AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND"

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période ) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. ANDET BIND. (STAVANGER FINMARKEN.) KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

2 Trykt i Ringvolds Bogtrykkeri.

3 Indhold. Trykt. No. XI. Beretning fra Amtmanden i Stavanger Amt. Okt XII. - - Søndre Bergenhus. Juni XIII. - Stiftamtmanden - Bergen Marts XIV. - Amtmanden - Nordre Bergenhus Amt Okt XV. - - Romsdals Sept XVI. - - Søndre Trondhjems Okt XVII. - - Nordre Trondhjems Okt XVIII. - - Nordlands April XIX. - - Tromsø Mai XX. - - Finmarkens Aug Table des matières. No. XI. Rapport du préfet de Stavanger. - XII.._... - Bergenhus du Sud. - XIII. -.._ - la ville de Bergen. - XIV. - - Bergenhus du Nord. XV....,.. - Romsdal. - XVI.._ Trondhjem du Sud. - XVII..._.. Trondhjem du Nord. - XVIII. - _. - Nordland. - XIX... - Tromsø. - XX. - - Finmarken.

4

5 XI. Stavanger Amt. Underdanigst Beretning om Stavanger Amts økonomiske Tilstand i Femaaret Officielle Opgaver over Amtsdistriktets Folkemængde haves ikke senere end i 1875, da Befolkningen udgjorde tilstedeværende eller hjemmehørende Personer. Ved Udgangen af Aaret 1880 antoges den tilstedeværende Befolkning at være stegen til Folkemængdens Bevægelse i Amtet i Femaaret sees af følgende Tabel: Aar Antal Udvan- Folkemængdrede til Lande dens antagelige Levendefødte.. Døde. udenfor Europa. Tilvækst Land By. ±, i 1882 Land By Land By Land By Land By Efter denne Beretning skulde Amtets Folkemængde i Femaarets Løb kun være gaaet yderst lidet fremad (med 121 Personer). Det maa dog herved bemærkes, at Indvandringer og Indflytninger ikke ere tagne med i Beregningen, medens rigtignok paa den anden Side heller ikke Udvandringer til de europæiske Lande eller Udflytninger fra Amtet til andre Landsdele ere medregnede. 1

6 2 Stavanger Amt. Byernes og navnlig Stavangers samt Haugesunds Folkemængde er noget forøget i Femaaret, medens Landdistriktets Indbyggerantal vistnok maa antages at være gaaet endel tilbage. Kjøb- og Ladestedernes Indbyggerantal var, efter den ved Udgangen af Aaret 1885 stedfundne Folketælling i Byerne, følgende : Tilstedeværende. HjemmehØrende. Stavanger Haugesund Sogndal Ekersund Sandnæs Skudesnæshavn Kopervik I Femaarets Løb er Herredernes Antal i Ryfylke Fogderi forøget med 2, idet Mosterø er udskilt fra Rennesø og Fister fra Hjelmeland som særskilte Herreder. Herredernes samlede Antal i Amtet udgjør nu 37. Iøvrigt er Distriktets administrative ligesaa lidt som dets judicielle Inddelinger undergaaede Forandringer i Tidsrummet. Lægedistrikternes Antal er 8. Af Apotheker haves ialt 7, idet et nyt Apothek er oprettet i Stavanger, hvor der nu er 3 saadanne. Af praktiserende Læger virker nu, foruden Distriktslægerne, ialt 11 i Amtet, hvortil kommer 4 Tandlæger i Stavanger og 1 i Haugesund, samt 2 Amtsdyrlæger, 1 i Stavanger og 1 i Haugesund. De i Landdistriktet ansatte Jordemødres Antal beløber sig til 38. Grundlovsforandringen af 4de Juli 1884 sees allerede ved Femaarets Udløb i nogen Grad at have forøget de Stemmeberettigedes Antal. Dog var Forøgelsen forholdsvis større paa Land end i By. Antallet var ved Udgangen af 1885 : a) i Landdistriktet : 5600 (71 Valgmænd) ; b) - Kjøbstæderne : 1900, hvoraf 1446 i Stavanger og 454 i Haugesund (37 Valgmænd, hvoraf 28 fra Stavanger og 9 fra Haugesund). A. Landdistriktet, I. Jordbrug. Antallet af de matrikulerede Brug udgjorde ifølge de indkomne Opgaver : 1. i Jæderen og Dalernes Fogderi 5395, af revideret Matrikulskyld 6001 Daler 2 Ort 5.9 Skill. 2. i Ryfylke Fogderi 5270, af revideret Matrikulskyld 7567 Daler 4 Ort 15 Skill. Den nærmere Fordeling inden Herrederne vil sees af nedenstaaende Tabel :

7 Stavanger Amt. 3 Jæderen og Dalernes Fogderi, Herreder. Antal Brug. Revideret Matrikulskyld. Daler. Ort. Skill. Hetland Haaland Høiland Klep Haa Ogne Gj æs dal Time Birkrem Helleland Ekersund Sogndal Heskestad Lunde Ryfylke Fogderi. Strand Høle Fossan Aardal Hjelmeland Fister Rennesø M o sterø Finnø Jælse Sand Saude Suledal Vikedal Nerstrand Sj ærnerø Bukken ' Tysvær Skjold Skudesnæs Avaldsnæs Skaare Torvestad Af det samlede Antal særskilt skyldsatte Brug i Jæderen og Dalerne var 5353 med en samlet revideret Skyld Daler 2 Ort 2.9 Skilling at betragte som egentlige Jordbrug 0: saadanne, hvor Jordveien i og for sig ikke er ganske ubetydelig. Af Smaabrug fandtes altsaa i Distriktet 42, hvis Skyld findes at udgjøre tilsammen 12 Daler 3 Skill. Brugenes gjennemsnitlige Skyld bliver saaledes i Jæderen og Dalernes Fogderi 1 Daler 13.6 Skill. eller, hvis man kun medregner de egentlige Jordbrug, 1 Daler 14.3 Skill. Smaabrugenes Gjennemsnitsskyld bliver forholdsvis temmelig høi, nemlig 1 Ort 10.4 Skill. Brugenes Antal er i Femaaret forøget med 286. Udstykningen i 1*

