indenfor 15 min De røde områder indenfor 20 min. Der indsættes HSE som supplerende køretøj i Tarm, Hvide Sande og Herning som bemandes med første holdleder og første brandmand. Disse køretøjer forventes at fremkomme væsentlig hurtigere grundet de lange afstande, hurtigere afgangstid og lettere køretøjer. Denne forventning afspejles ikke nedenstående kortmateriale. Samlet oversigt over området november 2016

29 Område Midt - Herning Kommune november 2016

30 Område Øst - Ikast-Brande Kommune november 2016

31 Område Vest - Ringkøbing-Skjern Kommune november 2016

32 Dækning fra naboberedskaber I den nordlige og sydlige del af kommunen, kan responstiden på max 20 min. ikke overholdes med udrykning fra egne stationer. Der er derfor truffet en aftale om assistance fra nabokommunerne til dækning af disse områder. De to næste kort viser hvordan dækningen af disse områder sker. Den nordlige del af område vest, hvor assistance kommer fra stationen i Ulfborg (Samarbejdsaftale med Nordvestjysk Brandvæsen) november 2016

33 Den sydlige del af område vest, hvortil assistance kommer fra stationen i Nørre Nebel (Samarbejdsaftale med Sydvestjysk Brandvæsen) november 2016

34 Forsøg med hurtig slukningsenhed i Herning. HSE afgår som forsøg i dagtimerne øjeblikkeligt fra station Herning som supplement til den øvrige køretøjssammensætning og forventes at kunne dække jf. nedenfor. Forsøget evalueres løbende. Køretøjet bemandes med holdleder og 1 brandmand. Køretøjet er udstyret med COBRA skæreslukker der kan indsættes i hele området november 2016

35 Det frivillige beredskab Det frivillige beredskab består af én enhed, der er placeret på to lokaliteter i hhv. Herning og Ringkøbing. I bilag 15 fremgår det, hvilke opgaver de frivillige løser samt hvilket uddannelsesniveau der arbejdes med. De frivillige arbejder indenfor 4 hovedområder: Forplejning, Indkvartering og Logistik, Indsats, Kommunikation og Førstehjælp. Der iværksættes et kompetenceløft på flere områder de kommende år. Frivillige i Brand & Redning MidtVest fungerer på lige fod med øvrige medarbejdere og kan bruges til afløsning og indsættelse efter uddannelsesniveau og behov. De frivillige vil fungere som supplement til deltidsstyrken ved bl.a. større og længerevarende hændelser herunder bemanding af behandlingsplads, KST og stabsrum. Frivilligstyrken supplerer deltidsstyrken samt løser en række selvstændige opgaver og medvirker dermed til at styrke robustheden. Der igangsættes efteråret 2016 en hvervekampagne i samarbejde med Beredskabsforbundet for at tiltrække flere frivillige til Brand & Redning MidtVest. Samarbejdsaftale med Beredskabsforbundet fremgår af bilag 16. Der udarbejdes i løbet af 2017 et ressourcekatalog til brug for indsatsledere og stabsfunktion, der synliggør de specifikke køretøjer og materiel. Indkvarterings- og forplejningsberedskabet Opgaver med nødindkvartering og forplejning af personer, som måtte bliver evakueret fra områder, der er/ eller trues af oversvømmelse samt evakuerede bilister, der er blevet "fanget" på vejnettet på grund af fx sne, vil typisk være opgaver der varetages af Redningsberedskabets frivillige under ledelse af den vagthavende indsatsleder. Der er i Brand & Redning MidtVest område rigelige indkvarteringsmuligheder i bl.a. de mange større haller, hvoraf flere også vil kunne klare bespisningsopgaven. Der er soveposer og luftmadrasser til minimum 800 personer i Brand & Redning MidtVest. Oversigt over frivillige Tjenestegren Herning Ringkøbing Personer i alt 59* 35* Forplejning, indkvartering og logistik Indsats Kommunikation 10 5 Førstehjælp *Flere af de frivillige kan varetage flere roller indenfor de 4 hovedområder Uddannelse af de frivillige foregår efter Beredskabsstyrelsens retningslinjer november 2016

