Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab

Transkript

1 Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole. September 2007

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen... 4 Uddannelsens omfang, niveau, form og tilrettelæggelse... 4 Placering af de enkelte moduler... 5 Mål og indhold for de enkelte moduler... 6 Kultur, oplevelse og nye partnerskaber (24 ECTS)... 6 Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling (24 ECTS)... 6 Informationsarkitektur (IA) i virksomheders informationssystemer (24ECTS)... 7 Informationskompetence og læring (24 ECTS)... 8 Afgangsprojekt (12 ECTS)... 8 Regler om eksamen og bedømmelse... 9 Eksamen efter moduler... 9 Afgangsprojektet... 9 Sygeeksamen og reeksamen Merit Titulatur og eksamensbevis Bruger- og aftagerudvalg Klageadgang og dispensation Bilag 1: Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område

3 Forord Masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab blev oprettet sommeren 2003 og er i 2007 blevet revideret efter Kulturministeriets godkendelse. Revisionen indebærer, at den tidligere ordning med to spor er ændret til ét spor på følgende måde: 1. Masteruddannelsen bliver en enhedsuddannelse 2. Der udbydes færre moduler pr. år 2 stk. og der kalkuleres med 30 deltagere samlet for de to moduler 3. Modulerne har i højere grad rammekarakter så de kan tilpasses de aktuelle krav og brugernes behov Grundstrukturen i masteruddannelsen anbefales bevaret, dvs. de studerende gennemfører to moduler på hver 24 ECTS og et afgangsprojekt på 12 ECTS. De studerende vil fortsat kunne gennemføre uddannelsen på 2½ år. Uddannelsen er oprettet i henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område. 3

4 I henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole: Formål Masteruddannelsens faglige fokusområde er vidensorganisation og formidling. Uddannelsen henvender sig til personer, der i forvejen har en adgangsgivende biblioteksuddannelse eller tilsvarende. Uddannelsen er rettet mod udviklings- og ledelsesfunktioner i bibliotekers forskellige faglige områder. Uddannelsens formål er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videreuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab. Gennem mødet mellem de studerendes praksiserfaringer og Danmarks Biblioteksskoles teoretiske viden bidrager uddannelsen til at udvikle den studerendes kompetencer, analytiske evne og kreativitet inden for biblioteksudvikling, dokumentation og informations- og kulturformidling. Uddannelsen sætter den studerende i stand til at anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling af biblioteker og deres forskellige arbejdsområder anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af viden og kultur Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en uddannelse som bibliotekar eller bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab eller en anden mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse. Endvidere kræves mindst to års relevant erhvervserfaring efter bestået adgangsgivende uddannelse. Der kan optages andre studerende, der ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger som kan sidestilles hermed. I de tilfælde der er flere ansøgere end der er studiepladser optages efter konkret vurdering af følgende kriterier: studierelevant erhvervserfaring og nuværende beskæftigelse eksamensresultat inden for den adgangsgivende eksamen i tvivlstilfælde kan ansøgere indkaldes til en uddybende samtale Uddannelsens omfang, niveau, form og tilrettelæggelse Uddannelsen er normeret til 1 studieår (60 ECTS). Den tilrettelægges som en deltidsuddannelse inden for en ramme på op til 3 år. Uddannelsen består af to moduler a 24 ECTS og afsluttes med et projektarbejde svarende til 12 ECTS. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. 4

5 Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer med en problemorienteret tilgang og med inddragelse af de studerendes erfaring fra praksis. Uddannelsen omfatter bl.a.: Weekendseminarer (fredag / lørdag) bestående af foredrag, workshops, gruppearbejde mm. Forskellige former for opgaver og projektarbejde Elektronisk baseret vejledning Hvert forår publicerer Danmarks Biblioteksskole en oversigt over de af studieordningens moduler, der udbydes i den næste 2-årige periode. Detaljerede oplysninger om de enkelte moduler fremgår af undervisningsplanerne, der hvert forår offentliggøres på skolens hjemmeside Gennemførelse af et modul forudsætter et tilstrækkeligt antal tilmeldte studerende. Placering af de enkelte moduler I uddannelsen kan den studerende kombinere to af følgende moduler (hver på 24 ECTS) og herigennem sammensætte den mest relevante teoretiske masteruddannelse: Kultur, oplevelse og nye partnerskaber Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling Informationsarkitektur (IA) i virksomheders informationssystemer Informationskompetence og læring Hvert modul afsluttes med en mindre afhandling med intern bedømmelse. Masteruddannelsen afsluttes med en projektafhandling (12 ECTS). Projektmodulet ligger altid til sidst. 5

6 Mål og indhold for de enkelte moduler Kultur, oplevelse og nye partnerskaber (24 ECTS) Målbeskrivelse Modulets mål er at give de studerende kendskab til teorier, der belyser samfundsmæssige og kulturelle forandringsprocesser og kulturinstitutionernes rolle heri. Modulet vil derudover give de studerende en viden om aktuelle tendenser i kulturpolitik og planlægning samt kendskab til netværksstyring i teori og praksis. Målet er at kvalificere de studerende til at diskutere og perspektivere nye teoretiske og praktiske tendenser i opfattelserne af kulturudvikling og kulturplanlægning. På baggrund af modulet skal de studerende kunne vurdere på kritisk og konstruktiv måde den aktuelle kultur- og byudviklings udfordringer for kulturinstitutioner, herunder biblioteker omsætte teorier om samfundsmæssige og kulturelle forandringsprocesser og kulturinstitutionernes rolle heri til praktisk kultur- og biblioteksplanlægning agere i nye samspil og netværk gennem teoretisk viden og praktiske eksempler Indhold Modulet ser indledningsvist på udvalgte samfunds- og kulturteorier, der belyser overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund. Der ses herunder på begreber som oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi. Der ses endvidere på hvordan de kulturpolitiske rationaler er under forandring og hvordan kulturinstitutioner, herunder biblioteket, kan udvikle sig til f.eks. forandrings- og oplevelsesrum. Dernæst diskuteres forskellige modeller og konkrete eksempler på kulturplanlægning samt kulturens og kulturinstitutionerens betydning i by- og regionsudvikling. Endelig ses der til sidst på netværkstyring som et redskab for kulturledelse samt herunder på muligheder for indgåelse af nye partnerskaber og alliancer. Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling (24 ECTS) Målbeskrivelse Modulets mål er at give de studerende indsigt i brugernes adfærdsmønstre i fysiske, digitale og sociale informationsrum, herunder en forståelse for brugernes mangeartede behov og roller i interaktionen med et givent informationsrum. Modulet vil derudover give de studerende en viden om de konsekvenser og udfordringer, de ændrede adfærdsmønstre medfører samt en viden om hvilke metoder man kan anvende til at studere brugeradfærd. Målet med modulet er at kvalificere de studerende til at arbejde analytisk og metodisk med centrale teoretiske og praktiske problemstillinger inden for studiet af brugeradfærd og interaktiv informationsformidling for herigennem at kunne bidrage til udvikling af nye eller eksisterende informationssystemer, interaktionsdesign, tjenester og ydelser samt egen praksis. På baggrund af modulet skal de studerende kunne Identificere centrale teorier og modeller vedrørende bruger- og informationsadfærd Diskutere og analysere teorier og modeller vedrørende bruger- og informationsadfærd i forhold til deres teoretiske og praktiske implikationer Identificere og diskutere centrale begreber og faktorer, der har indflydelse på og er i samspil med informationsbehov, informationssøgning og informationsanvendelse 6

7 Identificere og analysere metodologiske konsekvenser af forskellige undersøgelsesdesign i forhold til studiet af bruger- og informationsadfærd Identificere og diskutere bruger- og informationsadfærd i fysiske, sociale eller digitale rum Gennemføre afgrænsede analyser inden for bruger- og informationsadfærd samt interaktiv informationsformidling Reflektere over analysens bidrag til (egen) praksis Forstå og formidle en brugerorienteret tilgang til studiet af bruger- og informationsadfærd Indhold Modulet fokuserer på brugeradfærd og informationsformidling i samspil med især digitale informationsrum. Der ses bl.a. på hvad der karakteriserer interaktiv informationsformidling lige fra informationsbehovets natur til brugerens oplevelse af brugbarhed og relevans i selve interaktionen med systemet. Der ses endvidere på brugernes adfærd og roller som informationssøgere, som informationsressourcer, som aktive formidlere og som informationsarkitekter (fx via blogging og social tagging ). Eksempler på teknologier og tilgange til at understøtte brugeres forskellige roller og adfærd vil i den forbindelse blive inddraget og diskuteret. Endelig ses der på udvalgte kvantitative og kvalitative metoder til at studere brugerog brugsadfærd i en fysisk, digital og social kontekst. Informationsarkitektur (IA) i virksomheders informationssystemer (24ECTS) Målbeskrivelse Modulets mål er at give de studerende en viden om metoder, teknikker og værktøjer til udvikling af informationsarkitekturer i virksomheders informationssystemer. Informationsarkitekturen er en vigtig komponent, der gennem en kombination af vidensorganisering, navigationsstrukturer og søgefunktioner faciliterer, at medarbejderne kan finde og anvende information effektivt i forbindelse med deres daglige arbejdsopgaver. Der gives viden om teorier, modeller og metoder til systemudvikling og vidensorganistion, samt indblik i teorier og metoder for informationssøgning, informationsstyring og videndeling i en virksomhedskontekst. Målet er at kvalificere de studerende til at analysere og forstå det domæne, som virksomheden repræsenterer, og tilpasse informationsarkitekturen til virksomhedens specielle behov og karaktertræk, herunder de informationskrævende arbejdsopgaver, informationstyper, informationssøgeadfærd og sprogbrug. På baggrund af modulet skal de studerende kunne anvende relevante teorier og modeller vedrørende vidensorganisation og informationssøgning til udvikling af informationsarkitekturer gennemføre et systemudviklingsprojekt i henseende til informationsarkitekturen evaluere informationsarkitekturer i relation til virksomheders krav og forventninger Indhold Modulet fokuserer på design af informationsarkitektur og de komponenter, som informationsarkitekturen består af: organisationssystemet, label systemet, navigationssystemet og søgesystemet. Der ses på deres funktion i arkitekturen, på deres indbyrdes samspil, og hvordan brugerne interagerer med dem. Der ses på teorier om kategorisering, sprogbrug, genrer og tekstanalyse som baggrund for design af informationsarkitekturen. Der ses på modeller og tilgange til systemudvikling, især på metoder til at afdække brugerbehov og brugeradfærd i forbindelse med informationsanvendelse i virksomheder. Der ses på metoder til indeksering og søgning, manuelle, automatiske, sociale, kontrollerede. Endelig ses der på udvalgte semantiske værktøjer (ontologier, taksonomier, folksonomier), der understøtter indeksering og brugerinteraktion. 7

8 Informationskompetence og læring (24 ECTS) Målbeskrivelse Modulets mål er at give de studerende kendskab til aktuelle tiltag og aktiviteter i bibliotekssektoren med henblik på facilitering af læreprocesser hos brugerne, og herunder indsigt i eksisterende erfaringer med anvendelsen af forskellige læringsforståelser. I tilknytning hertil giver modulet de studerende en viden om teorier og begreber fra såvel det læringsteoretiske felt som biblioteks- og informationsvidenskaben. Målet er at kvalificere de studerende til at analysere og perspektivere relationen mellem bibliotek og det læringsteoretiske felt, og til at diskutere forholdet mellem læring og undervisning. På baggrund af modulet skal de studerende kunne anvende relevante læringsteorier og begreber i en biblioteks- og informationsvidenskabelig kontekst diskutere forholdet mellem læring og undervisning som en del af refleksionen over egen planlægning og gennemførelse af et undervisningsforløb evaluere læringsaktiviteter i relation til krav og forventninger fra det omgivende samfund Indhold Modulet ser indledningsvist på centrale typer af læringsteorier. Der fokuseres især på teorier som konstruktivisme, erfaringsbaseret læring og situeret læring, og hver af teorierne diskuteres i forhold til aktuelle læringstiltag og -aktiviteter i bibliotekerne. I sammenhæng hermed ses der på biblioteks- og informationsvidenskabens læringsteoretiske bidrag som f.eks. begreberne informationskompetence og biblioteket som læringsmiljø. Herefter ses der på forholdet mellem læring og undervisning ved en inddragelse af emnerne didaktik, blended learning og ITpædagogik. Endelig til sidst ses der på bibliotekernes læringsaktiviteter i relation til temaer som livslang læring, voksnes læring samt dannelsesbegrebet, og hvert af disse temaer danner baggrund for vurdering af en relevant evalueringsform. Afgangsprojekt (12 ECTS) Masteruddannelsen afsluttes med en projektafhandling, der under udnyttelse af indsigt fra den studerendes arbejdsmæssige praksis inddrager teoretiske problemstillinger fra både første og andet modul. I projektafhandlingen skal den studerende demonstrere færdigheder i kritisk og selvstændig fremstilling af emnet samt dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en fagligt afgrænset problemstilling. Projektemnet skal afgrænses således, at det samlede projekt kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/5 årsværk, svarende til 12 ECTS. Nærmere regler for afgangsprojektet er fastsat i afsnittet vedr. regler om eksamen og bedømmelse nedenfor. 8

9 Regler om eksamen og bedømmelse For eksamen gælder: 1) Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, 13 2) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 460 af 15/06/1998 om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 755 af 27/06/2006 og ved bekendtgørelse nr. 79 af 24/01/2007 hvor 12 stk. 1; 13 stk. 1 3; 13a; 15 stk. 1, 16 stk. 1 3, 17 stk. 1 2; 19 stk. 1 3 samt 20 stk. 1-2 finder anvendelse på Masteruddannelsen 3) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 21/08/1987 om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole, som ændret ved Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27/05/1999 4) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27/05/1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole 5) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 01/07/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Internt fastsatte regler, der regulerer generelle eksamensforhold ved Danmarks Biblioteksskole, findes beskrevet på skolens hjemmeside under uddannelser. Herudover gælder følgende specifikke eksamensregler vedr. eksamener på masteruddannelsen: Eksamen efter moduler Hvert modul afsluttes med en eksamen i form af en mindre afhandling. Afhandlingen kan enten have form af en case eller en opgave, der skal dække centrale elementer af det pågældende modul. Nærmere regler herfor fastsættes i undervisningsplanen for det pågældende modul. Af de to moduler, som den studerende skal gennemføre (her ikke medregnet afgangsprojektet), skal afhandlingen ved det ene modul bedømmes ved intern eksamen medens afhandlingen ved det andet modul skal bedømmes eksternt under medvirken af en af Kulturministeriet beskikket censor. Den internt bedømte afhandling bedømmes "bestået" eller "ikke bestået". Den eksternt bedømte afhandling bedømmes efter 7-trins skalaen. Den studerende vælger selv hvilket modul der skal bedømmes internt og hvilket der skal bedømmes eksternt. Afhandlinger kan besvares individuelt eller af en gruppe studerende på indtil 3. Ved en individuelt besvaret afhandling er omfanget maksimalt 12 normalsider (á 375 ord), svarende til ca ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 5 normalsider (svarende til ca ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. Det skal altid i en gruppebesvarelse være angivet, hvilken del af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Afgangsprojektet Uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Eksamen ved afgangsprojektet sker med ekstern bedømmelse under medvirken af en af Kulturministeriet beskikket censor efter 7-trins skalaen. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 studerende. 9

10 Omfanget af et individuelt afgangsprojekt er maksimalt ca. 35 normalsider (á 375 ord), svarende til ca ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 15 normalsider (svarende til ca ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. Det skal altid i en gruppebesvarelse være angivet, hvilken del af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Danmarks Biblioteksskole tildeler en vejleder til afgangsprojektet under hensyntagen til den studerendes ønsker. Formuleringen af afgangsprojektets endelige problemstilling skal godkendes af vejlederen. Projektet afleveres normalt valgfrit 25. oktober eller 18. december i efterårssemestret efter afslutningen af det andet modul. Afleveringsterminer er herefter 25. marts eller 25. oktober i to år frem efter ordinær afleveringstermin. Hvis 25. marts, 25. oktober eller 18. december falder en lørdag eller søndag afleveres projektet første alm. arbejdsdag herefter. Den mundtlige eksamination foregår inden for to måneder efter afleveringen af afgangsprojektet. Det nærmere tidspunkt fastsættes af Danmarks Biblioteksskole. Eksaminationstiden, herunder votering, er 45 minutter. Den mundtlige eksamination er altid individuel, uanset om afgangsprojektet er udarbejdet individuelt eller i en gruppe. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med afgangsprojektet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for specialet. Den studerende fremlægger specialet inden for 20 minutter, ved gruppeeksamen med 2 studerende dog 30 minutter og ved gruppeeksamen med 3 studerende 40 minutter. Eksamen forløber dernæst som en dialog om specialets emne, teorier og metoder. Sygeeksamen og reeksamen Ved sygdom i den periode, hvor der skrives afhandling eller afgangsprojekt, kan den studerende søge om udsættelse på grund af sygdom. Ansøgning om udsættelse skal dokumenteres ved lægeattest, og udsættelsen sættes i forhold hertil. Der afholdes reeksamen i forlængelse af den normale eksamenstermin. Reeksamen afholdes kun for studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, men ikke har bestået. Afleveringsfristen ved reeksamen udmeldes af Danmarks Biblioteksskole. De studerende kan i stedet for at benytte sig af reeksamen vælge at vente med at aflevere til næste ordinære eksamenstermin. 10

11 Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk master- eller kandidatuddannelse kan i særlige tilfælde efter Danmarks Biblioteksskoles afgørelse træde i stedet for et modul på masteruddannelsen (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der kan højst meritoverføres 24 ECTS. Dog kan op til to beståede videreuddannelseslinier ved Danmarks Biblioteksskole meritoverføres som moduler på masteruddannelsen. Beståede videreuddannelseslinier giver merit på masteruddannelsen med 24 ECTS pr. bestået modul. Titulatur og eksamensbevis Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab. Danmarks Biblioteksskole udsteder bevis for gennemførelsen af uddannelsen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for den faglige sammensætning. En studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver. Bruger- og aftagerudvalg Danmarks Biblioteksskole nedsætter et brugerudvalg, som skal bidrage til etablering af masteruddannelsen og dens fortsatte udvikling og evaluering. Bruger- og aftagerudvalget består af 1 repræsentant fra hver af følgende organisationer: Danmark Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekslederforeningen, Bibliotekarforbundet og Dansk Industri. Fra Danmarks Biblioteksskole: 3 repræsentanter, heraf undervisningslederen, som er formand for udvalget. Klageadgang og dispensation Danmarks Biblioteksskole kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Danmarks Biblioteksskole. Klage over Danmarks Biblioteksskoles afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til skolen. Danmarks Biblioteksskoles afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Kulturministeriet. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende. Klager over eksamen behandles efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole. 11

12 Bilag 1: Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 16/11/2005 om diplomog masteruddannelser på Kulturministeriets område I medfør af 10 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, og 3 i lov nr. 17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole og 11, stk. 4 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne, fastsættes: Kapitel 1 Formål og struktur m.v. 1. En diplomuddannelse har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence til at varetage højt kvalificerede arbejdsfunktioner indenfor uddannelsens fagområde samt at give forudsætninger for videreuddannelse. I studieordningen for den enkelte diplomuddannelse fastsættes nærmere om uddannelsens formål, jf. 14. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse, herunder en bacheloruddannelse samt en professionsbacheloruddannelse. Stk. 3. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. 2. En masteruddannelse er en kunstnerisk og/eller forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle og forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence. Uddannelsen skal på kunstnerisk og/eller forskningsbaseret grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede arbejdsfunktioner indenfor uddannelsens fagområde. I studieordningen for den enkelte masteruddannelse fastsættes nærmere om uddannelsens formål, jf. 14. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Stk. 3. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. 3. Diplom-/masteruddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse. Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning indenfor en tidsramme på indtil 3 år, men kan tillige tilrettelægges som heltidsundervisning. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. I studieordningen fastsættes rækkefølgen af modulerne. Stk. 4. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra. 4. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 studenterårsværk. 5. Den enkelte diplom-/masteruddannelse godkendes af Kulturministeriet, inden den udbydes. Stk. 2. Kulturministeriet fastsætter det samlede antal studiepladser på institutionens diplom- og masteruddannelser. Stk. 3. Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt 6. I forbindelse med godkendelsen, jf. 5, fastsættes uddannelsens titel og den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende samt en eventuel forkortelse heraf. Disse samt den engelske oversættelse af uddannelsens danske titel optages desuden i studieordningen, jf. 14. Kapitel 2 Adgang 7. Adgang til diplomuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant uddannelse på niveau med en kort videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. 12

13 8. Adgang til masteruddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant uddannelse på niveau med en bacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger. 9. Institutionen kan optage ansøgere til diplom-/masteruddannelsen, der ikke opfylder betingelserne i 7 og 8, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, jf. 15, stk. 4 i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne. 10. Ansøgere til diplom-/masteruddannelsen skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om krav til ansøgerens erhvervserfaring. 11. Institutionen kan fastsætte særlige adgangskrav til diplom-/masteruddannelsen, fx en optagelsesprøve. Kapitel 3 Indhold m.v. 12. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter indenfor bekendtgørelsens rammer nærmere regler om diplom-/masteruddannelsens indhold i en studieordning. I studieordningen opdeles diplom- /masteruddannelsen i op til 6 moduler med angivelse af ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen kan indeholde valgfrie fag eller egentlige specialiseringer, dog således at obligatoriske fag skal svare til mindst 30 ECTS-point. Stk. 3. Diplomuddannelsen skal afsluttes af et afgangsprojekt svarende til mindst 12 og højest 20 ECTSpoint. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal afgangsprojektet udarbejdes indenfor specialiseringen. Stk. 4. Masteruddannelsen skal afsluttes af et afgangsprojekt svarende til mindst 12 og højest 30 ECTSpoint. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal afgangsprojektet udarbejdes indenfor specialiseringen. Kapitel 4 Bedømmelse 13. For bedømmelser gælder: 1) Hvert modul afsluttes med en bedømmelse. Regler herom fastsættes i studieordningen. 2) Mindst 1/3 af diplom-/masteruddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved bedømmelser med ekstern censur, dvs. med censorer, som er beskikket af Kulturministeriet. Disse bedømmelser skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet. Stk. 2. I øvrigt gælder de regler, der fremgår af de ordinære uddannelsesbekendtgørelser på hvert enkelt fagområde. Kapitel 5 Studieordning 14. Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om: 1) Den enkelte diplom-/masteruddannelses formål, jf. 1 og 2 2) Den enkelte diplom-/masteruddannelses titel samt den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende, herunder eventuel forkortelse og den engelske oversættelse, jf. 6. 3) Adgangsgivende uddannelser, jf. 7 og 8. 4) Erhvervserfaring, herunder dennes omfang, jf ) De enkelte fag og moduler, herunder: a) mål, b) indhold, c) omfang, angivet i ECTS-point, 13

14 d) undervisnings- og arbejdsformer, e) tidsmæssig placering, f) forudsætninger for deltagelse, g) udarbejdelse af afgangsprojekt og h) regler om bedømmelse Stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 3. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter institutionen udtalelse fra aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved studieårets begyndelse. Stk. 6. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 6 Andre regler 15. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk diplom-/masteruddannelse eller tilsvarende kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat i institutionernes studieordninger træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. 16. Kulturministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsform. 17. Kulturministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. dog 3, stk Klage over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Stk. 2. Institutionens afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere indenfor en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 og stk. 2 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 7 Ikrafttrædelsen 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006 med virkning for de studerende, som er optaget på en diplom-/masteruddannelse på Kulturministeriets område, dog således at 13, stk. 1, punkt 2, 2. punktum først har virkning for studerende, der begynder på en diplom-/masteruddannelse den 1. januar 2006 eller senere. Kulturministeriet, den 16. november 2005 Brian Mikkelsen 14