8 Stavanger Amt. Fogderiet har altsaa været betydeligt mindre end i forrige Femaar, da Brugenes Antal steg med 549. I Ryfylke Fogderi er opgivet 4961 egentlige Jordbrug med samlet revideret Skyld Daler 4 Ort 4.7 Skill., og Smaabrugenes Antal bliver altsaa 309 med samlet Skyld 63 Daler 10.3 Skill. Brugenes Gjennemsnitsværdi var 1 Daler 2 Ort 4.5 Skill. De egentlige Jordbrugs Gjennemsnitsværdi 1 Daler 2 Ort 13.5 Skill. og Smaabrugenes 21.6 Skill. Brugenes Antal er. i Femaaret forøget med 223, medens Forøgelsen i forrige Femaar var 400. Hele Amtets gjennemsnitlige Skyld pr. Brug bliver efter dette 1 Daler 1 Ort 8.8 Skill., medens den i forrige Femaar udgjorde 1 Daler 1 Ort 17 Skill. Udsæd og Avl af de i Amtet dyrkede Kornsorter sees af efterstaaende Tabel, der er udarbeidet efter Lensmændenes Opgaver og angiver saavel Udsæd som Avl, dels i Kilogram (kg.), dels i Liter (1.). Tabel 1. Udsæd og Avl pr. Maal (10 Ar). Jæderen og Dalernes Fogderi. Herreder. Rug. Byg. Blandkorn. Havre. Poteter. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Hetland Høiland Haaland Klep. Haa Ogne. Gjæsdal Time. Birkrem Helleland. Ekersund. Heskestad Lunde kg kg kg kg kg kg kg kg kg. 24 kg. 22 kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg For Sogndals Vedkommende haves ingen Opgave over Udsæd og Avl, hvorimod Foldigheden for de her omhandlede Kornsorter samt Poteter er opgiven saaledes af Rug 20 Fold, - Byg 14 - Havre Poteter 12 --

9 Stavanger Amt. Ryfylke Fogderi. Rug. Byg. Blandkorn. Havre. Poteter. Herreder. - - Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Udsæd., Avl. Udsæd. Avl. Udsæd. Avl. Strand kg. 18 kg kg. 28 kg ( Høle ( Fossan.... A ar d al ( Hjelmeland.. kg. 20 kg.180 kg. 23 kg.200 kg. 27 kg = ( Fister.... Rennesø ( Mosterø.... Finhø ( Jælse ( Sand kg kg. 36 kg ( Saude ( Suledal ( Vikedal kg. 18 kg.180 kg. 20 kg.180 kg. 24 kg ( Nerstrand kg.150 kg..1 80( Sj ærnerø ( Bukken `x Tysvær ( Skjold Skudesnæs C Torvestad C Skaare.... Avaldsnæs kg kg kg. 27 kg Efter det gjældende Decimalsystem lader Foldigheden sig letttelig udregn efter Opgaverne. Saavel Udsæd soin Foldighed sees at variere særdeles meget i de forskjellige Herreder. Hvad Jordbruget iøvrigt angaar, bemærkes (væsentlig bygget paa Amtsagronom And a's Fremstilling) følgende : Uagtet Priserne paa Landmandsprodukter. i Femaaret have været i Nedgang, er Jordbruget dog i det hele gaaet fremad, idet dels Jord er indvunden og opdyrket fra nyt, dels forbedrede Driftsmaader bragte i Anvendelse og Jordforbedringsmidler og kunstige Gjødningsstoffe i større Udstrækning indførte Opdyrkning af ny Jord har især foregaaet paa Jæderen og navnlig i Haa, et Herred, der før stod meget tilbage, men soin nu efter Jernbanens Anlæ g har taget betydeligt Opsving. I Dalerne, hvor Forholdet i denne Henseende stiller sig mindre gunstigt, har ny Opdyrkning kute i ringe Grad fundet Sted. Hvad Ryfylke Fogderi angaar, da har Opdyrkningen der været størst

10 6 Stavanger Amt. Haugesunds Omegn samt paa øerne, mindre derimod i Fogderiets indre Dele, dog er der i Fister foretaget ikke ubetydelige Opdyrkningsarbeider. Større Betydning til Jordbrugets Fremme end Nyopdyrkningen maa der tillægges de i Femaarets Løb i Amtet foretagne Driftsforbedringer i den Hensigt at forøge Avlingen paa samme Areal. Ogsaa i denne Henseende er det meste udrettet paa Jæderen, hvor Indførelse af forbedrede Redskaber og forbedrede Driftsmaader har gaaet Haand i Haand med forøget Anvendelse af Jordforbedringsmidler og Hjælpegjødningsstoffe. Kraftige og mere dybtgaaende Staalplouge og tidsmæssige Harve er blevne almindeligere, og Hyppeplonge og Hestehakker er begyndt at trænge ind. Det dyrkede Engareal er forøget og dets Gjødsling bleven sædvanligere. Af kunstige Gjødningsstoffe anvendes ganske betydelige Mængder Benmel, Fiskeguano, Superfosfater og Myrgjødning (Kalisuperfosfat), endvidere Sildelage samt endelig ogsaa Latrin gjødning fra Bergen, hvorfra Gjødningsstoffet paa et halvt Snes Fartøjer transporteres Aaret rundt, dels til Sandnæs, dels til Hafsfjord. Anvendelsen af Skjælsand og Mergel som Jordforbedringsmidler har siden Jæderbanens Anlæg taget et tydeligt Opsving. Skjælsanden, der i størst Mængde findes i Ogne og Klep, angives at indeholde fra 50 til 70 Pct. kulsur Kalk. I Haa, Høiland og flere Steder findes ved Boringer Mergel, der stadig anvendes i større Udstrækning. Turnipsavlen har paa Jæderen tiltaget i Femaarets Løb, Potetesavlen ligesaa, hvorimod det Areal, der benyttes til Kornavl, uagtet den betydelige Opdyrkning af ny Jord, snarere er indskrænket end udvidet. I Haugesunds Omegn har Jordbundens gode Beskaffenhed og den lette Adgang til Hjælpegjødningsstoffe i Forbindelse med den bekvemme Afsætning af Produkterne til Haugesund og Vigsnæs bevirket betydelig Fremgang i Jordbruget. Forøvrigt har Fremgangen i de andre Dele af Amtet i denne Henseende været mindre, dog er Græsfrøsaaning ved Agerens Udlægning bleven almindeligere gjennemført, ligesom ogsaa kunstig Gjødning og forbedrede Redskaber mangesteds ere indførte. I enkelte Herreder har dog Fremgangen i Femaarets Løb været meget ringe. Indførelse af nye Maskiner og forbedrede Redskaber har, som antydet, omend i forskjellig Udstrækning, fundet Sted i hele Amtet. Hvad angaar Anvendelse af hærske- og Rensemaskiner, har maaske Fremgangen været størst i Ryfylke og dernæst i Dalerne, idet disse Maskiner allerede i forrige Femaar vare trængte meget almindeligt igjennem paa Jæderen. Her er ogsaa Hesteriver, Hakkelsemaskiner og Rodraspere blevne almindeligere i Femaarets Løb, hvorimod Slaamaskiner kun findes i ganske ringe Antal i Amtet. I Distrikterne udenfor Jæderen forekommer ingen af de sidst nævnte Maskiner i stor Udstrækning, hyppigst dog Hakkelsemaskiner, hvorimod forbedrede Redskaber (Plouge, Harve saavelsom Haandredskaber) anskaffes i ikke ringe Mængder i de fleste Herreder. En meget væsentlig Del af de Jordbrugsmaskiner, der anvendes i,herrederne, ere fot*arbeidede inden Amtet.

