Indhold Indholdsfortegnelse

Transkript

1 ATOMBEREDSKAB

2 Indhold Indholdsfortegnelse VIGTIGT AT VIDE Beskyttelse mod stråling 3-5 Sirenevarsling 6 HVIS DU VIL VIDE MERE Radioaktivitet og stråling 7-8 Hvad kan der ske 9-11 Hvorfor atomberedskab 12 Beredskabet YDERLIGERE INFORMATION Indledning I oktober 2001 offentliggjorde Beredskabsstyrelsen en revideret plan for det landsdækkende atomberedskab. Planen er baggrund for denne pjece, der informerer om atomberedskabet i Danmark. Pjecen er et supplement til den information, du vil få fra beredskabsmyndighederne, hvis atomberedskabet en dag bliver aktiveret. Pjecen er opdelt i tre dele, Vigtigt at vide, Hvis du vil vide mere og Yderligere information. Hvis du vil nøjes med de vigtigste informationer, kan du vælge kun at læse pjecens første del Vigtigt at vide. Her finder du bl.a. vigtig information om: hvordan du bedst beskytter dig mod stråling og sirenevarsling. Pjecens anden del Vil du vide mere giver mere uddybende information om radioaktivitet og beredskab. Her handler det bl.a. om: Flere oplysninger 20 radioaktivitet og stråling, risiko ved atomkraft og beredskabets opbygning. Både den danske atomberedskabsplan og denne informationspjece er tilgængelig på Beredskabsstyrelsens hjemmeside Her finder du også en engelsk udgave af pjecen. ISBN Pjecens sidste del henviser til, hvor du kan finde flere informationer om emnet. Atomberedskabet i Danmark har til formål at begrænse følgerne af ulykker, der kan medføre stråling fra radioaktive stoffer. Ved at følge beredskabets anbefalinger opnår du og din familie bedst mulig beskyttelse mod stråling. 2

3 Beskyttelse mod stråling Vigtigt at vide Du vil løbende få informationer om, hvordan du skal forholde dig, hvis atomberedskabet bliver aktiveret i Danmark. Det sørger Beredskabsstyrelsen for. Alligevel vil det være en fordel for dig at være forberedt og vide, hvordan du skal forholde dig. En sådan viden kan forhindre, at du handler i panik i en kritisk situation. Her får du korte og præcise instrukser om, hvad du skal gøre, og hvad du ikke må gøre, hvis sirenen lyder. Hvis sirenen lyder Hvis sirenen lyder, skal du Gå inden døre! Lukke alle døre og vinduer samt slukke for ventilationsanlæg! Lytte til Danmarks Radio! Hvis sirenen lyder, må du ikke Flygte i panik. Du er bedst beskyttet inden døre! Foretage andre ærinder såsom at hente børn. De får samme information, hvor de er! Bruge telefonen unødigt. Det kan medføre, at livsvigtige opkald spærres! I afsnittet Sirenevarsling kan du læse mere om sirenevarslingens betydning. Beskyttelsesforanstaltninger I atomberedskabsplanen findes forskellige beskyttelsesforanstaltninger. Gå inden døre er den vigtigste af beskyttelsesforanstaltningerne. Her uddybes de forskellige foranstaltninger. Gå inden døre Som du kan læse mere om senere i denne pjece skelnes mellem ydre stråling og indre stråling. Beskyttelse mod både ydre og indre stråling kan du opnå ved: afskærmning (ophold inden døre), ophold på afstand af de radioaktive stoffer, som udsender strålingen og begrænsning af bestrålingstiden. Derfor er det vigtigt at gå inden døre, hvis alarmen lyder. Det kan du som regel gøre både hurtigt og uden ulemper. Hvis du hurtigt går inden døre, kan strålingsdosis under den radioaktive skypassage nedsættes væsentligt. Har du ingen mulighed for at komme indendørs under skypassagen, vil du blive udsat for ydre stråling fra radioaktive stoffer i luften og på jorden. Du kan mindske den indre stråling fra indånding af radioaktive stoffer ved f.eks. at holde et vådt klæde for næse og mund eller anden form for støvmaske. Endvidere bør du undgå madvarer, der har været udsat for den forurenede luft. 3

