Plejeplan for: Trylleskoven

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Plejeplan for: Trylleskoven Februar 2010

2 Indhold Indledning... 2 Oversigtskort Hedeareal, nord Skoven Hedeareal, syd Striben langs Karlstrup Møllebæk Kæret og de øvrige arealer i den sydlige indhegning Strandoverdrev / strandarealer Overdrevsareal vest for Karlstrup Strandvej Arbejdsplan Bilag

3 Indledning Trylleskoven er et af Solrød Kommunes største sammenhængende naturområder. Området ligger meget bynært og anvendes intensivt både til daglige ture og som turområde for børneinstitutioner og skoler, til motionsløb, strandliv og lignende. Området gennemskæres af Karlstrup Strandvej. På vestsiden af vejen er der et overdrevsområde, der benyttes til parkering. Desuden er der en cykelparkering ved indgangen til skoven. Fredningen Området blev fredet allerede i 1928 ved overenskomst mellem den daværende ejer og Danmarks Naturfredningsforening. Fredningen er efterfølgende blevet moderniseret og den nuværende fredningskendelse er fra 23. december Formålet med fredningen er: at bevare områdets nuværende karakter af plantage, åben lynghede, strand og overdrev. at opretholde gode betingelser for plante- og dyrelivet. at sikre mulighed for at gennemføre naturpleje med henblik på, at bevare områdets karakter. at sikre og regulere offentlighedens adgang til området. at sikre muligheden for at drive kioskvirksomhed i området. Fredningen omfatter i alt ca. 32 ha. Ifølge Bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om pleje af fredede arealer mv. kan kommunen gennemføre plejeforanstaltninger på fredede ikke statsejede arealer, når dette tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Hvis kommunen ønsker at gennemføre sådanne foranstaltninger, skal der jf. bekendtgørelsens 1 stk. 3 udarbejdes en plejeplan. Øvrige arealbindinger i området Området rummer både skov, hede, kær, strandoverdrev, klitter og sandstrand. Store dele af arealet er derfor beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens (NBL) 3 om beskyttede naturtyper. Skovarealet er omfattet af fredskovspligt i henhold til skovlovens 3. Desuden ligger en del af arealet inden for henholdsvis strandbeskyttelseslinjen (NBL 15) og skovbyggelinjen (NBL 17). Syd for området udmunder det 3 beskyttede vandløb, Karlstrup Mosebæk. Karlstrup Mosebæk er B-målsat, karpefiskevand. Formålet med plejeplanen Formålet med nærværende plejeplan er at videreføre den indsats, der er udført i området i henhold til kommunens plejeplan for Trylleskoven

4 I hovedtræk handler planen om: at hindre tilgroning af de lysåbne naturarealer (hede, indlands- og strandoverdrevarealer) at sikre afgræsningen af hedearealerne og kæret at bekæmpe rynket rose Mål og plejetiltag er beskrevet mere indgående under de enkelte delarealer. Undersøgelsesmetoder Plejeplanen er udarbejdet på grundlag af besigtigelser af området i juni Solrød Kommune har i feltundersøgelserne benyttet et tilstandsvurderingssystem udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (Faglig rapport nr. 436, 2003, Naturplanlægning - et system til tilstandsvurdering af naturområder). Systemet er efterfølgende videreudviklet til tilstandsvurdering af beskyttede naturtyper i henhold til NBL 3 (bl.a. Faglig rapport nr. 736, 2009, Naturtilstanden på terrestriske naturarealer besigtigelse af naturarealer). Naturtilstanden beskrives ved en række strukturelle indikatorer og ved forekomsten af karplanter i et cirkelformet dokumentationsfelt med radius 5 m. De strukturelle indikatorer dækker over fire indikatorgrupper for struktur: vegetationsstruktur, afgræsning og drift, naturtypekarakteristiske strukturer og hydrologi og kystsikring. Desuden noteres observerede dyrearter i områderne. Det er særlig vigtigt at have fokus på den eventuelle forekomst af bilag 4 arter jf. habitatdirektivet. Undersøgelsesmetoden er bl.a. valgt fordi registreringsskemaerne til dette vurderingssystem er sammenkoblet med de indtastninger, kommunen er forpligtiget til at indberette til Miljøportalens naturdatabase. Desuden vil det med systemet, på sigt blive muligt at beregne hhv. et struktur- og et artsindeks for de enkelte områder. På den måde kan systemet være med til at belyse områdernes naturtilstand, og på den måde hjælpe til en prioritering af Solrød Kommunens naturplejeindsats. Bilag IV-arter I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal Solrød Kommune sørge for, at der sker en konsekvensvurdering af planer eller projekters betydning for habitatarter. De såkaldte bilag IV-arter er særlig beskyttede arter, der er beskyttede i hht. Habitatdirektivet. Solrød Kommune har ikke konkret viden om forekomsten af bilag IV-arter i Trylleskovsområdet. Det må dog formodes at området er levested for eksempelvis forskellige arter af flagermus og frøer samt eventuelt arter af firben. I plejen af områderne skal der derfor tages hensyn til eventuel forekomst af disse arter. Det er intentionen at der på sigt skal gennemføres en egentlig kortlægning af forekomsten af bilag IV-arter i området. Plejeplanens inddeling 3

5 Plejeplanen opdeler området i 6 delområder: 1. Hedeareal, nord 2. Skoven 3. Hedeareal, syd 4. Striben langs Karlstrup Møllebæk 5. Kæret og de øvrige arealer i den sydlige indhegning 6. Strandoverdrev og strandarealer 7. Overdrevsarealet vest for Karlstrup Strandvej (benyttet som p-plads og bolignært friareal). Plejen af området har været sparsom i de seneste år og da fåregræsningen samtidig er ophørt, trænger flere af områderne til en ekstra indsats. Plejeplanen lægger op til, at der foretages ekstraordinær pleje af 1-2 delområder om året. Nogle delområder har større behov for pleje end andre,- eksempelvis er der større behov for pleje i områderne syd for skoven, blandt andet fordi jordbunden er mere næringsrig og derfor giver basis for mere opvækst og større spredning af f.eks. birk og rynket rose (hybenrose). Turnusplanen, sidst i plejeplanen, er derfor retningsgivende, idet et aktuelt plejebehov i et givent område kan betyde, at rækkefølgen må ændres. De årlige turnusser vil omfatte en gennemgang af delområdet af den administrative naturmyndighed og Vej og Park. I denne forbindelse aftales den kommende plejeindsatsen. Selve udførelsen af arbejdet vil typisk ske i vinterperioden. I det følgende er hvert delområde beskrevet på følgende måde: Områdets nuværende naturtilstand Ønsket naturtilstand Problemer og aktuelle plejebehov Artsliste (forefindes som bilag bagerst i planen) Luftfotos, der er benyttet i dette dokument er fra Nyt vandløb gennem Trylleskoven Solrød og Greve Kommuner arbejder i øjeblikket på et fælles projekt om ændring af afløbsforholdene i Karlstrup og Karlslunde Moser. Projektet vil formodentlig bevirke, at der skal etableres et nyt vandløb gennem Trylleskovsområdet. Konsulentfirmaet Niras har foretaget en naturtypevurdering af vandløbets mulige placering gennem det fredede område. På baggrund af denne vurdering, anbefales det at placere et eventuelt nyt vandløb gennem skoven. Vandløbet vil dog også betyde indgreb i overdrevet på vestsiden af Karlstrup Strandvej og strandoverdrevet ud mod kysten. Etableringen af vandløbet vil kræve dispensation fra fredningen, fredsskovspligten, NBLs 3 om beskyttede naturtyper og fra strandbeskyttelseslinjen. Linjeføringen er dog ikke endelig. 4

6 Foreslået linjeføring for nyt vandløb gennem Trylleskoven 5

7 Oversigtskort Plejeplanens geografiske afgrænsning og områdets placering Arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede arealer 6

8 1. Hedeareal, nord Kortforklaring: Delareal indtegnet med blå. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Området er et åbent lyngareal med spredte fritstående træer (primært birk og fyr). Heden rummer en række karakteristiske arter som hedelyng, revling, håret høgeurt, katteskæg, sandstar og fåresvingel. Området vurderes at have et stort naturpotentiale, men bærer præg af manglende pleje over en årrække. Træerne har i de senere år spredt sig og udsigtslinjerne gennem området er delvist forsvundet. Bevoksningen langs Karlstrup Strandvej er også blevet tættere. Området bærer præg af at fåreafgræsningen ophørte efter sæson Dette ses ved et øget overtag af græsser og en stedvis mangel på foryngelse af lyngen. Ønsket naturtilstand og plejetiltag Området skal bevare sin karakter af åbent lyngareal. Hedearealerne i Trylleskovsområdet er blandt de få større tilbageværende hedearealer på Østsjælland. Flere steder er der dog begrænset foryngelse i lyngen og det skal vurderes om det er nødvendigt, at lave en form for mekanisk beskæring af lyngen eller der skal foretages en kontrolleret afbrænding, for at udpine arealet og give lyngen overtaget. Ud mod Karlstrup Strandvej afskærmer bevoksningen effektivt for udsynet til trafikken. Det er dog ønskeligt, at der stadig bevares indkig fra Strandvejen til lyngarealet og videre ud over Køge Bugt. Midt på arealet, parallelt med kystlinjen, er 7