11 Stavanger Amt. 7 I Femaarets Løb have tvende nye Potetsorter vundet ikke ringe Udbredelse,. nemlig Magnum bonum" og Champion", der indførtes til Forsøgsdyrkning af Stavanger Amts Landhusholdningsselskab. Dyrkning af ædlere Havresorter (som Engelskhavre, Nyzeelandshavre,' Kubhavre) er ogsaa bleven noget almindeligere end før. 2 Landbrugsudstillinger ere i Femaarets Løb afholdte i Amtet, ^ nemligg ^, en større almindelig Landbrugsudstilling (Statsudstilling) i Stavanger Høsten, 1882 og en Amtsudstilling ved Nærbø Jernbanestation paa Jæderen Den førstnævnte omfattede Maskiner, Redskaber, Produkter af og for Land.- '^ brug, Havebrug og Meieribrug, samt Husdyr og endelig Industri og Husflid, medens den sidstnævnte var noget mindre omfattende. Havedyrkningen har i Femaarets Løb udviklet sig jævnt, om end ikke ràskt. Frugtavlen gjør størst Fremskridt i den østlige Del af Dalerne og den indre' Del af Ryfylke. Det bliver mere og mere almindeligt, selv i Bygder, hvor', Havevæsenet tidligere har ligget meget tilbage, at der ved Huset skal være, en liden Have til Husbehov og til Pryd. 2. Fædrift og Husdyrbrug. Herom har Meierimester G r u d e udtalt følgende : Kvægavlen. Hvad der i første Linie bestemmer et Distrikts Standpunkt med Hensyn til Kvægavlsbruget bliver altid Jordens, Hjemmemarkens og Sæterhavnenes Afkastningsevne. Kulturen kan nok her for nogen Del lempe paa Naturens, Karrighed, men den kan neppe nogensinde i overveiende Grad udviske de, som geologiske, botaniske og klimatiske Forhold have optrukket. denne Henseende er Stavanger Amt neppe særlig heldigt stillet. Fra Amtets, 37 Herreder opgives gjennem Lensmændenes Beretninger de 14 for at have l gode, 4 middels og 19 mindre gode Hjemmehager. Sæterhavne findes kun i' 2 af Jæderen og Dalernes Fogderis Herreder, Birkremn og Lunde, og i Ryfylke i 10 Herreder, indre Ryfylke fra og med Høle til og med Vikedal, medens Herreder ingen Sæterhavn have. Fra de 12 Herreder, der have Sæterhavne,' opgives de fra 7 som gode, 1 soin middels og 4 som mindre gode. Distrikternes Kvægbestand vil i Regelen præges af de naturlige Omgivelser og den kunstige Forpleining, Dyrene gjennem Generationer have nydt Kvægbestand, der gjennem mange Slægtled har været henvist til ikk Beiter og til en altfor snau Vinterfodring, vil saaledes ikke kunne forudsættes at rage op over det almindelige. Den oprindelige Bestand er Tid efter l anden bleven opblandet med indført Blod, dels fra de Østlige Naboamter, dels fra Udlandet, i den senere Tid hovedsagelig af den skotske Ayrhirerace.' Meningerne ere imidlertid meget delte om, hvorvidt denne Krydsning har værete, til Fordel eller til Skade. Mest Berettigelse ville selvfølgelig Krydsningerne' have for Fladlandsbygderne. I)et er derfor ogsaa hovedsagelig paa Jæderen, man har lagt sig til Krydsningskvæg. Fra Høiland opgives saaledes, at omkring en Femtepart af Storfæet kan ansees for Ayrshirekrydsninger ; for en l

12 Stavanger Amt. liden Del ogsaa Korthornsblod. Ogsaa i Klep, Time og den nordlige Del af Haa findes adskillige Blandingsdyr. Forøvrigt opgives Raceblandingen. at være af ringe eller ingen Betydning. Hvor stort Antallet af Kvæg i Amtet fortiden er, savner man Materialier til med Sikkerhed at kunne bestemme, da ingen Tælling har fundet Sted senere end i Det er imidlertid ikke meget sandsynligt, at Antallet har vokset synderligt, uagtet Foderproduktionen maa antages at være noget forøget ved tiltagende Udlægning af Ager til Græsmark, da Sulte- og Snaufodringen af Kreaturerne antagelig er i Aftagen, hvorved ethvert Dyr forbruger mere Foder. Ved Beregningerne i omstaaende Tabel 3 (Side 10 11) er derfor Kreaturoptællingen af 1875 lagt til Grund. Værdi- og Afkastningsansættelserne ere derimod byggede paa Opgaver, der ere indsamlede for nærværende Beretning. Af Tabellen vil det erfares, at det samlede aarlige Melkeudbytte i Beretningsterminen skal have udgjort : i Jæderen og Dalernes Fogderi Liter, tilsvarende i Liter, - Ryfylke Fogderi hele Amtet Liter, tilsvarende i Liter Altsaa en Forøgelse for Jæderen og Dalernes Fogderi af , for Ryfylke Fogderi af og for hele Amtet af Liter. Melkens samlede Værdi, beregnet efter Lensmændenes Opgaver og efter Afdraatten af hver Ko paa Gaardene i Almindelighed (Tabellens Kolonne 20), skulde udgj øre : for Jæderen og Dalernes Fogderi Kr. tilsvarende i Kr. - Ryfylke Fogderi hele Amtet Kr. tilsvarende i Kr. hvilket giver en Nedgang for Jæderen og Dalernes Fogderi af Kroner og en Stigning for Ryfylke Fogderi af Kroner saint en Stigning for hele Amtet af Kroner. Hertil maa dog bemærkes, at den Værdi, soin de fleste Lensmænd have sat paa Melkeliteren, antagelig er for høi. At bestemme Melkens Brugsværdi for Husholdningerne lader sig med de Midler, som i Almindelighed staa til Raadighed, ikke gjøre, da en Mangfoldighed af Faktorer her gjøre sig gj ældende paa meget forskjellige 1Vlaader under de uligeartede Forhold. Man kan derfor ikke godt benytte noget andet Udgangspunkt for Prisberegningen, end hvad Melkeliteren kan udbringes til soin Handelsvare. Og her vil Beregningen omtrent stille sig saaledes : 32 Liter Melk give %høist 1 kg. Smør à Kr. 1.51, altsaa pr. Liter Melk 4.7 Øre Ost (Gamninelost eller Fadost) 2.5 à 3 Øre pr. Liter Melk, her ansat til tilsammen B r u t t o v œr di uden Fradrag af Arbeide pr. Liter 8 Øre, der vistnok er den høieste Værdiansættelse, soin med de nuværende Produktpriser kan benyttes. I samme Retning peger ogsaa den Omstændighed, at netop fra de Herreder, hvor Meierier ere i Virksomhed og hvor man har

