Dimensioneringsplan for Brand & Redning MidtVest

Transkript

1 Dimensioneringsplan for Brand & Redning MidtVest Fælles Beredskabskommission Virksomheden Brand & Redning MidtVest Operativ afd. Beredskabschefen Forebyggende afd. Aulum Ørnhøj Herning Feldborg Sdr. Felding Engesvang Ikast Brande Nr. Snede Hvide Sande Ringkøbing Videbæk Lem Tarm Skjern

2

3 Indholdsfortegnelse Indledningen 4 FORMÅL 4 BAGGRUND FOR PLANFORSLAGET 5 Udrykningsområdets risikoprofil 5 BELIGGENHED OG UDSTRÆKNING 5 GEOGRAFISK KARAKTERISTIK 5 ERHVERV OG INDUSTRI 5 BEBYGGELSENS KARAKTERISTIK 5 INFRASTRUKTUR 6 BEFOLKNINGSTÆTHED 6 TRAFIKFORHOLD 7 Udrykningsstatistik for de tre kommuner 8 UDRYKNINGSTYPER OG ANTAL PR. ÅR I OVERORDNEDE KATEGORIER 8 SAMTIDIGE HÆNDELSER 8 BLINDE OG FALSKE ALARMER 8 UDRYKNINGSTYPER FORDELT PÅ MÅNED, UGEDAG OG TID PÅ DØGNET. 8 Risikoidentifikation 9 RISIKOIDENTIFIKATION I UDRYKNINGSOMRÅDET 9 IDENTIFICEREDE RISICI 9 Konklusion på den samlede risikoidentifikation 9 Risikoanalyse 10 METODEN TIL ANALYSEN 10 UDVALGTE RISICI OG VALGTE SCENARIEANALYSER 12 Konklusion af risikoanalysen 13 Forslag til serviceniveauet 13 Serviceniveauet, forebyggende kapacitet 14 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER marts 2015

4 FOREBYGGENDE OPGAVER, LOVPLIGTIGE OG FRIVILLIGE 15 SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER 16 Konklusion på den forebyggende kapacitet 16 Serviceniveauet, afhjælpende kapacitet 17 BEREDSKABSSTATIONER 17 TEKNISK LEDELSE AF INDSATSEN 21 STATIONSOVERSIGT: MANDSKAB OG KØRETØJER 22 RESPONSTIDER 23 UDRYKNINGENS SAMMENSÆTNING OG BEMANDING BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! DET FRIVILLIGE BEREDSKAB 28 HÅNDTERING AF SAMTIDIGE HÆNDELSER 29 ASSISTANCEMULIGHEDER 29 AFTALER OM HJÆLP FRA NABOKOMMUNER 30 MØDE- OG ALARMERINGSPLANER 30 VANDFORSYNING 31 OPLÆG TIL SERVICENIVEAU FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING 34 SAMLEDE RESSOURCER 35 UDDANNELSESNIVEAU 36 FREMTIDIGT KOMPETENCEBEHOV OG UDDANNELSE 37 OVERORDNEDE MÅLSÆTNING FOR UDDANNELSEN 37 SIKRING AF AT MÅLSÆTNINGERNE OPFYLDES 37 ØVELSESAKTIVITET 37 INDKVARTERINGS- OG FORPLEJNINGSBEREDSKABET 38 Konklusion på den afhjælpende kapacitet 38 OVERSIGT OVER FRIVILLIGE 39 OPGAVER SOM LØSES AF FRIVILLIGE I REDNINGSBEREDSKABET marts 2015

5 Oversigt over bilag 40 BILAG 1 SCENARIEANALYSE AF UDVALGTE SCENARIEHÆNDELSER, HERNING BILAG 2 SCENARIEANALYSE AF UDVALGTE SCENARIEHÆNDELSER, IKAST-BRANDE BILAG 3 SCENARIEANALYSE AF UDVALGTE SCENARIEHÆNDELSER, RINGKØBING-SKJERN BILAG 4 STATISTIK OVER UDRYKNINGSTYPER, HERNING BILAG 5 STATISTIK OVER UDRYKNINGSTYPER, IKAST-BRANDE BILAG 6 STATISTIK OVER UDRYKNINGSTYPER, RINGKØBING-SKJERN BILAG 7 OVERSIGT OVER MØDE- OG ALARMERINGSPLANER BILAG 8 ORGANISATIONSOVERSIGT, UDARBEJDES SENERE BILAG 9 SAMARBEJDSAFTALER MED NABOKOMMUNER BILAG 10 UDDANNELSESOVERSIGT PERSONEL 3 6. marts 2015

6 Indledningen Forsvarsministeren nedsatte i efteråret 2013 Redningsberedskabets Strukturudvalg med henblik på udviklingen af fremtidens redningsberedskab. I august 2014 blev Strukturudvalgets anbefalinger udmeldt. Strukturudvalget vurderer, at redningsberedskabets nuværende organisering i små uafhængige enheder udgør en barriere for, at redningsberedskabets potentiale kan udnyttes optimalt. En ændring af redningsberedskabet, så fremtidens opgaver og udfordringer kan løftes med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination forudsætter derfor en sammenhængende reform af redningsberedskabet Udvalgets anbefaling er derfor bl.a. baseret på større kommunale samarbejder i basisberedskaber, hvilket efter udvalgets opfattelse åbner mulighed for en mere effektiv dimensionering, større og mere velfungerende beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter. Endvidere har det været afgørende for udvalget at fokusere på redningsberedskabets forebyggende arbejde, herunder robusthed, inddragelse af frivillige og styrkelse af den borgerrettede adfærdspåvirkende forebyggelse. I forhold til indsættelseskapacitet, responstid og robusthed i det daglige og til de mere sjældne og omfattende hændelser anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur: Nedenfor nævnte anbefalinger er gældende for de kommunale redningsberedskaber: Dimensioneringen af redningsberedskabet bør baseres på det samlede risikobillede Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er niveaudelt. Der bør derfor fortsat være en opdeling i basisberedskab (kommunernes) og overbygningsberedskab (statslige) Redningsberedskabet baseres på fri disponering nærmeste relevante ressource tilkaldes Dimensioneringen af basisberedskabet er risikobaseret og sker ud fra visse nationale standarder, idet der fortsat er lokalt råderum Tidsfaktoren har stor betydning for redningsberedskabets opgaveløsning Responstid og ikke afgangstid er afgørende De tidligere principper for fastlæggelse af responstiden for basisberedskabet bør videreføres, så responstiden i bymæssig bebyggelse fremover er maksimalt 10 min., i spredt bebyggelse maksimalt 15 min. og maksimalt ca. 20 min. i tyndt befolkede områder Formål Det overordnede formål for dimensioneringsplanen for Brand & Redning MidtVest er, at åbne muligheden for et større, fremtidssikret og velfungerende beredskab med en maximalt udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter marts 2015

