HØJBONYT. Højboskolens skole-hjem blad December 2010

Transkript

1 Højboskolens skole-hjem blad December 2010 HØJBONYT Louis Jensen side 4 Produktionsugen side 6 Avisen i undervisningen side 8 Fodboldturnering side 10 Musik i Tide side 12 Verdensmusik side 1 3 SFO certificering side 14 Nyt ansigt på Højbo side 16 I praktik på universitetet side 18

2 Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning Redaktionen er Kirsten Hedegaard Pedersen og Ida gram Junge Vigtige telefonnumre: Skolens hovednummer Sfo-kontor Sfo-mobil Skolebiblioteket Skolevejledere: Karsten Pedersen Jørgen Danielsen Tandlægerne SSP-lærer Ole Grymer Hansen Skolens ... Skolens hjemmeside... Skolebestyrelsen: Søren Bundgaard... Majed Emanuel Yako... Inger Maegaard... Sissel H. Leth... Jette Schultz... Jan F. Sørensen... Malene Theager... Jette Villadsen...Medarbejderrepræsentant Søren Jakobsen...Medarbejderrepræsentant Dette nummer af Højbonyt er mere præget af efterårets højdepunkter end af den jul, der står for døren. Store musikalske oplevelser fik hele skolen del i. Vi fik ny skoleleder, som allerede har skrevet i bladet. Nogle elever har moret sig over Louis Jensen og lavet kunst ud af hans»et tusinde historier.«ida Gram Junge og Kirsten Hedegaard Pedersen Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Vi får et supermoderne toilet herom senere i næste nummer, måske. Nu er det jul, og redaktionen ønsker alle læseren en dejlig ferie. Og en hvid jul bliver det vist. SIDE 2

3 NYT FRA SKOLELEDEREN En skole som vægter et godt og udviklende forældresamarbejde. En skole som ser værdien og vigtigheden af samarbejde mellem sfo og undervisning. En skole som kan og vil det det gode for børnene, forældrene og medarbejderne. Lone Jørgensen Skoleleder Allerførst vil jeg gerne takke ansættelsesudvalget for valget af mig som skoleleder. Jeg vil gerne takke for den tillid, som er skænket mig personligt og fagligt, som menneske og som skoleleder. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til denne tillid. Som jeg i min præsentation tidligere skrev, er jeg 48 år og mor til 3 børn. Jeg er bosiddende i Århus. Jeg håber på godt vejr ind imellem, for så vil jeg tage min cykel til Højboskolen, for jeg er nemlig vild med at cykle både inden- og udendørs. Jeg kan rigtig godt li at gå tur ved stranden, og det skyldes måske, at jeg er opvokset i Skagen, og som noget nyt er jeg blevet vinterbader. Og så nyder jeg at læse gode bøger, høre musik og selvfølgelig at være sammen med min familie og venner. Og jeg glæder mig til, at Højboskolen kommer til at fylde mit arbejdsliv ud. I stillingsannoncen stod der, at Højboskolen søgte en skoleleder, som vil være med til at gøre en god skole bedre. Det vil jeg rigtig gerne være med til. Jeg noterer mig, at Højboskolen er en god skole. En skole, hvor eleverne klarer sig godt fagligt. En skole, hvor det musiske og kreative vægtes højt. En skole som har fastholdt lejrskoleforløb, fordi det sociale i den sammenhæng vægtes. En skole med sin egen sang fordi den er det værd!! Jeg er klar over, at skolen har været igennem en turbulent tid med langvarig sygdom og med en meningsløs brand, hvilket har krævet ekstra arbejde og fleksibilitet. Her fornemmer jeg, at skolen er så heldig at have dygtige og engagerede medarbejdere, som klarer svære tider på en konstruktiv måde til gavn for eleverne, med hjælp og tålmodighed fra forældrene. Her er det på sin plads at nævne, at Jørn, som konstitueret skoleleder, har gjort en særlig indsats. Således klarer skolen vanskeligheder på en god måde ved manges hjælp og samarbejde. Jeg vil bruge min første tid på Højboskolen på at lære børn og voksne at kende. Jeg vil med nysgerrighed og ydmyghed forsøge at blive klog på Højboskolens kultur og ånd. Noget som jeg glæder mig meget til. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at min dør er åben. Forstået på den måde, at man altid er velkommen til at besøge mig, hvis man har noget på hjertet og finder det vigtigt, at jeg bliver inddraget eller orienteret. Jeg vil gøre mit for, at der fortsat er et godt, respektfuldt og dialogbaseret forældresamarbejde. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Julehilsner fra Lone Jørgensen En skole som har indført læsebånd, så læsningen prioriteres til gavn for alle fagene. HØJBONYT DECEMBER 2010 SIDE 3

4 Et tusinde små I starten af skoleåret blev skolens billedkunstlærere spurgt, om vi havde lyst til at lave illustrationer til nogle korte historier. Biblioteket ville i en periode sætte fokus på forfatteren Louis Jensen. 3.b og 4.b var oppe på biblioteket og få et lille foredrag om ham og høre nogle af hans korte historier. Louis Jensen har bestemt sig for, at inden han dør, vil han skrive 1000 korte historier - det var vi ret så imponerede af og lyttede meget interesseret, da Jette fortalte og læste op. Ugen efter vi havde hørt foredraget, skulle vi i gang med at lave billeder. Desværre kom den store brand i vejen, og vores arbejde måtte i lang tid sættes i bero. Men vi kom i gang - og fik malet mange fine og meget forskellige billeder. 4.a skulle også have været op og høre foredraget, men kom det ikke pga. branden - foredraget fik de i klassen af Mette - og så var de også klar til at male. Her er et udpluk af nogle af de billeder, vi har lavet... Hilsen 3b -4b og 4a SIDE 4

5 firkantede historier af Louis Jensen SIDE 5

6 Produktionsugen et samfundsspil Vi bringer traditionen tro en lille billedserie fra uge 48 hvor 8.klasse og 9.klasse har etableret et ægte samfund med firmaer, ansatte, chefer, bank, tv, radiostation, indkøbscentral, forvaltning, løn, skat, fyringer, kontokort, overskud og underskud. Og kunderne strømmede til. SIDE 6

7 Hygiejnelegat til Højboskolen I august måned søgte Højboskolen et såkaldt hygiejnelegat, stiftet af VVS-firmaet Viega. Firmaet har stiftet legatet i en god sags tjeneste, da undersøgelser viser, at 3 ud af 10 elever i de danske folkeskoler fravælger at benytte skolernes toiletter. Legatet er på kr., og er det er første gang, det uddeles. På Højboskolen har elevrådene jævnligt haft skolens toiletforhold på dagsordenen og skolen besluttede på det grundlag at søge Viegas hygiejnelegat Og skolen fik det! Legatet dækker renovering af et af skolens toiletter ved De Røde Stole. Toilettet bliver superhygiejnisk, idet der anvendes berøringsfri armatur, og desuden tages der hensyn til miljøet, da toilettet bliver vandog energibesparende. HØJBONYT DECEMBER 2010 Flere af skolens toiletter har rundet 35 år, hvilket betyder, at de selvfølgelig ser anderledes ud end de fleste toiletter hjemme i privaten. Nogle elever har opfattelsen af at skolens toiletter er uhumske. Når man spørger lidt mere ind til, hvad et uhumsk toilet er, viser det sig, at det er Et toilet, der ikke er rengjort Et toilet, hvor der ikke er trukket ud Et toilet, hvor der er tis (eller vand) på toilet-brættet Et toilet, hvor der ligger beskidt toiletpapir på gulvet Et toilet, hvor der er efterladt, papir, håndklæde eller sågar mad (!) i toiletkummen. Det er ikke første gang, skolens toiletforhold er nævnt her i Højbynyt. Skolebestyrelsesformand, Søren Bundgaard, bragte i i juni-nummeret af Højbonyt 2009 artiklen UHUMSKE SKOLETOILETTER. Søren Bundgaards budskab med artiklen var, at vi bør behandle skolens toiletter som vores egne. Godt nok er de fleste toiletter af ældre dato, men det er jo ikke ensbetydende med, at de skal svines til og fremstå uhumske. Toiletterne bliver selvfølgelig rengjort hver dag, men det er op til os at efterlade dem, som vi selv gerne vil modtage dem i løbet af skoledagen. HUSK at møde op hos tand længen til den aftalte tid! Vi oplever desværre rigtig mange udeblivelser!!! Det er meget tidskrævende, at Susanne skal hente dig/dit barn et sted på skolens areal. Det er din/ jeres pligt at huske den tid, I har fået tilsendt (vi gør opmærksom på, at det ikke er lærernes ansvar). Kære elever og ikke mindst forældre SIDE 7

