NUM WO E1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NUM WO- 111101111111E1"

Transkript

1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7.

2

3 Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som det vil være det Kongelige Departement bekjendt, har man tidligere meddelt Resultaterne ai de statistiske Undersøgelser angaaende vort Lands kommunale Forholde i Femaarsberetningerne, senest altsaa for Fernaaret undereet. Denne Ordning har imidlertid havt den iøjnefaldende Ulempe, at de meddelte Opgaver ere komne til at ligge saa langt tilbage i Tiden, at de den Tid, de ere blevne offentliggjorte, allerede have tabt en stor Del sin Interesse, for ikke at sige Betydning. Da nu dertil kommer, at Trangen til statistiske Oplysninger dette Omraade ved den forhoiede Opmærksomhed, soin navnlig de kommunale Skatteforholde i den senere Tid have vakt, er bleven saa meget større, har man troet, at der ikke længere burde udsættes med at offentliggjøre de Opgaver, som forefindes, idet man ved de Oplysninger, som man har erholdt dels gjennem den ved kgl. Resolution de December 9 nedsatte Skattekommission, dels de Ligningsforretninger, som fra alle Landets Dele ere blevne indsendte til Departementet, i Forbindelse med, hvad der allerede før gaves, er bleven sat istand til undereet at samle et saa omfattende Stof, at en Offentliggjørelse samme maatte frembyde sig soin et naturligt Skridt til at bringe den omhandlede Gren Statistiken i en bedre Gjænge. Begyndelsen hertil er saaledes gjort med..karet, nærværende Kommunalstatistik slutter sig derfor i Tidsfølge til de Opgaver samme Art, som ere meddelte i sidste Femaarsberetnings det Hefte, Side 9. Aaret ligger vistnok allerede længere tilbage i Tiden, men saameget det end maa beklages, at det statistiske Kontors øvrige Arbeider i Forbindelse med Nødvendigheden at oppebie de ovenfor berørte fra Skattekommissionen Ligningsforretninger erholdte Oplysninger have forsinket Tilendebringelsen dette Arbeide, saa maa det d erindres, at de kommunale Opgaver for Aaret, hvis de som tidligere vare blevne meddelte i Femaarsberetningen, endnu en ruin Tid vilde have ladet vente sig, at det altsaa i saa Henseende maa betragtes som et Fremskridt, at de nu gjøres tilgjængelige for Almenheden. Det vil fôrøvrigt være det statistiske Kontor magtliggende at lade en Kommunalstatistik for Aaret 7 senere Aar følge saa snart oven nærværende, som det efter Omstændighederne er muligt. Sluttelig skal man ikke lade det være uberørt, at man saa deri har fundet Opfordring til at søge istandbragt en aarlig Kommunalstatistik fra med Aaret, at to de vigtigste kommunale Indretninger, nemlig Skole Fattigvæsenet, allerede have faaet sin særskilte Statistik, der for nævnte Aar allerede for længere Tid siden er udkommet. Saalænge som Bearbeidelsen de øvrige kommunale Institutioners, navnlig de egentlige Herredskommuners Amtskommunernes Statistik endnu venter sin Offentliggjørelse, ville nemlig de Oplysninger, som i hine Arbeider indeholdes om de kommunale Forhold, Grund deres nødvendige Sammenhæng med sidstnævnte Del Kommunalstatistiken, ikke kunne komme til sin fulde Ret eller faa den Betydning, som de ellers vilde have. Idet man nu gaar over til oversigtsvis at gjøre Rede for de hovedsagelige Resultater nærværende Statistik, bemærkes, at man efter nle indledende Bemærkninger om de i samme indeholdte Opgavers Gjenstand Kilder senere har behandlet de forskjellige Hovedgjenstande særskilt for Land By, at man tilsidst har anstillet en Sammenligning mellem By Bygd sammenfattet Resultaterne i Fællesopgaver for det hele Rige uden Hensyn til Indde *

4 IV C. No. 0. lingen der. Redegjørelsen forresultaterne er imidlertid dennegang mere omfattende for Bygderne end for Byerne, idet man for ikke at forhale Arbeidets Tilendebringelse har maattet opgive den Tanke at undergive hver de nævnte Landsdeles kommunale Forholde en saa nøiagtig Undersøgelse, som i for sig kunde være ønskelig. Om Gjenstanden for de i nærværende Arbeide indeholdte Opgaver om Kilderne dertil. Opgaverne i Tabel 'ere hentede fra de Uddrag, der aarlig indsendes til Departementet Regnskaberne over de egentlige Herredskassers Indtægter Udgifter, hvilke Uddrag tillige indeholde Oplysning om saavel de nævnte Kassers som andre Herredet tilhørende Kassers Formue Gjæld ved hvert Aars Udgang. Opgaverne i Tabel, der gjor Rede for Belobet de Skatter, der for Aaret ere udlignede særskilt Matrikulskylden særskilt Formue Næring, ere for de egentlige Herredsskatters Vedkommende byggede de ovennævnte Kilder. Hvad Skatterne til Skolekassen angaar, har man benyttet Opgaver, der i dette Kor;tor ere udarbejdede Grundlag de Regnskabsuddrag Forklaringer, som aarlig tilstilles Kirkedepartementet som bearbeides i dettes Kontor for Skolevæsenet. De herhen hørende Opgaver over Fattigskatterne ere væsentlig hentede fra de Regnskabsuddrag Oplysninger, som ligeledes indsendes tit Kirkedepartementet bearbeides i dets Kontor for Fattiivæsenet. Men som det vil sees den officielle Fattigstatistik for Side 7, have de Oplysninger om det herombandlede Forhold, hvor det nævnte Departement har været i Besiddelse, været mangelfulde, man har derfor for de vedkommende Fattigdistrikter herfra bevirket indsendt nye Opgaver til hines Fuldstændiggjørelse. Opgaverne over Værdien Naturalveiarbeidet ere byggede Erklæringer Lensmænd, Formandskaber Kommunebestyrelser samt tildels Veiinspektører, hvilke Erklæringers Afgivelse skyldes en Anmodning fra den ovennævnte kgl. Skattekommission. Det Samme er Tilfældet med Opgaverne over Kirkeskatterne, der i Regelen skrive sig fra Herredernes Ordførere. Herredernes Andel i de til Amtsudgifter udlignede Belob er beregnet efter Repartitionssummerne for Amterne, sammenholdte med Herredernes Matrikulskyld. Tabel, der indeholder Oplysning om Størrelsen de forskjellige kommunale Skatter In. m. uden Hensyn til Udligningsmaaden samt Oversigt over Skatternes hele Beløb Jevnførelse mellem dette Folkemængde, Matrikulskyld endelig for de fleste Herreders Vedkommende disses skatbare Formue, tiltrænger, da den i de fleste Dele er bygget de samme Originalopgaver som Tabel, i den heromhandlede Henseende ikkun nærmere Forklaring, forsaavidt angaar Opgaverne over skatbar Formue, der nemlig ere uddragne de førnævnte Fattigligningsprotokoller eller Afskrifter der. Tabel,,der omhandler Amtskommunekassernes Indtægter Udgifter med Oplysning om deres Gjæld, er i det Væsentlige bygget Uddrag Regnskaber, der forefindes i de trykte Amtsformandskabsforhandlinger, men for en mindre Del saa særskilte til Departementet indkomne Regnskabsuddrag samt, som det Tabellen selv sees, enkeltvis saa vedkommende Repartitionsplakater. Kilderne til Tabel, der for en Flerhed Herreder indeholder Opgaver over deres til Fattigvæsenets Udgifter beskattede Formue over Antallet de efter Formue lignede Personer samt nle Bidrag til Sporgsmaalet om Formuens Fordeling Befolkningen i dens Helhed, ere ovenfor omhandlede. Opgaverne i Tabel, der omhandler Bykassernes Indtægter Udgifter i Opgaverne i Tabel 7, der gjælder Havnekassernes Indtægter Udgifter i samme Aar samt deres Gjæld ved Aarets Udgang, ere byggede de R egnskabsuddrag, som aarlig indsendes til Departementet. I Tabel meddeles en Oversigt over de kommunale Skatter i Byerne, sammenlignede med Folkemængde antagen Næring, hvorhos der gives Oplysning om Byernes skatbare Formue de kommunale Kassers Gjæld. Kilderne hertil ere væsentlig de ovennævnte Uddrag Bykassernes Regnskaber; Opgaverne over Fattigskatternes Belob ere hente de fra den officielle Fattigstatistik for.

