Vejledning om udbetaling af dagpenge

Transkript

1 Vejledning om udbetaling af dagpenge Kapitel 2 Udbetaling af dagpenge Til 2 Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og på 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer. Der kan således maksimalt udbetales dagpenge for 160,33 henholdsvis 130 timer for en måned. Udbetalingen sker bagud for en måned. Til stk. 2 Hvis et medlem overflyttes til fuldtidsforsikring eller til deltidsforsikring i løbet af en måned, har overflytningen virkning for udbetaling af dagpenge fra den 1. i den efterfølgende måned. Det betyder, at beregning og udbetaling af dagpenge sker med den forsikringsstatus pågældende havde den 1. i måneden, uanset at medlemmet i løbet af måneden har skiftet forsikringsstatus. Til stk. 3 Udbetalingen af dagpenge sker på baggrund af et dagpengekort, som medlemmet udfylder og indsender til a-kassen tidligst en uge før en måned udgang. Medlemmet skal på dagpengekortet oplyse om løntimer og indkomst i måneden samt om andre forhold, der har betydning for a-kassens udbetaling af dagpenge for måneden. Medlemmet skal herudover oplyse om forventede løntimer og indkomst på kortet samt om andre forventede forhold af betydning for udbetalingen af dagpenge fra tidspunktet for indsendelse af dagpengekortet og frem til månedens udgang. Dette betyder, at medlemmet også skal give oplysninger for en periode, der ligger efter indsendelsen af dagpengekortet. A-kassen beregner og udbetaler dagpenge den sidste bankdag i måneden på baggrund af medlemmets faktiske og forventede oplysninger på dagpengekortet. Dagpengekortet dækker en hel kalendermåned. Hele dagpengekortet skal udfyldes, da der er tale om en månedsudbetaling. Det gælder også i de situationer hvor tilmelding sker i løbet af en måned. Der skal også oplyses om arbejde, indtægter m.v. for perioden forud for tilmelding. Til stk. 4 A-kassen udbetaler dagpenge til medlemmet på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet samt andre oplysninger, som har betydning for udbetalingen af dagpenge. Til 3 A-kassen skal udbetale dagpenge til medlemmet den sidste bankdag i udbetalingsmåneden. Dagpengekørslen skal tage højde herfor. Til stk. 2 A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget medlemmets dagpengekort, hvis der skal udbetales dagpenge den sidste bankdag i måneden. Modtages dagpengekortet efter fristen, skal a-kassen udbetale dagpengene hurtigst muligt. Til stk. 4 Der kan som udgangspunkt kun udbetales dagpenge for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget af a-kassen senest 1 måned og 10dage efter udbetalingsmånedens udløb. Et medlem, der ikke har indsendt dagpengekortet rettidigt mister retten til de forfaldne ydelser, medmindre der har været en fyldestgørende grund til forsinkelsen, fx sygdom eller bortrejse i en længere periode. Til 4 Til stk. 1 og 2 Et medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis retten til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8/12 timer for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. I opgørelsen af, om der kan udbetales dagpenge i en måned, eller om mindsteudbetalingsreglen er til hinder for dette, indgår alle timer, uanset om der er tale om løntimer, tekniske belægninger eller øvrige fradrag efter kapitel 3. Mindsteudbetalingsreglen er ikke til hinder for, at a-kassen kan udbetale et mindre beløb for eksempel hvis a-kassen skal foretage en regulering for tidligere måneder eller modregning for løbende karens, jf. bekendtgørelsens kap. 6. Der stilles dog

2 krav om, at medlemmets ret til dagpenge for måneden (antallet af timer, der kan udbetales i måneden, efter alle timebelægninger er trukket fra) udgør mindst 14,8/12 timer. Til 5 Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge, kan fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Sygemeldes en dagpengemodtager således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge frem til og med tirsdag i uge 3. Det er en betingelse for udbetaling af ydelse, at pågældende har meldt sig syg i overensstemmelse med reglerne. Det er videre en betingelse, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid. Medlemmet skal således være fuldt ledig på første sygedag for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Det betyder, at ledige, som er delvis ledige på første sygedag ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, men vil i stedet kunne modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis disse regler i øvrigt er opfyldt. Personer, som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær, kan tidligst modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter, at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen er ophørt Til 6 Til stk. 2 Samkøring skal ske på baggrund af sammenlignelige perioder. Den periode en indberetning vedrører, holdes op mod samme periode på dagpengekortet. Vedrører indberetningen hele kalendermåneden, er perioden helt sammenlignelig med månedsudbetalingsperioden. En indberetning for en forskudt periode, fx fra den 20. i den ene måned til den 19. i den efterfølgende måned, er kun sammenlignelig med udbetalingen for samme periode. Her samkøres derfor forskudt, dvs. når hele den forskudte periode er afsluttet. Hvis medlemmet har flere arbejdsgivere kan der være tale om sammenlignelige og forskudte perioder på samme tid. Til 7 Hvis der er mere end én arbejdsgiver, foretages der regulering for hver enkelt arbejdsgiver for sig og den samlede difference summeres. For så vidt angår reguleringer som følge af ukontrollabelt arbejde henvises til bemærkningerne til 24. Til stk. 2 A-kassen skal give medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal som udgangspunkt oplyses om følgende: Den eller de kontrollerede perioder Antal timer oplyst i Indkomstregisteret for perioden Differencen i antal arbejdstimer mellem medlemmets oplysninger og oplysninger fra Indkomstregisteret Arbejdsgivers navn Opgørelse af reguleringsbeløbet før skat og efter skat, og om der er tale om, at medlemmet skal betale et beløb tilbage eller have et beløb efterbetalt Eventuel indvirkning på forbrug af retten til supplerende dagpenge Eventuel indvirkning på beregning af G-dage Ved flere arbejdsgivere kan der være behov for at specificere reguleringen for hver enkelt arbejdsgiver. Til stk. 3 A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning, jf. 23 i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelse. I de tilfælde hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering. Hvis en efterregulering ikke kan foretages i den førstkommende udbetaling af ydelser, fordi der ikke udbetales ydelser, eller fordi udbetalingen af ydelser ikke kan dække efterreguleringen, skal a-kassen sende medlemmet en meddelelse med angivelse af det antal timer, medlemmet skulle have været efterreguleret for. Meddelelsen skal oplyse om reguleringens størrelse og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. 23, stk. 2, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Til stk. 5

3 Er det ikke muligt at regulere i udbetalingen af dagpenge inden for 3 måneder, skal a-kassen træffe en afgørelse. Eksempel: A-kassen samkører den 11. august 2017 medlemmets månedsoplysninger vedrørende juli måned 2017 med Indkomstregistrets indberetninger for juli måned 2017 i og medlemmet har fået udbetalt for meget i dagpenge. Medlemmet får varig fuldtidsbeskæftigelse fra 1. august A-kassen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter udgangen af november måned Til stk. 6 A-kassen har i disse situationer ikke pligt til at følge fremgangsmåden i stk. 2-5, men kan vælge at gøre det. Hvis oplysningerne om de ændrede forhold kommer fra medlemmet selv, skal der ikke sendes meddelelse til medlemmet. Her kan a-kassen ændre på baggrund af medlemmets nye oplysninger i forhold til placering af timer og forbrug af supplerende dagpenge. Det er herefter dette udbetalingsgrundlag, der skal sammenholdes med oplysningerne i Indkomstregistret ved samkøringen. Til 8 A-kassen skal være opmærksom på oplysninger om ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger. Oplysningerne kan fx komme fra en arbejdsgiver, medlemmet, en myndighed eller tredje mand Til 9 Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem overgår til et seniormedlemskab i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering. Til 10 Efter bestemmelsen skal den tidligere a-kasse sagsbehandle reguleringen, hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a- kasse, inden en regulering er gennemført. Den tidligere a-kasse skal bl.a. samkøre oplysninger for den måneder, den har udbetalt dagpenge for og indberette det ændrede udbetalingsgrundlag til FLEUR, pr. overflytningsdagen udregne tællere, aflevere de nye oplysninger om tællere via DFDG til den nye a-kasse, træffe afgørelse efter 7, stk. 3, og sende kopi af afgørelsen til den nye a-kasse. Den tidligere a-kasse udbetaler et eventuelt efterbetalingsbeløb til medlemmet, mens det er den nye a-kasse, der gennemfører en efterregulering. Kapitel 3 Generelt om fradrag for arbejde Dagpenge anses for at være erstatning for en mistet arbejdsindtægt. Der skal derfor ske fradrag for arbejde og indtægter, som et medlem har i en periode med ledighed. Samtidig skal det sikres, at ledige medlemmers aktiviteter ikke begrænser udbuddet af arbejde ved, at de ledige udfører opgaver, som ellers kunne være udbudt som lønnet arbejde. Til 11 Arbejde Arbejde, som et medlem udfører i en periode med dagpenge, medfører fradrag. Det har ingen betydning, hvornår arbejdet udføres. Det har heller ingen betydning, om arbejdet medfører en aktuel eller senere indtægt eller slet ingen indtægt. Reglen gælder for lønarbejde, arbejde som selvstændig erhvervsdrivende og arbejde i ægtefælles/samlevers virksomhed, forskningsarbejde mv. Arbejde som døgnplejer er også omfattet af reglen om fradrag. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i dagpengene. Skattefri godtgørelse af udgifter til kost og logi skal ikke medføre fradrag.

4 Det afgøres efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, om et arbejde skal anses for selvstændig virksomhed eller lønarbejde. Fritidsaktiviteter Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag. Det er uden betydning, om aktiviteten sker inden for eller uden for normal arbejdstid. Fritidsaktiviteter kan ikke udbydes som arbejde og indeholder ikke noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element. Fritidsaktiviteter karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som ofte har et tilfældigt præg, og som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person. Eksempler: Indsamling til fx nødhjælpsorganisationer. Nabohjælp. Sportsaktiviteter, herunder træner i mindre foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere. Spejderleder. Lokalt privat vagtværn, fx»natteravnene«. Kunstnerisk arbejde uden erhvervsmæssig sammenhæng. Familiemæssig omsorg. Forældreaktiviteter i børneinstitutioner, fx forældreweekend. Deltagelse i almindeligt foreningsarbejde, herunder fx, bridgeklubber og andre lignende hobbyforeninger. Til 12 Selvstændig bibeskæftigelse Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag, jf. 26. Til 13 Generelt om aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde I bestemmelsen sondres der mellem aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, og frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Udgangspunktet er, at en aktivitet, der ikke kan eller vil kunne udbydes som almindeligt lønarbejde, ikke medfører fradrag, mens frivilligt, ulønnet arbejde, der kan eller vil kunne udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører fradrag. Ved vurderingen af, om en aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om aktiviteten eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede medarbejdere, der udfører aktiviteten eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger mv. Det vil sige organisationer, foreninger mv., der har tilsvarende formål, omfang og organisering. Det kan også have betydning, om der er tale om en aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige arbejdskraft varetog opgaven. Hvis aktiviteten eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at aktiviteten eller arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det kan også have betydning for vurderingen, at udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse. Hvis opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning, at medlemmet har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven. Bestemmelsen er udformet under hensyntagen til, at frivilligt, ulønnet arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer, der kan eller vil kunne påtage sig arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Reglen er også udformet under hensyntagen til, at omfanget af arbejdet, der udbydes på normale lønvilkår, generelt ikke må begrænses. Reglerne gælder både arbejde, der udføres i privat og i offentligt regi. Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i et medlems pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En dagpengemodtager, der udfører aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde, har fortsat pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens 62. Deltagelse i fx kurser som led i aktiviteten er uden betydning for retten til dagpenge. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes: Almindelige forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, som fx servering, lave kaffe, hjælpe til med at lave mad, snakke med gæsterne mv. Aktiviteter i beredskabsforbund.

5 Aktiviteter i hjemmeværn. Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder fx tøjsortering. Besøgsven. Deltagelse i kollektive, kulturelle foreninger, fx amatørteater. Ekspedition i genbrugsbutikker under fx Dansk Røde Kors. Idrætsaktiviteter, herunder træner i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere. Indsamling til fx nødhjælpsorganisationer. Lettere omsorgsopgaver, fx aflastning af pårørende til syge i eget hjem eller hjælp med at skænke kaffe på et plejehjem. Spejderleder. Særlig indkøbshjælp eller ledsagelse til indkøb. Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse. Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde Til stk. 1 og 2 Aktiviteten eller arbejdet skal være ulønnet. Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller diæter. Aktiviteten eller arbejdet anses for ulønnet, selvom medlemmet modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med aktiviteten eller arbejdet, og som efter ligningslovens regler ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag. Overstiger de beløb, der udbetales, de takster, der er fastsat i ligningslovens regler, bliver beløbene skattepligtige og medfører derfor fradrag for det fulde beløb. Fradraget i dagpengene beregnes efter 24, ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer. A-kassen kan anmode medlemmet om på tro og love at skrive under på, at de beløb, hvormed godtgørelsen udbetales, ikke er højere end de, som fremgår af ligningslovens regler. Udgifter refunderet efter regning medfører ikke fradrag. Frivillige organisationer, foreninger mv. Ved en frivillig organisation, forening eller lignende forstås en frivillig grundlagt organisation mv., hvis primære formål ikke er at skabe overskud. Et eventuelt overskud må ikke udbetales til medlemmerne, men skal bruges til almennyttige formål. De frivillige aktiviteter og det frivillige ulønnede arbejde er en betydelig del af organisationens grundlag, og man vælger frivilligt at gå ind i organisationens virke. Der kan fx være tale om organisationer med et socialt eller humanitært sigte inden for det sociale og sundhedsmæssige område, hvor aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at viderebringe egne oplevelser og erfaringer. Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, sportsforeninger, beboerforeninger eller i forbindelse med kommunalt ældrearbejde. Det er uden betydning, om organisationen, foreningen mv. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, eller om aktiviteten eller arbejdet udføres uden for en organisation. Aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende mv. Aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde må dog ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed. Eksempler på frivilligt ulønnet arbejde Som eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde, som kan udføres i op til 4 timer om ugen, kan nævnes: Socialrådgiver på krisecenter. Jurist i retshjælp. Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse. Reporterarbejde, herunder studievært ved lokale TV- og radiostationer. Egentlig pleje af fx ældre, syge eller handicappede i eget hjem, som en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at udføre. Til stk. 3 Det er en betingelse, at aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde bliver udført i Danmark. Denne betingelse er ikke til hinder for, at medlemmet kan deltage i arbejde, der foregår i Danmark, men hvor dele af fx en organisations projekter foregår i

6 udlandet. Er en aktivitet eller et arbejde planlagt til delvist at foregå i udlandet, kan medlemmet være omfattet af reglerne i den periode, hvor aktiviteten foregår i Danmark. Primær drift og vedligeholdelse Til stk. 4 Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Her tænkes særligt på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som fx personaleadministration, herunder ansættelse og afskedigelse, økonomi- og organisationsstyring mv. Ved primær drift forstås også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan fx være udbringning af mad til ældre hjemmeboende. Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Her tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, som forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Ved vedligeholdelse forstås også varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende. Arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time. Dette gælder dog ikke, hvis aktiviteten falder ind under bestemmelserne i enten 13, stk. 5, eller 13, stk. 6. Arbejde, der kræver autorisation som fx vvs-installatør eller elektriker, medfører altid fradrag fra første time. Til stk. 5 Eksempler på primær drift, der ikke medfører fradrag: Mindre administrative opgaver, fx arkivarbejde, arbejde i omstilling eller receptionistopgaver. Mindre koordineringsopgaver, fx i forbindelse med indsamling, koordination og formidling af frivilligt arbejde i mindre omfang eller i forbindelse med sammensætning af vagtplaner mv. Arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger, klubber mv. Til stk. 6 Eksempler på vedligeholdelse, der ikke medfører fradrag: Opgaver i mindre frivillige organisationer, foreninger eller lignende, der består i fx Lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset. Maling af klubhuset eller af spejderhytten. Opkridtning af boldbaner. Vinterklargøring af søspejdernes både og lignende. Vvs-arbejde og elektrikerarbejde, som ikke kræver autorisation. Dette forudsætter dog, at det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for arbejde, og at arbejdet ikke tidligere har været udført af lønnet arbejdskraft. Oplysningspligt Til stk. 7 Et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde omfattet af 4-timers reglen, jf. 13, stk. 2, skal på ydelseskortet oplyse a- kassen om antallet af timer, som medlemmet har arbejdet frivilligt og ulønnet, arbejdets art, og hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for. Tilsvarende gælder arbejde, der kan karakteriseres som primær drift og vedligeholdelsesarbejde, jf. 13, stk. 4, og som ikke er omfattet af 13, stk. 5 og 6. Sker der ændringer i arbejdets art og omfang mv., som kan have betydning for, om der skal ske fradrag og/eller fradragets størrelse, skal medlemmet skriftligt oplyse a-kassen herom. Er medlemmet i tvivl om, hvorvidt en aktivitet eller et frivilligt, ulønnet arbejde medfører fradrag, kan medlemmet rette henvendelse til sin a-kasse.