7 Baggrund for planforslaget I økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at der gennem en forenkling af organisationen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der forsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. På den baggrund har Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner besluttet, at etablere et fælles redningsberedskab. Udrykningsområdets risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Det nye udrykningsområde er Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner. Det samlede areal udgør 3548 km² (Herning kommune, km², Ikast-Brande kommune, 736 km² og Ringkøbing-Skjern kommune, 1488 km²) Området udstrækker sig mod Holstebro og Viborg kommuner i nord, Silkeborg- og Horsens kommuner mod øst og Vejle, Billund og Varde kommuner mod syd. Den største afstand nord - syd er ca. 70 km. og vest - øst ca. 80 km. Geografisk karakteristik I udrykningsområdet er der en del større plantage- og hedeområder. Ligeledes er der en også nogle nedlagte brunkulslejer, hvor undergrundsforholdende med års mellemrum giver anledning til støre sætninger og jordskred. Og udover en del mindre søer, er der en kyststrækning mod Vesterhavet på ca. 50 km samt mod Ringkøbing Fjord ca. 100 km. Desuden gennemskæres området af en del større og mindre åer bl.a. Storråen, Omme Å, Skjern Å, Vorgod Å og Karup Å. Erhverv og industri I de tre kommuner er der en del blandet industri i form af traditionelle produktionsvirksomheder som fabrikation af trævarer og jernprodukter. Ligeledes er der også en del lagervirksomheder, herunder større speditørfirmaer og en række virksomheder i tekstilbranchen. I Brande, Videbæk, Lem og Ringkøbing er der store vindmøllefabrikationssteder. I Herning by er der et større svineslagteri. I industrihavnen Hvide Sande havn er der et bådværft. Der er ingen Seveso-virksomheder i området. Bebyggelsens karakteristik Erhvervsbygningerne bærer i en vis udstrækning præg af, at udviklingen tog fat i 50 erne og 60 erne. Derfor er mange erhvervsbyggerier præget af tilbygninger og for tiden hyppig skiftende funktion marts 2015

8 Et antal virksomheder, har en bygningsstørrelse der, gør det relevant at se på beredskabets opbygning i forhold til at kunne håndtere en stor bygningsbrand. I tilknytning til flere uddannelsessteder er der opført en del kollegier og ungdomsboliger. Herning, Ikast og Brande er præget af, at være relativt nye byer. Det betyder, at bygningsmassen er fra efter år 1900, og for det meste udført som lavere byggerier. Generelt må bygningsmassen i disse kommuner anses som værende god, set fra et brandsikkerhedsmæssigt synspunkt. Herning bymidte udgøres til dels af ældre karrebyggeri i op til 4. etagers højde. Derudover er der enkelte nyere bygninger med op til 13 etager. Den øvrige bygningsmasse er op til 2½ etage. I Ikast, Skjern, Brande og Tarm er der ingen eller kun enkelte bygninger på mere end 4 etager. Ringkøbing by er en ældre købstad med en bymidte, hvor der er en del ældre bygninger. Herudover er byggeriet traditionelt uden byggeri på mere end 4 etager. Infrastruktur Vejnettet i udrykningsområdet er i alt på ca km, der fordeler sig med ca km i Herning kommune, km i Ikast-Brande kommune og ca km i Ringkøbing- Skjern. Langt den største del er landeveje. Der er to motorvejsstrækninger med en samlet længde på ca. 100 km. Den ene går fra Snejbjerg til Funder, og den anden fra Herning gennem Brande mod Vejle. Herning jernbanestation er et knudepunkt, hvorfra der er spor mod såvel nord/syd som øst/vest. Sporene benyttes til både person- og godstransporter. I udrykningsområdet ligger Stauning Lufthavn og Herning Flyveplads, der begge kan modtage mindre passagerfly. Herud over er der nogle få andre mindre flyvepladser bl.a. til mindre flytyper og svævefly. I området findes der nedgravede naturgasledninger med både stålrør og rør af plast. I både Ringkøbing og Hvide Sande er der havne, der bl.a. benyttes til fiskerierhverv. Hvide Sande Havn er der yderlig en moderne transporthavn med en del offshorevirksomheder. Befolkningstæthed Det samlede indbygger antal i de tre kommuner er: personer. Herning kommune indb., Ikast-Brande kommune indb. og Ringkøbing - Skjern indb. De største byområder i udrykningsområdet er pr. 2015: Herning indb. Ikast indb. Ringkøbing indb. Skjern indb. Brande indb marts 2015

9 Derudover er der 17 byområder med mellem og indb. Langs Vestkysten er der mange sommerhuse, hvor der i perioder er en del udlændinge. Ligeledes er der også en del campingpladser, hvor der specielt i sommerperioden, også er en del udlændinge. Trafikforhold De mest trafikerede vejstrækninger er de to motorveje, Herning motorvejen fra Snejbjerg til Funder og Midtjysk motorvej fra Herning til Vejle. Men på primærvejene 18 Herning - Holstebro, 15 Herning - Ringkøbing, 13 Vejle - Viborg, 11 Holstebro-Skjern-Esbjerg og 28 Lemvig-Ringkøbing-Skjern-Vejle kan der i perioder også være en tæt trafik. Kort over de overordnede vejstrækninger marts 2015

10 Udrykningsstatistik for de tre kommuner Udrykningstyper og antal pr. år i overordnede kategorier Herning Brand Redning Miljø Diverse Ikast-Brande Brand Redning Miljø Diverse Ringkøbing-Skjern Brand Redning Miljø Diverse Samtidige hændelser Samtidige hændelser Herning Ca. 80 (20/pr. år) Ikast-Brande 3-5 Ringkøbing-Skjern 3-5 Blinde og falske alarmer Blinde Falske Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Udrykningstyper fordelt på måned, ugedag og tid på døgnet. Statistik fra de tre kommuner fremgår i bilag 4 (Herning),5 (Ikast-Brande) og 6 (Ringkøbing-Skjern) marts 2015