5 C. No. 0. V A. Bemærkninger ved Kommunalstatistiken for Bygderne. Om de nye Gjenstande, som man har inddraget under Kommunalstatistiken. De i Overskriften nævnte Gjenstande ere i det Væsentlige Folgende : Herreds Amtsk; mmunernes Gjceldsforholde samt for de førstes Vedkommende saa de forskjellige Kassers Formuer, den antagne Værdi Naturalveiarbeidet, de til de særskilte Kirkekassers Behov udlignede Skatter, de enkelte Skolekredses Udredsler saint endelig Herredernes til Fattigvæsenets Udgifter beskattede Formuer med nle nærmere Oplysninger om disse sidste. Hvad det øvrige Indhold angaar, danne de Opgaver, som forefindes i de i dette Hefte meddelte Tabeller, ikkun en Fortsættelse dem, som for Aarene bleve leverede i sidste Femaarsberetning. Enhver de ovenfor nævnte særskilte Gjenstande tiltrænger nen nærmere Forklaring. Opgaverne over Kommunernes Gjceldsforholde maa erkjendes at være net tvivlsomme. I mindre Grad er dette Tilfældet med de egentlige Herredskassers aldeles ikke med Amtskassernes Gjæld ; thi hvad de forste angaar, har man som Kontrolmiddel foruden tidligere Opgaver om samme Gjenstand tillige havt Opgaver over Beløbet at de Renter, som Kasserne have svaret sine Laan i Aarets Lob, ved at sammenholde disse med de opgivne Gjeeldssummer i det Hele kunnet forvisse sig om de sidstes tilnærmelsesvis rigtige Størrelse, med Hensyn til Amtskassernes Gjæld har man. havt at bygge særskilte i dette Øiemed fra Amtmændene erhvervede Oplysninger. Derimod maa det befrygtes, at den pegede Mangel i hoiere Grad er tilstede ved Opgaverne over Skolekassernes, Fattigkassernes samt andre Herredet tilhørende Kassers (: i det Væsentlige Kirkekassernes) Gjæld. For Skolekassernes Vedkommende har man nemlig ikkun Oplysning om den samlede Sum de udbetalte Renter Afdrag, for de øvrige Kassers Vedkommende ikke engang dette eller ialfald dette ufuldstændigt, hvortil kommer, at Opgaverne ikkun ere meddelte i en løs Forbindelse med de før omhandlede Uddrag de egentlige Herredskassers Regnskaber. Naar man ikke destomindre har fundet at burde meddele dem, sua grunder dette sig dels der, at Summerne, forsaavidt deres Rigtighed ikke kan kontrolleres, d i det Hele udvise et Mindstebeløb Gjæld, som det kan være Interesse at kjende, dels der, at man trods det Anførte har fundet dem skikkede til Grundlag for senere mere nøiagtige Undersøgelser, som maaske ellers ikke vilde blive anstillede. Forøvrigt er man efter Beregninger, udførte i Kontoret, men som det ikke her kan være Stedet til at meddele, kommet til det Sandsynlighedsresultat, at Summerne i det Hele ikke vige saa særdeles meget fra det Rette. Hvad de forskjellige Herredskassers Formue angaar, stiller Opgavernes Paalidelighed sig vistnok ugunstigere, men her har man Hensyn, som senere ville blive fremhævede, ikke troet at burde lægge nen Vægt. Man har nærmest kun meddelt disse Opgaver Grund den Forbindelse, hvori de i Originalopgaverne have staaet med Forklaringerne om Gjælden. Værdien Naturalveiarbeidet, hvorunder saa er indbefattet Erstatningssummer sidesliggende Gaarde Grund Fritagelse derfor, er som oven anført 'bygget Erklæringer, som den kgl. Skattekommission har erhvervet fra forskjellige kommunale Autoriteter. Kommissionen har anmodet om Opgaver saavel over Værdien Sommer som Vinterveiarbeidet, derhos uden Skjelnen mellem Vedligeholdelsesarbeide Oparbeidelse eller Omlæggelse Veie efter Veilovens. Medens det med Hensyn til de tvende første Arter Veiarbeide i det Hele antages, at begge ere blevne medtagne i Besvarelsen, er dette vistnok langtfra Tilfældet med de tvende sidste, idet det antages sjeldnere at være bemærket, at Spørgsmaalet saa krævede Oplysning om Arbeidet nye Veie, saaledes at Opgaverne i dette Fald kun omfatte Vedligeholdelsen der, forsaavidt denne ikke har været bortsat Akkord. For enkelte Herreder kan Mangelen Oplysning om Oparbeidelsens Værdi d være nenlunde begrundet, fordi Veilovens sjeldnere bringes i Anvendelse der, idet Nybygning enten kun finder Sted i liden Udstrækning eller i det Væsentlige foretages for Kommunekassens Regning, uden at personligt Arbeide kræves. Men i de fleste Tilfælde gjælder vistnok det Modsatte, Opgaverne ere da mangelfulde stemme ikke overens med dem, hvormed der sees at være taget Hensyn til det heromhandlede Pligtarbeide. Alene for Romsdals Søndmøre Fderier Romsdals Amt har man helt igjennem vedkommende Veiinspektører erholdt særskilte Opgaver over den Værdi, som Oparbeidelsen Veie maa ansættes til ; sammenholder man disse Opgaver med dem over Vedligeholdelsesarbeidet sammesteds, viser det sig imidlertid, at den første i Gjennemsnit ikkun udgjør omtr. pct. den samlede Værdi, en Omstændighed, der,

6 VI C. No. 0. hvor forskjelligt Forholdet end kan være andre Steder, d henpeger, hvad der sia i for sig inaatte antages, at der til den uregelmæssige Nybygning i det Hele foregaar betydeligt mindre Pligtarbeide end til den hvert Aar igjenkommende Vedligeholdelse. Da en Værdsættelse det omhandlede Arbeide er en saa ny Sag, der udentvivl kun sjelden er bleven gjort til Gjenstand for nen noiagtigere Beregning, har man kun forlangt faaet Opgave over Arbeidets Værdi, som det antages Aar om andet at udgjøre, det er denne Opgave, som man i Tabellerne har benyttet som gjældende for Aaret, d med nle Afændringer, idet man navnlig for Søndre Bergenhus Amt har. tillagt Opgavernes Belob, der i det Væsentlige ikkun omfatter Bygdeveiene, Beløbet de Summer, som dette Amts Herreder nu aarlig indbetale til Amtskassen til Erstatning for, at denne har overtaget ovedveienes Vedligeholdelse, hvilket Forhold først antages at være indtraadt fra 7, saaledes, at de enkelte Herreder i formentlig lod dette Arbeide ud. fore ved Gaardbrugerne personlig. De indkomne Erklæringer ere desværre ikkun i faa Tilfælde grundede en stedfunden Beregning over Antallet medgaaede Dagsværk, disses Priser in. m., idet de sædvanlig kun gaa ud, at Værdien ansættes til saa saa meget pr. Skylddaler. Hertil kommer, at der for et Antal omtrent 0 Herreder eller omkring en Femtendedel samtlige disse ingen Opgave er indkommet, hvorfor man for disses Vedkommende har maattet søge Erklæringerne erstattede ved en Beregning ; denne er d, hvor Mangelen har været tilstede for et større Antal Herreder i samme Amt, udført net nøiagtigere, nemlig med stadigt Hensyn til den bekjendte Længde Distrikternes Hoved Bygdeveie ; hvor derimod Mangelen kun har gjældt enkelte Herreder i et Amt, har man der enten anvendt Forholdet til Skylddaleren for et beslægtet Naboherred eller Gjennemsnitsforholdet for de øvrige Herreder i samme Fderi. Sammenfatter man de her gjorte Bemærkninger, vil det sees, at Opgaverne, med Hensyn til, hvad der kan bygges, efterlade meget at ønske. At man alligevel har antaget at burde meddele dem medtage dem i Beregningen de kommunale Paalægs Hovedsum, grunder sig især der, at den Byrde, som Naturalveiarbeidet mbdforer, er saa betydelig, at den nævnte Beregning vilde blive temmelig ufuldstændig, naar hint Arbeides Værdi ikke medregnedes. At bine Opgaver trods de derved. gjorte Bemærkninger d i det Store indeholde en Tilnærmelse til det Rette, synes forøvrigt at blive bestyrket, naar man sammenligner det Forhold til Skylddaleren, som Tabel udviser, for de enkelte Amter indbyrdes. Thi naar det erindres, at Opgaverne hovedsagelig ere at henføre alene til Veivedligeholdelsen, vil man maaske finde, at Amterne, efter de Hensyn; som deres Veies Udstrækning Færdselen der, med andre Ord, de Arbeidets Omfang nærmest virkende Forhold, gjøre gjældende, i det Hele taget virkelig indtage den Plads i den indbyrdes Række, som det opgivne Skyldforhold anviser dem. Sluttelig bemærkes, at man ikke har været i Tvivl om, at den heromhandlede Gjenstand maatte betragtes som en Kommunalsag, hvilket navnlig viser sig deri, at Omkostningerne ved de nævnte Arbeiders Udførelse, naar Pligtarbeidet overgaar til Akkordarbeide, falde de kommunale Kasser tillast. Med Hensyn til Opgaverne i Tabellerne over de til de særskilte Kirkekasser udlignede Skatter bemærkes, at disse, som Betegnelsen viser, ikke omfatte de Dele de almindelige Kommuneskatter, som ere blevne anvendte til kirkelige Udgifter, hvilke nemlig have faaet sin Plads i Udgiftssiden Tabel No., men kun angaa de Skattelæg, som særskilt udlignes til Kirkekasserne, der hvor disse ere adskilte fra de egentlige Kommunekasser i Almindelighed bestaa særskilt for hvert Herredernes Sne. Soin det Tabellerne sees, ere saa disse Opgaver mangelfulde, idet man navnlig overalt, hvor Spørgsmaalstegn er anbragt for Herrederne, savner Oplysning om Forholdet. I nen særdeles væsentlig Grad formenes dette imidlertid ikke at have Indflydelse Opgavernes Brugbarbed, thi i de fleste Tilfælde antager man, at der enten intet har været udlignet, fordi Kirkernes egne Indtægter Tien de desi. have været tilstrækkelige til at holde deres Udgifter, eller at der, hvad der er det sædvanlige, ingen særskilte Kirkekasser existere, idet deres Indtægter Udgifter i sin Helhed indgaa i Herredskommunens almindelige Budget. Opgaverne over Skolekredsenes Udredsler have kun Hensyn til, hvad der er ydet i Penge (altsaa ikke Kosthold o.. in natura). Ogsaa Oplysningerne om Størrelsen m. m. Landkommunernes skatbare Formuer ere, som ovenanført, nye. Da en saavidt mulig nøiagtig omfangsrig Kundskab om denne Gjenstand baade i for sig fordi den antages at være væsentlig Interesse ved Bedømmelsen Distrikternes Skatteevne har saamegen Betydning, har man ikke veget tilbage for det særdeles vidtløftige Arbeide at samle Stoffet til disse Oplysninger fra de enkelte Fattigdistrikters Ligningsforretninger. Som det Tabellerne sees, er man desværre ikke i Besiddelse Opgaver fra samtlige Distrikter, idet saadanne mangle, overalt hvor vedkommende Rubrik er udfyldt med Spørgsmaalstegn. Aarsagen hertil er forskjellig, idet der dels gives nle rigtignok meget faa Distrikter, hvor al Fattigskat endnu ved Udgangen 7, fra hvilket Aars Fattigligning Opgaverne i Regelen ere hentede, udlignedes Matrikulskylden ; for et storre

