Sygeplejelærerens rolle i relation til klinisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejelærerens rolle i relation til klinisk praksis"

Transkript

1 44 Klinisk sygepleje 21. årgang nr Sygeplejelærerens rolle i relation til klinisk praksis The nursing lecturer s role in relation to clinical practice 8 In spite of a discrepancy between the theoretical and practical part of nursing the trend seems to show that the nursing lecturer s knowledge of, and attachment to, practice are diminishing. This paper examines the most important aspects of the nursing lecturer s role in relation to clinical practice in order to form a closer connection between the theoretical and practical part of the education. The material consisted of 15 research articles, and the methodological procedure was qualitative text analysis. Clinical credibility proves to be an essential factor for the lecturer s role which, however, can be seen from two viewpoints: clinical competence and to be updated. It is not possible to conclude which of these ought to come first, but the discussion raises several questions about the compatibility between the two views and their characteristics today. Finally, the relations between theory and practice and the lecturer s role in this connection are discussed. Keywords: clinical credibility, clinical role, nursing education, nursing lecturer, theory-practice gap Anne Døssing Klinisk undervisning g Det overordnede emne for artiklen er sygeplejelærerens rolle i relation til klinisk sygeplejepraksis. Målet er at tydeliggøre emnets relevans og åbne for en debat. Som studerende ved kandidatuddannelsen i sygepleje efter kun et år i klinisk praksis oplevede jeg, at mine tidligere kolleger var skeptiske. De betvivlede, hvordan jeg i fremtiden fx skulle kunne undervise i sygepleje, når jeg efter deres mening knap nok vidste, hvad faget gik ud på! En skepsis, der var provokerende, men heller ikke helt enkel at svare igen på. Samtidig er det en anskuelse, som jeg ikke kun kan tilskrive mine kolleger. Flere undersøgelser har vist, at både praksissygeplejersker og studerende er kritiske over for sygeplejelærernes tilknytning til og viden om praksis, som de generelt opfatter som mangelfuld (1-6). Med indførelsen af professionsbachelorgraden er det blevet en særdeles aktuel kritik at forholde sig til, idet det med den nye uddannelsesordning er blevet muligt at gå direkte fra grunduddannelsen til et kandidatstudium og herefter blive ansat som sygeplejelærer. Med andre ord behøver fremtidens sygeplejelærere ikke at have anden klinisk erfaring end det, de har oplevet under deres grunduddannelse til sygeplejerske. Det er en udvikling, der umiddelbart peger mod større afstand mellem sygeplejelærerne og sygeplejepraksis. På trods af den nævnte kritik viser en søgning i fagbladet Sygeplejersken, at denne udvikling ikke er blevet diskuteret i Danmark. I det hele taget har der ikke været megen debat om lærernes rolle, og den debat, der har været, har i stedet været rettet mod kravene om akademisk opkvalificering (7-9).

2 Klinisk sygepleje 21. årgang nr Baggrund I ph.d.-afhandlingen Undervisning og læring i praktik fra 2003 betegner Marianne Johnsen sygeplejelærernes daværende rolle i praktikken som en konsulentfunktion i relation til formelle drøftelser og vurderinger samt ved problemer i praktikforløbet. Lærerne fungerer ikke som praktiserende sygeplejersker på afdelingen og varetager ingen daglig praktikvejledning for de studerende. Om end det er sygeplejeskolerne, der har ansvaret for praktikken, er lærerne stort set ikke til stede i praksis, og det stilles der ifølge bekendtgørelsen heller ikke krav om (10). Johnsens undersøgelse er foretaget, mens Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen nr. 143 af 2. marts 1990 var gældende. I 2001 afløses bekendtgørelsen fra 1990 af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. Ifølge denne bekendtgørelse er kvalifikationskravet til sygeplejelærerne, at de skal have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet ved uddannelsen (11). Den fremtidige betydning af den nye bekendtgørelse beskrives i artiklen Professionsbachelor i sygepleje, som er skrevet af to rektorer, der begge har medvirket i den uddannelsesgruppe, som har udarbejdet forslag til bekendtgørelsen (12). De forventes via dette arbejde at have et indgående kendskab til intentionerne heri. Kravet om et kvalifikationsniveau, der ligger højere end grunduddannelsen svarer til, at lærerne skal have en kandidat- eller masteruddannelse. Herudover er der især to krav i bekendtgørelsen, som har indflydelse på lærernes rolle. Det drejer sig for det første om, at undervisningens vidensgrundlag skal være udviklingsbaseret. I praksis betyder det, at der