Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling"

Transkript

1 Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Det svenske kernekraftværk ved Oskarshamn

2 Kernereaktoren (kontrolleret kædereaktion) Efter 2. verdenskrig skete der en intensivering af forskningen i den fredelige udnyttelse af atomenergien. Lande og byer skulle genopbygges, og der skulle bruges elenergi. Der blev bygget kernekraftværker, hvor atomenergien frigøres kontrolleret i en atomreaktor. En atomreaktor skal indeholde Brændsel bestående af U 235, der kan spaltes og frigive Moderator, der kan bremse de frigivne neutroner, så de får så lav hastighed, at de kan indfanges af U 235 kerner og foretage en ny kernespaltning. Som moderator bruges vand, (evt. tungt vand) eller grafit. Hurtige neutroner kan ikke indfanges af U Kontrolstænger, der kan opfange frie neutroner, så antallet af kernespaltninger kan reguleres eller helt Kølemiddel, der kan lede den dannede energi væk fra Indkapsling, der kan beskytte omgivelserne mod den kraftige ioniserende stråling. Der findes forskellige typer kernereaktorer, men her beskrives den teknik, der benyttes i svenske og mange andre vestlige kernereaktorer. Brændslet til kernereaktoren er Uran i form af Uranoxid, der er presset til små cylinderformede piller, der er 1 cm i diameter og 1 cm i højden. Pillerne fyldes i metalrør med en længde på ca. 4 meter, og dette rør udgør en brændselsstav. Brændslesstavene samles i elementer. I en reaktor er der i alt ca brændselsstave samlet i elementer, der indeholder fra ca. 60 til 300 brændselsstave hver. Den Uran, der er i brændselspillerne er beriget Uran, som indeholder 2-3% U 235. I reaktoren er brændelsesstavene omgivet af vand, der opvames ved kernespaltningerne af U 235. Ved en spaltning frigives 2-3 neutroner, der bevæger sig med stor fart ud af den stav, hvor spaltningen er foregået. Når neutronerne rammer vandmolekylerne i reaktortankes nedsættes deres hastigehed efterhånden så meget, at de let indfanges af en U 235-kerne, når de igen kommer ind i en brændselsstav, så der kan foregå endnu en kernespaltning, hvorved, der frigøres endnu 2-3 neutroner, og en kædereaktion er i gang. For at kunne styre kædereaktionen, så den ikke løber løbsk, kan der skubbes kontrolstænger ind mellem brændselselementerne. Disse kontrolstænger består af stoffer, som indeholder atomer, der er i stand til at opfange neutroner. Det er især grundstoffer som Bor, Cadmium og Hafnium, der kan anvendes til dette formål. 2

3 Man kan styre kædereaktionen i kernereaktoren ved at skubbe kontrolstængerne mere eller mindre ind i reaktoren. Når kontrolstængerne skubbes helt ind i reaktoren standses kædereaktionen helt, da alle frie neutroner indfanges. Herover ses skitsen af en kernereaktor med placering af brændselselementer og kontrolstænger. Den energi, der frigøres ved spaltningen af U 235-kernerne, opvarmer kølevandet, så der dannes damp, der kan bruges til at drive en elgenerator. Et kernekraftværk minder om et varmekraftværk, som vi har mange af i Danmark. Den eneste forskel er, at vandet opvarmes af energien fra kernereaktoren i stedet for ved afbrænding af kul, olie eller andre brændsler i en kedel. For at beskytte omgivelserne fra strålingen fra de stærkt radioaktive spaltningsprodukter, er reaktoren omgivet af metertykke betonmure. Personalet skal hele tiden kontrolleres for, hvor meget stråling de udsættes for, og der gælder særlige sikkerhedsregler for de, der skal arbejde meget tæt ved selve reaktoren, når der foretages reparationer. Atomernergien er meget koncentreret. For at fremstille 1 kwh elenergi på et kernekraftværk, skal der spaltes af 0,0001 g U 235, mens det kræver afbrænding af 400 g kul i et kulfyret kraftværk. En enkelt af de godt 10 mio. brændselspiller, der er i brændselsstavene, indeholder energi nok til at forsyne en gennemsnitsfamilie med elektricitet i 6 måneder. 3

4 Kernekraft i Sverige I Danmark har vi aldrig haft kernekraftværker. Der har været tre mindre kernereaktorer på Risø ved Roskilde. De har alle været anvendt til forskningsformål. I Sverige er der kernekraftværker ved Ringhals, Forsmark, Oskarsham og Barsebäck. Kraftværkerne ved Barsebäck, blev taget ud af drift i På kortet over det sydlige Sverige kan du se placeringen af de svenske kernekraftværker. Sverige får ca. 40 % af sin elenergi fra kernekraft og ca. 50 % fra vandkraft. Mens kernekraftværkerne ligger i den sydlige del af Sverige.findes de fleste af vandkraftværkerne i Nordsverige. I Sverige anvendes to forskellige typer kernereaktorer, nemlig kogendevandsreaktorer (BWR) og trykvandsreaktorer (PWR). Trykvandsreaktorerne findes kun på Ringhalsværket, der er Nordens største elværk med en samlet effekt på 3700 MW. Efter lukningen af Barsebäck, er de øvrige kraftværker blevet moderniseret, så de nu tilsammen har en effekt på ca MW. Kogendevandsreaktor (BWR - Boiling Water Reactor) Vandet koger i kernereaktoren, og dampen ledes direkte til turbinen. Dampen har et tryk på 70 bar. Da dampen har været udsat for neutronstråling i reaktoren, er den radioaktiv, og derfor skal turbinen afskærmes med betonvægge. Strålingen fra den radioaktive damp har en kort halveringstid, og når reaktoren lukkes ned, kan man efter få minutter lave servicearbejde på turbinerne uden at blive udsat for farlig stråling. Alle 8 reaktorer på de svenske kernekraftværker Forsmark, Oskarshamn og det nu lukkede Barsebäck er af denne type. 1 ud af 4 reaktorer på Ringhals-værket er også en kogendevands reaktor. 4

5 Trykvandsreaktor (PWR - Pressurized Water Reactor) Vandet i kernereaktoren er under tryk (155 bar) og koger ikke. Vandet fra kernereaktoren ledes i rør gennem dampgeneratoren, hvor vand i et andet vandkredsløb varmes op til kogning. Dampen herfra ledes til turbinerne. Da dampen fra dampgeneratoren ikke har været udsat for neutronstråling inde i kernereaktoren, er den ikke radioaktiv, og turbinen behøver derfor ikke nogen særlig afskærmning. Tre ud af fire reaktorer på det svenske kernekraftværk Ringhals er af denne type. Sikkerhed Reaktoruheld kan være farlige, da der kan være fare for udslip af radioaktive stoffer. Man kan hurtigt stoppe kernespaltningerne i en reaktor ved at skubbe kontrolstængerne helt ind i reaktoren, men selv om kernespaltningerne er standset vil der stadig være en kraftig varmeudvikling fra de radioaktive spaltningsprodukter, der er dannet i brændselsstavene. De fortsætter med at afgive store energimængder i form af alfa-, beta- og gammastråling. Mange af disse stoffer har en halveringstid på flere uger til måneder, og skal derfor fortsat holdes afkølet. Hvis kølingen svigter, kan brændselsstavene blive så varme, at de kan smelte sammen eller gennem reaktorens bund. Der kan samtidig forekomme så stor fordampning så trykket stiger og reaktortanken slår revner, eller temperaturen kan blive så høj, at vand spaltes i Hydrogen og Oxygen, der kan eksplodere ved en såkaldt knaldgaseksplosion, hvorved hele bygningen kan ødelægges og radioaktive stoffer kan slippe ud til omgivelserne og spredes. På alle svenske kraftværker har man flere sikkerhedssystemer, som automatisk kan lukke ned for reaktorerne og starte nødkølingsystemer. Tre alvorlige uheld I den tid, man har haft kernekraftværker, er der alligevel sket 3 alvorligere uheld på kernekraftværker. Three Mile Island Det første skete i 1979 på et amerikansk kernekraftværk på Three Mile Island ved Harrisburg i Pensylvania, USA. En defekt ventil bevirkede, at kølevandstanden i reaktoren sank og temperaturen steg kritisk. Der var på et tidspunkt fare for en knaldgaseksplosion, men det lykkedes at få afværget den helt store katastrofe. Der skete et kortvarigt udslip af radioaktive stoffer og reaktoren blev så ødelagt, at den ikke kan bruges mere. Der skete kun materiel skade. 5

6 Tjernobyl Et langt alvorligere uheld skete i 1986 i det daværende Sovjetunionen i byen Tjernobyl i Ukraine. Der var her tale om en reaktor af en helt anden type end de fleste vestlige kernereaktor. Den var dårligere indkapslet, og man brugte grafit som moderator. Under en driftsprøve med nedsat effekt, hvor man havde sat nogle af de automatiske sikkerhedssystemer ud af funktion, begyndte kernespaltningerne at forløbe ustabilt. Man forsøgte alligevel at fortsætte afprøvningen og pludselig steg effekten og varmeudviklingen ude af korntol. Der skete to dampeksplosioner, hvorved reaktorens top blev ødelagt. Bygningen og grafitten i reaktoren brød i brand. Først efter 10 dage lykkedes det, at slukke branden, så man kunne indkapsle reaktoren. Kort tid efter ulykken omkom 28 brandfolk og fabriksarbejdere efter at være blevet udsat for kraftig radioaktiv stråling i forbindelse med bekæmpelsen af branden på Tjernobyl. Over 100 andre fik strålingsskader. De daværende sovjetiske myndigheder evakuerede ca personer fra området omkring kernekraftværket i forbindelse med ulykken, og i tiden efter 1986 har personer fra Hviderusland, Rusland og Ukraine måttet flytte fra deres hjem til mindre strålingsudsatte områder. Der er indtil 2005 registreret tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn og unge i Hviderusland, Rusland og Ukraine, hvoraf mange menes at være forårsaget af stråling i forbindelse med ulykken. Udover denne stigning i antallet af kræfttilfælde har der ikke kunnet påvises større helbredsmæssige konsekvenser som følge af stråling efter ulykken Fukushima Et lige så alvorligt uheld skete i 2011 i Japan. Et undersøisk jordskælv udløste en tsunami, der ramte kernekraftværket Fukushima Daiichi. De tre kørende reaktorer på kernekraftværket lukkede automatisk på grund af jordskælvet, men tsunamien oversvømmede kernekraftværket og afbrød nødstrømsanlægget til køling af reaktorkernerne. Det forårsagede en formodentlig delvis nedsmeltning af reaktorkernerne, udslip fra reaktorindeslutningerne og kraftige brinteksplosioner i de øvre dele af reaktorbygningerne. Store mængder radioaktive stoffer slap ud i atmosfæren, og tusindvis af mennesker blev evakueret fra området omkring kernekraftværket. Værket kan ikke benyttes mere, og det skal derfor afvikles, hvilket forventes at tage mindst 30 år. Uheld ved brug af kul og olie Når man skal vurdere farerne ved at anvende kernekraftværker, skal man også huske på, at der er en risiko ved traditionelle varmekraftværker. Det koster årligt menneskeliv ved ulykker i kulminer og ved oliefelter, ligesom der er abejdere, der er døde af lungesygdomme, forårsaget af det kulstøv, de har indåndet ved arbejdet i minerne. Det er heller ikke mange år siden, at en væltet boreplatform i den mexicanske golf gav anledning til udstrømning af olie, som forurenede stor dele af havbunden. Radioaktivt affald Et traditionelt varmekraftværkt forurener luften med kuldioxid, CO 2, svovldioxid, SO 2 og nitrogenoxider, NO X, og desuden dannes der flyveakse og slagger. Fra kernekraftværket er der ikke forurening af atmosfæren, men til gengæld er der problemer med det radioaktive affald 6

7 Ved spaltning af U 235 i brændselsstavene dannes der en stor mængder spaltningsprodukter, der består af meget radioaktive isotoper af f.eks. Barium, Cæsium, Iod, Xenon, Krypton, Strontium og Yttrium, men også andre isotoper. Nye brændselselementer indeholder ca. 97 % U 238, der ikke kan spaltes, men U 238 kan indfange hurtige neutroner under dannelse af tungere atomkerner, de såkaldte transuraner, som f.eks. Neptunium og Plutonium. Der kan gå op til år, før radioaktiviteten i de brugte brændselselementer er så lav, at det svarer til niveauet i naturligt Uran. Når brænselselementerne efter 5 år er udbrændte og tages ud af reaktoren for at blive udskiftet med nye, er radioaktiviteten så høj, at der stadig er en meget kraftig varmeudvikling, og derfor anbringes de brugte brændselselementer til afkøling i vandbassiner, der omgiver reaktortanken. Efter et par år varmeudviklingen blevet så meget mindre, at brændselselementerne kan flyttes. De anbringes de i en særlig transportbeholder, der kan køle brændslet og samtidig beskytte mod strålingen. Beholderen skal samtidig kunne tåle fald fra stor højde, brand og højt tryk for at mindske risikoen for udslip af radioaktive stoffer i tilfælde af uheld. I Sverige bliver det brugte brændsel sejlet til det centrale mellemlager for anvendt kernebrændsel, CLAB, der ligger ved kernekraftværket i Oskarshamn. Her anbringes de i store underjordiske bassiner 32 meter nede i fjeldet, hvor de skal stå til yderligere køling i år, før de kan flyttes til slutdeponering. I Sverige planlægger man, at de første brændselselemter skal sendes til slutdeponering i Man vil indkapsle brændeslelementerne i store kobberbeholdere, som skal anbringes 500 meter ned i grundfjeldet ved Forsmark. Her vil man have boret huller i fjeldet. Hver enkelt kobberbeholder anbringes af et specialkøretøj i et hul, som derefter forsegles med bentonit, der er en plastisk ler med stor tæthed. Skitse af CLAB 7

8 Udover det højradioaktive affald, er der også en del lavradioaktivt affald, der skal opsamles. Det drejer sig om om alle de materialer, der har været anvendt i reaktorbygningerne beskyttelsestøj, værktøj og meget andet. Det skal også deponeres, men ikke så længe og ikke under samme sikkerhedsforanstaltninger som det udbrændte brændsel. Det er meget dyrt, med alle sikkerhedsforanstaltninger og processen omrking slutdeponering. På trods af, at det er meget billigt at fremstille el ved hælp af kernekraft bevirker det, at prisen for el totalt set bliver næsten den samme som prisen for fremstilling af el på traditionel vis. Tunnelerne til den underjordiske deponering Prototype af kobberkapsel til slutdeponering Vejen ned til dybet Deponeringsmaskinen, der ved fjernstyring skal anbringe kobberkapslerne i hullerne i grundfjeldet. 8

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

AT-2012: Katastrofen på Tjernobylværket. Indledning: Problemformulering: Metode. Fysik A og Historie A. Karakter: 12

AT-2012: Katastrofen på Tjernobylværket. Indledning: Problemformulering: Metode. Fysik A og Historie A. Karakter: 12 Indledning: D. 26. april 1986 kl. 1.23 blev det nordlige Ukraine og sydlige Hviderusland ramt af en katastrofe. Reaktor 4 på Tjernobylatomkraftværket sprang i luften og sendte en sky af radioaktivitet

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Spektakulære uheld og ulykker, der rystede verden og gav anledning til eftertanke og ny forskning

Spektakulære uheld og ulykker, der rystede verden og gav anledning til eftertanke og ny forskning Spektakulære uheld og ulykker, der rystede verden og gav anledning til eftertanke og ny forskning (Seveso, Three Mile Island, Tjernobyl, Bhopal og Fukushima) Kurt Lauridsen Browns Ferry branden, marts

Læs mere

Atomkraft uden fremtid

Atomkraft uden fremtid Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning,

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FORELÆSNINGSNOTER TIL 10471 REAKTORFYSIK: REAKTORERS PRINCIP OG OPBYGNING P.L.ØLGAARD

FORELÆSNINGSNOTER TIL 10471 REAKTORFYSIK: REAKTORERS PRINCIP OG OPBYGNING P.L.ØLGAARD INSTITUT FOR FYSIK DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET FORELÆSNINGSNOTER TIL 10471 REAKTORFYSIK: REAKTORERS PRINCIP OG OPBYGNING AF P.L.ØLGAARD DECEMBER 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning.....................

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

THORIUM GIVER SIKKER A-KRAFT

THORIUM GIVER SIKKER A-KRAFT Fremtidens kernekraft leveres af flydende salt: THORIUM GIVER SIKKER A-KRAFT Efter atomulykken ved Fukushima Dai-ichi i Japan er sikkerheden på atomkraftværker verden over igen på dagsordenen. Men på sidelinjen

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

I dag findes kun fissionsbaseret kernekraft. Dette behandles i del 1. Fusionsenergi er en teknologi under udvikling. Den beskrives kort i del 2.

I dag findes kun fissionsbaseret kernekraft. Dette behandles i del 1. Fusionsenergi er en teknologi under udvikling. Den beskrives kort i del 2. ARBEJDSNOTAT KERNEKRAFT VERSION 4 18.august 2009 J.nr. 1201/1083-0008 Ref. SLP Baggrund. Klimakommissionen drøfter i dens arbejde mulige fremtidige teknologier, der kan bringes i anvendelse for at Danmark

Læs mere

Førsteårsprojekt. Thoriumreaktor. Liquid Fluorid Thorium Reactor. Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber

Førsteårsprojekt. Thoriumreaktor. Liquid Fluorid Thorium Reactor. Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber Førsteårsprojekt Thoriumreaktor Liquid Fluorid Thorium Reactor Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber Termodynamik og projekt Niels Bohr Institutet Københavns

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ HVEM ER VI? Dansk Dekommissionering [DD] er ansvarlig for afviklingen af de nukleare anlæg på Risø. Vi er en selvstændig, statslig virksomhed under Uddannelses-

Læs mere

pjece om de menneskeskabte KLIMA PROBLEMER En REO pjece.

pjece om de menneskeskabte KLIMA PROBLEMER En REO pjece. En pjece om de menneskeskabte KLIMA PROBLEMER Befolknings eksplosionen Brundtland rapporten Kernekraft Skovrydninger Kul Olie Naturgas En REO pjece. Drivhus effekten Temperatur stigninger? Ændret nedbør?

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Producenter af Komprimerede Gasser Alle tekniske publikationer fra PCG eller under PCG s navn, inklusive kutymeregler, sikkerhedsprocedurer

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

International kernekraftstatus 1996

International kernekraftstatus 1996 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 International kernekraftstatus 1996 Højerup, Carl Frank; Majborn, Benny; Ølgaard, Povl Lebeck Publication date: 1997 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Det er denne stilhed Jacob Kirkegaard er kommet til Tjernobyl for at finde.

Det er denne stilhed Jacob Kirkegaard er kommet til Tjernobyl for at finde. Atomernes summende stilhed Den danske lydkunstner Jacob Kirkegaard har besøgt atomkraftværket i Tjernobyl for at optage den stilhed, der hersker. I 20 år har mennesker ikke kunne bo i zonen rundt om den

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Fukushima-Ulykken. Rasmus Ellegaard Jørgensen. Emne: Atomkraft og Samfundspåvirkning. Fysik A Vejleder: Rasmus Adrian Stage Andersen

Fukushima-Ulykken. Rasmus Ellegaard Jørgensen. Emne: Atomkraft og Samfundspåvirkning. Fysik A Vejleder: Rasmus Adrian Stage Andersen Fukushima-Ulykken Rasmus Ellegaard Jørgensen Emne: Atomkraft og Samfundspåvirkning Fysik A Vejleder: Rasmus Adrian Stage Andersen Samfundsfag B Vejleder: Henrik Butze- Ruhnenstierne Teknisk Gymnasium Svendborg

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

International kernekraftstatus 1997

International kernekraftstatus 1997 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 International kernekraftstatus 1997 Højerup, Carl Frank; Majborn, Benny; Ølgaard, Povl Lebeck Publication date: 1998 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

EVAKUERING AF SÅREDE

EVAKUERING AF SÅREDE ,, EVAKUERING AF SÅREDE Sygehuset skal gøres klart til at tage imod strømme af sårede. Derfor skal vi have flyttet de mindre akutte patienter til midlertidigt ophold på nødhospital på Morten Børup Skolen,

Læs mere

Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg

Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg Per Hedemann Jensen 4. oktober 2001 Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg Risø Dekommissionering Forskningscenter Risø Oktober 2001 Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

MELLEMLAGER NORD TYSK LAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD VED ØSTERSØEN. Besøg af de danske nukleare tilsynsmyndigheder

MELLEMLAGER NORD TYSK LAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD VED ØSTERSØEN. Besøg af de danske nukleare tilsynsmyndigheder Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0618, endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt MELLEMLAGER NORD TYSK LAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD VED ØSTERSØEN 2011 Besøg af de danske nukleare tilsynsmyndigheder Indhold

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Worst case scenario [1]

Worst case scenario [1] Worst case scenario [1] Indhold Problemstilling og problemformulering...side 3 Arbejdsbeskrivelse...side 4 Indledning...side 5 Worst case scenario...side 6-7 Drivhuseffekten...side 8 Fotosyntese...side

Læs mere

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/ Først vil jeg dele dette åbne brev og hovedstudiet det bygger på. Det er underskrevet af de mennesker her i verden som ved mest om hvordan den fungerer og hænger sammen, altså mennesker der kan se mere

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Atomkerner Atomkernen side 2 Radioaktive stråler side 3 Grundstofomdannelse ved α, β og γ stråling side 7 Radioaktivt henfald side 14 Fusion side 17 Anvendelse af radioaktiv

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

International kernekraftstatus 2001

International kernekraftstatus 2001 Risø-R-1338(DA) International kernekraftstatus 2001 Redigeret af B. Lauritzen, B. Majborn, E. Nonbøl og P.L. Ølgaard Forskningscenter Risø, Roskilde April 2002 Resumé Rapporten er den ottende i en serie

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00 2004-17-1 STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2004 SPROGLIG LINJE NATURFAG Onsdag den 19. maj 2004 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår med lige

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket

Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket Barsebäcksoffensivs (BBOFF s) udkast af d. 31/8 2003 til et notat om Beredskabsstyrelsens svar i Folketinget på spørgsmål

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Induktionsvarmer 1,1Kw

Induktionsvarmer 1,1Kw Brugsanvisning Vare nr 90 51 422 Induktionsvarmer 1,1Kw Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 - www.p-lindberg.dk Induktionsvarmer 230V 50Hz. Varmeeffekt 1,1 kw varenr 90 51 422

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Forskningscenter Risø, Roskilde Marts 2000 DK0000094

Forskningscenter Risø, Roskilde Marts 2000 DK0000094 Forskningscenter Risø, Roskilde Marts 2000 DK0000094 Risø-R-1176(DA) International kernekraftstatus 1999 Redigeret af C.F. Højerup og P.L. Ølgaard Forskningscenter Risø, Roskilde Marts 2000 Resumé Rapporten

Læs mere