7 C. No. 0. VII Antal Distrikter er Grunden den, at de beskattede Formuer ikke ere opførte i Ligningsforretningen eller at hele Ligningen er foregaaet efter et vilkaarligt Skjøn uden Hensyn til hverken Formue eller Næring, fra et ikke saa ganske lidet Antal Kommuner har man ikke modtaget nen Forretning, hvilket især gjælder Tromso Amt. Den her omhandlede Mangel har man i selve Tabellerne ikke troet at burde bode ved nen Beregning, navnlig fordi en saadan for de enkelte Herreder kunde vække falske Forestillinger om deres økonomiske Evne. Derimod har man længere nede i denne Indledning meddelt Resultatet Beregninger, som man har udført, for at Betydningen Værdien de Opgaver, som man har erhvervet som udgjør den langt overveiende Del, skulde komme til sin fulde Ret, hvilket ikke vilde kunne ske, uden at det Manglende udfyldtes den omhandlede Maade. Forsaavidt man har havt den Tanke, at Opgaverne over skatbar Formue skulde tjene som Bidrag til Belysningen Beskatningsevnen, maa man forøvrigt udtrykkelig fremhæve, at Oplysningerne derom betragtede som et saadant Middel ifølge sin Natur ere ensidige, at man ikke har forestillet sig Formuen som engang det væsentlige Bidrag til den omhandlede Bedømmelse endmindre, at Formuerne ere eller bor være den Kilde, hvorfra Skatterne flyde. Naar man har brugt Formuerne som Maalestok i den omhandlede Henseende, saa er det meget mere, fordi det ikke har været muligt at erhverve Oplysning om Distrikternes Næring eller Indkomst, som, hvis den kunde oplyses, unægtelig vilde levere et fuldkomnere lideligere Grundlag for Bæreevnens Beregning Fremstilling. For det Første er det nemlig kun i meget faa Tilfælde, at den antagne Næring findes opfort i Ligningsforretningerne; dette er vistnok oftere, skjønt neppe i de fleste Tilfælde, Forholdet med den skatbare Næring, men som bekjendt er de Fradrag, som Grund Familieforsørgelse flere andre Forholde gjøres i den antagne Næring for at beregne den skatbare, saa vexlende vilkaarlige, at den sidstnævnte Størrelse, selv om den var almindelig opgivet, ansees som utjenlig i det omhandlede Øjemed. For det Andet maa det saa anfores, at det den Maade, hvor Ligningerne i det Hele ere udførte, formentlig klart nok fremgaar, at Ligningskommissionerne i vore Bygder endnu ikke have opnaaet den fornødne Indsigt til en rigtig Bedømmelse Skatteydernes Indtægt Næring, en Sag, der saa Grund de mangeartede indviklede Hensyn, som herved maa komme i Betragtning, er meget vanskeligere end Opgjøret Formuen, der i Regelen fremtræder i bestemtere lettere overskuelige Træk med hvis Værdsættelse i det Enkelte Vedkommende tillige Forhaand antages mere fortrolige, hvorfor man har troet i for sig at burde tillægge Opgaverne over Formuen en ganske anden Paalidelighed end Opgaverne over Næring Indtægt. Naar det ovenfor er bemærket, at de sidste, hvis man forresten havde Oplysning derom kunde stole den, formenes bedre skikkede til at fremkalde en rigtig Forestilling om Skatteevnen, saa er det derhos ikke Meningen, at Opgaver over Formuen skulde lede Tanken hen meget forskjellige Spor, idet man nemlig antager, at Indkomster Formuer i deres gjensidige Forhold i det Store eller tilnærmelsesvis følges ad, saa at der fra de sidste i det Hele kan gjøres en Slutning angaaende de første. Nen Forskjel tror man d raader heri; thi efter Opgaver, som man har samlet i Kontoret over opgiven Næring Indtægt forskjellige Steder Landet rundt, synes det, hvor stort Fradrag man end efter det Foranforte gjør i Opgavernes Brugbarhed, som om der med Hensyn til Formuernes Indtægternes indbyrdes Forhold mellem de vesten nordenfjeldske Kystegne Indlandsbygderne raader den Fors kjel, at Indtægterne i de førstnævnte Landsdele indtage en forholdsvis 'Mere Formuerne en forholdsvis lavere Plads, et Forhold, der muligens kan have sin Grund i, at de jevne, men d smaa Indtægter der give mindre Summer til den aarlige Kapitalopsparelse, der danner det væsentlige Bidrag til Formuernes Tilblivelse. Efter saaledes at have omhandlet de enkelte nye Gjenstande, som ere inddragne under dette Aars Kommunalstatistik, skal man kortelig berøre de nye Anordninger Stoffet, som dennegang ere gjorte. De bestaar for det Første deri, at man, saavidt mulig, overalt har meddelt Opgaverne herredsvis, fordi det i flere Forholde, saavel for Styrelsen som for de kommunale Myndigheder, er Interesse at erhverve en Oversigt især over Skatte Formuesforholdene de enkelte Herreder, der tillige saa at sige danne Grundenheden i de kommunale Indretninger. At Arbeidet derved er blevet meget udførligere, end det ellers vilde blevet, har man ikke kunnet lade komme i Betragtning imod det Anførte. Videre har man navnlig Hensyn til de svævende Sporgsmaal om Valg kommunale Beskatningsgrunde i Tabel meddelt det før omhandlede Sammendrag Skatter, udlignede særskilt hver de to store Skattegrundlag, Matrikulskyld den ene Formue Næring den anden Side. I Tabel har man meddelt en Oversigt over Hovedsummen samtlige de vigtigere kommunale Skatter m. ni., der er meget fuldstændigere end den, der blev leveret i Indledningen til sidste Femaarsberetning Side LVI LVIII, idet den indbefatter nye Grupper Skatter Byrder til et samlet Værdibeløb henimod 00,000

8 VIII C. No. 0. Om Kommunernes Gjeldsforhold m. in. a) De egentlige Herredskassers Gjæld. Denne skulde efter Tabel véd Udgangen udgjore 0, S p d. for Rigets samtlige Bygder, medens den efter Femaarsberetningen for Aarene, det Hefte Side ved Udgangen skulde have beløbet sig til 9,07 Stigningen i Aaret skulde altsaa være 9,, der baade i for sig sammenlignet med tidligere Aar er en stor Sum. Af Indledningen til nysnævnte Femaarsberetning S. LIX sees nemlig, at den aarlige Forøgelse i hvert Femaarene, 0 alene skulde have udgjort henholdsvis omtr. 000,,00,00 At Opgaverne for vise en saa meget større Sum kan d muligens for en mindre Del have sin Grund i, at de for det nævnte Aar ere mere fuldstændige, men mærkes Irma det d, at Renterne Gjælden i samme Aar ere stegne fra, til 7,70 eller med,, der kapitaliseret efter pet. Rente end svarer til en større Gjældstilvæxt end den foran anførte. Ved Udgangen Aaret blev Herredskassernes Gjæld opgivet til,000, der siden næsten ubrudt er voxet, saaledes at den nu udgjør omtrent Gange saa stort et Belob. Fra til er Gjælden steget for Amter (alene for Akershus Amt med,000 ), medens den er faldt for Amter. Sammenligner man Amterne indbyrdes i Henseende til Gjældens Størrelse ved Udgangen vil man finde, at Akershus Amt optræder med den største, nemlig,9, hvor ikke mindre end,09 eller henimod en Halvpart kommer Akers Herred. Efter Akershus kommer Buskeruds, Kristians Hede. markens Amter med henholdsvis,000,,000 0,00 Nedenms Finmarkens Amter staa lavest med henholdsvis,700,000 Forøvrigt vil man, naar man i Tabel sammenholder Opgaverne over optagne Laan i Aaret med dem over betalt Gjæld i samme, ikke finde, at Forskjellen herimellem, som den skulde, svarer til den angivne GjEeldsforøgelse, hvortil Aarsagen er, at der i Aarets Lob er bleven stiftet mere Gjæld, end Opgaverne udvise. De specielt herhen hørende Opgaver ere nemlig meget mangelfulde, medens Opgaverne over Afdrag antages at være lideligere. Med Hensyn til Totalopgavens Nøiagtighed bemærkes, at der i den Omstændighed, at Renternes Beløb 7,70 efter den sædvanlige Rentefod nenlunde svarer til den hele Gjældssum 0,, antages at ligge en vis Sikkerhed for, at den sidste.opgave ikke er saa langt fra det Rette. Muligt er det d, at saa Rentebeløbet kan være net for lavt opgivet. b) Skole Fattigkassers samt andre Kassers Gjaald. Skolekassernes Gjceld skulde efter Opgaverne ved Udgangen for Rigets Bygder udgjøre, 09 S p d. eller omtrent 0,000, hvorimod man for tidligere Aar savner Oplysning om deres Størrelse. Til nærmere Bedømmelse den angivne Sums Nøiagtighed har man heller intet Holdepunkt, idet man mangler Opgave over de i Aarets Lob betalte Renter, som kun ere opgivne sammen med Afdrag. Der tør imidlertid være nen Grund til at tro, at Opgaverne over Skolekassernes Gjæld er net for lave, navnlig for Nordlands Amts Vedkommende. Det maa nemlig antages, at Rubrikken for Skolekassens Gjæld stundom ikke er udfyldt, hvor den burde være det. Hedemarkens, Akershus, Smaalenenes Kristians Amters Skolekasser havde efter Tabellen den største Gjældsbyrde, der langt oversteg de andre Amters. Fattigkassernes samlede Gjeeld er ved Udgangen opgivet at udgjøre 7, 7 0 S p d. Heller ikke herover har man tidligere Data, man mangler ethvert Middel til at kontrollere Summens Rigtighed nærmere, end dens eget Krav Paalidelighed medfører. At den er meget lavere end den tilsvarende Sum for Skolekasserne, vil man formentlig finde rimeligt, da Fattigkasserne langtfra kunne antages at have laant i den Udstrækning, som Skolekasserne. Det maa snarere overraske, at Gjælden er saa hoi soin en Halvpart den til Skolevæsenets Fremme stiftede Gjæld, da Fattigvæsenets Chemed ikke i nen synderlig Grad formenes at kræve Optagelse Laan til sin Iværksættelse. Kassers" Gjceld er for samtlige Bygder opgivet til,9 eller det allernærmeste 0,000 Kasser end de før nævnte de særskilte Kirkekasser haves saagodtsom ikke inden Kommunerne Landet, andre Kasser" er derfor net nær det samme som de sidstnævnte Kirkekasser. Nen Prøve med Hensyn til den angivne Sums Rigtighed kan heller ikke her anstilles. Kun saameget kan siges, at det Belob, som i Aaret er udlignet til de her nævnte Kasser, nemlig efter Opgaverne mindst,, i det Væsentlige er medgaaet til Forrentning Afbetaling de samme Kassers Gjæld.

9 C. No. 0. IX c) Aintskommunekassernes Gjaald.. Efter de førnævnte Opgaver fra Amtmændene, der ere meddelte i Tabel, udgjorde den her omhandlede Gjæld ved Udgangen 9,9 7 ved samme Tid 9,70, saa at den i Lobet førstnævnte Aar er steget med 0, ; Forøgelsen kommer alene ' Buskeruds Amt med,07 (formentlig i Anledning DrammenRandsfjordsbanen) Nordlands Amt med,00, medens Gjælden for samtlige øvrige Amter har været uforandret eller song oftest er bleven lidt forminsket. Størst Gjæld havde Nordre Bergenhus Amt, nemlig ult.,70, hvor 7,00 i Anledning Dampskibes Anskfelse, dernæst Buskeruds Amt, nemlig 7, til samme Tid. Efter hvad man kan se den Tabel, der er meddelt i Indledningen til sidste Femaarsberetning S. LIX, have Amtskommunerne i Aarene 9 til 0 begyndt at laane i større Maalestok, idet Loven te Oktober 7 om Distriktsfængslers Opførelse m. V. da begyndte at stille store Fordringer til Amtskommunernes Kræfter; det samme Krav er saa bleven gjort stærkt gjældende i de senere Aar indtil med, den langt overveiende Del Amtskommunernes Gjæld ved sidstnævnte Tidspunkt skyldtes derfor Fængselsvæsenets Ordning Laan Statskassen i dette Oiemed. Næst dette Kommunikationsvæsenets Udvikling, saaledes som for Nordre Bergenhus Buskeruds Amter, antages Gjælden at have sin Grund i Indkjøb Landbiugsskolegaarde. Forovrigt bemærkes, at man i Opgaverne over Amtskassernes Gjæld kun har medtaget den faste Obligationsgjæld, men forskjellige Grunde ikke andre Forpligtelser, som de have, saasom ligeoverfor det almindelige Veifond i Anledning vedtagne Veiarbeider. Amterne Riget: d) Landkommunernes samlede Gjeeld. Efter de i Tabellerne No. meddelte Opgaver udgjorde denne ved Udgangen følgende Beløb for Herredskasser, Amtskasser Samlet Kom Samme pr. Amterne. nes Gjæld. nes Gjaald. munegjaeld. Indvaaner. Smaalenene.,9,9 0, Akershus,9,0 9;, Hedemarken 7,,000 77, 0, Kristians.,9,99 7, 0, Buskeruds,7 7,,7,0 Jarlsberg Laurviks.,9,790 0,09 0,7 Bratsberg...,0,90,99 0, Nedenæs 7,, 9,99 0, Lister Mandais 9, 9, 0, Stavanger,7,00 7, 0, Sondre Bergenhus,,000 9, 0, Nordre,,70 9,, Romsdals,7 7,.,7 0,7 Søndre Throndhjems,97,7,7 0, Nordre. 7,79 7,0,79 0, Nordlands,0,0, 0, Tromso..,9,9 0, Finmarkens. 0,7 9, 0,, Rigets Bygder tilsammen,0 9,97 9,77 0, Efter denne Opgave skulde altsaa den samlede kommunale Gjæld for vore Bygder ved Udgangen have udgjort 9 0 0, ,0 0 0 Efter det om Skolekassernes Gjæld tidligere Anførte skulde man være tilbøielig til at sætte Summen til omtrent det sidstnævnte Belob. Sammenholdt med Størrelsen Amternes hele Landbefolkning ved Udgangen udgjør den opgivne samlede Gjæld 0, S p d. eller 7 Skilling p r. I n dv aane r. Imellem Amterne indbyrdes er Forskjellen betydelig. Over den gjennemsnitlige Gjæld pr. Individ havde folgende Amter i nedstigende Orden med Hensyn til Størrelsen Finmarkens Anit (,, Akershus Nordre Bergenhus Amt (begge,), Buskeruds

10 C. No. 0. (,0), Smaalenenes, Tromso', Jarlsberg Laurviks samt Romsdals Amt. Til Gjennemsnittet naaede Hedemarkens, Kristians Nordre Throndhjetns Amter, under samme stod : Søndre Throndhjems, Nordlands, Bratsbergs, Stavanger, Søndre Bergenhus, Nedenæs Lister Mandais Amter (begge de sidste ikkun 0,). For Akershus Finmarkens Amter er det den betydelige Herredsgjæld, medens det for Nordre Bergmhus Buskeruds Amter er den store Amtsgjæld, som begrunder deres fremtrædende Plads. Sammenholder man med Opgaverne over Herredskommunernes Gjzeld Opgaverne over deres Formue eller Aktiva, vil man finde, at de sidste i det liele nærmede sig de forste betydeligt, idet de ved Udgangen ere opgivne til,0, der ikkun er,0 Spd, mindre end Hovedsummen de samme Kommuners Gjæld. Herved maa imidlertid mærkes, at en betydelig Del hine Aktiva bestaa Kassebeholdning Skatterestancer, som anvendes eller i Tilfælde ville blive anvendte til at dække de arlige Udgifter derfor maa stilles i en Klasse for sig. Denne Bemærkning gjælder fortrinsvis de egentlige Herredskassers Aktiva mindre de øvrige Kassers ; men med Hensyn til de sidste maa det den anden Side erindres, at deres Formuer i meget stor Udstrækning bestaa legerede Kapitaler, der have sin særskilte bundne Bestemmelse. Af disse Grunde har man ikke troet at burde offre den heromhandlede Gjenstand nen videre Undersøgelse. Oversigt over de forskjellige Slags kommunale Skatter. Foreløbig bemærkes, at man i dette Kapitel en enkelt Undtagelse nær (hvorom nedenfor) ved Skatter kun forstaar saadanne Paalæg, som ramme Kommunernes Indvaanere uden Hensyn til Næringsvei eller desi., altsaa kun de Skatter, som udlignes dels Matrikul, dels Formue Næring, medens man her intet Hensyn har taget til saadanne Paalæg som Handelsskat, Brændevins Ølskat, der i statistiske Tabeller i Regelen sammenfattes under Rubrikken Skatter Afgifter." a) Skatter til den egentlige Herredskasse. De Matrikulen udlignede Skatter til den egentlige Herredskasse udgjorde i 77,77, der sammenstillet med Matrikulskylden beløber sig til 0,7 S p d. p r. Skyl dd al er med Folkemængden til 0, S p d. pr. I n d* vaaner. De heromhandlede Skatter ere fra Aaret betydelig stegne. I Gjennernsnit for Aarene udgjorde de ikkun 9,, i 0,9, men i,, alt aarlig, i Aaret særskilt,7 Sammenligner man den første med den sidste Aarrække, udgjør saaledes Forøgelsen ikke mindre end 7 Procent, sammenholder man det første Aar i Rækken, nemlig, da disse Skatter udgjorde,0, med det sidste Aar, bliver Procenten ikke mindre end. Forøgelsen har været stærkere i de senere Aar end tidligere; thi medens den for Aarrækken gjennemsnitlig udgjorde,00 for Aaret, for AarrEekken,000, har den aarlige Tilvæxt i Skattesummen for Aarrækken beløbet sig til ikke mindre end,00 Iblandt disse sidste Aar veier Aarene stærkest; thi i dem udgjorde Stigningen henholdsvis 0,000 Spd 0,000 Forøgelsen t'ra skulde jo vistnok efter det Ovenanførte saa udgjøre omtr. 0,000 ; men herved maa mærkes, at Skatterne for ere beregnede en net forskjellig Maade fra den tidligere brugte, idet man for har benyttet Regnskabsextrakterne saaledes, at man overalt, hvor Thingholdspenge, Lensmandstold nle andre faste Ejendomme hvilende Ydelser lignende Art vare opførte Udgiftssiden uden tillige at være medtagne i Indtægtsopgaven, har fratrukket de nævnte Ydelsers Belo]) fra den til Herredskassen Matrikulen udlignede Sum, medens man for Aaret har befulgt den formentlig rigtigere Fremgangsmaade intet saadant Fradrag at gjøre for hine Ydelser, der hverken svares efter Matrikulen, men med visse Belob hvert Brug, eller vedkomme Herredets Kasser. Beregnet samme Maade for som for udgjør derfor Skattebeløbet Matrikulen for førstnævnte Aar ikke, som oven anført,,7 men,99 eller 9, mindre, Stigningen disse to Aar imellem udgjør derfor heller ikke 0,000, men 0,7 Spd, eller omtr.,000, altsaa betydelig mindre end For (Nelsen i Aarene. Til den ovenangivne Sum 77,77 S pd. ko mmer forøvrigt for, S p d., der udgjør Herredsskatten fo r Fin in arken s A mt, der, som bekjendt, ikke har nen Matrikul, hvor Skatterne derfor udlignes Formue Næring. Det tilsvarende Beløb for var,00, den samlede Herredsskat for Bygderne udgjorde derfor i de nævnte Aar henholdsvis,9 79,70, der udgjør en Forskjel, Spdlr.

11 C. No. 0. XI b) Skoleskatter. Skatterne til den almindelige fæ lles Skolekasse ere for Aaret opførte med, For at sammenligne dette Belot) med tidligere Aar, er man nødsaget til at tillægge den nævnte Sum Beløbet de Skatter, som vedkomme Skolevæsenet ved særskilte Værker. Brug, samt de S kat ter A fg ifte r", som i de Opgaver, man har benyttet, ere særskilt opførte under den saaledes betegnede Rubrik. Medens man nemlig for ikkun har taget Hensyn til de egentlige Skatter, der til den almindelige Skolekasses Behov ere udlignede dels Matrikulen, dels Formue Næring, indbefatter de tidligere Opgaver, der ere meddelte det førciterede Sted sidste Femaarsberetping, saa de nys omhandlede Særskatter Afgifter. Disse udgjorde for,07, hvor,90 vedkomme Værker Brug, medens,07 henhøre under Rubrikken Skatter Afgifter." Det samlede Belob Skatter Afgifter til Skolekasserne udgjorde saaledes i,, medens det for er bleven beregnet til 0,, saaledes at Forøgelsen ikkun skulde blive,0 Men herved maa mærkes, at der for sidstnævnte Aar i de almindelige Skoleskatter feilagtig er bleven medregnet et Belob over,000), der skulde være bleven henført under de særskilte Skolekredse, saa at Tilvæxten for rettelig bliver omtrent,00 *) For Femaaret udgjorde Belobet,000, for det følgende Femaar 99,000 for Femaaret,000, alt aarlig, saaledes at Forøgelsen, naar det sidste Tidsrum sammenlignes med det forste, udgjør 0 pct. Sammenlignes Summen for med den tilsvarende for, da Beløbet udgjorde 7,, bliver Forholdet endnu mere udviklet i samme Retning, idet Tilvæxtprocenten bliver ikke mindre end omtr. 0. Forøvrigt mærkes, at den aarlige Stigning er mindre indtil med Aaret 0, da den nye Skolelov udkom, men at den fra nævnte Aar indtil, i hvilket Tidsrum de største Anstrængelser til Skolevæsenets nye Ordning formentlig bleve gjorte, bliver meget betydeligere. I disse Aar udgjorde nemlig Stigningen henholdsvis,000, 0,000 7,000, medens den senere kun har udgjort : : 9,000, :,000 som ovenanført,00 De enkelte Skolekredses Udredsler i Penge udgjorde i efter Opgaverne,, der sammenlagt med de almindelige Skoleskatter udgjør 9, eller for hver Indvaaner Bygdernes Befolkning 0, 0 S p d.**) Værdien de Ydelser, soin Kredsene levere in n atura, saasom Kosthold, er ikke bekjendt. c) Fattigskatterne. Skatterne til det a I ru in d elige Fattigvæsen udgjorde i Aaret efter Opgaverne ia lt 0,70 Sp d. el er beregnet for hv er Ind va an e r i Bygderne 0, S pd.***) Følger man saa her Udviklingen fra Aaret, vil man finde, at de samme Skatter i Aarrækken gjennemsnitlig udgjorde 79,077, i det følgende Femaar, i Femaaret,0 for Aaret. Sammenholder man nu den første med den sidste Aarrække, viser der sig mellem dem en Stigning 7 pcts, sammenholder man særskilt Aaret, da Skattesummen var 0,9 lavere end i net de følgende Aar, med Aaret, bliver Procenten 77. Men dette er net *) Ogsaa for tidligere Aar er den samme Feil begaaet, saa at Sammenligningen mellem Skatternes Størrelse i disse Aar ikke i nen mærkelig Grad lider derved. Med Ovenstaaende kan sammenholdes, at Skattebeløbet for i den officielle Skolestatistik er opfivet til,0 #*) I den officielle Skolestatisik for Side XXIII er Skolekredsenes Udrecisler ikkun opfort med,77, altsaa, mindre end ovenfor. Aarsagen til denne Forskjel ligger udentvivl for en Del deri, at nle de Summer, som i det statistiske Kontors Tabeller ere henførte under Kredsenes Udredsler, i Skolestatistiken ere henregnede til Skatter til Skolekasserne. Sammenfatter man nemlig de sidstnævnte Skatter (Afgifter iberegnede) med Skolekredsenes Udredsler bliver Hovedsummen efter Skolestatistiken 0,7 (o :,0 i Skoleskatter,77 i Kredsudredsler) efter Kommunalstatistiken 0,90 (a :, i Skoleskatter, i Kredsudredsler), den bele Forskjel indskrænkes derfor til,7, der maa have sin Grund i iorskjelligartede Beregninger. Det bemærkes i denne Henseende, at Skolestatistiken er bygget Oversigter fra de forskjellige Stiftsdirektioner, medens Kommunalstatistiken for Skolevæsenets Vedkommende som iøvrigt er grundet Originalopgaverne. Forholdet mellem Amterne er meget forskjelligt; saaledes udgjorde Fattigskatterne pr. Individ i Bratsbergs, Akershus, Buskerads samt Jarlsberg Laurviks Amter henholdsvis 0,, 0,0, 0, 0, Spd,, medens det tilsvarende Beløb for Sondre Bergenhus, Nordre Bergenhus, Tromso Finmarkens Amter ikkun var henholdsvis 0,7, 0,, 0, 0, *