stilles krav til lærerne om at udføre udviklingsarbejde inden for sygeplejeprofessionen, således at undervisningen kan baseres på lærerens egne forsøgs- og udviklingsarbejder. Hensigten hermed er bl.a. at imødekomme de studerendes relevanskrav til undervisningen. Samtidig skal læreren varetage både den teoretiske og den kliniske undervisning inden for det område, som vedkommendes udviklingsarbejde vedrører. Det andet krav i bekendtgørelsen, der har indflydelse på lærerne, handler om forskningstilknytning. Den umiddelbare betydning heraf er, at lærerne skal inddrage forskningsresultater i undervisningen, men på et institutionelt plan indebærer forskningstilknytningen, at sygeplejeskolerne skal samarbejde med universiteter og andre anerkendte forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle lærernes faglige og forskningsmæssige kvalifikationer (12). Sammenholdt viser de to kilder, at sygeplejelærerne ikke har haft særlig tæt kontakt med praksis siden 1990, og i fremtiden vil der være et tiltagende krav om akademisering af sygeplejelærerne dels via en akademisk uddannelse, dels via kravet om øget deltagelse samt ekspertise i forsknings- og udviklingsarbejde. Det ser således ud til, at lærerne i fremtiden i højere grad vil være tilknyttet de højere læreranstalter end sygeplejepraksis. Dog er der krav om, at lærerne skal varetage både teoretisk og klinisk undervisning, samt at undervisningen skal være relevant. Skal lærerne leve op til disse krav, må man antage, at de også behøver et vist indblik i, hvad der foregår i sygeplejepraksis et indblik, som lærerne ifølge bekendtgørelsen forventes at få via deres deltagelse i udviklingsarbejde. Hvor godt et indblik dette arbejde giver, kan der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved. For eksempel viste en eksplorativ undersøgelse, at forskning i sygepleje langtfra blev opfattet som ligeværdig med det at kunne praktisere sygepleje (1). Kritikken af lærernes rolle i relation til praksis handler overordnet om en uoverensstemmelse mellem den teoretiske undervisning og de krav, studerende skal leve op til i praktikken. Lærernes undervisning beskyldes for at være for idealistisk, virkelighedsfjern og utidssvarende (1, 6). En sådan manglende sammenhæng mellem teori og praksis er blevet diskuteret under betegnelsen teori-praksisgabet. Ifølge Jens Rasmussen er der gjort adskillige teoretiske forsøg på at skabe en forbindelse, men disse forsøg indeholder alle en fejlagtig opfattelse af, at tænkning er bestemmende for handling. Praktikerne forventes at handle rationelt og velovervejet, og den ideelle forestilling har været, at teori og praksis hang sammen, således at teorien havde forrang

3 46 Klinisk sygepleje 21. årgang nr som handlingsanviser for praksis. Imidlertid må praktikerne basere deres handlinger på en lang række andre forhold end teoretisk indsigt alene. I praksis er hver situation forskellig, og den nødvendige information aktualiseres i selve situationen, hvorved praktikeren i højere grad må handle ud fra den konkrete situation end ud fra nøje planlagte tiltag. Meget firkantet stillet op har det skabt en situation, hvor teoretikeren beskylder praksis for ikke at være, som den burde, mens praktikerne skælder teoretikerne ud for at være uden kendskab til praksis (13). Ovenstående tydeliggør, at kritikken af sygeplejelærerne ikke kan betragtes isoleret, men derimod må anskues som en del af en overordnet diskussion omkring teori-praktikgabet. At Jens Rasmussens generelle beskrivelse af sammenhængen mellem teori og praksis har relevans inden for sygepleje, bekræftes af Marit Kirkevold, der mener, at der har eksisteret en udbredt opfattelse af, at praksissiden af faget kan forstås som anvendt videnskab, hvilket vil sige, at videnskabelig viden danner grundlag for de handlinger, der udføres i praksis (14). Sammenfattet betyder det, at på trods af en eksisterende diskrepans mellem teori- og praktikdelen af sygeplejerskeuddannelsen går udviklingen i retningen af, at sygeplejelærernes tilknytning til og viden om praksis mindskes. Det antages, at teoripraksisproblematikken herved må forventes at tiltage. Studiet Artiklen bygger på en granskning af, hvilke forhold der i fremtiden har betydning for sygeplejelærerens rolle i relation til klinisk praksis, hvis der skal skabes sammenhæng mellem teori- og praksisdelen af uddannelsen. Materiale Datamaterialet består af engelske forskningsartikler. Begrundelsen for at anvende engelske artikler er, at der i dansk sammenhæng er tale om en udvikling, som knap er begyndt og først og fremmest vil ske i fremtiden. I UK blev sygeplejeskolerne derimod allerede tilknyttet universiteterne i begyndelsen af 1990 erne. Det afledte en diskussion om lærernes kliniske rolle, som igen ledte til forskningsprojekter, der er meget anvendelige i denne sammenhæng. I øvrigt bygger den engelske diskussion og forskning videre på tidligere diskussioner fra USA, hvor koblingen mellem sygeplejeuddannelsen og universiteterne fandt sted i 1970 erne og 1980 erne. Artiklerne til analysen blev fundet via en søgning på PubMed. For at finde materiale, som kunne tydeliggøre, hvilke forhold der har betydning for sygeplejelærernes rolle i relation til praksis, blev søgeordene nurse teacher, clinical role og nurse education anvendt. Da det resulterede i adskillige relevante artikler, blev princippet om datamætning anvendt. Ifølge Polit, Beck & Hungler opstår der data-saturation, når themes and categories in the data becomes repetitive and redundant (15, s. 44). Ved at anvende dette princip bliver det data selv, der er vejledende for den relevante mængde af data (15). Artiklerne blev læst med udgangspunkt i alder, således at de nyeste blev læst først og derefter baglæns, indtil der ud fra ovenstående definition var opnået datamætning. I alt er 15 artikler medtaget i analysen. Metode Den metodiske fremgangsmåde er kvalitativ analyse som beskrevet af Polit, Beck & Hungler (15). Der er tale om en systematisk fremgangmåde, som anses for meget brugbar i forhold til de 15 artikler. Trinnene i analysen omfatter: Fremkaldelse/udvikling af én eller flere kategorier. Ved hjælp af omhyggelig læsning af materialet med øje for ligheder og forskelle identificeres underliggende kategorier. Kodning af materialet. Alt materialet gennemgås atter, og indhold, der korresponderer med/ eksemplificerer en kategori, afmærkes. Lede efter temaer. Der søges efter temaer inden for det afmærkede materiale. Opmærksom-

4 Klinisk sygepleje 21. årgang nr heden er rettet mod det almindelige/fælles, naturlige variationer og mønstre i fremtrædelsen (15). materiale ledte imidlertid frem til to overordnede opfattelser af indholdet i klinisk troværdighed, der er præsenteret ved temaerne Klinisk kompetence og At være opdateret. Resultater Analysen ledte frem til en central kategori og tre temaer, der præsenteres i de følgende afsnit. Klinisk troværdighed En helt central kategori i artiklerne var clinical credibility, hvilket her oversættes til klinisk troværdighed. Sygeplejeskolernes tilknytning til universiteterne har i både USA og UK forstærket teori-praksisproblematikken (6, 16-18). Som følge heraf er der i artiklerne bred enighed om, at den teoretiske undervisning skal være relateret til den aktuelle kliniske praksis. For eksempel skriver Humphreys, Gidman & Andrews, at man må sikre, at lærerne appreciate the current realities of practice (19). Samtidig er der overordnet konsensus om, at måden, hvorpå lærerne kan opnå denne sammenhæng mellem teoretisk undervisning og praksis, er ved at være klinisk troværdige. Med andre ord har klinisk troværdighed stor betydning for lærernes rolle i relation til praksis, hvis der skal skabes sammenhæng mellem teori- og praksisdelen af uddannelsen, men spørgsmålet er, hvad der menes hermed. Stort set alle artikler nævner, at det i forbindelse med sygeplejeskolernes tilknytning til de højere læreranstalter er blevet et officielt krav, at lærerne er både akademisk og klinisk troværdige. På trods heraf eksisterer der dog hverken en officiel beskrivelse af eller en almen enighed om, hvad klinisk troværdighed dækker over, og hvordan det kan opnås. To af kilderne skriver, at betydning af ordet credibility er being worthy of belief og being trusted (1, 17). Semantisk stemmer det godt overens med det danske ord troværdighed, men det gør ikke en klogere på, hvad der skal til for at være troværdig. Granskningen af det kodede Klinisk kompetence Kompetence handler ifølge artiklerne om ability to do det vil i denne sammenhæng sige funktionsduelighed eller evnen til at fungere som sygeplejerske i praksis. Ordene credibility og competency er ofte blevet brugt synonymt (1, 17). Forklaringen herpå er, at det for mange har været en implicit forståelse, at lærerne måtte være i stand til at praktisere sygepleje for at være klinisk troværdige. Ifølge artiklerne har både myndigheder og især sygeplejestuderende samt klinisk personale forbundet troværdighed med klinisk kompetence (1, 17, 19, 20). Endvidere var der i tre af undersøgelserne også lærere, som ønskede at tilbringe mere tid i praksis og ikke mente, at de kunne bevare en klinisk troværdighed uden også at arbejde i praksis (4, 16, 21). Evalueringer af udviklingen i USA har vist, at sygeplejeskolernes tilknytning til universiteter betød, at det kliniske element af lærernes rolle blev tabt. Fra erne blev lærerne fokuseret på at udvikle evner, der var nødvendige for at overleve i en akademisk verden, hvorimod klinisk kompetence ikke længere blev betragtet som værdifuld, da det ikke talte i forbindelse med fx ansættelse og forfremmelse (18). Samme tendens er at finde i UK. Flere af undersøgelserne viste, at skulle lærerne prioritere mellem opgaver, var klinisk involvering og undervisning et område, som det var acceptabelt at nedprioritere eller helt at opgive, og nogle lærere oplevede ligefrem en devaluering af praksiserfaringer fra akademisk side (3, 16, 18, 22). I henhold til fortalerne for klinisk kompetence har denne udvikling fungeret som benzin på bålet, hvorved emnet er kommet til at fylde meget i diskussionen om lærernes rolle i relation til praksis. Imidlertid er der stor forskel på, hvorledes og hvor meget lærerne forventes at deltage i praksis svingende fra deltagelse på ugentlig

5 48 Klinisk sygepleje 21. årgang nr til årlig basis og mellem at arbejde med og uden studerende. Generelt mener fortalerne for bevarelse af klinisk kompetence, at det er en nødvendighed, hvis lærerne skal kunne relatere deres undervisning til den aktuelle sygeplejepraksis, dvs. skabe sammenhæng mellem teori og praksis. For eksempel skriver Lee med henvisning til en anden forskningsartikel: Without participating in the practice that they teach, Webster questions the nurse teachers role in the preparation of nurses for a discipline whose development and change should derive from and be relevant to practice (3, s. 1132). Herudover findes der en række andre argumenter for, at lærerne skal arbejde i praksis: god kontakt og relation til klinisk personale, bevarelse af kliniske færdigheder, mulighed for at anvende viden i praksis, personlig tilfredsstillelse/større jobtilfredshed og berigelse af undervisningen (16, 18). Dog er langt fra alle enige om, at det er en god idé, at sygeplejelærere er klinisk kompetente. Kritikkerne hævder, at det er overflødigt og urealistisk, at lærerne skal deltage i praksis. Det overflødige kommer af, at der allerede findes klinisk kompetente undervisere nemlig det kliniske sygeplejerskepersonale. Skal lærerne også være klinisk kompetente, vil det blot være en duplikation af roller og derved et spild af ressourcer (3, 19, 23): the nurse teacher in the clinical area duplicates the teaching already undertaken by the qualified staf on the wards, [ ] the practioners are experts in their particular field of practice, therefore it is appropiate that the clinical nurses should teach students in the clinical setting (23, s. 1553). At klinisk kompetence også skulle være urealistisk, beror på, at lærere er tilknyttet en række afdelinger og herved en række kliniske specialer, som de ikke alle kan forventes at være klinisk kompetente indenfor. Desuden vil den beskedne tid, lærerne deltager i praksis, uundgåeligt bevirke, at de bliver mindre fortrolige hermed, og det medfører en risiko for, at de ikke udfører patientplejen på passende og sikker vis (3, 5, 16, 19). Socialt er der tilskrevet lærerrollen en forventning om perfektion, som det ud fra ovenstående ikke er muligt at leve op til. Praksisdeltagelsen vil derfor i henhold til kritikerne ikke give lærerne klinisk troværdighed, men nærmere en følelse af usikkerhed, sårbarhed og angribelighed (2, 5, 21). At være opdateret Dette tema repræsenterer en opfattelse af, at klinisk troværdighed handler om at være knowledgeable about praksis (1, s. 21). Hvor fortalerne for klinisk kompetence mener, at sammenhængen mellem undervisning og praksis kun kan opnås via deltagelse i praksis, mener fortalerne for dette tema, at sammenhængen kan opnås via currency og awareness. Det oversættes her til nutidighed/aktualitet og opmærksomhed, og det betyder sammenføjet, at klinisk troværdighed afhænger af, om lærerens viden om praksis er opdateret. Det afvises ikke, at deltagelse i praksis kan være en måde at opnå aktuel viden om praksis på, men der findes herudover en lang række andre muligheder for at holde sig opdateret, herunder teoretisk opdatering af viden. Ifølge Loves undersøgelse var det at læse tidsskrifter og anden sygeplejefaglig litteratur den opdateringsaktivitet, lærerne hyppigst noterede som uundværlige (21). Andre kilder til opdatering kan være vedligeholdelse af kontakten til klinisk personale, deltagelse i faglige kurser og konferencer, videregående uddannelser samt forskning i praksis (1, 17, 21). Vedrørende lærernes kontakt til praksis tyder det på, at frekvensen og regelmæssigheden af deres besøg i praksis har større betydning for deres opdatering end beskaffenheden af besøgene (1, 19). Med andre ord kan sjælden deltagelse i praksis give mindre viden end hyppige, regelmæssige besøg uden praksisdeltagelse. Endvidere behøver opdateringsaktiviteterne ikke at være ekstra