7 Til 14 Selvbygger og medbygger Medlemmer, som deltager i at opføre egen bolig mv., kan ikke modtage dagpenge, så længe de deltager i byggeriet, jf. dog stk. 3. Reglen er begrundet i rådighedsbetragtninger og i den formueforøgelse, byggeriet giver. Retten til ydelser genindtræder, når medlemmets personlige medvirken i byggeriet er ophørt. Til stk. 1 Selvbygger En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst. Et medlem, som er selvbygger, er som hovedregel udelukket fra at modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor byggeriet begynder, og indtil det er afsluttet. Medlemmet kan på tro og love erklære, hvornår byggeriet er begyndt og afsluttet. Denne erklæring skal som udgangspunkt lægges til grund. A-kassen skal foretage nærmere undersøgelser, hvis der er tvivl om byggeperiodens længde. A-kassen kan i særlige situationer bede om dokumentation for byggeperiodens afgrænsning. Dokumentationen kan være byggetilladelse, anmeldelse til kommunen og færdigmeldelse til kommunen. Der kan udbetales dagpenge, selv om byggeriet ikke er afsluttet, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde. Medbygger En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet. Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet. Medlemmet kan modtage dagpenge, indtil medlemmet selv begynder at arbejde. Medlemmet skal kunne dokumentere sin andel som medbygger. Det kan fx ske ved hjælp af de aftaler, der er indgået. Medlemmet skal også skriftligt kunne dokumentere, at det hidtidige arbejde er udført af andre. Dette kan ske ved dokumentation fra fx håndværksmestre. Dokumentationen kan også være regninger fra håndværksmestre for det udførte arbejde. Der skal i alle tilfælde foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet. Medlemmet kan igen modtage dagpenge, når medlemmets egen medvirken ved byggeriet ophører. Udbetalingen af dagpenge kan ikke gøres afhængig af, at byggeriet er afsluttet. En selv- eller medbygger kan blive tvunget til at indstille byggeriet, fx på grund af økonomiske forhold eller på grund af problemer med leverancen af byggematerialer. I disse tilfælde kan medlemmet modtage dagpenge. Dette forudsætter, at medlemmet kan sandsynliggøre, at byggeriet ikke kan fortsætte i en længere periode. Der skal også foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet om, at byggeriet er indstillet. En deponeret byggetilladelse vil kunne anvendes som dokumentation for, at byggeriet er indstillet. Byggeriet kan også være ophørt midlertidigt, fx på grund af vejrlig eller materialemangel. I disse tilfælde kan medlemmet ikke modtage dagpenge. Mindre byggearbejder Til stk. 2 Hvis der er tale om mindre byggearbejder, fraviges reglen om, at medlemmet slet ikke kan modtage dagpenge. Mindre byggearbejder, herunder mindre ombygninger og fornyelser, er fx opførelse af et haveskur eller en carport. Byggearbejdet betragtes fortsat som arbejde, og der er fortsat tale om en formueforøgelse. Arbejdet skal derfor medføre fradrag i dagpengene. Medlemmet skal på ydelseskortet oplyse om antallet af arbejdstimer, der er anvendt på aktiviteten. Almindelig vedligeholdelse og reparation Til stk. 3 Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig betragtes ikke som arbejde. Der skal derfor ikke ske fradrag.

8 Til 15 Fradrag for indtægter Reglen betyder, at løn og lignende indtægter medfører fradrag, uanset om medlemmet har udført arbejde. Benævnelse og udbetalingsform har heller ikke betydning. Reglen skal ses i sammenhæng med 11, stk. 2, således at der ikke sker fradrag 2 gange for det samme arbejde eller den samme lønindtægt. Til stk. 1 Løn, rådighedsløn, honorarer mv. Reglen gælder bl.a. ved udbetaling af løn i en opsigelsesperiode, hvor medlemmet er fritstillet. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens 32 eller udbetalinger efter sømandslovens 18 mv. Der kan ikke udbetales dagpenge for den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb. Det er uden betydning, om der udføres arbejde i perioden. Udbetales der fx 3 års rådighedsløn til en tjenestemand, kan der ikke udbetales dagpenge til medlemmet i de 3 år, udbetalingen dækker. Til stk. 2 Afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en ansættelsesperiode eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode. Det er ikke beløbets benævnelse, som afgør, om der skal ske fradrag. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes. Til stk. 2, nr. 1 Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Reglen om fradrag gælder fx tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt opsigelsesvarslet, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom. Til stk. 3 Fratrædelsesgodtgørelse Reglen om fradrag gælder også ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, fx når en virksomhed afskediger en medarbejder, og det aftales, at der ved ophøret skal betales en»godtgørelse«til medarbejderen. Hvis medarbejderen vælger at indbetale fratrædelsesgodtgørelsen til en pensionsordning, sidestilles det med en udbetaling. I vurderingen af, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen fører som udgangspunkt ikke til fradrag, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover normalt ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører udbetalingen fradrag for den del af opsigelsesperioden, udbetalingen dækker. Reglen gælder både, når en virksomhed aftaler fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler. Endvidere er udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er det afgørende, om medlemmet siger op med mindst det varsel, som pågældende havde krav på fra arbejdsgivers side. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om konsekvenser for retten til dagpenge, når der er forkortet opsigelsesvarsel, selvforskyldt ledighed og karantæne. Konsekvenser for retten til dagpenge Hvis en indtægt er omfattet af reglen i 15, stk. 2, er udgangspunktet, at der ikke kan betales dagpenge i den periode, der svarer til det opsigelsesvarsel, medarbejderen havde krav på. Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan der ikke betales dagpenge i dette kortere tidsrum. Herudover skal medlemmet eventuelt have en karantæne. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har sagt op eller har accepteret et forkortet opsigelsesvarsel.

9 Reglerne om dette står i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Hvis indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid, skal der kun ske fradrag for det antal timer, udbetalingen udgør løn for. Beløb, der betales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, medfører ikke fradrag. Eksempel 1: En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. oktober. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 7 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned opsiger samtidig sin stilling og fratræder den 30. november ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet kan først få dagpenge fra den 1. maj, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Det beløb, som medlemmet fik af arbejdsgiveren, og som ikke svarer til løn i opsigelsesperioden - dvs kr. - medfører ikke fradrag. Eksempel 2: En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 2 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 3 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned, opsiger samtidig sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil tidligst kunne få dagpenge fra den 1. juni, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen - som svarer til løn til og med den 30. juni - medfører ikke fradrag. For så vidt angår karantæne for selvforskyldt ledighed, henvises der til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Eksempel 3: Et medlem er ansat i en virksomhed med en månedsløn på kr. Arbejdsgiveren har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Den 31. december indgår medlemmet en aftale med arbejdsgiveren om, at medlemmet opsiges med et forkortet varsel på 3 måneder mod til gengæld at modtage en fratrædelsesgodtgørelse på kr. Medlemmet vil herefter tidligst kunne få dagpenge efter udløbet af den periode, som lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen dækker, evt. med tillæg af en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Eksempel 4: Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden og modtager også en fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag. Til stk. 4, Der skal ske fradrag for fratrædelsesgodtgørelse, selvom rådighedslønnen eller lignende kun er en hypotetisk mulighed. Det er ikke et krav, at medlemmet konkret ville have været berettiget til rådighedsløn, eller at rådighedsløn ville have været et konkret alternativ for medlemmet i situationen. Det er uden betydning, hvorledes rådighedslønnen benævnes. Eksempel: Et medlem, hvis ansættelsesforhold er omfattet af lov om tjenestemænd, indgår i juni 2012 aftale om opsigelse af sin stilling med virkning fra 1. januar 2013 og om, at medlemmet i forbindelse med sin fratræden skal have en fratrædelsesgodtgørelse på kr. svarende til 6 måneders løn - og et tillæg i pensionsalder på 2 år. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder. Medlemmet vil tidligst kunne få dagpenge fra den 1. juli 2013, da fratrædelsesgodtgørelsen skal medføre fradrag, fordi ansættelsesforholdet giver mulighed for rådighedsløn. Der skal ske fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen, uanset hvad baggrunden er for, at medlemmet fik mulighed for en frivillig fratræden. Det er således uden betydning, om det skyldes, at arbejdsgiveren har et ønske om at have mulighed for en fleksibel personaletilpasning, fx for at rette op på en skæv aldersfordeling, eller om det skyldes, at medlemmets stilling skal nedlægges, eller der skal ske ændringer i arbejdsgiverens organisation. Til stk. 1 Til 16 Ombud og hverv Der skal ske fradrag for skattepligtige indtægter, der udbetales for ombud og offentlige og private hverv. Det er uden betydning, om indtægten betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende. Der skal ikke ske fradrag for mindre skattefrie indtægter, som udbetales til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport, fortæring mv. Der skal kun ske fradrag for den del af indtægten, der er skattepligtig. Anser skattemyndighederne en del af indtægten som skattefri eller fradragsberettiget, jf. bekendtgørelse og vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode vedrørende ukontrollabel arbejdstid og omregning, skal denne del fratrækkes indtægten, inden der sker fradrag. I tvivlstilfælde