12 XII C. No. 0. meget mindre end den tilsvarende Forøgelse de egentlige Herredsskatter Skoleskatterne, der før _er omhandlet, man ser altsaa, at den mest up roduktive eller ufrugtbare Del a f de offentlige Skatt eb de yr, nemlig de til a ttigvæ s e n et, i en længere Aarrække har tiltaget, om end altid stærkt nok, saa d ien langt min dr e Grad end Tilfældet er med de ved Siden der nævnte dem især Skoleskatterne, der baade have øget sig i det største Forhold formentlig kunne ansees som de mest ublandet p rodukt iv e. Undersøger man, hvilke Aarene Forøgelsen Fattigskaaerne falder stærkest, vil man finde, at dette ikke er Tilfældet med de senere Aar thi den aarlige Tilvæxt udgjorde i Gjennemsnit for,, for,, for : 7,, den er altsaa størst i det første de her omhandlede Tidsrum, der mærkeligt nok var et for Næringsveienes Velstandens Befordring særdeles gunstigt. Fra til har Skattebeløbet end taget med,070 Med det Anførte kan sammenholdes de hermed overensstemmende Bemærkninger, soin i den officielle Fattigstatistik for Side ere gjorte med Hensyn til Fattigvæsenets samlede Indtwgter. Af enkelte Tidsrum fremhæver Aarene, 0 sig ved en stærk Tilvæxt, (nemlig henholdsvis 7,9,,00,09 ), medens, 7 samt udvise en Formindskelse henholdsvis 7,90,,7,070 Skatterne til Fattigvæsenet ved saadanne Værker Brug, som have eget Fattigvæsen, udgjorde i, 7 S p d. Ogsaa disse ere stegne siden, idet de for i Gjennenisnit udgjorde 0,00 Spd for 0,00 Spi for,00 aarlig. I belob de sig til ca. 7,000, i til ca.,000 ere saaledes i de sidste al' de beromhandlede Aar faldne igjen. d) Værdien Naturalveiarbeidet Skatterne til de særskilte Kirkekasser. Om de n fø rs te, der i Tabellerne er opført med, 9 S p d. for Rigets Bygder, om de s i d st e, der ere opgivne til ialt, S p d., antages det Fornødne at være anført i Afdeling I. e) Amtsskatter. Disse ere for Aaret opførte med ialt,7 Sp d. Gaar man saa her tilbage til, viser det sig, at disse Skatter i Feinaaret have udgjort i Gjennemsnit 7,, i 0 7,7, i Femaaret 9,07 aarlig. Sammenholdes det første Tidsrum med det sidste, bliver der saaledes en Tilvæxt 0 pct., sammenholdes Aaret, da Summen var 7, lavere end i net de folgende Aar,. med Aaret, da Summen var højest, bliver Procenten for Forøgelsen. Ligesom ved Skoleskatterne tildels saa Fattigskatterne bemærker man forøvrigt saa her, at Stigningen i de sidste de her berørte Aar ikke har været saa stor som i de tidligere. Gjenneinsnitlig for Aarene udgjorde nemlig den aarlige Tilvæxt Amtsskatterne,, for,70, men for Femaaret ikkun,, hvilket for en Del er grundet, at der i Aarene fandt et Fald Sted henholdsvis,,, men saa kun for en Del, thi intet Aarene. udviser saa stor Stigning som den gjennemsnitlige for det fore gaaende Fernaar. f) De samlede kommunale Skatter. Naar man vil vise disses Udvikling i de siden forløbne Aar, maa man indskrænke sig til de egentlige Herredsskatter, Fattigskatterne, incl. Vedkommendes Bidrag til Værker Brugs Fattigvæsen, Amtsskatterne, medens man for Skoleskatternes Vedkommende, efter det derom sit Sted tidligere Bemærkede, er nødt til at medtage de føromhandlede under. Benævnelsen Skatter A fg i ft e r" sammenfattede Paalæg, hvorimod man den anden Side ikke bar kunnet tage Hensyn til Skolekredsenes Udredsler, som ikke kjendes for tidligere Aar. Summen de heromhandlede Skatter udgjorde for nedenstaaende Aar: : 9,000 :,000 : 7,000 : 7,000 : 7,000 :,000 7: 9,000 : 90,000 9: 97,000 0:,09,000 :,,000 :,0,000 :,7,000 :,7,000 :,97,000

13 C. No. 0. XIII i,0,90 Sp d. eller i Gjennemsnit S p d. for hver Bygdernes In dv aan er e ved Aarets Begyndelse. I Tidsrummet udgjorde det tilsvarende Beløb 700,7, 0 90,70,,0 SO. i Gjennemsnit aarlig. Sammenholder man det første med det sidste Tidsrum, bliver der en Stigning ; 0 pct., men sammenholder man Aaret, da Skattebelobet var 9,000 mindre end i net senere Aar, med Aaret, da det var større end i net foregaaende Aar, bliver Stigningsprocenten, saaledes at Skattebeløbet i det mellemliggende Tidsrum er stegen til betydeligt over det dobbelte. Hvad der fornemmelig fremkalder dette Resultat, er efter det Ovenanførte de egentlige Herredsskatters allermest Skoleskattternes Øgning, mindre Fattig Amtsskatternes. Undersøger man nærmere Tilvæxten i Løbet de anførte Aar, vil man se, at den aarlige Forøgelse Skatterne efter de forhaandenværende Opgaver er størst i Tidsrummet ; thi den udgjorde da i Gjennemsnit 9,97, medens den fra kun beløb sig til, i til 9,0, hvilket d kommer den aarlige Tilvæxt i det foregaaende Femaar meget nær. Det er for de sen ere Aars Vedkommende de egentlige Herredsskatters betydelige Forøgelse især i, der virker til at holde Udviklingen det samme høie Trin, medens Forholdet med de øvrige Skatter, især Skole Amtsskatterne, den anden Side tvinge den tilbage. Fra udgjorde Stigningen*,7 Sp d., der er mindre end den aarlige Forøgelse ligesiden 7, da den kun udgjorde, Ved. de Beregninger Skatteforelsen, der saavel her som ovenfor ere gjorte, har man intet Hensyn taget til Folkemængdens Forøgelse i Aarenes Løb, der selvfølgelig maa tages i Betragtning for rigtig at bedømme Forholdet. Dette Hensyn kommer klarest til sin Ret, naar man for de forskjellige Aar eller Aarrækker beregner Skattebeløbet pr. Indvaaner. Sammenholdt med Folketallet udgjorde saaledes den s a in le d e Sk a ttesum ovennævnte Slags i Aaret 0,0 S pd. p r. Individ, i Gjennemsnit for Aarene 0, S p d., for Aarene 0 0,70, for Aarene 0, 9 o Sp d. for Aaret, soin oven anført,,00 S p d. Anskues Forøgelsen denne Maade, bliver Forøgelsen mellem Aarrækkerne 7 Procent mellem Aarene 00 pct., saa at Summen disse Aar imellem netop har fordoblet sig. Efter den tidligere Beregningsmaade var Procenten henholdsvis for de samme Aarrækker Aar 0, hvilket anføres for at vise Betydningen den Vægt, som tilkommer Folkemængdens Tilvoext. Under den, som man antager, sikre Forudsætning, at saa Beskatningsevnen i de samme Aar har voxet betydeligt, vilde saa Beskatningens Forøgelse selvfølgelig føles mindre, men til en statistisk Belysning dette Forhold savnes desværre enhver Veiledning. Ved ovenstaaende Beregning Skattebeløbet pr. Indvaaner bemærkes forøvrigt, at man for hvert Aar eller A arreekke har benyttet den beregnede i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene 0" meddelte Middelfolkemængde. For Aaret har man foruden over de oven omhandlede Skatter saa Opgaver over Belobet Skolekredsenes Udredsler, Kirkeskatter den antagne Værdi Naturalveiarbeidet, der henholdsvis udgjør,,, Spd,,9 Tillægges disse de nysnævnte Skatters Beløb, bliver d en hele Hovedsum Skatter den i Tabel opførte Sum,79,9, hvor,, vedkommer Herredskommunerne, Resten,7 Amtskommunerne. Amtsskatternes Belob udgjør saaledes 0 Procent de saml ede K o in mune s k a tt ers ( Procent Herredsskatternes). Af de engere Kommuners Skatter kom F a tt i g sk at tern e, der ere de største alle de øvrige Skatter for sig langt overlegne, op til Pro ce nt d en sa mle d e Skattesum, Værdien Naturalveiarbeidet til Procent, Skoleskatterne (Skolekredsenes Udredsler derunder indbefattede) til Procent, de egentlige Herredsskatter til 0 Procent Kirkeskatterne til Procent. Hoved s u in ni en for Ska tterne i det sidstomhandlede større Omfang udgjor for Rigets samtlige Bygder for hver Indv aan er gjennernsnitlig, S pd. eller Skilling. Sammenligner man her de forskjellige Dele Riget, vil man finde, at Skattebyrden pr. Indvaaner, der saa at sige udtrykker dens absolute Vægt, i stillede sig saaledes som følger for de forskjellige Amter, der nævnes i nedstigende Række efter Størrelsen Akershuus, Jarlsberg Laurviks samt Bratsbergs Amter (hver,7 pr. Ind.), Buskeruds (, ), Smaalenenes Nedenæs (, ), Hedemarkens Nordre Throndhjems (, ). Kristians, Lister Mandais Sondre Throndhjems Amter naaede til Gjennemsnittet, pr. Individ. Under samme stode : Romsdals Amt (, ), Finmarkens (,0 ), Stavanger, Søndre Nordre Bergenhuus (hver 0,9 ) samt Nordlands Tromso Amter (hver 0,7 ). Mærkeligt er det ved denne Sammenligning, at samtlige østenfjeldske Amter med Hensyn til Skatternes Størrelse pr. Individ staa over Gjennemsnittet undtagen Kristians Amt, der netop holder sig der, medens ingen de vesten nordenfjeldske Amter

