Respekt Ansvarlig Konkurrence Fællesskab Engagement

Transkript

1 Respekt Ansvarlig Konkurrence Fællesskab Engagement Møde om: Bestyrelsesmøde DBBF Deltagere: Michael Bloch (Formand), Rasmus Winkel (DIR), Mads Christensen (TRU), Lennart Jensen (BL), Susanne Fløe (KU), Jørgen Kvist (JK), Thomas Johansen (TJ), Ole John Nielsen (DL), Undskyldt: Thomas Frydendal(TU), Henrik Mikkelsen (DGI), Jesper Brixen (DU), Jesper Nielsen(BU), Per Mikkelsen (EU), Dato: :00 Sted: Estatia Odense # Tid Emne Underpunkter 1. 18:00- Gennemgang af opgaver Bestyrelsesnåle 18:15 Opgaver fra tidligere bestyrelsesmøder 2. 18:15-19: :30 19:50 Strategi Godkendelse af målsætninger for 2015 og 2016 Godkendelse af samlet strategi Kommunikation og eksekvering Ansvar Opfølgning Rapportering budgettering Økonomi Regnskab 14/15 Budget 15/ :50-20:00 Pause 5. 20:00-20:15 Disciplinærsag Lukket punkt 6. 20:15-20:30 Organisation og kommunikation 7. 20:30-21:00 Rigsdagsforslag 7. Økonomisk kontrol i BL 9. flere danskere i BL 10. ændring af udlændinge regler 11. Præcisering af ligalicens 15. taleret på rigsdagen Hvidbog basketligaen Statutter for disciplinærudvalget

2 8. 21:00-21:15 Orientering Orientering fra udvalgene og administration Næste møde 13.5 (tlf møde?) (mat. Klar 29.4?) 9. 21:15-21:30 Andet Næste møde Ejer Opgavebeskrivelse Oprindeli Forfaldsdato g dato Bestyrelsen Give MHB mødedatoer for udvalg så han kan deltage Løbende RW Sikre at alle bestyrelses og udvalgsmøder er synlige på hjemmesiden. Konsulenterne har en vigtig rolle her Løbende RW Introduktion til bestyrelsesarbejdet løbende RW Personpræsentation i nyhedsbrev. løbende RW Centrale lovforslag til debat på FB. Vigtigt at alle fra bestyrelsen bidrager til debatten. Løbende RW Alle udvalg sender referater til alle løbende RW Jobopslag til kommentering i bestyrelsen Løbende RW/HHO Analyse af udsving på økonomien for ungdomslandshold RW Konklusion på debat om bestyrelsesrolle RW Berlintur JB Afvikling af damedommerfonden JB/TF JB syntes at det måske skulle tages til overvejelse om vi generelt er for bløde eller hårde i forhold til karantæner (O) RW Geografisk udruldningsplan for SFO TJS Udsende pixi bog til bestyrelsen om SFO JK/RW Udkast til endeligt budget RW Færdiggørelse, kommunikation og igangsætning af strategi RW Eksekvering i forbindelse med disciplinærsag RW Færdiggørelse af rigsdagsforslag RW Oplæg til involvering i ansættelser RW/HHO Implementering af økonomistyring for eliten RW/HHO Sikring af øget kommunikation omkring landshold til bestyrelse STG Regional talenttræning RW Statistik på læsning af mødereferater

3 Ad.1 Gennemgang af opgaver Formanden gennemgik status på de aftalte opgaver SFO basket partnerskaber for offfentlige instiuationer Ad.2. Strategi RW præsenterede de sidste dele af strategien til godkendelse, herunder de prioriterede operationelle mål. RW fortalte at prioriteringen af målene var sket på basis af input fra politikere og ansatte, ud fra den overordnede betragtning om hvilke af opgaverne der vurderedes i højeste grad at understøtte vision og mission. SF mente at det var vildt med 44 separate målsætninger og spurgte om det er realistisk at vi kunne nå det hele. RW var enig og fortalte at der var startet med en bruttoliste på over 80 mål fra udvalg og bestyrelse der var blevet skåret til det nuværende. Han mente at det havde været en god øvelse for at alle at arbejde med at skære noget fra, men at der stadigvæk var mange. På den anden side er DBBF en organisation med mange mennesker og interesser involveret og det skal der også være plads til. Nogle af opgaverne er store, men andre er relativt små og vil ikke kræve så mange ressourcer. Derudover er opgaverne fordelt ud over to sæsoner. Eftersom opgaverne står i en prioriteret liste er det klart at de øverste skal prioriteres først, hvis vi får problemer med at nå dem alle. OJ pointerede at 23 målene var for 2015, og det syntes han var fint nok. JK mente også at vi skulle prioritere skarpere. Han opfordrede til at bestyrelsen forholdt sig mere aktivt til hvad der var vigtigst og at man sikrede at de højst prioriterede projekter bliver implementeret fuldt ud. Formanden syntes det var en god ide at udpege de vigtigste projekter. RW gennemgik herefter opgaverne oppefra. Bestyrelsen blev enig om at udpege de syv første projekter som centrale. 1. Implementering SFO basket Dette er forbundets centrale satsning på breddeområdet og der er forventning om at det direkte vil have en positiv og væsentlig påvirkning på medlemstallet. 2. Udtræden af fordelingsnøglen Forudsætningen fora t kunne prioritere så mange ressourcer på SFO basket er at DBBF kan blive fritaget for at jagte point i fordelingsnøglen på breddeområdet. Dette er blevet godkendt af DIF s bestyrelsen, så dette punkt er opnået. 3. Udvikling af basketligaen

4 Formanden forklarede at landsholdets kommercielle muligheder hænger uløseligt sammen med udviklingen i basketligaen. For det første får forbundet 25 % af et hovedsponsorat, derudover er interessen fra tilskuere, medier og sponsorer proportional med hvordan det ser ud i herreligaen. Ud over dette er basketligaen i dag generelt sportens suverænt bedste udstillingsvindue. Udviklingen af ligaen har derfor på alle måder afgørende betydning både for sport i al almindelighed og forbundet og landholdet rent økonomisk. RW prioriterer derfor allerede i dag en stor del af sin arbejdskraft i udvikling af ligaen, og formanden mente at forbundet også bør hjælpe generelt med udviklingen hvor det kan. 4. Implementering af smart basket DBBF har investeret mange ressourcer i at udvikle SMART basket. Principperne for SMART vil få afgørende betydning både for vores breddearbejdet og for den langsigtede udvikling af spillere. Det er derfor enormt vigtigt at bogen og dens principper bliver implementeret i hele miljøet. 5. implementering af trænerlicens Trænerlicensen har to formål. At sikre at vores trænere bliver bedre igennem uddannelse og at sikre bedre kontakt mellem trænere og forbund samt trænerne imellem. Licensen er allerede delvist implementeret, men det er i løbet af de næste par år at det for alvor vil få effekt. 6. Fuld implementering af Grand Prix RW fortalte om udviklingen i Grand Prix turneringsformen, hvor antallet af hold er eksploderet og nu nærmer sig 300. Det var i hans øjne en kæmpe succes og han mente at DBBF kunne være stolte af at have lavet en korrekt analyse og fået implementeret et nyt produkt. Det har taget fem år og meget arbejde, men at så mange hold melder sig til er beviset for at det er et godt produkt. At der kommer et nyt produkt for de yngre målgrupper passer også perfekt med satsningen på SFO og SMART. Han mente at der bør være forsat fokus på at få alle også mesterrækker med i konceptet, og i konstant at arbejde med at forbedre produktet, herunder at investere i flere administrative ressourcer. En af Grand Prix andre styrker er at DBBF påtager sig et større ansvar for planlægningen og dermed gør det lettere for klubberne, men det kræver også arbejdstimer centralt hvis det skal gøres med høj kvalitet. JK fortalte at han har deltaget til Grand prix stævner som træner i vest. Han fortalte at det fungerede fint på trods af at spillerne havde forskellig alder. OJ har fulgt meget med i det og syntes det fungerede fantastisk, og at den centrale planlægning var rigtigt god. 7. Kommercielle indtægter for landsholdet Som nævnt er punkt 3 den væsentligste forudsætning for at dette lykkes, men det er stadig nødvendigt at prioritere ressourcer til den svære opgaver det er at skabe et kommercielt attraktivt produkt omkring landsholdene. MC mente at implementeringen af den røde tråd på ungdomslandshold var væsentligt. Han udfordrede om Nr. 25 med at give flere på efterskolerne kurser, gav mening da det primære problem handler om at få folk til at gå videre efter det første kursus. RW fortalte at efterskolerne er en oplagt mulighed for at sikre ekstra

5 volumenen af dem der får deres første uddannelse, og det kan gøres relativt let. Han havde bedt den uddannelsesansvarlige om at undersøge hvorfor det er så svært at få folk videre i uddannelsessystemet og hvad der skal til. Hvis det viser sig i den nye uddannelsesstrategi at det ikke giver mening at få flere ind på de første kurser, mente han at dette punkt skulle tages op til revision på det tidspunkt. MC mente at punktet om indtjening for landsholdet skal gøres mere konkret. Formanden fortalte at det handler om at vi skal skabe et kommercielt produkt omkring landsholdene, hvilket p.t. er svært med de givne rammer. Det er ikke desto mindre afgørende at landholdet selv vil kunne genere midler da det ellers er urealistisk at tro at programmet kan forsættes. De sidste par år er blevet brugt på at opbygge et sportsligt godt program, og med de talentfulde spillere og en ny turneringsform er mulighederne gode i løbet af de næste par år. RW var enig i at selve punktet godt kunne konkretiseres mere, hvilket han ville se på hvordan det kunne gøres. Bestyrelsen godkendte herefter de operationelle mål. RW gennemgik herefter hvordan opgaverne var fordelt imellem administration og politikere. Hans overordnede budskab var at der var behov for at få flere involveret aktivt hvis alle målsætningerne skal nås. Formanden syntes at hvert udvalg skal gå sine opgaver igennem og sørge for at der kommer udvalgsmedlemmer på listen. Han mente at udvalgsmedlemmerne som udgangspunkt ikke bør have mere end 4-5 opgaver, men det selvfølgelig var afhængigt af hvor store opgaverne er. Han syntes at hele bestyrelsen og administration skal arbejde for at motivere nogle frivillige til at løse nogle af opgaverne. Det blev diskuteret hvad et betød at være ansvarlig for et projekt. JK mente at det var hans ansvar at få de forskellige projekter igennem, og han måtte så selv vælge at uddelegere til andre eller ej. Formanden var grundlæggende enig men syntes at det er vigtigt at få sat navn på hvem der arbejder med projektet. SF mente at ansvaret stadig lå hos udvalgsformanden, uanset om det er uddelegeret til andre. OJ spurgte om pigearbejdsgruppen har en formand, så vi kunne få det rigtige navn i arket RW forstod godt pointen med at udvalgsformændene i sidste ende er ansvarlige, ligesom formanden til sidste er det, men at det var væsentligt at det var tydeligt hvem der i det daglige tog det politiske ansvar og administrationen vidste hvem de skulle ringe til. Alt for ofte ender for mange opgaver hos for få mennesker, der ikke har tid til at gå nok ind i projekterne. Det blev besluttet at tilføje en kolonne med projektejer, der som udgangspunkt ofte vil være et udvalgsmedlem. Formanden spurgte derefter om der var yderligere kommentarer til strategien SF spurgte om den strategiske holdning til geografien skulle revideres. Hun mente at beskrivelsen kunne lægge nogle bånd hvis der opstod gode muligheder lokalt. Hun syntes det var synd hvis der var gode initiativer i geografiske områder der ikke stod som fokus i dokumentet. RW forklarede at analyse skulle ses som et overordnet strategisk koncept, men ikke som et 100% regel der ikke kunne afviges. SF spurgte om Formanden mente at det var en relevant pointe og bad om at der blev suppleret med et skriv om at vi som forbund altid vil se efter de steder hvor der er ildsjæle med et særligt drive og et potentiale uanset hvor det er i landet. Den største chance for succes ligger i samarbejdet med dem der vil og kan.

6 Formanden konkludere herefter at den samlede strategi var færdig og godkendt. Det sidste der skulle på plads var implementering og opfølgning. Han understregede at det var vigtigt at der bliver fulgt op og rapporteret så der er sikkerhed for fremdrift. RW foreslog at der til hvert møde blevet lavet en trafiklys status for at give et overblik over hvordan det gik. MC syntes det var fint med en overbliksstatus trafiklys på hvert møde om hvordan det går fra RW. Udvalgsformænd kan supplere til møderne hvor det er relevant. JK understregede at der skulle være en mere specifik rapportering på de syv første punkter der er strategisk afgørende. Udgangspunktet er at der bliver brugt en halv time på bestyrelsesmøderne til rapportering. Såfremt væsentlige projekter er udfordrede skal der afsættes yderligere tid til at diskutere dette. RW mindede om at det var vigtigt at de prioriteringer der nu var lavet, klart blev genspejlet i bestyrelsens prioritering af budgettet. Ad.3. Regnskab & budget Regnskab RW gennemgik det forventede resultat for året der ser ud til at ramme meget tæt på budget. Inde i regnskabet er der dog store udsving. På positiv siden har der været tilskud fra FIBA, og indtægter for Grand Prix stævner. Sidstnævnte er måske forbundets største succes i år. Tallene er ikke gjort op endnu, men det ser ud til at der har været en stigning på over 200 grand Prix hold i denne sæson. En del kan forklares med 500 nye medlemmer i målgruppen, men også at hold med færre spilere nemmere kan deltage. Det var tydeligt at det var et produkt som klubberne var glade for og RW fortalte at der administrativt vil blive arbejdet på at forbedre det endnu mere. En anden fordel for klubberne er at DBBF påtager sig en større del af planlægningsarbejdet, hvilket på den anden side har betydet at turneringsafdelingen har været meget presset på grund af succesen. RW opfordrede til at bestyrelsen afsatte lidt af overskuddet til en studentermedhjælper der kan hjælpe med at sikre kvaliteten af Grand Prix stævnerne. På negativsiden var eliteregnskabet der tegner til et underskud på omkring Underskuddet ligger udelukkende for ungdomslandsholdene, hvorimod senior holdene har ramt budgettet flot. Årsagerne var en kombination af færre deltagere, manglende fakturering og overforbrug på stort set alle holdene. RW fortalte at det selvfølgelig var uacceptabelt og præsenterede en plan for hvordan lignende situationer kan undgås fremadrettet. Eliten er suverænt det sværeste område at styre økonomisk og den største risiko for forbundet, så det er nødvendigt at investere i styringen af den. Hovedpunkterne i dette var: Minutiøs gennemgang af elitebudget af direktør og økonomiansvarlig Fremover må ingen på nogen af holdene lave nogen form for aftaler eller købe noget uden at det først er godkendt skriftligt af kontoret. Stor fokus på dette i forhold til holdledere og trænere Der indføres en kontroller funktion på kontoret uden for eliten der sikrer o Månedlig kontrol på indtægter og udgifter o Godkendelse af udgifter i henhold til budget

7 o o Rapportering direkte til direktøren Sportschef og talentchef følger op Der skalfindes et bedre system for håndtering af brugerindbetaling Flytning af regnskabsår for eliten så det modsvarer landsholdssæsonen, da det er svært at styre når indtægterne kommer efter udgifterne i året. JK kommenterede på at det ikke var let at flytte regnskabsåret for eliten, men det alligevel var noget han var klar til at kigge på. Formand spurgte om det eventuelt kunne løses igennem hensættelser, og det ville JK se nærmere på. MC var enig i forslagene fra RW, men mente også at der var afgørende at der udpeges en budgetansvarlig på de enkelte hold når der er ude. MC bad om en analyse for hvor store udsvingene havde været for de andre år for ungdomslandsholdene. Han mente at hvis det kun er et enkelt år, så skulle man ikke nødvendigvis lave de store forandringer. JK gjorde opmærksom på at spillerne i efteråret i virkeligheden betaler for det de andre spillere har fået. Han forklarede også at der skal haves nogle penge først for at der kan lægges noget til side. Formanden konkluderede at der skulle arbejdes videre med forslagene til økonomistyring OJ mente at det er for let at aflyse og flytte kampe. Flytninger medfører utroligt meget arbejde for klubberne og dommerpåsættere og det er irriterende som dommer at have planlagt sin tid efter kampe som så bliver aflyst. Hans forslag var at sætte bøder/honorarer op for at begrænse fænomenet. Budget RW gennemgik den foreløbige prognose for næste års budget. Umiddelbart ser det ud til at budgettet bliver omkring bedre end denne sæson. Han gjorde opmærksom på at der sandsynligvis kun var tale om denne type overskud i en sæson, men det skulle et nærmere arbejde med prognoserne afdække. JK mente at der i givet fald skal budgetteres med et overskud på da der dels er et generelt ønske at hæve egenkapitalen, for at skabe likviditet nok og dels have en ordentlig buffer i forbundet. MC kunne som udgangspunkt godt bakke op om styrkelse af egenkapitalen. Han syntes der manglede at blive taget en beslutning for en politik omkring merforbrug. Han syntes ikke der var nogen incitamenter for at holde et budget, hvis resultaterne ikke overføres. Formanden fortalte at udvalgene tidligere har dækket deres egne afvigelser, så han forstod ikke hvad det var MC manglede. MC mente, at bestyrelsen bør drøfte hvorvidt bredden skal finansiere overforbruget på eliten, og der var et behov for at få en klar beskrivelse af en politik. LJ pointerede at eliteudvalget på det sidste møde havde sagt at man skulle dække sine egne underskud. JK mente at der skal tages en snak med eliteudvalget om hvordan underskuddet fra eliten skal håndteres, men først når man kender regnskabet en gang i midten af maj. JK pointerede at der ikke er nogen regel om at turneringsindtægterne nødvendigvis skal finansiere bredden. Det eneste der har været diskuteret har været at indtægter fra eliten normalt går til eliten.

8 RW gjorde opmærksom på at DBBF ikke har nedskrevne økonomiske retningslinjer, og det måske kunne være en god ide at have disse. OJ mente ikke at det nødvendigvis var en god ting at have alt beskrevet da det kunne mindske bestyrelsens handlingsmuligheder. OJ mente det ville være mere tilfredsstillelse for landstrænerne hvis de direkte kunne se hvordan deres eget arbejde har påvirket resultatet. Herefter blev de indsendte budgetønsker gennemgået. MC fortalte at trænerudvalgets indstillinger havde taget udgangspunkt i omprioriteringer indenfor det eksisterede budget, men han mente at der kunne være andre ønsker hvis der var en ekstra pulje der kunne tages af. Herefter blev forslagene gennemgået for at høre bestyrelsens overordnede holdning til dem. Ønsker fra dommerudvalget. Formanden for dommerudvalget var ikke til stede til at motivere så bestyrelsen forholdt sig udelukkende til det skrevne. MC kunne godt bakke op om de til bedømmelse af flere breddedommere, men ikke de såfremt talentgrupperne handlede om fremtidige elitedommere. JK var af samme holdning. Hvis projektet ikke står i de operationelle mål syntes han ikke det skulle prioriteres, og det syntes han kun det første forslag gjorde. MC motiverede ønskerne fra trænerudvalget. Implementering af smart Han mente ikke at SMART kan implementeres ordentligt med de nuværende ressourcer. Han refererede til at implementeringen af SMART er en af forbundets syv højt prioriterede projekter og der derfor bør sikres økonomi til at gennemføre det. DGI vil gerne medfinansiere en del, men de ved endnu ikke hvor meget. I oplægget blev der bedt om til implementeringen, men han informerede om at han lige havde fået besked om at det muligvis ville kræve mere. (efterfølgende viser estimatet at der er behov for omkring kr.) Træneruddannelsestruktur Han mente at hvis der skal få flere A trænere skal der gøres en ekstra indsats ud over en ændring af strukturen. Der er behov for at gøre noget en aktiv indsats for at prikke de rigtige kursister ind, og det kræver nogle midler. Breddechef Flere af udvalgene mener at det vil være en fordel at have en person der kan koordinere på tværs af de forskellige udvalg på breddeområdet. Der er ikke sat økonomi på endnu da man ikke havde defineret opgaverne klart endnu. RW fortalte at han var enig i at det ville være en kæmpe fordel at have en breddechef, og det var noget der havde været overvejet i flere år.

9 MHB var helt enig det gav god mening. Udfordringen var at finde den rigtige person med den rigtige kompetence. I forhold til en almindelig konsulent var vurderingen at det ville koste kr. mere om året. MC kunne godt tænke sig at der blev sat penge ind i budgettet så man kan ansætte det hvis muligheden byder sig. JK mente at det kostede mere end det, men var generelt enig. RW gjorde opmærksom på at det kun gav mening såfremt der var sikret en finansiering flere år frem. Dette var altså både et budget og prognose øvelse. JK gjorde opmærksom på at bestyrelsen allerede var i fuld gang med at bruge det overskud der tidligere var talt om skulle bruges til at styrke egenkapitalen. Formanden konkluderede at de forskellige budgetønsker nu var drøftet overordnet, men det var ikke endeligt besluttet endnu. JK og RW kommer med udkast til et samlet budget. Ad 5. Disciplinærsager (lukket punkt) Ad. 6 Organisation og kommunikation Formanden fortalte at MC havde rejst spørgsmålet om i hvilke tilfælde bestyrelsen skal orienteres inden offentligheden bliver det. I den konkrete sag omkring forlængelse med en landstræner fortalte han at han selv ikke havde behov for informationen. OJ syntes ligesom MC at det var noget bestyrelsen burde vide inden, da han syntes det var mærkeligt at han blev konfronteret ude i en hal af en der vidste det før ham. Han syntes at eliten var vores vigtigste ansigt og det gav mening at bestyrelsen vidste alle væsentlige ting omkring dette område. MC mente at bestyrelsen skal være orienterede om alle væsentlige ting der sker i forbundet internt først. Formanden var helt enig i at meget væsentlige ting skal være vendt inden, men udfordringen er at der er forskellige opfattelser af hvad der er væsentligt og dette skal kunne defineres præcist for at administrationen kan håndtere det. OJ kunne ikke forstå at formanden var ligeglad med hvem landstræneren er. JK havde ikke det store behov for at få alt at vide indenfor dansk basket, men gerne ville gerne have væsentlige ting at vide inden det kom ud offentligt. Det var ok for ham ikke at vide denne konkrete ting om landstræneren på forhånd. MC mente heller ikke at man skal gå for langt ned i deltaljeringsgraden af informationsniveau, så det var en balance. Han mente at bestyrelsen undervurderer hvor stor opmærksomhed på valget af landstræner har ude i miljøet. LJ kunne godt forstå at dem der var tæt på den sportslige del af miljøet havde større behov for at vide disse ting. Formanden understregede at han mente at valget af landstræner var meget vigtig for miljøet, men han havde personligt ikke behov for at vide dette før alle andre. Han havde fuld tiltro at dem der var valgt til området havde kompetence til at træffe de rigtige beslutninger, og han havde ikke noget konstruktivt at bidrage med i den proces. Han kunne ikke se noget problem i at fortælle folk han mødte ude i hallerne at han ikke var involveret i beslutningen og derfor ikke kendte detaljerne.

10 Formanden mente at alle væsentlige beslutninger altid går igennem bestyrelsen først, så han kunne ikke se problemet. MC fortalte at der tidligere havde været en sag om kritik af dommerudvalget der kunne være rart at have kendt. OJ mente også det havde været rart at været informeret på forhånd da det blev besluttet at opsige alle ulandstrænerne for at kunne genansætte dem efterfølgende. Formanden havde forståelse for ønskerne men det var vigtigt at det var håndterbart for administrationen. RW konkluderede at den primære problemstilling handlede om information om eliteområdet. Administrationen ville arbejde på at være mere opmærksom omkring dette, og så måtte bestyrelsen vurdere om noget tid om informationsniveauet var passende. Han mente dog også at det måtte være udvalgsformændendes opgave at orientere hinanden i tilfælde af mere politiske sager. OJ mente ikke det var godt nok at mødereferater og dagsordner ikke var kommet som aftalt til dette møde. RW var helt enig, og ville sørge for at det skete fremover. OJ havde en holdning om at bestyrelsen skal inddrage hinandens ekspertise. Han havde forventet at man i bestyrelsen i højere grad kunne bruge hinandens kompetencer, længere var den ikke. Formanden mente at alle skal bidrage at alt det de kan, men der er nogle klare kompetencer som man skal. Han var helt enig i at man skal bruge hinandens kompetencer for overordnet drøftelse af hvordan organisationen skal sættes sammen. Derimod var det hans klare holdning at bestyrelsen som udgangspunkt ikke skal blande sig i det der er udvalgenes kompetence. Ad 7. Rigsdagsforslag 7. økonomisk kontrol i BL Litrad d Tilføjes Bestyrelsesformand stemme afgørende er afgørende ved stemmelighed godkendt 9. Flere danskere i BL Formanden gav baggrunden for forsalget. Arbejdsgruppens opgave havde været at se på udlændingereglerne, men efter at have drøftet emnet indgående på flere møder måtte det konstateres at man ikke kunne blive enige. Alle var enige om at man gerne vil have flere danskere, men p.t er danske spillere der mangler spilletid i ligaen svære at identificere og så vil en begrænsning af udlændinge være uheldig. Derfor var der i stedet lavet et forslag med fokus på hvordan der laves talenter i basketligaen Forslaget var drøftet i ligarådet, uden at der kunne findes opbakning til dette. Dog var man enige om at liga og forbund har en fælles udfordring om at skabe flere danske talenter. Formanden mente ikke at det er afgørende om man kommer i gang lige nu, men at ligaen forholder sig til at der er en ligaproblematik.

11 Beslutningen er blevet ikke at fremsætte forslaget på rigsdagen, men ligaen sætter sig ned og drøfter hvordan der skabes kvalitet i talentudviklingen på ligamøderne istedet. 10. Ændring af udlændingeregler I forlængelse af ovenstående var der fremsat i forslag om at tillade flere amerikanere i BL. Forslaget bundede i at man alligevel kan have 12 EU/cotonou spiller hvis klubben ønsker det, og amerikanerne giver bedre værdi for pengene. Bakken vil derfor have bedre chance for at konkurrere internationalt, og ligaen vil kunne levere et bedre produkt. Formanden fortalte at det oprindelige forslag lød på at tillade fire amerikanere, men at kompromiset mellem klubberne var endt på tre - mest af hensyn til hvad der var politisk muligt at få igennem. OJ spurgte til hvorfor man overhovedet laver en begrænsning af amerikanere. For hvis man ikke vil lave et regelsæt for at beskytte danskere, så mente han det var fuldstændigt ligegyldigt. Formanden var helt enig i at det ikke var en logisk argumentation. OJ spurgte til hvad der rent juridisk er muligt at gøre for at begrænse EU spillere. Formanden fortalte at der i fodbold findes en Homegrown regel som EU indtil videre har accepteret, men som er meget tvivlsom. OJ spurgte til om BL klubberne mener de har et salgsbart produkt uden danskere på banen. Formanden fortalte at BL klubberne er enig om at danskere har stor værdi. Ikke så meget af hensyn til publikum, men fordi det har vist sig at chancen for succes er langt større hvis du har en stabil kerne af danske spillere. Formanden opfordrede til at støttede forslaget. MC mente ligesom OJ, at man ligeså godt kunne give det helt frit. Bestyrelsen mente generelt ikke at forslaget var logisk, og det blev diskuteret om bestyrelsen skulle stille et ændringsforslag med fri adgang for amerikanere. Der blev ikke konkluderet på dette, da bestyrelsen ikke ønsker at skabe en konflikt med ligaen om det. 11. præcisering om udlejning af licens RW gjorde rede for baggrunden for forslaget der var direkte forsaget af sagen med Randers tidligere på året. Der var taget udgangspunkt i reglerne i fodbold og håndbold, men han fortalte at der efter en diskussion i ligaen havde vist sig en række problemstillinger der skulle overvejes grundigt og som han ville tale med de andre forbund om. OJ spurgte til hvad begrundelse til begrænsningen af dobbeltlicens for damespillere, hvilket der ikke var nogen der kunne give et konkret svar på. Næste møde er fastsat til d. 13. maj hvor der er 5. DM finale for herrer. Da RW skal være til stede der, blev det diskuteret om der kan afholdes et fysisk møde i stedet. RW koordinerer.