10 må medlemmet dokumentere, at indtægten er hel eller delvis skattefri. Det er uden betydning, om medlemmet på grund af andre skatteregler får skattefrihed for hele eller en del af indtægten. Fradraget sker ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen til timer. Dette fremgår af 24. Følgende er eksempler på ombud eller hverv mv. inden for den offentlige sektor, hvor indtægter for arbejde mv. medfører fradrag: 1) Medlem af skolebestyrelse. 2) Medlem af Folketinget, Regeringen eller Europa-parlamentet. 3) Det offentliges repræsentant i institutioner, ankenævn mv. 4) Medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv. 5) Vurderingsmand. 6) Medlem af hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn og lignende. Udbetales der ikke et vederlag, skal der for ombud eller hverv ikke ske fradrag for arbejde i dagpengene. Der skal således ikke ske fradrag for fx menighedsrådsarbejde, herunder hverv som formand for et menighedsråd, hvis der ikke udbetales et vederlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om det er menighedsrådets beslutning ikke at udbetale medlemmet et vederlag, eller om medlemmet på egen foranledning frasiger sig et eventuelt vederlag. Afgørende er, om vederlaget rent faktisk udbetales i det konkrete tilfælde eller ej. Følgende er eksempler på hverv mv. inden for den private sektor, hvor indtægter mv. medfører fradrag: 1) Bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber og pengeinstitutter. 2) Bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger. 3) Medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lignende. Eksemplerne er ikke udtømmende. Til stk. 3 Hverv efter den kommunale styrelseslov Der skal som udgangspunkt ikke ske fradrag for skattepligtige indtægter, som et medlem modtager for at varetage hverv efter lov om kommunernes styrelse (den kommunale styrelseslov). Reglen gælder medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd. Reglen omfatter medlemmernes deltagelse i kommunalbestyrelses- og regionsrådsarbejde, stående udvalg og andre udvalg, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og regionen. Reglen gælder vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og diæter (mødediæter), som udbetales til medlemmerne efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Det er uden betydning, hvornår hvervene udføres. Hverv efter andre regler, fx skattelovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelsen. Dette gælder, selv om vederlag mv. udbetales efter samme principper som i den kommunale styrelseslov. Det gælder også for personer, der er udpeget til hvervet af kommunalbestyrelsen eller regionen. I disse tilfælde skal der ske fradrag. Til stk. 4 Borgmester, rådmand, udvalgs- eller regionsformand Hverv som borgmester, rådmand, udvalgs- eller regionsformand sidestilles med lønarbejde i nogle sammenhænge i arbejdsløshedsforsikringsloven. Indtægter fra disse hverv medfører derfor fradrag. Det er kun det faste vederlag, der ydes for hvervet, som medfører fradrag. Det vederlag, som fx en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, medfører ikke fradrag i dagpengene. En viceborgmester er ikke omfattet af begrebet borgmester. Det betyder, at der ikke skal ske fradrag for det vederlag, som et medlem evt. får for at være viceborgmester. Fradraget i dagpengene sker ved, at indtægten fra hvervet omregnes til timer med omregningssatsen. Dette fremgår af 24 Til 17 Pensionsordninger Til stk. 1

11 Løbende udbetalinger af arbejdsrelaterede pensionsordninger medfører fradrag. Fradraget sker, hvis pensionen er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og hvis det er normalt, at arbejdsgiveren helt eller delvist finansierer pensionen. Bestemmelsen gælder alle pensionsudbetalinger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner. Årsagen til, at løbende, arbejdsrelaterede pensioner medfører fradrag, er, at pensionen anses for at træde i stedet for en tabt arbejdsfortjeneste. Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager. Pensionsudbetalingen vil derfor medføre fradrag. Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner. Reglen anvendes på den samlede pension. Dette gælder, selv om kun medlemmet har indbetalt hele pensionsbidraget over en kortere periode. Det kan fx være fordi, medlemmet har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var et led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag. Fradraget for pensionsudbetalingerne beregnes ved hjælp af den omregningssats, som er gældende på udbetalingstidspunktet. Det fremgår af 24, stk. 2. Fradraget sker på grundlag af den samlede pensionsudbetaling, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Dog således at gruppelivstillæg ikke indgår i fradragsberegningen. Hvis medlemmets pension medfører udbetalinger til andre end medlemmet selv, skal disse udbetalinger, jf. 21, nr. 4, ikke medføre fradrag. Der kan fx være tale om et børnepensionstillæg fra en tjenestemandspension. Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren. Til stk. 2 Pensioner fra udlandet Der skal ske fradrag for løbende udbetaling af pensioner fra udlandet, når pensionsordningen har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet. Alle løbende udenlandske obligatoriske og frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er omfattet af reglen. Det er uden betydning, hvorledes pensionsordningen er finansieret, når ordningen har forbindelse med et arbejdsforhold. Udenlandske pensioner, der direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, er ikke omfattede af reglen. Reglen gælder ikke privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Til stk. 3 Pension mv. til borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Reglen gælder pension, som løbende udbetales til et medlem, der er tidligere borgmester, folketingsmedlem, europaparlamentsmedlem m.fl. Reglen gælder også for andre ydelser, som udbetales, efter at medlemmet er fratrådt hvervet. Det kan fx være efterløn/eftervederlag, som udbetales til folketingsmedlemmer, borgmestre, udvalgsformænd m.fl. Pensionslignende indtægter Til stk. 4 Løbende udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag. Dette gælder, når ydelsen udbetales fra en tidligere arbejdsgiver. Det gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænsede. Til stk. 1 Til 18 Førsteudsendelse, genanvendelse mv. Indtægter for afkald på udnyttelsesretten, herunder førsteudsendelse af en film/reklamefilm i fx tv eller biograf, eller førsteanvendelse af et fotografi over en nærmere fastsat periode, eventuelt i form af en plakat, medfører fradrag. Indtægter fra genudsendelse eller anden form for genanvendelse medfører også fradrag. Dette gælder, når betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for personens faglige område. Indtægten medfører fradrag, uanset om arbejdsindsatsen, som er baggrunden for genanvendelsen, er udført i en ledigheds- eller arbejdsperiode. Når medlemmets faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, om medlemmet i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Andre forhold kan også tillægges vægt, fx hvilken a-kasse den ledige er medlem af, og hvor medlemmet er organiseret. Fradraget beregnes ved hjælp af omregningssatsen, der gælder på det tidspunkt, hvor indtægten modtages. Dette fremgår af 24, stk. 2.

12 Til stk. 2 Ophavsrettigheder De nævnte indtægter kan stamme fra arbejde, som normalt medfører udbetalinger over en lang årrække. Indtægterne medfører ikke fradrag. Til 19 Legater Der kan være tvivl, om et udbetalt legat skal medføre fradrag eller ej. Dette skyldes bl.a., at der findes mange forskellige legater. Hvis legatet ydes til en bestemt aktivitet, fx kunstnerisk virksomhed, bør det overvejes, om medlemmet er selvstændig erhvervsdrivende. Hvis medlemmet ikke er selvstændig erhvervsdrivende, sker der fradrag i dagpengene ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen. Dette fremgår af 24, stk. 2. Hvis medlemmet skal udføre et stykke arbejde som betingelse for at modtage legatet, skal der ske fradrag i dagpengene. Et legat kan have karakter af en gave. Dette er tilfældet, hvis der ikke er knyttet nogen arbejdsforpligtelse til udbetalingen. Legatet skal i disse tilfælde ikke medføre fradrag. Det betragtes i den forbindelse ikke som en arbejdsforpligtelse, at beløbsmodtageren fx skal aflevere en kortfattet evaluering over et studieforløb. Til 21 Arbejdsfrie indtægter Der skal alene ske fradrag for arbejde, der udføres i en ydelsesperiode. Der skal som hovedregel ikke ske fradrag for en indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor medlemmet ikke har fået dagpenge. Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Ved indtægter, som ikke er nævnt i bestemmelsen, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte. Bestemmelsen er derfor ikke udtømmende. Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb, der indgår som en del af den samlede løn, medfører ikke fradrag, hvis rådighedsbeløbet udbetales løbende over året, uden at der er knyttet en arbejdsforpligtelse til modtagelse af beløbet. Et rådighedsbeløb er et beløb, der betales, for at en person står til rådighed for et arbejde uden for den aftalte arbejdstid og uden for fastlagte vagtperioder. Personen er ikke forpligtet til at være til at træffe i den omhandlede periode. Rådighedsbeløbet må ikke være betaling for udført arbejde, men må alene være betaling for den ulempe, det er, at kunne blive kaldt på arbejde uden for den aftalte arbejdstid. Det betyder, at der ikke skal ske fradrag for rådighedsbeløb, som udbetales til fx deltidsansatte brandmænd, ansatte i redningsberedskabet og reserveofficerer i forsvaret. Løn for afholdelse af vagt medfører fradrag i dagpengene. Det er fx tilfældet, når medlemmet skal kunne træffes i hjemmet. For deltidsansatte brandmænd skal der fx ske fradrag på følgende måde: Der skal ske fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv. Der skal ske fradrag for løn udbetalt for afholdelse af vagter. Dette gælder også løn udbetalt for vagter i hjemmet. Indtægten omregnes ved hjælp af omregningssatsen til timer, medmindre der ved overenskomst eller lignende er fastsat et timetal, hvormed vagten indgår. Der skal ikke ske fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb. Til nr. 4 Der henvises til vejledningen til 17, stk. 1. Pension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne Til nr. 14

13 Foruden invalidepension, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (svagelighedspension) for tjenestemænd. Der skal heller ikke ske fradrag for privattegnede ordninger, jf. 21, nr. 2, og vejledningen til 17. Det forudsættes, at a-kassen foretager en vurdering af, om tilkendelsen af pensionen giver anledning til at rejse tvivl om, hvorvidt medlemmet i øvrigt står til rådighed i fuldt normalt omfang. Til nr. 15 Tilskadekomstpension Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. 17, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som en erstatning, som følge af arbejdsskaden. Det forudsættes, at a-kassen foretager en vurdering af, om tilkendelsen af pensionen giver anledning til at rejse tvivl om medlemmets rådighed. Eksempel: Medlemmet har på baggrund af sin anciennitet som tjenestemand på fratrædelsestidspunktet optjent ret til en månedlig pensionsudbetaling på kr. Medlemmet får som følge af arbejdsskaden tilkendt en erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven, som efter 21, nr. 6, i bekendtgørelsen ikke skulle medføre fradrag, og får tillagt fuld pensionsalder svarende til 37 år. Da erhvervsevnetabserstatningen udgør et mindre beløb end 2/3 af det beløb, hvormed pensionen er forhøjet, udbetales erhvervsevnetabserstatningen ikke. Det fremgår af 28, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven. Tilskadekomstpensionen beregnet på baggrund af en pensionsalder på 37 år udgør kr. pr. måned. Det beløb, hvormed pensionen er forhøjet, som svarer til kr. pr. måned, medfører ikke fradrag. Til nr. 16 Vederlag modtaget for overholdelse af konkurrence- eller kundeklausuler Da vederlaget modtaget som kompensation for at overholde en konkurrence- eller kundeklausul udbetales til medlemmet, efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn og medfører derfor ikke fradrag. Til nr. 17 Feriepenge, der udbetales uden at ferien holdes Feriepenge omfatter feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg. Ifølge 30, stk. 2 og 3, i ferieloven kan mindre feriebeløb udbetales, uden at ferien holdes. Ifølge 38 i samme lov kan feriepenge også udbetales, hvis man på grund af særlige omstændigheder helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb. Feriehindringer er fx sygdom og værnepligt. Se bekendtgørelse om ferie. Der kan være fastsat tilsvarende bestemmelser i kollektive overenskomster. Udbetaling af feriepenge efter de nævnte regler uden afholdelse af ferie medfører ikke fradrag. Udbetaling af feriepenge ud over 5 uger i forbindelse med fratræden efter 30, stk. 4, i ferieloven medfører ikke fradrag, da retten til afholdelse af de pågældende feriedage bortfalder. Der kan være fastsat tilsvarende bestemmelser i kollektive overenskomster. Udbetaling af ferie efter 30, stk. 1, i ferieloven forudsætter, at lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, og er derfor uden betydning i forhold til spørgsmålet om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Betaling for feriefridage, som ikke holdes Løn mv., som udbetales ifølge overenskomst eller individuel aftale for feriefridage, som ikke holdes, medfører ikke fradrag. Til 22 Kapitel 4 Beregning af fradrag mv. Timefradrag Formålet med arbejdsløshedsforsikringen er at sikre et medlem økonomisk kompensation for tab af indtægt som følge af ledighed. Udgangspunktet i time-for-time-fradraget er derfor, at der alene gives dagpenge for de timer, som et medlem ikke er i arbejde.

14 Ifølge bekendtgørelse om supplerende dagpenge skal dagpengekortet belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen. Får et medlem for en uge løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer. Dette forudsætter dog, at udbetaling af løn (løntimer), ikke kan henføres til andre beskæftigelsesperioder. Hvis medlemmets arbejdstid anses for ukontrollabel, fastsættes timetallet ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats. Herudover gælder reglerne om mindsteudbetaling og tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge og reglerne om, at der i en ansættelse på nedsat tid med opsigelsesvarsel skal foreligge en frigørelsesattest, som betingelse for, at medlemmet har ret til at modtage supplerende dagpenge. Til stk. 2 Til 24 Ved beregningen af fradrag for honorarer, indtægter i forbindelse med ombud og hverv, pensioner, ophavsrettigheder samt legater, benyttes samme fremgangsmåde som ved omregning af indtægt fra arbejde med ukontrollabel arbejdstid, dvs. ved hjælp af omregningssatsen. Indtægten nedsættes før omregning med dokumenterede nødvendige udgifter, der kan fradrages indtægten før beregning af skat, men ikke med Arbejdsmarkedsbidrag eller ATP. Dette følger af bekendtgørelse og vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Den omregningssats, der anvendes, er den, der gælder på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, eller indtægten modtages. Til 26 Selvstændig bibeskæftigelse Fradrag Medlemmet skal løbende på sine dagpengekort oplyse de timer, der bruges på bibeskæftigelsen. Det gælder også i de tilfælde, hvor medlemmets bibeskæftigelse er undtaget fra dagpengebegrænsningen, jf. reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Fradraget skal uanset karakteren af bibeskæftigelsen altid finde sted på grundlag af et faktisk timetal, jf. dog minimumsbelægningen i stk. 4. Indtægten kan ikke bruges, når det skal vurderes, hvor meget tid medlemmet har brugt på bibeskæftigelsen. Ved opgørelsen af det faktiske timetal regnes al beskæftigelse med. Det gælder, uanset om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid. Det gælder også på fx søn- og helligdage. Til arbejdet regnes ikke kun fysisk arbejde med. Transport og enhver form for administration, regnskabsføring og beslutninger vedrørende virksomhedens drift mv. regnes også med. A-kassen skal vejlede medlemmet herom, når medlemmet melder sig ledig eller starter med virksomheden. Til stk. 2 Medlemmet skal selv skrive det faktisk anvendte tidsforbrug på dagpengekortene. A-kassen må derfor hverken på forhånd eller efterfølgende udbetale dagpenge alene på grundlag af de oplysninger, som medlemmet har givet i forbindelse med, at a- kassen skulle godkende retten til dagpenge. Hvis medlemmets oplysninger om tidsforbruget på dagpengekortene ikke stemmer overens med de oplysninger, som a-kassen har lagt til grund ved vurderingen af medlemmets ret til dagpenge, kan a-kassen indstille udbetalingen af dagpenge, indtil medlemmet kommer med fyldestgørende oplysninger. Et eksempel kunne være, at medlemmet slet ikke oplyser om forbrugt tid. Til stk. 4 Animalsk produktion omfatter ikke kun store besætninger. Det omfatter også virksomheder med små dyrehold. Det skyldes, at selv med små dyrehold vil der være arbejdsopgaver. Det kan fx være opgaver i form af tilsyn med dyr, hegn og læskure, fodring, vanding, indkøb og transport af foder. Der kan også være opgaver i form af flytning af dyr fra en fold til en anden, kontakt med dyrlæge, transport til og fra slagteri, administration mv. Driver medlemmet bibeskæftigelse, hvori indgår animalsk produktion, skal medlemmet altid skrive mindst ½ time for alle ugens 7 dage på dagpengekortet. Det gælder uanset, om medlemmet er undtaget fra dagpengebegrænsningen. Et medlem, der deltager i driften af ægtefællens virksomhed, skal også have fradrag for ½ time pr. dag. Det gælder uanset, at medlemmets ægtefælle udfører alt arbejdet med dyrene. Fradraget sker på grundlag af, at medlemmet deltager i driften af en virksomhed, hvor der er animalsk produktion.