14 XIV C. No. 0. række saa langt op undtagen Lister Mandais Søndre Throndhjems Amter, der netop naa Gjennemsnittet Nordre Throndhjems Amt, der overstiger det net. Lavest staa de to største de nordlige Norges Amter næst foran dem de egentlig vestenfjeldske Amter. Saavidt om Skatternes absolute Vægt. Deres Størrelse relativt til de rorskjellige Landsdeles økonomiske Styrke Bæreevne vil blive omhandlet i det følgende Kapitel. De herombandlede kommunale Skatter Byrder udgjøre den langt overveiende Del de kommunale Paalægs Forpligtelsers Hovedsum. Der staar vistnok tilbage et ikke saa lidet Antal saadanne, hvorom man for Aaret som oftest heller ikke tidligere liar nen Opgave, blandt hvilke man skal nævne den Skolekredsene hvilende Byrde at yde Kosthold m. m. til Almueskolelærere, Almuens Forpligtelse til Naturalarbeide Tømmerlevering ved Udbedring Kirker Kirkegaardshegn, dens Pligt til at opføre vedligeholde visse Bygninger Præste Klokkergaarde, Skyds, Diæt Nattehold til Præster deres Annexreiser, Lønninger til nle lavere kirkelige Betjente, endelig Skydsskfertold, Thingholdspenge, Sorenskrivertold Lensmandstold, hvilke Ydelser d fnaaske ikke alle kunne betragtes som rent kommunale. Trods dette Antal udgjør d Hovedsummen disse Ydelser ganske vist en meget ubetydelig Del de føromhandlede Skatters hele Beløb,00,000 gisningsvis kan Summen maaske sættes til hoist 00,000 aarlig. Over en Del den, der antagelig hører til de betydeligere de heromhandlede Skatter, nemlig Thingholdspenge samt Lensmands Sorenskrivertold, har man en Opgave fra 0, meddelt i Femaarsberetningen for 0 Side LIII i Indledningen, efter hvilken de nævnte Ydelser dengang udgjorde,0 SO., hvilket Beløb neppe er steget betydelig siden 0, da disse Skatter efter sin Udredelsesmaade kun undergaa sma a Forandringer, hvorhos en anden Opgave, der samme Sted er meddelt, viser, at de saalangt tilbage som i Aarene allerede ansattes til henimod,000 Man er forøvrigt betænkt, efterhaanden som Forholdene tillade det, saa at udstrække de statistiske Undersøgelser til de heromhandlede mindre offentlige Byrders Omraade. IV. Skatbar Formue den kommunale Beskatnings Forhold dertil. Som i Kap. I anført sammesteds nærmere begrundet, har man for de Herreder eller Fattigdistrikter, hvorfor man ingen Opgave har erholdt over den ved Fattigudligningen beskattede Formue eller hvor Formuen kun for en mindre Del er bleven gjort til Gjenstand for Beskatning, foretaget en Beregning, hvad der antages at have været eller i Tilfælde, at den større Del Formuen var bleven beskattet, vilde være bleven skatlagt som saadan. Denne Beregning er udført særskilt for hver enkelt Kommune, men en forskjellig Maade for de forskjellige Landsdele, idet man for de Distrikter, hvor den faste Eiendom spiller en mere fremherskende Rolle, altsaa fornemmelig Kommuner Østlandet i de indre Dele det Throndhjemske, har antaget en vis samlet Værdi for de faste indenbygds boende Personer tilhørende Ejendomme samt et vist Beløb Gjæld udestaaende Kapital, ved hvilke Størrelsers Ansættelse man overalt har havt Støttepunkt i officielle Opgaver over Herredernes Matrikulskyld over Eiendomspriser i en længere Aarrække, tildels saa i Opgaver over de ved Ligningerne stedfundne Værdsættelser Skylddaleren over antagen udestaaende Kapital i selve de Distrikter, hvorfor Oplysning om den skatbare Formue har manglet eller været ufuldstændig. Hvor ingen Rettesnor med Hensyn til Ansættelsen Gjæld eller Kapital har været at finde i Ligningsforretningen for selve det vedkommende Distrikt, har man befulgt den Veiledning, som Forholdet i andre Distrikter i samme Fderi eller Amt har ydet i saa Henseende. At man ialmindelighed intet Hensyn har taget til Løsøre, vil finde sin videre Forklaringsgrund i det Følgende. For Kommuner, hvor den rørlige Formue forholdsvis har større Betydning, vilde den omhandlede Beregningsmaade lettere give falske Resultater, man har derfor for saadanne Steder erstattet direkte Opgave ved en Antagelse en skatbar Formue, der svarer til Forholdet for nærliggende i økonomisk Henseende nenlunde ligeartede Distrikter, hvorhos man saa i dette Fald oftere har havt Hjælp Opgaver over Skatteydernes udestaaende Kapital tildels andre kjendte Størrelser. Trods det Anførte er det en Selvfølge, at Resultatet Beregningerne sjelden er ganske rigtigt, hvorfor man, som før nævnt, ikke har indtaget Beregningssummerne i Tabel, der viser Forholdet herredsvis, men kun medtaget dem i omstaaende Tabel, der gjælder Bygderne amtsvis, for hvis Vedkommende feilagtige Beregninger i det Enkelte faa en mindre Vægt, dels Grund hine Kredses store Omfang dels fordi det er sandsynligt, at man inden dem ikke alene har regnet for lavt, men saa for højt,!saa at Feilene i det Store udjevnes net. Man har derhos i Tabellen givet Beregningssummerne en særegen Rubrik.

15 C. No. 0. XV Bygderne amtsvis. Distrikter, hvorfor skatbar Formue er opgivet. Formuernes Totalsum. Distrikternes Folkemaengde, Distrikter, hvorfor skatbar Formue er beregnet. Formuernes Totalsum, Distr i kternes Folke mængde. Samlet skatbar Formue, opgiven beregnet. Spd, Samlet Folkemængde. Skatbar Formue pr. Indvaaner. Smaalenene,7,,,9,0 0,7 0,0,7 7,9 Akershuus.,99,9 97,9,00,7,,0 0,0 Hedemarkens.,,0,0,00,,,0 7, 07 Kristians ,,9 09,0 99,797,7 0,,,7 Buskeruds.... 9,7, 7, 7,9,90 0,, 79,0 9 Jarlsberg Laurviks..,,070 9,97,70,,9,790,7 9 Bratsberg......,909,9,7,070,0,09 7,90,0,9 9 Nedenæs.... Lister Mandais...,7,99,7,09,00,,.9 9,,9, 7,,97,,7, 9,09 Stavanger Søndre Bergenhuus.... 7,0,70 7,9, 7,0 0,90 77,0,97 7, 7,00,07,7 7,7,7 0,9 07 0,70 70 Nordre Bergenhuus..,07.9,70,9,7 0,7,99,77,7 7 Romsdals....,9,777 9,,,,7,0, 9,0 7 Søndre Throndhjems.,,0,09,9,,77,0,7 9, 7 Nordre Throndhjems.,,07,,,7,,70, 79, 0 Nordlands,9,09 7,99 7,00,00,0,07 9,9 9 Tromso..,,7,0,0,77,7, Finmarkens ,900,7,0,0,0,0 Rigets Bygder,,,7,9 9,09,9,,,,0,7* 9 Ai ovenstaaende Tabel sees, at den Folkemængde, hvorfor skatbar Formue er beregnet, i det Hele udgjør, eller Procent den samlede Folkemængde for Bygderne, med andre Ord, at Formuen er bleven opgivet for net over fire Femteparter Folkemængden beregnet for net mindre end en Femtepart. Den beregnede Formue udgjør derimod tilsammen ikkun Procent den samlede Formue, hvilket kommer der, at Beregningen fortrinsvis gjælder de fattigere vesten nordenfjeldske Distrikter. Som det Tabellen sees, er nemlig Forholdet mellem den Del Folkemængden, hvorfor Formuen er beregnet, den hele Folkemængde meget forskjellig for de forskjellige Lands. dele, idet det især for de vesten nordenfjeldske Distrikter stiller sig ugunstigere end for de øvrige. For folgende Amter udgjorde saaledes den Del Folkemængden, hvorfor Beregning er gjort, mere end Procent eller en Fjerdepart den samlede Folkemængde i Amterne : Søndre Throndhjems Aunt Procent, Nedenæs Amt 9 Procent, Nordre Throndhjems Aunt Procent, Nordre Bergenhuus Romsdals Amter Procent, Bratsbergs Amt Procent, Tromso Amt 0 Procent Finmarkens Amt end 79 Procent, idet Beregningen for det sidste Distrikt saagodtsom helt er støttet til Opgaver fra nle faa Distrikter, hvis gjennemsnitlige Formue pr. Individ er antaget som &Mende for det hele Amt For de nævnte Amter bliver efter det Anførte den hele skatbare Formuessum mere mindre usikker, medens man for de øvrige Amter, hvorfor direkte Opgave er meddelt for tre Fjerdeparter eller meie den hele Folkemængde, antager, at det samlede Formuesbeløb ikke viger saa særdeles meget fra det Rette eller Rimelige. At den skatbare Formue overalt er net undertiden end betydelig mindre end den virkelige, kan ansees som *) At den samlede Folkemængde for Bygderne her ikkun er opfort med,0,7 eller,7 mindre end ved sidste Folketwlling, kommer dels der, at der siden Iste Januar 7 Glemminge Herred er henlagt,0 Mennesker til Frederiksstad By, dels der, at Landsnene ved Bergen, da Skatteligningen for Byen saa omfatter hine Sne, med sine,9 Mennesker er bleven henført til Byerne. (Se Tabel under Bergen).

16 XVI C. No. 0. sikkert. Dels har dette sin Grund deri, at Løsøre i sin Helhed eller forskjellige Dele der, saasom Tndbo, Kreaturbesætning Gaardsredskaber, er bleven fritaget for Beskatning, hvorhos der ikke saa sjelden, Grund Familieforsørgelse er gjort Fradrag i Formuen. Dels er Værdsættelsen de skatbare Eiendomsgjenstande for lav, ja dette kan vistnok, hvad fast Eiendom angaar, siges at være en næsten undtagelsesfri Regel. Vistnok maa den opgivne Gjæld oftere antages at være lavere end den sande de beholdne Formuessummer forsaavidt for hoie, men den anden Side er dersaa Grund til at tro, at Ansættelsen Personernes udestaaende Penge ligger under Virkeligheden. Disse Bemærkninger formenes forøvrigt for en større Del, om ikke i deres Helhed, at ramme enhver i Beskatnings" øiemed foretagen Fonnuesansættelse, skjøntde vistnok gjcelde Ligninger Landet mere end Ligninger i Byerne. Maa det saaledes antages, at Summerne i det Hele ere for lave, saa formenes d Forholdet mellem Distrikterne indbyrdes i Henseende til den virkelige Formuesforfatning med større Sikkerhed at fremgaa de ovenstaaende Opgaver, idet det er sandsynligt, at Ansættelsen er for lav overalt. Af hvad de r ovenfor er fremhævet om Skattefrihed for Løsøre lav Vurdering fast Eiendom i Forbindelse med den Omstændighed, at Løsøre som Beskatningsgjenstand fornemmelig synes at være sat ud Betragtning Østlandet at de faste Ejendomme der have saa uforholdsmæssig større Betydning end Vestlandet, maa det d an tages, at Uligheden incitera skatbart virkeligt er net s' tørre hist end her. Forøvrigt bemærkes, at Opgaverne over skatbar Formue ere byggede Ligningskommissionernes Ansættelse, at der intet Hensyn er taget til de i det Hele ubetydelige Nedsættelser, soin Overligningskommissionen har gjort i Formuessummerne. Ligeledes bemærkes, at den i Værker Brug liggende Formue soin Folge, at Opgaverne ere grundede den almindelige Fattigudligning, at de nævnte Indretninger danne særskilte Fattigdistrikter, ikke er indbefattet i Formuessummerne. Endelig gjenkaldes i Erindringen, at Opgaverne i Regelen gjælde de ved Fattigskatligningen for beskattede Formuer, idet man nemlig for tidligere Aar savner Oplysning om denne Gjenstand. Efter foranstaaende Tabel skulde den skatbare Formue for Rigets Bygder tilsammen være M il lion er S p d., der, betragtet i Forhold til Folkemængden, udgjor 9 S p d. for hver In dvaan e r uden Hensyn til Alder, Stilling eller Kjøn. Forholdet for de forskjellige Landsdele er her naturligvis meget ulige, væsentlig som Følge deres forskjellige økonomiske Tilstand, men, som oven anført, rimeligvis for nen Del saa Grund Ulighed i Formuesberegningen. Med det største Formuesbeløb pr. Individ betydelig over alle de andre Amter optræder Jarlsberg Laurv iks Amt, nemlig med 9 S p d. Dernæst kommer Smaalenenes Amt med,, Buskeruds Nedenæs Amter hvert med 9, videre Akershus Amt med, saa fremdeles, som Tabellen viser. De vestlige nordlige Amter, for hvis Vedkommende Beregning d for en storre Del ligger til Grund for Summerne, staa alle betydelig under det Gjennemsnitlige, medens de sydlige sydvestlige Amter Lister Mandal samt Stavanger indtage en ganske anseelig Plads. Den skarpe G rwn ds e, soin der i den heromhandlede Henseende er mellem Østland et d et sydlige Norge den ene V e st land et det norden fj el ds ke Norge den anden Side, viser sig først ved Søndre Bergenbus Amt, mellem hvilket de i Tabellen foranstaaende Amter der er en stor Afstand. Endnu lavere synker Nordre Bergenhus Amt, der staar under Romsdals Amt de throndhjemske Amter, saa at det ikkun er de tre nordligste Amter, som staa tilbage for det. Af de østlandske Amter staa Hedemarkens Kristians Amt lavest, det sidste end under Gjennemsnittet. Det er for det første Amt især Solørs samt Vinger Odalens Herreder, som trykke Forholdet ned, medens Østerdalens Distrikter navnlig de i den sondre Del der liggende have de største Formuer i det hele Land at opvise. I Kristians Amt er der trods mange fremragende Distrikter d med Undtagelse Hadeland Land, hvor Forholdet er jævnt godt, overalt nle spredte Egne med en forholdsvis liden skatbar Formue. Naar Bratsbergs Amt optræder med en Formue 9 pr. Individ, er dette maaske for meget i Forhold til andre Steder, thi det synes, som om Jordeiendommene under Ligningerne ere blevne usædvanlig høit værdsatte der, forsaavidt Formuen er udfunden ved Beregning, har man støttet denne til en med Ligningerne overensstemmende Vurdering. Til Oplysning om Forholdet mellem den samlede kommunale Beskatning i de antagne skatbare Formuer i Amternes Rigets Bygder, hidsættes følgende Tabel. I denne har man under den sidste Rubrik saa indlemmet de Summer, der vise Beskatningens Størrelse pr. Individ eller, som det ovenfor er omskrevet, dens absolute Vægt.

17 C. No. 0. XVII Antagen skat Samlet kom Beskatn. for Beskatn. for Amterne. bar For munal Be hy. 00 hver Indmue. skatning. i Formue. vaaner. Smaalenene 0,0,7,7,, Akershus..,,0 7,,,7 Hedemarken,,0,9,, Kristians... 0,,,7,, Buskeruds.. 0,,,0,, Jarlsberg Laurviks,9,790 0, 0,9,7 Bratsberg ,90,0,,,7 Nedences ,,97,0,, Lister Mandais.,,7,9,, Stavanger,07,7,9 0, 0,9 Søndre Bergenhus 7,7,7 0.9, 0,9 Nordre Bergenhus...,99,77 7,, 0,9 Romsdals..,0, 99,9,, Søndre Throndhjems,0,7 07,,, Nordre Throndhjems,70, 0,7,, Nordlands...,0,07...,07, 0,7 Tromso....,77,7 7,, 0,7 Finmarkens...,0,7,0,0 Tils. for Rigets Bygder,,,79,9,, Maalestokken for Beskatningen i Rigets Bygder i Aaret er altsaa den, at hvis den hele Skat var bleven lagt den antagne skatbare Formue, vilde der hver 00 saadan Formue være bleven svaret eller Skilling Skat. Saaledes som forudsat er jo Tilfældet imidlertid ikke, Maalestokken er derfor ikkun finger e t, idet den, som tidligere forklaret, alene er valgt for tilnærmelsesvis at bibringe en rigtig Forestilling om Skatteevnen. At man ved denne Beregning har benyttet de skatbare Formuer for som Maalestok for Beskatningens Tyngde i, har liden Indflydelse Resultatet, da de skatbare Formuer i et saa indskrænket Tidsrum kun forandres ubetydeligt. For at erholde en Oversigt over Beskatningens Størrelse relativt til Formuen i de forskjellige Landsdele vil det være hensigtsmæssigst at skjelne mellem tre Grupper, nemlig først de østenfjeldske Distrikter, hvor Jordbruget spitler den saagodtsom udelukkende Rolle eller efter Rækkefølgen i Tabellen Amterne fra Smaalenene til Buskerud, dernæst de sydligere Distrikter, hvor Søbedrift især Skibsfart indtage en fremragende Plads ved Siden Jordbruget, eller Amterne fra Jarlsberg Laurvik til Stavanger, endelig de vestlige nordlige Landsdele, hvor Jordbruget træder betydelig tilbage for andre Næringsveie, især Fiskeri, eller med andre Ord Amterne fra Søndre Bergenhus til Finmarken. I den første disse Grupper bliver Beskatningsprocenten, pr. 00 s Formue, altsaa lig Gjennemsnittet for det hele Riges Bygder, i den and en ikkun,0 S p d., men i den tredie efter Folkemængden største Afdeling, 7 S p d. Spørger man saaledes om Skatternes relative Vægt eller deres Tyngde, der hører saa væsentlig med til en klarere Opfatning at deres Størrelse, stiller Forholdet sig gunstigst for de sydlige Landsdele, gjennemsnitlig godt for de østlige uheldigst for de vestlige nordlige. Spørger man efter Aarsagerne til dette ganske vist mærkelige Forhold, vil den sidste Rubrik i ovenstaaende Tabel, der viser Skatternes Størrelse pr. Individ, levere Svaret. Af denne Rubrik fremgaar nemlig, at Skattebeløbet pr. Indvaaner i den første Gruppe bliver,, i den anden, i den sidste endnu mindre eller kun,0, medens Gjennemsnittet her er, A t de n forste Gruppe netop udviser en gjennemsnitlig Skattebyrde i Forhold til Formuen, har efter dette ikke sin Grund i et mindre Skattebeløb, hvilket nemlig her er større end de andre Steder, det maa saaledes skrive sig fra en antagen større Skatteevne. At den anden Gruppe optræder med den laveste Beskatningsprocent relativt til Formuen, er heller ikke grundet Skattebeløbet, der er betydelig over det gjennemsnitlige pr. Individ, men den forholdsvis meget store Bæreevne i de til Gruppen horende Landsdele. Men at netop det Modsatte er Tilfældet i de vestlige

18 XVIII C. No. 0. nordlige Amter, viser sig der, at Skatteprocenten i Forhold til Formuen her er meget hoi, uagtet S k a ttebelo bet pr. In divid er betydelig la vere der end i de andre Grupper. En Sammenligning mellem den sidste den næstforegaaende Tabel vil forøvrigt saa belyse dette Forhold, idet den nærmere viser den Indflydelse, som den ene de her virkende Omstændigheder, nemlig Formuesforholdene, har Beskatningsprocenten. Af de enkelte Amter optræder Stavanger Jarlsbergs Laurviks Amter med den laveste Skatteprocent, nemlig 0, 0,9 For det første Amt forklares dette derved, at to samvirkende Forholde, en større Skatteevne en mindre Beskatning, her støde sammen, medens det for det andet Amt, der har en betydelig samlet Skattesum at opvise, ene er dets fremragende Formuesforholde, som bevirker Resultatet. Amterne fra Romsdal nordover (d med Undtagelse Nordland) danne i en uheldig Retning den anden Yderlighed, især Søndre Throndhjems fremfor alle Nordre Throndhjems Amt, idet Finmarken, skjønt Forholdet der vistnok er meget ugunstigt, da Skatteevnen formentlig er særdeles ringe, alligevel bor sættes ud Betragtning, da Oplysningerne om Formuesforholdene for dets Vedkommende ere meget mindre sikkre end for de øvrige Amter. At Nordre Throndhjems Amt viser sig saa særdeles uheldigt, maa efter Tabellen baade tilskrives den ikke ringe Beskatning, som det har været undergiven, den ubetydelige Skatteevne, som det har, men i en meget overveiende Grad det sidste Forhold. V. Om Skatternes Fordeling efter Grundlaget for deres Udligning eller Skattefundamenterne. Som bekjendt, er det udenfor det nuværende Finmarkens Amt, hvor al Skat udlignes Formue Næring, for Bygdernes Vedkommende ikkun Skoleskatten Fattigskatten, der lovmedholdig kan udskrives det nævnte Grundlag, medens den. egentlige Herredsskat Amtsskatten samt de øvrige kommunale Skatter ufravigelig ere knyttede til Matrikulen. Af Skole Fattigskatterne have de første rued Hensyn til Skattefundamentet siden indtil ikke under ga a e t nen mærkelig F o r an dr in g. Den Del, der de samlede Skoleskatter faldt Matrikulskylden, udgjorch i Femaaret 9 pct i Femaarene 0 pct, altsaa i hvert Femaarene meget nær Halvparten Skatternes Hovedsum. I Aaret var Procenten 7 i Aaret 9. Størst var den i, nemlig ; siden denne Tid har den i det Hele gradvis taget net. Naar Udligningen Matrikulskylden her er sammenstillet med det samlede Skattebeløb, maa det mærkes, at der i den øvrige Del Hovedsummen er indbefattet de før omtalte rigtignok mindre betydelige Afgifter," som ikke kunne udsondres, hvorhos Vedkommendes Bidrag til Skolevæsenet ved Værker Brug ere medregnede. Forresten bestaar den nævnte Hovedsum dels Skatter, udlignede Formue Næring efter visse bestemte Forhold, dels personlige efter et mere vilkaarligt Skjon fastsatte Skatter Tjenestetyende, Husmænd m. Fl. tilsidst Brugseieres Ydelser til Skolevæsenet efter Lov om Almueskolevæsenet Landet de Mai 0 7, hvilket Alt man har fundet at maatte henføre til Kategorien Skatter Formue Næring." De samme Bidrag til Skolevæsenet er det saa, som man i Tabel har sammenfattet under den nys betegnede Rubrik. Anderledes end med Skoleskatterne stiller Forholdet sig for Fattigskatterne i Aarene til i Henseende til Valg Skattefundament. Udviklingen her fremgaar følgende Tabel : Udligning til Fattigvæsenet: pct. Ma pet. For Den hele Paa Matrikul Paa Formue trikulskat i mues Nm Fattigskat. skylden. Næring. Forhold til ringsskat i Forden hele hold til den Skat. hele... Skat _,... : 0,9,777, 7 :,77,9 0,77 :,90 7,70,00 7. :,0, 0,77 : 0,97,7 7,709 7 :,0,97, 7 7:,7,0 9,0

19 C. No. 0. XIX : 7,9 0,0 7,7 9:, 7,77, : 9,9 77, 9,0 9 :,99 0,07, 9 :,09 0,7,0 7 :,,90,79 : 7,,, 7 :,77 0,7 0,0 0 0 : 0,70 7,97 7,77 I Gjennemsnit for: : 79,077,0 0,77 7 0:,,0, :,09 0,7 7,9 Af denne Oversigt ser man, at det gjensidige Forhold mellem Matrikulskatten Formuessamt Næringsskatten for Fattigligningens Vedkommende har forandret sig betydeligt i Aarenes L o b, idet den første er trængt meget tilbage for den sidste. Udviklingen har d langtfra været jevn man ser nemlig, at der først fra indtræder en større Overgang til Formues Næringsskat, dernæst bliver Forholdet ligetil næsten stillestaaende, men froclef sidste Aar til end mere fra dette Aar til Aaret udvikler det sig atter med stærke Skridt i samme Retning som tidligere, saaledes, at Matrikulskattens Belch i det sidste Aar var betydelig under det halve den hele Skat, idet det end ikke er saa fjernt fra, at Forholdet i er det omvendte hvad det var i. At det er den nye Fattiglov te Juni, som ved sine udførligere klarere Bestemmelser om Fattigskatligningen her har udøvet den væsentligste Indflydelse, er ikke tvivlsomt. Ogsaa med Hensyn til Fattigskatterne bemærkes det forøvrigt, at personlig Skat Tjenestetyende, Husmænd andre i lignende Stilling er henregnet til Skat Formue Næring. De til Fattigvæsenet ved Værker Brug udredede Bidrag ere derimod ikke medtagne i Beregningen, Udvider man Betragtningen til de kommunale Skatter i deres Helhed efter de forskjellige Fundamenter, er man for at kunne forfølge Udviklingen i en længere Aarrække nødt til at indskrænke sig til de nysnævnte Skatter samt de egentlige Herredsskatter Amtsudligningen, idet man for andre Skatter Byrder mangler Opgaver for tidligere Aar end. Forholdet mellem Skat Matrikul Formue Næring stiller sig i dette større Omfang saaledes som følger: Samlet Skole, Der udliguet pet. Matrikulskat i Formues Næ pet. For Fattig, lierreds Amtsskat. kulen. Næring, hele Skat. hold til den Paa Matri Paa Formue hold til den ringsskat i For Spd pd. hele Skat. : : 00,97,7,9,,0,7 7 7 : : 7,09 700,0,9 0,70 9, 9,0 7 7 : 7,, 0,77 7 : 7: 09,0 7,077,907,0 7,, : 9,0,, : 99,9 7,7 7,9 7 0: :,00,977,0,0 7,,,9 9, :,7,7 0,7, : : :,7,9,9,,7,79,7 9, 9,7,9 9,99, : I Gjennemsnit for: : 0: :,0,0 79,0 90,09,,7 9, 0,9,99 7,7,0 7, 9,0 0, *

20 XX_ C. Vo. 0. At Formues Næringsskatten her optræder med meget ringere Procent end i den foregaaende Tabel, har naturligvis sin Grund deri, at de egentlige Herredsskatter Amtsskatterne udenfor Finmarken udelukkende lignes Matrikulen. Af Tabellen sees, at den Udvikling det gjensidige Forhold mellem Skattefundamenterne som ovenfor er peget for Fattigskatternes Vedkommende, her i de t He le taget gjentager sig; men, som det det Foregaaende vil indsees, nødvendigvis med mindre Styrke. Ser man hen til Yderpunkterne eller Aarene, er Formues Næringsskatten d stegen fra til 7 Procent den hele Skat Matrikulskatten sunket fra 7 til Procent. Opgaverne over det heromhandlede Forhold for Aaret angiver det Stan dpun k t, hvortil Udviklingen er naaet saalangt henimod Nutiden, som man nu kan komme. For det nævnte Aar kan Forholdet derhos angives fuldstændigere renere end for tidligere Aar. Dels har man nemlig for nævnte i Modsætning til tidligere Aar Opgaver over de Matrikulskylden særskilt udlignede Kirkeskatter over den antagne Værdi Naturalveiarbeidet, der vistnok ikke udlignes Matrikulen efter visse aldeles bestemte Forhold, men d er lagt de faste Ejendomme efter en i Forhold til deres Størrelse nenlunde passet Maalestok. Dels har man for kunnet adskille de oven omhandlede Skatter A fg i ft e r" til Skolekasserne, som man for de foregaaende Aar har maattet henføre til Formues Næringsskat. Under Fremstillingen det nævnte Forhold for kan man befølge to forskjellige Synspunkter ved nemlig i Beregningen at medtage Naturalveiarbeidet eller at udelukke det, hvilken Skjelnen kan være hensigtsmæssig, dels Grund denne Byrdes eiendommelige Natur, dels som Følge Opgavernes forholdsvis mindre Paalidelighed. I nedenstaaende Tabel er Forholdet først angivet for det Tilfælde, at Naturalveiarbeidet udelukkes, nemlig under Kolonnen I, dernæst under den modsatte Forudsætning under Kolonnen IL. Endvidere har man delt hver Kolonnerne, eftersom man vil anskue Forholdet ved blot at holde sig til Herredskommunerne eller man tillige vil medtage Amtskommunerne. Den sidste Forudsætning ligger til Grund for de med Litr. a, den første for de med Litr. b beteg nede Opgaver. a. Sum Herreds Amtsskatter...,, Der var Matrik. udlignet 99,97 Formue Næring 0,79 Altsaa udgjør Matrikulskatten i F. t. den hele Sum. pct. Formues Næringsskatten i F. t. den hele Sum I b. Suai Herredsskatter alene.,09,0 Der var Matr. udlignet.....,90 Formue Næring 97, Altsaa udgjør Matrikulskatten i F. t. den hele Sum.... pct. Formues Næringsskatten i F. t. den hele Sum. II a. Sum Herreds Amtsskatter (incl. Naturalveiarbeide)..,7,07 Der var Matrik. udlignet.....,,7 Forme Næring 0,79 Altsaa udgjør Matrikulskatten i F. til den hele Sum 7 pct. Formues Næringsskatten i F. til den hele Sum. 9 II b. Sum Herredsskatter alene (incl. Naturalveiarbeide)....,, Der var Matrik. udlignet 7,7 Formue Næring 97, Altsaa udgjorde Matrikulskatten i V. til den hele Sum pct. Formues Næringsskatten i F. t den hele Sum Efter ovenstaaende Opgaver viser Formues Næringsskatten det største Procentforhold, naar man holder sig til Herredskommunerne alene ikke medtager Naturalveiarbeidet, idet den i dette Tilfælde udgjorde 7 Procent eller benimod Halvparten den hele Skat, der nemlig under denne Forudsætning er indskrænket til de egentlige Herreds. skatter, Skole Fattig samt Kirkeskatter. Lægger man til de nævnte Skatter Naturalveiarbeidets Værdi, bliver Pro. centforholdet for Formues Næringsskat, medtager man Amtsskatterne, men udelukker Naturalveiarbeidet, bliver Procenten. Samler man endelig alle de nævnte Skatter Byrder, bliver Procenten ikkun 9,

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t STATISTIK OVER NORGES KOMMUNALE FINANTSER t I ADRET 1877, UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU KRISTIANIA. TRYST I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 1881. Indhold. Table des matières. Side. Pages. V Indledning

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Norges kommunale Finantser

Norges kommunale Finantser C. N. 1. STATISTIK OVER Nrges kmmunale Finantser Aarene 1878, 1879 g 188. Udgiv et af Det statistiske Centralbureau. KRISTIANIA. I Kmmissin hs H. A schehug & C. 1882-1885. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI 1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI. 1852. Del statistiske Bureaa lader oftere paa Ministeriernes Opfordring til Omdeling blandt Rigsdagens

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN STfiT-C-^T^KE DANMARK

UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN STfiT-C-^T^KE DANMARK STATISTISKE MEDDELELSER, TOLVTE BIND. UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRTKKERI, 1875. DET STfiT-C-^T^KE DANMARK V. Soldaternes Skrive- og Læsefærdighed. 232 Efter Opfordring

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række 71. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SPARERANKER I AARET 1902. (Statistique des caisses d'épargne pour l'année 1902.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE I FORRIGE AARHUNDREDE

ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE I FORRIGE AARHUNDREDE ET PAR BIDRAG TIL DANSK BOGHANDELS HISTORIE I FORRIGE AARHUNDREDE Af E. GIGAS ET AKTSTYKKE TIL DET»TYPOGRAFISKE SELSKABS«HISTORIE I den nuværende Aktieselskabs-Periode kan det maaske interessere nogle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

FATTIGITATIoni FOR ts7,

FATTIGITATIoni FOR ts7, A. No.. FATTIGITATIoni FOR ts, u. (TE AARGANG-.) UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVESENET. KRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 9. Indhold. Side. Oversigt.. IIIXXII. Tabeller:

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse. 286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1967R0422 DA 07.10.2012 032.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B M27 RÅDETS FORORDNING Nr. 422/67/EØF, Nr. 5/67/EURATOM af 25. juli 1967

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, som ændret ved lov nr. 411 af 30. november 1965

Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, som ændret ved lov nr. 411 af 30. november 1965 Nr. 68 23. mars 1932 Lov nr. 68 af 23. Marts 1932: Veksellov, som ændret ved lov nr. 411 af 30. november 1965 Første Afdeling. Om den trukne Veksel. Kapitel I. Om Vekslens Udstedelse og Form. Kapitel II.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere