Indholdsplan for. DUS-ordningerne

Transkript

1 2005 A A L B O R G K O M M U N E S S K O L E F R I T I D S O R D N I N G Indholdsplan for DUS-ordningerne

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 4 Begrundelse for valg af kerneområder side 5 Personlig udvikling side 6 Social udvikling side 7 Sprog og kommunikation side 8 Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling side 9 Kulturelle udtryksformer og værdier side 10 Naturen side 11 Forældresamarbejdet side 12 Dokumentation og evaluering side 13 Og hvad så nu...? side 14 Bilag side 15

3 3 Forord Med Indholdsplan for DUS er der udarbejdet en samlet plan for udmøntningen af Godt på vej. Formålet med Indholdsplan for DUS er at tydeliggøre grundlaget for DUS ernes virksomhed og at have en fælles pædagogisk platform blandt ledere og pædagoger i DUS erne i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Indholdsplan for DUS er dermed et vigtigt udgangspunkt for debatten om og udviklingen af den enkelte DUS. De overordnede rammer for DUS ens arbejde bliver fastlagt med udgangspunkt i barnet/børnegruppen. Derfor er der opstillet nogle kerneområder, som medvirker til at sikre, at der bliver tilbudt aktiviteter, der støtter og udvikler det enkelte barns/børnegruppens tilegnelse af sociale, personlige og faglige kompetencer. Med udgangspunkt i barnet/børnegruppen tilrettelægger den enkelte DUS det specifikke indhold med fokus på kerneområderne. Indholdsplan for DUS er tænkt som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Indholdsplan for DUS skal bruges som led i den refleksion og de diskussioner, der hele tiden finder sted i DUS en. Indholdsplan for DUS medfører, at den enkelte DUS udarbejder års- og udviklingsplaner (individuelle eller for gruppen), som er koordineret med skolen. Indholdsplan for DUS er et led i Skole- og Kulturudvalgets kvalitetssikring af folkeskolen i Aalborg Kommune. Derfor vil udvalget løbende følge med i og følge op på den praktiske udmøntning af planen. Nils Bell Rådmand, Skole- og Kulturforvaltningen

4 4 Indledning Beskrivelsen af DUS-virksomheden kan ikke være udtømmende, og det er vigtigt, at den enkelte DUS afstemmer sin indsats efter sine særlige forhold. Indsatsen må nødvendigvis tage hensyn til kulturel mangfoldighed, antallet af børn, geografisk placering, fysiske rammer osv. Kerneområder I det følgende beskrives en række kerneområder, som pædagogerne i DUS-ordningerne i Aalborg Kommunale Skolevæsen skal have særligt fokus på. Indsatsen i DUS skal overordnet understøtte børnenes alsidige, personlige udvikling. DUS en skal give det enkelte barn udfordringer, der stimulerer barnets nysgerrighed og lyst til at lære. Udfordringerne skal samtidig tilgodese børnenes selvværd, selvtillid og indlevelsesevne. Inden for kerneområderne har den enkelte DUS-ordning til opgave i forhold til børnegruppen at gøre pædagogiske overvejelser med henblik på at opstille mål, metoder og handlinger samt at gennemføre evalueringer af det pædagogiske arbejde. Denne planlægning og opfølgning skal afspejle sig i den daglige praksis og synliggøres skriftligt i DUS-ordningens års- og udviklingsplan og i skoleplanen. Hvilke konkrete krav, der stilles til udmøntningen af Indholdsplan for DUS fremgår af afsnittet Og hvad så nu? Kerneområderne er: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen

5 5 Begrundelse for valg af kerneområder De seks kerneområder er valgt, fordi de er dækkende for og beskriver, hvordan den enkelte DUS-ordning kan understøtte børnenes alsidige, personlige udvikling. Desuden er der god overensstemmelse mellem kerneområderne og de aktiviteter, der finder sted i DUS-ordningerne, ligesom der er god overensstemmelse med de seks temaer i børnehavernes pædagogiske læreplaner, Faghæfte 24: Fælles Mål for elevernes alsidige personlige udvikling og Faghæfte 25: Fælles mål for børnehaveklassen. Læring Der skelnes ofte mellem to typer af læring, formel og uformel. Ved den formelle læring er målet selve læringen. Ved den uformelle læring er der tale om læring som et biprodukt af handlingen, som angår andet end det at lære. Læring i DUSordningerne foregår typisk uformelt og primært igennem børns deltagelse i hverdagen/livet i DUS en. Her spiller legen en stor rolle. Legen er en væsentlig handlings- og udtryksform for børn. Gennem legen øver børnene sig på egen kunnen og egne følelser og grænser. De afprøver, reflekterer og opnår færdigheder. De indgår i samspil med andre børn og voksne, hvor de lærer at tage et medansvar for sig selv, deres egen og fællesskabets trivsel. Leg er både børnenes egen leg og leg, der kan være mere eller mindre påvirket af de voksnes medvirken. I DUS arbejdes der på hele tiden at skabe rammer og muligheder for leg. I DUS-ordningerne foregår der også mere målsatte aktiviteter enten for det enkelte barn eller børnegruppen. Pædagogerne skal være opmærksomme på, hvilke aktiviteter barnet vælger og fravælger. Pædagogerne skal på baggrund af en forudgående analyse søge at finde begrundelser for hvert enkelt barns valg eller fravalg. Hvis der er et behov for det, kan aktiviteter og lege tilrettelægges, så der er umiddelbare udviklingsmuligheder for det enkelte barn eller børnegruppen. Hvis et barn f.eks. bevidst eller ubevidst søger udenom bestemte lege eller aktiviteter, kan det for nogles vedkommende begrænse sin egen udvikling væsentligt. I sådanne situationer søger pædagogen at motivere barnet eller børnegruppen. Indholdsplanen i praksis På de følgende sider er der for hvert af de seks kerneområder beskrevet en række forslag til mål og pædagogiske begrundelser. Disse er ikke obligatoriske. Hvad angår den praktisk-pædagogiske omsætning er det op til den enkelte DUS-ordning med udgangspunkt i barnet/børnegruppen at fastlægge og konkretisere de seks kerneområder og sætte disse i sammenhæng med den planlægning, der i øvrigt foregår i DUS-ordningen.

6 6 Personlig udvikling MÅL FORDI DUS skal understøtte det enkelte barns selvtillid og selvværd DUS skal skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medspillere af et socialt og kulturelt fællesskab DUS skal give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige personer, der kan tage initiativer DUS skal give mulighed for, at barnet udvikler evnen til selvindsigt. Det vil sige indsigt i egne følelser, egne muligheder og egen rolle DUS skal skabe muligheder for, at barnet oplever sig som en del af et demokratisk samfund grundlaget for at kunne mestre sit liv er, at det enkelte barn udvikler selvtillid og selvværd. Alle børn skal opleve at have succes, og at de er betydningsfulde individer i fællesskabet.... børnene skal opleve sig som en del af et fællesskab samt lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne.... børnene skal lære, at det er ens egen aktive handling, der skaber forandring.... barnet derigennem bliver i stand til at agere i mangfoldige relationer og komplekse sammenhænge.... hele vores samfundsopfattelse bygger på den demokratiske tankegang en tankegang, som barnet skal forstå og opleve.

7 7 Social udvikling MÅL FORDI DUS skal medvirke til, at børnene udvikler og vedligeholder relationer og venskaber DUS skal medvirke til, at børnene lærer at respektere forskelle i opfattelser og indgå i forpligtende fællesskaber DUS skal medvirke til at lære børnene medbestemmelse og ansvar DUS arbejder på at skabe rum for alle børn uanset baggrund DUS sætter fokus på børnenes muligheder for at udvikle tolerance og empati... børn skal opleve, at det at have kammerater, venner eller veninder er en særlig rigdom. DUS har en vigtig opgave i at være opmærksom på børnenes venskaber og aktivt arbejde på at udvikle venskaber og modvirke mobning.... børn skal lære at vise hensyn, og at det har stor betydning, hvordan de taler til hinanden. De skal lære, at det er legalt at være uenig, men at konflikter kan løses gennem samtale og konkrete aftaler evt. med hjælp fra andre børn/voksne.... børn skal lære, hvad det vil sige at have medbestemmelse. De skal forstå, at de er med til at bestemme og at de kan udtrykke deres mening og drøfte den med andre, men at det ikke er sikkert, at udfaldet bliver, som de ønsker. Derudover skal DUS give børn en forståelse af, hvilke normer og principper der gælder. alle børn kan snarere i kraft af end på trods af forskelligheder berige hinanden.... tolerance og empati er nødvendige kompetencer for at kunne indgå i demokratiske processer.

8 8 Sprog og kommunikation MÅL FORDI I DUS sættes der fokus på børns sproglige og begrebsmæssige udvikling I DUS lægges der vægt på samtale og dialog med barnet I DUS lægges der vægt på, at barnet får kendskab til sprogets forskellige anvendelsesformer I DUS lærer børnene, at der er forskellige måder at kommunikere på... børns sprog og begrebsforståelse er en forudsætning for, at børn kan udtrykke sig og forstå andre. barnet gennem samtalen og dialogen lærer at udtrykke egne oplevelser, ønsker, behov og følelser samt lærer at lytte til andre.... barnet skal lære at anvende sproget med forskellige formål: samtale, kontakt, konfliktløsning og aktiv lytning.... barnet skal have forståelse for, at det talte sprog hænger sammen med kropsudtryk, mimik, tonefald og stemning.

9 9 Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling MÅL FORDI DUS skal give børnene alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og give mulighed for at opleve glæden ved og lysten til at bevæge sig DUS skal skabe mulighed for, at børn udvikler et aktivt fritidsliv DUS skal give børnene mulighed for at udtrykke sig til forskellige former for musik og rytme DUS skal opdrage børnene til sund levevis og gode kostvaner... det enkelte barns motoriske udvikling spiller en væsentlig rolle for dets selvværd og dets evne til at indgå i fysiske aktiviteter. Børn, der bruger kroppen, udvikler deres motorik, knogler, hjerte og kredsløb hensigtsmæssigt.... børn skal opleve, at aktiviteter på legepladsen og i nærmiljøet er en hyppig del af DUS ens lege og aktiviteter. Udflugter og ture giver et indblik i nærmiljøets historie. Derudover er det en vigtig opgave for DUS - erne at introducere til det øvrige fritidsliv i nærmiljøet.... børn udvikler sig rytmisk og motorisk gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik, teater og drama. Derudover udvikler børnene koncentration og motorik. fordi inaktivitet og dårlige kostvaner har både personlige og samfundsmæssige omkostninger.

10 10 Kulturelle udtryksformer og værdier MÅL FORDI DUS skal tilbyde børnene forskellige kulturelle oplevelser og udtryksformer DUS skal give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere og dygtiggøre sig med forskellige udtryksformer. DUS skal viderebringe traditioner til børnene DUS skal give mulighed for at opleve glæde ved musik og bevægelse DUS skal give børnene oplevelser og indtryk fra kulturer, der er forskellig fra den danske børn gennem kulturoplevelser udvikler kreativitet og fantasi samt evnen til oplevelse og indlevelse.... det er en forudsætning for, at børn lærer, at de kan undre sig og bearbejde denne undren gennem mange forskellige aktiviteter.... børn gennem ritualer og traditioner lærer at forstå og sætte pris på historie og kultur.... musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag.... tilstedeværelsen af flere sprog og kulturer i DUS en gør det muligt at arbejde bevidst med forskellige kulturelle udtryksformer for alle børn.

11 11 Naturen MÅL FORDI DUS skal give børnene mulighed for at gå på opdagelse i naturen DUS skal lære børnene at tage hensyn til og vise respekt for naturen DUS skal medvirke til, at børnene udvikler forståelse for dyre- og planteriget børn gennem oplevelser i naturen gør sig erfaringer med og opnår forståelse for naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling.... forurening er et tiltagende problem. Børn skal opleve, hvad det vil sige at være miljøbevidst og passe på naturen.... børn gennem aktive oplevelser i naturen skal gøres bekendt med dyrene, planterne og naturfænomenerne.

12 12 Forældresamarbejdet DUS-ordningen er et supplement til hjemmets opdragelse. Det er af stor betydning for barnets trivsel i DUS en, at pædagoger og forældre udvikler en god og tillidsfuld kontakt. Ligesom forældre har en viden om deres barn, får pædagoger i det daglige arbejde et kendskab til barnets evner, ønsker og behov. Det er derfor vigtigt, at forældre og pædagoger åbent og løbende orienterer hinanden. Forældre har hovedansvaret for deres barns opdragelse samt medansvar for det fællesskab, som barnet indgår i. Det er DUS ens opgave at støtte og vejlede forældrene i denne opgave.

13 13 Dokumentation og evaluering Dokumentation Dokumentation som pædagogisk begreb og som redskab i pædagogers praksis handler om at synliggøre og konkretisere det pædagogiske arbejde for at kunne formidle det og dele det med andre. Dokumentation tjener følgende formål: Dokumentation kan have stor betydning for børnene, fordi de gennem billeder, optagelser, tegninger, beskrivelser og logbøger kan genkalde, gense, genhøre og genopleve betydningsfulde momenter og begivenheder. Dokumentationen hjælper herudover børnene til at huske og fastholde det, de har oplevet. Dokumentation er et vigtigt redskab i forhold til pædagogernes refleksion over eget arbejde og deres opfølgning på børns udvikling, og den medvirker til DUS-ordningens samlede udvikling. Dokumentation er et middel til at delagtiggøre forældrene i deres barns dagligdag og i begivenheder, hvor de ikke selv har mulighed for at være til stede. Derudover medvirker den til, at forældrene får øget adgang til at følge med i deres barn og børnegruppens udvikling. Evaluering Dokumentation er tæt forbundet med evaluering. Evaluering finder ofte sted på baggrund af indsamling af dokumentation, men suppleres med en vurdering fx af, om de opstillede mål er nået. Evaluering kan både være tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. Ligesom dokumentation tjener evaluering nogle vigtige formål. For det første som et pejlemærke på, om den pædagogiske indsats over for det enkelte barn eller børnegruppen har givet det ønskede resultat. Har barnet nået de mål, som i fællesskab er blevet opstillet? For det andet om det pædagogiske arbejde har indfriet de opstillede mål og forventninger. Er der noget, vi kan gøre bedre? Evaluering er et relevant redskab i forhold til forældresamarbejdet og lærer-pædagogsamarbejdet, og det har betydning for den faglige bevidsthed og videreudvikling. Synliggørelse af mål og beskrivelser af projekter og dagligdagens små resultater er af stor betydning i forhold til pædagogernes arbejde med børnene.

14 14 Og hvad så nu...? Med henblik på implementering af Indholdsplan for DUS skal der på den enkelte skole foretages to ting. I de kommende skoleplaner skal der være en beskrivelse af, hvad DUS-ordningen har gjort og har til hensigt at gøre for at implementere de seks kerneområder og de lokalt opstillede mål. Som det fremgår af Fælles Skolebeskrivelse...arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner, som er koordineret med skolens undervisningsdel. I årsplan(-er) og udviklingsplan(-er) skal det fremgå, hvilke mål og handlinger der er opstillet under de seks temaer. Års- og udviklingsplaner er først og fremmest et arbejdsredskab for DUSordningen. De giver et overblik over, hvad DUS-ordningen har besluttet, der skal satses på, og hvordan der følges op. Derudover er de et godt redskab i forhold til ekstern formidling, specielt i forhold til forældrene. DUS-ordningen laver én fælles års- og udviklingsplan, der rummer variationsmuligheder afhængig af DUS-ordningens børnegrupper og kompetencer. Skoleplanen skal være færdig pr. 1. april 2006, mens årsog udviklingsplaner skal være færdige senest ved indgangen til skoleåret 2006/2007. Års- og udviklingsplaner skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skoleplaner udarbejdes derefter med to års mellemrum. Års- og udviklingsplaner revideres hvert år. I skoleåret 2006/2007 skal Skole- og Kulturudvalget have en samlet tilbagemelding på udmøntningen af Indholdsplan for DUS.

15 15 Bilag Bilag 1: Godt på vej udviklingsgaranti i DUS Følgende punkter skal opfyldes: Indholdsplan for DUS-virksomheden indeholder bl.a. følgende: (Værdier og målsætning for DUS-virksomheden, som er i overensstemmelse med skolens samlede målsætning, Udviklings- og kompetenceområder, Pædagogiske overvejelser og metoder, Mål og handleplaner for aktiviteter i DUS, Børn med særlige behov og Opmærksomhedspunkter) DUS en arbejder med barnets alsidige, personlige udvikling. DUS en samarbejder med forældre og lærere målrettet om udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskab. Der foregår en udveksling af gensidige forventninger mellem personale og forældre. Barnet har faste, gennemgående kontaktpersoner. Evaluering er en naturlig del af den pædagogiske praksis. DUS er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er som sådan organiseret i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4. DUS-tilbuddet i Aalborg Kommune er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens samlede virksomhed. Det vil sige, at det er DUS ens opgave at arbejde for opfyldelse af hele folkeskolelovens formål. En udviklingsgaranti for DUS-virksomheden kan således ikke betragtes som en isoleret størrelse, men skal til enhver tid defineres i overensstemmelse med den enkelte skoles samlede pædagogiske virksomhed; en pædagogisk virksomhed, der bygger på et fælles værdigrundlag for både undervisning og fritidsdel, formuleret af lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og forældre i fællesskab. Udviklingsgaranti vil sige, at DUS en forpligter sig til at støtte og udvikle barnets almene kompetencer med udgangspunkt i det enkelte barns muligheder. DUS en skal skabe rammer for oplevelse, virkelyst, fordybelse og medvirke til, at børnene udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære. DUS en supplerer hjemmets opdragelse DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse. Forældrene har hovedansvaret for deres børns opdragelse og opfyldelse af deres udviklingsbehov. Det er DUS ens opgave at støtte forældrene i dette ansvar. Omsorg er grundlaget for børnenes trivsel. Børnene skal derfor opleve DUS en som et trygt og udviklende sted, hvor de kan mærke de voksnes omsorg, og hvor de har mulighed for at udfolde sig fysisk, socialt og mentalt. DUS en supplerer skolens undervisning Det er ligeledes DUS-ordningens opgave at supplere skolens undervisning. Lærer-pædagog-samarbejdet er dermed en given forudsætning for DUS ens arbejde. Målet med DUS ens arbejde er ikke i første række de færdige resultater, men at støtte de samværsmæssige processer og muligheder blandt børnene. DUS en supplerer skolens undervisning ved at sætte fokus på aktiviteter, der understøtter børnenes personlige, sociale og faglige forudsætninger. Den enkelte DUS skal således tilbyde aktive oplevelser (f.eks. en skovtur, en fisketur, en bondegårdstur), kreative aktiviteter (f.eks. træarbejde, syning, maling, teater), sportsaktiviteter (f.eks. fodbold, svømning) og skolefaglige aktiviteter (f.eks. oplæsning, oplevelsesbaseret læsning, sanglege, rim, remser). Socialpædagogisk indsats DUS ens socialpædagogiske indsats bygger i høj grad på børnenes initiativ og medbestemmelse. Det er dog væsentligt, at medarbejderne inspirerer, motiverer og giver

16 16 mulighed for et bredt udvalg af aktiviteter samt kultur- og naturoplevelser. Det er samtidig af stor betydning, at planlægningen og den praktiske afvikling af aktiviteterne tager højde for udviklingen af børnenes almene kompetencer. I aktiviteterne skal indgå varierede lærings- og arbejdsformer, der tilgodeser børnenes behov for oplevelser, aktivitet og udfoldelse. Indholdet i aktiviteterne skal tage hensyn til balancen mellem børnenes egne valg og de voksnes initiativer. Ved at tilbyde aktiviteter, der sætter fokus på udviklingen af børnenes almene kompetencer, kan DUS en aktivt supplere skolens undervisning. Uformelle læreprocesser Grundlaget for at sikre disse mål er primært uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element. Lege og aktiviteter tjener et vigtigt formål. De indeholder og udvikler konkrete færdigheder om f.eks. sociale spilleregler, motorik, fantasi, koncentration, begreber, sprog, venskaber, relationer osv. Når flere børn leger sammen, udvikler de sociale færdigheder, f.eks. evnen til at indgå i et fællesskab om en leg. Som udgangspunkt bestemmer børnene selv, hvad de vil beskæftige sig med i DUS en. Pædagogerne er dog aktive i forhold til, hvad barnet vælger og fravælger. Pædagogerne skal søge at finde begrundelser for hvert enkelt barns valg eller fravalg. Og hvis der er et behov for det, kan aktiviteter og lege afpasses, så der er umiddelbare udviklingsmuligheder for det enkelte barn eller børnegruppen. Hvis et barn f.eks. ubevidst søger udenom bestemte lege eller aktiviteter, kan det begrænse sin egen udvikling væsentligt. I sådanne situationer skal pædagogen søge at motivere barnet eller børnegruppen. Det kan f.eks. ske ved at sætte gang i lege eller aktiviteter, som trin for trin kan udvikle netop de færdigheder, der er brug for at fokusere på. Barnets evne til selv at finde på og gennemføre lege og aktiviteter udvikles i DUS-tiden. For at støtte denne udvikling skal pædagogen hjælpe med at realisere børnenes egne ideer og ønsker om at igangsætte lege eller aktiviteter. Lige meget hvordan en aktivitet sættes i gang, er børnenes motivation og ansvar for aktiviteten vigtig. Pædagogen skal så vidt muligt søge at gennemføre aktiviteter i et ligeværdigt samarbejde. Den måde, børnene reagerer på, får derfor stor indflydelse på, hvad aktiviteterne indeholder, og hvordan de forløber. Børnene skal opleve, at de har indflydelse, og at deres fantasi, ideer og spontanitet er kvaliteter, der kan bruges. Indholdsplan for DUS Indholdsplan for DUS-virksomheden har til hensigt at synliggøre udviklingsperspektiverne. Indholdsplanen skaber overblik over pædagogiske overvejelser og metoder, udviklingsområder, forældresamarbejdet og samarbejdet mellem undervisnings-og fritidsdel. Indholdsplanen indeholder derudover overvejelser om, hvilke aktiviteter der skal tilbydes i DUS en. Anbefalinger: Anbefalingerne og minimumskravene fremgår af Indholdsplan for DUS-virksomheden. 14 Bilag 1: Godt på vej Indholdsplan for DUS Bilag 2: Fælles Skolebeskrivelse Baggrund DUS er skolefritidsordningerne i Aalborg Kommune. DUS er en forkortelse for Det Udvidede Samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen, mellem lærere og pædagoger, mellem skole og daginstitution

17 17 og mellem skole og fritid. DUS-ordningen er en skolefritidsordning for børnene i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Nogle få DUS-ordninger er etableret som landsbyordninger. Dvs., at DUS-ordningen er suppleret med en børnehavegruppe for skoledistriktets 3-5-årige. På en række skoler er der etableret DUS-II-ordninger for de årige. DUS-ordningens social- og fritidspædagogiske formål er i et samarbejde at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning. DUS-ordningens opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet og at medvirke til udvikling af personlige og sociale kompetencer. Denne opgave er en integreret del af skolens samlede virksomhed. Grundlaget for at sikre disse mål er primært de uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element. I DUS-ordningens normering er der afsat en øremærket ressource til pædagogernes inddragelse i undervisningen. Sådan gør vi på Aalborgs skoler A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed, idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. B. DUS ens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde udviklende samvær og aktiviteter. C. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUS. E. Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. F. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Bilag 3: DUS-aftalens 1 - Formål og opgave DUS-ordningens socialpædagogiske formål er i et samarbejde at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning. DUS-ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af personlige kompetencer. Denne opgave er en integreret del af skolens samlede virksomhed. Grundlaget for at sikre disse mål er primært de uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element for udviklingen af børnenes sociale kompetencer, kommunikation, æstetisk og skabende virksomhed og personlighed i det hele taget. Bilag 4: Landsbyordninger På mindre skoler, typisk i geografisk afgrænsede områder med et ofte skiftende og lavt børnetal, er der etableret landsbyordning det vil sige, at DUS-ordningen her er suppleret med børnehavegruppe for skoledistriktets 3-5 årige børn. På denne måde sikres og stabiliseres institutionstilbuddet uanset alderssammensætningen i de små lokalområder. Der er etableret landsbyordning på skolerne: Ellidshøj Skole, Vaarst/Fjellerad Skole, Grindsted Skole, Nørholm Skole, Nøvling Skole og Tylstrup Skole. DUS Specialgrupper I tilknytning til nogle skolers specialklasser er der oprettet DUS Specialgrupper for klassetrin. Godkendelsen af disse grupper foregår i samarbejde mellem den tilknyttede centerpsykolog, specialcentret og PPR. På denne måde

18 18 opnår man, at fritidstilbuddet gives på samme skole som undervisningen. Dette medvirker til at give større helhed i barnets skoledag og fritid. Flygtningegrupper Integrationen af tosprogede børn i DUS foregår efter følgende principper. De tosprogede børn skal deltage i aktiviteterne på lige fod med de øvrige børn. I forhold til tosprogede børn kan der være behov for en ekstra integrationsindsats. Denne ekstra indsats bygger på følgende: Når de tosprogede børn med integrationsmæssige behov indskoles i DUS, tages der udgangspunkt i det enkelte barns tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov. Dette indebærer, at der i skolens undervisnings- og fritidsdel er en målrettet indsats for udvikling af andetsproget dansk byggende på udvikling af elevens samlede tosproglige kompetence, og at den faglige og sproglige indlæring understøttes ved hjælp af modersmålet, indtil andetsproget er tilstrækkeligt udviklet til at danne basis herfor. De tosprogede børns kulturelle og familiemæssige baggrund inddrages i DUS'ens hverdag som et synligt og værdifuldt element. Derudover er der i DUS et forældresamarbejde, der sikrer forældrenes indsigt i børnenes hverdag samt skolens og DUS'ens indsigt i hjemmets opdragelse. Bilag 5: DUS-II DUS-II ordninger er en overbygning på DUS-ordningerne. Tilbudet gives til de årige i timerne efter skole. I forhold til de ældste børn er opgaven at skabe grundlag for udvikling af varige interesser, at understøtte den spirende frigørelse fra voksenstyrede aktiviteter til mere interessebetonede fællesskaber (kammeratskabsgrupper m.v.). Dagligdagen må derfor give børnene mulighed for at være med til at indholdsbestemme aktiviteter, og der må gives mulighed for tilbud, der alene knytter sig til denne aldersgruppe. Børnenes alsidige udvikling, deres kreativitet, deres udtryksformer, deres lyst til at lege og eksperimentere, deres søgen efter at finde identitet styrkes i DUS-II bl.a. gennem et bredt udbud af aktiviteter. Børnene kommer der, når de har lyst til at være sammen med andre jævnaldrende. DUS-II er primært børnenes frie tid. Miljøet i DUS-II er bygget op omkring et fællesskab, hvor alle er en del af gruppen og derfor har et ansvar for helheden og et medansvar for hinanden. Der gives mulighed for fælles oplevelser og aktiviteter, men også mulighed for bare at være til stede i trygge rammer. For de årige er kammeratskaber og tilhørsforhold noget af det vigtigste. Derfor er det vigtigt, at der i kammeratskabsgruppen er gode normer og en positiv social omgangstone. Pædagogerne i DUS-II har mulighed for at fremme en sådan, iagttage og bearbejde samt hjælpe med at integrere den enkelte i kammeratskabsgruppen. Det nære samarbejde med skoledelen giver de bedste muligheder for kendskabet til det enkelte barn. I DUS-II tilrettelægges overgangen fra DUS-I, så den på samme tid er blød og tryg og en markering af, at der nu forventes andet og mere -ansvarlighed og selvjustits - af børnene. I DUS-II erne skal der tilbydes aktiviteter, der understøtter de seks kerneområder.

19 Indholdsplan for DUS-ordningerne Aalborg Kommunale Skolevæsen 2005 Trykt på svanemærket papir Foto: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Djon Stagis, Sønderholm skole Henrik Wilken Pedersen, Kærbyskolen Lise-Lotte Thomsen, BUPL Claus Sand Kirk, PMF Tove Petersen, DLF Margrethe Hurup, Social- og Sundhedsforvaltningen Carsten Friis, Skole- og Kulturforvaltningen Birte Sejrskild, Skole- og Kulturforvaltningen Bent Bengtson, Skole- og Kulturforvaltningen Helle Truesen Porsdal, Skole- og Kulturforvaltningen Per Sand, Skole- og Kulturforvaltningen

20 Aalborg Kommunale Skolevæsen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax Skole-kultur@aalborg.dk