9 der en række høje birketræer. Disse træer udskygger lyngplanterne. De nedfaldne blade lægger sig om lyngplanterne og forhindrer dem i at tørre efter regnvejr. Dette kan forøge risikoen for svampeangreb. Derfor bør der ske en kraftig udtynding i denne trærække. Desuden skal der fjernes en del større fyrretræer. Det er også vigtigt at birk og fyr ikke får lov at brede sig yderligere på arealet. Derfor skal de selvsåede individer fjernes. For at mindske den fremtidige tilgroning af arealet, er det vigtigt at der sikres en længerevarende aftale om fåreafgræsning af arealet. Umiddelbart uden for den nordlige del af indhegningen vokser der både rynket rose og gyvel. Det er vigtigt at disse ryddes, så arterne forhindres i at sprede sig til heden. Aktuelle plejebehov Rydning af selvsåede birk og fyrretræer Fældning af størstedelen af træerne i linjen ind gennem arealet for at skabe lys og luft til lyngen Sikring af udsigtslinjer fra strandvejen mod Køge Bugt Reparation af indhegningen og faciliteter til får Indgåelse af flerårig aftale med fåreavler om afgræsning af arealet Mekanisk optrækning af rynket rose umiddelbart udenfor indhegning. Efterfølgende manuel gennemgang. Vurdering af om der skal foretages mekanisk slåning eller afbrænding af arealet. Græsningstrykket skal reguleres i overensstemmelse med hensigten med naturplejen. Det er tidligere estimeret at et passende græsningstryk vil være 4-6 voksne får pr. ha. Det er dog vigtigt at græsningstrykket løbende vurderes i samarbejde med fåreavleren. Alt fældet og afskåret plantemateriale fjernes fra området, for at opretholde en lav næringsstoftilgængelighed i jorden. Yderligere tiltag Der skal holdes eet årligt møde med fåreholderen for at vurdere græsningstryk mv. 8

10 2. Skoven Kortforklaring: Delareal indtegnet med blå. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Plantagearealet er ikke undersøgt systematisk i denne omgang. Ønsket naturtilstand og plejetiltag Plantagen skal bevares som lysåben nåleskov med dominans af skovfyr, iblandet spredte løvtræer (selvsåede) og græsdomineret skovbund. Som hovedregel skal den nuværende grænse for skoven fastholdes, ligesom andelen af nåletræer og løvtræer i princippet skal fastholdes. Der skal være mulighed for færdsel mellem træerne, også uden for stierne, samtidigt med at skovens naturpræg bevares. Der foretages beskeden udtynding for at skabe grundlag for naturlig foryngelse. Gamle træer sikres mod risikoen for nedfald af grene. Langs de mest befærdede stier skal fri færdsel sikres ved opstamning, beskæring og lignende. Aktuelle plejebehov Der bør ske en regelmæssig gennemgang af skoven, med henblik på at sikre de mest befærdede stier mod nedfaldne grene. Der skal desuden holdes øje med de felter, der blev genplantet i

11 3. Hedeareal, syd Kortforklaring: Delareal indtegnet med blå. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Området er et åbent lyngområde med enkelte større træer. Hedearealet rummer mange karakteristiske arter, såsom hedelyng, bølget bunke, håret høgeurt, rødknæ, sandstar og fåresvingel. Desuden er den sjældne sommerfugl argus blåfugl observeret i området. Området er, i modsætning til det nordlige hedeareal, stærkt kuperet. På dele af arealet er der kraftig opvækst af selvsåede træer, primært poppel, birk og fyr. Randbeplantningen langs Karlstrup Strandvej breder sig ind i området. Flere steder domineres heden af græs fremfor lyng, hvilket kan skyldes et større næringsindhold i jorden. Der er desuden pletvis opvækst af invasive arter som sildig- og canadisk gyldenris samt gederams, som også er indikatorer for stort næringsindhold i jorden. Ønsket naturtilstand og plejetiltag Området skal bevare sin karakter af åbent lyngareal. Det betyder, at der skal fjernes en del større fyrre- og birketræer. Det er også vigtigt at birk, fyr og poppel ikke får lov at brede sig på arealet. Derfor bør de selvsåede individer fjernes. Desuden skal gyldenris og gederams løbende fjernes fra arealet. Aktuelle plejebehov Rydning af selvsåede birk, popler og fyrretræer. 10

12 Fældning af fyr og birketræer på arealet. I randbeplantningen langs Karlstrup Strandvej foretages en udtynding, således at beplantningen ikke breder sig ind på hedearealet. Hegnet må ikke brede sig ind over den vestligste nord-sydgående sti. Gyldenris og gederams ryddes løbende rykkes om muligt op med rødder. Det bør overvejes om arealet skal indrages til afgræsning eller om der skal foretages høslet eller afbrænding. Alt fældet og afskåret plantemateriale fjernes fra området, for ikke at tilføre yderligere næring til jorden. 11

13 4. Striben langs Karlstrup Møllebæk Kortforklaring: Delareal indtegnet med blå. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Området ud mod Møllebækken er meget tilgroet. Området er et meget sammensat område, der både rummer krat, åbne græsarealer og rester af hede. Ønsket naturtilstand og plejetiltag Helt ned mod vandløbet er det ønskeligt at bevoksningen bevares for at skærme mod Hulvejskvarteret. Der kan dog ske en udtynding, hvis bevoksningen breder sig for voldsomt. Flere steder på arealet breder gederams og gyldenris sig. Disse bestande bør ryddes. Optimalt set bør de rives op med rødder. Mod stranden er rynket rose igen ved at få fat og området bør ryddes. Rydelsen bør ske ved mekanisk optrækning og efterfølgende manuel gennemgang af det bekæmpede område. Enkelte større træer i området kan blive stående, men træbevoksningen bør begrænses. Det østligste hedeområdet er meget tilgroet. Det bør derfor undersøges om man ved slåning/afbrænding af hede/græsarealet give lyngen mulighed for at få et større overtag. Aktuelle plejebehov Udtynding af krat mod Karlstrup Mosebæk Gyldenris og gederams ryddes løbende rykkes om muligt op med rødder 12

14 Mekanisk optrækning af rynket rose. Efterfølgende manuel gennemgang. Fældning af større træer (enkelte kan blive stående) Slåning/afbrænding af hedearealet (metode undersøges nærmere) Alt fældet og afskåret plantemateriale fjernes fra området, for ikke at tilføre yderligere næring til jorden. 13

15 5. Kæret og de øvrige arealer i den sydlige indhegning Kortforklaring: Delareal indtegnet med blå. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Kæret er meget tilgroet og lyngarealerne indenfor indhegningen er ved at blive udkonkurreret af græs og opvækst af store mængder af birk. En del af de større birketræer, der står tættest på kæret ser ud til at være gået ud. Kæret var på det undersøgte tidspunkt nærmest helt udtørret. Kæret rummer trods tilgroningen flere rigtig fine arter som smalbladet kæruld, katteskæg, almindelig sumpstrå, sværtevæld og vandnavle. Afgræsningen af området er ophørt i Ønsket naturtilstand Kæret skal have karakter af vådområde med enkelte solitære træer. Eksisterende birkelunde mod vest og nord bevares. Al yderligere opvækst af træer bør ryddes. Heden mangler pleje. Det skyldes hovedsageligt at afgræsningen er ophørt Problemer og plejetiltag Det største problem er tilgroning med birk og forskellige græsarter. Derfor skal al birkeopvækst ryddes allerhelst trækkes op med rod. Græsset forsøges begrænset ved fåreafgræsning. Alternativt vurderes muligheden ved at tage høslet eller afbrænde arealet, som en slags 1. gangspleje. For at mindske den fremtidige tilgroning af arealet, er det vigtigt at der sikres en længerevarende aftale om fåreafgræsning af arealet. Gyldenris skal ryddes. 14

16 Aktuelle plejebehov Al opvækst af nye birk fjernes. Afgræsning af kæret genoptages og afgræsningen må gerne være meget intensiv de første par år. Det er vigtigt at der indgås en længerevarende græsningsaftale. Der skønnes efter en periode med afgræsning om der også er behov for høslæt/afbrænding. Gyldenris og gederams ryddes løbende rykkes så vidt muligt op med rødder. Græsningstrykket skal reguleres i overensstemmelse med hensigten med naturplejen. Det er tidligere estimeret at et passende græsningstryk vil være 4-6 voksne får pr. ha. Det er dog vigtigt at græsningstrykket løbende vurderes i samarbejde med fåreavleren. Alt fældet og afskåret plantemateriale fjernes fra området, for ikke at give yderligere næring til jorden. Yderligere tiltag Der skal holdes eet årligt møde med fåreholderen for vurdering af græsningen mv. 15

17 6. Strandoverdrev / strandarealer Kortforklaring: Delareal indtegnet med blå. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Strandoverdrevet løber parallelt med kystlinjen i områdets fulde længde. Arealet rummer rigtig mange fine overdrevsarter bl.a. nikkende kobjælde, blåmunke, dueskabiose og bitter bakkestjerne. Generelt har området en god naturtilstand. Dog er der stadig en tilgroning med rynket rose, der fortrænger de hjemmehørende overdrevsarter. Stedvis er der også opvækst af fyr, der breder sig ud fra skoven. Ønsket naturtilstand Åbent overdrev uden opvækst af fyretræer eller invasive arter som rynket rose. Der må ikke ske skader på vegetationen som følge af strandrensning. Dette betyder, at der ikke må køres i vegetationen og at der ikke må ske oplagring af tang på arealerne. Tangen må oplagres på sandstranden i et begrænset antal dage til det er afvandet. Problemer og plejetiltag Der er problemer med opvækst af fyretræer og rynket rose. Selvsåede fyretræer skal rykkes op med rod. Øvrige bør fældes. Til trods for at roserne i den forgangne periode har været slået, ser bestandene ikke ud til at være aftagende i udbredelse. Derfor bør der ske en mekanisk optrækning af rynket rose. Efterfølgende skal der ske en manuel gennemgang af arealerne, således at det sikres at alle dele af roserne er væk. Området foran toiletbygningen er belagt med belægningssten. Mange af stenene er løse og ligger spredt i området. De løse sten skal fjernes. På sigt er det ønskeligt at hele det belagte område ryddes og at der etableres en bedre samhørighed med 16

18 det øvrige strandareal. Det skal dog sikres, at det stadig er muligt at køre med arbejdskøretøjer til og fra toiletbygningen. Aktuelle plejebehov Alle selvsåede fyr på den åbne strand fjernes. Rynket rose slås to gange årligt i feb/marts og i maj/juni. Stenene foran toiletbygningen fjernes. Kørselsforholdene til og fra opretholdes. Alt fældet og afskåret plantemateriale fjernes fra området, for ikke at give yderligere næring til jorden. 17

19 7. Overdrevsareal vest for Karlstrup Strandvej Kortforklaring: Delareal indtegnet med gul, blå og grøn. Kommunegrænsen indtegnet med rød. Områdets nuværende naturtilstand Overdrevsarealet ligger på den vestlige side af Karlstrup Strandvej. Området nord for Mosevænget (Areal A) bruges i det daglige som parkeringsareal i forhold til Trylleskoven. Areal A Areal A rummer store partier med værdifuld overdrevsvegetation. Bl.a. vokser der arter som nikkende kobjælde, blåhat, liden klokke, almindelig pimpinelle og smalbladet timian. Store dele af overdrevet er dog stærkt nedslidt pga. kørsel og parkering. Arealet slås i partier. Københavns Kommunes areal Vest for areal A ligger der et areal, der er ejet af Københavns Kommune. Arealet er i lighed med de to andre delarealer registreret som overdrev. Arealet er dog stærkt tilgroet og bærer præg af ikke at have været plejet i en længere årrække. Areal B Arealet syd for Mosevænget (Areal B) anvendes som friareal af de nærmeste boligområder til hundeluftning, boldspil og lignende. Området er græsklædt med spredte fyrretræer. Arealet rummer overdrevsflora i mindre udstrækning end det nordlige overdrevsareal. Det ser ud til at arealet er mere næringsrigt og tilgroningen med græsser er dominerende. Arealet slås. I 2009 skete det i juli. Ønsket naturtilstand og plejetiltag Det er ønskeligt at alle tre delarealer holdes lysåbne således at overdrevsfloraen kan få de bedst mulige betingelser. 18

20 Areal A Som beskrevet ovenfor er A arealet det delareal, der rummer den mest veludviklede overdrevsflora. Det er derfor vigtigt at dette areal sikres gunstig bevaringsstatus. Den største trussel for denne målsætning er den kraftige slidtage af arealet som følge af kørsel og parkering. I forbindelse med renoveringen af Karlstrup Strandvej er tilkørselsforholdene til arealet ændret og i den forbindelse bliver indkørsel med lastbiler og andre tunge køretøjer forbudt. De store køretøjer henvises i stedet til lastbilparkeringen ved Cementvejen. Ved etableringen af det planlagte vandløb gennem Trylleskoven vil en del af arealet formodentlig blive afskåret fra det øvrige parkeringsareal. Se kort side 4. Dette vil automatisk mindske slidtagen af den nordligste del af parkeringsarealet, mens den sydlige del vil blive mere benyttet. Slåningen af arealet skal forsætte. Da området er næringsfattigt vurderes det at der kun skal slås én gang om året. Helst i slutningen af juli/starten af august. Tidligere slæt vil være skadeligt for områdets fauna. Areal B Dette areal skal stadig fungere som friareal for de nærmeste beboere, men det er ønskeligt at området bliver mere lysåbent og at arealet udpines for at favorisere de nøjsomme overdrevsarter. Derfor bør der i en årrække ske en tidlig slåning af arealet i maj/juni og derefter igen i slutningen af juli/starten af august. Den tidlige slåning vil kunne skade områdets fauna og bør derfor kun foretages i bælter. Efter en årrække skal det vurderes om arealet kan overgå til en pleje, hvor det kun slås en gang dvs. i slutningen af juli/starten af august. Københavns Kommunes areal Arealet er stærkt tilgroet og kræver omfattende pleje. Solrød Kommune vil som myndighed i forhold til fredningen og 3 i NBL sende en opfordring til Københavns Kommune om at starte en pleje af arealet. Aktuelle plejebehov Areal A Trafikken begrænses ved at forbyde lastbiler og andre større køretøjer at køre og parkere på området. Der skal foretages slåning af arealet og alt afskåret materiale fjernes fra området. Slåningen skal ske i zoner af hensyn insekterne. Endvidere bør eksempelvis ¼ del af arealet forblive uslået hvert år. I princippet slås et bredt nord-sydgående strøg regelmæssigt til den rekreative færdsel, mens resten kun slås 1 gang pr. sæson i juli/august måned. Areal B For at udpine jorden og favorisere de langsomtvoksende overdrevsarter bør der i en årrække ske en tidlig slåning af arealet i maj/juni og derefter igen i slutningen af juli/starten af august. Den tidlige slåning vil kunne skade områdets fauna og al slåning bør derfor kun ske i bælter. Efter en årrække skal det vurderes om arealet kan overgå til en pleje, hvor det kun slås en gang dvs. i slutningen af juli/starten af august. 19

21 Det levende hegn ind mod parcelhusgrundene i den sydlige del af området skal gennemgås ca. hvert 5. år og udtynding skal om nødvendigt foretages, så haverne ikke beskygges for meget. 20

22 Arbejdsplan Foranstående gennemgang af delområdernes plejebehov kan sammenfattes i følgende turnus-plan for de kommende 5 års naturpleje i området.: Vinterarbejde november-april Delområde Bemærkninger 1. Hedeareal, nord x x Hedeareal nord kan evt. skubbes et år, hvis der ikke er resourser til at at foretage pleje i alle de nævnte arealer. 2. Skoven (x) (x) 3. Hedeareal, syd x x x 4. Striben langs Karlstrup Møllebæk x x 5. Kæret og de øvrige arealer i den sydlige indhegning x x x 6. Strandoverdrev og strandarealer x x 7. Overdrevsareal vest for Karlstrup Strandvej x x Sommerarbejde maj-oktober Sommerarbejdet, fåregræsning, høslet, fjernelse af ikke hjemmehørende arter som havegyldenris, gederams, hybenroser mv., udføres årligt som beskrevet under de enkelte delområder. 21

23 Bilag Artslister for de enkelte delområder Hedeareal, nord 22

24 23

25 24

26 Hedeareal, syd 1

27 Kæret 2

28 1

29 2

30 Strandoverdrev/strandarealet 3

31 Overdrev vest for Karlstrup Strandvej 4

32 5

33 6