13 Stavanger Amt. 9 været foranlediget til mere at anstille nøiagtige Beregninger over Melkens virkelige Værdi, ` have Lensmændene ansat Værdien lavest. Benyttes for samtlige Herreder den formentlig rigtigere og maaske endnu altfor hoie Beregningspris af 8 Ore pr. Liter Melk (se Tabellens Kolonne 24), vil Værdien af den samlede aarlige Melkeafdraat stille sig saaledes : For Jæderen og Dalernes Fogderi Kr., mindre end Tabellens Kolonne 23: Kr. - Ryfylke Fogderi end Tabellens Kolonne 23: For hele Amtet Kr, mindre end Tabellens Kolonne 23: Kr. Af det beregnede Melkekvantum 40'" Liter er i 1885 behandlet ved Distriktets 7 Meierier ' Liter eller 6.7 Pct. af den hele Melke mængde og repræsenterende en Nettoværdi af 9.76 Ore pr. Liter eller Kroner. I 1880 udgjorde Omsætningen gjennem de dengang i Drift værende 3 Meierier Liter til Nettoværdi Kroner, følgelig en Forøgelse i Femaaret af 4 Meierier, Liter Melk og Kroner. Tabel 2 vil give Oversigt over Meieriernes nærværende Stilling. Tabel 2. Oversigt over Meieriernes Drift i Personer sysselsatte ved,. å Meie- Lid- å '. u -, riet. salgene. e e Ystet An- Indmaalt Kjærnet Mager- Meierier. lægs- Melk. Smør. aar. Liter. Kg. ost 1 ) Kg.,^ ṙ ré! a, w.e E Hvilke andre Maskiner anvendes? 1. Stavanger ) Nei Turbine til Kjærning 2. Haugesund Nei Do. - Do. 3. Klep 3) Nei Vandhjul til Do. 4. Vigsnæs Nei Ingen 5. Skudesnæs ) Nei Ingen 6. Sandnæs Nei Hestegang til Kjærne 7. Time 3 ) Nei Ingen Tils ) Af Fedost intet ystet. 2) Kun delvis beskjæftigede. 3) No. 3 og 7 ere Privatmeierier, de øvrige Fællesmeierier.

14 10 Stavanger Amt. Tabel 3. Opgave over Kvægavlen og Antallet (i 1875) af Gjennemsnits- No Herreder. Jæderen og Dalerne. Hetland. Høiland. Haaland. Klep Haa Ogne. Gjæsdal Time Birkrem. Helleland Ekersund Sogndal. Heskestad Lunde. Tils. og Gjennemsn. Heste. Ungfæ Stkr. Stkr. Stkr. Stkr Svin F aar. Gjeder. og Grise. Melkekjør. Arbeidsheste Stkr. Stkr. Stkr. Kr. ^ Ô 9. Kr.. ^ Ø a^ :2 ^ 10. Kr. å ap a 11. Kr , o s Ryfylke 15 Strand 16 Høle 17 Fossan 18 Aardal. 19 Hjelmeland 20 Fister 21 Rennesø. 22 Mosterø 23 Finnø 24 Jælse 25 Sand 26 Saude 27 Suledal 28 Vikedal 29 Nerstrand 30 Sj sernerø 31 Bukken. 32 Tysvær. 33 Skjold 34 Skudesnæs 35 Torvestad 36 Skaare. 37 Avaldsnæs Tils. og Gjennemsn. For hele Amtet , ^ ' ' o

15 Stavanger Amt. 11 dennes Udbytte i Aarene iriser af å w a,,., - Voksne Svin. Heste. Samlet Værdi af Horn. kvæg. Faar og Gjeder. Melk pr. Ko paa Aarligt Gaard. fremskrednud- Melke- i Almindelighed. Gaarde. bytte. Pris pr. Liter Melk Aarlig Meikeværdi efter Opgaverne. efter 8 Øre pr. Liter Pris pr. Kg. Smør. Kr. Kr. Kr. Kr Kr Kr Kr. Liter. Liter L. Øre Kr Kr. Kr. No s o 131.o 71.s s 1..6o o o 1.6o o o o o 1.6o o s o s 1.5o s I 71I 9' o o 92.o s o s 1.5o o 129.o s o o s 78.s o 68.o 1.6o s (9) 79.s 71.o 1.5o o o 1.6o o o o 99.s s 171.s o o o :6o o o o so o s o ^ ', ' 24' , ' 301'^ 31' '^ 34 35'