8 Avisen i Årets hektiske konkurrence blandt skoleelever undervisningen AIU 2010 Traditionen tro bringer Højbonyt en smagsprøve på bidrag til årets aviskonkurrence i uge a og 7.b kastede sig ind i det hårde kapløb om kroner. Endnu kender ingen resultatet, men Højbonyts læsere kan få et lille indblik i årets emne gennem de følgende to bidrag, venligst udlånt fra 7.klasse. Pøj, pøj til begge klasser. Lederen i Køn kønnere kønnest Lidt fra pigernes side /Anna Sofie Dybdahl Avisens navn Køn kønnere kønnest står for nogle forskellige ting. En af de ting, det står for, er køn, altså f.eks. hvad forskellen er mellem drenge og piger. Det kan også stå for, hvem man synes, der er kønnest, eller bare det at være kønnere end nogen eller noget. Vi har valgt navnet Køn kønnere kønnest, fordi vores avis handler om de forskellige køn. Nogle vil nok tænke, at vi ikke kan kalde avisen det, fordi man skal kunne skrive videre. Altså den kan jo ikke hedde Køn kønnere kønnest, hvis vi skal skrive om naturen. Men i dette tilfælde skal vi kun skrive om køn, derfor kan vi godt tillade, at avisens navn er sådan. Nogle af de artikler, vi har i avisen, handler f.eks. om, hvem af drengene og pigerne, der er bedst til nogle forskellige sportsgrene, og så har vi nogle artikler om små børn, der udtaler sig om det andet køn. Vi har faktisk også en artikel om bøsser og lesbiske, hvor vi har været rundt og interviewe nogle forskellige og spurgt, hvad folk mener om at være til det samme køn. I vores avis kan du læse om forskelle mellem drenge og piger, mænd og damer. Mænd har ofte højere stillinger end damer, personligt synes jeg ikke, at der skal være forskel på, hvem der får de højeste stillinger. For både mænd og damer har stærke sider og kan være gode til forskellige ting. Mange mener, at fodbold er en drenge sport. Men er det det? Og hvad mener pigerne? Er fodbold kun for drenge? 8 ud af 10 danske mænd har svaret ja til, at fodbold er en drengesport, men er det nu også rigtigt? Nej! fortæller Christina fra femte. Fodbold er også for piger. Og det har hun fuldstændig ret i. I år 2006 spillede SIDE 8

9 drenge mellem 0-12 år fodbold og piger mellem 0-12 år, men pigernes antal bliver ved med at vokse. For bare 100 år siden havde piger ikke engang gymnastik, men nu begynder de også at være med. Så nu er det sagt. Men hvem er bedst? Det er drengene selvfølgelig. De er langt stærkere! fortæller drengene fra femte, men hvad synes pigerne? Piger er da langt bedre end drengene. Drengene tror bare, de er så seje og gode, fortæller pigerne fra femte, men hvem er bedst? Drengenes kommentarer før kampen: Vi vinder kæmpe stort. De piger kan jo ikke en skid! Pigernes kommentarer før kampen: Vi vinder helt sikkert over blærerøvene! Allerede fem min. inde i kampen scorer pigerne deres første mål, men drengene får hurtigt også scoret et mål. 8 min. senere kommer drengene foran med 2-1. Drengene rykker fremad, da de scorer endnu et mål. Kampen ender 3-1, og drengene vinder. SIDE 9

10 Super flot resultat i Ekstra Bladets fodboldturnering Pigerne spillede det flotteste pigefodbold, som nogensinde er blevet set på Højboskolen. Den bedste og flotteste kamp var kampen mod Ulstrup Skole. En skole, som har traditioner for at få flere kampe i turneringen. Men Højboskolens piger leverede alle en fremragende præstation og kæmpede fantastisk, og de vandt fuld fortjent kampen. Trods nederlaget til Søndermarkskolen i 5. runde er det resultat og den indsats, som pigerne leverede... til topkarakter. At komme blandt de sidste 8 hold i kreds Jylland Midt er godt gået. Flot piger! (Søndermarkskolen tabte i øvrigt kredsfinalen) Igen i år havde Højboskolen tilmeldt et drenge- og et pigehold til Ekstra Bladets Fodboldturnering. Drengeholdet glemmer vi lidt hurtigt, da de røg ud af turneringen allerede efter den første kamp mod Tungelundskolen. Og vi glemmer, at de førte 2-0 og tabte 4-2! jyllandmidt/article ece article ece Men pigerne derimod Pigerne nåede at spille 4 kampe, og da de stod over i 1. runde, nåede holdet til 5. runde, hvor de blevet slået ud af Søndermarkskolen fra Randers. Inden da havde pigerne sendt Tungelundskolen, Ulstrup Skole og Søndervangsskolen, Hammel ud af turneringen. SIDE 10

11 NORDISK FAGUGE PÅ HØJBOSKOLEN HØJBONYT DECEMBER 2010 SIDE 11

12 Musik i Tide Af Marlene Jæger Tirsdag den 5. oktober afholdtes der i Kulturhuset i Skanderborg en koncert med to meget forskellige kunstnere, Dánjal og Ole Bartholin Kiillerich, for skoleelever i overbygningen, de årige. Skanderborg Kommune afholdt i år musikfestivalen Musik i Tide i samarbejde med Kulturhuset. Mange kunstnere havde søgt om deltagelse i festivalen, og 48 blev udvalgt. De har optrådt i flere omgange over dagene 4. og 5. oktober, hvor alle skolebørn i kommunen har været inviteret til at lytte på. Vi var heldige at være med til koncerten kl med de to ovennævnte kunstnere. blevet rig, men så kom finanskrisen og banken, hvor han havde indsat pengene gik konkurs, og så var de væk. Hans sange handler meget om samfundet. Bandet optrådte meget energisk, og det gav en god stemning. De havde meget farverigt tøj på og dansede meget omkring. Til sidst spillede de en af deres store hit The Enemy, hvor alle skulle rejse sig og synge med på et korstykke, der blev gentaget igen og igen. Det var populært. Dánjal og band var rigtig gode. Der var gang i den, blandt andet fordi nogle havde hørt sangene på forhånd, og bandet var gode til at få publikum med. Alt i alt var det en fin formiddag, vi tilbragte i Kulturhuset og en dejlig afveksling fra den normale skoledag. The people united, will never be defeated Først optrådt Ole Bartholin Kiillerich, der er en alsidig pianist og underholder, som primært spiller klassisk musik. Han startede med at fortælle lidt om, hvad han ville spille og om det blodige kup Chile i 1973 og om Salvador Allende. Han havde lavet et lille power-point show om dette, hvor der blev sunget spansk. Frihedssangen hed på engelsk The people united, will never be defeated. Derefter spillede han et meget flot langt stykke, hvorefter han dramatisk fortalte en historie om Carlos, der havde oplevet det hele i Chile dengang, og så mere stemningsmusik. Ole Bartholin Kiillerich spillede rigtig flot og dygtigt klaver, men det var morgen, det var koldt i rummet, vi var trætte, og så var det lidt uvant med klavermusik. Alle kendte heller ikke historien om Chile, men han var helt sikkert dygtig. Energi i rummet Dánjal kom nu på scenen med hans band, og de spillede de sange, som også er spillet på cd for nogle elever i skolerne. Bandet bestod af en på trommer, en på saxofon og to guitarister. Dánjal spillede selv klaver. De spillede blandt andet sangen The Big Wheel keeper. Om denne fortalte Dánjal, at han havde arvet en masse penge og var SIDE 12

13 Verdensmusik på skoleskemaet af Thea og Sofie, 8.x. Den 5 oktober var 8. årgang i Skanderborg, for at høre musik. Vi hørte Visual Harmonica og Goin back to New Orleans. Visual Harmonica var 2 mænd, der hedder Jacob Venndt og Jacob Nielsen. Jacob Venndt spillede på en helt masse harmonikaer, harmonikaer fra hele verden. Han spillede bl.a. på basmundharpen, akkord-mundharpen og den elektriske mundharpe. Igennem hele showet hjalp Jacob Nielsen som pianist. Hele 8. årgang var positivt overraskede, de havde ikke haft de store forventninger til at skulle høre mundharmonika. Det endte dog med, at de fleste sad og grinede af videoerne med alle hans tvillinger. os om at spille med, så vi fik hver et instrument. Nogle fik spande, sodavandsflasker med ris i og plastikrør. Vi var også positive overfor den koncert, og vi havde det sjovt. Det var i det hele taget og sjov og musikalsk tur, vi havde. Goin back to New Orleans var en trio, bestående af tre mænd. De hedder Joakim Øster, Jens Christian Dam og Gregory Boyd. Det var musik fra New Orleans, en blanding af musik fra hele verden. De spillede på olietømmer, trommer, bas, rytmeinstrumenter og sang. Under koncerten bad de SIDE 13

14 Bevægelses SFO certificering Skrevet af Rita Biering Højbo SFo Højbo SFO har siden januar 2010 deltaget i projekt bevægelses- SFO i samarbejde med Skanderborg kommunes bevægelseskonsulent Martin Gertz og DGI. Perioden har været rettet mod at uddanne personalet. Vi har været igennem 5 modulers undervisning. Modul 1: Find et fælles sprog og en fælles forståelse Kroppen er hovedsagen Den voksne som rollemodel vi gør det vi siger Balance mellem udfordring, fællesskab og sundhed Modul 2: Udarbejde en bevægelsespolitik Alle i personalegruppe skal kunne bakke op Vi vil gerne være kendt for Det er en succes, når. Modul 3: Få fælles kropserfaringer Opmærksomheden rettes mod arenaer Aktiviteterne foregår primært ude Børns (motoriske) udvikling Modul 4: Begrundet valg af aktiviteter Udvikling af aktiviteter Fokus på de kognitive, sociale, emotionelle, fysiske og sansemotoriske elementer Planlægning og afprøvning af aktiviteter Modul 5: Konkret planlægning af aktiviteter Samspil mellem forældre, pædagoger og foreningsfolk Idrætten på besøg i SFO en SFOén på besøg i idrætterne Alt undervisningen har foregået her på skolen, i SFO, ude rundt om skolen og på Juulsgård. De dage, vi har haft undervisning, har børnene set os og været en del af undervisningen. Vi har efterfølgende været igennem en 3 måneders periode, hvor vi har udarbejdet en plan for bevægelsen. Altså det vi som pædagoger ville sætte i gang. Denne periode har alle ansatte deltaget i. Nogle med flere planlagte aktiviteter gennem ugen, andre med en enkelt gang om ugen. En typisk dag har bestået af 1 eller 2 udeaktiviteter fra ca. 1-2 timer frem. Afdeling 1. har typisk været i gymnastiksalen fra hver dag, og afdeling 2 har været et sted i hallen hver dag ca. 1 time. Vores børn har kunnet deltage i disse aktiviteter frivilligt. Vi har selvfølgelig forsøgt at motivere børnene via oplysning om hvilke aktiviteter der har været hvornår og med hvem. Dels i klasserne og på vores tavler i afdelingerne. SIDE 14

15 I starten af projektet indkøbte vi 100 skridttællere, som vi også har brugt som motivation. Vores opgave er nu at holde gryden i kog. At bibeholde gejsten og motivationen hos både pædagoger og børn til at bevæge sig. På længere sigt at børnene, sammen med jer som forældre, får bevæget sig noget mere, i fritid og i weekender. At udvikle vores samarbejde med idrætten her i Hørning. Så kære forældre, et julegaveønske her fra os kunne være: Giv dit barn en skridttæller i julegave. Det er bare så motiverende at røre sig, når man har sådan en på! SIDE 15

16 Nyt ansigt på Højboskolen Forældre har beviseligt en meget stor betydning for deres barns læring. Derfor er det vigtigt, at skolen og hjemmet arbejder sammen omkring elevens skolegang. Udover at rådgive og sparre med personalet på skolen, vil jeg på lidt længere sigt etablere kurser, hvor målgruppen er forældre, der ikke selv har kendskab til den danske folkeskole. Her vil vi diskutere skolen, værdier og målsætninger og andet, der forekommer relevant. Når de to år er gået, er målet, at de tosprogede børn klarer sig bedre til eksamen, at flere får adgang til videregående uddannelse, samt at forældrene oplever, at de er en vigtig medspiller på skolen og i deres barns læring. Jeg er som udgangspunkt tilstede på Højboskolen om mandagen og tirsdagen, mens jeg resten af ugen er på Niels Ebbesens Skole i Skanderborg, men I er altid velkommen til at kontakte mig. Skanderborg kommune har, med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration, valgt at ansætte en skole-hjemvejleder, der de næste to år skal arbejde med at udvikle skolens samarbejde og dialog med nydanske forældre. Mit navn er Bitten Flansmose, og jeg er pr. 1. august 2010 ansat som skole-hjemvejleder på Højboskolen. I løbet af de næste to år vil jeg sammen med skolens personale arbejde med skolens praksis omkring skole-hjemsamarbejdet. Nogle af jer har allerede stiftet bekendtskab med mig i forbindelse med forældremøder eller samtaler, hvor jeg har siddet med som observatør. Har du spørgsmål, kommentarer el.lign. Kontakt mig på Bitten.holmer.flansmose@skanderborg.dk Tlf.: Med venlig hilsen Bitten Flansmose SIDE 16

17 NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN To ansøgere gik videre til anden runde, hvilket også indebar, at de skulle gennemgå en personlighedstest. Da testresultatet forelå, og vi havde haft anden samtale, var det ikke svært for ansættelsesudvalget at beslutte, at Lone Jørgensen skulle være Højboskolens nye leder. Af Søren Bundgaard, Fmd. for skolebestyrelsen Allerede inden efterårsmånederne sluttede, havde vi vintervejr med høje snedriver og koldt vejr. På den første dag i vintermånederne den 1. december kunne vi trods sne og kulde give vores nye skoleinspektør Lone Jørgensen en varm velkomst. Udstyret med dannebrogsflag og gaver fra hver årgang tog 500 glade børn imod Lone ved hovedindgangen og fulgte hende til den officielle velkomstfest i gymnastiksalen. En dag der markerer, at en ny æra begynder på Højboskolen. Fra skolebestyrelsens side skal der til Lone lyde et hjertelig velkommen til Højboskolen! Skolebestyrelsen har ikke afholdt ordinære møder i efterårsmånederne, idet vi har koncentreret os om ansættelsesproceduren af den nye skoleinspektør. Nu er den nye skolebestyrelsen således klar til, i samarbejde med ledelsen, at gå i gang med det daglige arbejde for en skolebestyrelse. Vi skal først og fremmest have fastlagt den måde, hvorpå vi vil gribe arbejdet an. Dernæst skal vi i gang med en gennemgang af alle skolens principper, der normalt bliver revideret en gang i hver skolebestyrelses valgperiode. Og så skulle der også gerne blive tid til at tale visioner og fremtidsønsker/planer for Højboskolen. Alt dette vil vi selvfølgelig informere om, når tingene skrider frem, enten via hjemmesiden eller her i HøjboNyt. Jeg vil med disse ord gerne ønske elever, personale og forældre en glædelig jul og et godt nytår! Venlig hilsen Søren Bundgaard Fmd. f. skolebestyrelsen Blandt 14 ansøgere udtog vi fire ansøgere til samtale. En af de fire trak sin ansøgning tilbage dagen før, samtalerne skulle finde sted, så vi undlod at indkalde en ny i stedet for. Efter første runde var vi til gengæld også sikre på, at vi blandt disse tre ansøgere kunne finde en egnet og velkvalificeret skoleinspektør. SIDE 17

18 Kan brobygningen nå helt til universitetet? Samtale med fire kommende studerende fra 9. klasse Eneste krav er, at du er nysgerrig og har interesse for de naturvidenskabelige fag. Det var beskeden til alle 9.klasserne på Højboskolen fra Århus Universitets hjemmeside et tilbud om en uge som studerende på universitetet i Århus. Fire elever i 9.klasse på skolen havde mod på at snuse til spændende og svære fag. Og her mødte eleverne cirka 200 andre nysgerrige fra hele Jylland med mod på at få et glimt af livet på en højere læreanstalt. I hold på 30 kom man gennem fem forskellige fag, et fag pr. dag, fra Det var fag som fysik, biologi, datalogi, molekylærbiologi, nanoscience og matematik oa. Jeg havde ikke valgt helt det samme som de andre to fra min klasse, fortæller Christoffer. Men man lærte hurtigt nogen at kende, så det var fint. Christoffer kunne især godt lide dagen med datalogi, så det kommer til at blive en rød tråd i, hvad han vælger i de kommende år. SIDE 18

19 Mads er heller ikke i tvivl, han kan sagtens se sig selv på bænken i auditoriet om nogle år. Men det gør ikke noget, at der lige ligger tre års ungdomsuddannelse imellem. Nej da, det glæder jeg mig rigtig meget til. Andreas fortæller lidt om, hvor stort universitetsområdet er. Det tog lidt tid at finde den rigtige bygning og bagefter det rigtige lokale. Men heldigvis kom nogle lærere og spurgte os, om vi var praktikanter. Det var rigtig spændende at komme rundt og se, hvordan man bruger ny teknologi -sådan helt i praksis, siger Andreas, mens han fortæller om den udbytterige uge. Sarah var glad for de fleste dage som studerende på universitetet. Ja, jeg vil gerne tage en bachelor på Århus Universitet, fx i biologi eller kemi. Derefter vil jeg studere videre i USA, for der er de meget langt fremme i de ting, der interesserer mig. Alle fire elever anbefaler sådan en uge på Århus Universitet til den kommende 9.kl. Der er fuldt program på, tiden flyver af sted, man snakker med andre unge alle steder fra, og man får gratis frokost to af dagene i en af kantinerne på campus. Selv om dagene var lange vi skulle tidligt hjemmefra og var først hjemme klokken fire eller senere så føltes det ikke som lang tid, for der skete noget nyt hver dag, og det var ret interessant, siger de fire samstemmende. En dag var holdet fx på en tur til et forskningscenter tæt ved Viborg under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, hvor man bl.a. undersøger taberkøer de køer, der giver ringere ydelse. Alt muligt undersøges omkring køernes velfærd: Fodringsstrategier til fremtidens malkeko lad koen bestemme således er en af overskrifterne på de mange forskningsprojekter på centret. Alle fire elever anbefaler sådan en uge på Århus Universitet til den kommende 9.kl. Der er fuldt program på, tiden flyver af sted, man snakker med andre unge alle steder fra, og man får gratis frokost to af dagene i en af kantinerne på campus. SIDE 19

20 Y SKOLELEDER