4 Beskyttelse mod stråling Efter at en radioaktiv sky er passeret, kan landskabet være forurenet med radioaktive partikler. Derfor skal du forblive inden døre og følge vejledningerne i radio og TV. Ved strålingsfare Husets tag og vægge giver dig en god beskyttelse mod stråling. Før en radioaktiv sky passerer, vil det normalt være uhensigtsmæssigt at evakuere. Usikkerhed om vindog vejrforhold vil medføre usikkerhed om, hvor og hvornår forureningen spredes. Under skypassagen bør evakuering under alle omstændigheder undgås. Beskyttelsen under transport er dårligere, end den beskyttelse man får ved at opholde sig indendørs i boliger af dansk standard. Derfor skal du gå inden døre og lukke alle døre og vinduer samt slukke ventilationsanlæg. Efter skypassagen kan en midlertidig fraflytning fra nogle områder blive aktuel, hvis målinger viser, at der i et område er en væsentlig radioaktiv forurening. I modsætning til huset giver en bil ingen beskyttelse. Så lad bilen stå og gå inden døre. Evakuering og fraflytning Evakuering indgår som en mulig beskyttelsesforanstaltning i den danske atomberedskabsplan. Det vil i givet fald betyde flytning af befolkningen fra et område, hvor man er udsat for bestråling, til et andet mindre udsat område. Målinger af strålingsniveauet vil blive gennemført overalt i landet både før, under og efter en radioaktiv skypassage. En beslutning om evakuering vil afhænge af de gennemførte målinger. Sandsynligheden for, at man iværksætter en evakuering, er meget lille. 4 Kontrol med levnedsmidler Ved en atomulykke er den strålingsdosis, vi får gennem føden, et væsentligt element. Det er derfor vigtigt at kontrollere, at der ikke markedsføres levnedsmidler, som indeholder mere radioaktivitet end tilladt. Inden for EU er der fastsat grænser for den mængde radioaktivitet, som højst kan tillades i levnedsmidler, der markedsføres i EU. Reglerne gælder, uanset om levnedsmidlerne er produceret i EU eller importeret fra tredjelande. Dyrker du selv fødevarer f.eks. i form af grøntsager, bør du være opmærksom på den rådgivning, der gives. Eventuelt kan du kontakte Beredskabsstyrelsens spørge/svar-central. Du kan læse mere om spørge/svar-centralen i afsnittet Yderligere information på pjecens bagside.

5 Beskyttelse mod stråling Information Beredskabsstyrelsen vil gennem information sikre: at beskyttelsesforanstaltningerne gennemføres bedst muligt og at uhensigtsmæssige handlinger undgås. Du vil blive varslet gennem sirener eller politiets højttalervogne, hvis en atomulykke kræver aktiv handling fra din side. Derefter vil der løbende blive udsendt information og instrukser gennem Danmarks Radio. Desuden har Beredskabsstyrelsen spørge/svar-centraler parat, der vil blive bemandet efter behov. Endelig bliver Beredskabsstyrelsens hjemmeside løbende opdateret. Jodtabletter Indtagelse af stabilt jod - f.eks. i form af jodtabletter - kan reducere optagelse af radioaktiv jod i skjoldbruskkirtlen. Derved nedsættes strålingsdosis til skjoldbruskkirtlen. Jodtabletter beskytter ikke mod andre radioaktive stoffer, og nedsætter ikke strålingsdosis fra radioaktiv jod, der allerede er optaget i skjoldbruskkirtlen. Internationalt anbefales det at uddele jodtabletter til husstande inden for en radius af 10 kilometer fra et atomanlæg. Derfor uddeles jodtabletter ikke som led i det danske beredskab. De lagerføres heller ikke længere på danske apoteker. Jodtabletter kan stadig rekvireres gennem egen læge. Valg af beskyttelsesforanstaltning Beredskabsstyrelsen vil gerne så tidligt som muligt kunne forvarsle dig om en eventuel truende forurening af dit område, så du har tid til at forberede dig på situationen. Spredningen af radioaktivitet ved en atomulykke vil som regel først og fremmest ske gennem luften. Beredskabsstyrelsen har derfor et tæt samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, så vi med kort varsel kan udarbejde prognoser for udbredelsen af en forurening. Beredskabsstyrelsen råder endvidere over moderne systemer til måling af radioaktiv forurening. Det drejer sig både om stationære systemer til varsling og om mobile systemer, der kan føres rundt med bil og fly. Herved kan vi hurtigt få et overblik over udbredelsen af en forurening. I samarbejde med Forskningscenter Risø og Statens Institut for Strålehygiejne er endvidere forberedt indsamling og måling på miljø- og levnedsmiddelprøver fra hele landet. Alle disse foranstaltninger indgår i beredskabsledelsens beslutning om iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger mod stråling. Det kan du læse mere om i pjecens anden del. 5

6 Sirenevarsling Varslingssignaler Ved en ulykke vil varsling ske med landets sirener. Du kender sikkert allerede signalet ellers kan det høres på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Sirenerne bliver testet en gang om året den første onsdag i maj. Yderligere information på Danmarks Radio tekst tv side 597 og 598, samt TV 2 tekst tv side 893. Stationære sirener I områder med mere end 1000 indbyggere er der opstillet faste sirener. Mobile sirener I områder uden faste sirener vil varsling blive afgivet med mobile sirener, påsat politiets vogne. Signal 1 Gå inden døre: Tonen stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Signalet varer 45 sekunder. Gå inden døre. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg. Vær opmærksom på at hjælpe folk omkring dig. Lyt til Danmarks Radio. Her vil du få at vide, hvad du skal gøre, uanset om der er tale om atomuheld, kemiske udslip, stormflod el. lign. Signal 2 Faren er forbi: Der afgives én lang tone. Signalet varer 45 sekunder. Din egen indsats I en nødsituation er det vigtigt, at alle gør en indsats. Du kan være forberedt og hjælpe ved: at kende varslingssignalernes betydning, at sikre dig, at andre også kender dem og at sørge for, at alle omkring dig også eventuelt hørehæmmede bliver gjort opmærksom på sirenen og ved, hvad de skal gøre. Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse og vende tilbage til dine daglige gøremål. Sådan tilkalder du hjælp Hvis der er tilskadekomne og brug for hjælp, skal du som altid ringe et-et-to. Men husk! Brug kun telefonen, når det er absolut nødvendigt

7 Radioaktivitet og stråling Hvis du vil vide mere På de foregående sider er beskrevet, hvordan du bør forholde dig, hvis atomberedskabet aktiveres. I resten af pjecen finder du mere uddybende information om bl.a. radioaktivitet og beredskab. Atomet Atomet består af en atomkerne af neutroner og protoner. Kernen omgives af elektroner. Antallet af elektrisk ladede protoner i kernen bestemmer grundstoffet. Radioaktive stoffer har ustabile atomkerner, der af sig selv omdannes til andre grundstoffer. Hastigheden bestemmes af stoffets halveringstid. Samtidig med omdannelsen udsendes der stråling. I et atomkraftværk eller kernekraftværk er det atomkernens energi, der udnyttes til elektricitet. Radioaktive stoffer findes fra naturens side over alt på jorden. De er primært opstået i forbindelse med jordens dannelse. Hertil kommer radioaktive stoffer skabt af mennesket. Uran er et af de mest udbredte naturlige radioaktive stoffer. Radioaktivitet og stråling Strålingen fra radioaktive stoffer kan omdanne andre atomer til elektrisk ladede ioner. Den kaldes derfor for ioniserende stråling. Hvis strålingen rammer væv, kan cellerne blive beskadiget eller dø. Strålingen kan opdeles i tre typer, som på grund af forskellig gennemtrængningsevne påvirker kroppen forskelligt. De tre typer er: Gammastråling Gammastråling er elektromagnetisk stråling beslægtet med lys, men med højere energi. Den har stor gennemtrængningsevne og kan trænge igennem menneskeligt væv, vinduesglas m.v. Gammastrålingen svækkes ved passagen gennem stof, for eksempel en almindelig ydermur af beton eller mursten. Beta- og alfastråling gammastråling (γ-stråling), betastråling (β-stråling) og alfastråling (α-stråling). Beta- og alfastråling er partikelstråler med ringe gennemtrængningsevne. Betastråling, som består af elektroner, kan trænge nogle millimeter ind i hud. Alfastråling, der består af heliumkerner, har endnu ringere gennemtræningsevne og standses f.eks. af et stykke papir eller af overhuden. Gammastråling rammer hele kroppen (helkropsdosis), hvad enten strålekilden befinder sig uden for kroppen (ydre stråling) eller inde i kroppen (indre stråling). Indre stråling kan skyldes, at radioaktive stoffer indåndes med forurenet luft eller indtages gennem forurenede fødevarer. Beta- og alfastråling giver lokale skader de steder, hvor det radioaktive stof sidder - på huden eller i kroppens organer. På grund af den korte rækkevidde har alfastråling stort set kun betydning ved indre stråling. 7

8 Radioaktivitet og stråling Strålingsskader Ved bestråling af levende væv kan der opstå sundhedsskader. Celler kan dø eller beskadiges, så der senere udvikles kræft. Endvidere kan strålingspåvirkning af kønscellerne føre til arvelige skader. Visse organer er særligt udsatte. Skjoldbruskkirtlen optager jod og er derfor særligt udsat for bestråling fra radioaktivt jod. Strontium optages ligesom kalk i knoglerne, hvorfor knoglevævet og knoglemarven især kan blive udsat for stråling fra radioaktiv strontium. Cæsium fordeler sig jævnt i hele kroppens muskelvæv og giver derfor anledning til bestråling af hele kroppen. Sundhedsskader ved bestråling kan opdeles i akutte skader, senskader og fosterskader. Beregninger for den værst tænkelige ulykkessituation for Danmark viser, at det ikke kan udelukkes, at personer, som opholder sig i det fri, kan blive udsat for strålingsdoser, som ligger over tærskeldoserne for akutte skader. Ophold indendørs reducerer strålingsdosis så meget, at akutte skader undgås. Samtidig nedsættes antallet af senskader. Akutte sundhedsskader Akutte skader opstår kun hos personer, som på kort tid (timer/døgn) har modtaget en høj strålingsdosis. De indtræder inden for de første 60 dage efter bestrålingen og afhænger af strålingsdosis, og hvor hurtigt, den er modtaget, samt af personens sundhedstilstand, alder, strålingens fordeling i kroppen m.m. Senskader Senskader kan f.eks. være kræft og arveskader, der typisk indtræder mange år efter bestrålingen. Jo større strålingsdosis, jo større er risikoen for senskader. Et barn har ca. dobbelt så stor risiko for at få senskader som en voksen. Det skyldes, at børn har hurtigere celledeling end voksne. For arvelige skader vurderes det, at ca. halvdelen vil forekomme i 1. og 2. generation efter bestråling af forældrene. Fosterskader Becquerel og Sievert Bestråling af et befrugtet æg eller et foster kan medføre, at det befrugtede æg går til grunde, eller at fosteret ved meget store doser dør. Der kan også forekomme misdannelser, intelligensdefekter, væksthæmning eller kræft hos barnet. Enkle beskyttelsesforanstaltninger kan således føre til en afgørende nedsættelse af sundhedsrisikoen. Aktiviteten af et radioaktivt stof - dvs. den hyppighed, hvormed dets atomkerner henfalder, måles i becquerels (1 Bq = 1 henfald pr. sekund). Som mål for strålingens skadevirkning på det menneskelige legeme benyttes enheden Sievert (Sv) eller millisievert (msv) (1 Sv = msv). 8

9 Hvad kan der ske Truslen Radioaktive stoffer i miljøet stammer dels fra naturlige processer, dels fra menneskeskabt forurening. Under normale omstændigheder er de påvirkninger, der stammer fra den naturlige baggrundsstråling, større end bidraget fra den menneskeskabte radioaktive forurening. Ulykker i forbindelse med menneskelige aktiviteter kan imidlertid lokalt påføre befolkningsgrupper væsentlig større radioaktiv stråling. Spredning af radioaktivitet En ulykke på et atomkraftværk i drift kan medføre, at den danske befolkning risikerer at blive udsat for stråling fra radioaktive stoffer, der slipper ud til omgivelserne. Atomkraftværker er den største potentielle kilde til spredning af store mængder radioaktivitet Danmark har ikke selv atomkraftværker. Det svenske atomkraftværk Barsebäck med en afstand fra Sjælland på ca. 20 kilometer ligger tættest på Danmark. Den nærmeste kreds af atomkraftværker omkring Danmark omfatter også Ringhalsværket på Sveriges Kattegatkyst ca. 60 kilometer fra Læsø og de fem nordtyske værker Brunsbüttel, Brokdorf, Stade, Krümmel og Unterweser med en afstand til dansk landområde på mellem 105 og 160 kilometer. I Europa er der knapt 100 atomkraftværker med i alt ca. 200 reaktorer i drift. Atomkraftværker omkring Danmark 9

10 Hvad kan der ske Uanset hvor høj sikkerheden er på atomkraftværker, kan risikoen for en stor ulykke ikke udelukkes. I princippet kan et havari på ethvert europæisk atomkraftanlæg ved uheldige vejrforhold resultere i radioaktiv forurening af dansk område. Men generelt gælder det, at jo længere afstand til et uheldsramt atomkraftværk jo mindre risiko. Ud over atomkraftværker kan ulykker eller manglende omhu i forbindelse med andre nukleare aktiviteter resultere i en lokal forurening med radioaktive stoffer. Blandt sådanne anlæg og aktiviteter kan nævnes: Atomdrevne skibe og satellitter, forsøgsreaktorer, transporter af radioaktive stoffer, herunder brugt reaktorbrændsel, anlæg for opbevaring og deponering af brugt reaktorbrændsel og atomaffald samt anlæg for uranudvinding og fremstilling af reaktorbrændsel. Transportskibet Sigyn med brugt reaktorbrændsel Spredning af radioaktivt materiale Atomkraftværkerne er den største potentielle risiko for spredning af store mængder radioaktivt materiale over et stort område. Det skyldes for det første, at de indeholder meget radioaktivt materiale. For det andet kan en atomkraftulykke frigive så meget energi, at det radioaktive materiale kan komme højt op i atmosfæren og derved spredes over store områder. Spredningen af det radioaktive materiale vil typisk ske gennem luft eller via vandløb. Spredning gennem luft er den hurtigste over store afstande. Denne spredning vil som regel være den dominerende i den første fase af ulykker på nukleare anlæg. Risøs forskningsreaktorer er ikke længere i drift 10

11 Hvad kan der ske Risikoen er meget lille Sandsynligheden for, at en atomkraftulykke skulle føre til udslip af store mængder radioaktive stoffer over dansk område, er heldigvis meget lille. Atomkraftværkernes konstruktion og drift er kendetegnet ved omfattende sikkerhedsforanstaltninger. De vestlige atomkraftværkers reaktorer er f.eks. omgivet af en såkaldt reaktorindeslutning, der gør dem i stand til at modstå et vist overtryk. På den måde forhindrer man, at der sker udslip til omgivelserne, også selvom reaktoren skulle smelte. Den værst tænkelige situation opstår, hvis både reaktoren og reaktorindeslutningen ødelægges på et af de nærmeste atomkraftværker. I så fald kan der i begrænsede områder i Danmark blive behov for at gå inden døre. Sandsynligheden for en sådan situation er meget lille. Sikkerhedsforanstaltninger - barrierer Atomkraftværker er konstrueret med en række barrierer, som skal forhindre udslip. 1. Første barriere er selve brændslet i form af keramiske uranpiller, som er uopløselige i vand og har et meget højt smeltepunkt. De nærmeste atomkraftværker har yderligere trykaflastning, som sikrer, at reaktorindeslutningen ikke udsættes for overtryk. Systemet kan tilbageholde 99,9% af de radioaktive stoffer. Inaktive luftarter (ædelgasser) og en lille del af den radioaktive jod - på en særlig kemisk form - kan dog slippe igennem efter en forsinkelse på nogle timer Anden barriere er metalrør, der udgør brændslets indkapsling. 3. Tredje barriere er reaktortanken, som er af cm tykt stål. 4. Fjerde barriere er reaktorindeslutningen af tykt jernbeton og stålplader. Visse ældre atomkraftværker især i Østeuropa har ikke en reaktorindeslutning, der lever op til vestlige krav. 5. Femte barriere er et filter til trykaflastning af reaktorindeslutningen beregnet til at opsuge de radioaktive stoffer, der ledes gennem filtret. Alle atomkraftværker i umiddelbar nærhed af Danmark har trykaflastningsfiltre.

12 Hvorfor atomberedskab Atomberedskabets hovedformål Atomberedskabet i Danmark har til formål at begrænse følgerne af ulykker, der kan medføre udsættelse for stråling fra radioaktive stoffer. Atomberedskabet skal kunne reagere hensigtsmæssigt på mange forskellige situationer, uanset om disse skyldes ulykker eller terrorhandlinger. Ved en alvorlig ulykke på et atomkraftværk kan radioaktive stoffer spredes over store afstande. Strålingen fra de radioaktive stoffer kan udgøre en akut trussel og medføre en langsigtet risiko for liv og helbred. Generelt vil forureningen være større nærmest udslipstedet for de radioaktive stoffer. Uheldige vejrsituationer kan dog medføre forurening langt fra udslipstedet. Beredskabsplan Beredskabsstyrelsens landsdækkende atomberedskabsplan har til formål: at beskytte dig og din familie i tilfælde af atomulykker og at begrænse skadevirkninger af sundhedsmæssig, social eller økonomisk art for den danske befolkning. Det omfatter også den danske produktion og eksport af levnedsmidler samt kontrol med importen af udenlandske varer. Du kan læse mere om beredskabsplanen på Beredskabsstyrelsens hjemmeside Beredskabsplanens hovedformål Måling, overvågning og tryghed Menneskets sanser kan ikke registrere radioaktive stoffer eller den stråling, som disse udsender. Men radioaktivitet er meget let at måle, og vi har i Danmark et døgnberedskab, der konstant måler radioaktiviteten landet over. Endvidere har vi aftaler med alle vore nabolande om varsling ved atomulykker. Risikoen for at blive taget på sengen er derfor meget lille, og du kan føle dig tryg ved, at du bliver varslet og informeret, hvis der er fare på færde. Der er derfor ingen grund til at handle i panik. Hvis du følger beredskabets anbefalinger opnår du den optimale beskyttelse mod strålingen, og du undgår at skade dig selv og din familie unødigt. At opretholde et dagligt atomberedskab og overvågning for at kunne erkende, modtage og videregive varsling om en atomulykke og aktivere atomberedskabsorganisationen. At iværksætte de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger mod stråling på dansk område for at undgå eller begrænse sundhedsskader. At informere offentligheden og berørte myndigheder. At rådgive og derved søge samfundets og den enkeltes reaktioner afpasset, så skadevirkninger, herunder sundhedsmæssige, sociale og økonomiske, undgås eller begrænses mest muligt. 12

13 Beredskabet Det daglige beredskab Hvis dansk område trues af en radioaktiv forurening, er det vigtigt, at atomberedskabet hurtigt kan vejlede borgerne om, hvordan man bør forholde sig. Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab med en vagthavende beredskabsleder på tilkaldevagt. Vagthavende har adgang til et landsdækkende automatisk målesystem med 13 målestationer, der mindst en gang i timen rapporterer om strålingsniveauet. Målesystemet er overvåget fra både Forskningscenter Risø og fra Beredskabsstyrelsen. Den vagthavende beredskabsleder tilkaldes, hvis der afgives alarm fra målesystemet. Den vagthavende beredskabsleder vil også blive tilkaldt, hvis der på et atomanlæg sker noget, som kan have betydning for situationen i Danmark. Det er Rigspolitiets opgave at tilkalde beredskabslederen. Rigspolitiet har døgnbemanding med sprogkyndigt personale og fungerer som internationalt kontaktpunkt for det danske atomberedskab. Kontaktpunktet skal straks videregive et modtaget varsel til Beredskabsstyrelsens vagthavende beredskabsleder. Denne træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang beredskabet skal aktiveres. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde har stor betydning for beredskabet. Et internationalt kontaktnet for varsling om atomulykker og for udveksling af oplysninger danner grundlag for myndighedernes beslutninger og for information til offentligheden. Reglerne om varsling omfatter bl.a. Konventionen om hurtig varsling i tilfælde af en atomulykke, som er tiltrådt af Danmark og de fleste andre lande. Også EU har tilsluttet sig denne konvention. EU- Ministerrådet har endvidere truffet beslutning om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare. International varsling For at sikre hurtig varsling i tilfælde af ulykker på de nærmeste atomkraftværker har Danmark indgået bilaterale varslings- og informationsaftaler med Sverige, Finland, Rusland, Litauen, Polen, Tyskland, Storbritannien og Nordirland. EU-landene har sammen udviklet det såkaldte ECU- RIE-system. Det er et varslingssystem baseret på online meddelelser i tilfælde af en ulykke. Gennem Østersøsamarbejdet har Beredskabsstyrelsen daglig adgang til strålingsmålinger i alle landene omkring Østersøen. Varsling af ulykker på fjernere beliggende atomanlæg sker gennem Det Internationale Atomenergi Agentur i Wien (IAEA), der henhører under FN. 13

14 Beredskabet Situationsbestemt beredskab Beredskabet skal kunne reagere hensigtsmæssigt på en række situationer. Selvom en hændelse ikke umiddelbart bedømmes at kunne medføre radioaktiv forurening af dansk område, kan der både være behov for: at vurdere en række oplysninger og at formidle information til regeringen, forskellige myndigheder, medierne og befolkningen. Aktivering af beredskabet Ved aktivering af beredskabet samles den centrale beredskabsledelse i Beredskabsstyrelsen. Det regionale og lokale redningsberedskab aktiveres kun i det omfang, situationen gør det nødvendigt. Den centrale beredskabsledelse kan f.eks. anvende det regionale og lokale redningsberedskab til at foretage målinger eller gennemføre evakueringer. De forskellige beredskabstrin er udtryk for, at beredskabsorganisationen kan aktiveres i forskelligt omfang. Herudover vurderes det hvilke foranstaltninger, det kan blive aktuelt at iværksætte. Beskyttelsesforanstaltninger Ved modtagelse af varsel om en atomulykke alarmerer Rigspolitiet Beredskabsstyrelsens vagthavende beredskabsleder. Vagthavende beredskabsleder træffer beslutning om hvilket af de tre beredskabstrin, der skal aktiveres: informationsberedskab, stabsberedskab eller havariberedskab. Herefter alarmerer Rigspolitiet de myndigheder og institutioner, som indgår i beredskabsorganisationen i henhold til instrukser for valgte beredskabstrin. Rigspolitiet alarmerer TeleDanmarks servicetelefon, som tilkalder personale til Beredskabsstyrelsens centrale beredskabsledelse. Måling af radioaktivitet og andre fornødne undersøgelser. Varsling, afspærring, evakuering og indkvartering. Påbud om indendørs ophold og om lukning af vinduer og døre samt standsning af ventilationsanlæg m.v. Færdselsregulering. Iværksættelse af restriktioner med hensyn til benyttelse af levnedsmidler, vand m.v. Herunder fjernelse og uskadeliggørelse af levnedsmidler eller andet, som er blevet forurenet med radioaktive stoffer. 14

15 Beredskabet Deltagerne i atomberedskabet Beredskabsstyrelsen er ikke alene om at varetage atomberedskabet. Allerede ved valg af beredskabstrin kan Beredskabsstyrelsens vagthavende beredskabsleder rådføre sig med vagthavende ved Statens Institut for Strålehygiejne og vagthavende helsefysiker ved Forskningscenter Risø. Afhængigt af det valgte beredskabstrin indgår herudover en række andre myndigheder og organisationer. Organisationer i atomberedskabet Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsens beredskabscentre. Kommunale beredskaber. Politiet (Rigspolitiet og alle politikredse). Forsvaret. Statens Institut for Strålehygiejne. Forskningscenter Risø. Danmarks Tekniske Universitet. Danmarks Meteorologiske Institut. Danmarks Radio. Ritzaus Bureau. Statsbanerne. Måleberedskabet Danmark var et af de første vestlige lande, der blev ramt af forureningen fra Chernobylulykken i 1986, men vi vidste det først nogle dage senere. Dengang havde Danmark nemlig ikke et automatisk måle- og varslingssystem. Etableringen af et sådant system, som supplement til de internationale varslingsaftaler, havde derfor en høj prioritet efter ulykken. Siden er måleberedskabet blevet væsentligt udbygget. Stråling fra radioaktive stoffer er karakteriseret ved ikke at kunne opfattes af de menneskelige sanser. Til gengæld er strålingen fra de radioaktive stoffer relativ nem at måle også ved niveauer, der ligger langt under de strålingsniveauer, der har en sundhedsmæssig betydning. Måleberedskabet er derfor et meget vigtigt element i det samlede atomberedskab. Ved atomulykker er det vigtigt at gennemføre målinger så hurtigt som muligt. Ved hjælp af målinger kan man få kortlagt forureningen, og beskyttelsesforanstaltninger kan derefter iværksættes efter behov. Det landsdækkende måleberedskab styres af den centrale beredskabsledelse. Målingerne samles i Beredskabsstyrelsens beslutningsstøttesystem, som også anvendes til beregning af prognoser for forureningens udbredelse samt konsekvenser af forureningen. Lufttrafiktjenesten ved Københavns Lufthavn. TeleDanmark. I det følgende kan du læse mere om de enkelte dele af måleberedskabet. 15

16 Beredskabet Det permanente målesystem Det landsdækkende automatiske system med permanente målestationer er i dag udbygget til et netværk med 13 målestationer i døgndrift. I Haderslev og på Bornholm er der desuden opstillet automatiske luftmålestationer. Målestationerne foretager automatiske målinger hvert 10. minut. Under normale forhold rapporteres måleresultaterne hver time til computere på Forskningscenter Risø og i Beredskabsstyrelsen. Allerede ude ved målestationerne analyseres måleresultaterne, og en automatisk alarm afgives, hvis en stigning af gammastrålingen skyldes andet end almindelige variationer i den naturlige baggrundsstråling. Selv ved meget små stigninger i strålingsniveauet kan målesystemet således give alarm inden for 10 minutter. Ålborg Dansk Permanent Målestation Grenå Herning Lynæs København Bornholm Haderslev Risø Risø Møn Møn Langeland Falster Målestationer i Danmark Tilsvarende målesystemer, som Danmark har opstillet i Baltikum og Polen, muliggør sammen med aftaler om varslings- og informationsudveksling endnu hurtigere varsling. Hvis en stigning i strålingsniveauet kan skyldes udslip fra en atomulykke, afgives melding til Beredskabsstyrelsens vagthavende beredskabsleder. Vagthavende beredskabsleder beslutter efter samråd med helsefysikere ved Forskningscenter Risø og ved Statens Institut for Strålehygiejne om og i hvilket omfang, beredskabet skal aktiveres. Permanent målestation 16

17 Beredskabet Det landmobile målesystem De statslige beredskabscentre kan stille op til 60 landmobile målehold. 34 af disse målehold kan indsættes med meget kort varsel. Det sker efter en forud fastlagt plan eller efter direktiv fra den centrale beredskabsledelse. Ved havariberedskab, som følge af en ulykke på et atomkraftværk nær Danmark, sættes strålingsmålinger i gang med det samme. De på forhånd fastlagte måleruter er opdelt i 3 grupper: Måleruter for hhv. Barsebäck, Ringhals og de tyske værker. Måleholdene gennemkører måleruterne og gør holdt ved hvert målepunkt for måling. Måleresultaterne videregives med radio til et beredskabscenter. Her indtastes resultaterne i Beredskabsstyrelsens beslutningsstøttesystem og overføres elektronisk til den centrale beredskabsledelse. Foruden Beredskabsstyrelsen kan Forskningscenter Risø stille med et antal mobile målehold til udførelse af bl.a. målinger i forbindelse med skypassage. Endvidere har Statens Institut for Strålehygiejne målehold, der efter behov kan udsendes til gennemførelse af specialmålinger. Udstyr Det udstyr, de mobile målehold råder over, omfatter blandt andet forurenings- og intensitetsmålere til måling af det generelle strålingsniveau samt spektralmålere til identifikation af forskellige radioaktive stoffer. Målehold fra det statslige redningsberedskab Forurenings- og intensitetsmålerne i det statslige beredskab og i de kommunale beredskaber Det statslige beredskabs spektralmåler 17

18 Beredskabsstyrelsens måleudstyr Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udviklet måleudstyr, der kan anvendes til hurtig opmåling af radioaktiviteten på dansk område efter et atomuheld. Ud over kortlægning af en evt. radioaktiv forurening kan udstyret anvendes til at finde radioaktive kilder eller brudstykker, f.eks. efter styrt af en satellit med radioaktivt materiale. Udstyret kan også anvendes til at kortlægge den naturlige radioaktivitet i jorden eller til at søge efter specielle geologiske formationer. Beredskabet Beredskabsstyrelsens luftbårne måleudstyr Helikopter med måleudstyr Beredskabsstyrelsens måleudstyr installeres i hærens helikoptere, når der skal foretages målinger fra luften i Danmark. Der flyves i 100 meters højde langs på forhånd bestemte flyveruter. På den måde kan der hurtigt dannes et overblik over forureningens spredning over hele landet. Beredskabsstyrelsens målebiler Beredskabsstyrelsen kan også udsende mobile målehold med mere avanceret måleudstyr. Beredskabsstyrelsen har to målebiler. De benyttes bl.a. til at foretage nærmere undersøgelser af en lokal forurening eller til at lave bedre opmåling af forureningen i byer, end hvad der er muligt fra luften. Bilerne er også udstyret med håndbårne spektralmålere samt neutrondetektorer. Bilerne vil derfor også kunne bruges til sporing i forbindelse med eventuelle terrortrusler. En af Beredskabsstyrelsens målebiler 18

19 Sammenfatning af elementerne i måleberedskabet Beredskabet Måleberedskabet Det permanente, automatiske måle- og varslingssystem med 13 målestationer i døgndrift. Det landmobile målesystem bestående af op til 60 målehold fra det statslige redningsberedskab, heraf 34 med kort udrykningstid, bemandet af udrykningsvagten ved beredskabscentrene, et antal målehold fra Forskningscenter Risø til udførelse af bl.a. målinger i forbindelse med skypassage samt målehold fra Statens Institut for Strålehygiejne, der efter behov kan udsendes til udførelse af specialmålinger. Mobile målinger med Beredskabsstyrelsens 2 målebiler med avanceret måleudstyr til kortlægning af eventuel forurening. Flybårne målinger med 2 af hærens helikoptere udstyret med Beredskabsstyrelsens måleudstyr ligeledes til kortlægning af eventuel forurening på jorden. Helikoptere fra Flyvevåbnets Redningseskadrille til kortlægning af udbredelsen af den radioaktive sky i forbindelse med ulykker på atomkraftværker i den nærmeste kreds omkring Danmark. Ca. 125 målehold på landsplan fra det kommunale redningsberedskab, der efter aftale kan foretage målinger lokalt i henhold til forud fastlagt direktiv fra den centrale beredskabsledelse. Opgaverne kan bl.a. omfatte kontrolmålinger m.v. af personer og materiel. Miljø - og levnedsmiddelkontrol baseret på prøver af basislevnedsmidler, herunder af konsummælk samt prøver af græs, ferskt overfladevand og regnvand. 19

20 Yderligere Information Flere oplysninger I tilfælde af en ulykke, hvor atomberedskabet aktiveres, kan beredskabsledelsen aktivere allerede klargjorte spørge/svar-centraler. Centralerne vil blive bemandet af specielt uddannede personer, som kan give svar på spørgsmål i forbindelse med ulykken. Nummeret til spørge/svar-centralen vil blive oplyst via de offentlige medier. Til daglig kan du henvende dig til nedenstående institutioner, hvis du ønsker yderligere oplysninger og svar på eventuelle spørgsmål: Beredskabsstyrelsen Statens Institut for Strålehygiejne Adresse: Datavej 16 DK-3460 Birkerød E-post: Webside: sis@sis.dk Telefon: Telefax: Forskningscenter Risø E-post: Webside: brs@brs.dk E-post: Webside: risoe@risoe.dk Tekst TV: Danmarks Radio side 597 og 598. TV 2 side