16 12 Stavanger Amt. Salg af levende Kvæg spiller en ikke uvæsentlig Rolle i Amtets Kvægavlsbrug. I 23 Herreder tillægges dette Salg megen, i 8 nogen og i 6 ringe Betydning. Det er dels, i Dalerne og nordre Ryfylke, Livkreaturer, dels Slagtekvæg, som sælges. Salg af Melk tillægges i Indberetningerne fra 7 Herreder megen, fra 7 Herreder nogen, fra 18 Herreder ringe og 5 Herreder ingen Betydning. Fra 16 Herreder tillægges Salg af Smør megen, fra 11 nogen, fra 5 ringe og fra 5 ingen Betydning. Salg af Ost tillægges i 3 Herredsberetninger nogen, i 26 ringe og i 8 ingen Betydning. Kvægudstillinger have været afholdte i Time 1880, Stavanger 1882, Time (Okseskue), Haa og Sogndal 1884 og Gjæsdal Fjøsskuer holdtes i Jælse i 1880, Høiland og 82 og i Time F a a r e a v l en indtager i de fleste Herreder en temmelig fremragende Plads i Landbruget. Af Tabel 1, Kolonne 5 vil det sees, at der i det hele i Amtet findes Faar. Ogsaa her er i de fleste Herreder fremmed Blod indført og det i temmelig stor Udstrækning. Der synes ikke at være synderlig delte Meninger om Gavnligheden af Krydsning af Faareracen. Det er især Cheviotracen, der har vundet Anseelse, baade fordi den leverer et kjødfuldt og vægtigt Krydsningsprodukt og let akklimatiseres. I Femaaret har en ikke ubetydelig Udførsel af levende Faar til England fundet Sted, ligesom der hver Høst sendes store Kvantiteter af Faareslagt til Østlandet. Priserne have dog i de sidste Par Aar været i Nedgang. Salg af Uld opgives at foregaa fra samtlige Herreder. Fra Birkrem og Gj æsdal af Jæderen og Dalernes Fogderi og fra Bukken, Fister, Hjelmeland, Nerstrand, Sjærnerø, Strand og Tysvær Herreder af Ryfylke Fogderi tillægges Salget af Uld megen Betydning, i 21 Herreder har saadant Salg nogen og i 7 Herreder ringe Betydning. Gj e d e avl en danner kun i 3 Herreder, Birkrem, Heskestad og Lunde af Jæderen og Dalernes Fogderi og i 9 Herreder i Ryfylke, nemlig i Fossan Aardal, Hjelmeland, Fister, Jælse, Saude, Suledal, Vikedal og Skjold, nogen nævneværdig Faktor i Landbruget og er vel snarere i Tilbagegang end i Fremgang. H esteav 1 e n har i Femaaret formentlig været drevet i noget mindre Udstrækning end i forrige Femaarsperiode paa Grund af de stærkt nedgaaede Priser. Imidlertid skjænkes Avlsdyrene fremdeles større Interesse og det Offentlige vedbliver med sine Foranstaltninger til Hesteavlens Fremme. I Femaaret have 2 Hesteudstillinger været afholdte i Stavanger 1882 og 1884 ; i Forbindelse med deri sidste holdtes ogsaa særskilt Hoppeudstilling. ' Statens 2 Stodhingste har fremdeles været stationerede i Amtet, og Amtsformandskabet har bevilget Tilskud til Indkjøb af andre 2 Hingste for Distriktet. Svine avlen har neppe gjort Fremskridt i det sidste Femaar, da Konkurrencen fra Amerika fremdeles trykker denne Bedrift meget stærkt. Antages det samme Antal Svin at holdes som i 1875, nemlig 3500 og disses Værdi ansættes til 30 Kroner Stykket Halvdelen af det voksne Svins opgivne Pris saa skulde Svinebestanden repræsentere en Værdi af Kroner.

17 Stavanger Amt. 13 Fjœrkrœavlen. Ilønseavlen tillægges i de fleste Herreder nogen, i nogle enkelte kun ringe Betydning. Paa Jæderen og Karmøen giver dog Hønseavlen adskillig, paa nogle Steder endog en betydelig Biindtægt, især for Husmœnd og smaa Gaardbrugere. Fra et Herred paa Karmøen, Skudesnæs, har det aarlige SalgsbelOb for Ag været opgivet til Kroner. Gjæs holdes kun undtagelsesvis paa nogle faa Steder og har liden eller ingen Betydning. Endnu mindre Betydning har Biavlen. Den hele Husdyrbestands samlede Værdi Fjærkræet undtaget --- skulde efter Tabel 1 udgjøre: Heste Kr , Storfæ Kr , Smaafæ Kr og Svin Kr Kr., tilsammen Kr Almindelige Bemærkninger om Landboforholdene i Amtet. De toaarige Landbrugskurser paa Tvet ere i Femaarets Lob fortsatte. Elevantallet har ved hvert Kursus været 12, hvorhos enkelte Elever have deltaget i Kurserne paa egen Bekostning. 2de Amtsskoler have fremdeles været i Virksomhed i Amtet, en i hvert Fogderi, og der har vekselvis været afholdt Kurser for Gutter og for Jenter. Kurserne have været godt besøgte, idet Elevernes Antal i Almindelighed har vekslet fra omtrent 30 til 40. I Ryfylke have Jentekurserne tildels været noget sparsommere, men derimod Guttekurserne noget talrigere besøgte. Siden lste Marts 1883 er endvidere i Virksomhed en praktisk Jenteskole, der efter Planen kan indtage 12 Elever. Stavanger Landhusholdningsselskab har i Femaaret fortsat sin Virksomhed i Distriktet som tidligere. Selskabet talte ved Udgangen af 1885 over 100 betalende Medlemmer. Faareexporten til England er i Femaaret tiltaget, ligesom ogsaa fremdeles betydelig Udførsel af Faer til Østlandet finder Sted. I de sidste Aar ere enkelte Engelskmænd komne over for at gjøre Indkjøb af Faar her i Amtet. I Forbindelse hermed indtages af H s tb e r ie t ni ngerne følgende : Mængden (af Hø) var vel omtrent som i et Middelsaar, men det regnfulde Indhøstningsveir forringede adskilligt dets Foderværdi. HOavlen maa derfor antages at være ikke ubetydeligt ringere end i et Middelsaar. Halmen har været god og rig og vil derfor noget rette paa Forholdet. Da Kornet ikke overalt blev fuldt modent og det ved Tærskningen har vist sig noget let, kan Kornhøsten, uanseet Høstens gode Beskaffenhed, ikke antages at have naaet et Middelsaar. Potetavlen tør i det hele anslaaes som middels eller maaske noget mere I det hele maa Høavlingen antages at have givet et Udbytte mellem et rigt Middelsaar og et Kronaar. Kornavlingen har i det hele givet et jævnt godt Udbytte og har tildels været rig. Indbjergningen var god.

18 14 Stavanger Amt. Potetesavlen har ikke svaret til Forventningerne. Udbyttet i det hele (af Potetes) maa ansees at staa betydeligt under et Middelsaar Saavel Korn- som Hø- og Potetavlingen i det hele Distrikt har faldt meget godt ud, saaat Aaret, saavel hvad Kvantitet som Kvalitet angaar, maa betragtes som et godt Middelsaar. Eftersommerens Varme og passende Regnmængde befordrede meget Høvæksten, og foregik Indhøstningen i Almindelighed under godt Veir. Ligeledes tog Kornet sig ved den stærkere Varme efter St. Hanstid godt op. Potethøsten har ogsaa været god og tildels rig Høhøsten maa i det hele ansees for at give et Udbytte af mindst et Middelsaar. Det samme er Forholdet med Kornet, hvis Indhøstning (ligesom Høets) foregik under gunstige Forholde... Potethøsten er faldt noget forskjellige ud, men maa... dog ansees for tilfredsstillende og i flere Dele af Distriktet, saasom i Dalerne, for meget god Den sene Vaar og kolde Forsommer medførte, at Vegetationen i det hele udvikledes langsomt. Slaataannen kom noget senere end vanligt. Høudbyttet blev som i et godt Middelsaar, kun i et Par Herreder blev det noget mindre. Indbjergningen var for det meste begunstiget af heldigt Veir, saaat Høets Kvalitet er god... Kornet modnedes meget sent. Paa Grund af bande den sene Modning og den ugunstige Indbjergning er Kvaliteten mindre god for en stor Del af Kornets Vedkommende. Ogsaa i Mængde staar Kornavlingen under et Middelsaar... Potetavlingen blev usædvanlig liden. Poteterne blev smaa og lidet udviklede. Sygdom har ikke vist sig i nævneværdig Udstrækning. Tjener- o g Arbeidslønnen har i Femaaret stillet sig saaledes: I Jæderen og Dalernes Fogderi : 1. For Dagarbeidere paa Husbondens Kost pr. Dag: Mænd. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Dagarbeidere paa egen Kost pr. Dag (hvilken Lønningsmaade dog ikke er brugelig i alle Fogderiets Herreder) : Mænd. Om Sommeren fra Kr (dog sjelden over Kr. 2.00). Om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren i Almindelighed Kr. 1.20, om Vinteren fra Kr Tjenestelønnen p r. A a r er for Gutter opgiven at variere fra Kr. 100 til 250 og for Tjenestepiger fra Kr. 50 til Kr. 150 (vistnok ganske undtagelsesvis). Hertil kommer da saavel for Tjenestegutter som Tjenestepiger Kost og Logis.

19 Stavanger Amt. 15 I Ryfylke Fogderi : 1. Dagarbeidere paa Husbondens Kost pr. Dag: Mænd. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Dagarbeidere paa egen Kost pr. Dag (denne Lønningsmaade er, navnlig om Vintereng paa de fleste Steder i Fogderiet usædvanlig) : Mænd. Om Sommeren fra Kr , om Vinteren fra Kr Kvinder. Om Sommeren Kr à 1.00, om Vinteren uopgivet. 3. Tjenestel ø n n en pr. A a r opgives for Gutter fra Kr (i Almindelighed vistnok Kr. 100 à 150), for Tjenestepiger fra Kr (hvortil i ethvert Fald kommer Kost og Logis). Ved at sammenligne disse Opgaver med de tilsvarende for Femaaret sees, at Arbeids- saavel som Tjenestelønnen i Jæderen og Dalernes Fogderi er steget ikke ubetydeligt, hvorved maa bemærkes, at Lønningerne vistnok i de fleste Tilfælde stag de mindste Opgaver nærmere end Maximumsopgaverne. I Ryfylke Fogderi, hvor Lønningerne for en væsentlig Del ere lavere end i Jæderen og Dalerne, synes Niveauet i det hele taget temmelig uforandret. Haandværksarbeidernes Løn (t. Ex. Teglværksarbeideres, Hustømmermænds o. s. v.) er tildels opgivet noget høiére end de almindelige Dagarbeideres, l', hvilket delvis ogsaa gjælder de opgivne Aflønninger for Fabrikarbeidere. 4. Udskiftningsvæsen. Med Hensyn til Udskiftningen henvises til efterstaaende Beretning fra Udskiftningsformand J u e 1, med Opgave over Udskiftnings- og Fællesskabsforholdene i Amtet ved Femaarets Udgang : Efter Hr. Amtmandens Anmodning har jeg herved den Ære at afgive!i ærbødigst Beretning om U d s k i f t n i n g s arb e i d e t s Fremgang i Stavanger Amt for Femaaret I Forbindelse dermed tillader jeg mig at meddele en Oversigt over Fællesskabsforholdene i Amtet, saaledes soin disse befandtès ved Udgangen af nævnte Tidsrum. De hertil fornødne Oplysninger ere erhvervede ved personlig Henvendelse til paalidelige og godt lokalkjendte I, Mænd i hvert enkelt Herred. For. Ryfylke Fogderis Vedkommende have mine Kollegaer, D'Hrr. Udskiftningsformændene Berge, Kloster og Jelse, velvillig mig ved Oplysningernes Indhentelse. De i denne Oversigt meddelte Tal maa vistnok ikke betragtes som absolut givne Størrelser, da det for det første er en Skjønssag at afgjøre, hvorvidt der paa en Gaard forekommer Teigeblanding, eller. iøvrigt uordnede Eiendomsforhold, i saa høi Grad, at offentlig Udskiftning kan kræves udført eller ei; derhos er dette Skjøn i væsentlig Grad afhængigt af vedkommende Mænds individuelle Opfatning af, hvilke Krav der under mere fremskredne Forhold bør stilles til en fuldkommen Samlen og reel Arrondering af Eiendommene, og i samme Grad som denne Opfatning er forskjellig hos de enkelte Mænd, hos hvem Oplysningerne ere

20 16 Stavanger Amt. indhentede, i samme Grad vil jo ogsaa Opgaven blive forskjellig for de enkelte Herreder. Man har -vist Ret til i det Store taget at bedømme vore Distrikters J o r d- b r u g s tur s tan d p u n k t, eftersom Fællesskab og Teigeblanding i større eller mindre Udstrækning forekommer. Et Distrikt, hvor Teigeblanding. i Indmark taales i nogen større Grad, kan vanskelig forudsættes at staa ret høit med sin Landbrugskultur, men desto høiere Jordbrugets Udvikling har naaet, desto strengere blive ogsaa Fordringerne til reelle Grændser og fuld.- kommen Samlen. Følgen heraf er, at i de Herreder, hvor Jordbruget er mest udviklet, f. Ex. Høiland, der ere Fordringerne til reel og fuldkommen Udskiftning allerede nu saa strenge, at Eiendomsforhold i Høiland ville kaldes Teigeblanding, som længere syd paa Jæderen og i Dalerne ikke ville betegnes som saadant. Men om der saaledes end klæber, og paa Grund af Sagens Natur maa klæbe, en vis Grad af Usikkerhed ved denne og lignende Opgaver, saa er der ved dens Udarbeidelse anvendt saa megen Omhu og med Beredvillighed ydet saa paalidelig Bistand, at jeg haaber, den i det hele taget vil give et nogenlunde korrekt Indtryk af de tilstedeværende Forhold i de forskjellige Herreder. Meget af det i nærværende Oversigt opførte Fællesskab og Teigeblanding maa vistnok forudsættes at ville blive ophævet uden det offentlige Udskiftningsvæsens Mellemkomst, dels direkte ved mindelig Udskiftning, dels ved Eiendomsdelinger og ved Eiendomssammenføininger, men saa maa selvfølgelig ogsaa forudsættes, at offentlig Udskiftning vil blive krævet i Anledning Forhold, som ved nærværende Opgaves Udarbeidelse enten have været overseede, eller som først senere ved Fordringernes Stigning bringes ind under det offentlige Udskiftningsvæsens Virkefelt. Det er saaledes en Mening, der deles af flere af de mere fremsynte, med Forholdene paa Jæderen noie kjendte Mænd, at den Tid Knaaske ikke er saa ret fjern, da de allerfleste Gaarde paa Jæderen maa skiftes om igjen, idet de ældre Udskiftninger, saavel de offentlige som de mindelige, efterhaanden ville vise sig ikke at tilfredsstille de Fordringer, som et mere udviklet Jordbrug stiller. Jeg skal ikke udtale nogen Formening om, til hvilken Tid en saadan Eventualitet vil indtræde, men jeg er fuldkommen enig med de Herrer, som tro, at saa engang vil ske. For Nærværende faa vi imidlertid alene regne med de Faktorer, som den nuværende Udviklings Standpunkt stiller til vor Raadighed, og paa dette Grundlag er nærværende Oversigt baseret. Udskiftningspersonalet har i Femaaret bestaaet af 4 Formænd og dels 2, dels 3 Assistenter. Den i forrige Femaarsperiode midlertidig oprettede Formandspost gik i 1881 over til fast amtsbeskikket. Af Formændene ere nu, efter Lønningsreguleringen i 1885, 2 ansatte med fast Aarsløn og 2 amtsbeskikkede med Dagsløn. I Femaaret er i det hele afholdt 113 offentlige Underudskiftningsforretninger, orilfattende 523 Brugs Indmark med samlet Skyld 669 Daler 3 Ort 18 Skill. samt 637 Brugs Udmark med Skyld 821 Daler 16 Skill. Desuden er afholdt 55 Overudskiftningsforretninger, omfattende 437 Brug med

21 Stavanger Amt. 17 samlet Skyld 528 Daler 4 Ort 12 Skill. Nogle af disse sidste ere efter Underudskiftninger, der afsluttedes i forrige Femaarsperiode, deraf det eiendommelige, at der i enkelte Herreder i Femaaret er afholdt flere Overudskiftninger end Underudskiftninger (se Fossan og Saude). Ligeledes ere nogle Overudskiftninger først afholdte nu efter Femaarsperiodens Udløb, der vedkomme Underudskiftninger udførte i denne. Disse ere selvfølgelig ikke medtagne i nærværende Opgave. Den ved Lov af 13de Marts etablerede Adgang til ved offentlig Udskiftningsret at erhverve Stadfæstelse paa mindelig udførte Udskiftninger har endnu ikke været benyttet her i Amtet. Hellerikke har den i samme Lovs 76, første Del givne Adgang til at faa Kart og Beregninger kontrolleret ved saakaldet Gjennemsyn" endnu været benyttet. Nogen Uoverensstemmelse vil findes mellem Opgaven i forrige Femaarsberetning og nærværende, forsaavidt angaar Angivelsen af Antal Brug og Matrikulskyld af offentlig udskiftede Eiendomme ved Udgangen af Denne Uoverensstemmelse skriver sig dels fra de mange delvise Udskiftninger, om hvilke Opgaverne tildels have været afgivet noget forskjellig, idet man dels alene har angivet de skiftede Brug og dels hele vedkommende Matrikul- No. (hele Gaarden). Dels have endel Udmarkudskiftninger været udførte saaledes, at i større Sameier har først været skiftet Gaard mellem Gaard og derpaa for en enkelt eller enkelte_ af disse mellem de enkelte Brug. Opgaven har saa tildels omfattet samtlige disse Gaardes Brug og Skyld, istedetfor alene de Gaardes, hvor Udskiftningen er bleven gjennemført for de enkelte Brug. Ved nærværende Opgave er der saavidt muligt søgt berigtiget tidligere mindre nøiagtige Angivelser. Summen af Matrikulskylden i de to sidste Spalter : ophævet Fællesskab" og antagelig Fællesskab og Teigeblanding", stemmer, for nogle Herreders Vedkommende, ikke med Summen af Herredets samlede Skyld. Dels er der enkelte Matrikul-No., som bestaa enten alene af Indmark eller alene af Udmark, hvis Skyld altsaa i vedkommende Spalte blot er opført paa det ene Sted. Dette er Tilfældet med enkelte Matrikul-No. i Lunde, Sogndal, Fossan og Avaldsnæs Herreder. Laksefiskerier, der have særskilt Matrikul-No. og Skyld, ere derhos ikke medregnede i nærværende Opgave. Saadanne findes i Sogndal, Haa og Sands Herreder. Dels ere Udenarker delvis skiftede, saaledes at f. Ex. den nærmest Indmarken liggende Del har været Gjenstand for offentlig Udskiftning, og Gaardens Skyld altsaa opført i Spalten for offentlig udskiftet", medens den øvrige Udmark fremdeles ligger i Fællesskab, og Gaardens Skyld saaledes ogsaa opført i Spalten for Fællesskab og Teigeblanding". Dette er Tilfælde med enkelte Gaarde i følgende Herreder : Lunde Sogndal, Strand, Aardal, Fister, Hjelmeland, Avaldsnæs og Skudesnæs. I Haa er derhos en Gaard, hvor partiel Udskiftning har fundet Sted i Indmarken, hvor altsaa Matrikulskylden ogsaa for Indmarkens Vedkommende er opført i begge herhenhørende Spalter. End større Uoverensstemmelse vil imidlertid findes mellem nærværende og Fogdernes Opgaver over Herredernes (Forts. S. 20.) 2

22 18 Stavanger Amt. Tabel 4. Opgave over Udskiftnings- og Fællesskabsforholdene i Herreder. Offentlig udskiftet i Femaaret Antal Brug. Underudskiftninger. Indmark. Skyld. Di. Sk. Antal Brug. Udmark. Skyld. Dl. Sk. Ô4 Overudskiftn..1 å^ C ^^ +^ +^ ^ Pq Pia Skyld. Dl. Sk. Offentlige Underudskiftninger inden Udgangen af Indmark. Udmark. w ba 7e"gi Antal Skyld. Antal Skyld. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk Lunde *) Heskestad Sogndal Helleland Birkrem Ekersund Ogne Haa Kiep Time Gjæsdal Høiland Haaland Hetland Jæderen og Dalernes Fgd Høle Fossan Strand Aardal Fister Hjelmeland Jælse Sand Suledal Saude Vikedal Rennesø ' Mosterø Finnø Sjærnerø Nerstrand Skjold Tysvær Bukken Skaare / Torvestad. ^ Avaldsnæs Skudesnæs Ryfylke Fgd Amtet *) Overalt er i nærværende Opgave benyttet den ureviderede Matrikulskyld.

23 Stavanger Amt. 19 Stavanger Amt ved Udgangen af Femaaret Oprindelig ikke Fællesskab eller ophævet uden offentlig Udskiftning. Tilsammen ophævet Fællesskab, offentlig og mindelig. Antagelig Fællesskab og Teigeblanding ved Udgangen af Indmark. Udmark. Indmark. Udmark. Indmark. Udmark. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Antal Skyld. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk. Brug. Dl. Sk g , I ' ,

24 20 Stavanger Amt. (Forts. fra S. 17.) samlede Antal Brug. For det første gjælde de samme Forhold ved Brugenes Antal, som foran forklaret om Uoverensstemmelserne i Matrikulskylden, men hertil kommer for Brugenes Antals Vedkommende, at mange Jordbrug formelt bestaa af flere særskilt skyldsatte Matrikul-Løbe-No. som paa Grund af Heftelser eller andre Forhold endnu ikke have kunnet sammenføies i Panteregisteret. Da de imidlertid eies og bruges underet af enkelt Opsidder, har man ved nærværende Anledning opgivet dem alene som enkelt Brug. At berigtige saadanne Uoverensstemmelser vilde medført et uforholdsmæssigt Arbeide, uden nogen tilsvarende reel Betydning. De største Uoverensstemmelser i Brugenes Antal skriver sig dog fra saadanne Forhold, hvor Herredet støder til By, Ladested, Strandsted, eller har Jernbanestation, eller andre Centrer, hvor enkelte Husgrunde og Smaahaver ere særskilt skyldsatte og altsaa hos Fogderne opførte som selvstændige Brug. I nærværende Opgave har jeg imidlertid saa meget som muligt blot holdt mig til egentlige Jordbrug, med Udeladelse af forekommende særskilt skyldsatte Husgrunde og Smaahaver. Af denne Grund ville de største Uoverensstemmelser i Brugenes Antal være tilstede for følgende Herreders Vedkommende : Hetland, Haaland, Høiland, Time, Haa og Ekersund samt Skaare. I Jæderen og Dalernes Fogderi er det Ekersund og Sogndal, som opvise det meste Indmarkfællesskab. Udskiftningsarbeidet er imidlertid nu i rask Fremgang i disse Herreder. I Femaaret have disse flest offentlige Udskiftninger af Fogderiets Herreder, og flere Forretninger ere for Nærværende under Behandling i begge Herreder. Naar det af Opgaven fremgaar, at Høiland har forholdsvis meget Indmarkfællesskab, og saaledes tilsyneladende skulde ligge tilbage for samtlige øvrige Herreder i Fogderiet, med Undtagelse af de to nævnte, da er Aarsagen hertil dels at søge i den Omstændighed, som er nævnt i Indledningen, at Fordringerne til reelt Skifte her ere betydeligt større end i de fleste andre Herreder, dels deri, at det netop er en Del af de største Gaarde i Herredet, hvor Teigeblanding i nogen Grad endnu finder Sted. Naar undtages Birkrem, forekommer adskilligt Udmarkfællesskab i samtlige de til Dalerne hørende Herreder. De lokale Forhold vanskeliggjøre imidlertid Udskiftningen af disse Fællesskaber, idet Fredning bliver uforholdsmæssig kostbar i disse tildels temin elig vidtstrakte og i det hele stærkt kuperede Strækninger. Af Herrederne paa Jæderen er det Haaland og Hetland, som ligge mest tilbage i denne Henseende, udenat der her kan paavises nogen Hindring for Udmarkfællesskabets Ophævelse i lokale eller andre Forhold. I Ryfylke Fogderi er det Torvestad, Avaldsnæs og Skudesnæs, altsaa Karmøen, som har det meste Indmarkfællesskab, forøvrigt er der nu ikke noget betydeligt Indmarkfællesskab i de øvrige Herreder, i nogle, saasom. Sand, Sjærnerø, Hjelmeland, Fister og Høle, endog næsten intet. Paa den ene Side maa det maaske antages, at noget mere Teigeblanding forekommer, end Opgaven udviser, da Fordringerne til reelt Skifte ikke overalt i Ryfylke tør forudsættes at være meget strenge, men paa den anden Side medføre vistnok ogsaa de lokale Forhold, baade at Fordringerne ikke kunne stilles saa høit som paa Jæderen, og at Vanskelighederne ere saa meget større ved

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 206. eetietninger OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND I FEMAARET 1886-1890. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1886-1890.) UDGIVNE

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug.

XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt i Femaaret 11--15. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. Aarene 12, 13 og 14 gav for Jordbrugets Vedkommende i det store

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 315. BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET 1891-1895. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1891-1895 UDGIVN E

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Vort Landbrug. . Et Ugeblad for den danske Bonde. Udgivet. 9. Bind. 1890. K]ØBENHAVN.

Vort Landbrug. . Et Ugeblad for den danske Bonde. Udgivet. 9. Bind. 1890. K]ØBENHAVN. Vort Landbrug.. Et Ugeblad for den danske Bonde. Udgivet af Chr. Christensen og J. H. Bagge. 9. Bind. 1890. K]ØBENHAVN. Trykt paa Udgivernes Forlag hos Rasmussen & Olsen. I Kommission hos Aug. Bang. 189

Læs mere

angaaende det norske Jordbrug i larene

angaaende det norske Jordbrug i larene Statistiske Meddelelser angaaende det norske Jordbrug i larene 1871-75 ledsaget af Sammenligninger med tidligere Aar og med fremmede_ Lande samt Oplysninger om Ind- og Udførsel af Jordbrugsprodukter i

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik.

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. UDGIVEN I AARET 882. NY RÆKKE. C. No.. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 876. Udgivet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Rt-1894-753

Rt-1894-753 <noscript>ncit: 3:01</noscript> Page 1 of 6 Rt-1894-753 INSTANS: Høyesterett - dom. DATO: 1893-03-17 PUBLISERT: Rt-1894-753 STIKKORD: SAMMENDRAG: Efter Byskattelovens 33 b kan ikke forlanges Fradrag i Indtægtsansættelsen for en ved Tidens

Læs mere