Dansk A. Højere forberedelseseksamen. Hæfte 1. Fredag den 28. maj 2010 kl UNDERVISNINGS MINISTERIET. Kl

Transkript

1 UNDERVISNINGS MINISTERIET Dansk A Højere forberedelseseksamen Hæfte 1 Kl hf101-DAN/A Fredag den 28. maj 2010 kl

2 indd 2 10/03/

3 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Solveig Bennike m.fl.: Replikker og samtale Roberta Montanari: Snik snak snude ellers er du ude De ringer vi spiller Herman Bang: Ludvigsbakke Billeder: Side 12: Edward Hopper: Chop Suey (maleri, 1929, 81,6 x 96,8 cm, Barney A. Ebsworth Collection) Side 13: Nicoline Werdelin: Laura og Nugga, 2 (tegneseriealbum, 1994) Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 5. Novelle af Kjell Askildsen 6. Uddrag af tv-spil af Leif Panduro 7. Tekst af Emma Gad Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet indd 3 10/03/

4 Tema: Samtaler Temaet for hæfte 1 og 2 er samtaler i litteraturen og i hverdagen. Hæfterne giver eksempler på og diskuterer, hvordan vi i samtaler udtrykker og undertrykker følelser og holdninger og samtidig viser vores relationer til hinanden. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om samtaler i litteratur. Som en del af oplægget skal du analysere og fortolke Kjell Askildsens novelle (tekst 5). Inddrag begrebet undertekst fra tekst 1. Du skal foruden undertekst-begrebet inddrage andre dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om samtaler i litteraturen og i hverdagen. Som en del af artiklen skal du karakterisere samtalen i Leif Panduros tekst (tekst 6). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv til avisen en argumenterende artikel om hverdagens samtaler. Som en del af artiklen skal du redegøre for, hvilke synspunkter der kommer direkte og indirekte til udtryk i Emma Gads råd vedrørende samtaler (tekst 7). Du skal debattere Emma Gads synspunkter. Inddrag Roberta Montanaris artikel (tekst 2) i debatten. Du skal desuden inddrage et eller flere eksempler på samtaler. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere indd 4 10/03/

5 Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg, Mette Trangbæk Hammer: Replikker og samtale Teksten er fra Faglige forbindelser i dansk, 2005, en lærebog forfattet af tre gymnasielærere. Replikker og samtale Samtalen er den sproglige kommunikations grundmodel. I samtalen forhandler man fællesskabets regler, skaber og hævder sin identitet ved at udtale sig og får den bekræftet ved, at andre lytter. Det er også i samtalen, man bryder de sociale regler, hævder sig på andres bekostning og kæmper om magt og status. Samtalen er med andre ord central i alt menneskeligt samvær, og det er derfor ikke så mærkeligt, at samtale i et eller andet omfang indlægges i mange andre former for kommunikation, bl.a. i fiktive tekster. Når samtaler eller replikker indlejres i en tekst, har det vigtige konsekvenser for både fortælleren, læseren/lytteren og for selve fremstillingen: Ved at lade de fiktive personer komme direkte til orde kan fortælleren træde tilbage og vise personerne i stedet for at fortælle dem. Personerne kan fremstå mere runde og nuancerede, når vi ikke blot får at vide, hvad de siger, men også hvordan de siger det. Sproget er en vigtig side af menneskets individualitet. Normalt holdes en fortælling oftest i datid. Men replikkerne står i nutid og opleves derfor af læseren som samtidige med læsetidspunktet; læseren bringes i øjenhøjde med handlingen rent tidsmæssigt. Samtaler i fiktive tekster og udenfor Samtaler i litteratur er gengivelser af samtaler, der kunne være ført af mennesker af kød og blod i verden uden for fortællingen. For at vi kan tro på dem og på de personer, der deltager i dem må de i grove træk følge de samme regler som i virkelige samtaler. Men selv om samtalens uskrevne regler mestres af enhver almindelig sprogbruger, er de ikke så lette at formulere. Faktisk er det så kompliceret en opgave, at forskellige sprogforskere har formuleret samtalens grundprincipper helt forskelligt. Nedenfor [se note 1] er to af dem gengivet. De kaldes henholdsvis samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet 1. ( ) En kombination af de to principper ville skabe den næsten ideelle samtale: behagelig og effektiv på én gang. Men hvad er så grunden til, at de færreste samtaler såvel i virkeligheden som i litteraturen forløber så gnidningsfrit? Det skyldes, at udgangspunktet for samtaler sjældent er så enkelt, som reglerne ovenfor kunne antyde. Samtalens emne kan være pinligt eller konfliktfyldt, eller deltagernes indbyrdes forhold problematisk. Ofte vil det betyde, at parterne ikke 1 Samarbejdsprincippet består i at tale sandt, kortfattet, relevant (i forhold til emnet) og klart. Høflighedsprincippet består i at være hensynsfuld og positiv og søge fælles forståelse med samtalepartneren indd 5 10/03/

6 udtrykker deres ærinde eller hensigt så klart, som samarbejdsreglerne forudsætter, men netop tvetydigt for at gardere sig, hvis samtalen ikke skulle forløbe som planlagt. Den skjulte hensigt, samtaleparterne kan have, men som de af en eller anden grund ikke tør eller ønsker at give til kende, kaldes samtalens undertekst. Der er ingen tvivl om, at der er undertekster i mange af virkelighedens samtaler, men i litteraturen er de snarere reglen end undtagelsen og det er der gode grunde til. Samtaler fylder meget i en tekst, og hvis fortælleren ikke skal hægte lytteren eller læseren af, må der økonomiseres med de detaljer, som dagligdagens samtaler er fulde af. Litteraturens samtaler er derfor altid i et vist omfang forenklede og stiliserede. Og én ting kan man være nogenlunde sikker på: Der er altid en undertekst på spil, og ofte peger underteksten direkte ind mod tekstens tema. Underteksten er altså i store træk det, der ikke siges, men menes i en samtale. Det næste spørgsmål bliver, hvordan man sprogligt kan analysere noget, der ikke siges. Svaret er, at det kan man heller ikke direkte. Men man kan indirekte. Er det en virkelig samtale, man overværer, vil man sandsynligvis aflæse underteksten af alt andet end netop sproget og ordene. Af mimik, kropssprog, tonefald og pauser. Dette er ikke umiddelbart tilgængeligt i en samtale gengivet i en tekst. I stedet hjælper fortælleren på vej ved at forsyne selve replikkerne med forskellige ekstra oplysninger i form af: 1. Måden replikkerne siges på. 2. Oplysninger om bevægelser, pauser, tonefald m.m. 3. Uregelmæssigheder i samtalen i form af brud på samarbejdsprincipperne. 4. Evt. adgang til en eller flere af de samtalendes tanker. Samtaler kommer, både i virkeligheden og i litteraturen, ofte i stand ved, at en person ønsker at forandre sin situation ved at handle med sproget, ændre den andens syn på en sag, få ham eller hende til at gøre noget, holde op med noget eller synes noget. Det kaldes en sproghandling indd 6 10/03/

7 Roberta Montanari: Snik snak snude ellers er du ude Teksten er et uddrag af en artikel fra Kristeligt Dagblad 21. september Roberta Montanari (f. 1967), journalist. Hvordan indleder man en samtale med en person, man ikke kender, men gerne vil i kontakt med? Dav, du ser sød ud, dig vil jeg gerne lære at kende er ikke noget godt bud. I stedet kunne man alt efter vejrforholdene sige, sikke mange skyer, det ser ud, som om der kommer regn. En klassisk måde at indlede kontakt med en fremmed er nemlig at tale om vejret. Det er ufarligt og begge redder ansigt, hvis kontakten mislykkes, forklarer Birgitte Sally. Hun er kommunikationskonsulent og psykoterapeut og holder med stor succes kurser i smalltalk for især erhvervslivet. Banale og overfladiske betragtninger, vil nogle mene. Men ikke desto mindre en kunst, som mange tilsyneladende ikke mestrer. Og som bliver mere og mere påkrævet i den tid, vi lever i, mener hun. Overordnet handler smalltalk om at skabe kontakt og relationer til andre, det er en social foreteelse snarere end en kommunikativ. Derfor er måden, man gør det på, langt vigtigere end det sproglige indhold. Smalltalk er et indledende skridt og et middel til at skabe ligeværdige og varige relationer. Smalltalk handler om den mellemmenneskelige kontakt, som er så vigtig for at føle sig som del af en større helhed, understreger Birgitte Sally. ( ) I en tid, hvor fællesskaberne ikke længere er givne, men noget, man selv har ansvaret for at skabe og vedligeholde, er det, som sprogteoretikeren Roman Jakobson kalder den fatiske 1 sprogfunktion, blevet langt vigtigere, siger Lisbeth Thorlacius 2. Det betyder kort sagt, at man vedligeholder kontakten uden at udveksle information. På den måde sikrer man sig, at kommunikationskanalerne er åbne, og man bliver ved med at være det, det alt sammen drejer sig om, nemlig del af fællesskabet, venskabet eller forholdet. Når en ung pige for eksempel sms er til en veninde om, at hun er i gang med at prøve nye sko i en butik og sender veninden et billede af skoene, som hun overvejer at købe, er det udtryk for en sådan fatisk sprogfunktion. Det vigtige er, at de bekræfter hinanden i deres relation, mens indholdet af det, de siger til hinanden, er underordnet. Det kan måske virke overfladisk, men for parterne er det vigtigt. Det viser, at nogen prøver at holde en kontakt, som ikke bare kan tages for givet, og er en anledning til fællesskab og nærvær, siger Lisbeth Thorlacius. Også Birgitte Sally peger på, at fællesskaberne i dag hele tiden rykker sig. Desuden mener hun, at netop de mange teknologiske kommunikationsmuligheder i dag paradoksalt nok har gjort det sværere at vedligeholde den mellemmenneskelige kontakt. 1 fatisk: kontaktskabende 2 Lisbeth Thorlacius: Lektor i kommunikation på Roskilde Universitet indd 7 10/03/

8 De færreste bliver i dag ved at have det samme job i 25 år, mange bliver skilt og skal som singler ud at etablere en helt ny social base og netværk. Mail, sms er, chatfora og mobilsamtaler giver os en følelse af samhørighed, men reelt er vi jo alene. Vi går glip af den menneskelige kontakt ansigt til ansigt, og undersøgelser tyder faktisk på, at vi er blevet dårligere til at aflæse underteksterne hos andre mennesker: deres kropssprog, mimik og tonefald. Vi bliver bange for at melde ud eller bange for, hvordan andre opfatter os, fordi vi simpelthen mister træningen i at småsnakke med andre mennesker, det være sig i supermarkedet, på jobbet eller når vi henter børn, siger Birgitte Sally. Og netop evnen til at lytte går fløjten, når usikkerheden gør sit indtog, mener hun. Birgitte Sally møder rigtig mange på sine kurser, som har svært ved noget så basalt som at lytte til andre. Når man er usikker, bliver man enormt selvoptaget. Jeg plejer at sige, at den gode smalltalker skal være som en god vært i samtalen. Man skal simpelthen flytte fokus fra sig selv og hen på den anden, fortæller hun indd 8 10/03/

9 De ringer vi spiller Teksten er et uddrag af radioprogrammet De ringer vi spiller. Programmet blev sendt en gang om ugen med Jørn Hjorting som fast vært. og ind kommer en ny lytter i telefonen. Goddag Ja goddag jeg er Jens Hansen fra Viby i Aarhus fra Viby ved Aarhus, ja eller i Aarhus, det hører jo til ja det hører under Stor-Aarhus ja i vore dage ja netop ja hvad skal vi ja, det ved du jo alt om ja, det gør jeg da. Hvad skal vi spille nu? Vi skulle gerne spille den her Blue Spanish Eyes ja hvor Al Macino han synger til ja, det gør han jo så godt, så det ja så det kan vi sagtens finde ud af ja ja, det der med Viby, ja, det er da ikke så mange år siden at det var jo sådan en lille by for sig selv nej, det var det ikke, men nu efterhånden, så er det jo vokset sammen med ja det er næsten ingen, næh, der er ingen skel mere næh, der er ingen skel mere, - men I har da bevaret postnummer og ja ja vi har da (forekommende 1 latter; i det følgende forkortet f.l.) ja da det er jo altid noget joh ja det hedder jo stadig Viby med sit eget postnummer, ja ja ikke! ja-ja ja jo jo. Hva er du pensionist nej? Ja? jeg er pensionist, ja. Det har jeg været selv om jeg kun er 67 så har jeg været i åh ni år nå. Nåh nå. Jamen så har du jo fundet ud af hvordan din tilværelse jeg har fundet ud af det, ja, hvordan man skal te sig ja ikke? ja, ja-ja ja (f.l.) jeg giver mig af med sådan lidt af hvert ja! jeg keder mig aldrig nå, det gør du ikke du ved godt, intelligente mennesker de keder sig aldrig 1 forekommende (her:) imødekommende indd 9 10/03/

10 det siger man jo (f.l.) det må jeg jo sige selv, der er ingen andre der siger det er der ikke det, nå. Nå nå. Ja, det ved jeg ikke. Hvad laver du så for tiden? jo, om sommeren da går jeg højt op i have mmmh og blomster og alle den slags ting der mmh og her i vinter da går jeg til nu i dag der skal jeg til blomsterdekoration mmmh og det er meget spændende ja det er det og efterhånden så er jeg bleven så dygtig at det bliver sidste gang så havde jeg den store tilfredsstillelse at da blev jeg næsten ikke rettet på den dejlige dekoration jeg havde lavet nåh! men ellers da er hun skrap, hende lærerinden vi har nå er hun det? ja ja ja, så bliver man jo stolt når det går godt så bliver man stolt. Så kan man komme hjem og sige den har jeg næsten lavet selv (f.l.) jah! og så om tirsdagen der går jeg til engelsk for at lære lidt mere sådan hen ad vejen jah ja, det er godt at kunne lidt engelsk ja det er det da når man kommer ud at rejse og det gør jeg ofte og det gør du ofte? jah, og så er det godt at kunne lidt engelsk, ikke ja, det kan man jo komme langt med trods alt ja, det man man næsten klare sig med overalt jah, når vi nu skal høre om spanske øjne er det så fordi du skal til Spanien? ja, nemlig ahh (f.l.) nåh, det er nu ikke just derfor, men jeg synes bare det er sådan en dejlig melodi ja, det er det da også ja, ikke? joh. Jeg forsøger jo nogen gange om jeg kan efterligne ham men det kniber går du sådan og synger derhjemme? ja, ja det gør jeg da somme tider nå nå Så har jeg to dejlige hunde ja? ja, så er man ikke alene helt alene nej jeg er sådan stillet jeg bor alene i et ret stort hus nåh, ja så kan man jo godt lide at have nogen omkring sig sådan når man ellers er sig selv ja, ja ja, ja indd 10 10/03/

11 Herman Bang: Ludvigsbakke Teksten er et uddrag af romanen Ludvigsbakke, Herman Bang ( ), forfatter. Folk puffedes og de skubbedes i Restaurantens smalle Sale. Karl von Eichbaum gik bag Ida Brandt 1 og værnede hende lidt med Armene, men Ida lo over hele Ansigtet, mens hun vendte sig: Vi maa sidde, hvor vi kan se Folk, sagde hun og Øjnene straalede. Der er bestilt Plads, sagde Karl. Det var i et af de smaa Kabinetter mellem Skillerummene og endelig naaede de derhen. Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt Tøjet paa: hun saa paa Herrer og Damer, der blev ved at strømme ind. Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i Teatret. Karl fik Overtøjet af hende og satte sig. Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin Næse: Nu skal vi spise paa fransk. Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage. Hun vidste vist ikke, hvad hun sagde Ja til. Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og fulgte dem med Øjnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brød, som om hun undrede sig over det alt, over hver Ting Dugen og Lyset og den grønne Flaske i Køleren. Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo ganske sagte: At jeg sidder her. Karl smilte glad til hende og saa saa ud paa Folk i Salen, der knap fik Plads ved Bordene: Ja, vi sidder s gu bedst. Ida blev siddende som før: Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li som vi var paa Skovtur. Karl, der spiste langsomt men vældigt, lo og sagde: Naa, det synes jeg nu ikke, for man spiser altid forbandet paa Skovture. ( ) De talte glade og ligesom hinanden nærmere. Ida talte om Olivia og Villaen og Jørgensens det gjorde hun altid, naar hun var glad men pludselig sagde hun: Uh ha, hvor han talte højt Hvem? Han, Elskeren 2, sagde hun. Karl lo: Ja, man maa jo høre ham. Ida sad og saá ud for sig: Men alligevel, sagde hun sagtere. ( ) Og de sad lidt tavse. Ida saa ud i Salen, hvor der var halvmørkt og de fleste Blus var slukkede: - Men de er alle gaaede, sagde hun forskrækket. - Ja, sagde Karl og rejste sig bredt i Stolen: Men vi skal s gu have Kaffe. 1 Karl og Ida kendte hinanden som børn i Jylland og mødes nu igen som unge voksne i København. 2 Ida og Karl har været i teatret, inden de kom ind på restauranten. "Elskeren" er en af personerne i dette stykke indd 11 10/03/

12 Edward Hopper: Chop Suey1 (maleri, 1929) Chop Suey: kinesisk ret indd 12 10/03/

13 Nicoline Werdelin: Laura og Nugga, 2 (tegneseriealbum, 1994) Tekst på billedet: 41. NÅ - HVEM AF OS SKAL HOLDE JULEN I ÅR. GØR DU DET - DU ELSKER JO AT PYNTE OP. NEJ - HAR DU IKKE LYST? DU ELSKER DET JO ENDNU MERE! NEJ SKAT - HOLD NU OP...DU ER MEGET BEDRE TIL DET OG DU HAR SÅ MEGET PYNT. OG DU FINDER ALTID SØLVTORVETS BEDSTE TRÆ. ÅRH HOLD OP...DU HAR JO GRANTRÆER LIGE UDENFOR DØREN! JAMEN I ER MEGET BEDRE TIL ALT DET KONFEKT-HALLØJ DET ER DA INTET IMOD DIN ENGELSKE PLUMKAGE...PLUMKAGE PFFT! DIN AND ER PERFEKT HVERGANG! PLEASE. MÅ JEG LIGE ERINDRE OM DIN FYLDTE KALKUN... OKAY - SÅ HOLDER JEG DEN! NEJ. LAD NU VÆRE. DU HAR SÅ MEGET AT SE TIL. NEJ. NEJ...JEG HAR GOD TID. JEG HAR ET BARN! DET BETYDER NOGET FOR HENDE AT DET ER HOS OS! JEG ER GAMMEL! HVEM VED HVOR MANGE JULE JEG HAR TILBAGE? 13

14 indd 14 10/03/

15 indd 15 10/03/

16 Undervisningsministeriet indd 16 10/03/