11 Risikoidentifikation Risikoidentifikation i udrykningsområdet En risikoidentifikation har til formål at afdække de risici, der findes i et bestemt område. Identifikation af risici, er sket på følgende baggrund: De tre kommuners indberettede hændelser i "Odin" (Beredskabsstyrelsens Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem) i perioden fra 2010 til Brandsynsregisteret for virksomheder, der er omfattet af de tekniske og driftsmæssige forskrifter. Praktisk viden og erfaring herunder kendskab der knytter sig til de enkelte objekter. Identificerede risici De tre kommuner har i store træk valgt en gruppering, der læner sig op af centralernes "pickliste". En oversigter over repræsentative hændelser og de valgte scenarieanalyser ses i bilag 1 (Herning), bilag 2 (Ikast-Brande) og bilag 3 (Ringkøbing-Skjern). Udover de i bilagene anvendte scenarier, er følgende risici identificeret Flere større sportshaller hvor der til tider er arrangementer med mange mennesker samlet. Fx Messecenter Herning med MCH- arena, Rofi centret, Skjern hallen og Ikast hallen. Betydelige arealer med nåletræsplantager, klit- og hede områder bl.a. i sommerhusområderne langs Vestkysten. Militære anlæg fx Borris Skydeterræn og ammunitions depotet i Dejbjerg Plantage. Ved Smedebæk findes et militært pumpeanlæg med tilhørende olierørsledning (POL). Stauning Lufthavn og Herning flyveplads, der er kategori 4 lufthavne. Indflyvningsruter til Karup Lufthavn går ind over Ikast og Herning kommuner. Ved ekstrem høj vandstand i Vesterhavet, er der en risiko for gennembrud af klitterne, med oversvømmelse af store sommerhusområder til følge. I en betydelig del af udrykningsområdet er der distribuering af naturgas, der sammen med MR- stationer kan udgør en risiko. Konklusion på den samlede risikoidentifikation En samlet konklusion på identifikation af de risici, der findes i udrykningsområdet er at; de tre kommuners tidligere identifikationer af risici er dækkende for såvel hændelser, der optræder jævnligt og hændelser, der ikke er forekommet eller kun meget sjældent sker marts 2015

12 Risikoanalyse Metoden til analysen Den anvendte metode til at analyser de udvalgte scenarier, er den metode, der beskrives i Beredskabsstyrelsens Håndbog i risikobaseret dimensionering. Først vælges en hovedtype af hændelser. Ud fra faktiske oplysninger og/eller faglig viden/erfaring markeres hyppighed og hvilken konsekvens hændelsen har i risikomatrixen. (Et eksempel på en analyse forløb ses her under) Den valgte hovedtypen er "Bygningsbrand i institution" Hyppighed Hyppighed Flere end 10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer max. 1 til 10 gange indenfor en 10 års periode Forekommer max. 1 til 10 gange indenfor en 100 års periode x 3 = 9 Næsten aldrig 1 Konsekvens Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede Få livsfarligt kvæstet/døde Flere/mange døde Værdier < kr kr mio. kr mio. kr. > 10 mio. kr. Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag Korte forstyrrelser. Forsinkelse af drift på <1 uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på <1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på >3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift Talværdien der fremkommer ved at multiplicerer talværdien i den lodrette kolonne med talværdien i den vandrette række, indiker om der er behov for en kapacitetsanalyse. En sådan analyse vil kunne afdække, om yderlige tiltag er nødvendige for at kunne håndtere hændelsestypen. Fx i form af specielle køretøjer, materiel, uddannelse og/eller planer marts 2015

13 Herefter udvælges et kendt eller fiktivt scenarie, der kan være dækkende for den overordnet type af hændelser. Alle kendte og relevante oplysninger indskrives i et skemaet som vist her under. (Skema til dybdeanalysen) Hændelse: Bygningsbrand i institution (teater) 112 pick: B-S1 Hændelsestitel: Brand i teater Tidspunkt: Kl Geografisk beliggenhed: Placering helt ud til asfalteret kommunevej med gode tilkørselsforhold 9,5 km fra brandstationen. Ca. 150 m til brandhane. Afstanden fra stationen: 9,5 km Udrykningstid: ca. 11 min. Meteorologiske forhold: Frisk vestlig vind 5 graders varme december Beskrivelse af objekt: Ca. 900 m 2 stor teater for ca. 500 personer, sammenbygget med en ca m 2 stor efterskole via en ca. 2 m bred forbindelsesgang. Der er brandsektioneret dette sted med BSbygningsdel 60. Tarmvej 73, Vostrup Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i teknikum i forbindelse med teateret. Der er kraftig røgspredning til foyer, samt lille røgspredning til selve teatersalen. Det oplyses at gæsterne i teateret er sluppet ud via dørene til det fri. Der skal slukkes, ventileres og eftersøges. x Indsatsopgaver Indsatsledelse x Sikring af skadested Personredning x Brandslukning Førstehjælp Dyreredning x Vandforsyning x Følgeskade Forurenings bekæmpelse x Pumpepasser Indsatsenheder mandskab & materiel 1 Indsatsleder (ISL) 1 Holdleder (HL) 6 Brandmænd Frivillige HSE Tanktender 1 Automobilsprøjte e Trin 1 x Trin 2 Beredskabsstyrelsen Frigørelse fastklemte Forplejning/indkvartering marts 2015

14 Analyse af indsatsforløbet = x min. forløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse (ISL+HL) Brandslukning/eftersøgning Sikring af skadested 2 2 Pumpepasser Følgeskade entreprenør Analysebilag :Udrykningsrapporter, Odin, BBR, samt byggesager. Forebyggelse eksisterende: Der foretages brandsyn hvert år. Forebyggelses ønsker: If. med det årlige brandsyn gives der en orientering om vigtigheden af; at selvlukkende døre ikke blokeres at teknikum holdes ryddelige og at der ikke opbevares diverse brandbare materialer. at ansvarligt personale er bekendt med placering og anvendelse af slukningsudstyr Ud fra faktuelle oplysninger, og/eller den beredskabsfaglige viden, samt på baggrund af indsatsforløb, med de indsatte køretøjer/materiel og mandskab, laves der så en kapacitetsanalyse. Kapacitetsanalysen indikerer, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere denne "hændelsestype", samt hvilke anbefalinger, forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, der på baggrund af analysen, kan gives til serviceniveauet. Det kan fx være en ændring i udrykningens sammensætning, nyanskaffelse af køretøj/materiel og information i forbindelse med lovmæssig brandsyn. Udvalgte risici og valgte scenarieanalyser I bilagene 1, 2 og 3 er de risikoanalyser, som Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner har udarbejdet if. med den første plan for risikobaseret dimensionering. Scenarierne er opbygget ud fra fakta fra stedfundene hændelser og på fiktive tænkte hændelser marts 2015

15 Konklusion af risikoanalysen De tidligere udvalgte og analyserede scenarierne er justeret så de skønnes, at være dækkende for de hændelser, der vil kunne indtræffe i det samlede udrykningsområde. Ligeledes vurderes de i scenarierne anvendte kapaciteter stadigvæk at være gældende. Fra scenarieanalyserne blev udarbejdet og til i dag er der sket følgende ændringer: i dag er der færre indsatsledere på vagt, til gengæld har de fleste holdlederne uddannelsen "Holdleder som teknisk leder". Ligeledes er en del ældre køretøjer bl.a. autosprøjter udskiftet med tanksprøjter. Da de tre kommuner har valgt forskellige "repræsentative" hændelser til deres analyser, og opstillingen også er forskellige, har hver kommune et bilag med scenarieanalyserne. Forslag til serviceniveauet Der er forskel på de tre kommuners serviceniveau. Hvor det er muligt, vil der ske en harmonisering af serviceniveauet. 1. Til uheld med frigørelse af personer, er der på grund af stationsbemandingen og geografien forskel på den afsendte styrke. Der køres dog min. med indsatsleder - holdleder og 4 mand. Forskelligheden anbefales opretholdt. (Begrundelsen herfor skal bl.a. ses i nødvendigheden af at skulle sikre eget mandskab på motorveje og andre stærkt befærdede veje). 2. Nærmeste relevante ressourcer kaldes ud. Der udarbejdes aftaler, når de fremtidige udrykningsområder er fastlagt. (Efterlever Strukturudvalgets anbefaling om fri disponering) 3. Udarbejdelse / revision af relevante møde- og alarmeringsplaner. (Planlægning til imødegåelse af store hændelser) 4. Strategisk nedlæggelse af brandhaner der yder under l/min. (Jf. afsnittet om vandforsyning, hvor det fremgår, at der kun anvendes slukningsvand fra brandhaner i få tilfælde. Brandhanerne nedtages når de evt. skal udskiftes.) 5. Fælles møderække for indsatsleder og holdledere. (Erfaringsudvekslingen er vigtig) 6. Uddannelse af frivillige i Redningsberedskabet sker efter Beredskabsstyrelsens regler. (Hensigtsmæssigt if. med tilrettelæggelsen af uddannelsen samt fx i forbindelse med afløsning/hjælp.) 7.Ensrette brandsyn.(fælles brandsynsterminer for ikke lovpligtige brandsynsobjekter) 8.Benyttelse af brandsynsprogrammet Frida. 9. Udarbejdelse af en plan for håndtering af flere store og samtidige hændelser. (Koordinering af ressourcer, samt mulighed for udsendelse af forbindelsesofficer til Den lokale Beredskabsstab ved Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro) marts 2015

16 Skemaet viser forskelligheder, samt målet for pr. 1/ Områder Herning Ikast- Brande Ringkøbing- Skjern Pr. 1/ Tidligere Tidligere Tidligere 1) Frigørelse ISL- HL+5 ISL- HL+7 ISL- HL+4 Min. ISL-HL+4 2) Reduceret indsats (personel) HL+3 HL+3 HL+4 Min. HL + 3 3) Normal udrykning (personel) ISL-HL+5 ISL-HL+7 ISL-HL+6 Min. ISL-HL+5 4) Indsatsniveauer ) Antal ISL (vagtturnus) 4 1 på vagt 4 1 på vagt 4 1 på vagt 3 på vagt 6) Uddannet HL som teknisk. leder Nej Alle Alle Mulighed 7) Antal stationer ) Responstider By/land/ andet 9) Udarbejdelse af relevante mødeplaner (antal) 10) Anvendelse af samme program til at registrer brandsyn 11) Benytte samme program til at registrer udrykninger 10/15/20 10/15 10/16/20 10/15/ Frida Frida Frida Frida Odin Odin Odin Odin Øvrige områder hvor der søges en ensretning: Strategi for brandhaner med en ydelse under l/min. Fælles møderække for Indsatsleder og holdleder Fælles uddannelse af aktive frivillige Ensrette terminer for ikke lovpligtige brandsyn Plan for koordinering af flere samtidige hændelser Reduceret udrykning holdleder + 3 mand Serviceniveauet, forebyggende kapacitet Overordnede målsætninger Det overordnede mål er kort og godt; gennem forebyggelse at nedbringe antal af såvel brande som øvrige skader. Et mål for succes vil kunne måles ved at antallet af udrykninger bliver færre, og om skaderne som følge af brande er blevet mindre marts 2015

17 Forebyggende opgaver, lovpligtige og frivillige Beredskabets arbejde med forebyggelse er delt op i to områder. De lovpligtige myndighedsopgaver og de frivillige opgaver som fx undervisning, informationer og kampagner. De lovpligtige opgaver er: Brandteknisk byggesagsbehandling Lovpligtige brandsyn Godkendelse af oplag Godkendelse af midlertidige arrangementer Revision af Beredskabsplan Revision af plan for dimensionering af Redningsberedskabet Årlige øvelser De frivillige opgaver er: Afholdelse af generelle kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Afholdelse af kurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kommunale institutioner. Individuelt tilpassede uddannelser i brandforebyggelse. Udlån af brandmateriel og førstehjælpsudstyr. Bistand ved beredskabsplanlægning i kommunale institutioner. Brandsyn i kommunale bygninger hvor dette ikke er lovpligtigt. Udsendelse af informationsmateriale om brandforebyggelse. Udlevering af røgalarmer hos skadelidte og naboer, der ikke havde røgalarmer. Oplysningskampagner. Ungdomsbrandkorps marts 2015

18 Særlige fokusområder Målgruppe/område Formål Tiltag Tidshorisont Ældre og handicappede Børn og unge Erhvervsvirksomheder ABA alarmer (systemfejl). Udarbejdelse af alarmerings- og mødeplaner. Bl.a. det kommende supersygehus ved Gødstrup Sø Afprøvning af alarmerings og mødeplaner. Nedbringe antallet brande og konsekvenserne heraf Give børn og unge viden om brandmæssige forhold Øge virksomhedernes fokus på brandsikkerheden for at reducere skader som følge af brand Nedbringe antallet af fejlalarmer Mindske skader når en hændelse er sket Kontroller planerne Instruktionsvirksomhed på institutioner Temabesøg i institutioner og på ungdoms- og efterskoler, herunder afholdebrandøvelser Øget rådgivning af virksomhederne og deltagelse i øvelser på virksom- Hederne Øget rådgivning overfor institutioner og virksomheder Udarbejde planer og ajourføre dem I samarbejde med flere stationer Efter behov Efter behov Ved brandsyn og efter virksomhedernes behov Årligt if. med brandsyn og virksomheds besøg Løbende proces Løbende proces Internt beredskab (ISL og HL) Internt "stabsberedskab". (Ledelsesgruppen) Udvide kendskab til "nye" stationer Kunne takle flere samtidige hændelser Samarbejdsøvelser Stabsøvelser Løbende proces Løbende proces Konklusion på den forebyggende kapacitet Den overordnede konklusion er; at der indenfor forebyggelsesområdet sker en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Selvfølgelig er der altid plads til forbedringer, hvilket bl.a. ses i skemaet "Særlige fokusområder" ovenfor. Specielt vil der blive fokuseret på det kommende nye supersygehus ved Gødstrup Sø, samt på den kommende motorvej fra Holstebro til Herning marts 2015

19 Serviceniveauet, afhjælpende kapacitet Beredskabsstationer Herunder ses samtlige beredskabsstationer og hjælpeberedskabsstationer, og på de næste sider vises de enkelte stationerne placering på kommunekort, samt stationernes udrykningskapaciteter med køretøjer og mandskab. Feldborg Ørnhøj Engesvang marts 2015

20 Herning Kommune Stationen i Feldborg: 1 Tanksprøjte 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Ørnhøj: 1 Tanksprøjte 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Aulum: 1 Autosprøjte 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Sdr. Felding: 1 Autosprøjte 1 Slangetender 1 HL + 5 brandmænd Indsatsledervagten varetages af: En indsatsleder, der afgår fra Herning. Stationen i Herning: 2 Autosprøjter 1 Redningslift 2 Tankvogne 1 Redningsvogn 1 Miljøvogn + miljø trin 2 1 Båd 2 Påhængsvogne 2 x HL + 5 brandmænd marts 2015

21 Ikast-Brande Stationen i Ikast: 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn + miljø trin 2 1 Tanksprøjte 1 Redningslift 1 Mandskabsvogn 1 Trailer med lænsepumper Stationen i Engesvang: 1 Tanksprøjte 1 HL + 3 brandmænd 1 HL + 5 brandmænd 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Brande: 1 Autosprøjte 1 Arbejdslift 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Nørre Snede: 1 Tanksprøjte 1 HL + 5 brandmænd Indsatsledervagten varetages af: En indsatsleder, med udgangspunkt i Brande eller Ikast marts 2015

22 Ringkøbing-Skjern Beredskabsgården: 1 Redningsbåd (frivillige) 1 HL Stationen i Ringkøbing: 1 Autosprøjte 1 Vandtankvogn 1 Lifttender 1 Trailer, miljø trin 2 Frigørelsesudstyr 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Videbæk: 1 Autosprøjte Frigørelsesudstyr 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Hvide Sande: 1 Autosprøjte Frigørelsesudstyr 1 HL HL + 3 brand- Stationen i Lem: 1 Autosprøjte 1 HL + 3 brandmænd Stationen i Skjern: 1 Autosprøjte 1 Vandtankvogn Frigørelsesudstyr 1 HL + 5 brandmænd Stationen i Tarm: 1 Tanktender () * Frigørelsesudstyr * Ikke indeholdt i kontrakt 1 HL + 5 brandmænd Indsatsledervagten varetages af: En Indsatsleder marts 2015

23 Teknisk ledelse af indsatsen Generelt: Vagtfrie indsatsledere kan tilkaldes i de tilfælde, hvor den vagthavende indsatsleder skønner det nødvendigt, enten i de tilfælde hvor der forekommer samtidige hændelser, eller hvor situationen kræver tilstedeværelse af supplerende ledelsesressourcer. Indsatslederens opgaver, herunder samarbejdet med andre beredskabsaktører, er beskrevet i Retningslinjer for Indsatsledelse, der er gældende for alle opgaver hvor enheder fra Brand & Redning MidtVest er indsat. Tilkaldelse af assistance Det påhviler indsatslederen eller den holdleder, der varetager funktionen som Holdleder som Teknisk leder, at foretage en situationsbedømmelse og herunder beslutte, i hvilket omfang der skal tilkaldes assistance. Assistance skal rekvireres straks efter et behov erkendes. Assistancen skal tilkaldes fra det beredskab eller den entreprenør, der hurtigst kan møde på skadestedet med den efterspurgte ressource. Herning Kommune Indsatsledervagten afvikles i en turnus med 4 Indsatsledere. Den vagthavende indsatsleder afgår fra Herning. Gennem intern uddannelse af holdledergruppen, er holdlederne - om nødvendigt - i stand til at iværksætte en førsteindsats, såfremt indsatslederens responstid er lang. Ikast-Brande Kommune Indsatsledervagten afvikles i en turnus med 4 Indsatsledere. Den vagthavende indsatsleder afgår fra Brande eller Ikast. Alle holdleder har uddannelsen som "Holdleder som teknisk leder, og er hermed i stand til at kunne iværksætte en førsteindsats. Ringkøbing-Skjern Kommune Indsatsledervagten afvikles i en turnus med 4 Indsatsledere. Således at der hele tiden er en vagthavende indsatsleder. Alle holdleder har uddannelsen " Holdleder som teknisk leder, og er hermed i stand til at kunne iværksætte en førsteindsats marts 2015

24 Stationsoversigt: Mandskab og køretøjer Herning Kommune Stationer Ørnhøj Aulum Feldborg Herning Sdr. Felding Udrykning (min.) Køretøjer på stationen HL+3 HL+5 HL+3 HL+5 (2. udrykning.hl+5) 1 Tanksprøjte 1 Autosprøjte 1 Tanksprøjte 2 Autosprøjter 1 stk. 30 m. lift 2 Tankvogne 1 Redningsvogn 1 Miljøvogn 1 Båd HL+5 1 Autosprøjte 1 Tender Holdleder Brandmænd Ikast-Brande Kommune Stationer Engesvang Ikast Brande Nørre Snede Udrykning (min.) Køretøjer på stationen 1 HL+3 1 HL+5 (2.udrykning HL+3 Tanksprøjte 1 Autosprøjte 1 Redningsvogn 1 Tanksprøjte 1 Redningslift 1 HL+5 1 HL+5 1 Autosprøjte 1 Arbejdslift 1 Tanksprøjte Holdleder Brandmænd Ringkøbing-Skjern Kommune Stationer Hvide Sande Ringkøbing Videbæk Lem Skjern Tarm Udrykning (min.) Køretøjer på stationen HL+4 HL+4 HL+4 HL+3 HL+4 HL+4 1 Autosprøjte Frigørelse Trin 1 - miljø 1 Autosprøjte 1Tankvogn 1 Lifttender Frigørelse Trin 1 og 2- miljø 1 Autosprøjte Frigørelse 1 Autosprøjte 1 Autosprøjte Frigørelse kommunikationsvogn Trin 1- miljø 1 Tanktender Frigørelse Trin 1-miljø ( ikke indeholdt i kontrakt) Holdleder Brandmænd marts 2015

25 Dimensioneringsplan for Brand & Redning MidtVest Responstider Herning Kommune Responstiderne er uændret i forhold til før 1/ De grønne områder indenfor 10 min De gule områder indenfor 15 min De røde områder indenfor 20 min marts 2015

26 Ikast-Brande Kommune Responstid for indsats i forhold til før 1/ De grønne områder indenfor 10 min De gule områder indenfor 15 min (tidligere max. krav) De røde områder indenfor 20 min. (nyt max. krav på grund af enkelte "røde" områder) marts 2015

27 Ringkøbing-Skjern Kommune Responstid for indsats i forhold til før 1/ De grønne områder indenfor 10 min De gule områder indenfor 15 min (nyt krav før var det 16 min.) De røde områder indenfor 20 min. I den nordlige -, sydlige og sydøstlige del af kommunen, kan responstiden på max 20 min. ikke overholdes med udrykning fra egne stationer. Der er derfor truffet en aftale om assistance fra nabokommunerne til dækning af disse områder. De to næste kort viser hvordan dækningen af disse områder sker marts 2015

28 Den nordlige del af Ringkøbing-Skjern kommune, hvor assistance kommer fra stationen i Ulfborg (Holstebro kommune) og fra stationen i Ørnhøj (Herning kommune) Den sydlige og sydøstlige del af Ringkøbing-Skjern kommune, hvortil assistance kommer fra stationen i Nørre Nebel (Varde kommune) og fra stationen i Sdr. Felding (Herning kommune) marts 2015

29 Indsatsleder kan kører alene til: Kontroleftersyn Mindre forurening/spild Udrykningens sammensætning og bemanding Stationer Ørnhøj Aulum Feldborg Herning Sdr. Felding Udrykning (min.) Køretøjer på stationen HL+3 HL+5 HL+3 HL+5 2. udrykning:hl+5 1 Tanksprøjte 1 Autosprøjte 1 Tanksprøjte 2 Autosprøjter 1 stk. 30 m. lift 2 Tankvogne 1 Redningsvogn 1 Miljøvogn 1 Båd HL+5 1 Autosprøjte 1 Tender Holdleder Brandmænd Stationer Engesvang Ikast Brande Nørre Snede Udrykning (min.) Køretøjer på stationen 1 HL+3 1 HL+5 2.udrykning HL+3 Tanksprøjte 1 Autosprøjte 1 Redningsvogn 1 Tanksprøjte 1 Redningslift 1 HL+5 1 HL+5 1 Autosprøjte 1 Arbejdslift 1 Tanksprøjte Holdleder Brandmænd Stationer Hvide Sande Ringkøbing Videbæk Lem Skjern Tarm Udrykning HL+4 HL+4 HL+4 HL+3 HL+4 HL+4 (min.) Køretøjer på stationen 1 Autosprøjte Frigørelse Trin 1 - miljø 1 Autosprøjte 1Tankvogn 1 Lifttender Frigørelse Trin 1 og 2- miljø 1 Autosprøjte Frigørelse 1 Autosprøjte 1 Autosprøjte Frigørelse kommunikationsvogn Trin 1- miljø 1 Tanktender Frigørelse Trin 1-miljø ( ikke indeholdt i kontrakt) Holdleder Brandmænd marts 2015

30 Det frivillige beredskab Det frivillige beredskab Beredskabsgården, Herning Enhed Materiel Mandskab Bemærkninger Tankvognsberedskab Tankvogn l 3 Forventet bemanding Autosprøjte l 4 -"- Indkvarterings- og forplejningstjenesten 2 stk. fire personers vogne 6 -"- Rekvireres via frivillige Det frivillige beredskab Beredskabsgården, Ringkøbing Enhed Materiel Mandskab Bemærkninger Tankvognsberedskab* Bådberedskab* Indkvarterings- og forplejningstjenesten Samaritertjenesten ** Brandgruppen** m/vandkanon 1 Pumpe 16/8 1 Gumm1båd på trailer 1 Ford ranger 4x4 2 VHF radioer Godkendt køkken på ungdomsskolen + udstyr Samarittertelt + førstehjælpsudstyr 1 Brandgruppe pakket med 1200 m. B-slange Lysmateriel + generator 6 mand Rekvireres via Falck mand Rekvireres via Rekvireres via mand Rekvireres via Dobbelt kørestel 2 VW pumper Kører efter Brandgruppen * Permanent vagtordning ** Frivillig vagtordning marts 2015

31 Håndtering af samtidige hændelser Til at prioritere og håndterer flere samtidige hændelser, kan der "situationsbestemt" etableres en kommandostation (KSN). Såfremt Midt- og Vestjyllands Politi etablerer "Den lokale Beredskabsstab" på politigården i Holstebro, vil Brand & Redning MidtVest kunne sende en "forbindelsesofficer" hertil. For at kunne håndtere flere hændelser på samme tid, er der truffet en aftale om, at vagtfrit indsatspersonale kan tilkaldes. Ligeledes er det muligt at sende supplerende slukningsenheder fra beredskabsstationerne, der ikke er indsat med egne styrker. Assistancemuligheder Basisberedskabet Brand & Redning MidtVest er dimensioneret til at kunne klare typisk forekommende opgaver evt. suppleret med hjælp fra nabostationer og/eller overbygningsbygningsberedskabet. Overbygningsberedskabet, (de statslige beredskabscentre) vil typisk kunne assisterer med særligt materiel og mandskab til brand-, rednings- og CBRN hændelser (kemiske, biologisk-, radioaktive og nukleare hændelser) samt til store ressourcekrævende hændelser. Nærmeste statslige redningsberedskab, er Beredskabsstyrelsen i Herning. Assistance til brandhændelser som fx: Større gård- virksomhedsbrande. Vandforsyning Fyldning af trykluftflasker Lys Mandskab Nødstrømsforsyning Naturbrande. Vandforsyning herunder stor pumpekapacitet Fyldning af trykluftflasker Mandskab vandforsyning / slangegrupper Terrængående vandforsynings- og slukningsmateriel Assistance til redning opgaver fx: Sammenstyrtninger & større ulykker. Mandskab med afstivningsmateriel Eftersøgning Frigørelse Løftegrej Behandlingsplads marts 2015

32 Nødstrømsforsyning Naturhændelser. Nødstrømsforsyning Assistance til CBRN- hændelser fx: Miljø: Indsats i kemikaliedragter Renseplads for personer Sporing af giftige luftarter Gnistfrit udstyr Mandskab Rensning af materiel Udtagning af prøver Aftaler om hjælp fra nabokommuner I enkelte dele af slukningsområdet, er afstandene til nabokommunernes beredskabsstationer områder kortere end afstanden fra egne stationer. Derfor er der truffet aftale med de relevante nabokommuner om slukning af brande i disse områder. Ligeledes er der truffet aftaler om bl.a. assistance til højderedning, søredning og hjælp til færdselsulykker på motorvejsstrækninger. Samarbejdsaftaler med nabokommuner fremgår i bilag nr. 9 Møde- og alarmeringsplaner Udarbejdede Møde- og alarmeringsplaner fremgår af bilag nr. 7 Det er et mål, at der udarbejdes møde- og alarmeringsplaner til: Danish Crown, svineslagteri i Herning Herning regionssygehus Det er også et mål, at eksisterende møde- og alarmeringsplaner afprøves enten hvor det "kun" er med eget personale. Eller sammen med en eller flere samarbejdspartnere, herunder Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Falck og Midt- Vestjyllands Politi. Afprøvningsformen kan være som dilemmaøvelser, hvor kun ledende personel deltager eller som eller live-øvelser med alt mandskab. If. med afprøvningerne vil der naturligt ske en ajourføring af planerne. Det skønnes at være realistisk, at afprøve ca. 2-4 planer årligt. Planerne tænkes afprøvet i en af de ovenfor nævnte former. Efterfølgende vil der blive foretaget relevante ajourføringer af planerne marts 2015

33 Vandforsyning Brandhaner De nedenfor viste oversigter over vandforbrug, vandforsyningskilde og antal gange tankvogn(e) er brugt, er kun for Herning kommune. Men statistikkerne skønnes også, forholdsmæssigt, at kunne gælde for Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner. Statistikken underbygger beredskabets opfattelse af, at langt størstedelen af brandene slukkes med vand fra automobilsprøjte og en vandtankvogn. Ved nogle få brande er der behov for yderlige vandtankvogne. Ekstern vandforsyning fra brandhane og åben vand forekommer sjældent. Dette faktum giver anledning til at se på anvendelse af brandhaner generelt. Vandforbrug antal % Vandforsyningskilde < 2000 l ,2 % Autosprøjtens tank l 39 7,6 % Tankvogn 45 >10.000< l 5 1,0 % Slangetender 4 > l 6 1,2 % Brandhane 5 total % Åben vand 2 Tankvogne Antal gange 1 tankvogn 32 2 tankvogne 8 3 tankvogne 1 4 tankvogne 3 5 tankvogne 1 Scenarieanalyserne for de tre kommuner viser, at ved de fleste brande blev branden slukket med den medbragt vand fra autosprøjte/tanksprøjte og eller vandtankvogne. Vandforsyning Herning (2 brandscenarier) Ikast-Brande (32 brandscenarier) Ringkøbing-Skjern (10 brandscenarier) Brandhane 2 (fremgår ikke i 3 scenarierne) ASP/VTV 0 20 med1 VTV /12med flere 7 med 1VTV / 2 med flere marts 2015

34 Mobil vandforsyning, Herning Station Feldborg: 1 tanksprøjte l Station Ørnhøj: 1 tanksprøjte l Station Aulum: 1 autosprøjte l 1 tankvogn l Station Sdr. Felding: 1 autosprøjte l 1 tankvogn l Station Herning: 1 autosprøjte l 1 autosprøjte l 1 tankvogn l 1 tankvogn l Beredskabsgården Herning: 1 autosprøjte 1 tankvogn l l Mobil vandforsyning, Ikast-Brande Stationen Brande: 1 autosprøjte l 1 tankvogn l Stationen Engesvang: 1 tanksprøjte l Stationen Ikast: 1 autosprøjte l 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l Stationen Nørre Snede: 1 tanksprøjte l 1 tankvogn l marts 2015

35 Mobil vandforsyning, Ringkøbing-Skjern Station Hvide Sande: 1 autosprøjte l 1 tankvogn l Stationen Ringkøbing: 1 autosprøjte l 1 tankvogn l Stationen Videbæk: 1 autosprøjte 1 tankvogn Stationen Lem 1 autosprøjte Stationen Skjern: 1 autosprøjte 1 tankvogn Stationen i Tarm: l l l l l 1 tanktender l 1 tankvogn l ( ikke indeholdt i kontrakt) Beredskabsgården (frivillig) 1 tankvogn l marts 2015

36 Oplæg til serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Alle brandhaner med en ydelse på under l/min. foreslås nedlagt, da det vurderes, at vedligeholdelsen af dem er for bekostelig, og de ikke kan anvendes til at fylde tankvogne indenfor en rimelig tid. Nedtagelsen af brandhanerne foreslås at ske if. med defekter på brandhanerne og/eller forsyningsselskabernes renovering af ledningsnettet.. Ved store gårdbrande, markbrande og brande i naturen, benyttes markvandingsanlæg i høj grad til at levere slukningsvand. Følgende 4 brandscenarier indgår i vurderingen af ovenfor nævnte anbefaling Scenarie Autosprøjte Tankvogn (e) Brandhane Anden forsyning Scenarie 2B (IB) Gårdbrand i ejendom med større halmoplag Scenarie 4B (IB) 3 3 Niveau 2 BRSMJ 1 1 Slangegruppe og autosprøjte Brand i butikscenter Scenarie Danish Crown (H) X 1 ASP + 1 VTV er assistance Scenarie B-S2 (RS) Naturbrand på hede/ klitareal ASP + 1 VTV er assistance marts 2015

37 Samlede ressourcer Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern I alt H S A F Ø f B E I N f R L S T V H f Autosprøjter 16/ Autosprøjter 8/8 1 1 Tanksprøjter < l 1 1 Tanksprøjter >3.000 l Tankvogne < l Tankvogne > l Lift Tender Redningsvogne Miljø trin Miljø trin Båd Slangegruppe Frigørelse Mandskabsvogne Kommunikationsvogn Indkvartering og forplejnings køretøjer Skovbrandslukningspakning 1 1 Indsatsleder Holdleder Brandmænd Frivillige indsatslinjen Frivillige indkvartering Frivillige i alt marts 2015

38 Uddannelsesniveau Alle: Der gennemføres minimum 12 obligatoriske øvelser á 2 timer om året. I disse øvelser deltager, som udgangspunkt, alt operationelt personale dvs. indsatsleder, holdleder og brandmænd. På enkelte stationer sammenlægges et antal øvelser, så øvelsernes varighed er på 4-6 timer. Øvelserne består fortrinsvis af faste, tilbagevendende emner som f.eks. førstehjælp og betjening af maskiner, slangeudlægninger og frigørelse. Herudover gennemføres der uddannelse i brug af særligt materiel, eksempelvis frigørelsesværktøj, redningsbåd eller andet. Der lægges stor vægt på, at mandskabet får rutine i de basale opgaver, der skal løses i hverdagen. Når der afvikles "rutineøvelser", er deltagelsen ikke obligatorisk for indsatsledere og holdledere. I stedet anvendes timerne til målrettet efteruddannelse for disse to grupper. Der føres protokol over fremmødet således det sikres, at alle deltager i øvelserne i det lovpligtige antal timer. Brandmænd: Alle "selvstændige" har funktionsuddannelse Indsats. Nyansatte fungerer som "hjælpere" indtil de har bestået de obligatoriske kurser. Normalt påbegynder de uddannelsen indenfor det første år efter deres ansættelse. Holdleder: Holdleder kan fungere som instruktør under øvelserne for deltidsbrandmændene. Når det syntes relevant, deltager holdleder bl.a. i kurserne: Holdleder brand vedligeholdelse. Holdleder frigørelse Taktisk brandventilation Indsatsleder: Alle indsatsledere har den obligatoriske Indsatslederuddannelse, herunder de kurser der er nødvendige for at opretholde kompetencen. Der afholdes jævnligt møder for Indsatsledergrupperne alene, men der afholdes også møder hvor indsatslederne er sammen med holdlederne. Enkelte af disse møder søges afholdt fx på lokale nyopførte byggerier og virksomheder. Derved opnås en tæt sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og det operative arbejde. Den nuværende uddannelsessituation kan således siges; fuldt ud at leve op til de krav, der kan stilles til et effektivt operationelt redningsberedskab på alle niveauer marts 2015

39 Fremtidigt kompetencebehov og uddannelse Udover de nævnte obligatoriske øvelser, møde mellem indsatsleder og holdleder, sigtes der på at opnå kompetence via diverse suppleringskurser. Yderligt påregnes det, at der gennem diverse former for øvelser; dilemmaøvelser og samarbejdsøvelser specielt omkring møde- og alarmeringsplaner kan opnås en betydelig kompetence. I bilag 10 ses den aktuelle status over de enkelte stationers personales uddannelser. Overordnede målsætning for uddannelsen Det generelle mål for uddannelsen, er at sikre at alt personel på alle niveauer kan leve op til de krav, der stilles for at løse de opgaver, som redningsberedskabet kan blive stillet over for på en effektiv og forsvarlig måde. Sikring af at målsætningerne opfyldes Skal ske ved at der føres oversigt over den enkelte medarbejders uddannelsesforløb, samt gennem årlige samtaler. Øvelsesaktivitet Emne/form År 1 År 2 År 3 År 4 Deltagere Mødeplan, dilemmaøvelse ISL-HL (møde) Mødeplan, dilemmaøvelse 1 1 Inkl. samarbejdspartner Mødeplan, live øvelse 1 1 ISL - HL - brandmænd (indgår i obligatorisk årlige øvelse) Anden øvelse, live øvelse ISL - HL - brandmænd (indgår i de obligatorisk 12 årlige øvelse) Alm. vedligeholdelse ISL - HL - brandmænd (indgår i de obligatorisk 12 årlige øvelse) Mødeplan, live øvelse Samarbejdsøvelser 1 1 ISL - HL - brandmænd + BRSMJ +( øvrige?) (indgår i de obligatorisk 12 årlige øvelse) marts 2015

40 Indkvarterings- og forplejningsberedskabet Opgaver med nødindkvartering og forplejning af personer, som måtte bliver evakueret fra områder, der er/ eller trues af oversvømmelse samt evakuerede bilister, der er blevet "fanget" på vejnettet på grund af fx sne, vil typisk være opgaver der varetages af Redningsberedskabets frivillige under ledelse af den vagthavende indsatsleder. Der er i Brand & Redning MidtVest område rigelige indkvarteringsmuligheder i bl.a. de mange større haller, hvoraf flere også vil kunne klare bespisningsopgaven. En samlet opgørelse over de frivilliges mandskabskapacitet fremgår af skemaet herunder. Indkvartering/ forplejnings personel Køretøjer (transport) Herning 10 2 stk. 4 per. 10 Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern 15 3 stk. 15 I alt personel Konklusion på den afhjælpende kapacitet En samlet konklusion på afhjælpende kapacitet er at; Serviceniveauet med hensyn til en responstiden på 10/15/20 min. if. med enkelte dagligdagshændelser vil kunne opretholdes, under forudsætning af, at de gældende aftaler om slukning i yderområderne af slukningsområdet bibeholdes. Brand & Redning MidtVest` afhjælpende kapacitet er tilstrækkelig til at kunne håndtere flere samtidige dagligdags hændelser indenfor områderne brand, redning og miljø. Dog må det forventes, at de gældende responstider, vil kunne blive overskredet, såfremt flere samtidige hændelserne sker i umiddelbar nærhed af hinanden. Ved flere store og komplekse hændelser, vil der være behov for, at tilkalde assistance fra nabo- og/eller overbygningsberedskabet. Ved mange samtidige hændelser, vil der skulle sker en prioritering af hver enkelt hændelse. Responstiden på 10/15/20 min. må derfor påregnes at blive suspenderet marts 2015

41 Oversigt over frivillige Tjenestegren Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Personer i alt Brand 20 Redning 25 Kommunikation 5 Indkvartering & forplejning Opgaver som løses af frivillige i redningsberedskabet Opgave Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Antal Uddannet Antal Uddannet Antal Uddannet Tankvogns vagt 8 8 Redningsbådsvagt Indkvartering & forplejning Samaritertjeneste Vedligeholdelse af brandhaner Andet 45 Uddannelse af de frivillige foregår efter Beredskabsstyrelsens retningslinjer marts 2015

42 Oversigt over bilag Bilag 1 Scenarieanalyse af udvalgte scenariehændelser, Herning Bilag 2 Scenarieanalyse af udvalgte scenariehændelser, Ikast-Brande Bilag 3 Scenarieanalyse af udvalgte scenariehændelser, Ringkøbing-Skjern Bilag 4 Statistik over udrykningstyper, Herning Bilag 5 Statistik over udrykningstyper, Ikast-Brande Bilag 6 Statistik over udrykningstyper, Ringkøbing-Skjern Bilag 7 Oversigt over møde- og alarmeringsplaner Bilag 8 Organisationsoversigt Bilag 9 Samarbejdsaftaler med nabokommuner Bilag 10 Uddannelsesoversigt personel marts 2015