36 Det frivillige beredskab, Station Herning Enhed Materiel Supplerende Forplejning, indkvartering & logistik - FILO Trailer med mobilt industrikøkken med minimumskapacitet på 200 kuverter. Trækkes af køretøj med selvstændig generatorkapacitet. Bruges til forplejning af indsatte styrker og eventuelle evakuenter 2 Feltkomfurer do Soveposer og luftmadrasser til mindst 800 personer. Derudover vil der kunne etableres en række indkvarteringspladser på skoler, hoteller mv. i området. Indsats Lastbil med læssebagsmæk til logistikopgaver 2 stk. pumpetrailere hver med lænsekapacitet på liter pr. minut samt 6 kwa generator Tankvogn liter Autosprøjte liter Kan indsættes som reservekøretøj ved nedbrud eller som supplerende enhed/afløsning. 4 Motorsave oppakket separat med sikkerhedsudstyr Lys og generatorpakninger Slangepakning med min. 450 meter B- slange Oppakkes på lastbil med læssebagsmæk Kommunikation KST køretøj Udskiftes i 2017 til trailerløsning eller andet tidssvarende køretøj 1 drone Herudover er der samarbejde med professionel fotograf, der har drone med termisk kamera. Førstehjælp Der igangsættes i løbet af 2017 mere uddannelse mhp. Førstehjælpsenhed, der kan bistå ved etablering af behandlingsplads november 2016

37 Det frivillige beredskab, Beredskabsgården Ringkøbing Enhed Materiel Supplerende Supplerende tankvognsberedskab Bådberedskab Forplejning, indkvartering & logistik - FILO Indsats Kommunikation Førstehjælp Tankvogn liter 1 båd på trailer 1 køretøj 4x4 2 VHF radioer Godkendt industrikøkken på ungdomsskolen med minimumskapacitet på 200 kuverter. Pionervogn opbygget med bl.a. pumpemateriel, afstivningsudstyr og redningsudstyr Lænsekapacitet min m/l 4X4 køretøj Automobilsprøjte Lysmateriel 2 trailere hver med generatorkapacitet på min. 6 kwa samt lænsepumper med kapacitet på min m/l Mobildæmning, 75 meter Sandsække til fyldning, min stk. 1 drone Samarittertelt + førstehjælpsudstyr Permanent vagtordning Permanent vagtordning Bruges til forplejning af indsatte styrker og eventuelle evakuenter. Mulighed for ændring til slangegruppe med min. 750 meter B-slange Kan indsættes som reservekøretøj ved nedbrud eller som supplerende enhed/afløsning november 2016

38 Håndtering af samtidige og længerevarende hændelser Til at prioritere og håndtere flere samtidige hændelser samt ved længerevarende indsatser, kan der "situationsbestemt" etableres et stabsrum hos Brand & Redning MidtVest. Ved længerevarende og krævende indsatser, skal der ske en udskiftning af personellet. Denne udskiftning vil altid være situationsbestemt i forhold til den enkelte indsats og styres som udgangspunkt af den operative chef eller dennes stedfortræder. Som udgangspunkt vil der blive taget stilling til, hvilken station som bedst kan afgive ressourcer, om ressourcerne skal komme forskellige steder fra og hvilke kompetencer der er brug for, således der opretholdes et forsvarligt beredskab over hele området. Brand & Redning MidtVests frivillige vil kunne anvendes i denne afløsning ligesom Beredskabsstyrelsen indtænkes som en væsentlig ressource. Har en lokal brandstation været aktiveret på en større hændelse, hvor personalet har været særligt belastet, kan der på samme måde indtænkes mulighed for, at stationen i en periode efter indsatsen er bemandet med andet personale end dem, som har været indsat. Det kunne være med brandfolk fra andre stationer, frivillige, vagtfri personale eller lignende. For at kunne håndtere flere hændelser på samme tid, er der truffet en aftale om, at vagtfrit indsatspersonale kan tilkaldes. Ligeledes er det muligt at sende supplerende udrykningsenheder fra beredskabsstationerne, der ikke er indsat med egne styrker. I forbindelse med særlige og længerevarende hændelser, har der erfaringsmæssigt været behov for tilkald af ekstra indsatsleder/skadestedsleder, som støtte til eller afløsning af indsatsledelsen. Skadestedslederen rekvireres af den indsatte indsatsleder via vagtcentralen. Vagtcentralen disponerer herefter nærmeste ledige vagthavende indsatsleder i Brand & Redning MidtVest. Den funktion benævnes i daglig tale som stabsfunktion niveau 1. Vagtcentralen vil herefter indkalde vagtfri indsatsleder til oprettelse af indsatslederberedskabet i den tilkaldte skadestedsleders indsatsområde. Brand & Redning MidtVest har placeret reserve/ekstra køretøjer i alle tre indsatsområder til indsatsledelsen. Erfaringsmæssigt er indsatlederberedskabet genoprettet i det berørte indsatsområde, inden for maksimalt min. I tilfælde af særlige og længerevarende hændelser, kan den vagthavende indsatsleder aktivere stabsfunktion niveau 1 og 2. Formålet med stabsfunktion niveau 2 og 3, er at aflaste og bistå indsatsledelsen på skadestedet med: Kapacitetsstyring, herunder omfordeling af enheder til opretholdelse af beredskab svarende til servicemål i Brand & Redning MidtVest. Ressourcestyring, herunder interne og eksterne styrker fra eksempelvis Beredskabsstyrelsen november 2016

39 Plan for afløsning og udskiftning af mandskab. Kommunernes driftsafdelinger eller tilsvarende. Intern og ekstern kommunikation. Dokumentation. Øvrige praktiske og taktiske forhold i forbindelse med hændelsen eller indsatsen. Den vagthavende indsatsleder kan via vagtcentralen aktivere stabsfunktion 1 og 2. Vagtcentralen vil herefter jævnfør mødeplanen, informere beredskabschefen og alarmere den operative chef i Brand & Redning Midtvest. Den operative chef i Brand & Redning MidtVest, vil herefter i sammen råd med den vagthavende indsatsleder, afdække og sammensætte ressourcebehovet i stabsfunktionen. Tilkald af ressourcer til stabsfunktionen sker via den operative chef i Brand & Redning MidtVest. Stabsfunktionen er som udgangspunkt placeret i stabslokalet på stationen i Herning. Dog kan placeringen af stabsfunktionen oprettes på andre lokaliteter, hvis det fra den operative chef vurderes som nødvendigt eller formålstjenligt. I tilfælde hvor den operative chef ikke er tilgængelig, indsættes dennes stedfortræder. Den operative chef, eller dennes stedfortræder, afdelingsleder af forebyggelses afdelingen samt beredskabschefen kan aktivere stabsfunktion niveau 3. Ved aktivering af stabsfunktion niveau 3 vil stabsfunktion niveau 2 udvides med tilstedeværelse af beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Aktivering af stabsfunktion niveau 3, er den sidste mulige interne stabsfunktion i Brand & Redning Midtvest. Vurderes dette ikke som værende tilstrækkeligt af beredskabschefen eller dennes stedfortræder, vil det medføre opfordring til aktivering af den kommunale krisestab, eller den lokale beredskabsstab i samarbejde med relevante myndigheder og aktører. Lokal Beredskabsstab (LBS) og kommunal krisestyring Såfremt Midt- og Vestjyllands Politi etablerer "Den lokale Beredskabsstab" på Politigården i Holstebro, vil Brand & Redning MidtVest kunne sende en "forbindelsesofficer" hertil. Der er blandt de fire beredskabsenheder i Midt- og Vestjyllands politikreds indgået aftale om, at kunne varetage funktionen som forbindelsesofficerer i den lokale beredskabsstab for hinanden, om nødvendigt, med henblik på, at kunne afløse og støtte hinanden ved særlige hændelser. Ledelsen i Brand & Redning MidtVest er sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT. Organisationsdiagram fremgår af bilag 8. Brand & Redning MidtVest vil ligeledes kunne stille med forbindelsesofficer ved etablering af kommunernes krisestyringsstab. Her er der ikke aftale om varetagelsen af funktionen på tværs af beredskabsenhederne november 2016

40 Symbolmål Der er i samarbejde med politiet identificeret ét symbolmål i området. På dette symbol er der udarbejdet mødeplan. Der er tæt dialog med politiet om en evt. ændring af trusselsbilledet og eventuelle symbolmål. Assistancemuligheder Basisberedskabet Brand & Redning MidtVest er dimensioneret til at kunne klare alle typisk forekommende opgaver evt. suppleret med hjælp fra nabostationer og/eller overbygningsberedskabet. Overbygningsberedskabet, (de statslige beredskabscentre) vil typisk kunne assistere med særligt materiel og mandskab til brand-, rednings- og CBRN hændelser (kemiske, biologisk-, radioaktive og nukleare hændelser) samt til store ressourcekrævende hændelser. Nærmeste overbygningsberedskab, er Beredskabsstyrelsen i Herning, som der er et tæt og godt samarbejde med. Beredskabsstyrelsen tænkes anvendt ved bl.a. Større gård- virksomhedsbrande. Vandforsyning Fyldning af trykluftflasker Lys Mandskab Nødstrømsforsyning Naturbrande. Vandforsyning herunder stor pumpekapacitet Fyldning af trykluftflasker Mandskab vandforsyning / slangegrupper Terrængående vandforsynings- og slukningsmateriel Højderedning Vindmøller Master Redning på eller i vand Redningsdykkere Redningsbåd Sammenstyrtninger & større ulykker. Mandskab med afstivningsmateriel Eftersøgning Frigørelse Løftegrej Behandlingsplads Nødstrømsforsyning Naturhændelser. Nødstrømsforsyning november 2016

41 Større pumpekapacitet Mobil dæmninger Mandskab Miljø: HAZMAT Indsats i kemikaliedragter Renseplads for personer Sporing af giftige luftarter Gnistfrit udstyr Mandskab Rensning af materiel Udtagning af prøver Aftaler om hjælp fra nabokommuner I enkelte dele af slukningsområdet, er afstandene til nabokommunernes beredskabsstationer områder kortere end afstanden fra egne stationer. Derfor er der truffet aftale med de relevante nabokommuner om førsteindsats i disse områder. Den Fri disponering er implementeret. Ligeledes er der truffet aftaler om bl.a. assistance til højderedning, søredning og hjælp til færdselsulykker på motorvejsstrækninger. Samarbejdsaftaler med nabokommuner fremgår af bilag nr. 9 Møde- og alarmeringsplaner Udarbejdede Møde- og alarmeringsplaner fremgår af bilag nr. 7 Det er et mål, at der udarbejdes møde- og alarmeringsplaner til: Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup Mascot Logistikcenter i Pårup Planerne udarbejdes når byggerierne er mere fremskredne. Det er et mål, at eksisterende møde- og alarmeringsplaner afprøves enten hvor det "kun" er med eget personale eller sammen med en eller flere samarbejdspartnere, herunder Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Falck og Midt- Vestjyllands Politi. Afprøvningsformen kan være som dilemmaøvelser, hvor kun ledende personel deltager eller som eller live-øvelser med alt mandskab. I forbindelse med afprøvningerne vil der naturligt ske en ajourføring af planerne november 2016

42 Vandforsyning De nedenfor viste oversigter over vandforbrug, vandforsyningskilde og antal gange tankvogn(e) er brugt i perioden gældende for hele området. Statistikken underbygger beredskabets opfattelse af, at langt størstedelen af brandene slukkes med vand fra automobilsprøjte og én vandtankvogn (ca. 84%). Ved nogle få brande er der behov for yderlige vandtankvogne. Der er i statistikken ikke taget højde for, om der kunne have været etableret fast vandforsyning frem for brug af vandtankvogn. Ekstern vandforsyning fra brandhane og åben vand forekommer sjældent. Dette faktum giver anledning til at se på anvendelse af brandhaner generelt. Ved nyindkøb af køretøjer erstattes automobilsprøjter generelt af tanksprøjter, der medbringer større vandmængder. Dette i kombination med bedre udstyr, der har større slukningseffekt med mindre vand og øget uddannelse i nye taktikker giver anledning til at kigge på behovet for og antallet af tankvogne i området. Vandforbrug antal % Vandforsyningskilde < 2500 l % Autosprøjtens tank l ,7 % Tankvogn l 102 9,4 % Slangetender l 70 6,5 % Brandhane 85 > l 102 9,4 % Åben vand 19 Total % Anden vandforsyning herunder markboringer 18 Tankvogne Antal gange 1 tankvogn tankvogne 95 3 tankvogne 18 4 tankvogne 9 5 tankvogne 0 Scenarieanalyserne for de tre kommuner viser, at de fleste brande bliver slukket med det medbragte vand fra autosprøjte/tanksprøjte og/eller tankvogne november 2016

43 I Brand & Redning MidtVests område er der mulighed for mobil vandforsyning med en samlet kapacitet på liter heraf de på tankvogne foruden Beredskabsstyrelsen Midtjyllands kapacitet. Der er udover tankvognskapaciteten mulighed for at etablere vandforsyning fra brandhane, markboringer samt flere steder fra åbent vand. Der findes slangetenderpakninger i Sdr. Felding samt Ringkøbing foruden Beredskabsstyrelsens Midtjyllands kapacitet. Serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Alle brandhaner med en ydelse på under 800 l/min. Vil blive nedlagt, da det vurderes, at vedligeholdelsen af dem er for bekostelig, og de ikke kan anvendes til at fylde tankvogne indenfor en rimelig tid. Nedtagelsen af brandhanerne vil ske i forbindelse med defekter på brandhanerne og/eller forsyningsselskabernes renovering af ledningsnettet. Ved store gårdbrande, markbrande og brande i naturen, benyttes markvandingsanlæg i stort omfang til at levere slukningsvand. Ligesom områdets søer, havne og vandløb kan benyttes. Beregningseksempler på vandforsyning i Hvide Sande: Eks. 1: Overtændt 130 m 2 stort sommerhus, Geflevej 30, 6960 Hvide Sande. Udvendig slukning med 2 stk. nye Protek C-rør samt HSE højtryksrør. Vandforbrug mellem l/min pr. rør Enhed Vandforbrug Vandforsyning. Tanksprøjte Maks. 250 l/min 5000 L. HSE Maks 63 l/min 550 L. Nærmeste Brandhane Ingen. Min L/min Samlede vandforbrug: maks l/min. Konklusion: Der vil således være kontinuerlig vandforsyning fra tanksprøjtens tank på mellem minutter foruden vand fra eventuel brandhane. Derudover vil HSE kunne være indsat 8 min. kontinuerlig uden ekstern vandforsyning. Scenariets vandforbrug overstiger ikke den til rådighed værende vandforsyning på 1000 L/min og der vil være god tid til at rekvirere tankvognskapacitet fra Ringkøbing selv under kontinuerlig maksimal vandforbrug november 2016

44 Eks. 2 Overtændt 120 m 2 stort sommerhus, Mettes Bjerg 2F, 6960 Hvide Sande. Udvendig slukning med 2 stk. nye Protek C-rør samt HSE højtryksrør. Vandforbrug mellem l/min pr. rør. Responstid. Hvide sande: 10 min. Nørre Nebel: max. 20 min. Enhed Vandforbrug Vandforsyning. Tanksprøjte Maks. 250 l/min 5000 L. HSE Maks 63 l/min 550 L. Nærmeste Brandhane Ingen. Min L/min Samlede vandforbrug: maks l/min. Til rådig vandforsyning: L Køretid til nærmeste brandhane: ca. 2 min Fyldningstid Tankvogn: ca. 8 min. Konklusion: Sceneariet tager udgangspunkt i, at der ikke er en tilgængelig brandhane indenfor tanksprøjtens radius. Der vil således være kontinuerlig vandforsyning fra tanksprøjtens tank på mellem minutter. Derudover vil HSE kunne være indsat 8 min. kontinuerlig uden ekstern vandforsyning. Der vil være god tid til at rekvirere tankvognskapacitet selv under kontinuerlig maksimal vandforbrug fra enten Nr.Nebel eller Ringkøbing. Det er almindelig praksis at tankvognsassistance kaldes på meldingen. Brandhaneoversigt november 2016

45 Oversigt over mobil vandforsyning Station Feldborg: 1 tanksprøjte l Station Ørnhøj: 1 tanksprøjte l Station Aulum: 1 automobilsprøjte l 1 tankvogn l Station Sdr. Felding: 1 automobilsprøjte l 1 tankvogn l Station Herning: 1 autosprøjte l 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l Station Brande: 1 automobilsprøjte l 1 tankvogn l Station Engesvang: 1 tanksprøjte l Station Ikast: 1 tanksprøjte l 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l Station Nørre Snede: 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l Station Hvide Sande: 1 tanksprøjte l november 2016

46 Station Ringkøbing: 1 automobilsprøjte l 1 tankvogn l Station Videbæk: 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l Station Lem 1 autosprøjte l Station Skjern: 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l Station i Tarm: 1 tanksprøjte l Beredskabsgården Ringkøbing (frivillige) 1 automobilsprøjte l 1 tankvogn l november 2016

47 Samlede ressourcer Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern I alt H S A F Ø f B E I N R L S T V H f Automobilsprøjter Tanksprøjter l Tanksprøjter >8.000 l Hurtig SlukningsEnhed Tankvogne < l Tankvogne > l 1 1 Redningslift Slangetender Redningsvogne Miljø trin Miljø trin Båd Slangegruppe Frigørelse Mandskabsvogne Kommunikationsvogn Indkvartering og forplejnings køretøjer Skovbrandslukningspakning Indsatsledere Holdleder Brandmænd Frivillige november 2016

48 Uddannelsesniveau Alle: Der gennemføres minimum 12 obligatoriske øvelser á 2 timer om året. I disse øvelser deltager alt operationelt personale, der indgår i udrykningsberedskabet, dvs. indsatsleder, holdleder og brandmænd. På enkelte stationer sammenlægges et antal øvelser, så øvelsernes varighed er på 4-6 timer. Øvelserne består fortrinsvis af faste, tilbagevendende emner som f.eks. førstehjælp og betjening af maskiner, slangeudlægninger og frigørelse. Herudover gennemføres der uddannelse i brug af særligt materiel, eksempelvis frigørelsesværktøj, redningsbåd eller specialmateriel, som måtte være relevant for den pågældende station. Der lægges vægt på, at mandskabet får rutine i de basale opgaver, der skal løses i hverdagen. Når der afvikles "rutineøvelser", er deltagelsen ikke obligatorisk for indsatsledere og holdledere. I stedet anvendes timerne til målrettet efteruddannelse for disse to grupper. Der føres protokol over fremmødet således det sikres, at alle deltager i øvelserne i det lovpligtige antal timer. Brandmænd: Alle "selvstændige" har funktionsuddannelse Indsats. Nyansatte fungerer som "hjælpere" indtil de har bestået de obligatoriske uddannelser. Normalt påbegynder de uddannelsen indenfor det første år efter deres ansættelse. Holdledere: Holdledere kan fungere som instruktør under øvelserne for deltidsbrandmændene. Når det synes relevant, deltager holdleder bl.a. i kurserne: Holdleder brand vedligeholdelse. Holdleder frigørelse Taktisk brandventilation Indsatsledere: Alle indsatsledere har den obligatoriske Indsatslederuddannelse, herunder de kurser der er nødvendige for at opretholde kompetencen. Der afholdes jævnligt møder for Indsatsledergrupperne alene, men der afholdes også møder hvor indsatslederne er sammen med holdlederne. Enkelte af disse møder søges afholdt på lokale nyopførte byggerier og virksomheder. Derved opnås en tæt sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og det operative arbejde november 2016

49 Fremtidigt kompetencebehov og uddannelse Udover de nævnte obligatoriske øvelser, møde mellem indsatsleder og holdleder, sigtes der på, at opnå kompetence via diverse suppleringskurser. Yderligt påregnes det, at der gennem diverse former for øvelser; dilemmaøvelser og samarbejdsøvelser specielt omkring møde- og alarmeringsplaner kan opnås en betydelig kompetence. I bilag 10 ses den aktuelle status over de enkelte stationers personales uddannelser. Overordnede målsætning for uddannelsen Det generelle mål for uddannelsen, er at sikre at alt personel på alle niveauer kan leve op til de krav, der stilles for at løse de opgaver, som redningsberedskabet kan blive stillet over for på en effektiv og forsvarlig måde. Sikring af at målsætningerne opfyldes Skal ske ved at der føres oversigt over den enkelte medarbejders uddannelsesforløb, samt gennem årlige samtaler. Øvelsesaktivitet Emne/form År 1 År 2 År 3 År 4 Deltagere Mødeplan, dilemmaøvelse ISL-HL (møde) Mødeplan, dilemmaøvelse 1 1 Inkl. samarbejdspartner Alm. vedligeholdelse ISL - HL - brandmænd (indgår i de obligatorisk 12 årlige øvelser) november 2016

50 KONKLUSION PÅ DEN AFHJÆLPENDE KAPACITET En samlet konklusion på afhjælpende kapacitet er at; Serviceniveauet med hensyn til en responstiden på 10/15/20 min. I forbindelse med enkelte dagligdagshændelser vil kunne opretholdes, under forudsætning af, at de gældende aftaler om slukning i yderområderne af slukningsområdet bibeholdes. Brand & Redning MidtVest` afhjælpende kapacitet er tilstrækkelig til at kunne håndtere flere samtidige dagligdags hændelser indenfor områderne brand, redning og miljø. Dog må det forventes, at de gældende responstider, vil kunne blive overskredet, såfremt flere samtidige hændelser sker i umiddelbar nærhed af hinanden. Ved flere store og komplekse hændelser, vil der være behov for, at tilkalde assistance fra nabo- og/eller overbygningsberedskabet. Ved mange samtidige hændelser, vil der ske en prioritering af hver enkelt hændelse. Responstiden på 10/15/20 min. må derfor påregnes at blive suspenderet november 2016

51 OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1 Scenarieanalyser af udvalgte scenariehændelser Bilag 2 Udrykningsstatistikker, Herning Bilag 3 Udrykningsstatistikker, Ikast-Brande Bilag 4 Udrykningsstatistikker, Ringkøbing-Skjern Bilag 5 Udrykningssammensætning Bilag 6A Køretøjssammensætning Bilag 6B Køretøjssammensætning Bilag 7 Møde- og alarmeringsplaner Bilag 8 Organisationsdiagram Bilag 9 Samarbejdsaftaler med nabokommuner Bilag 10 Uddannelsesoversigt personel Bilag 11 Samarbejdsaftale byggesagsafdelinger Bilag 12 Udrykningsområder og brandstationers placering Bilag 13 Investeringsplan 2016 Bilag 14 Målbeskrivelse for uddannelse af holdledere til holdleder som teknisk leder Bilag 14A Timeplan for uddannelse af holdledere til holdleder som teknisk leder Bilag 15 Frivilligstrategi og uddannelsesoversigt for frivillige Bilag 16 Samarbejdsaftale med beredskabsforbundet november 2016