AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période ) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. ANDET BIND. (STAVANGER FINMARKEN.) KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

2 Trykt i Ringvolds Bogtrykkeri.

3 Indhold. Trykt. No. XI. Beretning fra Amtmanden i Stavanger Amt. Okt XII. - - Søndre Bergenhus. Juni XIII. - Stiftamtmanden - Bergen Marts XIV. - Amtmanden - Nordre Bergenhus Amt Okt XV. - - Romsdals Sept XVI. - - Søndre Trondhjems Okt XVII. - - Nordre Trondhjems Okt XVIII. - - Nordlands April XIX. - - Tromsø Mai XX. - - Finmarkens Aug Table des matières. No. XI. Rapport du préfet de Stavanger. - XII.._... - Bergenhus du Sud. - XIII. -.._ - la ville de Bergen. - XIV. - - Bergenhus du Nord. XV....,.. - Romsdal. - XVI.._ Trondhjem du Sud. - XVII..._.. Trondhjem du Nord. - XVIII. - _. - Nordland. - XIX... - Tromsø. - XX. - - Finmarken.

4

5 XI. Stavanger Amt. Underdanigst Beretning om Stavanger Amts økonomiske Tilstand i Femaaret Officielle Opgaver over Amtsdistriktets Folkemængde haves ikke senere end i 1875, da Befolkningen udgjorde tilstedeværende eller hjemmehørende Personer. Ved Udgangen af Aaret 1880 antoges den tilstedeværende Befolkning at være stegen til Folkemængdens Bevægelse i Amtet i Femaaret sees af følgende Tabel: Aar Antal Udvan- Folkemængdrede til Lande dens antagelige Levendefødte.. Døde. udenfor Europa. Tilvækst Land By. ±, i 1882 Land By Land By Land By Land By Efter denne Beretning skulde Amtets Folkemængde i Femaarets Løb kun være gaaet yderst lidet fremad (med 121 Personer). Det maa dog herved bemærkes, at Indvandringer og Indflytninger ikke ere tagne med i Beregningen, medens rigtignok paa den anden Side heller ikke Udvandringer til de europæiske Lande eller Udflytninger fra Amtet til andre Landsdele ere medregnede. 1

6 2 Stavanger Amt. Byernes og navnlig Stavangers samt Haugesunds Folkemængde er noget forøget i Femaaret, medens Landdistriktets Indbyggerantal vistnok maa antages at være gaaet endel tilbage. Kjøb- og Ladestedernes Indbyggerantal var, efter den ved Udgangen af Aaret 1885 stedfundne Folketælling i Byerne, følgende : Tilstedeværende. HjemmehØrende. Stavanger Haugesund Sogndal Ekersund Sandnæs Skudesnæshavn Kopervik I Femaarets Løb er Herredernes Antal i Ryfylke Fogderi forøget med 2, idet Mosterø er udskilt fra Rennesø og Fister fra Hjelmeland som særskilte Herreder. Herredernes samlede Antal i Amtet udgjør nu 37. Iøvrigt er Distriktets administrative ligesaa lidt som dets judicielle Inddelinger undergaaede Forandringer i Tidsrummet. Lægedistrikternes Antal er 8. Af Apotheker haves ialt 7, idet et nyt Apothek er oprettet i Stavanger, hvor der nu er 3 saadanne. Af praktiserende Læger virker nu, foruden Distriktslægerne, ialt 11 i Amtet, hvortil kommer 4 Tandlæger i Stavanger og 1 i Haugesund, samt 2 Amtsdyrlæger, 1 i Stavanger og 1 i Haugesund. De i Landdistriktet ansatte Jordemødres Antal beløber sig til 38. Grundlovsforandringen af 4de Juli 1884 sees allerede ved Femaarets Udløb i nogen Grad at have forøget de Stemmeberettigedes Antal. Dog var Forøgelsen forholdsvis større paa Land end i By. Antallet var ved Udgangen af 1885 : a) i Landdistriktet : 5600 (71 Valgmænd) ; b) - Kjøbstæderne : 1900, hvoraf 1446 i Stavanger og 454 i Haugesund (37 Valgmænd, hvoraf 28 fra Stavanger og 9 fra Haugesund). A. Landdistriktet, I. Jordbrug. Antallet af de matrikulerede Brug udgjorde ifølge de indkomne Opgaver : 1. i Jæderen og Dalernes Fogderi 5395, af revideret Matrikulskyld 6001 Daler 2 Ort 5.9 Skill. 2. i Ryfylke Fogderi 5270, af revideret Matrikulskyld 7567 Daler 4 Ort 15 Skill. Den nærmere Fordeling inden Herrederne vil sees af nedenstaaende Tabel :

7 Stavanger Amt. 3 Jæderen og Dalernes Fogderi, Herreder. Antal Brug. Revideret Matrikulskyld. Daler. Ort. Skill. Hetland Haaland Høiland Klep Haa Ogne Gj æs dal Time Birkrem Helleland Ekersund Sogndal Heskestad Lunde Ryfylke Fogderi. Strand Høle Fossan Aardal Hjelmeland Fister Rennesø M o sterø Finnø Jælse Sand Saude Suledal Vikedal Nerstrand Sj ærnerø Bukken ' Tysvær Skjold Skudesnæs Avaldsnæs Skaare Torvestad Af det samlede Antal særskilt skyldsatte Brug i Jæderen og Dalerne var 5353 med en samlet revideret Skyld Daler 2 Ort 2.9 Skilling at betragte som egentlige Jordbrug 0: saadanne, hvor Jordveien i og for sig ikke er ganske ubetydelig. Af Smaabrug fandtes altsaa i Distriktet 42, hvis Skyld findes at udgjøre tilsammen 12 Daler 3 Skill. Brugenes gjennemsnitlige Skyld bliver saaledes i Jæderen og Dalernes Fogderi 1 Daler 13.6 Skill. eller, hvis man kun medregner de egentlige Jordbrug, 1 Daler 14.3 Skill. Smaabrugenes Gjennemsnitsskyld bliver forholdsvis temmelig høi, nemlig 1 Ort 10.4 Skill. Brugenes Antal er i Femaaret forøget med 286. Udstykningen i 1*

8 Stavanger Amt. Fogderiet har altsaa været betydeligt mindre end i forrige Femaar, da Brugenes Antal steg med 549. I Ryfylke Fogderi er opgivet 4961 egentlige Jordbrug med samlet revideret Skyld Daler 4 Ort 4.7 Skill., og Smaabrugenes Antal bliver altsaa 309 med samlet Skyld 63 Daler 10.3 Skill. Brugenes Gjennemsnitsværdi var 1 Daler 2 Ort 4.5 Skill. De egentlige Jordbrugs Gjennemsnitsværdi 1 Daler 2 Ort 13.5 Skill. og Smaabrugenes 21.6 Skill. Brugenes Antal er. i Femaaret forøget med 223, medens Forøgelsen i forrige Femaar var 400. Hele Amtets gjennemsnitlige Skyld pr. Brug bliver efter dette 1 Daler 1 Ort 8.8 Skill., medens den i forrige Femaar udgjorde 1 Daler 1 Ort 17 Skill. Udsæd og Avl af de i Amtet dyrkede Kornsorter sees af efterstaaende Tabel, der er udarbeidet efter Lensmændenes Opgaver og angiver saavel Udsæd som Avl, dels i Kilogram (kg.), dels i Liter (1.). Tabel 1. Udsæd og Avl pr. Maal (10 Ar). Jæderen og Dalernes Fogderi. Herreder. Rug. Byg. Blandkorn. Havre. Poteter. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Hetland Høiland Haaland Klep. Haa Ogne. Gjæsdal Time. Birkrem Helleland. Ekersund. Heskestad Lunde kg kg kg kg kg kg kg kg kg. 24 kg. 22 kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg For Sogndals Vedkommende haves ingen Opgave over Udsæd og Avl, hvorimod Foldigheden for de her omhandlede Kornsorter samt Poteter er opgiven saaledes af Rug 20 Fold, - Byg 14 - Havre Poteter 12 --

9 Stavanger Amt. Ryfylke Fogderi. Rug. Byg. Blandkorn. Havre. Poteter. Herreder. - - Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd., Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Strand kg. 18 kg kg. 28 kg ( Høle ( Fossan.... A ar d al ( Hjelmeland.. kg. 20 kg.180 kg. 23 kg.200 kg. 27 kg = ( Fister.... Rennesø ( Mosterø.... Finhø ( Jælse ( Sand kg kg. 36 kg ( Saude ( Suledal ( Vikedal kg. 18 kg.180 kg. 20 kg.180 kg. 24 kg ( Nerstrand kg.150 kg..1 80( Sj ærnerø ( Bukken `x Tysvær ( Skjold Skudesnæs C Torvestad C Skaare.... Avaldsnæs kg kg kg. 27 kg Efter det gjældende Decimalsystem lader Foldigheden sig letttelig udregn efter Opgaverne. Saavel Udsæd soin Foldighed sees at variere særdeles meget i de forskjellige Herreder. Hvad Jordbruget iøvrigt angaar, bemærkes (væsentlig bygget paa Amtsagronom And a's Fremstilling) følgende : Uagtet Priserne paa Landmandsprodukter. i Femaaret have været i Nedgang, er Jordbruget dog i det hele gaaet fremad, idet dels Jord er indvunden og opdyrket fra nyt, dels forbedrede Driftsmaader bragte i Anvendelse og Jordforbedringsmidler og kunstige Gjødningsstoffe i større Udstrækning indførte Opdyrkning af ny Jord har især foregaaet paa Jæderen og navnlig i Haa, et Herred, der før stod meget tilbage, men soin nu efter Jernbanens Anlæ g har taget betydeligt Opsving. I Dalerne, hvor Forholdet i denne Henseende stiller sig mindre gunstigt, har ny Opdyrkning kute i ringe Grad fundet Sted. Hvad Ryfylke Fogderi angaar, da har Opdyrkningen der været størst

10 6 Stavanger Amt. Haugesunds Omegn samt paa øerne, mindre derimod i Fogderiets indre Dele, dog er der i Fister foretaget ikke ubetydelige Opdyrkningsarbeider. Større Betydning til Jordbrugets Fremme end Nyopdyrkningen maa der tillægges de i Femaarets Løb i Amtet foretagne Driftsforbedringer i den Hensigt at forøge Avlingen paa samme Areal. Ogsaa i denne Henseende er det meste udrettet paa Jæderen, hvor Indførelse af forbedrede Redskaber og forbedrede Driftsmaader har gaaet Haand i Haand med forøget Anvendelse af Jordforbedringsmidler og Hjælpegjødningsstoffe. Kraftige og mere dybtgaaende Staalplouge og tidsmæssige Harve er blevne almindeligere, og Hyppeplonge og Hestehakker er begyndt at trænge ind. Det dyrkede Engareal er forøget og dets Gjødsling bleven sædvanligere. Af kunstige Gjødningsstoffe anvendes ganske betydelige Mængder Benmel, Fiskeguano, Superfosfater og Myrgjødning (Kalisuperfosfat), endvidere Sildelage samt endelig ogsaa Latrin gjødning fra Bergen, hvorfra Gjødningsstoffet paa et halvt Snes Fartøjer transporteres Aaret rundt, dels til Sandnæs, dels til Hafsfjord. Anvendelsen af Skjælsand og Mergel som Jordforbedringsmidler har siden Jæderbanens Anlæg taget et tydeligt Opsving. Skjælsanden, der i størst Mængde findes i Ogne og Klep, angives at indeholde fra 50 til 70 Pct. kulsur Kalk. I Haa, Høiland og flere Steder findes ved Boringer Mergel, der stadig anvendes i større Udstrækning. Turnipsavlen har paa Jæderen tiltaget i Femaarets Løb, Potetesavlen ligesaa, hvorimod det Areal, der benyttes til Kornavl, uagtet den betydelige Opdyrkning af ny Jord, snarere er indskrænket end udvidet. I Haugesunds Omegn har Jordbundens gode Beskaffenhed og den lette Adgang til Hjælpegjødningsstoffe i Forbindelse med den bekvemme Afsætning af Produkterne til Haugesund og Vigsnæs bevirket betydelig Fremgang i Jordbruget. Forøvrigt har Fremgangen i de andre Dele af Amtet i denne Henseende været mindre, dog er Græsfrøsaaning ved Agerens Udlægning bleven almindeligere gjennemført, ligesom ogsaa kunstig Gjødning og forbedrede Redskaber mangesteds ere indførte. I enkelte Herreder har dog Fremgangen i Femaarets Løb været meget ringe. Indførelse af nye Maskiner og forbedrede Redskaber har, som antydet, omend i forskjellig Udstrækning, fundet Sted i hele Amtet. Hvad angaar Anvendelse af hærske- og Rensemaskiner, har maaske Fremgangen været størst i Ryfylke og dernæst i Dalerne, idet disse Maskiner allerede i forrige Femaar vare trængte meget almindeligt igjennem paa Jæderen. Her er ogsaa Hesteriver, Hakkelsemaskiner og Rodraspere blevne almindeligere i Femaarets Løb, hvorimod Slaamaskiner kun findes i ganske ringe Antal i Amtet. I Distrikterne udenfor Jæderen forekommer ingen af de sidst nævnte Maskiner i stor Udstrækning, hyppigst dog Hakkelsemaskiner, hvorimod forbedrede Redskaber (Plouge, Harve saavelsom Haandredskaber) anskaffes i ikke ringe Mængder i de fleste Herreder. En meget væsentlig Del af de Jordbrugsmaskiner, der anvendes i,herrederne, ere fot*arbeidede inden Amtet.