6 Klinisk sygepleje 21. årgang nr aktiviteter. Lærerne har også rig mulighed for at få opdateret deres viden gennem de studerendes oplevelser: through the student s experience, teachers can update their clinical knowledge, demonstrate credibility and ensure that classroom teaching is relevant to current practice (20, s. 210). Flere af kilderne peger på regelmæssige refleksionssessioner med deltagelse af studerende, lærer og praksissygeplejerske som særligt velegnede. I disse fora kan læreren få viden om aktuel praksis fra både den studerende og praksissygeplejersken, samtidig med at læreren kan hjælpe den studerende med at koble teori til kliniske oplevelser (4, 18-20). Om end det tidligere er blevet nævnt, at studerende lægger stor vægt på klinisk kompetence i forhold til troværdighed, viser de artikler, der beskæftiger sig med refleksion, at de studerende i forbindelse med disse sessioner beskriver lærerne meget positivt. Lærernes evne til ud fra et bredt perspektiv at koble relevant teori til de studerendes konkrete, aktuelle praksiserfaringer bevirkede sammen med deres synlighed, at de studerende og praktikerne tilskrev dem klinisk troværdighed (4, 18-20). Diskussion Resultatet af analysen understøtter den indledende antagelse af, at øget akademisering af lærerne vil øge teori-praksisproblematikken. At udviklingen er forløbet på denne måde i andre lande, er dog langt fra ensbetydende med, at det samme vil ske i Danmark. Selvom der i USA, UK og Danmark er en sammenfaldende udvikling mod øget tilknytning af sygeplejeskolerne til de højere læreranstalter, kan der være stor forskel på, hvordan denne tilknytning tilrettelægges, ligesom en række andre forskelle i organiseringen af sygeplejeuddannelsen bevirker, at der ikke er belæg for at generalisere. Intentionen med resultaterne er derfor heller ikke at give et endegyldigt, men derimod et begrundet, potentielt svar på artiklens fokus. Skal problemstillingen diskuteres herhjemme, vil det være af største betydning at knytte den tættere til den reelle danske sygeplejerskeverden. For at det kan lade sig gøre, må der først og fremmest tilvejebringes viden om, hvordan sygeplejelærernes relation til praksis har udviklet sig efter indførelsen af bachelorbekendtgørelsen, samt hvorledes lærerne, studerende og praktikerne opfatter den nuværende lærerrolle. Eftersom bekendtgørelsen trådte i kraft i 2001, må det forventes, at det på nuværende tidspunkt er muligt at skabe den viden. Derimod er det først fra sommeren 2006 blevet muligt at undersøge betydningen af den direkte uddannelsesvej via bachelorog kandidatstudium, idet de første kandidater med denne baggrund da blev udklækket. Både praksissygeplejersker og de studerende lægger ifølge resultaterne stor vægt på lærernes evne til at arbejde som sygeplejersker i praksis, dvs. at klinisk kompetence giver lærerne klinisk troværdighed. Under temaet At være opdateret åbnes der dog for synlighed og refleksionssessioner som andre måder, hvorpå lærerne i sygeplejerskernes og de studerendes øjne kan opnå klinisk troværdighed. Sammenholdes det med Marianne Johnsens beskrivelse af, at de danske lærere hidtil stort set ikke har været til stede i praksis, kan synlighed og refleksionssessioner i en dansk sammenhæng ikke have spillet nogen stor rolle i relation til lærernes kliniske troværdighed, hvorfor klinisk kompetence hidtil må være det forhold, der har haft størst betydning for de danske læreres troværdighed set fra de studerendes og praktikernes perspektiv. Dog giver det ikke helt mening, for hvis lærerne ikke har deltaget i praksis, hvordan har de studerende og praktikerne så kunne tilskrive dem klinisk kompetence? Beror det på lærernes praksiserfaringer, fra før de blev lærere hvorved summen af praksiserfaringer må have stor betydning for troværdigheden eller har de studerende og praktikerne blot tilskrevet lærerne en minimal klinisk troværdighed? Har summen af tidligere praksiserfaringer været afgørende, giver det en god forklaring på, hvorfor praksissygeplejerskerne har

7 50 Klinisk sygepleje 21. årgang nr været kritiske over for unge sygeplejerlærere (som omtalt først i artiklen), idet disse lærere netop ikke har flere års praksisarbejde bag sig. Hos dem, der har planlagt sygeplejeuddannelsen, lader holdningen til klinisk troværdighed at være den stik modsatte. Intentionen i bachelorbekendtgørelsen om, at lærerne fremover skal opnå viden om aktuel praksis via forsøgs- og udviklingsarbejde i klinikken, betyder, at lærerne i planlæggernes øjne opnår klinisk troværdighed ved at være opdaterede. Umiddelbart tegner der sig altså et billede af en kløft mellem den praktiske verdens og den teoretiske verdens forventninger til sygeplejelæreren, men resultaterne peger også på en mulig fællesnævner. Synlighed i praksis var ifølge analysen en vigtig faktor for lærernes troværdighed i de studerendes og praktikernes øjne, og med den nye bekendtgørelses krav om udviklingsarbejde i praksis kan det måske opfyldes. Dog vil det stadig kræve en ændring af de studerendes og praktikernes forventning om klinisk kompetente lærere, idet lærernes arbejde i feltet jo ikke vil være klinisk sygeplejerarbejde, men derimod akademisk udviklingsarbejde. Karakteristika i den moderne (frem)tid I stærkt traditionsbundne samfund er det muligt for de unge at tage ved lære af de ældre, mens det i et samfund præget af stor forandringshastighed ikke længere vil være muligt for de unge at lære passende kompetencer af de ældre generationer. Kendetegnet ved de moderne vestlige samfund er netop, at de forandrer sig med stor hastighed, således at det samme samfund er forskelligt fra sig selv over et ganske kort tidsrum (13). Anthony Giddens udtrykker det således, at forandringshastigheden for modernitetens betingelser er ekstrem (24, s. 13). Inden for den pædagogiske tænkning har ideen om retning og asymmetrisering haft stor betydning. Det har således været lærerens opgave at føre den unge et sted hen, men det er i dag blevet vanskeligt pga. det efterslæb, der opstår, når læreren er socialiseret i en tid, der ligger forud for den, som de unge er socialiseret i. Resultatet er et permanent krav til læreren om udvikling, som må opfyldes via en gensidig relation mellem læreren og dem, der skal undervises. I det moderne samfund skal de unge ikke bare lære af de ældre, de ældre må også tage ved lære af de unge (13). I diskussionen om klinisk troværdighed må det ud fra ovenstående beskrivelse være relevant at stille spørgsmål til forligeligheden mellem de to temaer og tidens karakteristika. Opfattelsen af, at klinisk troværdighed handler om at holde sig opdateret med hensyn til klinisk praksis, giver god mening i lyset af den store forandringshastighed. Især stemmer beskrivelsen af, at læreren kan holde sig opdateret via de studerendes praksisoplevelser, helt overens med det moderne krav om en gensidig relation, hvori begge parter lærer af hinanden. Afhænger klinisk troværdighed derimod af klinisk kompetence, må den store forandringshastighed kræve, at lærerne kontinuerligt skal deltage i praksisarbejde for at følge med. Det er således ikke nok, at lærerne fæster lid til praksiserfaringer fra tiden før deres lærergerning, idet disse erfaringer hurtigt forældes. Samtidig giver det heller ikke mening, at studerende og praksissygeplejersker tilskriver lærerne klinisk troværdighed ud fra en klinisk kompetence, de har opnået for flere år siden, idet deres kompetence så med stor sandsynlighed er ude af trit med nutiden. Følgelig bør den mindre sum af praksiserfaringer, som de nyuddannede lærere i fremtiden vil have, ikke have nogen større betydning for deres kliniske troværdighed. Ses problematikken og teori-praksisgabet således udelukkende i lyset af den moderne tids foranderlighed, vil det vigtigste for alle læreres kliniske troværdighed ikke være summen af kliniske erfaringer, men derimod at holde viden om praksis opdateret. På den anden side skurrer det også i ørerne, at alt i sygeplejen er foranderligt. Man kan ikke udelukke, at de gamle lærere via deres tidligere kliniske arbejde kan have opnået en indsigt i praksis, som kun kan opnås via deltagelse heri. Her tænkes på socialiseringen til faget, hvor der ifølge Lave &

8 Klinisk sygepleje 21. årgang nr Wenger sker en internalisering af kultur, vaner, værdier, regler og roller (25). Det er en indsigt, som de nye lærere muligvis vil få svært ved at opnå alene via praktikperioder og udviklingsarbejde i praksis. Med andre ord kan de nye lærere lige så godt som de gamle have en aktuel viden om praksis, men måske kan de komme til at mangle en indsigt i fagets kultur, vaner, værdier, regler og roller, som de gamle lærere opnåede de år, de tilbragte i praksis, før de blev lærere. Spørgsmålet er så, om man kan sætte tid på, hvornår man er tilstrækkeligt socialiseret til sygeplejen? Et andet spørgsmål vedrørende tid er, hvad lærerne reelt har tid til? Det leder frem til et andet kendetegn ved det moderne samfund nemlig kompleksitetsproblematikken. Kompleksitet er defineret ved, at der er alt for meget at se til der er flere elementer i den enkeltes omverden, end det er muligt for den enkelte at forbinde sig med (26, s. 17). Når tilkoblingsmulighederne på den måde går ud over det, der er muligt at aktualisere, overskrides grænsen for orden. I det moderne samfund er kompleksitet det fænomen, der mere end noget andet karakteriserer og belaster lærerarbejdet, og det registreres bl.a. som øgede krav til, hvad læreren skal kunne for at udfylde jobbet (26). Sammenholdt med de to temaer synes det at kræve noget mere tid at have regelmæssige arbejdsdage i praksis end at holde sig opdateret via bl.a. de studerendes erfaringer og litteraturlæsning. Spørgsmålet er derfor, om et krav om både akademisk troværdighed og klinisk troværdighed forstået som klinisk kompetence skaber flere tilkoblingsmuligheder, end det er muligt for lærerne at forbinde sig med? Er det med andre ord for komplekst et krav til, at det kan opfyldes i virkelighedens verden, og er kravet om at være opdateret da mere realistisk? Anvendelse af teori i praksis I beskrivelsen af teori-praksisgabet blev opfattelsen af praksis som anvendt videnskab angivet som en bagvedliggende forklaring på problemets opståen. Skal lærerne i fremtiden skabe sammenhæng mellem teori og praksis, må det derfor være relevant at diskutere, hvorledes forholdet mellem teori og praksis i stedet bør være. Ifølge Marit Kirkevold er der himmelvid forskel på at betragte praksis som anvendt videnskab og på at anvende videnskabelig viden i praksis hvor den sidste del bør være den gældende (14). Anvendelse af videnskabelig teoretisk viden kan være et redskab til at videreføre og videreudvikle praksis og kan være afgørende for at virkeliggøre de værdier og mål, der er integreret i sygeplejepraksis. Kirkevold nævner en række måder, hvorpå videnskabelig viden kan bidrage til ny indsigt og viden i praksis, men gør samtidig opmærksom på, at selve anvendelsesprocessen kan være alt andet end let. Det hænger bl.a. sammen med, at teori i varierende grad er abstrakt og generel og derfor ikke passer direkte ind i konkrete situationer. Skal de studerende blive i stand til at anvende teoretisk viden i praksis, er det en forudsætning, at de opnår både vurderings- og anvendelseskompetence. Sådanne færdigheder i at kunne se konkrete situationer i lyset af abstrakte begreber kan lettest udvikles ved hjælp af tilbagemeldinger fra en erfaren lærer. Læreren skal sammen med de studerende diskutere konkrete erfaringer i lyset af den eksisterende teoretiske viden, idet det er vigtigt for de studerende at have en ressourceperson, der kan støtte og vejlede i kritisk vurdering og anvendelse af teoretisk viden (14). I henhold til Kirkevolds beskrivelse bør lærerens formidling af teori tage udgangspunkt i den praksis, som de studerende reelt oplever, og som de i fremtiden skal anvende den teoretiske viden indenfor i modsætning til opfattelsen af teori som handlingsanviser for praksis. Hendes opfattelse af lærerens rolle i relation til praksis er således i overensstemmelse med sidste del af afsnittet At være opdateret, hvor lærernes evne til at koble teori til praksiserfaringer i forbindelse med refleksionssessioner medvirkede til, at de blev tilskrevet klinisk troværdighed. Endvidere peger Kirkevolds beskrivelse på vigtigheden af, at lærerne er akademisk kompetente. Hidtil har kravet om øget akademisering af lærerne været angivet som en årsag til, at

9 52 Klinisk sygepleje 21. årgang nr lærernes tilknytning til og viden om praksis blev mindre, hvorved teori-praksisproblematikken tiltog. Med Kirkevolds beskrivelse af, hvor vigtigt et redskab det er at kunne anvende teoretisk viden i praksis, bliver bøtten så at sige vendt på hovedet, idet lærerne via deres akademiske kompetence bliver i stand til at hjælpe de studerende med at se deres konkrete erfaringer i lyset af abstrakte begreber. På den måde bliver akademiseringen en faktor, der kan medvirke til at skabe sammenhæng mellem teori- og praksisdelen af uddannelsen. Essensen heraf må være, at det ikke er akademiseringen af lærerne i sig selv, men derimod lærernes viden om aktuel praksis, der er afgørende for teori-praksisproblematikkens fremtidige udvikling. Konklusion I både UK og USA har koblingen mellem sygeplejeskolerne og højere læreranstalter ført til større afstand mellem lærerne og klinisk praksis, hvorved teori-praksisproblematikken er tiltaget. Det har ført til et entydigt krav om, at den teoretiske undervisning skal være relateret til den aktuelle kliniske praksis, hvilket forventes opfyldt via lærernes kliniske troværdighed. Imidlertid kan betydningen af klinisk troværdighed opdeles i to forståelser. Den ene retning opfatter klinisk kompetence som en nødvendig forudsætning for, at lærerne kan opfylde relevanskravet til undervisningen. Opfattelsen kritiseres dog for at være både overflødig pga. rolleduplikation og urealistisk pga. lærernes tilknytning til diverse afdelinger. Ifølge den anden opfattelse afhænger klinisk troværdighed af, om lærernes viden om praksis er opdateret, hvilket kan opnås via en række aktiviteter, herunder teoretisk opdatering. Klinisk troværdighed forstået som enten klinisk kompetence eller det at være opdateret er med andre ord af central betydning for sygeplejelærernes rolle i relation til klinisk praksis, hvis der i fremtiden skal skabes sammenhæng mellem teori- og praksisdelen af uddannelsen. Resultaterne er baseret på kvalitativ tekstanalyse af 15 forskningsartikler, hvilket vurderes til at være et solidt datamateriale. Det tyder på, at praksissygeplejersker og studerende lægger mest vægt på temaet klinisk kompetence, mens indholdet i bachelorbekendtgørelsen er mere foreneligt med temaet At være opdateret. Det er ud fra studiet ikke muligt at drage en endelig konklusion i forhold til, hvilken opfattelse af klinisk troværdighed der bør være den gældende, men diskussionen af den moderne tid rejste flere spørgsmål vedrørende forligeligheden mellem tidens karakteristika og især klinisk kompetence. Afslutningsvis påpeges vigtigheden af at anvende teoretisk viden i praksis. Den øgede akademiseringen af lærerne giver dem mulighed for at hjælpe de studerende med at se konkrete erfaringer i lyset af abstrakt viden, hvorved også akademisk kompetence er et forhold af betydning for sygeplejelærernes rolle, hvis der skal skabes sammenhæng i uddannelsen. g Sygeplejerske, stud.cur. Anne Døssing Natskyggevej 3 DK-8900 Randers LITTERATUR 01. Fisher MT. Exploring how nurse lecturers maintain clinical credibility. Nurse Education in Practice 2005; 5 (1): Clifford C. The clinical role of the nurse teacher: a conceptual framework. J Adv Nurs 1999; 30 (1): Lee DTF. The clinical role of the nurse teacher: a review of the dispute. J Adv Nurs 1996; 23 (6): Davies S, White E, Riley E, Twinn S. How can nurse teachers be more effective in practice settings? Nurse Education Today 1996; 16 (1): Ramage C. Negotiating multiple roles: link teachers in clinical nursing practice. J Adv Nurs 2004; 45 (3):

10 Klinisk sygepleje 21. årgang nr Corlett J. The perception of nurse teachers, student nurses and preceptors of the theory-practice gap in nurse education. Nurse Education Today 2000; 20 (6): Rasmussen B. Videreuddannelse af sygeplejelærere. Sygeplejersken 1998; 12. www. Sygeplejersken.dk/sygeplejersken/print.asp?intArticleID=1304 Besøgt Hansen J. Strategi for opkvalificering af sygeplejelærere. Sygeplejersken 1998; 5. www. Sygeplejersken. dk/sygeplejersken/print.asp?intarticleid=1156 Besøgt Reffstrup E. Udnyt de kvalificerede læreres evner. Sygeplejersken 1999; 6. www. Sygeplejersken.dk/sygeplejersken/print.asp?intArticleID=2524 Besøgt Johnsen MH. Undervisning og læring i praktik. Viborg: Forlaget PUC; Vestager M. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. København: Retsinfo; Besøgt Holdgaard A, Thostrup U. Professionsbachelor i sygepleje. I: Uhrenfeldt L, Noer VR, Laustsen S, eds. Fokus på sygepleje videnskab og samfund. København: Munksgaard Danmark; 2002: Rasmussen J. Mesterlære og den almene pædagogik. I: Nielsen K, Kvale S, eds. Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag; 1999: Kirkevold M. Vitenskap for praksis? Oslo: Ad Notam Gyldendal; Polit D, Beck CT, Hungler BP. Essentials of nursing research. Methods, appraisal and utilization. 5 th ed. Philadelphia: Lippincott; Baillie L. Nurse teachers feelings about participating in clinical practice: an exploratory study. J Adv Nurs 1994; 20 (1): Goorapah D. Clinical competence/clinical credibility. Nurse Education Today 1997; 17 (4): Murphy FA. Collaboration with practioners in teaching and research: a model for developing the role of the nurse lecturer in practice areas. J Adv Nurs 2000; 31 (3): Humphreys A, Gidman J, Andrews M. The nature and purpose of the role of the nurse lecturer in practice settings. Nurse Education Today 2000; 20 (4): Ioannides AP. The nurse teacher s clinical role now and in the future. Nurse Education Today 1999; 19 (3): Love C. How nurse teachers keep up-to-date: their methods and practices. Nurse Education Today 1996; 16 (4): Carlisle C, Kirk S, Luker KA. The changes in the role of the nurse teacher following the formation of links with higher education. J Adv Nurs 1996; 24 (4): Landers MG. The theory-practice gap in nursing: the role of the nurse teacher. J Adv Nurs 2000; 32 (6): Giddens A. Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag; Lave J, Wenger E. Situated learning: legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press; Rasmussen J. Undervisning i det refleksivt moderne: politik, profession, pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag; 2004.

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Beskrivelse af God klinisk undervisning

Beskrivelse af God klinisk undervisning Maj 2009 Beskrivelse af God klinisk undervisning Indledning God klinisk undervisning beskriver idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt søges opnået på et aktuelt tidspunkt i en given

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere