AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND"

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période UDGIVN E DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. AF II. (STAVANGER-FINMARKEN.) KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

2 For Femaarene og se Norges officielle Statistik, Tredie Række No. 102 og 206. STEEN'SKE BOGTRYKKERI.

3 Indhold. Trykt. No XI. Beretning fra Amtmanden i Stavanger Amt Juli XII. - - Søndre Bergenhus Febr XIII. Stiftamtmanden - Bergen Juli XIV. - Amtmanden - Nordre Bergenhus Amt April XV. - - Romsdals Jan XVI. - - Søndre Trondhjems Sept XVII. - - Nordre Trondhjems - Febr XVIII. - - Nordlands Nov XIX. - - Tromsø Juli XX. - - Finmarkens April Table des matières. No. XI. Rapport du préfet de Stavanger. - XII. Bergenhus du Sud. - XIII. - la ville de Bergen. - XIV. - Bergenhus du Nord. - XV. - - Romsdal. - XVI. - Trondhjem du Sud. XVII. - - Trondhjem du Nord. XVIII Nordland. XIX. - - Tromsø. - XX. - - Finmarken.

4

5 XI. Stavanger Amt. Underdanigst Beretning om Stavanger Amts Økonomiske ilstand i Femaaret A. Landdistriktet. Folkemængde. Amtets Landdistrikts Folkemængde udgjorde ved Udg ngen af Aaret 1890 ca , hvori heromhandlede Femaar neppe har gjort ynderlig Forandring. Antallet af Udvandrede fra Amtet (Byerne dog heri dbefattede) til oversøiske Lande er opgivet saaledes : I forrige Femaar var Antallet opgivet til I og 2. Jordbrug og Fædrift. Efter Fogdernes Kasseboger havde Amtet ved Udga gen af Aaret 1895 med en samlet Matrikulskyld af Mark et Antal a sær skilt skylds att e Brug. Dette skulde altsaa give ca. Mark 1.96 pr. Brug mod i forrige Femaar ca. Mark Det er imidlertid at mærke, at medens adskillige særskilt skyldsatte Brug ikke er udskilte i Kassebogerne (Lov 4 Juli ), 1

6 2 Stavanger Amt. findes der omvendt opført som særskilt skyldsatte Brug endel, der i Virkeligheden ikke benyttes som saadanne. De Herreder, hvis Brug har den største Gjennemsnitsskyld, er Rennese og Fister med omkring 4 Mark, Mostere og Vass med over 3 1/2 Mark, Nerstrand og Finne med over 3 Mark. Mindst er den i Egersunds Landsogn med omkring 1 Mark, i Hetland, Hele, Sande, Skudenes, Aakre og Skaare med under 11/2 Mark. Denne lave Gjennemsnitsskyld forklares dels af nær Beliggenhed ved By og derved foranlediget Udparcellering til Tomter m. V., dels af at Fiskeri er en Hovednæring. Ingen af disse Omstændigheder er dog tilstede til at forklare den lave G-jennemsnitsskyld i Hele og Sande. J or d b r u g e t er i Femaaret gaaet jevnt, om end ikke hurtigt, fremad. Af den udyrkede Mark, hvoraf navnlig Jæderen har saa store Strækninger, er stadig en Del under Opdyrkning. Amtets Landhusholdningsselskab har i Fem aaret tildelt 30 Gaardbrugere og Husmænd Præmier for omhyggelig Rydning af Jord. Under de lave Priser paa Korn er Kornavlingen indskrænket noget, medens Dyrkning af Rodfrugter Poteter og Turnips er tiltaget. Derhos har Engdyrkningen været i Fremgang. Under den knappe Tilgang af Arbeidshjælp til Landbruget gaar Anskaffelse af arbeidsbesparende Redskaber, saasom Slaattemaskiner, Hesteriver, Kornrensemaskiner og Hakkelsemaskiner, stadig fremad. Der antages i Amtsdistriktet at findes omkring 300 Slaattemaskiner. Af Damptærskemaskiner findes en i Hetland og en i Helleland, af Radsaamaskiner en i Heiland og en i Ogne. Derhos findes endel Maskiner for Radsaaning af Turnipsfre. Der er i Femaaret ikke indtruffet noget Uaar for Landbruget, men heller ikke noget rigt. Uheldigt Indhøstningsveir har i flere af Aarene nedsat en ellers god Avling. Efter det statistiske Centralbureaus Aarbeger skal den a a r 1 i g e K o r n- o g P o t e t e s a v I i Amtet kunne ansættes saaledes: Avl tif: Hektoliter. Værdi. Kr. Hvede Rug Byg Blandkorn Havre Erter Poteter Tilsammen

7 Stavanger Amt. Der synes i Femaaret at have været en noget stigende Interesse for Havebrug, uden at den dog vel endnu er trængt mere almindelig igjennem. Havebrug vil neppe heller -- bortseet maaske fra de nærmeste Strækninger omkring Byerne --- faa nogen synderlig Betydning uden som ydende et sundt Bidrag til egen Husholdning. K vœ g a v l e n har i Femaaret antagelig gjort adskillige Fremskridt. Erkjendelsen af, at forbedret Fodring og Røgt er fordelagtig, har vistnok været stigende. Derhos er Opmærksomheden ved det Offentliges Foranstaltninger mere og mere bleven vakt for gode Avlsdyr og Bevarelse og Udvikling af de stedvante Racer. Der har, som tidligere, med Bidrag af Stat og Amt været underholdt fire Stamhingste ; Statens Hesteudstilling ved Stavanger er i Femaaret bleven udvidet til aarlig; derhos har der med Bidrag af Amtets Landhusholdningsselskab været underholdt Hoppe- og Følskuer, hvorved gode Hopper er bleven præmierede paa Betingelse af, at de blev at bedække af præmieret Hingst. Der har været en livlig Dannelse af Kvægavlsforeninger, der har fanet Bidrag af Staten til Indkjob og Underhold af gode Okser. Kvægudstillinger (Hornkvæg og Faar) har som tidligere været afholdt aarlig vekselvis i Egersund, Stavanger og Haugesund. Husdyravlsbestyreren ytrer, at Husdyravlen viser mærkbare Fremskridt, navnlig hvad Heste og Okser betræffer. Hertil bidrager, tilfoier han, for Oksers Vedkommende, at godkjendte Okser nu kan paaregnes at blive solgte for god Pris til de stadig tiltagende Kvægavlsforeninger. Dette Amts Faarebestand har allerede gjennem længere Tid været jevnt god, men ogsaa til Anskaffelse af gode Vædere ydes offentligt Bidrag (af Landhusholdningsselskabet). Amtet har antagelig : ca Heste, Kjør over 2 Aar, Ungfæ, 430 Okser over 2 Aar, henimod Faar, ca Gjeder, henimod Svin. Disse Tal betegner vel ingen Tiltagen i Antal, tvertimod nogen Nedgang, undtagen for Svin, hvis Antal er tiltaget betydelig ; derimod peger det paa, at Dyrenes Fodring, som ovenfor anført, er bleven rigeligere end tidligere. Husdyrenes Gj ennemsnitsvær di er opgivet omtrent saaledes: Husdyr Kr. Kr. Hest Okse Ko Ungnot Kalv Faar Gjed Svin li *

8 4 Stavanger Amt. Der skulde saaledes i Femaaret i det Hele have været nogen Nedgang i Priserne. Den gjennemsnitlige Melk e m æ n g d e aarlig af en Ko er for A.aret 1895 opgivet til onitrent Liter, hvilket skal være omtrent 75 Liter mere end i Aaret Sættes en Liter Melk til 8 Ore, hvilket antagelig er lavt nok, skulde altsaa den aarlige Melkeafkastning af Amtets Kjør have en Værdi af omtrent Kr Antallet af Meierier var ved Fenaarets Ildgang steget til 18 med en Omsætning i Aaret 1895 af henimod 8 Millioner Liter Melk til en Værdi af henimod Kr I Aaret 1890 var Meieriernes Antal 14 med en Omsætning af omtrent 3 3/4 Million Liter Melk til en Værdi af omtrent Kr Den ved Meierierne opnaaede Nettopris for Melken har i Femaaret 1891/95 udgjort henholdsvis 8.87, 9.59, 8.76, 8.72, 8.30 Øre pr. Liter. Med Bidrag af Amtets Landhusholdningsselskab anbringes der aarlig endel unge Kvinder af Landbefolkningen ved Meierierne til Oplærelse. Omkring Temaarets Ildløb blev det for Amtets Faareeiere noksaa fordelagtige Opkjob af Faar til Udforsel til England standset ved Forbud i England mod Indforsel dertil af levende Faar. Det har derfor maattet søges nye Afsætningsveie. Det har, tildels med offentlig Understøttelse, været gjort Forsøg med ITdforsel til Frankrige og Belgien. Videre har, ligeledes med offentlig Understøttelse, været gjort Forsog med Fedning af Faar til Udførsel til England i slagtet Tilstand. Af disse Forsøg tør imidlertid neppe endnu noget paalideligt sluttes. Sandsynligst tor det være, at det i Længden vil findes mest regningssvarende at soge Afsætningssteder indenlands paa Strækningen mellem Kristiansand og Kristiania. Forsaavidt Dyrene skal sælges i slagtet Tilstand, maa imidlertid Forsendelsesmaaden undergaa væsentlig Forandring, da slagtede Dyr hidtil har været nedstuvede i Kasser paa ert saadan Maade, at de under Transporten er bleven forringede, tildels ganske bedærvede. En forbedret Forsendelsesmaade moder ingen Vanskelighed, men vil kræve mere og bedre Plads og derved noget hoiere Fragt, der dog vel vil meget mere end opveies ved forhoiet Pris for Varen. Derhos maa det vistnok haves for Oie, at :Forsendelserne fordeles saaledes at Tilgangen nogenlunde svarer til Behovet til enhver Tid. Som Husdyr, der synes at faa økonomisk Betydning for Amtet, maa nævnes Ho ns. Honseavlen omfattes med en stigende Interesse og tør under vore milde Vintre have Betingelser for sig. Jeg har seet Salg af i-eg fra Amtet ansat til en Værdi af 150 à Kr. aarlig og Produktionen er vistnok stadig stigende. L a n d b r u g s s k o l en paa Tveit i Nerstrand har faaet ny Skolebygning, der tillige indeholder Sove- og Opholdsrum for Andenlæreren og Eleverne. Dens

9 Stavanger Amt. 5 J ordareal er bleven foroget ved Tilkjob af to Brug af Skyld tilsammen Mark Den eier derefter hele Gaarden Tveit af Skyld Mark Foruden som tidligere 12 Elever i toaarige Kurser er der i Femaarsperioden begyndt paa at optage saakaldte Vinterelever, der gjennemgaar to 6 Maaneders Vinterkurser, men ikke deltager i Sommerundervisningen. Antallet af saadanne Vinterelever har været 20. Den i 1888 nedlagte Amtsagronompost blev i 1891 gjenoptaget med Forpligtelse for Amtsagronomen til ogsaa at veilede i Havebrug. Han har været særdeles stærkt benyttet. Amtets Landhusholdningsselskab har i Femaaret fortsat sin Virksomhed, tildels med et i forskjellige Henseender udvidet Virkefelt. Udskiftning af Jordfællesskab har været fortsat af 3 Udskiftningsformænd med Assistenter, der stadig har været fuldt optagne. Uagtet Udskiftningsvæsenet nu har virket gjennem et saa langt Tidsrum, synes dog dets Virksomhedsfelt endnu langtfra udtømt, hvilket antagelig væsentlig grunder sig dels i, at der foies Trang til en fuldstœndigere Udskiftning end efter de ældre Udskiftninger (for 1858), dels i at Fællesskab i Ildmark mere og mere ønskes hævet. 3. Skovvæsen. Angaaende Skovvæsenet tillader jeg mig at henvise til den i min forrige Femaarsberetning indtagne Fremstilling fra Forstmester Gloersen. Jeg skal kun gjentage følgende: Jæderen og Dalene Fogderi er næsten uden Skov, naar undtages Lund og Bjerkreim Herreder, der har ikke ubetydelig Løvskov og tillige lidt Furuskov. Ogsaa i Sogndal og Gjesdal Rerreder er Lovskoven ikke ganske ubetragtelig, medens det i Fogderiets øvrige Herreder (lleskestad, Helleland, Egersund, Ogne, Varhaug, Nærbø, Klep, Time, floiland, Haaland og lletland) dels ingen Skov findes, dels kun noget ganske ubetydeligt. I Ryfylke Fogderi er følgende elleve Herreder, nemlig Skudenes, Aakre, Avaldsnes, Torvestad, Skaare, Skjold, Renneso, Moster, Bokn og tildels Finne og Sjernerø, skovløse eller meget sparsomt forsynede med Skov. De øvrige fjorten Herreder i Fogderiet (11øle, Fossan, Strand, Aardal, Hjelmeland, Fister, Suldal, Sand, Saude, Vass, Jelse, Tysvær, Vikedal og Nerstrand) har derimod mere eller mindre betragteligt af Skov, saavel Furuskov som Løvskov. De bedste Skovherreder er Suldal, Sand, Saude, Jelse og Hjelmeland, der afsætter saavel Bygningstømmer som Bord, Stav og Brændeved til Byerne og til de skovfattigere Herreder. Fra Suldal og Sand kan 'Pommer flodes gjennem Suldalslaagen, medens de øvrige Elve i Fogderiet ikke er tjenlige til Flødning. Da Torv og opgravede Trærodder er det almindelige Brændsel over hele

10 6 Stavanger Amt. Amtets Landdistrikt undtag-en i den østlige Del af Ryfylke, sælger ogsaa flere af de mere skovfattige Distrikter endel Brændeved. Forstvæsenets Planteskole ved Sandnes har, som i forrige Beretning anført, to større Plantningsfelter i Hoiland Herred, nemlig nordenfor Braasteinvandet (Heilands Præstegaard, Myklebostad og Espeland) saint paa Vagle- og Skjœvelandsheierne. Videre er derfra beplantet Bukoen under Avaldsnes Præstegaard. Derhos er der af Jæderens, Egersunds og IHaugesunds Trœplantningsselskaber ligesom af forskjellige Private udført endel Plantninger med Bistand af det Offentlige. Det betydeligste af disse er Beplantningen af Njaaheien i Time. De øvrige er formentlig ikke af stor Udstrækning. Medens den overveiende Del af Amtets Befolkning synes at være af den Mening, at der ikke er Grund til Frygt for nogen yderligere Tilbagegang af Amtets Skovbestand, saa raader en modsat Mening blandt Forstmænd. En forstmœssig uddannet Mand har udtalt, at medens der er Skoveiere, der vedligeholder og endog forbedrer sin Skov, saa gaar dog Naaleskoven paa Grund af for stærk og uheldig ordnet Hugst i det Hele taget meget tilbage. Det træffer nok, forklarer lian, at det efter saadan Hugst kommer Naaleskov igjen, men jevnligst optages Grunden af Løvskov. Han fortsætter saaledes : «Løvskoven holder sig bedre, men ogsaa den formindskes ved altfor stærk Hugst og altfor hyppig Hugst paa samine Areal. Tildels, især i de noget høiere beliggende Skove med mager Grund, trækker ogsaa Løvskoven sig noget tilbage, idet Grunden der erobres af Lyngen, men paa andre Lokaliteter, især i lavere, næsten ganske skovløse Egne, har Løvskoven i de senere Aar vundet noget Terræn, dette antagelig foraarsaget ved Eiernes voksende Sands for Trævœkstens Værdi og deraf folgende forsigtigere Behandling af den samt af Nutidens bedre Fodring af Husdyrene, saa disse ikke med samme forsultne Graadighed soin for fortærer enhver fremspirende Lovtrœplante. Løvskovens Reduktion er mere en Formindskelse af Trœmassen paa Roden end Jndskrænkning af dens Areal. Hvor Løvskoven, soin ovenfor anført, indtager Furuens Plads, vil den jo for en Del erstatte den fortrængte Furu, men mere afsides beliggende lønner Løvskovens Hugst og Fremdrift sig kun daarligt eller slet ikke, og mangesteds paa den magrere Grand vil Løvskoven Birken neppe i Længden kunne vedligeholde Grundens Vækstkraft, saa Produktionsevnen vistnok langsomt men sikkert vil aftage og tilsidst ganske ophøre, saa Trævæksten maa vige Pladsen for Lyng og andre Ukrudsplanter. Skovplantning paa dæmpet Flyvesand er i Femaaret fortsat af Jæder-.1 ernbanen paa Ognesanden og Gaarden Nærlands Opsiddere, begge Steder dog især paa Nærlandssanden med udmærket heldigt Resultat. Ellers foregaar jo nogen Plantning af Træer omkring i Amtet især paa,tederen, men mest kun i det Smaa, nærmest omkring Husene til Pryd og Hygge, og kun faa Privatmænd foretager Plantning af egentlige Skovpartier uden Bidrag af det Offentlige.

11 Stavanger Amt. 7 1 Femaaret er bevilget 5 Plantningsbidrag til G aardeiere paa Jiederen til Beplantning af tilsammen ca. 10 Hektar Jord. Sandsen for Skovplantning var dog stadig voksende, saa flere Andragender om Bidrag indløb i Femaarets sidste Halvaar, og end flere er indløbne senere, tildels gjaldende større Beløb og tilsvarende større Arealer. I Femaaret hærjedes baade Statens og de private Plantninger paa Jœderen haardt af et Skovinsekt, «Lophyrus rufus», hvis Larver fortærede Furuens Naale og derved hemmede Væksten og tildels, hvor Planterne var svage, dræbte dem. Ved Femaarets Udgang var Insektmængden betydelig aftaget og den værste Fare overstaaet. Ellers vides ingen Sygdom af Betydning at have optraadt enten i den naturlige eller plantede Skov. Med Bidrag af det Offentlige og under Skovvæsenets Ledelse er i }lemaaret udført Dæmpning af Flyvesand paa ca. 22 Hektars Udstrækning paa den tørlagte Bund af Skeievandet i Orre Sogn, Klep. Paa de tidligere dæmpede store Flyvesandsvidder paa G aardene Byberg og Helleland i Haaland, Nærland i Haa og Kvalbein i Ogne holder Sanden sig fremdeles godt dækket.» 4. Fiskerier. Værdiudbyttet af Ky st f i s k e ri et her i Amt et er anslaaet saaledes efter Priserne paa Fiskepladsene : Fiskeri eller Fangst af: Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Skrei Fedsild Brisling og anden Smaasild Vaarsild Makrel Andre Fiskerier Laks og Søørret Ruminer Østers Tilsammen Det samlede Udbytte i Femaaret skulde saaledes have andraget til ca. 51/2 Million Kroner, medens det i Femaaret 1886/90 kun androg til ca. 3 1/2 Million Kroner, altsaa en Forøgelse af 2 Millioner, Forøgelsen falder væsentlig paa følgende Fiskerier :

12 8 Stavanger Amt. 1886/ /95. Forøgelse. Skrei ca. Kr ca. Kr ca. Kr Brisling Vaarsild Laks og Søørret Værdien af Hummerfisket er gaaet ned med ca. Kr , nemlig fra ca. Kr til ca. Kr Vedkommende V a a r s ildfisk et hidsættes derhos følgende Opgaver: Aar. Opfisket Kvantum beregnet i : Maal. Hektoliter. Middelpris pr. Maal. Kr ( Middelpris i Femaaret altsaa pr. Maal Kr. 5.01, i Femaaret 1886/90 udgjorde den «3.96. De i min forrige Beretning nævnte Anlæg for Østersudklækning skal det i heromhandlede Femaar ikke være gaaet heldigt med, men de skal dog ikke være opgivne. Hvad angaar Laks- og Ørretfisket i Elv en e, da tyder de foreliggende Opgaver paa, at dette i Femaaret gjennemsnitlig kun skal have udgjort omkring kg. (af Værdi omkring Kr ) aarlig altsaa betydelig mindre end i forrige Femaar, da Gjennemsnittet er opført til henimod kg. aarlig. Denne Forskjel maa rimeligvis forklares af, dels at det i Opgaverne for forrige Femaar er medtaget Fiske ved Elvemundingerne, der rigtigere er at henføre under Søfisket, dels at Elvene i tiltagende Grad er bleven bortforpagtede til Sportsfiske, der ikke er anlagt paa at opfiske det størst mulige Kvantum. Det daglige Fiske, der foregaar Aaret rundt, dels til eget Brug, dels til Salg i Byerne, har vistnok en ikke ringe Betydning i Befolkningens Økonomi, men tilnærmelsesvis at opgive dets Værdi i Kroner lader sig neppe gjøre, iallefald ikke uden meget vidtløftige Undersøgelser. 5. Bergværksdrift. Visnes Kobberværk blev nedlagt 30 November 1894, hvorefter nogen Bergværksdrift af Betydning ikke længer foregaar i Amtet. Driften efter Zink

13 Stavanger Amt. 9 i Saude foregaar fremdeles kun paa Prøve med faa Arbeidere. Paa Talgøen i Sjemero drives fremdeles lidt Brud af Marmor. Siden jeg i min forrige Femaarsberetning i denne Forbindelse nævnte Kiselguhr, skal jeg her tilfoie, at det er dannet et Aktieselskab med en Aktie, kapital af, saavidt vides, Kr til Udnyttelse af Kiselguhren i Vandene mellem Høle og Høiland. De for Driften opførte Bygninger med Indretninger er paa Gaarden Imbs i Høle Herred, 6. Industri. Den industrielle Virksomhed i Amtets Landdistrikt er neppe undergaaet nogen væsentligere Forandring siden forrige Femaarsperiode. Nogen ny Gren vides ikke at være optaget. De vigtigste industrielle Anlæg er Spinderier og Væverier (navnlig Aalgaards Fabriker i Gjesdal, Figgens i Høiland, Hillevaags i Hetland) og Teglværker, navnlig i Høiland. Tou Bryggeri og Molle i Strand og Moi Snelle- og Dreiefabrik i Lund er ogsaa betydeligere Anlæg. Vaeveriog Spinderivirksomheden synes at have været i Fremgang og at være Gjenstand for Udvidelse. For en stor Del er det antagelig fra Byerne, den er sat igang og drives. Tallet af dem, der i Landdistriktet var sysselsatte i Industriens Tjeneste, var for forrige Femaar opgivet til 735. Dette Tal er for det Femaar, hvorom her handles, opgivet til omkring 750, altsaa ingen synderlig Forøgelse. 7. Binæringer. Frembringelser af Husflid er her i Amtet, soin antagelig ellers omkring i Landet, i Aftagende, idet Sager, der tidligere arbeidedes i Hjemmene, nu fabrikmæssig frembringes billigere, end det er muligt i Hjemmene med den nuværende knappe Tilgang paa Arbeidshjeelp og de stegne Fordringer til Arbeidsløn. Befolkningens Beklædningsstoffe bliver dog endnu for største Delen forarbeidede i Hjemmene, dog saaledes ai: Uldens Spinding mest foregaar paa Fabrikerne. Undtagelse i denne Henseende gjør Karmoen, hvor ogsaa Stoffet til Beklœdningsgjenstande væsentlig kjøbes, hvilket antagelig grunder sig deri, at Karmøen mere end de øvrige Distrikter er optaget af Vinterfiske og hvad dermed staar i Forbindelse. Medens Tilvirkningen af Stoffet til egen Beklædning saaledes delvis er gaaet ud af Hjemmearbeidet, saa giver dog dette fremdeles endel Gjenstande til Salg. Der tilvirkes saaledes i de fleste Herreder i Jæderen og Dalene og de indre Herreder i Ryfylke fremdeles ikke saa lidet af strikkede og vævede Sager til Salg i Byerne. I endel II erreder, saaledes Heskestad, Tysvær, Aardal, skal der oparbeides og sælges Træsko for tilsammen flere tusinde Kroner aarlig, Ore for Parret. I Haa IPræstegjeld foregaar nogen Tilvirkning af Matter og Gulvdækker af Siv, ligesaa af Sko af Siv, hvilke sidste sælges

14 10 Stavanger Amt. 20 Ore Parret. 1 Skjold Prestegjeld og i Gjesdal Herred forarbeides til Salg endel Kjoreredskaber (Kjærrer og Hjul), i Gjesdal, Saude og Suldal endel Smedearbeide, i Sand endel Skomager- og Bodkerarbeide. Skibsrederivirksomhed er i Landdistriktet formentlig stærkt aftagende eller forsvindende. Seilskibsrederi har i enkelt Del af Landdistriktet i Femaaret været drevet med et Resultat, der antagelig har virket afskrækkende. Dog er det fremdeles adskillige, der nærer sig ved at befordre Sild, Træmaterialier, Brændeved, Sten m. m. i Smaafartoier til indenrigske Steder. Derhos gaar mange af den yngre Befolkning i Sofart fra Byerne. Skibsbyggeri kan vel ansees som ophort, medens der selvfølgelig foregaar endel Baadbyggeri. Noget egentligt Isbrug drives ikke i Amtsdistriktet, men Ton Bryggeri i Strand skjærer Is til egen Forsyning, hvorhos det paa det dels indenfor, dels udenfor Stavanger liggende Mosevand skjæres Is til Byens Forsyning. I Sogndal Herred skjæres en Del, formentlig til Nedisning af Makrel; lignende sker antagelig ved Egersund. Brænding af Tangaske er bleven en Bedrift af Betydning. Den er fornemmelig foregaaet paa Strækningen fra Ogne til Skudenes. Den er anslaget til i Femaaret at have indbragt omkring Kr aarlig, der fornemmelig er faldt paa Klep, Haa og Skudenes. Forovrigt henvises til forrige Femaarsberetning. 8. Vei- og Kommunikationsvæsen. Længden af off e nt 1 i g e V ei e er ved Femaarsperiodens Udløb opgivet saaledes : Hovedveje 438 km. Bygdeveie Rideveie Ved Udgangen af forrige Femaarsperiode blev den opgivet saaledes: Hovedveje 399 km. Bygdeveie Rideveie I Femaarsperioden er opgivet at være anlagt 34 1/2 km. ny Hovedvei med et Kostende af ca. Kr og 98 1/2 km. ny Bygdevei med et Kostende af ca. Kr I Forbindelse med Oparbeidelsen af nye Bygdeveie er endel ældre saadanne nedlagte. Dampskibsfarten paa de Stavangerske Fjorde samt Skudeneshavn er bleven fortsat af Stavanger og Sandnes. Dampskibsselskaber og tildels noget udvidet,

15 Stavanger. Amt. 11 Dampbaadene «Suldal» og «Nokken» har fortsat sin Fart henholdsvis paa Suldalsog Lundevandet. Paa Jernbanen Stavanger Egersund har som tidligere været underholdt to Tog daglig frem og tilbage samt ét Tog daglig mellem Stavanger og Sandnes, hvortil fra Femaarsperiodens Begyndelse er tilkommet et Hurtigtog i Sommermaanederne frem og tilbage mellem Stavanger og Egersund i Forbindelse med Postdampskibenes Anlob af Stavanger og Egersund. Ang anende Driftens Resultat er modtaget følgende Opgave: Driftsaar. Antal Passagerer. Gods. af Passa- af gerer. i Gods. Indtægt : for- j Til- ; Øvrigt. j sammen. Udgift. Driftsudbytte. Ton. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1891/ / / / / I Tilsammen j Sammenligning med forrige Femaar stiller sig saaledes : Person- og Godsbefordring. Indtægt og Udgift. 1886/ /95. Antal Passagerer Gods Ton Indtægt af Passagerer Kr. - Gods forøvrigt Samlet Indtægt Udgift Altsaa Overskud Ved Sammenligning af nærværende Femaar med Femaaret 1886/90 vises Transporten af Gjødningsstoffe, HØ og Halm, Kjød og Flesk og Poteter samt 01 at være tiltaget saaledes

16 12 Stavanger Amt. 1889/90. Aarligt Gjenneinsnit i 1891/95. Ton. Ton. (j odningsstoffe Ho og Halm '/2 Kjod og Flesk '/2 Poteter t/2 Befordringen af Brændevin er derimod gaget ned med henimod det halve, nemlig fra 12 til lidt over 6 Ton. Befordring af Reisende med Hesteskyds er soen tidligere kun af Betydning paa Veien mellem Sand og Osen i Suldal og fra Nesflaten i Suldal til Roldal i Sondre Bergenhus i Turisttiden. Den Befordring af Reisende med Hesteskods, der foregaar i den øvrige Del af Amtet, er for en væsentlig Del optaget af Vognmænd i Byerne. Postforbindelsen inden Amtsdistriktet er tilfredsstillende. Foruden i Amtets Byer og Ladesteder underholdes der Telegrafstationer: paa Jernbanestationerne Hinna (Hetland), Klep, Time, Nærbo (Haa) og Ogne ; paa Kvitingso i Fisketiden, i Aakrehavn ligesaa, i Rovær ligesaa, paa Utsire ligesaa, paa Strandstedet Sand i 6 Maaneder af Aaret. Derhos underholdes Telefonstationer for offentlig Regning: paa Kvitingso udenfor Fisketiden, paa Titsire ligesaa, paa Fæo hele Aaret, i Skjold ligesaa, i Vikedal ligesaa, i Strandstedet Sand i de 6 Maaneder af Aaret, da der ikke underholdes Telegrafstation. Faktisk er dog nok Telegrafstationen i Sand i Virksomhed det hele Aar. Videre er der gjennem private Anlæg Telefonforbindelse med Malle i Haaland (Teglværket og Eksercerpladsen), Udhavnen Tananger i Haaland, Aalgaard i Gjesdal og Moi i Lund. Nedlæggelsen af Visnes Værk har medført Nedlæggelse af Telegrafstationen dersteds. 9. Forskjelligt vedkommende den skonomiske Stilling. Gjennemsnitsprisen paa Jordeiendomme i Amtet skal i forrige Femaar have udgjort Kr pr. Skyldmark. Efter de foreliggende Opgaver skal den i heromhandlede Femaar have udgjort Kr pr. Skyldmark, altsaa en Stigning af Kr. 119 pr. Skyldmark. Efter Sorenskrivernes Opgaver er. i Femaaret thinglæst Panteheftelser for følgende Beløb

17 Stavanger Amt. 13 i -Dalene ca Kr. - -Jæderen Ryfylke Karmsund Tilsammen ca Kr. i Femaaret 1886/90 thinglæstes Panteheftelser for Kr. altsaa thinglæst for mere end i forrige.femair for ca Kr. I heromhandlede Femaar er aflæst Panteheftelser for: i Dalene ca Kr. - Jæderen i Ryfylke K armsund Tilsammen ca Kr. Der er saaledes thinglæst for Kr. mere, end der er aflæst. I forrige Femaar aflæstes for ca Kr. I)er er altsaa aflæst for ca Kr., mindre end i forrige Femaar. Foranstaaende tyder paa, at Pant.egj ælden i Temaaret er forøget, om det end kan antages, at endel indfriede Pantelatin staar uaflæste, ligesom at ikke indfriede Pantelaan er formindskede ved Afbetalinger. I Femaaret er bortsolgt ved Tvangsauktioner : Fast Gods for ca Kr. Løsøre Tilsammen ca Kr. I Femaaret 1886/90 udgjorde Beløbet Altsaa i Sammenligning dermed en Forøgelse af ca Kr. Af Lensmænd (Herredskasserere) er i Femaaret afholdt Udpantninger og Exekutioner for følgende Beløb : i Jæderen og Dalene Fogderi ca Kr. - Ryfylke Af Fogderne: i Jæderen og Dalene Ryfylke Tilsammen ca Kr. Efter forrige Femaarsberetning udgjorde Beløbet ca Kr., altsaa i indeværende Femaar en Tilvækst af Kr. Det er dog at mærke, at

18 14 Stavanger Amt. deraf omtrent Kr. formentlig skrev sig ekstraordinært fra mislykket Skibsrederi. Udgifterne til Fattigvæsenet udgjorde i Aaret 1895: i Jæderen og Dalene Fogderi ca Kr. - Ryfylke De udgjorde i Aaret 1889: Tilsammen ca Kr. i Jæderen og Dalene Fogderi Kr. - Ryfylke Tilsammen Kr. I Jæderen og Dalene skal saaledes Fattigudgifterne været gaaet betydelig ned, medens de i sidste I)el af Ottiaarene skal være gaaet betydelig op. Sammenhængen dermed ved jeg ikke at forklare. Muligens skriver et Par af Fattiggaardene paa Jæderen sig fra sidste Halvdel af Ottiaarene og kanske er det Udgifterne ved Opforelsen af dem, der er kommet med. Herredernes antagne Formue udgjorde efter Skatteligningerne: i 1889 ca Kr Deres antagne Indtægt udgjorde : i 1889 ca Kr Herredsskatterne udgjorde : i 1890 ca Kr : Eiendomsskat Kr. Skat paa Formue Indtægt Den skatbare Indtægt udgjorde : Tilsammen ca Kr. i Kr Herredernes Gj æld udgjorde i 1890 ca Kr : i Jæderen og Dalene Fogderi ca Kr. - Ryfylke Tilsammen ca Kr. Herrederne Lund, ;H eskestad, Helleland og Bjerkreim har desuden tilsammen overtaget Pct. (beregnet til ca Kr.) af Distriktsbidraget til Jernbaneanlægget Egersund--Flekkefjord, hvoraf endnu intet er betalt.

19 Stavanger Amt. 15 Ved Femaarets Udgang havdes 14 autoriserede Sparebanker med et Indskudsbeløb af tilsammen henimod 4 1/4 Million Kroner. I Aaret 1890 var det 11 saadanne Sparebanker med en Indskudskapital af henimod 3 1/4 Million Kroner. Derhos findes der 12 Privatbanker (ikke autoriserede). Det bemærkes dog, at den største af de 14 Sparebanker, nemlig Skaare og Torvestad, saavidt vides, væsentlig benyttes af Haugesund By. Udligningen til Dækkelse af Amtskommunens Edgifter blev i Aaret 1894 forhøiet fra Kr til Kr pr. Skyldmark, hvorved opnaaedes en Indtœgtsforøgelse af noget over Kr. aarlig. Udligningen, der i Aaret 1891 udgjorde paa Matrikulskylden ca Kr. - Herrederne var saaledes i Aaret 1895 steget til: tilsammen ca Kr. paa Matrikulskylden ca Kr. - Herrederne tilsammen ca Kr. For Sammenligning med andre Amter bemærkes, at Hovedveiene lier i Amtet helt vedligeholdes for Amtskommunens Regning. Udgifterne herved bortseet fra Vedligehold af Broer og Anskaffelse af G-rus og Puksten - var for Aaret 1895/96 opført til omkring Kr. Amtskommunens G-Peld udgjorde ved Udgangen af Aaret 1895 Kr til Oplysningsvæsenets Fond. I Aaret 1895 bevilgedes derhos af Amtskommunen Pct. (beregnet til Kr ) af Distriktsbidraget til Jernbaneanlægget Egersund-Flekkefjord, hvoraf endnu intet er betalt. Amtskommunen eier : et Distriktsfængsel (Stavanger), - Amtssygehus ligesaa Landbrugsskolegaarden Tveit. Disse Eiendomme antages at repræsentere en Værdi af omkring Kr. Derhos eier Amtskommunen Aktier i Jernbanen Stavanger-Egersund for Kr., der er indbetalte. De har hidtil ikke givet noget Udbytte. Gjennemsnitlig Aarsløn har efter de modtagne Opgaver vieret: for Tjenestegut Kr Tjenestepige - 76 Crjennemsnitlig Dag-len skal have stillet sig saaledes for:

