AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période UDGIVN E DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. AF II. (STAVANGER-FINMARKEN.) KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

2 For Femaarene og se Norges officielle Statistik, Tredie Række No. 102 og 206. STEEN'SKE BOGTRYKKERI.

3 Indhold. Trykt. No XI. Beretning fra Amtmanden i Stavanger Amt Juli XII. - - Søndre Bergenhus Febr XIII. Stiftamtmanden - Bergen Juli XIV. - Amtmanden - Nordre Bergenhus Amt April XV. - - Romsdals Jan XVI. - - Søndre Trondhjems Sept XVII. - - Nordre Trondhjems - Febr XVIII. - - Nordlands Nov XIX. - - Tromsø Juli XX. - - Finmarkens April Table des matières. No. XI. Rapport du préfet de Stavanger. - XII. Bergenhus du Sud. - XIII. - la ville de Bergen. - XIV. - Bergenhus du Nord. - XV. - - Romsdal. - XVI. - Trondhjem du Sud. XVII. - - Trondhjem du Nord. XVIII Nordland. XIX. - - Tromsø. - XX. - - Finmarken.

4

5 XI. Stavanger Amt. Underdanigst Beretning om Stavanger Amts Økonomiske ilstand i Femaaret A. Landdistriktet. Folkemængde. Amtets Landdistrikts Folkemængde udgjorde ved Udg ngen af Aaret 1890 ca , hvori heromhandlede Femaar neppe har gjort ynderlig Forandring. Antallet af Udvandrede fra Amtet (Byerne dog heri dbefattede) til oversøiske Lande er opgivet saaledes : I forrige Femaar var Antallet opgivet til I og 2. Jordbrug og Fædrift. Efter Fogdernes Kasseboger havde Amtet ved Udga gen af Aaret 1895 med en samlet Matrikulskyld af Mark et Antal a sær skilt skylds att e Brug. Dette skulde altsaa give ca. Mark 1.96 pr. Brug mod i forrige Femaar ca. Mark Det er imidlertid at mærke, at medens adskillige særskilt skyldsatte Brug ikke er udskilte i Kassebogerne (Lov 4 Juli ), 1

6 2 Stavanger Amt. findes der omvendt opført som særskilt skyldsatte Brug endel, der i Virkeligheden ikke benyttes som saadanne. De Herreder, hvis Brug har den største Gjennemsnitsskyld, er Rennese og Fister med omkring 4 Mark, Mostere og Vass med over 3 1/2 Mark, Nerstrand og Finne med over 3 Mark. Mindst er den i Egersunds Landsogn med omkring 1 Mark, i Hetland, Hele, Sande, Skudenes, Aakre og Skaare med under 11/2 Mark. Denne lave Gjennemsnitsskyld forklares dels af nær Beliggenhed ved By og derved foranlediget Udparcellering til Tomter m. V., dels af at Fiskeri er en Hovednæring. Ingen af disse Omstændigheder er dog tilstede til at forklare den lave G-jennemsnitsskyld i Hele og Sande. J or d b r u g e t er i Femaaret gaaet jevnt, om end ikke hurtigt, fremad. Af den udyrkede Mark, hvoraf navnlig Jæderen har saa store Strækninger, er stadig en Del under Opdyrkning. Amtets Landhusholdningsselskab har i Fem aaret tildelt 30 Gaardbrugere og Husmænd Præmier for omhyggelig Rydning af Jord. Under de lave Priser paa Korn er Kornavlingen indskrænket noget, medens Dyrkning af Rodfrugter Poteter og Turnips er tiltaget. Derhos har Engdyrkningen været i Fremgang. Under den knappe Tilgang af Arbeidshjælp til Landbruget gaar Anskaffelse af arbeidsbesparende Redskaber, saasom Slaattemaskiner, Hesteriver, Kornrensemaskiner og Hakkelsemaskiner, stadig fremad. Der antages i Amtsdistriktet at findes omkring 300 Slaattemaskiner. Af Damptærskemaskiner findes en i Hetland og en i Helleland, af Radsaamaskiner en i Heiland og en i Ogne. Derhos findes endel Maskiner for Radsaaning af Turnipsfre. Der er i Femaaret ikke indtruffet noget Uaar for Landbruget, men heller ikke noget rigt. Uheldigt Indhøstningsveir har i flere af Aarene nedsat en ellers god Avling. Efter det statistiske Centralbureaus Aarbeger skal den a a r 1 i g e K o r n- o g P o t e t e s a v I i Amtet kunne ansættes saaledes: Avl tif: Hektoliter. Værdi. Kr. Hvede Rug Byg Blandkorn Havre Erter Poteter Tilsammen

7 Stavanger Amt. Der synes i Femaaret at have været en noget stigende Interesse for Havebrug, uden at den dog vel endnu er trængt mere almindelig igjennem. Havebrug vil neppe heller -- bortseet maaske fra de nærmeste Strækninger omkring Byerne --- faa nogen synderlig Betydning uden som ydende et sundt Bidrag til egen Husholdning. K vœ g a v l e n har i Femaaret antagelig gjort adskillige Fremskridt. Erkjendelsen af, at forbedret Fodring og Røgt er fordelagtig, har vistnok været stigende. Derhos er Opmærksomheden ved det Offentliges Foranstaltninger mere og mere bleven vakt for gode Avlsdyr og Bevarelse og Udvikling af de stedvante Racer. Der har, som tidligere, med Bidrag af Stat og Amt været underholdt fire Stamhingste ; Statens Hesteudstilling ved Stavanger er i Femaaret bleven udvidet til aarlig; derhos har der med Bidrag af Amtets Landhusholdningsselskab været underholdt Hoppe- og Følskuer, hvorved gode Hopper er bleven præmierede paa Betingelse af, at de blev at bedække af præmieret Hingst. Der har været en livlig Dannelse af Kvægavlsforeninger, der har fanet Bidrag af Staten til Indkjob og Underhold af gode Okser. Kvægudstillinger (Hornkvæg og Faar) har som tidligere været afholdt aarlig vekselvis i Egersund, Stavanger og Haugesund. Husdyravlsbestyreren ytrer, at Husdyravlen viser mærkbare Fremskridt, navnlig hvad Heste og Okser betræffer. Hertil bidrager, tilfoier han, for Oksers Vedkommende, at godkjendte Okser nu kan paaregnes at blive solgte for god Pris til de stadig tiltagende Kvægavlsforeninger. Dette Amts Faarebestand har allerede gjennem længere Tid været jevnt god, men ogsaa til Anskaffelse af gode Vædere ydes offentligt Bidrag (af Landhusholdningsselskabet). Amtet har antagelig : ca Heste, Kjør over 2 Aar, Ungfæ, 430 Okser over 2 Aar, henimod Faar, ca Gjeder, henimod Svin. Disse Tal betegner vel ingen Tiltagen i Antal, tvertimod nogen Nedgang, undtagen for Svin, hvis Antal er tiltaget betydelig ; derimod peger det paa, at Dyrenes Fodring, som ovenfor anført, er bleven rigeligere end tidligere. Husdyrenes Gj ennemsnitsvær di er opgivet omtrent saaledes: Husdyr Kr. Kr. Hest Okse Ko Ungnot Kalv Faar Gjed Svin li *

8 4 Stavanger Amt. Der skulde saaledes i Femaaret i det Hele have været nogen Nedgang i Priserne. Den gjennemsnitlige Melk e m æ n g d e aarlig af en Ko er for A.aret 1895 opgivet til onitrent Liter, hvilket skal være omtrent 75 Liter mere end i Aaret Sættes en Liter Melk til 8 Ore, hvilket antagelig er lavt nok, skulde altsaa den aarlige Melkeafkastning af Amtets Kjør have en Værdi af omtrent Kr Antallet af Meierier var ved Fenaarets Ildgang steget til 18 med en Omsætning i Aaret 1895 af henimod 8 Millioner Liter Melk til en Værdi af henimod Kr I Aaret 1890 var Meieriernes Antal 14 med en Omsætning af omtrent 3 3/4 Million Liter Melk til en Værdi af omtrent Kr Den ved Meierierne opnaaede Nettopris for Melken har i Femaaret 1891/95 udgjort henholdsvis 8.87, 9.59, 8.76, 8.72, 8.30 Øre pr. Liter. Med Bidrag af Amtets Landhusholdningsselskab anbringes der aarlig endel unge Kvinder af Landbefolkningen ved Meierierne til Oplærelse. Omkring Temaarets Ildløb blev det for Amtets Faareeiere noksaa fordelagtige Opkjob af Faar til Udforsel til England standset ved Forbud i England mod Indforsel dertil af levende Faar. Det har derfor maattet søges nye Afsætningsveie. Det har, tildels med offentlig Understøttelse, været gjort Forsøg med ITdforsel til Frankrige og Belgien. Videre har, ligeledes med offentlig Understøttelse, været gjort Forsog med Fedning af Faar til Udførsel til England i slagtet Tilstand. Af disse Forsøg tør imidlertid neppe endnu noget paalideligt sluttes. Sandsynligst tor det være, at det i Længden vil findes mest regningssvarende at soge Afsætningssteder indenlands paa Strækningen mellem Kristiansand og Kristiania. Forsaavidt Dyrene skal sælges i slagtet Tilstand, maa imidlertid Forsendelsesmaaden undergaa væsentlig Forandring, da slagtede Dyr hidtil har været nedstuvede i Kasser paa ert saadan Maade, at de under Transporten er bleven forringede, tildels ganske bedærvede. En forbedret Forsendelsesmaade moder ingen Vanskelighed, men vil kræve mere og bedre Plads og derved noget hoiere Fragt, der dog vel vil meget mere end opveies ved forhoiet Pris for Varen. Derhos maa det vistnok haves for Oie, at :Forsendelserne fordeles saaledes at Tilgangen nogenlunde svarer til Behovet til enhver Tid. Som Husdyr, der synes at faa økonomisk Betydning for Amtet, maa nævnes Ho ns. Honseavlen omfattes med en stigende Interesse og tør under vore milde Vintre have Betingelser for sig. Jeg har seet Salg af i-eg fra Amtet ansat til en Værdi af 150 à Kr. aarlig og Produktionen er vistnok stadig stigende. L a n d b r u g s s k o l en paa Tveit i Nerstrand har faaet ny Skolebygning, der tillige indeholder Sove- og Opholdsrum for Andenlæreren og Eleverne. Dens

9 Stavanger Amt. 5 J ordareal er bleven foroget ved Tilkjob af to Brug af Skyld tilsammen Mark Den eier derefter hele Gaarden Tveit af Skyld Mark Foruden som tidligere 12 Elever i toaarige Kurser er der i Femaarsperioden begyndt paa at optage saakaldte Vinterelever, der gjennemgaar to 6 Maaneders Vinterkurser, men ikke deltager i Sommerundervisningen. Antallet af saadanne Vinterelever har været 20. Den i 1888 nedlagte Amtsagronompost blev i 1891 gjenoptaget med Forpligtelse for Amtsagronomen til ogsaa at veilede i Havebrug. Han har været særdeles stærkt benyttet. Amtets Landhusholdningsselskab har i Femaaret fortsat sin Virksomhed, tildels med et i forskjellige Henseender udvidet Virkefelt. Udskiftning af Jordfællesskab har været fortsat af 3 Udskiftningsformænd med Assistenter, der stadig har været fuldt optagne. Uagtet Udskiftningsvæsenet nu har virket gjennem et saa langt Tidsrum, synes dog dets Virksomhedsfelt endnu langtfra udtømt, hvilket antagelig væsentlig grunder sig dels i, at der foies Trang til en fuldstœndigere Udskiftning end efter de ældre Udskiftninger (for 1858), dels i at Fællesskab i Ildmark mere og mere ønskes hævet. 3. Skovvæsen. Angaaende Skovvæsenet tillader jeg mig at henvise til den i min forrige Femaarsberetning indtagne Fremstilling fra Forstmester Gloersen. Jeg skal kun gjentage følgende: Jæderen og Dalene Fogderi er næsten uden Skov, naar undtages Lund og Bjerkreim Herreder, der har ikke ubetydelig Løvskov og tillige lidt Furuskov. Ogsaa i Sogndal og Gjesdal Rerreder er Lovskoven ikke ganske ubetragtelig, medens det i Fogderiets øvrige Herreder (lleskestad, Helleland, Egersund, Ogne, Varhaug, Nærbø, Klep, Time, floiland, Haaland og lletland) dels ingen Skov findes, dels kun noget ganske ubetydeligt. I Ryfylke Fogderi er følgende elleve Herreder, nemlig Skudenes, Aakre, Avaldsnes, Torvestad, Skaare, Skjold, Renneso, Moster, Bokn og tildels Finne og Sjernerø, skovløse eller meget sparsomt forsynede med Skov. De øvrige fjorten Herreder i Fogderiet (11øle, Fossan, Strand, Aardal, Hjelmeland, Fister, Suldal, Sand, Saude, Vass, Jelse, Tysvær, Vikedal og Nerstrand) har derimod mere eller mindre betragteligt af Skov, saavel Furuskov som Løvskov. De bedste Skovherreder er Suldal, Sand, Saude, Jelse og Hjelmeland, der afsætter saavel Bygningstømmer som Bord, Stav og Brændeved til Byerne og til de skovfattigere Herreder. Fra Suldal og Sand kan 'Pommer flodes gjennem Suldalslaagen, medens de øvrige Elve i Fogderiet ikke er tjenlige til Flødning. Da Torv og opgravede Trærodder er det almindelige Brændsel over hele

10 6 Stavanger Amt. Amtets Landdistrikt undtag-en i den østlige Del af Ryfylke, sælger ogsaa flere af de mere skovfattige Distrikter endel Brændeved. Forstvæsenets Planteskole ved Sandnes har, som i forrige Beretning anført, to større Plantningsfelter i Hoiland Herred, nemlig nordenfor Braasteinvandet (Heilands Præstegaard, Myklebostad og Espeland) saint paa Vagle- og Skjœvelandsheierne. Videre er derfra beplantet Bukoen under Avaldsnes Præstegaard. Derhos er der af Jæderens, Egersunds og IHaugesunds Trœplantningsselskaber ligesom af forskjellige Private udført endel Plantninger med Bistand af det Offentlige. Det betydeligste af disse er Beplantningen af Njaaheien i Time. De øvrige er formentlig ikke af stor Udstrækning. Medens den overveiende Del af Amtets Befolkning synes at være af den Mening, at der ikke er Grund til Frygt for nogen yderligere Tilbagegang af Amtets Skovbestand, saa raader en modsat Mening blandt Forstmænd. En forstmœssig uddannet Mand har udtalt, at medens der er Skoveiere, der vedligeholder og endog forbedrer sin Skov, saa gaar dog Naaleskoven paa Grund af for stærk og uheldig ordnet Hugst i det Hele taget meget tilbage. Det træffer nok, forklarer lian, at det efter saadan Hugst kommer Naaleskov igjen, men jevnligst optages Grunden af Løvskov. Han fortsætter saaledes : «Løvskoven holder sig bedre, men ogsaa den formindskes ved altfor stærk Hugst og altfor hyppig Hugst paa samine Areal. Tildels, især i de noget høiere beliggende Skove med mager Grund, trækker ogsaa Løvskoven sig noget tilbage, idet Grunden der erobres af Lyngen, men paa andre Lokaliteter, især i lavere, næsten ganske skovløse Egne, har Løvskoven i de senere Aar vundet noget Terræn, dette antagelig foraarsaget ved Eiernes voksende Sands for Trævœkstens Værdi og deraf folgende forsigtigere Behandling af den samt af Nutidens bedre Fodring af Husdyrene, saa disse ikke med samme forsultne Graadighed soin for fortærer enhver fremspirende Lovtrœplante. Løvskovens Reduktion er mere en Formindskelse af Trœmassen paa Roden end Jndskrænkning af dens Areal. Hvor Løvskoven, soin ovenfor anført, indtager Furuens Plads, vil den jo for en Del erstatte den fortrængte Furu, men mere afsides beliggende lønner Løvskovens Hugst og Fremdrift sig kun daarligt eller slet ikke, og mangesteds paa den magrere Grand vil Løvskoven Birken neppe i Længden kunne vedligeholde Grundens Vækstkraft, saa Produktionsevnen vistnok langsomt men sikkert vil aftage og tilsidst ganske ophøre, saa Trævæksten maa vige Pladsen for Lyng og andre Ukrudsplanter. Skovplantning paa dæmpet Flyvesand er i Femaaret fortsat af Jæder-.1 ernbanen paa Ognesanden og Gaarden Nærlands Opsiddere, begge Steder dog især paa Nærlandssanden med udmærket heldigt Resultat. Ellers foregaar jo nogen Plantning af Træer omkring i Amtet især paa,tederen, men mest kun i det Smaa, nærmest omkring Husene til Pryd og Hygge, og kun faa Privatmænd foretager Plantning af egentlige Skovpartier uden Bidrag af det Offentlige.

11 Stavanger Amt. 7 1 Femaaret er bevilget 5 Plantningsbidrag til G aardeiere paa Jiederen til Beplantning af tilsammen ca. 10 Hektar Jord. Sandsen for Skovplantning var dog stadig voksende, saa flere Andragender om Bidrag indløb i Femaarets sidste Halvaar, og end flere er indløbne senere, tildels gjaldende større Beløb og tilsvarende større Arealer. I Femaaret hærjedes baade Statens og de private Plantninger paa Jœderen haardt af et Skovinsekt, «Lophyrus rufus», hvis Larver fortærede Furuens Naale og derved hemmede Væksten og tildels, hvor Planterne var svage, dræbte dem. Ved Femaarets Udgang var Insektmængden betydelig aftaget og den værste Fare overstaaet. Ellers vides ingen Sygdom af Betydning at have optraadt enten i den naturlige eller plantede Skov. Med Bidrag af det Offentlige og under Skovvæsenets Ledelse er i }lemaaret udført Dæmpning af Flyvesand paa ca. 22 Hektars Udstrækning paa den tørlagte Bund af Skeievandet i Orre Sogn, Klep. Paa de tidligere dæmpede store Flyvesandsvidder paa G aardene Byberg og Helleland i Haaland, Nærland i Haa og Kvalbein i Ogne holder Sanden sig fremdeles godt dækket.» 4. Fiskerier. Værdiudbyttet af Ky st f i s k e ri et her i Amt et er anslaaet saaledes efter Priserne paa Fiskepladsene : Fiskeri eller Fangst af: Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Skrei Fedsild Brisling og anden Smaasild Vaarsild Makrel Andre Fiskerier Laks og Søørret Ruminer Østers Tilsammen Det samlede Udbytte i Femaaret skulde saaledes have andraget til ca. 51/2 Million Kroner, medens det i Femaaret 1886/90 kun androg til ca. 3 1/2 Million Kroner, altsaa en Forøgelse af 2 Millioner, Forøgelsen falder væsentlig paa følgende Fiskerier :

12 8 Stavanger Amt. 1886/ /95. Forøgelse. Skrei ca. Kr ca. Kr ca. Kr Brisling Vaarsild Laks og Søørret Værdien af Hummerfisket er gaaet ned med ca. Kr , nemlig fra ca. Kr til ca. Kr Vedkommende V a a r s ildfisk et hidsættes derhos følgende Opgaver: Aar. Opfisket Kvantum beregnet i : Maal. Hektoliter. Middelpris pr. Maal. Kr ( Middelpris i Femaaret altsaa pr. Maal Kr. 5.01, i Femaaret 1886/90 udgjorde den «3.96. De i min forrige Beretning nævnte Anlæg for Østersudklækning skal det i heromhandlede Femaar ikke være gaaet heldigt med, men de skal dog ikke være opgivne. Hvad angaar Laks- og Ørretfisket i Elv en e, da tyder de foreliggende Opgaver paa, at dette i Femaaret gjennemsnitlig kun skal have udgjort omkring kg. (af Værdi omkring Kr ) aarlig altsaa betydelig mindre end i forrige Femaar, da Gjennemsnittet er opført til henimod kg. aarlig. Denne Forskjel maa rimeligvis forklares af, dels at det i Opgaverne for forrige Femaar er medtaget Fiske ved Elvemundingerne, der rigtigere er at henføre under Søfisket, dels at Elvene i tiltagende Grad er bleven bortforpagtede til Sportsfiske, der ikke er anlagt paa at opfiske det størst mulige Kvantum. Det daglige Fiske, der foregaar Aaret rundt, dels til eget Brug, dels til Salg i Byerne, har vistnok en ikke ringe Betydning i Befolkningens Økonomi, men tilnærmelsesvis at opgive dets Værdi i Kroner lader sig neppe gjøre, iallefald ikke uden meget vidtløftige Undersøgelser. 5. Bergværksdrift. Visnes Kobberværk blev nedlagt 30 November 1894, hvorefter nogen Bergværksdrift af Betydning ikke længer foregaar i Amtet. Driften efter Zink

13 Stavanger Amt. 9 i Saude foregaar fremdeles kun paa Prøve med faa Arbeidere. Paa Talgøen i Sjemero drives fremdeles lidt Brud af Marmor. Siden jeg i min forrige Femaarsberetning i denne Forbindelse nævnte Kiselguhr, skal jeg her tilfoie, at det er dannet et Aktieselskab med en Aktie, kapital af, saavidt vides, Kr til Udnyttelse af Kiselguhren i Vandene mellem Høle og Høiland. De for Driften opførte Bygninger med Indretninger er paa Gaarden Imbs i Høle Herred, 6. Industri. Den industrielle Virksomhed i Amtets Landdistrikt er neppe undergaaet nogen væsentligere Forandring siden forrige Femaarsperiode. Nogen ny Gren vides ikke at være optaget. De vigtigste industrielle Anlæg er Spinderier og Væverier (navnlig Aalgaards Fabriker i Gjesdal, Figgens i Høiland, Hillevaags i Hetland) og Teglværker, navnlig i Høiland. Tou Bryggeri og Molle i Strand og Moi Snelle- og Dreiefabrik i Lund er ogsaa betydeligere Anlæg. Vaeveriog Spinderivirksomheden synes at have været i Fremgang og at være Gjenstand for Udvidelse. For en stor Del er det antagelig fra Byerne, den er sat igang og drives. Tallet af dem, der i Landdistriktet var sysselsatte i Industriens Tjeneste, var for forrige Femaar opgivet til 735. Dette Tal er for det Femaar, hvorom her handles, opgivet til omkring 750, altsaa ingen synderlig Forøgelse. 7. Binæringer. Frembringelser af Husflid er her i Amtet, soin antagelig ellers omkring i Landet, i Aftagende, idet Sager, der tidligere arbeidedes i Hjemmene, nu fabrikmæssig frembringes billigere, end det er muligt i Hjemmene med den nuværende knappe Tilgang paa Arbeidshjeelp og de stegne Fordringer til Arbeidsløn. Befolkningens Beklædningsstoffe bliver dog endnu for største Delen forarbeidede i Hjemmene, dog saaledes ai: Uldens Spinding mest foregaar paa Fabrikerne. Undtagelse i denne Henseende gjør Karmoen, hvor ogsaa Stoffet til Beklœdningsgjenstande væsentlig kjøbes, hvilket antagelig grunder sig deri, at Karmøen mere end de øvrige Distrikter er optaget af Vinterfiske og hvad dermed staar i Forbindelse. Medens Tilvirkningen af Stoffet til egen Beklædning saaledes delvis er gaaet ud af Hjemmearbeidet, saa giver dog dette fremdeles endel Gjenstande til Salg. Der tilvirkes saaledes i de fleste Herreder i Jæderen og Dalene og de indre Herreder i Ryfylke fremdeles ikke saa lidet af strikkede og vævede Sager til Salg i Byerne. I endel II erreder, saaledes Heskestad, Tysvær, Aardal, skal der oparbeides og sælges Træsko for tilsammen flere tusinde Kroner aarlig, Ore for Parret. I Haa IPræstegjeld foregaar nogen Tilvirkning af Matter og Gulvdækker af Siv, ligesaa af Sko af Siv, hvilke sidste sælges

14 10 Stavanger Amt. 20 Ore Parret. 1 Skjold Prestegjeld og i Gjesdal Herred forarbeides til Salg endel Kjoreredskaber (Kjærrer og Hjul), i Gjesdal, Saude og Suldal endel Smedearbeide, i Sand endel Skomager- og Bodkerarbeide. Skibsrederivirksomhed er i Landdistriktet formentlig stærkt aftagende eller forsvindende. Seilskibsrederi har i enkelt Del af Landdistriktet i Femaaret været drevet med et Resultat, der antagelig har virket afskrækkende. Dog er det fremdeles adskillige, der nærer sig ved at befordre Sild, Træmaterialier, Brændeved, Sten m. m. i Smaafartoier til indenrigske Steder. Derhos gaar mange af den yngre Befolkning i Sofart fra Byerne. Skibsbyggeri kan vel ansees som ophort, medens der selvfølgelig foregaar endel Baadbyggeri. Noget egentligt Isbrug drives ikke i Amtsdistriktet, men Ton Bryggeri i Strand skjærer Is til egen Forsyning, hvorhos det paa det dels indenfor, dels udenfor Stavanger liggende Mosevand skjæres Is til Byens Forsyning. I Sogndal Herred skjæres en Del, formentlig til Nedisning af Makrel; lignende sker antagelig ved Egersund. Brænding af Tangaske er bleven en Bedrift af Betydning. Den er fornemmelig foregaaet paa Strækningen fra Ogne til Skudenes. Den er anslaget til i Femaaret at have indbragt omkring Kr aarlig, der fornemmelig er faldt paa Klep, Haa og Skudenes. Forovrigt henvises til forrige Femaarsberetning. 8. Vei- og Kommunikationsvæsen. Længden af off e nt 1 i g e V ei e er ved Femaarsperiodens Udløb opgivet saaledes : Hovedveje 438 km. Bygdeveie Rideveie Ved Udgangen af forrige Femaarsperiode blev den opgivet saaledes: Hovedveje 399 km. Bygdeveie Rideveie I Femaarsperioden er opgivet at være anlagt 34 1/2 km. ny Hovedvei med et Kostende af ca. Kr og 98 1/2 km. ny Bygdevei med et Kostende af ca. Kr I Forbindelse med Oparbeidelsen af nye Bygdeveie er endel ældre saadanne nedlagte. Dampskibsfarten paa de Stavangerske Fjorde samt Skudeneshavn er bleven fortsat af Stavanger og Sandnes. Dampskibsselskaber og tildels noget udvidet,

15 Stavanger. Amt. 11 Dampbaadene «Suldal» og «Nokken» har fortsat sin Fart henholdsvis paa Suldalsog Lundevandet. Paa Jernbanen Stavanger Egersund har som tidligere været underholdt to Tog daglig frem og tilbage samt ét Tog daglig mellem Stavanger og Sandnes, hvortil fra Femaarsperiodens Begyndelse er tilkommet et Hurtigtog i Sommermaanederne frem og tilbage mellem Stavanger og Egersund i Forbindelse med Postdampskibenes Anlob af Stavanger og Egersund. Ang anende Driftens Resultat er modtaget følgende Opgave: Driftsaar. Antal Passagerer. Gods. af Passa- af gerer. i Gods. Indtægt : for- j Til- ; Øvrigt. j sammen. Udgift. Driftsudbytte. Ton. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1891/ / / / / I Tilsammen j Sammenligning med forrige Femaar stiller sig saaledes : Person- og Godsbefordring. Indtægt og Udgift. 1886/ /95. Antal Passagerer Gods Ton Indtægt af Passagerer Kr. - Gods forøvrigt Samlet Indtægt Udgift Altsaa Overskud Ved Sammenligning af nærværende Femaar med Femaaret 1886/90 vises Transporten af Gjødningsstoffe, HØ og Halm, Kjød og Flesk og Poteter samt 01 at være tiltaget saaledes

16 12 Stavanger Amt. 1889/90. Aarligt Gjenneinsnit i 1891/95. Ton. Ton. (j odningsstoffe Ho og Halm '/2 Kjod og Flesk '/2 Poteter t/2 Befordringen af Brændevin er derimod gaget ned med henimod det halve, nemlig fra 12 til lidt over 6 Ton. Befordring af Reisende med Hesteskyds er soen tidligere kun af Betydning paa Veien mellem Sand og Osen i Suldal og fra Nesflaten i Suldal til Roldal i Sondre Bergenhus i Turisttiden. Den Befordring af Reisende med Hesteskods, der foregaar i den øvrige Del af Amtet, er for en væsentlig Del optaget af Vognmænd i Byerne. Postforbindelsen inden Amtsdistriktet er tilfredsstillende. Foruden i Amtets Byer og Ladesteder underholdes der Telegrafstationer: paa Jernbanestationerne Hinna (Hetland), Klep, Time, Nærbo (Haa) og Ogne ; paa Kvitingso i Fisketiden, i Aakrehavn ligesaa, i Rovær ligesaa, paa Utsire ligesaa, paa Strandstedet Sand i 6 Maaneder af Aaret. Derhos underholdes Telefonstationer for offentlig Regning: paa Kvitingso udenfor Fisketiden, paa Titsire ligesaa, paa Fæo hele Aaret, i Skjold ligesaa, i Vikedal ligesaa, i Strandstedet Sand i de 6 Maaneder af Aaret, da der ikke underholdes Telegrafstation. Faktisk er dog nok Telegrafstationen i Sand i Virksomhed det hele Aar. Videre er der gjennem private Anlæg Telefonforbindelse med Malle i Haaland (Teglværket og Eksercerpladsen), Udhavnen Tananger i Haaland, Aalgaard i Gjesdal og Moi i Lund. Nedlæggelsen af Visnes Værk har medført Nedlæggelse af Telegrafstationen dersteds. 9. Forskjelligt vedkommende den skonomiske Stilling. Gjennemsnitsprisen paa Jordeiendomme i Amtet skal i forrige Femaar have udgjort Kr pr. Skyldmark. Efter de foreliggende Opgaver skal den i heromhandlede Femaar have udgjort Kr pr. Skyldmark, altsaa en Stigning af Kr. 119 pr. Skyldmark. Efter Sorenskrivernes Opgaver er. i Femaaret thinglæst Panteheftelser for følgende Beløb

17 Stavanger Amt. 13 i -Dalene ca Kr. - -Jæderen Ryfylke Karmsund Tilsammen ca Kr. i Femaaret 1886/90 thinglæstes Panteheftelser for Kr. altsaa thinglæst for mere end i forrige.femair for ca Kr. I heromhandlede Femaar er aflæst Panteheftelser for: i Dalene ca Kr. - Jæderen i Ryfylke K armsund Tilsammen ca Kr. Der er saaledes thinglæst for Kr. mere, end der er aflæst. I forrige Femaar aflæstes for ca Kr. I)er er altsaa aflæst for ca Kr., mindre end i forrige Femaar. Foranstaaende tyder paa, at Pant.egj ælden i Temaaret er forøget, om det end kan antages, at endel indfriede Pantelatin staar uaflæste, ligesom at ikke indfriede Pantelaan er formindskede ved Afbetalinger. I Femaaret er bortsolgt ved Tvangsauktioner : Fast Gods for ca Kr. Løsøre Tilsammen ca Kr. I Femaaret 1886/90 udgjorde Beløbet Altsaa i Sammenligning dermed en Forøgelse af ca Kr. Af Lensmænd (Herredskasserere) er i Femaaret afholdt Udpantninger og Exekutioner for følgende Beløb : i Jæderen og Dalene Fogderi ca Kr. - Ryfylke Af Fogderne: i Jæderen og Dalene Ryfylke Tilsammen ca Kr. Efter forrige Femaarsberetning udgjorde Beløbet ca Kr., altsaa i indeværende Femaar en Tilvækst af Kr. Det er dog at mærke, at

18 14 Stavanger Amt. deraf omtrent Kr. formentlig skrev sig ekstraordinært fra mislykket Skibsrederi. Udgifterne til Fattigvæsenet udgjorde i Aaret 1895: i Jæderen og Dalene Fogderi ca Kr. - Ryfylke De udgjorde i Aaret 1889: Tilsammen ca Kr. i Jæderen og Dalene Fogderi Kr. - Ryfylke Tilsammen Kr. I Jæderen og Dalene skal saaledes Fattigudgifterne været gaaet betydelig ned, medens de i sidste I)el af Ottiaarene skal være gaaet betydelig op. Sammenhængen dermed ved jeg ikke at forklare. Muligens skriver et Par af Fattiggaardene paa Jæderen sig fra sidste Halvdel af Ottiaarene og kanske er det Udgifterne ved Opforelsen af dem, der er kommet med. Herredernes antagne Formue udgjorde efter Skatteligningerne: i 1889 ca Kr Deres antagne Indtægt udgjorde : i 1889 ca Kr Herredsskatterne udgjorde : i 1890 ca Kr : Eiendomsskat Kr. Skat paa Formue Indtægt Den skatbare Indtægt udgjorde : Tilsammen ca Kr. i Kr Herredernes Gj æld udgjorde i 1890 ca Kr : i Jæderen og Dalene Fogderi ca Kr. - Ryfylke Tilsammen ca Kr. Herrederne Lund, ;H eskestad, Helleland og Bjerkreim har desuden tilsammen overtaget Pct. (beregnet til ca Kr.) af Distriktsbidraget til Jernbaneanlægget Egersund--Flekkefjord, hvoraf endnu intet er betalt.

19 Stavanger Amt. 15 Ved Femaarets Udgang havdes 14 autoriserede Sparebanker med et Indskudsbeløb af tilsammen henimod 4 1/4 Million Kroner. I Aaret 1890 var det 11 saadanne Sparebanker med en Indskudskapital af henimod 3 1/4 Million Kroner. Derhos findes der 12 Privatbanker (ikke autoriserede). Det bemærkes dog, at den største af de 14 Sparebanker, nemlig Skaare og Torvestad, saavidt vides, væsentlig benyttes af Haugesund By. Udligningen til Dækkelse af Amtskommunens Edgifter blev i Aaret 1894 forhøiet fra Kr til Kr pr. Skyldmark, hvorved opnaaedes en Indtœgtsforøgelse af noget over Kr. aarlig. Udligningen, der i Aaret 1891 udgjorde paa Matrikulskylden ca Kr. - Herrederne var saaledes i Aaret 1895 steget til: tilsammen ca Kr. paa Matrikulskylden ca Kr. - Herrederne tilsammen ca Kr. For Sammenligning med andre Amter bemærkes, at Hovedveiene lier i Amtet helt vedligeholdes for Amtskommunens Regning. Udgifterne herved bortseet fra Vedligehold af Broer og Anskaffelse af G-rus og Puksten - var for Aaret 1895/96 opført til omkring Kr. Amtskommunens G-Peld udgjorde ved Udgangen af Aaret 1895 Kr til Oplysningsvæsenets Fond. I Aaret 1895 bevilgedes derhos af Amtskommunen Pct. (beregnet til Kr ) af Distriktsbidraget til Jernbaneanlægget Egersund-Flekkefjord, hvoraf endnu intet er betalt. Amtskommunen eier : et Distriktsfængsel (Stavanger), - Amtssygehus ligesaa Landbrugsskolegaarden Tveit. Disse Eiendomme antages at repræsentere en Værdi af omkring Kr. Derhos eier Amtskommunen Aktier i Jernbanen Stavanger-Egersund for Kr., der er indbetalte. De har hidtil ikke givet noget Udbytte. Gjennemsnitlig Aarsløn har efter de modtagne Opgaver vieret: for Tjenestegut Kr Tjenestepige - 76 Crjennemsnitlig Dag-len skal have stillet sig saaledes for:

20 16 Stavanger Amt. Paa, egen Kost. Paa Husbondens Kost. Sommer. Vinter. Sommer. Vinter. Kr. Kr. Kr. Kr. Husmand Dagarbeider Dagarbeiderske Pisse Tal er noget, om enl ikke betydeligt, høiere encl i forrige Femaar. 10. Nogle spredte Oplysninger. Med Hensyn til Skolevæsenet henvises til hvad der er anført i forrige Femve sberetning, idet nogen væsentlig Forandring ikke vides indtraadt. I Amtet findes 9 Dissentermeniglieder, nemlig 4 Methodistmenigheder, 1 evangelisk-luthersk Frimenighed, 1 katholsk apostolisk Menighed, 1 fri apostolisk Menighed, «Vennernes Samfund» og.< Samfundet». De vedkommer dog væsentlig Byerne, hvor deres Forstandere paa én nær bor. Ved Femaarets Udgang var der i Amtets Landdistrikt i Virksomhed følgende Forsikringsindretninger : Omtrent 20 Brandforsikringsindretninger med Forsikringer til Beløb af omtrent 10 Millioner Kroner ; 9 Kreaturforsikringsindretninger med Forsikringer til Beløb af antagelig omkr Kroner; 1 Skibsassuranceforening, antagelig kun for Smaafartøier, med en Forsikringssum af noget over Kroner. Ingen af dem synes i Femaaret at have lidt større Tab. Angaaende Forandringer i den administrative, judicielle og medicinale Inddeling oplyses : Tilfølge kgl. Res. af 30 Mai 1891 er Skudenes Herred delt i to Herreder m. v., nemlig Skudenes og Aakre. Tilfølge kgl. Res. af 14 September 1893 er Haa Herred delt i to, Nærbø og Varhaug. Amtet havde saaledes ved Femaarsperiodens Udløb 40 Herreder. Ved høieste Resolution af 29 November 1892 deltes Karmsund og Ryfylke Sorenskriverier hvert i to Maanedsthingsdistrikter. Ved kgl. Res. tf 8 Marts 1894 deltes Sand Thinglag i to, Sand og Sande.