11 Stavanger Amt. 7 I Femaarets Løb have tvende nye Potetsorter vundet ikke ringe Udbredelse,. nemlig Magnum bonum" og Champion", der indførtes til Forsøgsdyrkning af Stavanger Amts Landhusholdningsselskab. Dyrkning af ædlere Havresorter (som Engelskhavre, Nyzeelandshavre,' Kubhavre) er ogsaa bleven noget almindeligere end før. 2 Landbrugsudstillinger ere i Femaarets Løb afholdte i Amtet, ^ nemligg ^, en større almindelig Landbrugsudstilling (Statsudstilling) i Stavanger Høsten, 1882 og en Amtsudstilling ved Nærbø Jernbanestation paa Jæderen Den førstnævnte omfattede Maskiner, Redskaber, Produkter af og for Land.- '^ brug, Havebrug og Meieribrug, samt Husdyr og endelig Industri og Husflid, medens den sidstnævnte var noget mindre omfattende. Havedyrkningen har i Femaarets Løb udviklet sig jævnt, om end ikke ràskt. Frugtavlen gjør størst Fremskridt i den østlige Del af Dalerne og den indre' Del af Ryfylke. Det bliver mere og mere almindeligt, selv i Bygder, hvor', Havevæsenet tidligere har ligget meget tilbage, at der ved Huset skal være, en liden Have til Husbehov og til Pryd. 2. Fædrift og Husdyrbrug. Herom har Meierimester G r u d e udtalt følgende : Kvægavlen. Hvad der i første Linie bestemmer et Distrikts Standpunkt med Hensyn til Kvægavlsbruget bliver altid Jordens, Hjemmemarkens og Sæterhavnenes Afkastningsevne. Kulturen kan nok her for nogen Del lempe paa Naturens, Karrighed, men den kan neppe nogensinde i overveiende Grad udviske de, som geologiske, botaniske og klimatiske Forhold have optrukket. denne Henseende er Stavanger Amt neppe særlig heldigt stillet. Fra Amtets, 37 Herreder opgives gjennem Lensmændenes Beretninger de 14 for at have l gode, 4 middels og 19 mindre gode Hjemmehager. Sæterhavne findes kun i' 2 af Jæderen og Dalernes Fogderis Herreder, Birkremn og Lunde, og i Ryfylke i 10 Herreder, indre Ryfylke fra og med Høle til og med Vikedal, medens Herreder ingen Sæterhavn have. Fra de 12 Herreder, der have Sæterhavne,' opgives de fra 7 som gode, 1 soin middels og 4 som mindre gode. Distrikternes Kvægbestand vil i Regelen præges af de naturlige Omgivelser og den kunstige Forpleining, Dyrene gjennem Generationer have nydt Kvægbestand, der gjennem mange Slægtled har været henvist til ikk Beiter og til en altfor snau Vinterfodring, vil saaledes ikke kunne forudsættes at rage op over det almindelige. Den oprindelige Bestand er Tid efter l anden bleven opblandet med indført Blod, dels fra de Østlige Naboamter, dels fra Udlandet, i den senere Tid hovedsagelig af den skotske Ayrhirerace.' Meningerne ere imidlertid meget delte om, hvorvidt denne Krydsning har værete, til Fordel eller til Skade. Mest Berettigelse ville selvfølgelig Krydsningerne' have for Fladlandsbygderne. I)et er derfor ogsaa hovedsagelig paa Jæderen, man har lagt sig til Krydsningskvæg. Fra Høiland opgives saaledes, at omkring en Femtepart af Storfæet kan ansees for Ayrshirekrydsninger ; for en l

12 Stavanger Amt. liden Del ogsaa Korthornsblod. Ogsaa i Klep, Time og den nordlige Del af Haa findes adskillige Blandingsdyr. Forøvrigt opgives Raceblandingen. at være af ringe eller ingen Betydning. Hvor stort Antallet af Kvæg i Amtet fortiden er, savner man Materialier til med Sikkerhed at kunne bestemme, da ingen Tælling har fundet Sted senere end i Det er imidlertid ikke meget sandsynligt, at Antallet har vokset synderligt, uagtet Foderproduktionen maa antages at være noget forøget ved tiltagende Udlægning af Ager til Græsmark, da Sulte- og Snaufodringen af Kreaturerne antagelig er i Aftagen, hvorved ethvert Dyr forbruger mere Foder. Ved Beregningerne i omstaaende Tabel 3 (Side 10 11) er derfor Kreaturoptællingen af 1875 lagt til Grund. Værdi- og Afkastningsansættelserne ere derimod byggede paa Opgaver, der ere indsamlede for nærværende Beretning. Af Tabellen vil det erfares, at det samlede aarlige Melkeudbytte i Beretningsterminen skal have udgjort : i Jæderen og Dalernes Fogderi Liter, tilsvarende i Liter, - Ryfylke Fogderi hele Amtet Liter, tilsvarende i Liter Altsaa en Forøgelse for Jæderen og Dalernes Fogderi af , for Ryfylke Fogderi af og for hele Amtet af Liter. Melkens samlede Værdi, beregnet efter Lensmændenes Opgaver og efter Afdraatten af hver Ko paa Gaardene i Almindelighed (Tabellens Kolonne 20), skulde udgj øre : for Jæderen og Dalernes Fogderi Kr. tilsvarende i Kr. - Ryfylke Fogderi hele Amtet Kr. tilsvarende i Kr. hvilket giver en Nedgang for Jæderen og Dalernes Fogderi af Kroner og en Stigning for Ryfylke Fogderi af Kroner saint en Stigning for hele Amtet af Kroner. Hertil maa dog bemærkes, at den Værdi, soin de fleste Lensmænd have sat paa Melkeliteren, antagelig er for høi. At bestemme Melkens Brugsværdi for Husholdningerne lader sig med de Midler, som i Almindelighed staa til Raadighed, ikke gjøre, da en Mangfoldighed af Faktorer her gjøre sig gj ældende paa meget forskjellige 1Vlaader under de uligeartede Forhold. Man kan derfor ikke godt benytte noget andet Udgangspunkt for Prisberegningen, end hvad Melkeliteren kan udbringes til soin Handelsvare. Og her vil Beregningen omtrent stille sig saaledes : 32 Liter Melk give %høist 1 kg. Smør à Kr. 1.51, altsaa pr. Liter Melk 4.7 Øre Ost (Gamninelost eller Fadost) 2.5 à 3 Øre pr. Liter Melk, her ansat til tilsammen B r u t t o v œr di uden Fradrag af Arbeide pr. Liter 8 Øre, der vistnok er den høieste Værdiansættelse, soin med de nuværende Produktpriser kan benyttes. I samme Retning peger ogsaa den Omstændighed, at netop fra de Herreder, hvor Meierier ere i Virksomhed og hvor man har

13 Stavanger Amt. 9 været foranlediget til mere at anstille nøiagtige Beregninger over Melkens virkelige Værdi, ` have Lensmændene ansat Værdien lavest. Benyttes for samtlige Herreder den formentlig rigtigere og maaske endnu altfor hoie Beregningspris af 8 Ore pr. Liter Melk (se Tabellens Kolonne 24), vil Værdien af den samlede aarlige Melkeafdraat stille sig saaledes : For Jæderen og Dalernes Fogderi Kr., mindre end Tabellens Kolonne 23: Kr. - Ryfylke Fogderi end Tabellens Kolonne 23: For hele Amtet Kr, mindre end Tabellens Kolonne 23: Kr. Af det beregnede Melkekvantum 40'" Liter er i 1885 behandlet ved Distriktets 7 Meierier ' Liter eller 6.7 Pct. af den hele Melke mængde og repræsenterende en Nettoværdi af 9.76 Ore pr. Liter eller Kroner. I 1880 udgjorde Omsætningen gjennem de dengang i Drift værende 3 Meierier Liter til Nettoværdi Kroner, følgelig en Forøgelse i Femaaret af 4 Meierier, Liter Melk og Kroner. Tabel 2 vil give Oversigt over Meieriernes nærværende Stilling. Tabel 2. Oversigt over Meieriernes Drift i Personer sysselsatte ved,. å Meie- Lid- å '. u -, riet. salgene. e e Ystet An- Indmaalt Kjærnet Mager- Meierier. lægs- Melk. Smør. aar. Liter. Kg. ost 1 ) Kg.,^ ṙ ré! a, w.e E Hvilke andre Maskiner anvendes? 1. Stavanger ) Nei Turbine til Kjærning 2. Haugesund Nei Do. - Do. 3. Klep 3) Nei Vandhjul til Do. 4. Vigsnæs Nei Ingen 5. Skudesnæs ) Nei Ingen 6. Sandnæs Nei Hestegang til Kjærne 7. Time 3 ) Nei Ingen Tils ) Af Fedost intet ystet. 2) Kun delvis beskjæftigede. 3) No. 3 og 7 ere Privatmeierier, de øvrige Fællesmeierier.

14 10 Stavanger Amt. Tabel 3. Opgave over Kvægavlen og Antallet (i 1875) af Gjennemsnits- No Herreder. Jæderen og Dalerne. Hetland. Høiland. Haaland. Klep Haa Ogne. Gjæsdal Time Birkrem. Helleland Ekersund Sogndal. Heskestad Lunde. Tils. og Gjennemsn. Heste. Ungfæ Stkr. Stkr. Stkr. Stkr Svin F aar. Gjeder. og Grise. Melkekjør. Arbeidsheste Stkr. Stkr. Stkr. Kr. ^ Ô 9. Kr.. ^ Ø a^ :2 ^ 10. Kr. å ap a 11. Kr , o s Ryfylke 15 Strand 16 Høle 17 Fossan 18 Aardal. 19 Hjelmeland 20 Fister 21 Rennesø. 22 Mosterø 23 Finnø 24 Jælse 25 Sand 26 Saude 27 Suledal 28 Vikedal 29 Nerstrand 30 Sj sernerø 31 Bukken. 32 Tysvær. 33 Skjold 34 Skudesnæs 35 Torvestad 36 Skaare. 37 Avaldsnæs Tils. og Gjennemsn. For hele Amtet , ^ ' ' o

15 Stavanger Amt. 11 dennes Udbytte i Aarene iriser af å w a,,., - Voksne Svin. Heste. Samlet Værdi af Horn. kvæg. Faar og Gjeder. Melk pr. Ko paa Aarligt Gaard. fremskrednud- Melke- i Almindelighed. Gaarde. bytte. Pris pr. Liter Melk Aarlig Meikeværdi efter Opgaverne. efter 8 Øre pr. Liter Pris pr. Kg. Smør. Kr. Kr. Kr. Kr Kr Kr Kr. Liter. Liter L. Øre Kr Kr. Kr. No s o 131.o 71.s s 1..6o o o 1.6o o o o o 1.6o o s o s 1.5o s I 71I 9' o o 92.o s o s 1.5o o 129.o s o o s 78.s o 68.o 1.6o s (9) 79.s 71.o 1.5o o o 1.6o o o o 99.s s 171.s o o o :6o o o o so o s o ^ ', ' 24' , ' 301'^ 31' '^ 34 35'

16 12 Stavanger Amt. Salg af levende Kvæg spiller en ikke uvæsentlig Rolle i Amtets Kvægavlsbrug. I 23 Herreder tillægges dette Salg megen, i 8 nogen og i 6 ringe Betydning. Det er dels, i Dalerne og nordre Ryfylke, Livkreaturer, dels Slagtekvæg, som sælges. Salg af Melk tillægges i Indberetningerne fra 7 Herreder megen, fra 7 Herreder nogen, fra 18 Herreder ringe og 5 Herreder ingen Betydning. Fra 16 Herreder tillægges Salg af Smør megen, fra 11 nogen, fra 5 ringe og fra 5 ingen Betydning. Salg af Ost tillægges i 3 Herredsberetninger nogen, i 26 ringe og i 8 ingen Betydning. Kvægudstillinger have været afholdte i Time 1880, Stavanger 1882, Time (Okseskue), Haa og Sogndal 1884 og Gjæsdal Fjøsskuer holdtes i Jælse i 1880, Høiland og 82 og i Time F a a r e a v l en indtager i de fleste Herreder en temmelig fremragende Plads i Landbruget. Af Tabel 1, Kolonne 5 vil det sees, at der i det hele i Amtet findes Faar. Ogsaa her er i de fleste Herreder fremmed Blod indført og det i temmelig stor Udstrækning. Der synes ikke at være synderlig delte Meninger om Gavnligheden af Krydsning af Faareracen. Det er især Cheviotracen, der har vundet Anseelse, baade fordi den leverer et kjødfuldt og vægtigt Krydsningsprodukt og let akklimatiseres. I Femaaret har en ikke ubetydelig Udførsel af levende Faar til England fundet Sted, ligesom der hver Høst sendes store Kvantiteter af Faareslagt til Østlandet. Priserne have dog i de sidste Par Aar været i Nedgang. Salg af Uld opgives at foregaa fra samtlige Herreder. Fra Birkrem og Gj æsdal af Jæderen og Dalernes Fogderi og fra Bukken, Fister, Hjelmeland, Nerstrand, Sjærnerø, Strand og Tysvær Herreder af Ryfylke Fogderi tillægges Salget af Uld megen Betydning, i 21 Herreder har saadant Salg nogen og i 7 Herreder ringe Betydning. Gj e d e avl en danner kun i 3 Herreder, Birkrem, Heskestad og Lunde af Jæderen og Dalernes Fogderi og i 9 Herreder i Ryfylke, nemlig i Fossan Aardal, Hjelmeland, Fister, Jælse, Saude, Suledal, Vikedal og Skjold, nogen nævneværdig Faktor i Landbruget og er vel snarere i Tilbagegang end i Fremgang. H esteav 1 e n har i Femaaret formentlig været drevet i noget mindre Udstrækning end i forrige Femaarsperiode paa Grund af de stærkt nedgaaede Priser. Imidlertid skjænkes Avlsdyrene fremdeles større Interesse og det Offentlige vedbliver med sine Foranstaltninger til Hesteavlens Fremme. I Femaaret have 2 Hesteudstillinger været afholdte i Stavanger 1882 og 1884 ; i Forbindelse med deri sidste holdtes ogsaa særskilt Hoppeudstilling. ' Statens 2 Stodhingste har fremdeles været stationerede i Amtet, og Amtsformandskabet har bevilget Tilskud til Indkjøb af andre 2 Hingste for Distriktet. Svine avlen har neppe gjort Fremskridt i det sidste Femaar, da Konkurrencen fra Amerika fremdeles trykker denne Bedrift meget stærkt. Antages det samme Antal Svin at holdes som i 1875, nemlig 3500 og disses Værdi ansættes til 30 Kroner Stykket Halvdelen af det voksne Svins opgivne Pris saa skulde Svinebestanden repræsentere en Værdi af Kroner.

17 Stavanger Amt. 13 Fjœrkrœavlen. Ilønseavlen tillægges i de fleste Herreder nogen, i nogle enkelte kun ringe Betydning. Paa Jæderen og Karmøen giver dog Hønseavlen adskillig, paa nogle Steder endog en betydelig Biindtægt, især for Husmœnd og smaa Gaardbrugere. Fra et Herred paa Karmøen, Skudesnæs, har det aarlige SalgsbelOb for Ag været opgivet til Kroner. Gjæs holdes kun undtagelsesvis paa nogle faa Steder og har liden eller ingen Betydning. Endnu mindre Betydning har Biavlen. Den hele Husdyrbestands samlede Værdi Fjærkræet undtaget --- skulde efter Tabel 1 udgjøre: Heste Kr , Storfæ Kr , Smaafæ Kr og Svin Kr Kr., tilsammen Kr Almindelige Bemærkninger om Landboforholdene i Amtet. De toaarige Landbrugskurser paa Tvet ere i Femaarets Lob fortsatte. Elevantallet har ved hvert Kursus været 12, hvorhos enkelte Elever have deltaget i Kurserne paa egen Bekostning. 2de Amtsskoler have fremdeles været i Virksomhed i Amtet, en i hvert Fogderi, og der har vekselvis været afholdt Kurser for Gutter og for Jenter. Kurserne have været godt besøgte, idet Elevernes Antal i Almindelighed har vekslet fra omtrent 30 til 40. I Ryfylke have Jentekurserne tildels været noget sparsommere, men derimod Guttekurserne noget talrigere besøgte. Siden lste Marts 1883 er endvidere i Virksomhed en praktisk Jenteskole, der efter Planen kan indtage 12 Elever. Stavanger Landhusholdningsselskab har i Femaaret fortsat sin Virksomhed i Distriktet som tidligere. Selskabet talte ved Udgangen af 1885 over 100 betalende Medlemmer. Faareexporten til England er i Femaaret tiltaget, ligesom ogsaa fremdeles betydelig Udførsel af Faer til Østlandet finder Sted. I de sidste Aar ere enkelte Engelskmænd komne over for at gjøre Indkjøb af Faar her i Amtet. I Forbindelse hermed indtages af H s tb e r ie t ni ngerne følgende : Mængden (af Hø) var vel omtrent som i et Middelsaar, men det regnfulde Indhøstningsveir forringede adskilligt dets Foderværdi. HOavlen maa derfor antages at være ikke ubetydeligt ringere end i et Middelsaar. Halmen har været god og rig og vil derfor noget rette paa Forholdet. Da Kornet ikke overalt blev fuldt modent og det ved Tærskningen har vist sig noget let, kan Kornhøsten, uanseet Høstens gode Beskaffenhed, ikke antages at have naaet et Middelsaar. Potetavlen tør i det hele anslaaes som middels eller maaske noget mere I det hele maa Høavlingen antages at have givet et Udbytte mellem et rigt Middelsaar og et Kronaar. Kornavlingen har i det hele givet et jævnt godt Udbytte og har tildels været rig. Indbjergningen var god.

18 14 Stavanger Amt. Potetesavlen har ikke svaret til Forventningerne. Udbyttet i det hele (af Potetes) maa ansees at staa betydeligt under et Middelsaar Saavel Korn- som Hø- og Potetavlingen i det hele Distrikt har faldt meget godt ud, saaat Aaret, saavel hvad Kvantitet som Kvalitet angaar, maa betragtes som et godt Middelsaar. Eftersommerens Varme og passende Regnmængde befordrede meget Høvæksten, og foregik Indhøstningen i Almindelighed under godt Veir. Ligeledes tog Kornet sig ved den stærkere Varme efter St. Hanstid godt op. Potethøsten har ogsaa været god og tildels rig Høhøsten maa i det hele ansees for at give et Udbytte af mindst et Middelsaar. Det samme er Forholdet med Kornet, hvis Indhøstning (ligesom Høets) foregik under gunstige Forholde... Potethøsten er faldt noget forskjellige ud, men maa... dog ansees for tilfredsstillende og i flere Dele af Distriktet, saasom i Dalerne, for meget god Den sene Vaar og kolde Forsommer medførte, at Vegetationen i det hele udvikledes langsomt. Slaataannen kom noget senere end vanligt. Høudbyttet blev som i et godt Middelsaar, kun i et Par Herreder blev det noget mindre. Indbjergningen var for det meste begunstiget af heldigt Veir, saaat Høets Kvalitet er god... Kornet modnedes meget sent. Paa Grund af bande den sene Modning og den ugunstige Indbjergning er Kvaliteten mindre god for en stor Del af Kornets Vedkommende. Ogsaa i Mængde staar Kornavlingen under et Middelsaar... Potetavlingen blev usædvanlig liden. Poteterne blev smaa og lidet udviklede. Sygdom har ikke vist sig i nævneværdig Udstrækning. Tjener- o g Arbeidslønnen har i Femaaret stillet sig saaledes: I Jæderen og Dalernes Fogderi : 1. For Dagarbeidere paa Husbondens Kost pr. Dag: Mænd. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Dagarbeidere paa egen Kost pr. Dag (hvilken Lønningsmaade dog ikke er brugelig i alle Fogderiets Herreder) : Mænd. Om Sommeren fra Kr (dog sjelden over Kr. 2.00). Om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren i Almindelighed Kr. 1.20, om Vinteren fra Kr Tjenestelønnen p r. A a r er for Gutter opgiven at variere fra Kr. 100 til 250 og for Tjenestepiger fra Kr. 50 til Kr. 150 (vistnok ganske undtagelsesvis). Hertil kommer da saavel for Tjenestegutter som Tjenestepiger Kost og Logis.

19 Stavanger Amt. 15 I Ryfylke Fogderi : 1. Dagarbeidere paa Husbondens Kost pr. Dag: Mænd. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Dagarbeidere paa egen Kost pr. Dag (denne Lønningsmaade er, navnlig om Vintereng paa de fleste Steder i Fogderiet usædvanlig) : Mænd. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren Kr à 1.00, om Vinteren uopgivet. 3. Tjenestel ø n n en pr. A a r opgives for Gutter fra Kr (i Almindelighed vistnok Kr. 100 à 150), for Tjenestepiger fra Kr (hvortil i ethvert Fald kommer Kost og Logis). Ved at sammenligne disse Opgaver med de tilsvarende for Femaaret sees, at Arbeids- saavel som Tjenestelønnen i Jæderen og Dalernes Fogderi er steget ikke ubetydeligt, hvorved maa bemærkes, at Lønningerne vistnok i de fleste Tilfælde stag de mindste Opgaver nærmere end Maximumsopgaverne. I Ryfylke Fogderi, hvor Lønningerne for en væsentlig Del ere lavere end i Jæderen og Dalerne, synes Niveauet i det hele taget temmelig uforandret. Haandværksarbeidernes Løn (t. Ex. Teglværksarbeideres, Hustømmermænds o. s. v.) er tildels opgivet noget høiére end de almindelige Dagarbeideres, l', hvilket delvis ogsaa gjælder de opgivne Aflønninger for Fabrikarbeidere. 4. Udskiftningsvæsen. Med Hensyn til Udskiftningen henvises til efterstaaende Beretning fra Udskiftningsformand J u e 1, med Opgave over Udskiftnings- og Fællesskabsforholdene i Amtet ved Femaarets Udgang : Efter Hr. Amtmandens Anmodning har jeg herved den Ære at afgive!i ærbødigst Beretning om U d s k i f t n i n g s arb e i d e t s Fremgang i Stavanger Amt for Femaaret I Forbindelse dermed tillader jeg mig at meddele en Oversigt over Fællesskabsforholdene i Amtet, saaledes soin disse befandtès ved Udgangen af nævnte Tidsrum. De hertil fornødne Oplysninger ere erhvervede ved personlig Henvendelse til paalidelige og godt lokalkjendte I, Mænd i hvert enkelt Herred. For. Ryfylke Fogderis Vedkommende have mine Kollegaer, D'Hrr. Udskiftningsformændene Berge, Kloster og Jelse, velvillig mig ved Oplysningernes Indhentelse. De i denne Oversigt meddelte Tal maa vistnok ikke betragtes som absolut givne Størrelser, da det for det første er en Skjønssag at afgjøre, hvorvidt der paa en Gaard forekommer Teigeblanding, eller. iøvrigt uordnede Eiendomsforhold, i saa høi Grad, at offentlig Udskiftning kan kræves udført eller ei; derhos er dette Skjøn i væsentlig Grad afhængigt af vedkommende Mænds individuelle Opfatning af, hvilke Krav der under mere fremskredne Forhold bør stilles til en fuldkommen Samlen og reel Arrondering af Eiendommene, og i samme Grad som denne Opfatning er forskjellig hos de enkelte Mænd, hos hvem Oplysningerne ere

20 16 Stavanger Amt. indhentede, i samme Grad vil jo ogsaa Opgaven blive forskjellig for de enkelte Herreder. Man har -vist Ret til i det Store taget at bedømme vore Distrikters J o r d- b r u g s tur s tan d p u n k t, eftersom Fællesskab og Teigeblanding i større eller mindre Udstrækning forekommer. Et Distrikt, hvor Teigeblanding. i Indmark taales i nogen større Grad, kan vanskelig forudsættes at staa ret høit med sin Landbrugskultur, men desto høiere Jordbrugets Udvikling har naaet, desto strengere blive ogsaa Fordringerne til reelle Grændser og fuld.- kommen Samlen. Følgen heraf er, at i de Herreder, hvor Jordbruget er mest udviklet, f. Ex. Høiland, der ere Fordringerne til reel og fuldkommen Udskiftning allerede nu saa strenge, at Eiendomsforhold i Høiland ville kaldes Teigeblanding, som længere syd paa Jæderen og i Dalerne ikke ville betegnes som saadant. Men om der saaledes end klæber, og paa Grund af Sagens Natur maa klæbe, en vis Grad af Usikkerhed ved denne og lignende Opgaver, saa er der ved dens Udarbeidelse anvendt saa megen Omhu og med Beredvillighed ydet saa paalidelig Bistand, at jeg haaber, den i det hele taget vil give et nogenlunde korrekt Indtryk af de tilstedeværende Forhold i de forskjellige Herreder. Meget af det i nærværende Oversigt opførte Fællesskab og Teigeblanding maa vistnok forudsættes at ville blive ophævet uden det offentlige Udskiftningsvæsens Mellemkomst, dels direkte ved mindelig Udskiftning, dels ved Eiendomsdelinger og ved Eiendomssammenføininger, men saa maa selvfølgelig ogsaa forudsættes, at offentlig Udskiftning vil blive krævet i Anledning Forhold, som ved nærværende Opgaves Udarbeidelse enten have været overseede, eller som først senere ved Fordringernes Stigning bringes ind under det offentlige Udskiftningsvæsens Virkefelt. Det er saaledes en Mening, der deles af flere af de mere fremsynte, med Forholdene paa Jæderen noie kjendte Mænd, at den Tid Knaaske ikke er saa ret fjern, da de allerfleste Gaarde paa Jæderen maa skiftes om igjen, idet de ældre Udskiftninger, saavel de offentlige som de mindelige, efterhaanden ville vise sig ikke at tilfredsstille de Fordringer, som et mere udviklet Jordbrug stiller. Jeg skal ikke udtale nogen Formening om, til hvilken Tid en saadan Eventualitet vil indtræde, men jeg er fuldkommen enig med de Herrer, som tro, at saa engang vil ske. For Nærværende faa vi imidlertid alene regne med de Faktorer, som den nuværende Udviklings Standpunkt stiller til vor Raadighed, og paa dette Grundlag er nærværende Oversigt baseret. Udskiftningspersonalet har i Femaaret bestaaet af 4 Formænd og dels 2, dels 3 Assistenter. Den i forrige Femaarsperiode midlertidig oprettede Formandspost gik i 1881 over til fast amtsbeskikket. Af Formændene ere nu, efter Lønningsreguleringen i 1885, 2 ansatte med fast Aarsløn og 2 amtsbeskikkede med Dagsløn. I Femaaret er i det hele afholdt 113 offentlige Underudskiftningsforretninger, orilfattende 523 Brugs Indmark med samlet Skyld 669 Daler 3 Ort 18 Skill. samt 637 Brugs Udmark med Skyld 821 Daler 16 Skill. Desuden er afholdt 55 Overudskiftningsforretninger, omfattende 437 Brug med

21 Stavanger Amt. 17 samlet Skyld 528 Daler 4 Ort 12 Skill. Nogle af disse sidste ere efter Underudskiftninger, der afsluttedes i forrige Femaarsperiode, deraf det eiendommelige, at der i enkelte Herreder i Femaaret er afholdt flere Overudskiftninger end Underudskiftninger (se Fossan og Saude). Ligeledes ere nogle Overudskiftninger først afholdte nu efter Femaarsperiodens Udløb, der vedkomme Underudskiftninger udførte i denne. Disse ere selvfølgelig ikke medtagne i nærværende Opgave. Den ved Lov af 13de Marts etablerede Adgang til ved offentlig Udskiftningsret at erhverve Stadfæstelse paa mindelig udførte Udskiftninger har endnu ikke været benyttet her i Amtet. Hellerikke har den i samme Lovs 76, første Del givne Adgang til at faa Kart og Beregninger kontrolleret ved saakaldet Gjennemsyn" endnu været benyttet. Nogen Uoverensstemmelse vil findes mellem Opgaven i forrige Femaarsberetning og nærværende, forsaavidt angaar Angivelsen af Antal Brug og Matrikulskyld af offentlig udskiftede Eiendomme ved Udgangen af Denne Uoverensstemmelse skriver sig dels fra de mange delvise Udskiftninger, om hvilke Opgaverne tildels have været afgivet noget forskjellig, idet man dels alene har angivet de skiftede Brug og dels hele vedkommende Matrikul- No. (hele Gaarden). Dels have endel Udmarkudskiftninger været udførte saaledes, at i større Sameier har først været skiftet Gaard mellem Gaard og derpaa for en enkelt eller enkelte_ af disse mellem de enkelte Brug. Opgaven har saa tildels omfattet samtlige disse Gaardes Brug og Skyld, istedetfor alene de Gaardes, hvor Udskiftningen er bleven gjennemført for de enkelte Brug. Ved nærværende Opgave er der saavidt muligt søgt berigtiget tidligere mindre nøiagtige Angivelser. Summen af Matrikulskylden i de to sidste Spalter : ophævet Fællesskab" og antagelig Fællesskab og Teigeblanding", stemmer, for nogle Herreders Vedkommende, ikke med Summen af Herredets samlede Skyld. Dels er der enkelte Matrikul-No., som bestaa enten alene af Indmark eller alene af Udmark, hvis Skyld altsaa i vedkommende Spalte blot er opført paa det ene Sted. Dette er Tilfældet med enkelte Matrikul-No. i Lunde, Sogndal, Fossan og Avaldsnæs Herreder. Laksefiskerier, der have særskilt Matrikul-No. og Skyld, ere derhos ikke medregnede i nærværende Opgave. Saadanne findes i Sogndal, Haa og Sands Herreder. Dels ere Udenarker delvis skiftede, saaledes at f. Ex. den nærmest Indmarken liggende Del har været Gjenstand for offentlig Udskiftning, og Gaardens Skyld altsaa opført i Spalten for offentlig udskiftet", medens den øvrige Udmark fremdeles ligger i Fællesskab, og Gaardens Skyld saaledes ogsaa opført i Spalten for Fællesskab og Teigeblanding". Dette er Tilfælde med enkelte Gaarde i følgende Herreder : Lunde Sogndal, Strand, Aardal, Fister, Hjelmeland, Avaldsnæs og Skudesnæs. I Haa er derhos en Gaard, hvor partiel Udskiftning har fundet Sted i Indmarken, hvor altsaa Matrikulskylden ogsaa for Indmarkens Vedkommende er opført i begge herhenhørende Spalter. End større Uoverensstemmelse vil imidlertid findes mellem nærværende og Fogdernes Opgaver over Herredernes (Forts. S. 20.) 2

22 18 Stavanger Amt. Tabel 4. Opgave over Udskiftnings- og Fællesskabsforholdene i Herreder. Offentlig udskiftet i Femaaret Antal Brug. Underudskiftninger. Indmark. Skyld. Di. Sk. Antal Brug. Udmark. Skyld. Dl. Sk. Ô4 Overudskiftn..1 å^ C ^^ +^ +^ ^ Pq Pia Skyld. Dl. Sk. Offentlige Underudskiftninger inden Udgangen af Indmark. Udmark. w ba 7e"gi Antal Skyld. Antal Skyld. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk Lunde *) Heskestad Sogndal Helleland Birkrem Ekersund Ogne Haa Kiep Time Gjæsdal Høiland Haaland Hetland Jæderen og Dalernes Fgd Høle Fossan Strand Aardal Fister Hjelmeland Jælse Sand Suledal Saude Vikedal Rennesø ' Mosterø Finnø Sjærnerø Nerstrand Skjold Tysvær Bukken Skaare / Torvestad. ^ Avaldsnæs Skudesnæs Ryfylke Fgd Amtet *) Overalt er i nærværende Opgave benyttet den ureviderede Matrikulskyld.

23 Stavanger Amt. 19 Stavanger Amt ved Udgangen af Femaaret Oprindelig ikke Fællesskab eller ophævet uden offentlig Udskiftning. Tilsammen ophævet Fællesskab, offentlig og mindelig. Antagelig Fællesskab og Teigeblanding ved Udgangen af Indmark. Udmark. Indmark. Udmark. Indmark. Udmark. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk g , I ' ,

24 20 Stavanger Amt. (Forts. fra S. 17.) samlede Antal Brug. For det første gjælde de samme Forhold ved Brugenes Antal, som foran forklaret om Uoverensstemmelserne i Matrikulskylden, men hertil kommer for Brugenes Antals Vedkommende, at mange Jordbrug formelt bestaa af flere særskilt skyldsatte Matrikul-Løbe-No. som paa Grund af Heftelser eller andre Forhold endnu ikke have kunnet sammenføies i Panteregisteret. Da de imidlertid eies og bruges underet af enkelt Opsidder, har man ved nærværende Anledning opgivet dem alene som enkelt Brug. At berigtige saadanne Uoverensstemmelser vilde medført et uforholdsmæssigt Arbeide, uden nogen tilsvarende reel Betydning. De største Uoverensstemmelser i Brugenes Antal skriver sig dog fra saadanne Forhold, hvor Herredet støder til By, Ladested, Strandsted, eller har Jernbanestation, eller andre Centrer, hvor enkelte Husgrunde og Smaahaver ere særskilt skyldsatte og altsaa hos Fogderne opførte som selvstændige Brug. I nærværende Opgave har jeg imidlertid saa meget som muligt blot holdt mig til egentlige Jordbrug, med Udeladelse af forekommende særskilt skyldsatte Husgrunde og Smaahaver. Af denne Grund ville de største Uoverensstemmelser i Brugenes Antal være tilstede for følgende Herreders Vedkommende : Hetland, Haaland, Høiland, Time, Haa og Ekersund samt Skaare. I Jæderen og Dalernes Fogderi er det Ekersund og Sogndal, som opvise det meste Indmarkfællesskab. Udskiftningsarbeidet er imidlertid nu i rask Fremgang i disse Herreder. I Femaaret have disse flest offentlige Udskiftninger af Fogderiets Herreder, og flere Forretninger ere for Nærværende under Behandling i begge Herreder. Naar det af Opgaven fremgaar, at Høiland har forholdsvis meget Indmarkfællesskab, og saaledes tilsyneladende skulde ligge tilbage for samtlige øvrige Herreder i Fogderiet, med Undtagelse af de to nævnte, da er Aarsagen hertil dels at søge i den Omstændighed, som er nævnt i Indledningen, at Fordringerne til reelt Skifte her ere betydeligt større end i de fleste andre Herreder, dels deri, at det netop er en Del af de største Gaarde i Herredet, hvor Teigeblanding i nogen Grad endnu finder Sted. Naar undtages Birkrem, forekommer adskilligt Udmarkfællesskab i samtlige de til Dalerne hørende Herreder. De lokale Forhold vanskeliggjøre imidlertid Udskiftningen af disse Fællesskaber, idet Fredning bliver uforholdsmæssig kostbar i disse tildels temin elig vidtstrakte og i det hele stærkt kuperede Strækninger. Af Herrederne paa Jæderen er det Haaland og Hetland, som ligge mest tilbage i denne Henseende, udenat der her kan paavises nogen Hindring for Udmarkfællesskabets Ophævelse i lokale eller andre Forhold. I Ryfylke Fogderi er det Torvestad, Avaldsnæs og Skudesnæs, altsaa Karmøen, som har det meste Indmarkfællesskab, forøvrigt er der nu ikke noget betydeligt Indmarkfællesskab i de øvrige Herreder, i nogle, saasom. Sand, Sjærnerø, Hjelmeland, Fister og Høle, endog næsten intet. Paa den ene Side maa det maaske antages, at noget mere Teigeblanding forekommer, end Opgaven udviser, da Fordringerne til reelt Skifte ikke overalt i Ryfylke tør forudsættes at være meget strenge, men paa den anden Side medføre vistnok ogsaa de lokale Forhold, baade at Fordringerne ikke kunne stilles saa høit som paa Jæderen, og at Vanskelighederne ere saa meget større ved