INDHOLDSPLAN MEJLBY EFTERSKOLE

Transkript

1 INDHOLDSPLAN MEJLBY EFTERSKOLE INDHOLD: 1. Skolens værdigrundlag og formål 2. Skolens pædagogiske linje 3. Skolens elever 4. Skolens personale 5. Undervisningen 6. Fagbeskrivelser de obligatoriske fag 7. Fagbeskrivelser værkstedsfag 8. Fagbeskrivelser valgfag 9. Vejledning 10. Køkkenhold 10. Rengøring 11. Kostskolearbejdet 13. Projektopgave og OSO 14. Alternativ 10. årgang 15. Øvrigt Samvær 16. Skole hjem samarbejde 1

2 1. Værdigrundlag og formål 2: Formål og værdigrundlag: Stk. 1: Skolens formål er at drive en efterskole for normaltbegavede unge med store læsestaveproblemer inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler. Stk. 2: Skolens værdigrundlag er, at eleverne menneskeligt får: fælles oplevelser, der fremmer deres sociale engagement. en oplevelse af frihed under ansvar og derigennem større indsigt i demokratiske processer. en personlig udvikling, der fremmes gennem almen dannelse, tryghed og hensyntagen til deres forskellighed. styrket deres selvværd, og derved opnår en større livsglæde. en daglig kontakt med forskellige voksne, der altid møder den enkelte som det hele menneske. Stk 3: Skolens værdigrundlag er ligeledes, at eleverne fagligt får: oplevelse af et bredt undervisningstilbud. en teoretisk- og praktisk-kreativ undervisning, der tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider. et forbedret læsestandpunkt og en større indsigt i - og accept af deres eget læsehandicap indsigt i deres personlige styrke og oplevelse af handlemuligheder 2. Skolens pædagogiske linje Mejlby Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge mellem 14 og 18 år, der enten er ordblinde eller har andre indlæringsvanskeligheder. På Mejlby Efterskole vægter vi de boglige og de praktiske fag lige højt. Skolen er sig bevidst om sin plads i de frie skolers familie og har såvel Grundtvig som Kold med sig i rygsækken. Vi tror på vigtigheden af en fordomsfri omgang mellem elever og personale. Vi er os bevidste om, at der er læring i al samvær med skolens elever og at netop vore elever, der som oftest har haft en skolegang fyldt med nederlag, har brug for små succeser og en rummelig holdning fra personalets side. Det er skolens hovedsigte at hjælpe den enkelte elev til et større selvværd og dermed større livsglæde. Dette sker gennem det sociale fællesskab med elever og personale og de med kostskoleformen forbundne aktiviteter. Vi forsøger så vidt muligt at bringe elementer fra den boglige undervisning ind i de praktiske fag, således at der som eksempel bevidst anvendes matematik i træ og metalværkstedet til diverse konstruktioner og at bl.a. historie og biologi bliver til naturlige elementer på landbrugsværkstedet. Vi mener, at opholdet på Mejlby Efterskole bidrager til at sikre, at eleverne gennemgår en menneskelig udvikling, får øget deres bevidsthed om egen plads i verden og bidrager til, at de bliver demokratiske samfundsborgere, sådan som der står i loven om den enkelte efterskoles forpligtelse, at vi skal sikre, at eleverne bliver bibragt: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. 2

3 Skolens holdning fremgår i øvrigt af Værdigrundlaget. 3. Skolens elever Melby Efterskole har 90 normaltbegavede elever i alderen 14 til 18 år. Alle er henvist af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning til specialundervisning. Eleverne har forskellige indlæringsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Fordelingen mellem drenge og piger er som oftest ca. 60 % drenge og 40 % piger. Eleverne kan gå på skolen i op til 3 år. Skolen tilbyder undervisning i 8. kl., 9.kl, 10. kl. og nogle år ; en prøvefri 10.årg. Der er som oftest ca. 40 % fortsætterelever. Eleverne kommer fra hele landet, men langt de fleste kommer fra Midtjylland og Nordjylland. Optagelsen sker på grundlag af en henvisning fra PPR og en udtalelse fra elevens tidligere skole. Desuden skal alle elever besøge skolen sammen med sine forældre forud for en ansøgning om optagelse. Ved besøget får eleven en rundvisning af skolens elever og en samtale med enten skolens forstander, viceforstander eller en erfaren lærer. 4. Skolens personale Skoleåret indledes med en skolestarts-tur, hvor hele personalet samles til et dagslangt møde, hvor de sidste detaljer om det kommende skoleår planlægges. Der afholdes et ugentligt møde, vekslende mellem personalemøder, hvor det samlede personale deltager og teammøder, hvor skolens lærere mødes i deres respektive teams for at diskutere elever og undervisning, herunder planlægning af diverse særlige tiltag. Personalemøderne tilrettelægges af 1 af personalet valgt lærerrepræsentant samt forstanderen. ( Nogle år er der i stedet 2 valgte lærerrepræsentanter.) Personalemøderne afvikles med den af personalet valgte ordstyrer som mødeleder. Der tages referat af såvel personalemøder som teammøder og referaterne lægges efterfølgende ud på skolens interne netværk. Forstanderen, viceforstanderen og tillidsrepræsentanten udarbejder hvert år tjenestetidsaftalen og lokalaftalerne for det aktuelle skoleår. Heri er også alle hjemmelærervagter samt nattevagter aftalt. Nattevagten overnatter i skolens vagtværelse. Forstanderen og den lærer, der bebor skolens anden tjenestebolig, har dog hver en ugentlig nattevagt fra deres respektive boliger. Det tilstræbes, at hver lærer ikke i væsentligt omfang overskrider det fastsatte årstimetal. Længere fraværsperioder (fx barsel og sygdom) løses ved hjælp af vikar udefra. 5. Kostskolearbejdet HUSLÆRERNE: Skolen rummer i alt 7 boenheder. Til hver boenhed er der tilknyttet 2 lærere til enkelte 3. Lærerne betegnes huslærere og fungerer som kontaktlærere for eleverne i deres egen boenhed. Huslærerne afholder i skoleåret , 2 ugentlige husmøder, hvor eventuelle problemer tages op med eleverne. Der udarbejdes en dagsorden for hvert husmøde og der tages referat. Eleverne skiftes til at være ordstyrere. På husmøderne bruges eventuelle problemer i elevgruppen til samtaler med eleverne om fællesskab, sociale spilleregler og skolens regelsæt. 3

4 To gange årligt; i Introugen og ved skoleårets afslutning, tager huslærerne på en hustur med deres respektive huselever. Huslærerne står for den samlede planlægning af turene i samarbejde med eleverne. Huslærerne har den primære kontakt mellem skole og hjem, hvilket bl.a. indebærer kontakt til hjemmet i forbindelse med en elevs uønskede adfærd såvel socialt som fagligt. Huslærerne skriver udtalelser om deres elever ved skoleårets afslutning. HJEMMELÆRERNE: Hjemmelærerne står for tilrettelæggelsen af de daglige tilbud til eleverne i deres fritid efter undervisningens ophør. WEEKEND-TILSYN: Når en lærer har tilsyn i weekenden, meddeler han eller hun senest tirsdagen inden, hvad der skal foregå i den pågældende weekend. Eleverne skal deltage i de aktiviteter, der er planlagt for weekenden. 6. Undervisningen På Mejlby Efterskole vægter vi de boglige og de praktiske fag lige højt. Gennem praktiskbetonede fag opnår den enkelte elev et selvværd, der kan omsættes til motivation for indlæring i de boglige fag. Skolens elever har ofte lidt mange nederlag i deres skoleliv med boglig indlæring. Det er skolens mål i lige høj grad at hjælpe eleverne til at leve med deres indlæringsproblemer, som via intensiv undervisning, bl.a. med brug af digitale hjælpemidler, at forbedre den enkelte elevs faglige standpunkt fra det niveau, som eleven befinder sig på. Mejlby Efterskole tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve. De fleste af skolens elever er fritaget for at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve i fuldt omfang og en del går slet ikke op - på grund af deres indlæringsmæssige vanskeligheder. Ved forældremødet i forbindelse Efterskolernes Dag i sidste weekend af september, taler lærerne med elev og forældre om hvilke mål den enkelte elev har vedr. FSA. Ved skolestart screenes eleverne i dansk og matematik og indplaceres efterfølgende på det niveau, som faglærerne i samråd med eleven skønner, vil være til mest gavn for elevens faglige indlæring. Samtidig medtages de testresultater og udtalelser, som eleverne medbringer fra tidligere skoleforløb - samt PPR udtalelser. I løbet af skoleåret vil der løbende være mulighed for at skifte til et andet niveau, som faglæreren i samråd med eleven skønnes at være det mest hensigtsmæssige. I skoleåret er undervisningen organiseret i 3 teams; Team A : 8. og 9. kl. 2 hold Team B: 8. og 9. kl. 3 hold Team C: 10. kl. 2 hold Der undervises på flere niveauer på det enkelte hold, men holdet undervises såvidt muligt samlet i det samme klasselokale i fagene; dansk, engelsk og matematik for at give en kontinuitet og en fast struktur i forhold til eleverne. Fysik/ Kemi foregår i Fysiklokalet. De boglige fag er primært placeret om formiddagen og de praktisk-kreative fag om eftermiddagen. Skoledagen indledes nogle af dagene med fælles morgenmotion, som er en gåtur på ca. et kvarters varighed rundt i landsbyen. De andre dage møder eleverne i samlingssalen til morgensamling med nyheder i TV samt efterfølgende samtale/ samfundsfags og geografiundervisning om forskellige temaer med udgangspunkt i de aktuelle nyheder. Eleverne undervises samlet i morgensamling/nyheder/ samfundsfag og fortælletimer. 4

5 Fagene dansk, engelsk og matematik og fysik/kemi samt historie, samfundsfag, biologi og geografi er obligatoriske for alle. I skoleåret er der ikke oprettet en prøvefri 10. årg. På den prøvefri 10. årgang indgår dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi som en del af de temaerne for undervisningen. I fagene geografi, biologi, samfundsfag og historie undervises årgangseleverne sammen med de andre elever i resten af de obligatoriske boglige fag, undervises 10 årgang for sig selv. Undervisningen er erhvervsrettet og sigter imod at forberede eleverne på den videre uddannelse samt det kommende voksenliv. Skoleåret er opdelt i perioder, hvor der i en af perioderne er en udvidet erhvervspraktik. Alle elever deltager i et af de 6 værkstedsfag, som i skoleåret andrager 8 ugentlige lektioner fordelt på 2 dage. Eleverne kan 3 gange om året vælge et værkstedsfag og alt efter elevernes prioriteringer, er det muligt at have det samme værkstedsfag hele året rundt. Alle elever har hver uge 2 valgfag af hver 2 lektioners varighed, der vælges ligeledes 3 gange årligt. Der tilbydes dagligt lektiehjælp i stilletimen, der ligger fra lektiehjælpen tilbydes på lærerværelset af den ene hjemmelærer, mens den anden hjemmelærer går rundt på området og besøger eleverne i husene. Alle skolens elever deltager i rengøring af skolens fællesområder samt køkkenpraktik af en uges varighed. De enkelte fag og faglige gøremål beskrives nærmere i specifikke fagbeskrivelser herunder. 7. De obligatoriske fag Dansk Matematik Fysik/kemi Engelsk Fortælletimer Morgensamling m/ nyheder Historie Samfundsfag Biologi 1) Geografi 1) 1) Fagene Biologi og Geografi er slået sammen til Naturfag, som er beskrevet andetsteds i Indholdsplanen. DANSK: 5

6 På Mejlby Efterskole arbejdes der med dansk på hold hvor der undervises på flere niveauer - ud fra den enkelte elevs forudsætninger, hvor vi giver vores elever redskaber og værktøjer til at klare en dagligdag, der er stadig mere kompleks og vanskelig. I undervisningen arbejdes der både praktisk og teoretisk og med mange forskellige arbejdsformer; alene, makkerpar, grupper, undersøgelser, værksteder mm. Mål for danskundervisningen er dels at vedligeholde allerede indlærte færdigheder og dels at lære nye færdigheder, der ruster den enkelte elev til videreuddannelse og hverdagsliv. Metoderne er intens læse- og skrivetræning, brug af computere med talesyntese og andre relevante hjælpemidler, men også oplevelser med litteraturen i såvel almendannende øjemed, som på det personlige, følelsesmæssige plan. Vi vil gerne synliggøre den enkelte elevs styrkesider og give dem nogle redskaber til at begå sig i det videre liv. Endelig vil vi med positiv og anerkendende undervisningstilgang give eleverne en god oplevelse med danskfaget for at fordre deres fremtidige lyst til at uddanne sig og bruge faget i deres videre færd. På Mejlby Efterskole er danskundervisningen delt ind i flere niveauer, hvor der er ca 14 elever på hvert hold. Undervisningen er tilrettelagt efter elevernes kunnen og umiddelbare behov. Det betyder, at der på nogle niveauer arbejdes med basal læse- og skrivetræning med sætningsopbygning, oplæsning, ordklasser og stavetræning og på samme hold -svarende til folkeskolens mellemtrin arbejdes der med opgaveskrivning, genregenkendelse, begyndende analyse og fremlæggelse. Endelig er der mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøve ( FSA ) i dansk, hvor undervisningen er svarende til 9. klasse i folkeskolen, dog med hensynstagen til elevernes problemer og behov for hjælpemidler. I 10. klasse kan der ligeledes tages FS10. METODIK: På Mejlby Efterskole giver vi vore elever redskaber og værktøjer til at klare en dagligdag, der er stadig mere kompleks og vanskelig. Metoderne er intens læse- og skrivetræning brug af computere med talesyntese og andre relevante hjælpemidler, men også oplevelser med litteraturen i såvel almendannende øjemed, som på det personlige, følelsesmæssige plan. Med den trygge ramme som udgangspunkt, er det vores mål at udvikle elevernes evne til at ytre sig klart, så de kan deltage aktivt og engageret i samfundet - lokalt og globalt. I skoleåret er danskundervisningen organiseret på flg. måde: Team A : 8. og 9. kl. 2 hold ( niveaudeling + mulighed for FSA) Team B: 8. og 9. kl. 3 hold ( niveaudeling og 2 hold med mulighed for FSA) Team C: 10. kl. 2 hold ( niveaudeling og mulighed for FS10 + FSA ) Omfang: Faget er tillagt 7 ugentlige lektioner à 45 minutter. Lærere: Team A : Eva Smith og Jørgen Bakholdt Team B: Gerda Hald, Bjørn Peters, Torben Jacobsen Team C: Per Christensen, Karin Hviid Frost Petersen Matematik: 6

7 Formål Formålet med matematikundervisningen er dels at vedligeholde allerede indlærte færdigheder og dels at udvikle nye matematiske færdigheder, der ruster den enkelte elev til videre uddannelse og hverdagsliv. Mål Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål og slutmål for faget. Undervisningen På Mejlby Efterskole arbejdes der med matematik på niveaudelte hold ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen er fordelt med 4 lektioner pr. uge for alle elever og på hvert hold er der mellem 10 og 14 elever. I undervisningen arbejdes der både praktisk og teoretisk med mange forskellige arbejdsformer; alene, makkerpar, grupper, undersøgelser, spil, klasseundervisning, værksteder mm. Vi vil skabe trygge rammer, så eleverne tør gøre deres bedste og deltage aktivt i undervisningen. Vi forventer, at de yder en indsats og gør deres bedste. Vi vil synliggøre den enkelte elevs styrkesider og give dem nogle redskaber til at begå sig i det videre liv. Da vores elevgruppe har læseproblemer, vil vi have særlig fokus på tekstopgaver og teknikker til problemløsning. Forskellige IT programmer og lommeregner er vigtige hjælpemidler i undervisningen. Afgangsprøve Eleverne i 9. og 10 klasse har mulighed for at gå til afgangsprøve i både færdighedsregning og problemløsning under særlige vilkår, så som ekstra tid og IT hjælpemidler, blandt andet oplæsning af tekst. Matematik på mange måder Hundehus JB Bagning AMS Computere, store og små spil AM Lærere Team A: Anna Margrethe Østergaard, Team B: Jørn Frank, Peter Gustafsson, Michael West, Anna Margrethe Østergaard Team C: Per Christensen, Niels Jørn Sørensen ENGELSK Alle elever på Mejlby Efterskole har engelsk på skemaet. Langt de fleste af eleverne har på grund af deres indlæringsvanskeligheder meget svært ved at tilegne sig et fremmedsprog. Derfor lægges hovedvægten på det mundtlige. Det at kunne forstå mundtligt engelsk og selv kunne kommunikere om de mest basale ting, bliver til målet for undervisningen af de elever, der har sværest ved det. I øvrigt undervises der efter trinmålene og vi forsøger at bibringe eleverne så meget som muligt om samfundsforhold i engelsktalende lande ofte med unge som aktører i en eller anden problemstilling, således at eleverne har lettere ved at sætte sig i deres sted og dermed abstrahere. 7

8 En mindre del af eleverne ønsker at aflægge FSA i engelsk. I skoleåret aflagde 18 elever Folkeskolens Afgangsprøve. En del af undervisningen foregår ved hjælp af digitale hjælpemidler fx CD-Ord og film og diverse visuelle klip fra internettet inddrages også i stort omfang. Undervisningsplan engelsk - prøveforberedende: Undervisningens formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i de engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse. Undervisningen skal desuden medvirke til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sproget. Undervisningens indhold: Eleverne skal arbejde med: Kommunikative færdigheder herunder: - Læsning og bearbejdning af forskellige teksttyper såsom nyhedstekster, faglige tekster, noveller, digte og sangtekster. - Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål og internationalt kommunikationsmiddel f.eks. sange, film, udenlandske gæstelærere m.v. - Mundtlig sprogfærdighed f. eks. gennem kommunikationsøvelser og lege, referater, samtaler, debatter, foredrag dramatiseringer m.v. - At skrive kortere og længere tekster med forskelligt indhold og stil Sprog og sprogbrug herunder: - Sproglig bevidsthed - Forskelle på tale og skriftsprog - Karakteristiske træk ved forskellige skrevne teksttyper - Skrevne teksters opbygning og disponering - Centrale grammatiske områder f. eks. ordklasser, kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning. Sprogtilegnelse herunder: - strategier, der fremmer kommunikation - læse- og lyttestrategier - skriveprocessen - ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Desuden skal elevernes viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande udbygges. Undervisningens metoder: Eleverne arbejder både individuelt, parvis og fælles på hele holdet afhængigt af, hvad undervisningsindholdet lægger op til. Eleverne skal lære at bruge computeren og programmet CD-ord til oplæsning og som stavehjælp. De fleste af de tekster, der arbejdes med findes på en CD-rom, som alle elever har sammen med tekstbogen. Andre tekster scannes ind, således at eleverne kan læse dem med computerens læseprogram. Ikke prøveforberedende undervisning: Engelsk er et obligatorisk fag for eleverne på Mejlby Efterskole. Eleverne møder op med meget forskellige forkundskaber; nogle taler rigtigt godt engelsk, andre har stort set aldrig haft faget. 8

9 Det betyder derfor, at ikke alle elever er i stand til at modtage undervisning på et niveau, der kan gøre dem parate til FSA. For de elever, der har sværest ved faget vil undervisningen koncentrere sig om udvidelse af ordforråd, basal grammatik, enkel konversation således at der arbejdes på at gøre eleven i stand til at føre en simpel samtale på engelsk og følge med i film og andre former for talt engelsk. Det tilstræbes, at eleverne får undervisning på det niveau, de er, hvilket betyder, at der på det enkelte hold undervises på flere forskellige niveauer. Lærere: Team A: Eva Smith Steen Lunø Team B: Anne Marie Svendsen, Gyrite Andersen Team C: Karin Hviid Frost- Petersen Niels Jørn Sørensen Fysik/kemi: Formål: Undervisningen i fysik/kemi skal bidrage til, at eleverne tilegner sig viden inden for de fysiske og kemiske områder. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at udvikle egen interesse, nysgerrighed og viden om naturfænomenerne, naturvidenskaben og sætte emnerne i perspektiv i forhold til det samfund vi lever i. Undervisningen skal bidrage til at eleverne får indflydelse på og tilegner sig viden om at tage medansvar for brugen af naturressourcer både lokalt og globalt. Undervisningen skal give elverne mulighed for, at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og relatere den til vort verdens billede. Undervisningen: Undervisningen er fordelt med 3 lektioner pr. uge for alle elever. På hvert hold er der mellem 12 og 14 elever. Strukturen for undervisningen er vekslende mellem teori og praktiske forsøg. IT benyttes som et hjælperedskab for at eleverne har mulighed for at dokumentere og tilegne sig yderligere information. Lærere: Team A: Bo Led Andersen Team B: Camilla Jensen, Peter Gustafsson Team C: Camilla Jensen FORTÆLLETIMER OG MORGENSAMLING Selvom Grundtvig har været død i mange år, holdes det levende ord i live i den danske friskoletradition, således også på mange efterskoler. På Mejlby Efterskole har vi i indeværende skoleår 2 ugentlige fortælletimer af ½ times varighed - for hele elevholdet. Den ene af timerne bruger vi noget af tiden på at synge sammen med eleverne, akkompagneret af klaver. Eksempler på indhold: 9

10 Det danske rigsfællesskab. Grønland under 2. verdenskrig med specielt henblik på Sirius patruljens opståen, amerikanernes tilstedeværelse og grønlændernes ændrede livsvilkår. Kold krig. Jerntæppet, det delte Tyskland, den russiske revolution, Sovjetunionens opståen og senere fald, Gulag arbejdslejrene, de baltiske stater herunder den syngende revolution. Landbruget før og nu. Andelsbevægelsens opståen, højskolebevægelsen og de frie skoler og Grundtvigs rolle. Danmark som slavehandler. Med udgangspunkt i Thorkild Hansens trilogi; Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øer fortælles historien om Danmark som slavenation. FN, Unicef og andre internationale organisationer Lærere: Forstander Gyrite Andersen, Anna Margrethe Østergaard, Anne Marie Svendsen MORGEN FÆLLESSAMLINGER PÅ de 2 ugentlige morgensamlinger ser eleverne i fællesskab nyhederne på TV. Relevante temaer tages op og diskuteres i plenum. Ofte er det samfundsmæssige forhold, der tages op, men der perspektiveres til historiske forhold, når dette er relevant. De færreste af vore elever søger af sig selv information af samfundsmæssig karakter og vi oplever det derfor som meget relevant, at få det ind som en god vane i elevernes liv, at de holder sig orienterede om det samfund, de er en del af. Lærere: Viceforstander Jørn Frank HISTORIE FORMÅL Formålet med undervisningen i historie på Mejlby Efterskole er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. METODIK Historieundervisningen på Mejlby Efterskole foregår primært som holdundervisning og men også i plenum som en del af fortælletimerne og morgen-fællessamlingerne. Eleverne på Mejlby Efterskole har alle indlæringsvanskeligheder i større eller mindre grad. Det betyder, at læsetunge fag som historie formidles på måder, der tager højde for, at eleverne som oftest har svært ved at tilegne sig viden via egen læsning i større omfang. Derfor er 10

11 undervisningen ofte tilrettelagt som mundtlige oplæg, hvor eleverne inddrages i undervisningen via dialog. Forskellige medier som film og internettet inddrages i et vist omfang i undervisningen. Undervisningen kan også være organiseret som emnedage, hvor historiske temaer kan behandles intensivt og hvor der indlægges besøg på museer og andre relevante besøgssteder. Boglige og praktiske fag vægtes lige højt på Mejlby Efterskole og fagene forsøges integreret i hinanden, idet der fx i landbrugsværkstedet formidles viden om tidligere tiders landbrug og i bygge- og anlægsværkstedet inddrages tidligere tiders bygge og håndværkstraditioner. Undervisningen søges konkretiseret med skyldig hensyntagen til, at en del af Mejlby Efterskoles elever har svært ved abstrakter og teoretisk tænkning i det hele taget. MÅL Eleverne trænes i historieundervisningen i at perspektivere fra udvalgte emner til eget liv og levevilkår. De forsøges bibragt en mere sikker viden om kronologien i Danmarkshistorien med udkig til europæisk historie og til en vis grad verdenshistorie. Eleverne bibringes værktøjer til at arbejde kritisk med historiske emner i medier og tekster og forsøges bibragt viden, der kan dygtiggøre dem i at fortolke måder hvorpå historiske emner fremstilles. Prøveforberedende undervisning i Historie og Samfundsfag En mindre del af eleverne ønsker at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve i historie og samfundsfag. Undervisningen ligger i valgfagsblokken fredag i 2. og 3. periode. Eleverne i 9.kl. fra Team A og Team B blandes. Lærer: Jørgen Bakholdt, ( Gyrite Andersen) NATURFAG / (BIOLOGI OG GEOGRAFI): På Mejlby Efterskole undervises der i naturfag, der er biologi og geografi i tværfaglige forløb. Formål Målet med undervisningen i naturfag er at alle elever får en basal naturfaglig viden, og en større forståelse for den verden de lever i. De skal lære den naturvidenskabelige arbejdsmetode, og gennem arbejdet med forsøg og teori udvikle større faglig indsigt. Undervisningen Undervisningen tager udgangspunkt i feltarbejde, forsøg og andre former for undersøgelser. De vil gennem denne undervisning få et bredt indblik i biologi og geografi, og hvordan disse to fag har mange fællespunkter. De vil, ved hjælp af den naturvidenskabelige arbejdsmetode, få en mere systematisk tilgang til naturfag, og dermed flere naturfaglige kompetencer. Der vil blive en del ekskursioner og anden feltarbejde, da elevgruppen på Mejlby Efterskole ofte har stort udbytte af en praktisk tilgang til fagene, og dermed opnår et bedre udbytte af undervisningen. Organisering Undervisningen foregår onsdag i 1.2. og 3. lektion. Alle 6 lærere, der er tilknyttet faget underviser på én gang, men således at eleverne flytter lærer fra gang til gang. Den enkelte lærer underviser altså i lige netop sit eget speciale. F.eks. vil Niels Jørn Sørensen focusere bl.a. på kredsløb. Per Christensen på geografi via geocaching etc. Prøver 11

12 Undervisningen foregår på et niveau, så eleverne vil kunne tage en FSA i biologi og geografi i 9.klasse. Lærere Camilla Jensen, Per Christensen, Bjørn Peters, Torben Jacobsen, Steen Lunø og Niels Jørgen Sørensen 7. Værkstedsfag: Alle værkstedsfag tilbydes ad 3 gange hvert år. Undtaget er friluft der i 2. periode erstattes af gymnastik, der kun tilbydes i 2. periode. Værkstedsfagene har 8 lektioner hver om ugen, hvilket betyder, at værkstedsfaget er det fag, eleverne bruger forholdsvis mest tid på. Det er også her eleverne henter deres succeser og dermed deres selvværd, som vi tror på kan overføres til arbejdet med de boglige fag. Træ- og metalværksted Landbrugsværksted Hestehold Sundhed Kreativt værksted Friluftsværksted TRÆ- OG METALVÆRKSTED Formål: Gennem det praktiske værkstedsarbejde, hvor vi anvender professionelt værktøj, giver vi eleverne mulighed for at afprøve deres evner og interesse indenfor håndværksområdet. Vi ønsker at give eleverne mulighed for at få et realistisk forhold til egne forudsætninger og formåen, således at de er i stand til vælge en fremtidig beskæftigelse, der tilgodeser dette. Vi ønsker at give eleverne en holdning til det at have et arbejde, at møde til tiden og at være vedholdende i sin arbejdsindsats. Vi ønsker at styrke deres interesse for og forståelse af de teoretiske fag gennem praktiske arbejdsopgaver. Indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i den konkrete opgave: Idé, skitse, måltagning, opmærkning og bearbejdning af materialer med relevante maskiner og håndværktøj. Vi arbejder med opgaver indenfor træ, metal og byggeri. I det praktiske arbejde behandles sikkerhedsmæssige problemer, således at eleverne opnår en viden om og en holdning til den personlige sikkerhed på arbejdspladsen. Elever tilbydes 26 kursus. Metode: Eleverne arbejder oftest i grupper på 2 eller flere. Det er vigtigt, at det er de samme elever, der påbegynder og færdiggør en opgave, således at problemerne løses og ikke opgives. 12

13 Opgaverne er gerne større sammenhængende arbejder, der indeholder mange forskellige processer og stiller krav til elevernes faglige kunnen, overblik og samarbejdsevne, f.eks. badebro, cykelskur, vedligehold af Bocart, senge og andet inventar. Oplægget kan være en tegning eller kan formuleres mundtligt, hvorefter det er elevernes opgave at komme med forslag til løsning samt fremstille model eller arbejdsskitser. Vi tilstræber, at opgaverne udføres med de samme metoder og teknikker, samt de krav om præcision eleven vil møde på en faglig uddannelse. Skolen råder over en værkstedsbygning på 400 m2, udstyret med professionelt værktøj og maskiner. Lærere: Peter Gustafsson, Jørgen Bakholdt og Per Christensen LANDBRUGSVÆRKSTED Formål: Formålet med dette værksted er: At udvikle elevernes evner og anlæg for praktisk arbejde. At give eleverne almen kendskab til så mange forskellige former for jordbrug som muligt og de dertil hørende arbejdsmetoder. At motivere eleverne til videre indlæring af dansk og matematik. At afprøve ansvarsfølelse for stillede/selvvalgte opgaver. At afprøve egne evner, anlæg og interesse. At bibringe eleverne en forståelse af de sammenhænge landbruget indgår i naturmæssigt samfundsmæssigt og globalt. At bibringe eleverne viden om dyrehold og etikken i omgang med dyr Indhold: Undervisningen er en blanding af teori og praktiske arbejdsprocesser.den praktiske del at undervisningen tager udgangspunkt i den daglige drift af skolens jordtilliggende og husdyr. Der indgår bl.a. dyrkning og indkøb af foder og materialer, pasning af dyrehold, vedligehold af maskiner, bygninger og inventar - foruden landskabspleje. Eleverne har ansvaret for den daglige drift af gården. Den teoretiske del tager udgangspunkt i materialer til landbruget, f.eks. traktorkørekort, besøg hos landmænd og på landbrugsmesser, planlægning af konkrete arbejdsopgaver. Eleverne er i vid udstrækning medbestemmende hvad angår emnevalg/besøg. 13

14 Rammer og metoder: Landbruget råder over ca. 12 tdl. landbrugsjord med tilhørende maskiner (traktor, vogne, harve, plov m.m.), lade og stald med skiftende dyrehold samt et værksted. Holdet forestår endvidere nyanlæg og reparation. Skolens landbrug dyrkes efter økologiske principper. Hver undervisningsgang begynder med, at elever og lærer i fællesskab formulerer og prioriterer dagens indhold. Inden udførelsen af de praktiske arbejdsopgaver, opdeles eleverne i arbejdshold ca. 2-6 elever pr. hold, som i fællesskab udfører den stillede og, så vidt muligt, selvvalgte opgave. Læreren fungerer som konsulent for arbejdsgrupperne. Lærere: Kristian Andersen og Niels Jørn Sørensen HESTEHOLD Formålet med dette værksted er at indføre eleverne i det grundlæggende indenfor hestehold, ridning og hestetræning. Eleverne vil stifte bekendtskab med den nyeste forskning indenfor etologi, hesteadfærd, læringsteori, biomekanik, og hestens fysiologi. Samtidigt vil de blive stillet overfor en praktisk række opgaver, der skal indføre eleverne i det reelle arbejde i en hestestald. Eleverne skal i løbet af værkstedet opnå viden og indsigt i arbejdet med heste, og derigennem opnå en større grad af ansvarlighed og selvstændighed i forhold til dyr og mennesker. Eleverne skal igennem samarbejde og forpligtelser fordre deres sociale engagement hvor hjælpsomhed og arbejdsmoral er nøgleord. Der vil blive taget hensyn til den enkelte elevs styrkesider og interesser, og alle vil blive udfordret både inden for deres felt og med nye opgaver. Alle elever vil blive forpligtiget til at passe heste i hverdage og weekender. Der arbejdes på at skabe god holdånd hele værkstedet igennem. Skolen råder over 5 rideheste, som hesteholds - eleverne har det daglige ansvar for. Dertil kommer, at ca. 3 af eleverne har mulighed for at tage deres egen hest med. Dette afgøres efter først til mølle princippet. Eksempel på indhold: Ugeplan: Uge 10:Intro til værksted, forventninger, passeordning, regler, weekendpassere. Tors. Fodreplaner, udregninger af tørstofværdi. Boksgennemgang og reparationer, røgtning Uge 11 Man: Udmugning, hestens skelet knogler anatomitræning, røgtning Tors: Ridning, sadeltilpasning, vedligehold af udstyr, hegnstjek, rengøring af stald Uge 12: Man. Ridning, hestens ledbånd og ligamenter, plan saddelrum Tors: Rengøring saddelrum, udmugning, ridning, maling af stald Uge 13. Påskeuge Uge

15 Man: røgtning, ridning, mugning, maling af stald Tors: hestens muskulatur, udstrækning og hvorfor disse virker, ridning og maling af stald Uge 15:Man: sygdomme og lign. Kastration, behandling af muk tjekke for muk, soignere, ridning, Tors: Kalke stald, rense bokse, ride, røgte Regler for heste-passerne: Se til hesten hver dag Strigle og rense hove hver dag Ride 2 gange om ugen Holde boksen ren og pæn Passe hesten under sygdom Evt. starte stævner Regler fodervagter og weekendvagter: Tjekke bokse og halme Give wrap Give foder Lukke heste ud og ind Feje stald 2 gange dagligt Lærere: Eva Smith, Anne Marie Svendsen og Gerda Hald SUNDHEDSVÆRKSTED Formål for værkstedet: At eleverne via arbejde med såvel fysiske som psykiske opgaver opnår bedre forståelse af hvem er jeg. At opnå kropsbevidsthed og forståelse for kroppen som apparat der skal fodres, passes og vedligeholdes for at fungere optimalt. At lære forskellige teoretiske og åndelige tilgange til psyken, som giver mulighed for bedre selvforståelse og indsigt i betydningen af en sund sjæl. Målet med undervisningen på værkstedet er gennem fysisk træning at opnå kropsbevidsthed og personlighedsudvikling. Vi træner kroppen ved løb/gåture(konditionstræning), styrketræning i motionscenteret, cirkeltræning(kondition og styrketræning, koordination og udstrækning) Og boldspil i hallen. Vi laver yoga, hvor kropsbevidstheden og bevægeligheden bliver styrket. På det indre plan laver vi afslapningsøvelser og drømmerejser, hvor man skal koncentrere sig om sig selv, holde focus på øvelsen og kunne holde sig selv ud. De fleste kommer her til at opnå at komme til et andet bevidsthedsniveau, - en kunnen, som kan bruges bevidst i andre sammenhænge, som kan give ro og styrke til at klare små og store dagligdags problemer. Vi vil arbejde med teorien om de mange intelligenser, lære at give massage, at lave fodbade, og vi vil danse og slosse. Vi vil beskæftige os med forskellige teoretiske emner om personlighedsudvikling, krop og sundhed, og vi vil arbejde med kommunikation og problemløsning ud fra NLP teorier. Kost, ernæringsberegning og sammenhængen mellem indlæring og sund kost. Rygning, teori, skader, holdninger og rygestopkampagner. Alkohol, skadelighed, unges alkoholvaner, alkoholisme. Vi vil på holdet arbejde med at skrive logbog hvor hver enkelt elev opstiller personlige mål, evaluerer og modtaget kritik fra lærerne 15

16 I 2. periode er der særlig fokus på sund kost. Der arbejdes teoretisk med sund mad efter de 8 kostråd, som er de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Rådene er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstils-sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft og forebygger, at du tager på i vægt. I køkkenet arbejder vi med emner som bagning af fuldkornsbrød, masser af frugt, spændende morgenmad, årstidens grøntsager, sund og nem aftensmad i en fart og sund hyggemad. Eleverne arbejder sammen i små grupper og tilbereder mad, som serveres for kammeraterne til aftensmad og aftenkaffen. Lærere: Torben Jacobsen + Anna Margrethe Østergaard VÆRKSTED FOR KUNST, HÅNDVÆRK OG DESIGN Kunst, håndværk og design er et værkstedsfag, hvor vi som udgangspunkt arbejder praktisk. Vores mål med faget er at eleverne får et bredt indblik i hvordan man arbejder med kreative processer, prøver forskellige udtryksformer og samtidig får muligheder for fordybelse. Kunst. Eleverne arbejder med forskellige former for kunst, hvor de får kendskab til forskellige udtryksformer og selv prøver kræfter med de forskellige teknikker, der kræves for at udtrykke sig gennem kunsten. Vi lægger stor vægt på at eleverne oplever kunstens mangfoldighed, og ser forskellige udstillinger og får en oplevelse af hvad kunsten betyder for dem. Håndværk. Eleverne skal lære at der er en håndværksmæssig del af kunstnerisk udfoldelse, og at have en god teknisk baggrund er en nødvendighed for at lave produkter af en god kvalitet. De får muligheden for at udvikle og forbedre deres teknikker, og dermed blive bedre kunstnere. Design. Når man har tilegnet sig forståelse for kunsten, og har arbejdet med den håndværksmæssige del er man klar til at komme videre i den kreative proces designet. Eleverne skal arbejde med egne designs og udtryksformer, og prøve at opnå deres egen personlige stil. Vi arbejder som udgangspunkt med emner som maleri, collage, skulptur, glas, keramik, og tekstil, men eleverne skal selvfølgelig også have indflydelse på hvad vi arbejder med, og kan altid få indflydelse på undervisningens indhold. Lærere: Camilla Jensen og Karin Hviid Frost-Petersen 16

17 FRILUFTSVÆRKSTED Formål: At styrke elevernes tro på egne evner. Gennem oplevelser i naturen gives eleverne mulighed for at opleve sider af naturen, som ligger udenfor stierne. At færdes med eleverne i naturen og herigennem give eleverne lyst til at bruge den og værne om den. Gennem praktiske og teoretiske opgaver gives eleverne oplevelser af styrken ved og nødvendigheden af samarbejde. At ændre elevernes forestilling om egen formåen gennem grænseoverskridende aktiviteter. Indhold: Planlægning og gennemførelse af forskellige ture: kanoture, vandring i skoven, cross country til fods og på MTB., overnatning i skov, fisketure, lave mad over bål og på trangia, orienteringsteori, brug af kompas, klatring på klatretårn og dertil hørende teori i forbindelse med sikring og udstyr. Planlægningen er undertiden afhængig af vejret og veksler derfor mellem inde og ude aktiviteter. Metode: Skolen råder over en bus og 6 kanoer på en trailer, et 10 meter højt klatretårn og klatreudstyr. 15 mountainbikes, telte, larvue og trangia. Rold skov ligger ikke langt borte og er det naturlige klasseværelse. Gennem aktiv deltagelse i planlægningen af ture, trænes eleverne i at forudse og overskue problemer og behov, der kan opstå undervejs i naturen. Eleverne bliver udsat for individuelle krav og opgaver der skal løses i fællemusiosskab. Lærere: Per Christensen, Michael West, Peter Gustafsson, Bjørn Peters MUSICAL UGE Formålet med at arbejde med Musical på Mejlby Efterskole er, at eleverne får en kæmpe fælles oplevelse, der fremmer deres sociale engagement. Forløbet starter næsten fra nul og eleverne 17

18 vil have mulighed for at være medskaber i hele processen. For at lave en forestilling skal alle tage fat, og eleverne vil opleve at have frihed under ansvar. Undervisningen vil være praktisk-kreativ og tage udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider. Eleverne vil få styrket deres selvværd og derved opnå en større livsglæde. De vil også opleve at skulle overskride nogle grænser og blive udfordret med nye og anderledes opgaver. Alt sammen selvfølgelig med hensyntagen til deres forskellighed. Lærere: Michael West ( tovholder) samt en række andre lærere. 8. Valgfag Udbuddet af valgfagene varierer fra år til år og tilbydes i 2 moduler af hver 2 lektioner ugentligt. Der kan vælges nye valgfag 3 gange årligt. Nogle af de nedenstående valgfag vil ikke blive udbudt i skoleåret det beror på lærernes tilbud og elevernes valg. IT - valgfag. Formål: Undervisningen har til sigte at dygtiggøre eleverne i brugen og fremstilling af præsentationer og billedbehandling. Der undervises desuden i fremlæggelses teknik, med henblik på, at gøre eleverne sikre i situationen og dermed formå at formidle stoffet. Indhold: Undervisning i Microsoft Power Point og Paint.net programmerne. Der arbejdes med visuelle virkemidler og læsevenlighed. Layout og formater afprøves og diskuteres. Undervisningen: Undervisningen foregår med 2 lektioner pr. uge i 10 uger. Elevantallet er mellem 12 og 14 elever pr. hold. IT hjælpemidler bruges i det omfang det er nødvendigt for retstavning mm. Eleverne gøres desuden bevidste om korrekte arbejdsstillinger ved computeren. Underviser: Bo Led Andersen ELEKTRONISK MUSIK Sammenhæng På Mejlby har alle elever en bærbar PC. Det er oplagt at bruge den til at komponere musik, da det ellers kræver stort musikalsk overblik og en del kunnen på et instrument at komponere. Ved at gøre det på computeren, er det muligt for alle at arbejde med komposition og skabe et personligt musikalsk udtryk. Der er undervisning 9 gange 1,5 time (18 lektioner). Mål Eleverne anvender computer i skabende musikalsk arbejde Eleverne skaber enkle eller små musikstykker ved hjælp af computer Eleverne opdager nye måder at bruge deres computer på, og de bliver optaget af det Tiltag 18

19 Der arbejdes med links med musikressourcer. Fx Funky Frida, Hitkassen, DJ trainer mm. Alle er gratisprogrammer og kan downloades eller bruges direkte på nettet. Eleverne skal have installeret Audacity, som også er gratis. Programmet bruges til at optage lyd/musik og gemme det i et format, der kan bruges på elevernes mobil, MP3 mm. Der arbejdes både med proces og produkt. Det er vigtigt, at eleverne lærer, hvordan musik bygges op, og hvordan man kan fortælle en historie. Der skal derfor være tid til at eksperimentere. Når en komposition er gennemarbejdet skal den spilles for andre. Derfor skal musikken kunne gemmes, så det er nemt at spille for andre uden programmet skal åbnes. Hvert modul introducerer jeg et eller flere nye programmer, der kan arbejdes med, så eleverne efterhånden kender mange forskellige programmer og metoder. Eleverne kan sætte deres PC til lydanlægget, så alle kan høre deres komposition og give feedback Eleverne får positive oplevelser med musikalsk skaben, og de har lyst til at spille deres kompositioner for hinanden. Eleverne oplever sig selv som skaber af musik. Eleverne møder glade op til undervisningen trods mandag morgen. Evaluering Alle elever på holdet skal som afslutning spille mindst en komposition for de andre elever på skolen. Det kunne være til en fest (dansemusik) eller fortælletime. Lærer: Anna Margrethe Østergaard SAMMENSPIL Sammenhæng Eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger. Nogle kan spille på et instrument og andre vil gerne lære det, men har aldrig prøvet det før. Det er vigtigt, der ikke er for mange på holdet, da der ikke er instrumenter nok til mange og da der er mange der behøver hjælp, skal der være tid til den enkelte. Der er undervisning 9 gange a 2 timer (24 lektioner). Mål Tiltag Tegn Eleverne kan anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr Eleverne deltager i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk Et godt sammenhold på holdet - alle kan være med uanset niveau Vi spiller en blanding af numre, som jeg vælger og som eleverne vælger. I starten vælges der nemme numre, som hurtigt kommer til at svinge. Til hvert nummer vælger man, hvad man gerne vil spille på. Så vidt muligt skal man kunne rotere og prøve at spille på flere forskellige instrumenter. Undervejs kommer jeg med små teoretiske indspark: Stilarter, instrumenternes funktion i sammenspil, transponering, hvordan finder med tekster og akkorder på nettet mm Sammenspillet svinger det lyder godt! Der er en god stemning på holdet. Tid til sjov og grin. Den enkelte elev prøver forskellige instrumenter og udvikler sig musikalsk Eleverne kan bruge instrumenterne og det tekniske anlæg 19

20 Evaluering Små koncerter undervejs (Åbent hus, forældredag, fortælletime, i slutningen af timen for de andre elever der dukker op) Afslutningskoncert Mundtlig evaluering sidste gang Lærer: Anna Margrethe Østergaard JAGTUNDERVISNING Formål: Formålet med jagtundervisningen er, at eleverne tilegner sig den teoretiske forståelse og de praktiske færdigheder, der skal til for at bestå den af skov- og naturstyrelsen lovpligtige jagtprøve, og erhverve sig et jagttegn. Mål og indhold; Ved kursus afslutning, skal den enkelte deltager have kendskab til: Vildtet: Det biologiske grundlag for jagt. Vildtbiologi pattedyr. Vildtbiologi fugle. Jagtvåben: Haglbøsser Jagtrifler Salonrifler og luftgeværer. Ammunition. Anskydning af vildt. Vedligeholdelse af jagtvåben, opbevaring og tilbehør. Skydeteknik Vildtpleje: Terrænpleje Bestand pleje Jagtens udøvelse: Jagtformer Forsigtighedsregler De jagtetiske regler, herunder vejledning i jagt Eftersøgning og affangning af vildt Schweisshunderegisteret Jagthunde: Hunderacer Dressur Miljøministeriet: Skov- og naturstyrelsen Jagttegnsudstedels Vildtudbytteskema Danmarks vildtreservater Vildtkonsulenter og statsskovdistrikter Ministeriet, styrelser Danmarks miljøundersøgelser 20

21 Love og bekendtgørelser og Jagtorganisationer Metode : 2. periode. Her vil der målrettet blive undervist i teori, med henblik på at bestå jagtprøven. 3. periode. Her vil der målrettet blive undervist i teori/ praktik med henblik på at bestå jagtprøven. Vi vil under hele forløbet benytte os af skolens areal omkring jagthytten i den udstrækning, det er muligt. Den lovpligtige skydning vil foregå på skydebane. Lærer: Steen Lunø KONDITIONSTRÆNING MÅL: Det er sigtet at eleverne skal forbedre deres kropsbevidsthed og træne deres muskelstyrke og kondition. Det er også muligt at tilegne sig indsigt i teorierne bag træningsformerne, - i anatomi og i vigtigheden af at arbejde vedholdende og ihærdigt for at opnå gode resultater. INDHOLD: Den enkelte elev får udarbejdet et personligt træningsprogram, som er tilpasset den enkeltes behov. Der gives grundig instruktion i gennemførelsen og der veksles hver kursusgang mellem styrketræning i motionsrummet og konditionstræning på enten cykel eller løb/gang på ruter i skolens omegn. I vinterperioden laves cirkeltræningsprogram som tilgodeser konditionstræningen indendørs på skolen Lærer: Torben Jacobsen PSYKOLOGI Målet med psykologiundervisningen er: At eleverne får indsigt i udviklingsteorier og processer At eleverne bliver bevidste om egne og andres handlemønstre og reaktioner, så de kan tilegne sig redskaber og teknikker til fremme af egen personlig udvikling At eleverne udvikler færdigheder til refleksion, som giver dem forudsætninger for og mod til at være handleaktive. Undervisningen i psykologi er en gang pr. uge med 2 lektioner. Udgangspunktet for undervisningen kan være psykologiske teorier, film, tekster, snak om opdragelse, elevernes erfaringer, kultur og samfund. Lærer: Gerda Hald MOTORLÆRE Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer og maskiner. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter 21

22 SLUTMÅL: Forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at; forstå princippet i 2-takts-, 4-takts- og forstå princippet i karburatorer og brændstofindsprøjtninger kende til smøringssystemer, tændingssystemer, gearinger, kraftoverføringer, styretøj, bremser og elektriske anlæg kende til forskellige drivmidler, herunder benzin, diesel- og rapsolie. Værkstedsarbejde Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at; bruge værktøj hensigtsmæssigt holde orden på arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet rationelt foretage relevante vedligeholdelsesarbejder behandle motorer og maskiner, så de ikke lider overlast eller er til fare for personer og miljøet. Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til støj og forbrændingsprodukters påvirkning af miljøet forholde sig til opbevaring og bortskaffelse af brændstoffer og smøremidler overholde gældende regler for arbejdsmiljø overholde lovmæssige krav til trafiksikkerhed og køretøjers konstruktion Værkstedsarbejde: Det centrale i dette område er, at eleverne bruger værktøj, maskiner og andre tekniske hjælpemidler korrekt. Der lægges vægt på positive arbejds- og omgangsformer og på en hensigtsmæssig værkstedsorden, så arbejdet kan foregå rationelt. I løbet af undervisningen bliver eleverne i stadig større grad i stand til selv at planlægge arbejdsgange og udføre mindre reparations- og vedligeholdelsesarbejder i værkstedet. Eleverne skal arbejde med at: anvende almindeligt værktøj korrekt og de til elevbrug godkendte maskiner samt andre tekniske hjælpemidler, hvor dette vurderes relevant få viden om risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler anvende korrekte fagudtryk og begreber for værktøj og materialer og kunne vurdere, i hvilken sammenhæng disse kan anvendes indøve korrekte arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner finde tekniske grunde til diverse driftsproblemer på værktøj og maskiner og udbedre årsagerne hertil. 22

23 Arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger: Det centrale i dette område er, at eleverne forholder sig bevidst til arbejdsmiljø og miljø- og ressourceforhold i øvrigt. I undervisningen tages aspekter vedrørende sikkerheden ved forskellige køretøjer op til diskussion. Som en naturlig del af undervisningen behandles de lovmæssige krav, der stilles til forskellige køretøjer, og forhold i forbindelse med sikkerhed under kørsel. Med udgangspunkt i elevernes egne holdninger til motorkøretøjer diskuteres samfundets krav til transport og de deraf følgende fysiske miljøbelastninger samt de psykiske og fysiske gener, som mennesket udsættes for. Eleverne skal arbejde med at; Lærer: udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet undersøge de sikkerhedsmomenter, der er til stede under transport / kørsel undersøge og vurdere forskellige køretøjers trafiksikkerhed og de lovbefalede krav til disses stand Niels Jørn Sørensen BAGNING: Formål: - Give eleverne mulighed for at udvikle deres viden om og færdigheder for bagehåndværket. - At lære forskellige bagemetoder gennem at afprøve dem i praksis. Indhold: På kurset arbejder eleverne selvstændigt eller parvis med at fremstille forskellige deje (rørt, pisket og gærdeje) ud fra opskrifter. Undervisningen indebærer, at eleverne får kendskab til forskellige bagemetoder, læsning og forståelse af opskrifter og viden om de forskellige ingredienser. Samt brug af redskaber, mål og vægt. Lærer: Anna Margrethe Østergaard, Anne Marie Svendsen, Steen Springby Fagområdet idræt Omfatter valgfagene: Fodbold, Motion, Idræt, Hal Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. 23