Serviceniveau Indhold

Transkript

1 Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige beredskab Side 4 Overordnet målsætning Side 16 Frivilligenheden Side 5 Førsteudrykningen Norddjurs Side 17 Øvelsesanlægget Moselund Side 6 Førsteudrykningen Syddjurs Side 18 Forebyggelse Side 7 Side 8 Indsatsledervagten Grenaa og Hornslet/Rønde Indsatsledervagten Grenaa, Allingåbro og Ebeltoft Side 19 Side 20 Redningsberedskabets organisation Budget Side 9 Indsatsledervagten Grenaa, Hornslet/Rønde og Ebeltoft Side 10 Indsatsledervagten Grenaa, Hornslet/Rønde, Allingåbro og Ebeltoft Side 11 Tilpasning af køretøjer og materiel 1

2 Redningsberedskabet i Nord- og Syddjurs Kommune. Forord Planen for den risikobaserede dimensionering er baseret på den rapport Norddjurs Kommune har lavet med Århus Brandvæsen som konsulent. Rapporten er efterfølgende blevet gennemarbejdet, så de forskellige risici i Syddjurs Kommune er blevet indarbejdet i planen. Analysearbejdet har vist, at mange års tilpasning af beredskaberne til de lokale risici, har dimensioneret beredskaberne til de hændelser, der i dag normalt forekommer i slukningsområdet. En sammenlægning af beredskaberne på Djursland vil give nogle stordriftsfordele, da køretøjer og materiel ensrettes, hvilket vil give gunstigere indkøbsmuligheder. Materiellet til de sjældne forekommende hændelser kan centraliseres, så materiellet udnyttes optimalt. Sammenlægningen vil ligeledes give en styrkelse på uddannelsesområdet og på det forebyggende område, da mængden af opgaver øges og derved øges den faglige kompetence i organisationen og hos den enkelte medarbejder. Leif Bang Beredskabschef 2

3 Kommunens geografiske placering og assistancemuligheder uden for kommunen Nord- og Syddjurs Kommune er geografisk placeret i Region Midtjylland, Djursland har vand på de tre sider og mod vest grænser Djursland op til Randers, Faurskov og Aarhus kommune. Djurslands mulighed for assistance er primært mellemkommunal hjælp fra nabokommunernes beredskabsstationer. Responstiden herfra vil ligge mellem 20 min - 1 time afhængig af hvilket beredskab der kaldes til assistance og hvor på Djursland assistancen skal ydes. Ved større og langvarige indsatser kan der være behov for assistance fra det statslige beredskab enten i form af hjælp fra niveau 2 beredskabet i Aarhus eller niveau 3 beredskabet i Herning. Responstiden vil, afhængig af hvor på Djursland hjælpen rekvireres til, være 1½ - 2 time fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning og 20 min.- 1 time fra Støttepunktsberedskabet, fra Århus Brandvæsen. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 3

4 Redningsberedskabet i Nord- og Syddjurs Kommune Med baggrund i Nord- og Syddjurs kommunes geografiske placering opstilles der følgende overordnet målsætning for redningsberedskabet. Overordnet målsætning Som fastlagt i den landspolitiske aftale, skal førsteudrykningen være afgået fra stationen inden 5 minutter fra afgivelse af alarm. Udrykningstiden fastlægges af kommunalbestyrelsen med baggrund i den risikobaserede dimensionering. Udrykningstiden i områder med tættere bebyggelse med bolig og industri må ikke være længere end maksimalt 10 minutter i 98 % af tilfældene, idet der kan forekomme uregelmæssigheder som følge af uforudset vejrlig med videre. Udrykningstiden til spredt bebyggelse herunder landsbyerne må ikke være længere end 17 minutter i 98 % af tilfældene, idet der kan forekomme uregelmæssigheder som følge af uforudset vejrlig med videre. Definition på udrykningstid: Den tid, der forløber fra det tidspunkt, hvor alarmen afgives af alarmcentralen og til det tidspunkt, hvor førsteudrykningen er fremme på skadestedet. Udrykningsgrænserne tilrettes, så borgerne altid får hjælpen fra den nærmeste station. 4

5 5 min. Udrykning placeret i Allingåbro Automobilsprøjte 2 Tankvogn HSE Min. bemanding HL + 7 mand Førsteudrykningen Norddjurs 5 min. Udrykning placeret i Fjellerup Tanksprøjte Min. Bemanding HL + 3 mand 5 min. Udrykning placeret på Anholt Traktor m/vogn Min. Bemanding HL + 3 mand 5 min. Udrykning placeret i Grenaa 2 Automobilsprøjte 2 Tankvogn 8000 l vand Redningsbåd Slangetender 30 m stigevogn Trin II materiel Venteplads/Redningsvogn 5 Min. bemanding HL + 6 mand

6 5 min. Udrykning placeret i Hornslet Automobilsprøjte Min. bemanding Tankvogn HL + 7 mand 5 min. Udrykning placeret i Rønde Tanksprøjte Min. bemanding Tankvogn Førsteudrykningen Syddjurs 5 min. Udrykning placeret i Kolind Automobilsprøjte Tankvogn Slangetender Min. bemanding HL + 5 mand 5 min. Udrykning placeret i Ebeltoft Automobilsprøjte Min. bemanding Tankvogn Redningsbåd Slangetender HL + 7mand HL + 5 mand 5 min. Udrykning placeret i Knebel Automobilsprøjte Min. bemanding Tankvogn 8000 l vand HL + 3 mand 6

7 Indsatsledervagt Grenaa og Hornslet/Rønde Djursland er geografisk et stort slukningsområde med områderne Auning/Vivild, Grenaa, Ebeltoft og Rønde/Hornslet placeret i yderområderne. Beredskabsstyrelsen har fastlagt en praksis der sikrer, at indsatslederens udrykningsområde har en sådan størrelse, så indsatslederen under normale omstændigheder kan være fremme gerne før, men senest samtidig med assistancestyrkerne. Med to indsatsledervagter én placeret i Grenaa og én i Hornslet/Rønde vil indsatslederne få bedre ledererfaring, da de kommer til flere indsatser der er så store, at de kræver indsatsledelse. Indsatslederen alarmeres til udvalgte hændelser og vil på grund af en hurtigere udrykningstid end slukningstoget kunne dække et større område og være fremme senest minutter efter slukningstogets ankomst. Indsatslederen vil derfor kunne være fremme før eventuelle assistancestyrker. Udrykningstiden på kortet er 5, 10 og 20 minutter og for at dække den sidste del af Djursland vil udrykningstiden være 25 minutter

8 Indsatsledervagt omfattende Grenaa, Allingåbro og Ebeltoft Djursland er geografisk et stort slukningsområde med områderne Auning/Vivild, Grenaa, Ebeltoft og Rønde/Hornslet placeret i yderområderne. Beredskabsstyrelsen har fastlagt en praksis der sikrer, at indsatslederens udrykningsområde har en sådan størrelse, så indsatslederen under normale omstændigheder kan være fremme gerne før, men senest samtidig med assistancestyrkerne. Med tre indsatsledervagter placeret i Grenaa, Allingåbro og Ebeltoft vil indsatslederen, bortset fra Hornslet/Rønde området, under normale omstændigheder være fremme samtidig med førsteudrykningen. Ulempen ved denne model er, at indsatslederne vil få færre udrykninger der kræver ledererfaring. Syddjurs Kommune vil de kommende år udvikle sig erhvervsmæssig og med øget bosætning i Hornslet/Rønde området hvilket taler for, at indsatslederen bør være stationeret her. Udrykningstiden på kortet er 5, 10 og 20 minutter

9 Indsatsledervagt omfattende Grenaa, Hornslet/Rønde og Ebeltoft Djursland er geografisk et stort slukningsområde med områderne Auning/Vivild, Grenaa, Ebeltoft og Rønde/Hornslet placeret i yderområderne. Beredskabsstyrelsen har fastlagt en praksis der sikrer, at indsatslederens udrykningsområde har en sådan størrelse, så indsatslederen under normale omstændigheder kan være fremme gerne før, men senest samtidig med assistancestyrkerne. Med tre indsatsledervagter placeret i Grenaa, Hornslet/Rønde og Ebeltoft vil indsatslederen, bortset fra Allingåbro området, under normale omstændigheder være fremme samtidig med førsteudrykningen. Ulempen ved denne model er, at indsatslederne vil få færre udrykninger der kræver ledererfaring. Den nordligste del af slukningsområdet, har en dårligere dækning af indsatsledervagten end det øvrige område. Udrykningstiden på kortet er 5, 10 og 20 minutter

10 Indsatsledervagt omfattende Grenaa, Hornslet/Rønde, Ebeltoft og Allingåbro (nuværende ordning) Djursland er geografisk et stort slukningsområde med områderne Auning/Vivild, Grenaa, Ebeltoft og Rønde/Hornslet placeret i yderområderne. Beredskabsstyrelsen har fastlagt en praksis der sikrer, at indsatslederens udrykningsområde har en sådan størrelse, så indsatslederen under normale omstændigheder kan være fremme gerne før, men senest samtidig med assistancestyrkerne. Med de nuværende fire indsatsledervagter placeret i Grenaa, Hornslet/Rønde, Allingåbro og Ebeltoft, vil indsatslederen under normale omstændigheder være fremme samtidig med førsteudrykningen. Ulempen ved denne model er, at indsatslederne vil få færre udrykninger der kræver ledererfaring. Tidligere var der krav til indsatslederen om at han skulle være fremme på henholdsvis 10 og 15 minutter. Dette krav er bortfaldet, så det er kommunalbestyrelsen der fastsætter udrykningstiden og med denne model, udnyttes de nye muligheder i bekendtgørelsen ikke. Udrykningstiden på kortet er 5, 10 og 20 minutter. 10

11 Tilpasning af køretøjer og materiel Vandtankvogn. Stationen i Allingåbro har i dag en ekstra vandtankvogn, da flere vandforsyningssteder (brandhaner og branddamme) er nedlagt eller vil blive nedlagt. Den ekstra vandtankvogn bibeholdes, da der ved fremtidige indsatser vil være behov for ekstra vandtankvogne, når der bliver længere mellem vandforsyningsstederne. Hjælpestation Knebel har i dag én automobilsprøjte og én vandtankvogn. Automobilsprøjten udskiftes i med én tanksprøjte og vandtankvognen skal derfor udfases på det tidspunkt den normalt ville skulle udskiftes. Derved får de to hjælpestationer Fjellerup og Knebel samme materiel. HSE. HSE en benyttes som en hurtig enhed, der kan påbegynde en slukning eller forberede indsatsen til slukningstoget når frem. Køretøjet har også den fordel, at det kan medbringes på arbejdspladsen hvilket giver kortere responstider, men også en mulighed for at fastholde brandmænd, der arbejder uden for det område, hvor stationen kan nås på 5 minutter. I perioden indtil køretøjet skal fornyes, skal det vurderes om det er en løsning, der skal benyttes på de øvrige stationer, eller et nyt køretøj skal bestykkes med et skæreslukkersystem og placeres ude i yderområderne, hvor stationerne har de længste udrykningstider, derved opnås meget korte responstider, da den/de der skal bemande køretøjet både skal arbejde og bo i nærområdet. Slangetender. Der er i dag tre slangetendere på Djursland én i Ebeltoft, i Grenaa og i Kolind. Beredskabet kan ikke undvære en slangetender, da der er indsatser der kræver store vandmængder og hvor der er mulighed for at få vand fra et naturligt vandforråd. Efterhånden som slangetenderne Ebeltoft, Grenaa og Kolind skal udskiftes, udfases de og der indkøbes en ny slangetender der placeres i Ebeltoft. Ekstra slukningstog. Stationen i Grenaa er i dag bestykket med to slukningstog. Det ekstra slukningstog benyttes som backup, når flere stationer er indsat på samme hændelse, så der ikke er et større område, der ikke har dækning af en førsteudrykning. Det ekstra slukningstog benyttes også som erstatningskøretøjer, når køretøjer fra de øvrige stationer er til reparation. Frigørelsesværktøj. Der optages forhandlinger med Falck om anvendelsen af frigørelsesværktøjet der er indkøbt til frivilligenheden i Hornslet. Frigørelsesværktøjet placeres på tanksprøjten i Rønde så alle beredskabsstationer er bestykket med frigørelsesværktøj. 11

12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem. Stationen i Grenaa har et vagtsystem hvor alle møder mellem og vagtgruppen møder den øvrige del af døgnet. På de øvrige stationer kaldes alle for at sikre tilstrækkeligt fremmøde, give mandskabet den fornødne rutine og fastholde mandskabet. Den nuværende førsteudrykning fortsætter uændret: Allingåbro: holdleder og minimum 7 mand Fjellerup: holdleder og minimum 3 mand Grenaa: ved 112 alarmer møder 1 gruppe med holdleder og 4 mand + ½ gruppe 2 mand. Ved ABA-alarmer møder 1 gruppe holdleder og 4 mand Kolind: holdleder og minimum 5 mand Ebeltoft: holdleder og minimum 7 mand Knebel: holdleder og minimum 3 mand Rønde: holdleder og minimum 5 mand Hornslet: holdleder og minimum 7 mand 12

13 Vandforsyning Placeringen af de vandforsyningssteder beredskabet råder over i dag, er baseret på regler der blev lavet før vandtankvognene blev indført i det danske beredskab. Der var forskellige vandforsyningssteder, brandhaner placeret på vandforsyningsnettet, naturlige vandforråd med tilstrækkelig vandmængde, gravede vandforråd (branddamme) eller andre vandreservoirer med tilstrækkelig vandmængde. Vandføringen skulle være mindst 400 liter/min. I tættere bebygget område skulle brandhaner opstilles med 300 meters afstand. I tættere bebygget med et større antal etageejendomme med mere end tre etager eller større industribebyggelse, skulle brandhanerne placeres med 150 meters afstand. I dimensioneringsbekendtgørelsen af 3. august 2005 fastsættes reglerne til vandforsyning således Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. I den fremtidige planlægning af vandforsyningen, placeres brandhanerne på steder med god vandforsyning (ca liter/min.) og hvor vandtankvognene har gode tilkørselsforhold. De nuværende vandforsyningssteder der bliver overflødige, nedlægges når der skal ske en renovering af ledningsnettet. Branddammene nedlægges og overdrages til lodsejerne. 13

14 Uddannelse/øvelser Alt mandskab der deltager i brandslukningsopgaver skal deltage i de 12 årlige øvelser. dvs. indsatsledere, holdledere, brandmandskab og frivillige med brandmandsuddannelse. Beredskabsstyrelsen udsender hvert år en uddannelsesplan for de 12 årlige øvelser (24 timers uddannelse). Uddannelsesplanen følges for personel på manuelt niveau. Mandskabet eller dele af det, skal desuden uddannes i brugen af specielmateriel f.eks. uddannelse i redningsliften. De obligatoriske 12 årlige øvelser tilrettes for holdledere og indsatsledere, så der bliver indlagt øvelser, der målrettet træner deres ledelseskompetencer. Holdledere og indsatsledere skal for at holde et fagligt højt niveau efteruddannes mindst en gang hver 5 år, enten ved egen foranstaltning eller ved eksterne kurser. Medarbejdere der foretager brandteknisk byggesagsbehandling og går brandsyn, skal for at fastholde et fagligt højt niveau løbende efteruddannes, ved at deltage i kurser, temadage m.v. Større komplicerede indsatser og øvelser har vist, at samarbejdet på ledelsesniveau mellem politiet, det kommunale beredskab (niveau 1), støttepunktsberedskabet (niveau 2) og beredskabscentrene (niveau 3) ikke fungerer optimalt. Der skal derfor med passende mellemrum afholdes øvelser, hvor de forskellige komponenter indgår. 14

15 Folketinget har med det nuværende beredskabsforlig nedlagt det statslige krigsmæssige beredskab. Det krigsmæssige beredskab i form af ambulancetjeneste, 3-måneders beredskabet (mobiliseringsstyrken på personer) samt motorudskrivningstjenesten nedlægges, og de derved frigjorte ressourcer anvendes til nye initiativer på beredskabsområdet. Norddjurs Kommune har tidligere haft pligt til at yde en mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. 12. Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Da denne pligt er bortfaldet, bortauktioneres/sælges det krigsmæssige materiel. Lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven. I bemærkninger til nr. 10 i lovforslaget fremgår det, at det ikke længere pålægges de 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab. Kommandocentralens oprindelige anvendelse som den lokalitet, hvor den politiske og beredskabsfaglige ledelse i sikkerhed kunne lede styrkerne i indsatsområdet er bortfaldet, da det ikke er sandsynligt, at der vil ske krigshandlinger på dansk grund. De nærmere konsekvenser ved en nedlæggelse eller anden anvendelse af kommandocentralen bør derfor undersøges. 15

16 Frivilligenheden I dag har Nord- og Syddjurs Kommune hver en frivilligenhed. I Norddjurs er der ca. 50 aktive frivillige og i Syddjurs ca. 12 aktive frivillige. I begge kommuner er de frivillige meget engageret i opgaverne som er følgende: - Assisterer ved stormfald og etablering af nødstrøm - Røgdykker back-up - Bemander LKM Kommandopost - Står for det landmobile måleberedskab sammen med holdledere /brand fra eget beredskab. - Assisterer ved stormskader og afdækning - Assisterer ved uddannelse - Indkvartering - Forplejning - Indkvartering og forplejning ved sportsstævner m.v. - Afløser ved ferier m.v. Da de frivillige benyttes operationelt ca. 1-2 gange årligt anbefales det derfor, at de to frivilligenheder sammenlægges med base i Grenaa. Lokalerne i Hornslet kan fremover benyttes af de frivillige når det er hensigtsmæssigt, men også til befolknings- og virksomhedsuddannelse, så der er et uddannelsessted i begge kommuner. 16

17 Supplerende Beredskab Frivillige 30 min. Udrykning placeret i Grenaa og Hornslet by Automobilsprøjte 7 Personers bus 7 Personers bus Containerbil Containerbil 9 Pumper 1200 l/min 3 stk Feltkomfur LKM Komandopost 2 container. 1 Venteplads 1 Redning I alt 62 personer 17

18 Øvelsesanlægget Moselund. Aktiviteterne på øvelsesanlægget varierer fra år til år og for 2007 har der været følgende aktiviteter: Brandmandsuddannelse/øvelsesaktivitet 72 timer for hver af de 44 brandmænd Uddannelse/øvelsesaktivitet for frivillige 98 timer for hver af de 42 frivillige Virksomhedsuddannelse 370 timer og 750 kursister Økonomi Øvelsesanlægget har sit eget budget, så der ikke sker en sammenblanding mellem beredskabets og øvelsesanlæggets økonomi. Indtægter kr Udgifter kr Overskud kr

19 Forebyggelse Dette baserer sig på de repræsentative scenarier og de nye tiltag skal ses som et supplement til de eksisterende tiltag. Der er således tale om en mindre udbygning af indsatsen som i højre grad målrettes. Udvalgte scenarie Nuværende forebyggelsesindsats Nye fremtidige tiltag Formål Tidshorisont Samarbejdspartnere Brand i beboelse 1 plan Kampangner i dagspressen Informationskampagner i om røgalarmer og At udbrede røgalarmer i private hjem. 2 år Loaklpressen, Tryg Fonden udskiftning af batterier Brand i evakueringstunge objekter Brandsyn og vejledning. Uddannelse i elementær brand At hæve sikkerhedsniveauet og implementer Permanent tilbud Ældreplejen og udvalgte mere hensynsmæssige rutiner i dagligdagen plejeinstitutioner Miljøuheld på evakueringstunge objekter Brandsyn og vejledning. Brandsyn og vejledning om faremomenter v. anvendte kemikalier samt evakueringsforhold At hindre at uheld forekommer og styrke viden om evakuering 2 år Sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte virksomheder. Brand i erhverv og industri Brandsyn og vejledning. Installation af ABA, uddannelse af nøglepersoner i elementær brand Miljøuheld i erhverv og industri Brandsyn og vejledning Uddannelse i elementær brand/bedriftværn/hjælperøgdykkere At implementere bedre rutiner i dagligdagen 3 år Virksomhedsledelsen, og hæve vidensniveauet i forhold til sikkerhedsrepræsentanter. brandfaremomenter. At implementere bedre rutiner i dagligdagen og sikre en hurtig og effektiv indsats.hæve vidensniveauet i forhold til brandfaremomenter. 4 år Kemikalieberedskabsvagten, sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte virksomheder, ledelsen. Hændelser som kræver reding indenfor erhverv og industri Ingen i dag. Risikovurdring af udvalgte virksomheder At identificere faremomenter og eliminere 2 år disse. Brand i infrastruktur og transportmidler Ingen i dag. ingen fremtidige forslag Redning infrastruktur og transportmidler Ingen i dag. Uddannelse af bilister i førstehjælp Nedbringe konsekvenserne af ulykker 1 år Amtet/rådet for større færdselssikkerhed Natur, mark og gårdbrande Information i lokalpressen. Uddannelse i elementær brand, information om røgalarmer, installering af ABA i staldbygninger, samarbejde med landboforeningen om brand i Bedre rutiner, hurtig detektering af brand, nedbringe hyppigheden og nedbringe konsekvenser af brande i forhold til 2 år landboforeninger, gårdejere. stalde og avlsbygninger, eftersyn af elinstallationer, dyrehold. gode muligheder for dyreredning, fyraftenseftersyn. Natur Ingen Information via pressen før hændelsen indtræffer. Nedbringe konsekvenserne af hændelserne. ½ år Dagspressen, naturforvaltningen, sommerhusejere. 19

20 Organisationsplan Byråd Beredskabskommissionen Teknisk Direktør Beredskabschef Forebyggelsesområdet Brandtekniskbygge- Sagsbehandling. Brandsyn Driftsområdet Vedligeholdelse af bygninger og materiel Administration Forfaldende kontoropgaver Uddannelse Brandmanduddannelse. Frivilliguddannelse Vedligeholdelsesuddannelse Ekstern uddannelse Vagtcentral Stationer: Grenaa Kolind Ebeltoft Hornslet Rønde Allingåbro Knebel Fjellerup Anholt

21 Budget Tilgår senere 21