20 16 Stavanger Amt. Paa, egen Kost. Paa Husbondens Kost. Sommer. Vinter. Sommer. Vinter. Kr. Kr. Kr. Kr. Husmand Dagarbeider Dagarbeiderske Pisse Tal er noget, om enl ikke betydeligt, høiere encl i forrige Femaar. 10. Nogle spredte Oplysninger. Med Hensyn til Skolevæsenet henvises til hvad der er anført i forrige Femve sberetning, idet nogen væsentlig Forandring ikke vides indtraadt. I Amtet findes 9 Dissentermeniglieder, nemlig 4 Methodistmenigheder, 1 evangelisk-luthersk Frimenighed, 1 katholsk apostolisk Menighed, 1 fri apostolisk Menighed, «Vennernes Samfund» og.< Samfundet». De vedkommer dog væsentlig Byerne, hvor deres Forstandere paa én nær bor. Ved Femaarets Udgang var der i Amtets Landdistrikt i Virksomhed følgende Forsikringsindretninger : Omtrent 20 Brandforsikringsindretninger med Forsikringer til Beløb af omtrent 10 Millioner Kroner ; 9 Kreaturforsikringsindretninger med Forsikringer til Beløb af antagelig omkr Kroner; 1 Skibsassuranceforening, antagelig kun for Smaafartøier, med en Forsikringssum af noget over Kroner. Ingen af dem synes i Femaaret at have lidt større Tab. Angaaende Forandringer i den administrative, judicielle og medicinale Inddeling oplyses : Tilfølge kgl. Res. af 30 Mai 1891 er Skudenes Herred delt i to Herreder m. v., nemlig Skudenes og Aakre. Tilfølge kgl. Res. af 14 September 1893 er Haa Herred delt i to, Nærbø og Varhaug. Amtet havde saaledes ved Femaarsperiodens Udløb 40 Herreder. Ved høieste Resolution af 29 November 1892 deltes Karmsund og Ryfylke Sorenskriverier hvert i to Maanedsthingsdistrikter. Ved kgl. Res. tf 8 Marts 1894 deltes Sand Thinglag i to, Sand og Sande.

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 102. BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET 1881-1885. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1881-1885.) UDGIVNE

Læs mere

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 206. eetietninger OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND I FEMAARET 1886-1890. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1886-1890.) UDGIVNE

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug.

XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt i Femaaret 11--15. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. Aarene 12, 13 og 14 gav for Jordbrugets Vedkommende i det store

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Beretning. den økonomiske Tilstand. Romsdals Amt. i Femaaret 1891-1895. Udgiven af. Det statistiske Centralbureau. Kristiania. Steenske Bogtrykkeri.

Beretning. den økonomiske Tilstand. Romsdals Amt. i Femaaret 1891-1895. Udgiven af. Det statistiske Centralbureau. Kristiania. Steenske Bogtrykkeri. Beretning den økonomiske Tilstand Romsdals Amt i Femaaret 1891-1895. Udgiven af Det statistiske Centralbureau. Kristiania. Steenske Bogtrykkeri. 1897. Underdanigst Beretning om Romsdals Amts økonomiske

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Rt-1894-753

Rt-1894-753 <noscript>ncit: 3:01</noscript> Page 1 of 6 Rt-1894-753 INSTANS: Høyesterett - dom. DATO: 1893-03-17 PUBLISERT: Rt-1894-753 STIKKORD: SAMMENDRAG: Efter Byskattelovens 33 b kan ikke forlanges Fradrag i Indtægtsansættelsen for en ved Tidens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889, S. -7. 86-46

Læs mere

Ark No 60/1875. Veile den 28 Mai ærbødigst A. Hansen. Til Veile Byeraad

Ark No 60/1875. Veile den 28 Mai ærbødigst A. Hansen. Til Veile Byeraad Ark No 60/1875 Jeg tillader mig herved at andrage om at den aabne Plads i Nørre Skoven som ligger overfor Baiersk-Ølbryggeriet maa overlades mig til Afbenyttelse i indeværene Sommer Maaneder. Veile den

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Byrådssag Transskriberet af Rita Jacobsen August 2012

Byrådssag Transskriberet af Rita Jacobsen August 2012 Byrådssag 1875-11 Paa den mig tilhørende grund udenfor Hotel du Nord bygningen agter jeg i indeværende foraar at opføre et stendige imod søen for derefter efterhaanden at opfylde det inddigede stykke.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract Imellem os Undertegnede R.B. Green, Julius Achenbach,

Læs mere

Om faarestellet. Nordland. Olav Soldal. Bodø 1888. A. F. Knudsens Bogtrykkeri.

Om faarestellet. Nordland. Olav Soldal. Bodø 1888. A. F. Knudsens Bogtrykkeri. Om faarestellet i Nordland af Olav Soldal. Bodø 1888. A. F. Knudsens Bogtrykkeri. -3- Af den i 1875 foretagne tælling fremgaar det, at der i Nordlands amt da fandtes 119,100 faar. Antallet er nu sandsynligvis

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række 71. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SPARERANKER I AARET 1902. (Statistique des caisses d'épargne pour l'année 1902.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA.

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere