Miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 12 Udvidelse af smågrise- og slagtesvinesvineproduktionen Kaahavegaard, Kaahavevej

Transkript

1 Miljøgdkendelse efter Lv m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug 12 Udvidelse af smågrise- g slagtesvinesvineprduktinen Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested Llland Kmmune, Jernbanegade 7, 4930 Marib Sags nr Gdkendelsesdat: 28. april

2 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Indhldsfrtegnelse 1 Resumé g samlet vurdering Ansøgningen m miljøgdkendelse Samlet vurdering g Ikke Teknisk Resume Offentlighed Generelle frhld Beskrivelse af husdyrbruget Biaktivitet Meddelelsespligt anlæg, arealer g ejerfrhld Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgdkendelse Husdyrbrugets beliggenhed g planmæssige frhld Bygge g beskyttelseslinjer, afstandskrav, fredninger mv Placering i landskabet Påvirkning fra andre husdyrbrug Beplantning Husdyrhld, staldanlæg g drift Husdyrhld g staldindretning Gyllekanaler g gyllekøling Ventilatin Energi g vandfrbrug Spildevand g regnvand Fdring Affald g døde dyr Olieplag Pesticider, medicin g kemikalier Driftsfrstyrrelser eller uheld Gødningsprduktin Gødningstyper Opbevaring g håndtering af husdyrgødning Anvendelse af husdyrgødning Frurening g gener fra husdyrbrug

3 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april Ammniak g natur Lugt Fluer g skadedyr Transprt Støj fra anlæg g maskiner Støv fra anlæg g maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Baggrund g Udpredningsarealerne Påvirkning af søer g vandløb Kvælstf g fsfr til fjrd g hav Påvirkning af naturmråder g arter med særligt strenge beskyttelseskrav Kvælstf til grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT staldanlæg BAT fder BAT energifrbrug BAT vandfrbrug BAT pbevaring af husdyrgødning BAT udbringning af husdyrgødning BAT management Egenkntrl g dkumentatin Alternative løsninger g 0 alternativ Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets phør Bilagsliste

4 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Datablad Titel: Miljøgdkendelse efter husdyrgdkendelseslvens 12, udvidelse af smågrise g slagtesvineprduktinen, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested Lvgrundlag: Husdyrgdkendelseslvens (Lvbek. nr af 20. december 2006) 12, stk. 1 Dat fr gdkendelse: 28. april 2014 Ansøgningsnummer: Bedriftens navn: Kaahavegaard CVR nummer: CHR nummer: Ejendmsnummer: Matr. nr.: 1D, 69A, 6I, 7A, 7P, 8A, Abed By, Stkkemarke, 870 Bedriftens ejer: Bye Tambur, Kåhavevej 8, 4920 Søllested Ansøger: Bye Tambur bt@kaahavegaard.dk Ansøgers knsulent: Jakb Altenbrg, Frellingvej 27, Klind jakb@miljegnatur.dk Gdkendelses- g tilsynsmyndighed: Llland Kmmune, Teknik- g Miljømyndighed, Jernbanegade 7, 4930 Marib Llland Kmmunes eksterne rådgiver naturvurdering: Aglaja v. Eigil Plöger Sagsbehandler: Natur- g miljøsagsbehandler Catarina Jensen Kvalitetssikring: Natur- g miljøsagsbehandler Drthe Prip Lahrmann 4

5 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april RESUMÉ OG SAMLET VURDERING I dette kapitel gives en krt beskrivelse af den ansøgte prduktin, miljøgdkendelsens indhld, g hvrdan ffentligheden har haft indflydelse på prjektet g kmmunens vurderinger. 1.1 ANSØGNINGEN OM MILJØGODKENDELSE Bye Tambur har efter husdyrgdkendelseslvens 1 12, stk. 1 søgt m miljøgdkendelse til etablering af en ny svinestald, en ny gyllebehlder i det åbne land, ændring i eksisterende stalde g verdækning af eksisterende gyllebehldere samt udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested. Ansøgning m miljøgdkendelse mfatter alle landbrugsmæssige aktiviteter på ejendmmen g tilhørende arealer. Ansøgningen mfatter udvidelse af ejendmmens svineprduktin fra 441 DE 2 svarede til en årsprduktin af smågrise (7,2-30 kg) g slagtesvin ( kg) til 932 DE svarede til en årsprduktin af smågrise (7,3-30 kg) g slagtesvin ( kg), samt til etablering af ny svinestald, ny gyllebehlder i det åbne land g ændring i de eksisterende stalde samt verdækning af 2 eksisterende gyllebehldere. Ansøgningen er indsendt til Llland Kmmune gennem Miljøstyrelsens elektrniske ansøgningssystem første gang den 27. maj SAMLET VURDERING OG IKKE TEKNISK RESUME Samlet vurdering Gdkendelsen indehlder under de frskellige kapitler en miljøteknisk beskrivelse, Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering af det ansøgte, g dets miljømæssige påvirkninger af miljø, natur g naber. Desuden er der kapitler m renere teknlgi, egenkntrl, alternativer til det ansøgte g m phør af drift på ejendmmen. If. gennemførelse af det ansøgte, er det Llland Kmmunes samlede vurdering - At ansøger har truffet de nødvendige franstaltninger til at frbygge g begrænse frurening ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, samt At husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke mgivelserne på en måde, der er ufrenelig med hensynet til mgivelserne. Fr at sikre venstående er der til hvert afsnit stillet de nødvendige vilkår. Fr frhld, der er reguleret af lvgivningen, er der kun stillet vilkår, såfremt Llland Kmmune vurderer, at der er behv fr skærpelse i frhld til lvgivningen. Samtlige vilkår fremgår af bilag 1. 1 Lvbekendtgørelse nr af 4. december 2009 m miljøgdkendelse mv. af husdyrbrug. 2 DE = dyreenheder beregnet på gdkendelsestidspunktet 3 Denne gdkendelse er skrevet i skabelnen den gd gdkendelse udarbejdet af KL g Miljøstyrelsen 5

6 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Prduktin g arealer Miljøgdkendelsen mfatter alle nuværende g nye anlæg samt landbrugsmæssige aktiviteter på Kaahavegaard, Kaahavevej 8, Abed, 4920 Søllested g på tilhørende arealer. Kaahavegaard g de tilknyttede landbrugsaktiviteter g arealer drives g ejes af Bye Tambur under CVR nr Husdyrprduktinen er registreret under CHR nr Der er ved denne gdkendelse givet gdkendelse til udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen til at mfatte en årlig prduktin af smågrise (7,3-30 kg) g slagtesvin ( kg) i eksisterende staldanlæg g i en ny stald. Der bliver i alt i de gamle g i den nye stald tilsammen stipladser. Der gives samtidig miljøgdkendelse til ændringer i de eksisterende stalde, verdækning af 2 eksisterende gyllebehldere, til pførsel af den nye stald nrdøst fr de nuværende stalde g til etablering af endnu en verdækket gyllebehlder i det åbne land ca. 3,6 km vest fr ejendmmen. Dyretype Tidligere årlig prduktin, stk. Gdkendt årlig prduktin, stk. Smågrise (7,3 30 kg) (7,2 30 kg) (7,2 30 kg) Slagtesvin ( kg) ( kg) ( kg) I alt 441 DE 932 DE Tabel 1.2.1: versigt ver tidligere g gdkendt prduktin *DE beregnet ud fra mregningsfaktrer på gdkendelsestidspunktet (se afsnit 4.1 fr beregningen) Ejendmmens arealer ligger i t klumper. Den ene del ligger mellem Abed g Stkkemarke lige øst fr ejendmmen, g den anden del ligger vest fr ejendmmen ved Frisenlundvej. Det er i frbindelse med udspredningsarealerne ved Frisenlundvej, at den nye gyllebehlder ønskes etableret. Prduktinen på ejendmmen er tidligere miljøgdkendt efter Miljøbeskyttelseslven. Første gang i 1984 med tillæg i 1990 g Ved ansøgning m udvidelse af svineprduktinen blev der givet en ny miljøgdkendelse i 1994 med tillæg i Ved ansøgning m større ændringer i prduktinen blev der i 2006 givet en nye miljøgdkendelse. Placering Ejendmmen ligger i landzne midt på Llland lige nrd-øst fr landsbyen Abed. Området er dmineret af dyrkede arealer, spredte beplantninger, skv, spredte bebyggelser g mindre byer. Ejendmmen Kaahavegaard indgår sm en del af landsbyen Abed. Den nye gyllebehlder vest fr ejendmmen ligger hensigtsmæssigt midt på de udspredningsarealer, hvr gyllen skal anvendes. 6

7 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Lugt Lugtgeneafstand til byzne g enkelt beliggende blig i landzne er ved ansøgt drift verhldt vist ved beregning af lugt g geneafstand i det digitale ansøgningssystem. Til beregning af lugt g dkumentatin fr verhldelse af lugtgeneafstand til samlet bebyggelse gdkender Llland Kmmune, at ansøger anvender en OML beregning. Desuden gdkender Llland Kmmune, at det er tilstrækkeligt, at 50 % af lugtgeneafstanden ved ansøgt drift verhldes. Transprter Udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen vil betyde et øget antal transprter med svin til g fra ejendmmen, samt med fder til - g især med gylle fra ejendmmen. Ansøger anslår, at antallet af transprter nu ca. er 752 transprter årligt, g at det efter udvidelsen vil blive ca transprter m året. Etablering af den nye gylle behlder if. udspredningsarealerne vest fr ejendmmen gør det muligt at planlægge en del af transprterne med gylle fra ejendmmen til arealerne, så de er til mindre gene fr naberne til Kaahavegaard, end de ellers ville have været. Det er Llland Kmmunes vurdering, at med den rette tilrettelæggelse, kan transprterne ske uden væsentlig gene fr Abed by. Ammniak fra anlægget g særlig værdifuld natur Ammniakemissinen fra anlægget ved udvidelse af prduktinen stiger fra Kg N/år til kg N/år en meremissin på kg N/år. Det generelle ammniak reduktinskrav på 30 % i frhld til et fastlagt referencestaldsystem er beregnet i g er verhldt med kg N/år. BAT fr ammniak emissin er jf. Miljøstyrelsens teknlgiblad fr det samlede anlæg beregnet til kg N/år, hvilket betyder, at de anvendte tiltag fr nedsættelse af ammniakemissinen er BAT. Afstanden mellem anlægget g ammniakfølsm natur både kategri 1, 2 g 3 natur er så str, at alle grænseværdier fr ttal- g merdepsitin er verhldt. Det nærmeste Natura 2000 mråde Smålandsfarvandet ligger 5½ km fra anlægget. Her er det gså beregnet, at grænseværdierne fr ammniak er verhldt. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at ammniak fra den nuværende g den ansøgte svineprduktin på Kaahavegaard ikke påvirker ammniakfølsm natur, hverken i eller udenfr internatinale naturbeskyttelsesmråder. De 5 vandhuller, sm ligger nærmest anlægget, g sm kan være levested fr beskyttede padder, påvirkes med p til 0,4 kg N/ha/år fra det samlede anlæg. Da det er mindre end 1 kg N/ha/år, stiller Llland Kmmune ikke vilkår m yderlige tiltag til begrænsning af ammniakemissinen fra anlægget ud ver dem, sm er en del af ansøgningsgrundlaget. 7

8 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Påvirkning fra udspredningsarealerne I frbindelse med denne ansøgning, har Llland Kmmune vurderet, hvrdan anvendelse af svinegylle på udspredningsarealerne vil påvirke de ferske vand, fjrde g hav, naturmråder samt dyre- g plantearter med særlige beskyttelseskrav. Ud fra den ansøgte mængde gylle, sm vil blive udspredt på arealerne g det af ansøger valgte sædskifte, er det Llland Kmmunes vurdering, at anvendelsen af gyllen på arealerne ikke vil have væsentlige negative virkninger på de ferske vand, fjrde g hav, naturmråder samt på de særligt beskyttede dyre- g plantearter. Bivirksmhed Opvarmning af ejendmmens stuehus vha. gyllekøling i den nye stald er bivirksmhed. Det giver dg ikke anledning til særlige vilkår. Dater Udnyttelsen af denne gdkendelse skal være begyndt indenfr 4 år fra denne gdkendelse er meddelt. Det betyder, at byggeri af den nye stald skal være påbegyndt g skride frem senest 4 år fra daten fr denne gdkendelse. Andre miljøpåvirkninger Prduktinen verhlder alle gældende nrmer fr håndtering af husdyrgødning, håndtering af spildevand g affald samt mht. støv g lyspåvirkning m.v. af mgivelserne. Det betyder, at prjektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktrer, vurderes ikke at være væsentlige. BAT Det er Llland Kmmunes vurdering, at der er anvendt BAT i frhld til staldanlæg, fder, energifrbrug, vandfrbrug, pbevaring af husdyrgødning, anvendelse af husdyrgødning g i frhld til management. Alternative løsninger g 0-alternativ Ansøger plyser, at der er gjrt vervejelser i frhld til alternative placeringer den samlede prduktin g alternativt den nye stald, g knklusinen er, at den ansøgte placering er bedst, både i frhld til management g i frhld til ejendmmens samlede udtryk. Ansøger plyser desuden, at bliver det ikke muligt at gennemføre den ønskede udvidelse, vil der ikke ske den nødvendige udvikling g effektivisering af prduktinen på ejendmmen. Prduktinsapparatet vil frtsætte til det er nedslidt, uden pdateret regulering af prduktinen via vilkår stillet i en miljøgdkendelse. Llland Kmmune accepterer ansøgers knklusin på vervejelserne. 8

9 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april OFFENTLIGHED Offentliggørelse af ansøgningen Da der er tale m en ansøgning efter husdyrgdkendelseslvens 12, skal ansøgningsmaterialet i henhld til lvens 55 ffentliggøres, således at ffentligheden har mulighed fr at se g udtale sig m materialet. Mdtagelse af ansøgningen har været ffentliggjrt i Lllandspsten g Ekstrapsten den 6. august 2013 med frist til den 3. september 2013 fr indsendelse af bemærkninger til ansøgningen g fr at anmde m at se udkast til gdkendelse, når det var færdigt. Der indkm ingen bemærkninger til ansøgningen eller ønsker m at se udkast til denne gdkendelse. Høring af udkast til miljøgdkendelse Udkast til denne miljøgdkendelse blev den 19. december 2013 sendt i høring hs ansøger g dennes knsulent i 6 uger til den 28. januar Orientering m udkast til denne gdkendelse, samt plysning m, hvrdan det samlede udkast kunne rekvireres, blev efter gdkendelseslvens 55, stk. 4 samme dag sendt til ejer g lejer af ejendmme indenfr knsekvensmrådet 4 - se krt Knsekventmrådet fr den ansøgte drift er beregnet til at mfatte ejendmme, der ligger mindre end 750 m fra anlægget målt fra det beregnede lugtcentrum (mere m lugt g afstande i afsnit 6.2). Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er ejer/lejer af ejendmme udenfr knsekvensmrådet, der vil blive påvirket med en væsentlig gene sm f.eks. øget lugt, trafikbelastning eller støj. Høringsfristen i nabhøringen var gså 6 uger til den 28. januar Følgende ejendmme ligger indenfr knsekvensmrådet fr lugt fra Kaahavegaard efter den ansøgte udvidelse: Abedvej 2, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 20, 21, 22, 23, 25, 27, 29 g 35 Abed Smedevej 1, 3, 5, 6, 7 g 9 Bøllesmindevej 1 g 2 Hltevej 2, 3 g 5 Kåhavevej 4 Vestre Landevej 311, 315, 317, 321 g 323 Høring m den nye verdækkede gyllebehlder i det åbne land vest fr Kaahavegaard er sendt til ejer g bebr af ejendmmen Frisenlundvej 7. Ejendmmen ligger på hjørnet af Frisenlundvej g markvejen, der vil føre p til den nye gyllebehlder. Frisenlundvej 7 kmmer til at ligge ca. 500 m fra den nye gyllebehlder. Ejendmmen sm ligger nærmest den nye behlder er ejendmmen Skvlængevej 36, sm kmmer til at ligge ca. 480 fra behlderen, 4 Knsekvensmråde er det mråde indenfr hvilket Natur- g Miljøklagenævnet (NMKN den 12. marts 2009 g NMKN ) skønner, at man peridevis kan udsættes fr væsentlige gener fra prduktinen på en given ejendm med husdyrprduktin. Området kan fastsættes, sm det samme sm den beregnede lugt gene afstand til byzne, sm beregnes i det elektrniske ansøgningssystem, da den væsentligste gene typisk vil være lugt. Afstanden kan gså sm her i særlige tilfælde beregnes ved en OML beregning. 9

10 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 men det er Llland Kmmunes vurdering, at der ved den ejendm ikke vil pstå gener ved etablering g brug af den ansøgte gyllebehlder. Behlderen frventes ikke at give anledning til lugt i det daglige, da den etableres med fast verdækning i frm af et telt. Ved udspredning af gylle på de mkringliggende arealer vil der frekmme en del lugt i mrådet. Det ville der dg gså gøre, hvis gyllebehlderen i stedet blev etableret på ejendmmen Kaahavegaard. Ejendmmen Frisenlundvej 7 vil dg blive påvirket ved kørsel med gylle fra Kaahavegaard til den nye behlder. Derfr vil ejer g bebr blive hørt m placeringen af gyllebehlderen. Krt Knsekvensmråde byzne angående Kaahavegaards ansøgning m ny stald g større besætning Høringsberettigede ejendmme indenfr mrådet er markeret med rød stjerne. Afstanden er beregnet til 750 m fra et lugtcentrum på ejendmmen. 10

11 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Krt Den nye gyllebehlder ved Frisenlundvej. Frisenlundvej 7 (rektangel) g gyllebehlderen (cirkel ikke målsat) Der indkm følgende bemærkninger i høringsperiden: Abedvej 9 bemærkninger til lugt generelt g trafik gennem Abed by. Abedvej 14 bemærkninger til trafik gennem Abed by g med frslag til andre adgangsveje til Kaahavegaard eller til trafiksikring i Abed. Abedvej 16 bemærkninger til lugt fra stalde, mrøring af gylle g udbringningen af gylle samt bemærkninger m trafik gennem Abed by. Abedvej 17 bemærkninger til lugt fra stalde g fra udbringningen af gylle. Llland Kmmunes bemærkninger i frbindelse med høringen Beregninger i frbindelse med denne miljøgdkendelse viser, at der ikke vil være mere lugt efter udvidelsen af svineprduktinen på ejendmmen se afsnit 6.2. Bye Tambur har i periden efter høringen frsøgt at frhandle med ejeren af jrd vest fr Kåhavegaard med henblik på etablering af en stikvej fra mrådet med gyllebehlderne på Kaahavegaard til Abedvej nrd m Abed, således at de fleste transprter til g fra Kaahavegaard ikke skulle gennem Abed by. Det lykkedes ikke at finde en løsning. Bye Tambur har plyst, at han arbejder videre på sagen, da det vil være en lettelse i den daglige drift ikke at skulle kører stre transprter gennem Abed by. Transprt i frbindelse med driften af Kaahavegaard beskrives i afsnit 6.4 Bemærkningerne fra naberne har ikke medført ændringer i udkastet, der var i høring. Klage ver afgørelse m miljøgdkendelse Orientering m denne gdkendelse er ffentliggjrt på Llland Kmmunes hjemmeside fra tirsdag den 6. maj 2014 med 4 ugers frist fr at klage skriftligt ver afgørelsen til Natur- g Miljøklagenævnet. Fristen fr klage ver afgørelsen er derfr den 3. juni 2014 indenfr nrmal arbejdes tids phør kl Klagen skal være dkumenteret mdtaget af Llland Kmmune inden klagefristens udløb. 11

12 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Alle med en særlig individuel interesse i sagen (ejer/lejer indenfr knsekvensmrådet g evt. få andre) samt ansøger g en række rganisatiner (med få undtagelser dem afgørelsen er fremsendt til) er klageberettigede. Eventuel klage stiles til Natur- g Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men fremsendes til Llland Kmmune, Jernbanegade 7, 4930 Marib eller på mail til llland@llland.dk. Llland Kmmune sender herefter klagen videre til Natur- g Miljøklagenævnet sammen med sagens øvrige akter g Llland Kmmunes bemærkninger til klagen. Det er en betingelse fr Natur- g Miljøklagenævnets behandling af en evt. klage, at klageren indbetaler et gebyr til Natur- g Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Klagenævnet sender kvitteringsbrev g pkræver selv gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller phæves, 2) klageren får helt eller delvis medhld i klagen, eller 3) klagen afvises sm følge af verskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller frdi klagen ikke er mfattet af Natur- g Miljøklagenævnets kmpetence. Det skal bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er en frlængelse af frist fr udnyttelse af afgørelse sm følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Supplerende plysninger m Natur- g Miljøklagenævnet g fremsendelse g behandling af klager findes på En eventuel klage vil have psættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer nget andet. Der er psættende virkning, da der ved denne gdkendelse er givet gdkendelse til etablering af en ny gyllebehlder i det åbne land dvs. at behlderen ikke ligger fysisk nær ved staldanlæggende. Bestemmelsen m dette fremgår af gdkendelseslvens 81, stk. 3 jf. 27, stk. 1 pkt. 2 g 22. Gdkendelsen er fremsendt til følgende: Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested (ansøger) bt@kaahavegaard.dk Mrten Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested (ansøgt m 16 gdkendelse) Jarl Vlsing, Skyttevej 7, 4920 Søllested (ansøgt m 16 gdkendelse) Jakb Altenburg (ansøgers knsulent) jakb@miljegnatur,dk Naturcenter Strstrøm st@nst.dk Embedslægerne/Sundhedsstyrelsen sjl@sst.dk Danmarks Naturfredningsfrening (DN) dn@dn.dk Det Øklgiske Råd husdyr@eccuncil.dk Dansk Ornitlgisk Frening (DOF) natur@df.dk, llland@df.dk Danmarks Sprtsfisker Frbund jkt@sprtsfiskerfrbundet.dk Danmarks Fiskerifrening mail@dkfisk.dk Fersvandsfiskerifreningen nb@ferskvandsfiskerifreningen.dk Frbrugerrådet fbr@fbr.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk 12

13 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Friluftsrådet Strstrømmen Dansk Btanisk Frening Orientering m gdkendelsen er sendt til ejer/lejer af ejendmme indenfr knsekvensmrådet dvs. ejendmme, sm ligger mindre end 750 m fra staldanlæggene (målt fra beregnet lugtcentrum, g ejendmmen Frisenlundvej 7 angående den nye gyllebehlder(samme sm er hørt m udkast til afgørelsen se krt g krt 1.3.2). Denne gdkendelse kan desuden indbringes fr Dmstlene indenfr 6 måneder efter denne afgørelse er ffentliggjrt i henhld til Husdyrgdkendelseslven 90. Llland Kmmune den 28. april 2014 Catarina Jensen Natur- g Miljøsagsbehandler 13

14 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april GENERELLE FORHOLD I dette kapitel beskrives en række juridiske frhld ved gdkendelsen, såsm husdyrhldet størrelse, gyldighed g retsbeskyttelse. 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Ejendmmen Kaahavegaard drives med svineprduktin g planteavl. Ejendmmens landbrugsarealer ligger i 2 klumper. Den ene klump ligger øst fr ejendmmen g mkring den vestlige ende af Stkkemarke på begge sider af Vestre Landevej. Den anden klump ligger vest fr ejendmmen på begge sider af Frisenlundvej nrd fr Søllested. Desuden leveres der husdyrgødning ved 2 selvstændige gdkendelser til landbrugsarealer ved Hrslunde, ved Egehlm vest fr Trrig Skv (ligger vest fr Kragenæs) g til arealer syd fr Stkkemarke. Egne udspredningsarealerne beskrives nærmere i kapitel 7. Krt Udspredningsarealerne Røde er egne arealer g blå er aftale arealer Husdyrprduktinen på Kaahavegaard blev første gang miljøgdkendt af Marib Kmmune i nvember 1984 med tillæg i frbindelse med mindre ændringer i nvember 1990 g august Ved en større udvidelse af svineprduktinen meddelte Marib Kmmune i april 1994 miljøgdkendelse til en besætning af søer, smågrise g slagtesvin på ejendmmen. Der blev i nvember 1996 givet et tillæg til den gdkendelse. I nvember 2006 gav Marib Kmmune en ny miljøgdkendelse til en ændret besætning bestående af smågrise g slagtesvin. Det er den prduktin, sm nu ønskes udvidet. Staldanlægget består efter etablering af den nye stald af 9 separate stalde med i alt stipladser se krt Gyllen fra svinene pbevares efter udvidelsen i ejendmmens i alt 5 gyllebehldere, hvr de 3 ligger ved ejendmmen g 2 ligger ude i det åbne land. Til den eksisterende gyllebehlder i marken ca. 820 m øst fr ejendmmen pumpes gyllen i trykledning, mens gyllen til den nye gyllebehlder i det åbne land ca. 3,7 km vest fr ejendmmen køres i tanke. De 2 største g nyeste af de 3 gyllebehldere ved ejendmmen verdækkes i frbindelse med udvidelse af 14

15 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 prduktinen på ejendmmen. Desuden bliver den nye gyllebehlder i det åbne land vest fr ejendmmen verdækket. Der indsættes g leveres slagtesvin hver uge, således af besætningens størrelse målt sm den samlede vægt af henhldsvis smågrise g slagtesvin på ugeniveau er den samme. Rengøring af staldene sker løbende, når der står tmme stier efter intern flytning af svin på ejendmmen eller ved levering af svin til slagteriet. Mellem staldanlægget g nærmeste byzne Stkkemarke er der ca m, mellem staldanlæg g samlet bebyggelse Abed - er der 131 m g mellem staldanlæg g nærmeste enkelt beliggende blig i landzne er der 345 m. Vilkår Der skal altid findes et eksemplar af denne gdkendelse på driftsenheden Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested, g den driftsansvarlige g ansatte på ejendmmen skal være bekendt med gdkendelsens vilkår. 2.2 BIAKTIVITET Det er Llland Kmmunes vurdering, at det ansøgte gyllekølingsanlæg er en biaktivitet i frhld til ejendmmens drift g denne gdkendelse, da varme genereret fra gyllekølingen delvist bruges til pvarmning af ejendmmens stuehus, der ellers ikke indgår i denne miljøgdkendelse. Da gyllekølingsanlæggets effekt er mindre end 1 MW er gyllekølingsanlægget ikke mfattet af listepunkt G 201 i bekendtgørelsen m gdkendelse af listevirksmhed 5, der mhandler kraftprducerende anlæg, varmeprducerende anlæg, gasturbineanlæg g gasmtranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 g 50 MW. Anlægget er heller ikke mfattet af listepunktet G 202, der mhandler kraftprducerende anlæg, varmeprducerende anlæg, gasturbineanlæg g gasmtranlæg, der er baseret på faste bibrændsler eller bigas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW g 5 MW. Gyllekølingsanlægget skal derfr ikke have en særskilt gdkendelse efter bestemmelserne i Miljøbeskyttelseslven Det er desuden Llland Kmmunes vurdering, at anlægget ikke er mfattet af bestemmelserne m screening fr krav m VVM pligt. Llland Kmmune vurderer, at gyllekølingsanlægget ikke er mfattet af punkt 3.a i bilag 2 i VVM bekendtgørelsen 7, idet Llland Kmmune ikke betragter anlægget sm et industrianlæg, da det udver varme til svineprduktinen (sm er mfattet af denne gdkendelse) kun leverer varme til ét bebelseshus. 5 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 m gdkendelse af listevirksmhed 6 Lvbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 m miljøbeskyttelse 7 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 m vurdering af visse ffentlige g private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lv m planlægning 15

16 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Etablering af anlægget skal derfr juridisk alene behandles efter Miljøbeskyttelseslvens 42, hvr Llland Kmmune efter vurdering kan give påbud m afhjælpende franstaltninger, hvis anlægget medfører uhygiejniske frhld eller væsentlig frurening. Det er Llland Kmmunes vurdering, at etablering af gyllekøling ikke vil medføre uhygiejniske frhld eller væsentlig frurening. Desuden er hvedfrmålet med gyllekølingen at reducerer ammniakemissinen fra staldanlægget, hvilket er en klar miljøgevinst. Anlægget medfører desuden en delvis udfasning af brug af lie til pvarmning af stuehus, brugsvand, persnale faciliteter g klimastalde, hvilket gså er en miljøgevinst. Llland Kmmune stiller i denne gdkendelse ikke særlige vilkår m afhjælpende franstaltninger if. gyllekølingen, da kmmunen finder vilkårene i afsnit 4.2 m gyllekanaler g gyllekøling fr tilstrækkelige. 2.3 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER OG EJERFORHOLD. Alle ændringer g udvidelse af driften g prduktinen på ejendmmen, der ligger ud ver det, sm der er givet mulighed fr med denne gdkendelse, skal frelægges Llland Kmmune til vurdering af, m ændringen eller udvidelsen kræver et tillæg til denne gdkendelse. Udskiftes der arealer i frhld til de arealer, sm i denne gdkendelse er gdkendt til anvendelse af gylle fra Kaahavegaard, skal Llland Kmmune vurderer, m det kan ske indenfr denne gdkendelses rammer. Såfremt gylle prduceret på ejendmmen ønskes udspredt på andre ejendmmes arealer, skal arealerne være gdkendt efter Husdyrgdkendelseslvens 16 til mdtagelse af husdyrgødning af samme kvalitet, sm den der prduceres på Kaahavegaard eller være uden fr nitrat- eller fsfrklasserne (klasse 0). Llland Kmmune skal rienteres m g vurderer, m ændret levering af gylle til anden ejendm sker indenfr denne gdkendelses g Husdyrgdkendelseslvens rammer. Den driftsansvarlige skal desuden underrette Llland Kmmune, såfremt der sker ejerskifte eller udskiftning af den driftsansvarlige, eller hvis svineprduktinen hel eller delvis phører i en peride. Bedriften skal desuden til enhver tid leve p til gældende regler i lvgivningen, selvm disse regler kan være skærpede i frhld til denne gdkendelse. 2.4 GYLDIGHED Udnyttelsen af denne gdkendelse skal være begyndt indenfr 4 år fra gdkendelsen er meddelt. Det betyder, at indenfr de 4 år skal byggeri af den nye stald g ændringer i de eksisterende stalde være begyndt g skride frem. Overdækning af 2 eksisterende gyllebehldere skal desuden gså være sat i gang. Den nye gyllebehlder skal etableres, således at denne gdkendelses vilkår m pbevaringskapacitet til gylle kan verhldes. 16

17 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Hvis denne gdkendelse ikke har været udnyttet helt eller delvist i 3 på hinanden følgende år efter de venstående 4 år, betragtes det sm kntinuitetsbrud. Hefter vil den del af gdkendelsen, sm ikke har været udnyttet jf. lvens 33, stk. 3, brtfalde. Llland Kmmune gør desuden pmærksm på, at det er ansøgers eget ansvar at indhente evt. andre relevante tilladelser g dispensatiner efter anden lvgivning. Herunder byggetilladelse til stald g gyllebehlder. Tilladelse til etablering af en gyllebehlder i det åbne land kræver ikke en landznetilladelse efter Planlven, da gdkendelse efter Husdyrgdkendelseslven erstatter sådan en landznetilladelse. Det er desuden ansøgers eget ansvar, at kntakte Søllested Vandværk m muligheden fr levering af det frventede større vandfrbrug på ejendmmen. 2.5 RETSBESKYTTELSE Med denne gdkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber derfr i 2022 på samme dat, sm denne gdkendelse er givet. Llland Kmmune kan dg i særlige tilfælde jf. Husdyrgdkendelseslven 40, stk. 2 meddele frbud eller påbud før de 8 år er frløbet. 2.6 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE Virksmheders miljøgdkendelse skal regelmæssigt g mindst hvert 10. år revurderes jf. Husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen Dg skal den første revurdering fretages 8 år efter denne gdkendelsen er meddelt. Dvs., at den første revurdering skal ske senest i Da prduktinen af svin på ejendmmen er mfattet af EU s IE-direktiv (mere end 250 dyreenheder svin) skal gdkendelsen dg jf. bekendtgørelsens 17 a tages p til revurdering, g der skal m nødvendig meddeles påbud eller frbud, når EU-kmmissinen i EU-tidende har ffentliggjrt en fr prduktinen relevant BAT-knklusin. Revurderingen skal tilrettelægges, således at husdyrbruget kan verhlde de på baggrund af BAT-knklusinen ajurførte vilkår senest 4 år efter ffentliggørelsen af BAT-knklusinen i EU-tidende. Det skal dg bemærkes, at Llland Kmmune altid kan ændre vilkår i en gdkendelse fr at frbedre husdyrbrugets kntrl med egen frurening (egenkntrl) eller fr at pnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 8 Bekendtgørelse nr af 8. nvember 2013 m tilladelse g gdkendelse m.v. af husdyrbrug 17

18 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD I dette kapitel beskrives prjektet set i frhld til afstandskrav til naber, vandfrsyning, ffentlig vej mv. samt husdyrbrugets beliggenhed i frhld til frskellige bygge- g beskyttelseslinjer, fredninger mv. samt i frhld til andre større husdyrbrug. Desuden beskrives husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDSKRAV, FREDNINGER MV. Staldene på Kaahavegaard ligger ca m vest fr Stkkemarke (byzne) g lige øst fra Abed (samlet bebyggelse). De nærmeste ejendmme, er ejendmmene i Abed. Nærmeste beskyttet natur er et mindre vandhul 340 m øst fr nærmeste staldanlæg. Krt Kåhavegaard i relatin til byzne g samlet bebyggelse Lvbundne afstandskrav i relatin til den nye stald på Kaahavegaard fremgår af nedenstående tabel. 18

19 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Afstand fra Lvkrav anlægget minimum Ikke almene vandfrsyningsanlæg >25 m 25 m Almene vandfrsyningsanlæg >50 m 50 m Vandløb/dræn g vandhuller >15 m 15 m Offentlig vej >15 m 15 m Levnedsmiddelvirksmhed >25 m 25 m Bebelse på samme ejendm 85 m 15 m Nabskel 37 m 30 m Nabbebelse 240 m 50 m Samlet bebyggelse (Abed) 135 m Byzne (Stkkemarke) Ca m 50 m Tabel generelle afstandskrav (Husdyrgdkendelseslvens 6 g 8) Kaahavegaard ligger i plandet til Natura 2000 mrådet nr Nakskv Fjrd, der gså er både EF-fuglebeskyttelsesmråde, EF-habitatmråde g Ramsarmråde. Den nye gyllebehlder i det åbne land vest fr ejendmmen er ansøgt til at ligge ca. 25 m øst fr vandhul beskyttet af Naturbeskyttelseslvens 3, stk. 1 g ca. 500 m vest fr den nærmeste nabejendm se krt Ansøger plyser, at behlderen vil virke mindre synlig i det åbne g flade landskab, hvis den placeres tæt på vandhullet g den beplantning, sm i frvejen er mkring vandhullet. Ansøger plyser desuden at terrænet fra den ønskede placering af den nye gyllebehlder er stigende md vandhullet. Mere m selve ejendmmen i relatin til Natura 2000, beskyttet natur g vandhuller i afsnit 6.1 m ammniak g natur. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at alle afstandskrav i Husdyrgdkendelseslv 6 g 8 er verhldt fr de nuværende anlæg g fr den nye stald øst fr den nuværende ejendm. Det er desuden Llland Kmmunes vurdering, at placeringen af det eksisterende anlæg ikke er i knflikt med diverse bygge- g beskyttelseslinier f.eks. strand-, skv-, g frtidsmindebyggelinier. Den nye gyllebehlder er ansøgt til at ligge 25 m fra et vandhul, der er større end 100 m 2. Jf. Husdyrgdkendelselvens 8, stk. 2, må behldere til flydende husdyrgødning ikke ligge indenfr 100 m fra vandhuller ver 100 m 2. Llland Kmmune kan dg dispenseser fr det afstandskrav. 19

20 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Af hensyn til synligeheden i landskabet se afsnit 3.2 er det Llland Kmmunes vurdering, at behlderen placeres bedst nær vandhullet. Det skal dg sikres, at terrænet skråner tilstrækkeligt ned md behlderen fra vandhullet, således at det sikres, at der ved en evt. lækage på behldren ikke løber gylle til vandhullet. I Miljøstyrelsens vejledning m placering af gyllebehlere i frhld til vandløb g vandhuller, står der følgende angående risikmråder: Risikmråder er arealer med et gennemsnitligt fald på mere end 6 grader ned md et vandløb eller en sø. Er hældningen ikke ver 6 grader hele vejen fra behlder ned md vandløb, bestemmes det gennemsnitlige fald ud fra aflæsning af terrænkte fr henhldsvis behlder g vandløb på et tpgrafisk krt. Hældningen beregnes efterfølgende ud fra højdefrskellen mellem behlder g vandløb g afstanden til vandløb eller sø i lige linje. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at der skal være et fald på mindst 6 fra kanten af vandhullet til det terræn, hvr gyllebehlderen står. Llland Kmmune dispenserer fr afstandskrav på 100 m mellem vandhullet g den nye gyllebehlder i det åbne land, således at gyllebehlderen kan placeres 25 m vest fr vandhullet, såfremt der er et fald på mindst 6 fra kanten af vandhullet til terrænet ved fden af gyllebehlderen. Vilkår Gyllebehlderen kan placeres 25 m vest fr vandhullet, såfremt der er et fald på mindst 6 fra kanten af vandhullet til terrænet ved fden af gyllebehlderen. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Kaahavegaard ligger lige øst fra Abed, vest fr Stkkemarke g nrd-øst fr Søllested (krt 3.1.1). Området er præget af landbrugsarealer, skv, mindre vandhuller, spredt bebyggelse g mindre byer. Kaahavegaard indgår i landskabet sm en del af Abed by. Ejendmmen ligger udenfr natinalt gelgisk interesse mråde, samt udenfr mråde med betegnelsen større ufrstyrret landskab. Arealerne øst fr ejendmmen ligger delvis i mråde, hvr skvrejsning er ønsket eller uønsket - se Krt Ejendmmen Kaahavegaard ligger i mråde, hvr skvrejsning hverken er ønsket eller uønsket. Det samme gælder arealerne ved Frisenlundvej. 20

21 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Krt Kaahavegaard g Abed by. Krt Arealer ved Kaahavegaard; grønt = skvrejsning ønsket, rød = skvrejsning uønsket De eksisterende stalde ligger indenfr skvbeskyttelselinie. Det er dg uden betydning, da bestemmelserne i Planlven m skvbeskyttelselinie ikke gælder fr nødvendigt landbrugsbyggeri. 21

22 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Generelt er mrådet fladt, g Kaahavegaard ligger i kte 8, arealerne øst fr ejendmmen i kte 7-9, g arealerne ved Frisenlundvej i kte 7-8. Ansøger har plyst, at den nye stald bliver bygget af materialer g med valg af farve, så den fremstår sm en naturlig del af den samlede ejendm. Både det samlede anlæg på Kaahavevej g den nye gyllebehlder i det åbne land vil blive skjult mere eller mindre af beplantning: Se afsnit 3.4 angående beplantning. Krt Kaahavegaard (blå) g den nye gyllebehlder (rød) vest fr ejendmmen i det åbne land Den nye gyllebehlder i den åben land vest fr ejendmmen ligger ca. midt i udspredningsarealerne ved Frisenlundvej. Kørselsvej til de arealer g den nye gyllebehlder fremgår af afsnit 5.3. Den nye gyllebehlder har en behlderhøjde på 5 m, hvraf ansøger har plyst, at mindst 1 m etableres under terræn. Der vil derfr være 4 m ver terræn. Behlderen har en diameter på 27,4 m udvendig mål. Den verdækkes med et telt med en hældning på 22 0, hvilket betyder, at teltes højde bliver 5,5 m. Den samlede højde af den nye gyllebehlder bliver derfr maksimalt 9,5 m ver terræn. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Den nye stald placeres af hensyn til Abed by øst fr det nuværende anlæg g ud md åbne marker. Se krt fr placering af den nye stald. De nuværende bygninger er mkranset af trær. Ansøger fasthldes i plysning i ansøgning m miljøgdkendelse m, den nuværende beplantning frøges, således at den nye stald g den nye gyllebehlder i åbent land vest fr ejendmmen mkranses af træer i 3 rækker. Mere m det i afsnit 3.4. Llland Kmmune finder placeringen af den nye stald ved ejendmmen længst mulig væk fra Abed by sm den bedste løsning if. med udvidelse af svineprduktinen på Kaahavegaard. Kaahavegaard er på nuværende tidspunkt g fremadrettet med den nye stald en del af Abed by. 22

23 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Jf. Llland Kmmunes gældende kmmuneplan ligger mrådet, hvr den nye gyllebehlder ønskes placeret, udenfr mråde med særlige natur- g landskabsværdier. Llland Kmmune finder ligeledes placeringen af den nye gyllebehlder midt i Kaahavegaards udspredningsarealer ved Frisenlundvej er en gd placering. Arealerne ligger knap 4 km fra Kaahavegaard. Idet behlderen ligger ved egne udspredningsarealerne, sm ligger længst væk fra Kaahavegaard, kan kørsel af gylle til de arealer frdeles ver hele året. Det vil reducere en del af den intensive kørsel med gylle gennem Abed by g ved ejendmmen Frisenlundvej 7, sm finder sted det meste af døgnet i de perider 1-3 gange m året, hvr der køres gylle til udspredningsarealerne. Se afsnit 5.3 angående kørsel med gylle til udspredningsarealerne. Behlderens samlede højde på p til 9,5 m betyder selvfølgelig, at den fremtræder meget synligt i det flade landskab. Jf. afsnit 3.4 afskærmes behlderen af afskærmende beplantning, således at beplantningen m gyllebehlderen sammen med beplantningen m vandhullet kmmer til at fremstå sm en helhed. Llland Kmmune har derfr ingen bemærkninger i frhld til placering i landskabet hverken angående det nuværende anlæg, den nye stald eller den nye gyllebehlder i det åbne land. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til placering i landskabet. 3.3 PÅVIRKNING FRA ANDRE HUSDYRBRUG Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Jf. Miljøstyrelsens elektrniske vejledning til 11, 12 g 16 husdyrgdkendelser kan der kun gives tilladelse/gdkendelse ( 10, 11, 12 g 16) til udspredning af husdyrgødning i plande, der afvander til kvælstffølsmme vandmråder 9, såfremt det samlede dyrehld i plandet ikke har været stigende siden 2007 (MST tal fra CHR g egne tal). Har dyrehldet været stigende, kan der kun gives tilladelse/gdkendelse, såfremt der kan gennemføres prjekttilpasning, således at der fra de arealer, der skal anvendes til udspredning af husdyrgødningen fra ejendmmen, efter tilladelse/gdkendelse er givet, ikke udledes mere kvælstf (N-efter) til verfladevand, end der udledes fra et rent planteavlsbrug på de samme arealer (svarende til udelukkende kunstgødning efter gældende nrmer på ansøgte arealer). Kaahavegaard ligger i plandet til Nakskv Fjrd (Natura 2000 mråde 179), hvr husdyrtrykket har været faldene i periden (nyeste data). Hvedparten af udspredningsarealerne ligger i samme pland. En mindre del af arealerne ligger i plandet til Smålandsfarvandet (Natura 2000 mråde 173), g her er husdyrtrykket gså faldene i periden Alle vandmråder undtaget vandmråder, hvr den betydende faktr fr miljøtilstanden ikke er nitratudvaskning i den størrelsesrden, sm det fastlagte beskyttelsesniveau til verfladevand g afskæringskriteriet, giver mulighed fr. Sådanne vandmråder ligger udenfr Nature 2000 mråderne g er typisk åbne farvande, sm Skagerrak g Nrdsøen (citat fra MST vejledning). 23

24 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Kumulatin i frhld til ammniak g lugt fra anlægget behandles i afsnit 6.1 g afsnit 6.2. Nitrat til recipient behandles i kapitel 7 m påvirkning fra arealerne. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til påvirkning fra andre husdyrbrug. 3.4 BEPLANTNING Ansøger plyser, at der er afskærmende beplantning m det eksisterende anlæg, samt at der gså vil blive plantet øst fr den nye stald g rundt m den nye gyllebehlder i det åbne land vest fr ejendmmen. Der vil hvedsagelig blive plantet løvfældende træer g buske i 3 rækker, g det vil blive tilstræbt at vælge hurtigvksende arter. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder det væsentligt, at der etableres afskærmende beplantning øst fr den nye stald, således at ejendmmen fremstår samlet g lettere afskærmet. Krt Nuværende levende hegn (grønt)g den nye stald (rød) 24

25 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Jf. afsnit 3.1 g afsnit 3.2 finder Llland Kmmune det desuden meget væsentligt, at der etableres afskærmende beplantning m den nye gyllebehlder i det åbne land, således at beplantningen m vandhullet g beplantningen m gyllebehlderen kmmer til at fremstå sm en helhed. Llland Kmmune vil derfr fasthld ansøger på, at der vil blive etableret levende hegn, sm plyst, samt at den eksisterende beplantning behldes undtagen, der hvr den nye stald bygges. Vilkår Der skal etableres et levende hegn i mindst 3 rækker øst fr den nye stald, således at ejendmmen fremstår sm et hele g samtidig virker afskærmet. Der skal etableres et levende hegn i mindst 3 rækker rundt m den nye gyllebehlder, således at beplantningen m vandhullet g den nye beplantning m gyllebehlderen kmmer til at fremstå sm en helhed. Den eksisterende beplantning, der ikke erstattes af ny beplantning ved den nye stald, skal behldes. Den afskærmende beplantning m stalde g gyllebehldere skal vedligehldes g frnyes efter behv. Den valgte beplantning skal være fr egnen g det specifikke mrådes karakteristiske arter 25

26 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT I dette kapitel beskrives husdyrhldets sammensætning, staldindretning, fdring, vand- g energifrbrug, samt håndtering af spildevand, regnvand, affald, pesticider, driftsfrstyrrelser g uheld. 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Efter etablering af den nye stald vil der på ejendmmen være 9 stalde med i alt stipladser. Staldene er pdelt, så de enten har stipladser til smågrise fra 7,3 kg 30 kg eller til slagtesvin fra 30 kg 108 kg. En enkelt stald (slagt øst) har stipladser både til smågrise g slagtesvin. Der er i alt stipladser til smågrisene g stipladser til slagtesvinene. Krt Oversigtskrt ver Kaahavegaard (markering af den nye stald skal betragtes sm et byggefelt) I lugtberegningen er gennemsnitsvægten af smågrisene g slagtesvinene på stald plyst til at være henhldsvis 18,7 kg g 69,0 kg. Det betyder, at der er rullende udskift af svin i alle staldene. Det betyder igen, at den enkelte stald ikke tømmes mellem 2 hld grise, men at der løbende flyttes grise eller svin fra stalden g hele tiden indsættes grise eller svin i stalden, således at der målt i kg målt på uge niveau altid er den samme belægning af svin i den enkelte stald. Mere m lugt i afsnit

27 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Grund-plan ca. Bygningshøjde ca. Taghældning Bygningsmateriale r/farver Anvendelse Slagt Nrd 660 m 2 5,75 m 20 º Slagt Vest 1580 m 2 5,75 m 20 º Slagt Midt 820 m 2 6,75 m 20 º Slagt Øst 840 m 2 6,75 m 20 º Klima 1360 m 2 6,75 m 20 º Ny slagtesvinestal d 1900 m 2 9 m 20 º Planlager 1200 m 2 6,75 m 20 º Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Gule sten, røde gavle g lys grå tag Slagtesvin Slagtesvin Slagtesvin Slagtesvin Smågrise Slagtesvin Stuehus 340 m 2 5 m 25 º Bebelse Fderlade 1000 m 2 6,75 m 20 º Gyllebehlder I 2400 m 3 7 m Gyllebehlder II Gyllebehlder III Gyllebehlder IV Gyllebehlder V 2400 m 3 7 m Gule sten, røde gavle g lys grå tag. Elementer - verdækket Elementer - verdækket Fder Gylle Gylle 600 m 3 3 m Elementer Gylle 2400 m 3 3 m Elementer Gylle 3000 m 3 7 m Elemeneter - verdækket Gylle Tabel Ansøgers tabel ver bygninger g anlæg, størrelse, taghældning, bygningshøjde g materialer gyllebehlder IV g V er ikke med på krt Der er ansøgt m en årlig prduktin af stk. smågrise (7,3-30 kg) g stk. slagtesvin ( kg) frdelt i de 9 stalde se tabel Alle smågrisene går på nuværende tidspunkt i klimastald på delvist spaltegulv, hvilket de gså vil gøre efter udvidelse af prduktinen. Udvidelse af smågriseprduktinen sker i de eksisterende staldanlæg, idet ngle af stipladserne i stald slagt øst ændres fra stipladser til slagtesvin til stipladser fr smågrise (516 stipladser til slagtesvin ændres til stipladser til smågrise). 27

28 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Stald Besætning Stipladser Årsprduktin (dyreenheder) Slagt øst Smågrise 7,3-30 kg (36,76) Klima syd (29,41) Klima midt (37,52) Klima nrd (24,97) Slagt midt Slagtesvin kg (113,47) I alt Slagt vest I (117,03) Slagt øst (73,37) Slagt nrd (88,17) I alt I alt (128,66) I alt (803,12) Slagt vest II (95,57) Ny stald (315,51) I alt (931,78) Tabel Stalde, besætning, stipladser g prduktin efter udvidelsen (stalde, hvr der sker ændringer af stierne, står med kursiv) Der er verbrusning af dyrene i staldene efter gældende lvgivning m hld af svin. I 2 stalde slagt vest I g slagt vest II ændres stipladser med fuldspaltegulv til stier med delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) af hensyn til dyrevelfærd g af hensyn til reduktin af lugt g ammniak fra stierne. Delvist spaltegulv fr slagtesvin beskrives i Miljøstyrelsens teknlgiblad delvist fast gulv (3. udgave, ). I de øvrige stald til slagtesvin er der i frvejen delvist spaltegulv (25-49 %). I den nye stald, hvr der kun skal gå slagtesvin, etableres der gså delvist spaltegulv (25-49 %). Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at der angående dyrehldet ikke er behv fr at stille andre vilkår end vilkår til dyrehldets størrelse g evt. variatin i størrelsen af smågrisene g slagtesvinene. Desuden fasthldes ansøger i den maksimale belægning i det samlede staldanlæg af henhldsvis smågrise g slagtesvin målt i kg, da den maksimale belægning af den enkelte dyretyper er udgangspunktet fr lugt beregningen se afsnit 6.2. Her anvendes en gennemsnitsvægt fr smågrisene på 18,64 kg g fr slagtesvin på 69,00 kg (beregnet i Ud ver de stipladserne, sm pgøres i det elektrniske ansøgningssystem, plyser ansøger, at der er de nødvendige sygestier g ledige stier, så dyrene kan flyttes i den daglige drift. Det er Llland Kmmunes vurdering, at verbrusning af dyrene med frstøvet vand fr at hlde temperaturen tilstrækkelig nede er væsentlig, da det er med til at sikre, at grisene ikke søler sig, hvilket vil give anledning frøget lugt fra dyrene. Der stilles dg ikke vilkår m 28

29 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 dette, da det vurderes, at krav m verbrusning er reguleret tilstrækkeligt i anden lvgivning m dyrevelfærd. BAT i frhld til husdyrhld g staldindretning fremgår af afsnit 8.1. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til husdyrhld g staldindretning fremgår af kapitel 9. Vilkår Antallet af dyr på stald må på intet tidspunkt være mere end stk. smågrisene g slagtesvinene. Prduktinen af smågrise g slagtesvin skal frdeles jævnt ver året (kntinueret drift), således at der aldrig er mere end kg (3.486 stk. x 18,65 kg) 10 smågrise på stald g kg (5.040 stk. x 69,00 kg) slagtesvin på stald. Alle stier skal være med spaltegulv med mindst 25 % fast gulv. Antallet af prducerede smågrise g vægten af disse kan varieres p til en afgangsvægt på maksimalt 40 kg, såfremt det samlede antal dyreenheder på 128,66 DE 11 fr smågrise ikke verstiges. Antallet af prducerede slagtesvin g vægten af disse kan varieres, såfremt det samlede antal dyreenheder på 803,12 DE 10 fr slagtesvin ikke verstiges. Antallet af smågrise g slagtesvin beregnes sm et gennemsnit fr de seneste 3 prduktins år. Der kan accepteres en prduktin på maksimalt 5 % mere end det gdkendte i et enkelt prduktins år indenfr den 3 årige peride, såfremt den maksimale prduktin sm et gennemsnit fr de 3 seneste år er verhldt. 4.2 GYLLEKANALER OG GYLLEKØLING Ansøger plyser, at gyllekanalerne i slagtesvinestaldene er g bliver med linespil udmugning. Skraberne under spalterne kører 2 gange i døgnet ca. kl. 6 g kl. 20, g varigheden er ca. ½ time hver gang. I både slagtesvinestaldene g klimastaldene er der prpper i gyllekanalerne. Udslusning af gylle fra kanalerne til frtank/gyllebehlder sker ca. hver anden uge fr at hindre, at der dannes svvlgasser i gyllen. Ansøger plyser desuden, at der ved valg af dag fr udslusning af gyllen tages hensyn til vindretning, således at vinden, så vidt det er muligt, blæser væk fra Abed by (vestenvind). Varigheden af udslusningen er ca. 3 timer fr det samlede anlæg. Gyllen pumpes fra gyllekanalerne via frtank til gyllebehlder i dykket rør, sm lven frskriver, således at flydelaget på de åbne gyllebehldere ikke brydes ved påfyldningen. 10 Stipladser fr smågrise eller slagtesvin x gennemsnitsvægten af dyretypen (fra lugtberegningen) 11 Beregnet efter beregningsmdel gældende på gdkendelsestidspunktet 29

30 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Ansøger plyser desuden, at der etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald, i alle 3 klimastalde til smågrisene (klimastald syd, - midt g nrd) g i slagtesvinestalden benævnt slagt øst (se krt 4.1.1). I de øvrige 4 stalde, der alle er til slagtesvin, bliver der ikke etableret gyllekøling. Gyllekøling etableres i henhld til Miljøstyrelsens teknlgiblad køling af gylle i slagtesvinestalde (versin 2, ) g køling af gylle i stalde til søer g smågrise (1. udgave, ). I de 5 stalde med gyllekøling er ammniakreduktinsprcenten 10 % g der er 100 % udnyttelse af varmen til pvarmning af klimastaldene, brugsvand, persnalerum g stuehus. Der er m 2 gyllekanaler med gyllekøling. Ansøger plyser desuden, at den gennemsnitlige specifikke køleeffekt derfr skal være på 10,44 W/m 2. Det betyder, at pumpens køleeffekt kan beregnes til 10,44 w/m2 x m 2 = 16,704 kw. Ansøger plyser, at der installeres en varmepumpe på 30 kw, hvilket betyder, at den reelle driftstid kan beregnes til 16,7 kw / 30 kw x 8760 timer = 4876 timer. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at udslusningen af gylle giver anledning til frøget lugt i nærmrådet, mens det står på. Lange intervaller mellem udslusningerne betyder dg, at der skal udsluses gylle i et længere tidsrum. Llland Kmmune finder udslusning hver anden uge, sm ansøger plyser, tilfredsstillende. Da Kaahavegaard ligger lige i udkanten af Abed by, finder Llland Kmmune det desuden væsentligt, at ansøger angående vindretning tager hensyn til naberne, når der udsluses gylle. Den månedlige gylleprduktin inklusiv. vaskevand g eksklusiv vand fra pladsen ved gyllebehlderne er beregnet til m 3, g kapaciteten i alle gyllekanalerne er plyst til at være på m 3. Beregning af pbevaringskapacitet m.v. fremgår af afsnit 5.2. Der er derfr i gyllekanalerne kapacitet til mindst 2 måneds gylleprduktin, hvilket Llland Kmmune finder tilstrækkeligt, når prceduren er udslusning ca. 2 gange m måneden Llland Kmmune vurderer, at gyllekøling med den ammniak reducerende effekt i stalde med gyllekøling på gennemsnitlig 10 % med 100 % udnyttelse af varmen, sm en gd løsning med hensyn til ammniakemissin g delvis udfasning af fyringslie på ejendmmen. Ved gyllekøling prduceres der typisk fr lidt varme i klde perider g fr meget varme i de varmere perider. I de klde perider vil det derfr være nødvendigt med supplerende varme prduceret ved brug af fyringslie. Gyllekølingen kører nrmalt kun, når varmen kan afsættes til pvarmning af bygninger eller vand altså når der er 100 % udnyttelse af den genererede varme. Ellers ville der frbrugs energi til drift af gyllekølingsanlægget uden at varmen herfra kan bruges, hvilket verrdnet set ikke er hensigtsmæssigt. I princippet er anlægget tændt hele året (driftstid timer), men gyllekølingen slår til g fra afhængig af varmefrbruget. Den beregnede ammniak emissins reduktinen på 10 % er et gennemsnit fr hele året m vinteren, når der er brug fr meget varme g gyllekølingen fte er slået til er reduktinsprcenten højere end de 10 30

31 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 %. Omvendt er reduktinsprcenten m smmeren lavere end de 10 %, da gyllekølingen fte slår fra pga. et lavere varmefrbrug til især bygningspvarmning. Den gennemsnitlige køleeffekt er plyst til at være 10,44 W/m 2, g gyllekøling etableres i ttal m 2 gyllekanaler med en driftstid på timer 11. Med den beregnede reelle driftstid på 4876 timer ud af årets 8760 timer, er gyllekølingen i drift 55 % af tiden, hvr varme fra gyllekølingen erstatter mineralsk lie til pvarmning af bebelse, persnalerum, klimastalde, varmt brugsvand m.v. Da de 55 % af tiden ligger i de kldeste perider, er det hvedparten af liefrbrug, sm der ellers ville være, der udfases. Vilkår angående gyllekøling stilles efter Miljøstyrelsens Teknlgiblad m køling af gylle i stalde til slagtesvin dateret maj BAT i frhld til gyllekanaler g gyllekøling fremgår af afsnit 8.1 g 8.3. Egenkntrl g dkumentatin i frbindelse med gyllekanaler g gyllekøling fremgår af kapitel 9. Vilkår Gyllen fra gyllekanalerne skal udsluses 2 gange m måneden i et så krt tidsrum, sm det er muligt. Udslusning af gylle skal ske når vindretningen er væk fra Abed by. Der skal etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald, i alle 3 klimastalde til smågrisene (klimastald syd, - midt g nrd) g i slagtesvinestalden benævnt slagt øst (se krt 4.1.1) samlet i alt m 2 gyllekanaler. Varmpumpen til gyllekølingen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh 12. Der skal mnteres en typegdkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være frsynet med autmatisk datalgger, der registrerer den månedlige g årlige køleydelse i KWh. Gyllekølingsanlægget skal være frsynet med et trykvervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanrdning, der i tilfælde af lækage stpper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte autmatisk. Vedligehldelse af gyllekølingsanlægget skal ske i verensstemmelse med prducentens vejledning. Vejledningen skal pbevares på husdyrbruget ,44 W/m 2 x m 2 x h = kwh 31

32 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Der skal indgås en skriftlig aftale med en gdkendt mntør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering m kntrl g service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Ved driftsstp af gyllekølingsanlægget, der har en varighed på mere end 1 uge, skal Llland Kmmune rienteres g plyses m årsagen. 4.3 VENTILATION Ansøger plyser følgende angående ventilatin: Alle stalde er med frekvensstyret undertryksventilatin med vægventiler. Der er separat styring af varme g ventilatin i hver staldsektin. Afkast er 1,20 m ver tagryg med en afkasthastighed på maksimalt 13,5 m/s. I frbindelse med udvidelsen af prduktinen, er det planlagt at udskifte alle stald ventilatinerne til en mere energivenlig type, sm samtidig har en højere ydelse. Krt Placering af ventilatinsafkast (numrene er i relatin til beregning af lugt fra anlægget) Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering De frhldsvise høje afkast er med til at sprede g dermed frtynde lugt fra ejendmmens stalde i frhld til de nærmeste naber i Abed by. Det afspejler sig gså i lugtberegningerne, hvr ansøger har valgt at benytte sig af OML beregning, da det med de høje afkast giver et 32

33 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 mere retvisende billede af lugten fra ejendmmen i frhld til Abed by. Mere m lugt i afsnit 6.2. I relatin til lugt, finder Llland Kmmune det gså væsentligt, at ventilatinsanlæggene kører ptimalt. Der stilles derfr vilkår m kntinueret drift, temperaturregulering, vedligehldelse g rengøring. Med kntinueret drift menes, at ingen ventilatrer må være afbrudt. Da ventilatrerne er frekvensstyrede, kan det gdt betyde, at der ingen ventilatin er, hvis der ikke er behv fr det. Angående energieffektivitet finder Llland Kmmune, at den øknmiske gevinst ved at anlæggene er energieffektive er tilstrækkelig til at sikre dette. BAT i frhld til ventilatin fremgår af afsnit 8.3. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til ventilatin fremgår af kapitel 9. Vilkår Alle staldventilatinerne skal være frekvens styret g i kntinueret drift samt reguleres efter staldtemperaturen. Staldventilatinen skal være tilsluttet en frm fr alarm, der aktiveres hvis ventilatin ikke er i kntinueret drift. Alle ventilatinerne skal efterses, vedligehldes g rengøres efter prducentens anvisninger. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Ansøger har plyst følgende angående energifrbrug: Type årligt frbrug Frbrug før Frbrug efter Strøm kwh kwh Fyringslie bebelse l Intet frbrug Fyringslie stald l l Diesel til markbrug l l Gyllekølingsanlægget frventes at levere 100 % af ejendmmen energifrbrug til varme g varmt vand g dermed udfase hvedparten af liefrbruget til varme g varmt vand. Ansøger plyser følgende angående vandfrbrug: Type årligt frbrug Frbrug før Frbrug efter Drikkevand m m 3 Vaskevand til stalde 630 m m 3 Drikkevandsfrbrug er beregnet ud fra standard nrmer i håndbg i svinehld

34 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Drikkevandsinstallatinerne efterses jævnligt med henblik på minimering af spild, der er bimålere fr lkalisering af evt. lækage, drikkenipler er placeret ver fdertrug, g stphaner på vandslanger. Desuden sættes stierne i blød inden rengøring af de enkelte stier. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder at det øknmiske incitament er tilstrækkelig if. besparelse på energig vandfrbruget på ejendmmen til, at energi- g vandfrbruget er på så lavt niveau, sm det er muligt. BAT i frhld til energi- g vandfrbrug fremgår af afsnit 8.3 g afsnit 8.4. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til energi- g vandfrbrug fremgår af kapitel 9. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til energi- g vandfrbrug. 4.5 SPILDEVAND OG REGNVAND Ansøger plyser følgende angående spildevand: Type spildevand Rengøringsvand stalde Sanitært spildevand fra stuehus # m 3 /år før udvidelse # m 3 /år Efter udvidelse Afledes til Rensning Gyllebehlder Ingen Offentlig klak Renseanlæg Tagvand afledes til dræn g rørlagt vandløb nr. 65. Det rørlagte vandløb afleder til Åmserenden g derfra til Vesterbrg sø. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at ejendmmens spildevand håndteres efter de gældende regler. Overflade- g tagvand afledes til et C-målsat vandløb. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at der ikke skal stilles særlige vilkår m håndteringen af spildevandet, da en evt. miljøgevinst ville være minimal. Det vurderes ligeledes, at gyllebehldernes kapacitet er tilstrækkelig til at rumme rengøringsvandet fra staldene. Mere m kapacitet til pbevaring af gylle i afsnit 5.2. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til spildevand. 34

35 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april FODRING Ansøger plyser følgende angående fdring: Der fdres med fderptimerede fderblandinger, hvr tildeling af N g P er begrænset mest muligt. Der udarbejdes fderplaner, således at tildeling af N g P begrænses mest muligt. På bedriften vil man løbende hlde sig rienteret m nye muligheder i relatin til bedre udnyttelse af næringsstfferne i fdret. Der anvendes sm udgangspunkt nrmer fr N g P i fdret. Fderfrbruget til slagtesvinene frventes at ligge lavere end nrmen, således at fderfrbruget er 2,6 FE/kg tilvækst. Der fdres med vådfder prduceret på ejendmmen. Fder g tilskudsfder pbevares i siler i fderladen. Der kan pbevares 30 tns tilskudsfder. Vådfder blandes kntinueret, g der kan pbevares 8 tns vådfder. Fderkrn pbevares i plansil i planlager. Da der ikke anvendes varmebehandlet krn i det hjemmebladende fder, er fytase i krnet stadig tilstrækkelig aktiv, således at det ikke skønnes nødvendigt at tilsætte ekstra fytase i fderet. Analgt er det vejledende niveau fr ammniak har Miljøstyrelsen beregnet, hvilket niveau, der er prprtinelt i relatin til fsfr. Fr smågrise er BAT niveauet 27,8 kg P/DE g fr slagtesvin er det 20,5 kg P/DE. Beregning af BAT niveau fr ammniak fremgår af afsnit 6.1 m ammniak fra anlægget. Der anvendes ikke fasefdring på ejendmmen, da fderet leveres fra silen til staldene i én streng. Fderfrbruget ligger dg inden udvidelsen under nrmen, hvilket det gså frventes at være efter udvidelsen. Der frventes derfr efter udvidelsen et lavere fderfrbrug end nrmen. Management på bedriften er bl.a. et minimum af fderspild. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder det væsentligt, at så str en andel af fderet sm muligt udnyttes af dyrene, hvilket betyder reduktin af lugt g ammniak fra staldene, fra gyllebehldere g fra udspredningsarealerne, samt reduktin af kvælstf g fsfr i gyllen med deraf mindre udvaskning af næringsstfferne til verfladevand g grundvand, når gyllen anvendes på egne g andres udspredningsarealer (2 særskilte 16 gdkendelser). Der må dg aldrig være tvivl m, at evt. reduceret fdring ikke giver anledning til frringet dyrevelfærd. I står der følgende værdier: Vægtinterval Tilvækst pr. dyr Antal pr. år FE pr. kg tilvækst Gram N pr. FE 7,3 30 kg 22, ,96 160,60 5, kg 78, ,60 147,40 4,70 Gram P pr. FE 35

36 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Det er kun fderenheder (FE) fr slagtesvinene ( kg), sm ansøger har tastet ind. De øvrige værdier er standardværdier, sm selv indsætter g regner videre på. Llland Kmmune finder det væsentligt, at ansøger fasthldes i de af ansøger indtastede værdier, da de indgår i beregning af ammniak fra staldanlæg g kvælstf g fsfr i husdyrgødningen. Størrelsen af ammniak fra anlægget g indhldet af næringsstffer i gyllen er væsentlige parametre fr Llland Kmmunes vurdering af anlæggets samlede miljøbelastning ved udvidelse af svineprduktinen på ejendmmen. Llland Kmmune kan dg jf. Miljøstyrelsens vejledning ikke fasthlde ansøger på standard værdierne fr smågrisene, men kun fderenheder med dertil hørende værdier fr N g P Til vilkår af frbruget af nærringsstffer i prduktinen af slagtesvin anvender Llland Kmmune Miljøstyrelsen teknlgiblade fr råprtein g fsfr i fder til slagtesvin (2 teknlgiblade maj 2011). I nedenstående tabel fremgår beregningsfrmlerne fra teknlgibladene, g resultaterne af beregningerne. Ansøger fasthldes i de plyste værdier ved, at resultaterne af beregningerne stilles sm vilkår. Værdierne vil fremgå af ejendmmens prduktinskntrl (tidligere effektivitetskntrl) sm N g P ab dyr pr. dyr g ttalt. Næring til dyr N til slagtesvin P til slagtesvin Frmler N eller P ab dyr pr. dyr (tilvækst x FE x N/6250)- (tilvækst x 0,0296) (tilvækst x FE x P/1000)- (tilvækst x 0,0055) N ab dyr P ab dyr Ttal N ab pr. dyr (kg) pr. dyr (kg) dyr (kg) 2, ,0 Ttal P ab dyr (kg) 0, ,5 Angående kntrl med vilkår m maksimale mængder kvælstf g fsfr i fder skriver Miljøstyrelsen følgende: Dkumentatin fr beregningen af N g P ab dyr pr dyr følger reglerne fr type 2 krrektin i gødningsregnskabet. Dvs. dkumentatinen skal mindst dække en sammenhængende peride på 350 dage (i periden 15. september år 1 (fx 2009) til 15. februar år 3 (fx 2011). Det skal sm hvedregel være i frm af effektivitetskntrl g lgbg ver de anvendte fderblandinger. Dkumentatin uden effektivitetskntrl kan undtagelsesvis accepteres i sådanne tilfælde skal N (eller P) ab dyr dkumenteres på anden vis, dvs. en beregning ud fra ttalt fderfrbrug, indhld af råprtein g/eller fsfr ud fra lgbg g pgørelser ver indkøbte grise g slgte grise, herunder slagteriafregninger. Fremgår fderets indhld af råprtein ikke, men er indhldet af kvælstf (N) angivet, så kan fderets indhld af råprtein udregnes ved at gange indhldet af N med 6,25. Ved blanding g udfdring af fder på basis af egen avl eller indkøbte fderstffer, hvr indhldet af råprtein ikke fremgår af medfølgende deklaratin, skal standardværdier fr gram råprtein pr. fderenhed anvendes, jf. standardværdier fr svin ifølge vejledning til gødningsregnskab. Standardværdier findes gså på Videncenter fr Svineprduktins hjemmeside. Fr byg g hvede anvendes analyser fra årets høst i det relevante år, sm angivet i vejledningen til gødningsregnskabet. 36

37 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 BAT i frhld til fder fremgår af afsnit 8.2. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til fder fremgår af kapitel 9. Vilkår Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 2,4740 kg N. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg N. Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 0,5242 kg P. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg P. 4.7 AFFALD OG DØDE DYR Ansøger plyser følgende angående affald: Affaldstype Olie- g kemikalieaffald: Spildlie Olietrmle Blyakkumulatrer Transprtør Dansk Oliegenbrug Dansk Oliegenbrug Egen Spraydåser Stald Egen Kanyler i særlig behlder Tørbatterier NiCd Tørbatterier Kviksølv Fast affald: Tm emballage (papir/pap) Tm emballage (plast) Bigbags af PE-plast Stald Cntainer Cntainer Cntainer Egen Egen Egen Preben Andersen Preben Andersen Preben Andersen Mdtageanlæg Kmmunal mdtagestatin Kmmunal mdtagestatin Kmmunal mdtagestatin Kmmunal mdtagestatin Kmmunal mdtagestatin Mængder pr. år EAK-kde Opbevaringssted ISAGkde 500 l varierende Cntaineren tømmes 14. dag Cntaineren tømmes 14. dag Cntaineren tømmes 14. dag Lysstfrør g Kmmunal Egen elsparepærer mdtagestatin Jern g metal Intet fast Prdukthandler Prdukthandler varierer Diverse brændbart Cntaineren Afhængig af Preben inkl. tmme Cntainer tømmes 14. indhld / Andersen medicinglas dag Kmmunal Glas Intet fast Egen mdtagestatin På ejendmmen frekmmer der ikke pbevaring af klinisk - eller medicinsk affald (sprøjter, medicinrester m.v.), da det leveres g brtskaffes af den tilknyttede dyrlæge. Eventuel 37

38 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 pbevaring af brugte kanyler vil ske i kanylebks g brtskaffelse vil ske i henhld til Llland Kmmunes affaldsregulativ. Medicinglas brtskaffes sm småt brandbart, hvilket Marib Kmmune tidligere har accepteret, såfremt glassene ikke er i rene fraktiner, men er blandet med andet småt brandbart affald. Døde dyr pbevares i lukket vgn ved gyllebehlderne lige nrd fr ejendmmen. Vgnen køres frem til afhentningsstedet ved ffentlig vej umiddelbart inden afhentning af DAKA (se krt 4.1.1). Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder det tilstrækkeligt, at gældende lvgivning g Llland Kmmunes affaldsregulativer m pbevaring, håndtering g aflevering af affald verhldes. Affaldsregulativet mhandler dg ikke døde dyr. Her finder Llland Kmmune det væsentligt, at døde dyr nrmalt maksimalt er på ejendmmen i 4 dag. Afhentning bør derfr ske mindst 2 gange m ugen. Desuden bør kadavervgn g pladsen, hvr den hlder, hldes rene, så der ikke pstår uhygiejniske frhld. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til affald fremgår af kapitel 9. Vilkår Kadaver må maksimalt ligge 4 dage på ejendmmen. Kadavervgn g pladsen, hvr den hlder, skal renhldes, så der ikke pstår uhygiejniske frhld. 4.8 OLIEOPLAG Der er 3 lietanke til driften på ejendmmen. Alle tanke står indendørs. I maskinladen (sydlige ende) er der en dieseltank fra 1996 på l (nr ), g dieseltank fra 1984 på l (nr ) 13. Ved klimastald midt er der en fyringslietank fra 1998 på l (nr ). Brugen af fyringslie til klimastald g stuehus frventes delvist udfaset ved etablering af gyllekøling. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder gældende regler m pbevaring af lieprdukter fr tilstrækkelige. 13 Sløjfningsterminen fr verjrdiske tanke er nrmalt 30 år. Terminen er 40 år, hvis tanken typegdkendt med indvendig krrsinsbeskyttelse eller med fferande. 38

39 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til råvare g hjælpestffer. 4.9 PESTICIDER, MEDICIN OG KEMIKALIER Pesticider pbevares i aflåst rum i maskinhallen. Der er fast gulv uden afløb i rummet. Påfyldning af pesticider g vask af materiel, der er anvendt til udkørsel med pesticider, sker i marken. Medicin pbevares utilgængeligt g aflåst i medicinskab eller køleskab. Til rengøring af staldene anvendes kun gdkendte midler. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder gældende lvgivning eller prducenternes anvisninger fr tilstrækkelig angående pbevaring af pesticider, medicin g kemikalier. Håndtering af pesticider i marken finder Llland Kmmune er en ptimal løsning. Pladsen ved gyllebehlderne med afløb til behlderne er ved denne gdkendelse ikke vurderet i frhld til, m den kan anvendes til håndtering af pesticider i frhld til gældende bestemmelser. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til kemikalier g pesticider DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan med krtmateriale. Planen beskriver, hvrdan ejer g medarbejdere skal handle i tilfælde af en række kritiske situatiner sm eksempelvis brand, udslip af gylle g strømafbrydelser. Beredskabsplanen er vedlagt Beredskabsplanen vil være tilgængelig fr alle der færdes på bedriften, når den ansøgte prduktin er påbegyndt, g samtlige medarbejdere vil være instrueret i frhldsreglerne. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at pbevaring g håndtering af gylle udgør den største risici på ejendmmen. Af andre risici er svigtende ventilatin, der kan udløse massedød i besætningen, samt pbevaring g håndtering af lieprdukter g pesticider. På baggrund af ansøgers beskrivelse af tiltag ved driftsfrstyrrelser g uheld er det Llland Kmmunes vurdering, at ansøger har vervejet frskellige scenarier g er på frkant med farlige situatiner, sm kan pstå. 39

40 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland finder den i fremsendte beredskabsplan tilstrækkelig g vil fasthlde ansøger på, at beredskabsplanen pdateres, samt at alle medarbejder er bekendt med den. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til driftsfrstyrrelser g uheld fremgår af Vilkår Der skal til stadighed frefindes et let tilgængeligt eksemplar af beredskabsplan på bedriften. Beredskabsplanen skal årligt af den ansvarlige fr driften vurderes g evt. pdateres. Seneste vurdering g evt. pdatering skal fremgå af planen. Samtlige ansatte på bedriften skal være bekendt med beredskabsplanen, samt vide, hvr den er tilgængelig. 40

41 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april GØDNINGSPRODUKTION I dette kapitel beskrives g vurderes den husdyrgødning, der prduceres på ejendmmen g evt. afsættes g mdtages til anden side, g m muligheden fr mdtagelse af større mængder husdyrgødning. Husdyrgødningens pbevaring, håndtering g evt. tekniske frarbejdning indgår gså heri. 5.1 GØDNINGSTYPER På ejendmmen er alle stalde med gyllesystemer, således der kun frefindes flydende husdyrgødning på ejendmmen. Evt. halm sm rdemateriale afsættes til gyllekanalerne. Alt vand fra rengøring af stalde g transprtvgne m.v. ledes gså til gyllebehlder. Mængderne er med ved beregning af tilstrækkelig pbevaringskapacitet. Der pbevares g anvendes ud ver halmaske på ejendmmen ikke affaldsprdukter til jrdbrugsfrmål sm f.eks. spildevandsslam. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til gødningstype. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til gødningstype. 5.2 OPBEVARING OG HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Den samlede mængde prducerede husdyrgødning i frm af gylle pbevares i ejendmmens i alt 5 gyllebehldere samt i gyllekanaler under staldene g i pumpebrønde. Anlæg Placering Etablering Kapacitet (m 3 ) Overdækning Seneste kntrl Gyllebehlder 1 Ejendm - vestligste Fast 2006 (10.år) Gyllebehlder 2 Ejendm - midterste Fast 2006 (10.år) Gyllebehlder 3 Ejendm - østligste Flydelag 2006 (10.år) Gyllebehlder 4 Åbne land - øst Flydelag 2003* (5.år) Gyllebehlder 5 Åbne land - vest Ny Fast **** (5. år) Kanaler+brønde Samlet kapacitet Tabel Ejendmmens pbevaringsanlæg til gylle (* behlderen i det åbne land øst kntrlleres i 2013) Alle gyllebehldere er element behldere. De 2 nyeste gyllebehldere på ejendmmen verdækkes i frbindelse med den udvidelse af svineprduktinen, sm er gdkendt ved denne gdkendelse. 41

42 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Krt Placering af ejendmmens 5 gyllebehldere. Behlder 1 3 ligger lige nrd fr ejendmmen, behlder 4 i udspredningsarealerne øst fr ejendmmen, g den nye behlder er planlagt til at ligge i udspredningsarealerne vest fr ejendmmen. Krt Placering af gyllebehlder 1, 2 g 3 nrd fr Kaahavegaard Alle 3 gyllebehlder på ejendmmen ligger mere end 100 m fra vandløb g vandhuller på mere end 100 m 2, hvilket betyder, at de skal kntrlleres ved den lvpligtige kntrl udført af et autriseret firma mindst hvert 10 år. Gyllebehlderen i det åbne land øst fr ejendmmen, ligger kun 15 m fra et åbent vandløb. Den behlder skal med regler gældende fra 2013 kntrlleres hvert 5. år. 42

43 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Den nye verdækkede gyllebehlder i det åbne land vest fr ejendmmen ligge 25 øst fr et vandhul på mere end 100 m 2, hvilket betyder at den skal kntrlleres ved den lvpligtige behlderkntrl mindst hvert 5. år. Begge behldere i det åbne land skal pga. deres placering ved vandhul g vandløb være udstyret med gyllebehlderalarmer. Krt Placering af gyllebehlder 4 på udspredningsarealerne øst fr Kaahavegaard 43

44 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Krt Placering af den nye gyllebehlder 5 på udspredningsarealerne ved Frisenlundvej vest fr Kaahavegaard Kilde Antal Dyr pr. år Krrektin Mængde (m 3 ) vægt Smågrise (7,3-30 kg) ,144 0, Slagtesvin ( kg) ,47 1, Overdækket behldere -800 (2000 m 2 x 0,4 m 3 /m 2 ) Plads ved gyllebehldere 170 I alt pr. år 12 måneder I alt pr. måned Tabel Årlig tilførsel til pbevaringsanlæggene Jf. venstående tabel er kapaciteten fr pbevaring af gylle på m 3 : m 3 /mdr. = 10 måneder. Ansøger har plyst, at med de nye regler fr, at efterafgrøder må gødes med gylle, køres der nu gylle ud i maj, august g ktber. Den største behldning af gylle er derved beregnet til i april måned at være m 3. Der er dermed en ekstra kapacitet på m 3, hvilket svarer til 3½ måneds gylleprduktin. 44

45 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Der etableres gyllekøling i 5 af de i alt 9 stalde, hvilket beskrives i afsnit 4.2. Ved gyllebehlderne på ejendmmen er der en læsseplads med fast belægning. Evt. spild på pladsen pumpes til gyllebehlder. Krt 5.2.7: Ansøgers krt ver udbringningsarealer. De røde er egne arealer g de blå er aftale arealer ( 16 gdkendelser), samt transprtveje til arealerne fra Kaahavegaard. Bemærkninger g vurdering if. transprt af gylle er under afsnit 6.4 m transprt. BAT i frhld til pbevaring g håndtering af gylle fremgår af afsnit 8.5 g afsnit

46 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune lægger vægt på, at ansøger plyser, at der ikke frventes at kører gylle ud i februar g marts måned. Jrderne på Llland er meget tunge/lerede, hvilket betyder, at det fte ikke er muligt at køre gylle ud i februar - g marts måned, hvr jrden fte er meget våd. I de seneste år er det desuden flere gange sket, at markerne har været frsne g/eller snedækket i februar - g marts måned, hvilket betyder, at udkørsel med gylle ikke har været muligt. Med den samlede plyste gyllepbevaringskapacitet på m 3 g den maksimale behldning på m 3 beregnet ud fra en månedlig gylleprduktin på m 3 g udkørsel af gylle i maj, august g ktber, er det Llland Kmmunes vurdering, at kapaciteten til pbevaring af gylle beregnet til 10 måneder er tilstrækkelig. Llland Kmmune stiller desuden vilkår m selve håndteringen af gyllen ved gyllebehlderne g if. evt. spild på veje under transprt til udspredningsarealerne. Vilkår Der skal til stadighed være en pbevaringskapacitet i egne gyllebehldere m.v. på mindst 10 måneder til den på ejendmmen prducerede gylle. Håndteringen af gylle skal altid ske under psyn fr at undgå spild Påfyldning af gyllevgne eller mntering af slangeudlæg skal frgå på en støbt plads, hvr evt. spild kan psamles, eller påfyldningen af vgnene skal ske med maskiner, hvr spild ikke er muligt, eller slangeudlæg skal ske, så spild ikke er muligt. Ved transprt af gylle på ffentlig vej, skal det sikres, at der ikke kan ske spild på vejen. Sker der spild, skal spildet hurtigst muligt psamles g senest ved dagens slutning. 5.3 ANVENDELSE AF HUSDYRGØDNING I er der ud fra ansøgers indtastede data angående antal dyr, vægtklasser g fdring samt gyllekøling beregnet følgende værdier angående næringsstffer i den på ejendmmen prducerede husdyrgødningen: Dyreenheder Kg N pr. år Kg P pr. år Før udvidelsen 440, , ,46 Efter udvidelsen 931, , ,28 Af den på ejendmmen prducerede gylle, afsættes g anvendes der på ejendmmen gylle med nedenstående næringsstfindhld: Anvendelsen af gylle med nedenstående plyste næringsstfindhld på Kaahavegaard beskrives nærmere i kapitel 7. 46

47 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Kg N pr. år Kg P pr. år Dyreenheder i gødningsplan* Prduceret , , husdyrgødning Afsat husdyrgødning , , Anvendt husdyrgødning på Kaahavegaard , , * Beregnet ud fra at 100 kg N i gødningsregnskab svarer til 1 dyreenhed (DE) Der er if. med denne gdkendelse plyst følgende mdtagere af husdyrgødning fra Kaahavegaard: Skemanummer Mdtager Kg N pr. år Kg P pr. år Dyreenheder i gødningsregnskab* Mrten Tambur Kaahavevej Søllested Jarl Vlsing Skyttevej Søllested I alt * Beregnet ud fra at 100 kg N i gødningsregnskab svarer til 1 dyreenhed (DE) Skemanummer referer til ansøgning m 16 gdkendelse til mdtagelse g anvendelse af husdyrgødning i De 2 16 gdkendelser er meddelet den ** ******* I Miljøstyrelsens vejledning m emissinsgrænseværdier 14 er BAT niveau fr fsfr i gylle fra smågrise g slagtesvin fastsat til henhldsvis 27,8 kg P/DE g 20,5 kg P/DE. Det giver følgende resultat: Dyretype Antal DE BAT niveau (kg BAT niveau kg P ttal P/DE) Smågrise 128,66 27, ,75 Slagtesvin 803,12 20, ,96 I alt 931, ,71 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Skal gyllen udspredes på andre arealer, end dem der beskrives i denne gdkendelses kapitel 7 g aftale arealer jf. de 2 16 gdkendelser, sm er søgt g givet i frbindelse med denne miljøgdkendelse (krt 5.2.7), skal det jf. lvgivningen frelægges fr Llland Kmmune til 14 Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) fr slagtesvin g smågrise ved gyllebaserede staldsystemer Miljøstyrelsen maj

48 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 vurdering af, m arealerne ligger udenfr nitrat - g fsfr klasserne, eller m arealerne er gdkendt til mdtagelse af tilsvarende husdyrgødning. Jf. venstående er BAT fr fsfr i gylle beregnet til i alt årligt kg fsfr. Den beregnede reelle mængde fsfr i gyllen er i beregnet til kg. Den reducerede mængde fsfr i gyllen er pnået ved restriktiv tildeling af fsfr i fderet til slagtesvine. Fdring beskrives nærmere i afsnit 4.6, hvr vilkår m maksimal tildeling af fsfr til slagtesvin gså fremgår. BAT i frhld til anvendelse af gylle fremgår af afsnit 8.5 g afsnit 8.6. Egenkntrl i frhld til anvendelse af gylle fremgår af kapitel 9. Vilkår Sker der ændringer if. til afsætning af gylle angående mdtager g mængder, skal Llland Kmmune have plysning m det til vurdering af, m ændringen er indenfr denne gdkendelses rammer. 48

49 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUG I dette kapitel beskrives ammniakfrdampningens betydning fr naturmråder, samt mulige gener sm følge af lugt, transprt, støj, fluer, støv g lys. 6.1 AMMONIAK OG NATUR Generel ammniak reduktinskrav samt ammniakemissin g BAT krav Det generelle ammniak reduktinskrav på 30 % fra stalde, hvr indretningen ændres g fra prjekterede stalde i frhld til et fastlagt referencestaldsystem er beregnet i g er verhldt med yderligere kg N/år. Det er pnået ved at etablere gyllekøling i den nye stald g i alle 3 klimastalde (smågrise) g i stalden benævnt slagt øst, hvr der er både smågrise g slagtesvin, med en ammniakreduktin på 10 %, samt ved fderptimering. Beregningerne i viser gså, at ammniakemissinen ved udvidelse af prduktinen på ejendmmen stiger fra Kg N/år til kg N/år en meremissin på kg N/år. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende emissinsgrænseværdier fr bl.a. ammniakemissin ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 15. Den vejledende emissinsgrænseværdi skal det ansøgte prjekt sm udgangspunkt verhlde. Uændret stald Smågrise 7,4-32 kg Renveret stald Smågrise 7,4-32 kg Antal dyr Max kg N /prduceret dyr Vægtkrrektin Max kg N / år ,043 0, ,0366 0, Uændret stald ,36 1, Slagtesvin kg Renveret stald ,29 1, Slagtesvin kg Ny stald Slagtesvin kg ,28 1, Maksimalt kg N / år i alt fr smågrise g slagtesvin i nye/renverede - g uændrede stalde Reel ammniakemissin efter udvidelse af svineprduktinen Tabel Beregnet BAT niveau fr ammniak emissin fra det samlede staldanlæg Llland Kmmune betragter ændring af 510 stipladser til slagtesvin til stier til smågrise (stald slagt øst ) g ændring af fuldspalte gulv til % delvist spaltegulv (stald slagt vest I g slagt vest II ) sm renveringer, der i BAT beregningen skal ligestilles med nybyggeri. 15 Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) fr slagtesvin g smågrise ved gyllebaserede staldsystemer Miljøstyrelsen maj

50 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering angående generel ammniak reduktinskrav samt ammniakemissin g BAT krav Det er Llland Kmmunes vurdering, at det generelle ammniakemissinsniveau med en reduktin på 30 % if. reference systemer, er verhldt. Det er ligeledes Llland Kmmunes vurdering, at BAT ammniakemissinsniveauet er verhldt fr det samlede anlæg. Ammniakdepsitin fra anlægget på natur Kvælstf påvirkningen i frm af frdampet ammniak fra selve anlægget (stalde g anlæg til husdyrgødning) skal vurderes i frhld til ammniakfølsmme naturtyper, internatinale naturbeskyttelsesmråder g sårbare dyre- g plantearter. Ammniakfølsmme naturtyper Jf. husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 8 side 16) bilag 3 m beskyttelsesniveau fr ammniak skelnes der mellem 3 kategrier natur: Kategri 1 natur er de ammniakfølsmme Natura 2000-naturtyper, sm indgår i udpegningsgrundlaget fr mrådet g er krtlagte af Naturstyrelsen i frbindelse med Natura 2000 planerne. Naturtyperne er mfattet af husdyrgdkendelseslven (fdnte 1, side 5) 7, stk. 1, pkt. 1, 2, 5, 6 g 7. Kategri 2 natur er særlige ammniakfølsmme naturtyper udenfr Natura 2000 mråder. Naturtyperne er mfattet af husdyrgdkendelseslven 7, stk. 1, pkt. 1, 2, 3 g 4. Kategri 3 natur er øvrige heder, mser g verdrev, der ikke er mfattet af kategri 1 g kategri 2 naturtyperne samt ammniakfølsmme skve. Kategri 1 natur Fr de Natura 2000-naturtyper, sm ikke er krtlagt (primært søer), skal kmmunen vurdere den eventuelle påvirkning. Ud ver søer drejer det sig m klinter eller klipper ved kysten (1230), frstrand g begyndende klitdannelser (2110), hvide klitter g vandremiler (2120), kystklitter med havtrn (2160), kystklitter med gråris (2170), indlandsklipper af kalkfattige bjergarter (8220) g indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pinerplantesamfund (8230). Kategri 1 natur mfatter ligeledes 3-heder g -verdrev indenfr Natura 2000-mråder, sm ikke er nævnt venfr. Det skal bemærkes, at ikke alle naturmråder, særligt søer, kan findes i ansøgningssystemet eller kan findes i et ffentligt tilgængeligt lag på Danmarks Miljøprtal ( idet det først kræver en knkret besigtigelse fr at bestemme søernes naturtype. Fr kategri 1-natur gælder at den ttal ammniakdepsitinen på naturmrådet ikke må verskride følgende beskyttelsesniveau: 0,2 kg N/ha ved mere end 2 husdyrbrug (mere end 1 ejendm udver ansøger) 0,4 kg N/ha ved 2 husdyrbrug (ansøger samt 1 ejendm) 50

51 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april ,7 kg N/ha ved 1 husdyrbrug (ansøger) Antallet af husdyrbrug ud ver det ansøgte pgøres på følgende måde (kumulatinsmdel): antal husdyrbrug ver 15 DE indenfr 200 meter + antal husdyrbrug ver 45 DE indenfr meter + antal husdyrbrug ver 75 DE indenfr meter + antal husdyrbrug ver 150 DE indenfr meter + antal husdyrbrug ver 500 DE, sm påvirker med ver 0,3 kg N/ha udver de 1000 meter. Nærmeste kategri 1 natur er beliggende gdt 5½ km nrdøst fr anlægget på Kaahavevej 8 (krt 6.1.2). Det er Natura 2000-mråde nr. 173, Smålandsfarvandet g Guldbrgsund med kyster. Her er der ved Keldernæs krtlagt habitatnaturtyper lysåbne habitatnaturtyper sm rigkær (7230) g strandeng (1330) samt frskellige skvhabitatnaturtyper. Tålegrænserne fr skvnaturtyperne er kg N/ha/år /1/ mens den fr rigkær er kg N/ha/år. Fr strandenge, der ikke er udpræget kvælstffølsmme, er tålegrænsen kg N/ha/år /3/. Krt Beliggenhed af kategri 1 natur Natura 2000 mråde nr. 173, Smålandsfarvandet g Guldbrgsund med kyster g kategri 2 naturmråder i frhld til anlægget på Kaahavevej 8. Udpegningsgrundlaget fr arter g naturtyper fr beskyttelsesmråderne er gengivet i bilag 7, g mråderne er beskrevet i basisanalyser /6/ g Natura 2000-planen /7/. 51

52 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Selvm den årlige ttale ammniak emissin g årlige meremissin er hhv. gdt 8 tn g gdt 2 tn er depsitinen i begge tilfælde beregnet til beregnet til 0,0 kg N/ha/år fr de nærmest beliggende krtlagte habitatnaturtyper i Natura2000-mrådet. Kategri 2 natur Kategri 2 natur mfatter højmser, lbeliesøer samt heder større end 10 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, samt verdrev større end 2,5 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, sm er beliggende udenfr Natura 2000-mråder. Fr denne kategri gælder, at den ttale ammniaktilførsel på naturmrådet ikke må verskride 1,0 kg N/ha/år Den nærmeste kategri 2 natur er et verdrev ved Keldervig 5½ km nrdøst fr anlægget g t verdrev ved Skifterne ca. 7½ km fra anlægget på Kaahavevej ligeledes i nrdøstlig retning. Den ttale ammniakdepsitin fra anlægget er beregnet til 0,0 kg N/ha/år på nævnte verdrev. Kategri 3 natur Fr kategri 3-natur skal Llland Kmmune knkret vurdere følgende beskyttede, ammniakfølsmme naturtyper udenfr Natura 2000-mråder, sm ikke er mfattet af kategri 1 g 2: Heder, mser g verdrev, sm er beskyttet efter naturbeskyttelseslvens 3, samt ammniakfølsmme skve. Skv defineres sm arealer, der er større end ½ ha g mere end 20 meter brede, g sm er bevkset med træer, der danner eller inden fr et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skv af højstammede træer, jf. skvlvens definitin af skv. En skv betegnes sm ammniakfølsm, når: 1) der har været skv på arealet i lang tid (i størrelsesrden mere end ca. 200 år), så der er tale m gammel "skvjrdbund", 2) skven er gret frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mse eller verdrev, så jrdbunden ikke har været dyrket mark inden fr en peride svarende til periden fr gammel "skvjrdbund", eller 3) der i skven er frekmst af naturskvindikerende eller gammelskvsarter, sm er medtaget på listen ver arter, der er brugt ved priritering af naturmæssigt særligt værdifulde skve mfattet af skvlvens 25. Naturtypernes tålegrænse verfr kvælstf fremgår af tabel Naturtype Tålegrænse, kg N/ha/år Overdrev (sure verdrev 10-20; kalkhldige verdrev 15-25) Klit (klit 10-20; fugtige klitlavninger 10-25) Hede (tør hede 10-20; våd hede 15-25) Fersk eng

53 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Strandeng Mse g kær 5-25 (højmser 5-10; hængesæk g tørvelavninger 10-15; fattigkær g hedemser 10-20; kalkrige mser, væld g rigkær 15-25) Tabel Naturtypernes tålegrænse fr kvælstf. Kilde Ammniakmanualens bilag 3. Baggrundsbelastningen med kvælstf er i Llland Kmmune i ,0 kg N/ha/år i Llland Kmmune jf. data fra DMU /10. Der er i august 2013 fretaget besigtigelse af en række af de 3-mråder, der ligger mindre end 1000 m fra anlægget fr at registrere naturtilstanden g dets sårbarhed verfr frøget ammniakpåvirkning fra anlægget. Endvidere er der registreret aktuel g ptentiel frekmst af arter mfattet af Habitatdirektivets Bilag IV (se senere afsnit). Resultatet af besigtigelserne kan ses på tabel g af krt En str del af de beskyttede naturtyper udgøres af eutrfe vandhuller med middel, mderat eller ringe naturværdi. Der er gennemgående dyrket meget tæt på naturmråderne, g flere er stærkt påvirket af skygge. Der er ikke kategri 3-heder, mser eller verdrev indenfr 1000 meter fra anlægget på Kaahavevej 8. Vandhullerne er vurderet i frhld til leve, raste g eller ynglested fr beskyttede padder (se senere afsnit). Merbelastningen af kvælstf fra stald er beregnet på 5 vandhuller i det elektrniske ansøgningssystem. Belastningen er vist fr disse naturmråder i tabel Lkalitetsnummer Merbelastning kg N/ha/år Bilag IV arter, levested 4 0,1 Ptentielt levested fr Rd+Ra 5 0,1 Levested fr Tc. Ptentielt fr Ra+Ha+Rd Dyrkningsfri bræmme (meter) V+N+Ø >10, S:8 m Øvrig bemærkning Ildelugtende dam, mkranset af høje træer 4 6 m Fin sø, bjørnekl mkring søen 7 Ptentielt fr Rd+Ra N:1, S:2 3, Ø+V:2 m Tæt skygget af pil g tæt dunhammer skv 11 0,1 Ptentielt fr Rd+Ra+Tv 5 m Næringsbelastet vandhul 12 0,1 Ptentielt levested fr Rd+Tc+Ra+Ha 13 Levested fr Tc. Ptentielt fr Rd+Ra+Ha V+N+S >10, Ø:8 m S:10, N+Ø+V >30 m Vandhul der ligger i skvbryn 14 0,4 Levested fr Tc+Ra+Ha. Ptentielt fr Rd >10 m Gammel mergelgrav mkranset af Tagrør. Tabel vandhuller beliggende indenfr 1000 m fra stald g lager på Kaahavevej 8. Anvendte frkrtelser: Tc = Str Vandsalamander, Ra = Spidssnudet Frø, Rd = Springfrø g Ha = Løvfrø Nærmeste skv, sm vurderes at være ammniakfølsm ud fra, at der har været skv på arealet i lang tid, er Søllested Skv. Løvskv med habitatnatur (bøgeskv på muldbund, typekde 9130) findes ca. ½ km sydvest fr anlægget. Skven er ikke intensiv besigtiget, da den samlede belastningen fra anlægget (ttaldepsitin) ikke frventedes at verstige 0,7 kg N/ha/år. 53

54 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Den maksimale merbelastning efter den ansøgte udvidelse fr kategri 3-natur er sm udgangspunkt 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen fr denne habitatnaturtype er kg N/ha/år. Krt naturmråder indenfr 1000 m fra anlægget på Kaahavevej 8. Lkaliteter med gult nummer er besigtiget i august Nummereringen svarer til tabel Internatinale naturbeskyttelsesmråder De i frhld til staldanlæg m.v. nærmeste internatinale naturbeskyttelsesmråder fremgår af nedenstående tabel Natura 2000-mrådet består vervejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine mråde. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk sm langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvr kalkhldigt trykvand træder frem, ptræder flere steder rigkær, g i baglandet, på mrænejrden, af g til kalkverdrev (jf. basisanalysen fr Natura 2000-mrådet /6/). 54

55 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Natura 2000 mråde 173 Smålandsfarvandet g Guldbrgsund med kyster Habitatmråder Fuglebeskyttelsesmråder 152 Smålandsfarvandet nrd fr Llland, Guldbrgsund, Bøtø Nr g Hyllekrg Rødsand F82 Bøtø Nr F83 Kyststrækningen v Hyllekrg Rødsand F85 Smålandsfarvandet nrd fr Llland F86 Guldbrgsund Tabel Natura 2000 mråde nr. 173, Smålandfarvandet g Guldbrgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Sm nævnt i fregående afsnit m kategri 1 natur er der ved Keldernæs krtlagt habitatnaturtyper lysåbne habitatnaturtyper sm rigkær (7230) g strandeng (1330) samt frskellige skvhabitatnaturtyper. Sårbare dyre- g plantearter (Bilag IV-arter) I Danmark findes der 80 dyre- g plantearter, der er mfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV sm særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesmråde ifølge direktivets artikel 12. I Llland Kmmune er der i nyere tid fundet 22 dyre- g plantearter, sm er mfattet af bilag IV. Deres status i kmmunen fremgår af bilag 6. Beskyttelsen indebærer bl.a. frbud md beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder g yngle- g/eller rastemråder. Registreringen af bilag IV-arter indenfr ca meter fra stald g lager er sammenfattet i tabel Naturlkaliteterne er vist på krt Padder (kilde 13, 14, 21 g 22). Indenfr 1000 meter fra anlægget findes 7 vandhuller. Disse vandhuller er besigtiget i frbindelse med besigtigelse af udspredningsarealerne g evt. påvirkning fra anlægget. Ved besigtigelsen er fretaget registrering af Bilag IV-arter g/eller ptentielle levesteder fr arterne. I vurderingen af, hvrvidt et givent vandhul vurderes at være ptentielt levested fr en eller flere Bilag IV-padder er inddraget en række levestedsparametre. Det drejer sig primært m er vandhullet helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive pvarmet frekmmer der lavvandede partier er det massivt eutrfieret frekmmer der (tegn på) andefdring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i mrådet er der raste-/frurageringsmråder i nærheden 55

56 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 indgår vandhullet i et netværk af levesteder, g er der mulighed fr vandring/spredning mellem disse frekmmer der levende hegn g naturarealer i øvrige mkring vandhullet Kendetegnende fr mange vandhuller i mrådet g i kmmunen generelt er, at de er i dårlig naturtilstand; primært sm følge af skygge fra beplantning eller eutrfiering. Sidstnævnte kan bl.a. skyldes, at der mkring flere vandhuller er dyrket meget tæt på vandhullet. Sm det fremgår af tabel ligger anlægget i et mråde, hvr der findes en lang række Bilag IV-arter: Løvfrø, Springfrø, Spidssnudet Frø g Str Vandsalamander. Flere arter er blt registreret sm ptentielt ynglende, frdi besigtigelserne er udført på et tidspunkt, hvr padder g paddeyngel har frladt vandhullerne. Løvfrø findes umiddelbart vest fr anlægget (vandhul 14) g ptentielt ynglende i andre vandhuller. Løvfrø er endnu talrig i dele af Llland, men arten er kraftigt på retur; primært frårsaget af intensiveret landbrug g tilgrning af ynglevandhullerne. Løvfrøen kræver rentvandede, slbeskinnede vandhuller med lav vandstand g uden fisk. Når arten furagerer g raster fretrækker den udyrkede g gerne sydvendte arealer langs krat, hegn g skvbryn. Springfrø g Str Vandsalamander frventes begge at findes i mrådet, da arterne er vidt udbredte i kmmunen. Springfrø g/eller Str Vandsalamander er registreret ynglende eller ptentielt frekmmende i alle vandhuller. Begge arter er knyttet til egentlige vandhuller g førstnævnte gerne til vandhuller nær skv. Spidssnudet Frø yngler på versvømmede enge g mser eller i fladvandede partier af større vandhuller. Den er ikke udbredt i agerlandet i kmmunen, frdi dens ynglebitper er sjældne. Omkring anlægget på Kaahavevej er arten registreret ynglende i et vandhul g med ptentiel frekmst i de øvrige vandhuller (her dg med lavt ptentiale). Springfrø raster efter yngleperiden helst i løvskv, levende hegn eller remiser med bevksning. Str Vandsalamander phlder sig efter yngleperiden frsat lige mkring ynglevandhullet eller meter derfra. Dette samme gør Spidssnudet Frø. Fr begge arter er frudsætningen dg, at ynglebitpen er mgivet af naturarealer eller i det mindste ikke dyrket ager. Udver vennævnte bilag IV-arter er der i 2013 i mrådet registreret Skrubtudse, Lille Vandsalamander g Grøn frø. De 2 sidstnævnte arter er stedvist set i meget stre bestande. Alle padder i Danmark er fredet g vksne dyr, æg eller yngel må ikke slås ihjel. Flagermus (kilde 14 g 26) Der er ikke registeret arter af flagermus ved besigtigelserne, men mindst 5 flagermusarter er almindelige i denne del af kmmunen Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Trldflagermus g Dværgflagermus. Dertil kmmer 4-5 arter, sm er sjældne, men dg mulige at træffe i mrådet (se Bilag 6). Arterne vil være tilknyttet skve, træbevksede vådmråder, gamle træer g bygninger. Der findes leve- eller rastemuligheder i frm af gamle driftsbygninger, gamle træer i skvbrynene eller i stynede vejtræer. Flere arter kan ligeledes yngle i menneskebliger. Brynene mkring smålunde ved gårdene i mrådet, i Abed vurderes at være rige på insekter g rastemuligheder g dermed at være udmærkede levesteder fr Flagermus. 56

57 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Øvrige bilag IV-arter, rødlistede - eller fredede arter Det er ikke registreret g det er næppe sandsynligt, at der i det mråde, der kan blive påvirket af frøget frdampning af ammniak fra stald g lager findes andre bilag IV-arter eller beskyttelseskrævende arter end de nævnte. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering angående ammniakdepsitinen fra anlægget på natur Kategri 1- g 2 natur Afstanden mellem kategri 1- g kategri 2-natur g anlægget betyder, at der ikke er ngen målbar ttaldepsitin fra anlægget. Det er Llland Kmmunes vurdering, at prjektet på Kaahavvej 8 ikke påvirker disse naturtyper, g at kravet til beskyttelse af disse naturkategrier derfr er verhldt. Kategri 3 natur Udvidelse af dyrehldet på Kaahavevej 8 må ikke medføre, at tilstanden i de beskyttede naturtyper (hede, mse, verdrev) eller ammniakfølsmme skve påvirkes negativt. Dette kan undersøges ved at sammenhlde naturtypernes tålegrænse fr kvælstf med den beregnede merbelastning med kvælstf fra det ansøgte dyrehld. Der er ikke kategri 3 naturmråder indenfr 1000 m fra anlægget. Nærmeste naturmråder er skvenge/skvmser i Søllested skv, der mdtager en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år. Hvad angår ammniakfølsmme skve den anden type kategri 3 natur -, er det Llland Kmmunes vurdering, at afstanden mellem anlægget på Kaahavej 8 g den nærmeste skv indebærer, at merbelastningen fra anlægget er væsentligt mindre end 1 kg N/ha/år. Denne vurdering er fretaget ud fra, at belastningen på vandhul nr. 2 g 14 (se krt 2) i samme retning er mellem 0,1-0,4 kg N/ha/år. Internatinale naturbeskyttelsesmråder Afstanden mellem anlægget på Kaahavevej 8 g naturtyper g arter på udpegningsgrundlaget fr Natura2000-mrådet er så str (ca. 5½ km), at der ikke er ngen målbar depsistin fra prjektet på udpegningsgrundlaget. Dette gælder såvel ttal- sm merdepsitin. Samlet vurderes det derfr, at bevaringsstatus fr arter g naturtyper på udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mråde 173 ikke vil blive negativt påvirket, g dermed at det ansøgte prjekt hverken alene eller sammen med andre planer g prjekter i mrådet vil påvirke habitatmrådet væsentligt. Samtidigt vurderes det, at det udvidede dyrehld på Kaahavevej 8 beliggende udenfr Natura2000-mrådet ikke kræver, at der udarbejdes en egentlig knsekvensvurdering jfr. 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Begrundelsen fr denne vurdering er, at hverken naturtyper eller arter vurderes at ville blive påvirket. Bilag IV-arter. Der er fretaget beregninger af merdepsitin på 5 af de besigtigede vandhuller, sm frekmmer indenfr 1000 m fra anlægget. 57

58 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Merdepsitinen er beregnet til 0,4 kg N/ha/år eller mindre. Af Danmarks Miljøundersøgelser er det vurderet, at der skal en merdepsitin på mere end 1 kg N/ha/år (Kilde 17 & 20) til, fr at man ver tid med str sandsynlighed kan registrere en ændring af naturmråderne; i dette tilfælde af vandhullerne, sm er levesteder fr Bilag IV-padderne. På baggrund heraf vurderer Llland kmmune, at prjektet kan gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af levestederne fr Bilag IV-padder. Hvad angår flagermus er det kmmunens vurdering, at de bygningsmæssige ændringer, der skal fretages, ikke påvirker flagermus. Samlet vurdering Kmmunens samlede vurdering af påvirkninger fra anlægget med hensyn til ammniak er, at prjektet kan gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af naturen i mrådet. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til ammniak g natur. 6.2 LUGT Den primære kilde til lugt fra husdyrbrug er staldluftventilatin. Der freligger gså kun systematiske g anvendelige plysninger til anvendelse i knkret vurdering m lugtemissinen fra staldanlæg. Vurderingen af lugt i frhld til mbende vurderes derfr udelukkende ud fra staldanlæg til dyrehld. Lugtgener fra pbevaringsanlæg g lugtgener ved udbringning af gylle indgår derfr ikke i lugtberegningerne, men reguleres på anden vis hvedsagelig gennem gældende lvgivning m pbevaring g udbringning af husdyrgødning. Mange frhld kan influere på lugtemissin fra et staldanlæg. Ud ver arten, antallet g størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilatinsanlæggets udfrmning, afkast højde g - hastighed samt styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fdring, drikkevandssystem, verbrusningsanlæg samt hygiejne i stalden. Management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd er især vigtig, da lugten først g fremmest stammer fra husdyrgødningen i stalden. Princippet fr lugtberegningen er, at ansøger ud fra plysninger m dyreart, staldsystem g maksimale staldbelægning af dyr i staldene plyst sm samlet vægt af dyrene i den enkelte stald beregner den nødvendige geneafstand, sm er den afstand der sm minimum skal være fra kilden før det vurderes, at genekriterierne kan verhldes. Genekriterierne er et udtryk fr, hvr meget lugt mbende i frskellige typer bebelsesmråder må udsættes fr, før det kan betegnes sm værende væsentlige lugtgener. Ansøger skal derfr sm led i ansøgning m miljøgdkendelse angive staldanlæggenes placering i frhld til nærmeste byznegrænse/smmerhusmråde/landznemråde udlagt til bligfrmål (hvis relevant) samt samlet bebyggelse g enkeltblig. I frbindelse med miljøgdkendelser beregnes derfr lugtgeneafstand fr enkelt blig, samlet bebyggelse g byzne m.v. Lugtgeneafstanden er udtryk fr den afstand, hvr man vil pleve 58

59 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 væsentlig gene, defineret sm hhv. 15, 7 g 5 lugtenheder (OU/m 3 ) til de tre frskellige mrådetyper. Der accepteres altså mere lugt ved f.eks. enkelt blig i landzne, end der accepteres i f.eks. byzne. Lugtgeneafstanden regnes fra centrum af et staldanlæg. Hvis en landbrugsbedrift består af flere stalde, vil centrum ikke være et fysisk punkt, sm kan angives på et krt, men beregnes sm en vægtet gennemsnitsafstand, hvr der tages højde fr lugtudledningen fra de enkelte staldafsnit. Alle eksisterende g prjekterede stalde indgår i beregningen. Krt Ansøgers krt ver Kaahavegaard i frhld til enkelt blig, samlet bebyggelse g byzne Geneafstanden skal nrmalt beregnes efter både den nye lugtvejledning (ny lugtvejledning fr husdyrbrug) g efter FMK-mdellen (Vejledende retningslinier fr vurdering af lugt g begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002), g beregningen baseres på følgende elementer: Emissinsfaktrer fr frskellige dyregrupper, En spredningsmdel, Genekriterier svarende til frskellige mråders lugtfølsmhed, Regler fr hvrdan øvrige frhld kan påvirke geneafstanden Det elektrniske ansøgningssystem ( fretager lugtemissins - g lugtgeneberegninger både efter den nye lugtvejledning g FMK-mdellen. Det resultat systemet viser ved endt beregning, er resultatet efter den beregningsmdel, der giver den 59

60 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 længste geneafstand til mbende, så genekriterierne verhldes uanset mdelvalg. Det skal bemærkes at angivelsen af husdyrprduktinen afviger fra den angivelse, sm nrmalt anvendes i frbindelse med miljøvurderingen af nitrat, fsfr g dyreenheder. Dette skyldes, at lugtemissinen ikke beregnes sm et gennemsnit i løbet af året, men beregnes ud fra perider med spidsbelastning. Derfr anvendes værdierne fr den maksimale belægning i ejendmmens stalde. Hvis det kan dkumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissinen, kan dette inddrages i beregningen af lugtgenerne i mgivelserne. Effekten inddrages ved at fretage en prcentvis reduktin af emissinsfaktren. Kravet til at kunne inddrage effekten af en given teknisk løsning i en beregning er, at der er udarbejdet et teknlgiblad med en dkumenteret effekt på lugt. Hvis der ikke freligger et teknlgiblad med dkumenteret effekt på lugt, kan effekten af disse teknikker ikke indgå i en beregning. Der er if. denne gdkendelse ikke anvendt lugtreducerende tekniske løsninger dkumenteret i et teknlgiblad. Lugtberegning i fremgår af nedenstående tabel. Område Andre ejendm. med > 75 DE Samlet ukrrigeret Krrigeret geneafstand (ansøgt drift) Krrigeret geneafstand ( før drift ) Vægtet gennemsnits afstand Genekriterie verhldt Eksisterende eller fremtidig byzne Samlet bebyggelse ,40 0,00 0,00 0,00 Genekriterie verhldt. Ingen nabbebelse indenfr 1,2 gange geneafstand 0 843,18 758,86 630,34 237,61 Genekriterie ikke verhldt. Vægtet gennemsnitafstand mindre end krrigeret geneafstand i både nudrift g ansøgt drift Enkelt blig 0 435,31 348,25 281,01 453,47 Genekriterie verhldt. Krrigeret geneafstand krtere end vægtet gennemsnitsafstand Tabel 6.2.2: Lugtberegningsdata fra ansøgningen samlet resultat af lugtberegning. Beregningsmdel er i alle 3 beregninger ny, da det giver det mest knservative resultat.. Sm det fremgår af tabel er lugtgenekriteriet fr samlet bebyggelse ved beregning i ikke verhldt ved hverken før drift eller ved ansøgt drift. Lugtgenekriteriet fr byzne m.v. g enkel blig i landzne er derimd verhldt i både før drift g ansøgt drift ved beregning i 60

61 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Nrmalt kan lugtgeneafstand beregninger i ikke erstattes af en knkret OML-beregning. Ved markante ændringer af ventilatinsfrhldene, f.eks. etablering af centralt afkast, højere afkast hastighed g/eller højere afkast end nrmalt, kan den beregning, der fretages af det elektrniske ansøgningssystem dg fraviges ved fretagelse af en lugt emissins beregning efter OML-mdellen. Ansøger har ved denne ansøgning valgt at bruge OML mdellen (OML Multi PC versin /5.03) til beregning af lugt ved samlet bebyggelse, da ansøger ved OML beregning dkumenterer, at lugt ved samlet bebyggelse vil er mindre end beregningen i resulterer i. Årsagen er, at afkast på én af de eksisterende stalde er samlet. Desuden er afkasthøjde på flere af staldene højere end nrmalt, g afkast hastigheden er større end nrmalt. Se krt fr placering af afkast, g afsnit 4.3 m drift g vedligehldelse af staldventilatin. OML beregning i før drift g ansøgt drift fremgår af denne ansøgnings bilag 3 g 4. Til lugt beregningen er følgende værdier fr lugt anvendt: Smågrise 380 OU/s/1000 kg g slagtesvin 300 OU/s/1000 kg. Til beregning er vægt er anvendt en gennemsnitsvægt fr smågrise på 18,65 kg g fr slagtesvin 69,00 kg. Tn dyr på stald beregnes sm stipladser ganget med gennemsnitsvægten af den pågældende dyregruppe. Stald (stald nr. i ansøgningen) Afkast nr. (antal) Dyr på stald maksimalt (tn) OU/s fra stald (tn x OU/s/ tn) OU/s/afkast (µg/s) Lugt pr. afkast (g/s) Ansøger anv. i OML Slagt. Nrd (st ) Slagt. Vest (st ) Slagt. Vest II (st ) Slagt. Øst (st ) (5) (8) (7) (7) 37,74 (slagt) ,40 2,26 x ,09 (slagt) ,38 1,88 x ,92 (slagt) ,71 1,75 x ,43 (slagt) + 19,58 (små) ,77 2,45 x ,58 (slagt) ,75 1,82 x 10-3 Slagt. Midt (st ) (8) Klima. Nrd ,35 (små) ,33 1,56 x 10-3 (st ) (3) Klima. Midt ,54 (små) ,30 1,79 x 10-3 (st ) ((4) Klima. Syd ,55 (små) ,00 1,84 x 10-3 (st ) (3) Slagt. Ny ,00 (slagt) ,00 4,2 x 10-3 (st ) (10) Tabel 6.2.3: Data til beregning af lugt g lugtgeneafstand i OML Multi PC versin /5.03. Aflæsning af resultatet af OML Multi beregningen fremgår af nedenstående tabel

62 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Ansøger har ved aflæsning af resultaterne benyttet skarp tlkning på retningerne, hvilket man jf. Miljøstyrelsens vejledning kan gøre, hvis der er asymetri i mdelresultaterne. Er afstanden til mbende længere end 50 % af geneafstanden, kan gdkendelse myndigheden (kmmunen) gdkende, at ansøgte udvidelser g ændringer kan gennemføres, hvis disse kan gennemføres med uændrede eller færre lugtgener. Dette kræver, at der er uændrede eller færre lugtgener i frhld til alle type mbende (alle nabbebyggelser, alle samlede bebyggelser g alle znemråder sv.). Adresse Vægtet gns afstand (m) Vinkel grader Før drift Geneafstand (m) Gdk. drift Geneafstand (m) 50 % geneafstand gdkendt drift (m) Lugt før drift (OU/m3) Lugt gdkendt drift Lugt reduktin gdkendt drift (%) Kåhavevej (tættest på Kaahavevej 8) Abedevej Abedevej Tabel 6.2.4: Ansøgers resultat af OML beregningen fr 3 ejendmme i samlet bebyggelse. I frbindelse med nabhøringen af udkast til miljøgdkendelse, har ansøger beregnet lugtgeneafstanden fr 5 OE (lugtgeneafstanden til byzne) til 750 m. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Ved brug Af OML mdellen til beregning af lugtgeneafstand til samlet bebyggelse reduceres den beregnede afstand, hvr lugtgenekriteriet på 7 OU/m 3 (lugtenheder) verhldes, fra 759 m beregnet i det digitale ansøgningssystem til 340 m. Llland Kmmune accepterer brugen af OML beregningen til beregning af lugt til samlet bebyggelse pga. placeringen af afkast samt pga. væsentlige højere afkast g højere afkasthastighed end nrmalt. Llland Kmmune accepterer gså skarp tlkning på retningerne ved tlkning af resultaterne fra OML beregningen, da det er Llland Kmmunes vurdering, at der er asymmetri i mdelresultaterne. Asymmetrien pstår, frdi der er frskellige størrelse, afkast højde g hastighed på de enkelte stalde. Desuden er afkast på én af de i alt 9 stalde samlet. Maksimal lugt (µ/m 3 ) Afstand fra lugtcentrum (m) Vinkel Måned Før drift 50, August Ansøgt drift 46, December Tabel 6.2.5: Punktet med maksimal lugt ved før drift g ansøgt drift Det er beregnet, at der sker en væsentlig reduktin af lugt fra Kaahavegaard efter den ansøgte udvidelse 25 % ved nærmeste blig i samlet bebyggelse (bligen er en del af den samlede bebyggelse). Desuden viser OML beregningen, at punktet ved maksimal lugt fra før drift til 62

63 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 ansøgt drift flyttes fra syd-vest fr ejendmmen til syd-øst fr ejendmmen samtidig med, at maksimal lugt i punktet bliver mindre se tabel Da lugten i samlet bebyggelse reduceres væsentligt (8-30 %), g da punktet med maksimal lugt ved ansøgt drift flyttes fra syd-vest fr ejendmmen til syd-øst fr ejendmmen samtidig med, at lugten i punktet bliver mindre, accepterer Llland Kmmune, at 50 % reglen fr lugtgeneafstand anvendes i denne gdkendelse. Det betyder, at Llland Kmmune finder det tilstrækkeligt, at bliger i den samlede bebyggelse ved Kaahavegaard (Abed) mindst skal ligge i en afstand fra Kaahavegaard (beregnet lugtcentrum) på 50 % af den ved OML beregnede geneafstand. Det betyder, at lugtgeneafstand til samlet bebyggelse er verhldt vist ved OML beregning, da den vægtede gennemsnitafstand til samlet bebyggelse er beregnet til 238 m, g 50 % af den ved OML beregnede lugtgeneafstand til samlet bebyggelse er beregnet til 170 m. Ligeledes viser beregning i at lugtgeneafstand til enkelt blig i landzne g til byzne er verhldet. Til fastlæggelse af, hvilke naber, der skulle høres m udkast til gdkendelsen, beregnede ansøger lugtgeneafstanden fr 5 OE (lugtenheder) efter udvidelsen er gennemført. Natur- g Miljøklagenævnet har tidligere afgjrt, at lejer g/eller ejer af ejendmme, der ligger indenfr lugtgeneafstanden på 5 OU sm minimum skal høres inden der gives endelig miljøgdkendelse til udvidelse af en husdyrprduktin. Afstanden blev beregnet til 750 m fra en beregnet lugtcentrumlugtcentrum se ansøgers krt ver lugtcentrum før g efter udvidelsen. Krt Beregnet Lugtcentrum ved før g efter udvidelsen 63

64 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Fr at fasthlde ansøger på frudsætningerne fr beregning af lugt i g ved OML beregningen vil Llland Kmmune stille vilkår m placering af afkast, samt m afkasthøjde g afkasthastighed. Vilkår Afkast på den nye stald skal placeres sm vist på krt fremsendt af ansøger (krt 4.3.1) g være mindst 10,5 m ver terræn. Afkasthastighed i de i alt 55 afkast skal være mindst være sm plyst i OML beregning af lugt i ansøgt drift (se bilag 4). Den driftsansvarlige skal på Llland Kmmunes frlangende kunne dkumentere afkasthastigheden. Ændring af afkast placering, - højde eller afkasthastigheden må ikke ske før en ny lugtberegning i eller ved en OML beregning dkumentere, at lugtgenekriteriet til samlet bebyggelse er verhldt. 6.3 FLUER OG SKADEDYR Ansøger plyser, at bekæmpelse af skadedyr sm fluer g rtter sker iht. Statens Skadedyrslabratriums retningslinier. Ansøger har desuden selv en sikringsaftale if. til bekæmpelse af rtter. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering I frhld til skadedyr finder Llland Kmmune det væsentligt, at der ikke skabes gunstige frhld fr skadedyr sm fluer g rtter, hvilket sikres ved på ejendmmen at hlde så rent fr husdyrgødning g fderspild, sm det er muligt. Ved tidligere tilsyn har Marib- g Llland Kmmune altid knstateret, at ejendmmen hldes ren g ryddelig, samt at man på ejendmmen er meget pmærksm på at sikre, at der ikke pstår prblemer med fluer g rtter. Opstår der prblemer med skadedyr finder Llland Kmmune det væsentligt, at bekæmpelsen af disse sker efter Statens Skadedyrslabratriums retningslinjer. Disse retningslinjer pdateres én gang årligt. Llland Kmmune finder det desuden væsentligt, at ansøger fasthldes i frebyggelse af rttetilhld ved at have en sikringsaftale med et autriseret rttebekæmpelsesfirma. Egenkntrl g dkumentatin i frhld til fluer g skadedyr fremgår af kapitel 9. Vilkår Ejendmmen skal hldes ren g ryddelig, således at risiken fr tilhld af fluer g rtter er mindst mulig. 64

65 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Der skal på ejendmmen løbende ske en effektiv bekæmpelser af fluer i henhld til retningslinjer fra Statens Skadedyrlabratrium. Der skal til stadighed være en sikringsaftale med et autriseret firma m frebyggelse af rttetilhld på ejendmmen. Opstår der prblemer med andre skadedyr på ejendmmen, skal bekæmpelse af disse ske efter retningslinjerne fra Statens Skadedyrslabratrium. 6.4 TRANSPORT Ansøger har fremsendt nedenstående tabel angående transprter if. til drift til g fra ejendmmen. Før udvidelse Efter udvidelse Transprter Antal/ år Kapacitet pr. transprt Transpr t-middel Antal / År Kapacitet pr. transprt Transpr t-middel Transprt af krn Transprt af tilskudsfder Fyringslie g diesellie Levering smågrise Afhentning slagtesvin Afhentning af døde dyr Udbringning husdyrgødning tns Traktr tns Traktr tns Lastbil tns Lastbil l Lastbil l Lastbil stk. Lastbil stk. Lastbil Lastbil stk. Lastbil 52 - Lastbil 52 - Lastbil tns Traktr tns Traktr Affald Lastbil Transprter i alt Ansøger plyser, at de plyste transprter, er hvad der kan frventes i et gennemsnitsår. Antallet kan variere en del fra år til år især mht. til prduktinen af svin. 65

66 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder ansøgers plysninger m antallet af transprter fr realistisk. Ansøger har ikke plyst på hvilke dage g i hvilke tidsrum transprterne finder sted. Llland Kmmune frventer dg, at levering af fder g lie, samt afhentning af døde dyr g affald vil ske på hverdage indenfr almindelig arbejdstid. Tidspunkterne fr afhentning af slagtesvin bestemmes nrmalt af slagteriet, sm skal mdtage svinene. Smågrise vil nrmalt blive leveret på hverdag indenfr nrmal arbejdstid. Tidspunkterne fr kørsel med krn g gylle er afhængig af tidspunktet på året g af vejret. Det kan derfr ske alle dage g udenfr nrmal arbejdstid. Al transprt til g fra ejendmmen sker ad Kaahavevej. Alle transprterne vil derfr gså kmme gennem Abed By se krt Da der er mange stre transprter, sm kan ske i weekender g udenfr nrmal arbejdstid, finder Llland Kmmune det væsentlig, at ansøger i høj grad sikre, at der tages hensyn til Abed By ved planlægning af - g under transprterne. Angående kørsel til udspredningsarealerne se krt der ligger både mkring Hrslunde g Stkkemarke finder Llland Kmmune de gældende regler m transprt af gylle på ffentlig vej g reglerne m anvendelse af gylle indtil 200 m fra byzne fr tilstrækkelige. 66

67 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Krt Til g frakørselsveje Kaahavegaard Vilkår Ansøger skal så vidt det er muligt tilrettelægge kørsel med krn g gylle, så det er til mindst mulig gene fr Abed by. Ansøger skal i frhld til kørsel med svin, krn g gylle udenfr nrmal arbejdstid sikre, at der tages særligt hensyn ved kørsel i Abed by. 6.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Ansøger plyser, at de væsentligste støjkilder er: - Indblæsning af fder - Fderanlæg, slaglemølle g kmpressr - Staldventilatin - Transprt til g fra ejendmmen - Markdrift (peridevis) Ansøger plyser ligeledes, at det tilstræbes, at støjende aktiviteter på ejendmmen sker i tidsrummet kl. 7 kl. 17 med undtagelse af markdriften, der er årstid- g vejrafhængig. 67

68 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Fderanlægget er plyst til at være i drift fra kl til kl , hvilket betyder, at slaglemøllen køre strt set hele tiden indenfr de timer g kmpressren er i drift efter behv. Alle aktiviteterne fregår dg i fderladen. Ventilatinen er i kntinueret drift i hele døgnet, hvilket Llland Kmmune gså har stillet vilkår m. Det kan gdt betyde, at der i perider ingen ventilatin er, hvis der ikke er behv fr det. Transprt til g fra ejendmmen beskrives venfr. Ansøger plyser desuden, at støj generelt søges dæmpet ved valg af støjsvag teknlgi g ved afskærmning herunder lukkede døre til fderladen. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at gså tørring af krn kan give anledning til en del støj. Krntørring sker dg i lade, sm kan aflukkes. Ud ver vilkår m maksimal støj fra ejendmmen g måling af denne jf. Miljøstyrelsens på det givne tidspunkt gældende vejledning m ekstern støj fra landbrugsdrift, samt vilkår m dkumentatin fr verhldelse af disse grænseværdier, finder Llland Kmmune ikke behv fr andre vilkår i relatin til støj. Det skal bemærkes, at kørsel med landbrugsmaskiner i dagtimerne ikke er mfattet af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Vilkår Driften af Kaahavegaard må hs naber ikke give anledning til støj, der verstiger de på enhver tid vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning m ekstern støj fra landbrug. Såfremt Llland Kmmune ved en rienterende støjmåling vurderer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er verskredet, skal der gennemføres en støjkrtlægning af et autriseret firma efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Støjkrtlægningen skal bekstes af ejendmmens ejer eller driftsherre g skal undtagen pfølgende målinger maksimalt ske 1 gang årligt. Er den vejledende støjgrænse verskredet, skal der ske afhjælpende franstaltninger, g en ny støjkrtlægning skal dkumenterer, at støjgrænsen efterfølgende er verhldt. 6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Ansøger plyser, at der kan frekmme støv ved kørsel på arealer g veje ved staldanlæggene, samt ved indlæsning af tilskudsfder g krn. 68

69 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at driften af ejendmmen ikke giver anledning til mere støv, end hvad der kan frventes, samt at ansøger gør, hvad der er muligt, fr at begrænse evt. støvgener. Selvm Kaahavegaard ligger meget tæt på samlet bebyggelse, finder Llland Kmmune det ikke nødvendigt at stille vilkår til begrænsning af støv. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til støv. 6.7 LYS Ansøger plyser, at der i de mørke timer vil være lysudfald fra bygningernes vinduer, samt fra udendørs belysningen ved udleveringsramperne g ved fderladen. Lyset i staldene vil være tændt i frbindelse med fdring af dyrene g ved medarbejders phld i staldene, hvilket er ca. 5 timer dagligt. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Det er Llland Kmmunes vurdering, at lys i frbindelse med ejendmmens drift ikke vil give anledning til gener fr naber g trafikanter eller virke frstyrrende i landskabet. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til lys. 69

70 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april PÅVIRKNING FRA AREALERNE I dette afsnit beskrives arealerne, hvr husdyrgødningen anvendes, samt næringsstffernes virkning på søer, vandløb, fjrd g hav. 7.1 BAGGRUND OG UDSPREDNINGSAREALERNE Miljøteknisk redegørelse: EU s Vandrammedirektiv fastlægger rammer fr beskyttelsen af vandmiljøet: vandløb, søer, vergangsvande, kystvande g grundvand. Miljømålslven gennemfører direktivet i dansk lvgivning. Vandrammedirektivet fastsætter en række knkrete miljømål. Et af de helt centrale mål er at frebygge frringelser af verfladevandets g grundvandets tilstand. Hvr tilstanden allerede er frringet, skal der fretages frbedringer. Det verrdnede mål er således, at alle vandmråder senest i december 2015 har pnået mindst en "gd tilstand". Fr verfladevand betyder det, at der både skal være en gd øklgisk - g kemisk tilstand. Beskyttelsen af vandmråder md nitratbelastning i frhld til verfladevand fkuserer på de plande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 mråder. I husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 8, side 16), bilag 3 er der fastlagt nitratklasser med udgangspunkt i sårbarheden af recipienterne, sm mdtager verfladevandet fra et givet pland. J større følsmhed verfr kvælstf, j højere nitratklasse g dermed krav m mindre tilførsel af husdyrgødning pr. hektar. Nitratklasserne er fastlagt således: Nitratklasse 0 ingen reduktin af det generelle harmnikrav. Nitratklasse I 85 % af det generelle harmnikrav. Nitratklasse 2 65 % af det generelle harmnikrav. Nitratklasse 3 50 % af det generelle harmnikrav. Fr plande til sårbare g meget sårbare vandmråder i Natura 2000-mråder stilles der ligeledes krav til fsfrverskuddet fra udspredningsarealerne. Dette er udtrykt i fsfrklasser, P1, P2 g P3. Fsfrtallene er et samlet udtryk fr jrdbundstypen, jrdens fsfrtal g dræningsfrhld g er dannet ud fra frekmsten er lerjrde, af plande til meget sårbare Natura2000-mråder g af lavbundsarealer med kkerklasse II eller derver. Fsfrklasse 1 g 3, der vises på krtene på Arealinf, er kun en indikativ visning af, hvr fsfrklasse I g III alt andet lige kan frventes at ligge. Den knkrete fsfrklassificering afgøres sm nævnt ven fr af arealets knkrete fsfrtal, JB-klasse g dræningsfrhld. Fsfrklasse g kravene til fsfrregnskabet er: Fsfrklasse 1 er drænede lerjrder med fsfrtal 4-6. Krav til evt. frøgelse: max. 4 kg P/ha/år Fsfrklasse 2 er lavbundsarealer med kkerklasse >II. Krav: ingen frøgelse tilladt eller fsfrregnskabet i balance i efter-situatinen Fsfrklasse 3 er drænede lerjrder med fsfrtal > 6. Krav: ingen frøgelse tilladt. 70

71 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Ansøger ønsker at udsprede husdyrgødning svarende til 367,77 DE svinegylle på de ansøgte arealer. Udspredningsarealerne er beliggende øst fr Stkkemarke (krt 7.1.2) g nrd fr Søllested (krt 7.1.3). Frdelingen af udspredningsarealerne på nitrat- g fsfrklasser fremgår af Tabel Alle udspredningsmarkerne beliggende i plande, der afvander til sårbare Natura mråder (Nakskv Fjrd (113,7 ha) g Smålandsfarvandet (155,6 ha)). Reduktinsprcenter er så 64,78 g det maksimale dyretryk (DE-max) bliver derfr 0,91 DE/ha (= reduktinsprcent * 1,4 DE/ha). Det reelle dyretryk bliver 1,37 DE/ha (=367,77 DE/269,26 ha). Ansøger kan prethlde dette høje dyretryk ved sm virkemiddel at anvende sædskifte S8 g ingen efterafgrøder ud ver NaturErhverstyrelsens nrmer. Da dette er en frudsætning fr det høje dyretryk, stilles det sm vilkår. Tabel Udspredningsarealerne med frskellige N g P klasser Ingen af udspredningsarealerne er beliggende i nitratfølsmme grundvandsmråder, men hvedparten af markerne er beliggende i mråde med særlige drikkevandsinteresser. 71

72 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Krt Beliggenhed af udspredningsarealerne vest fr Stkkemare. 3 vandløb er vist med lilla streg. Krt Beliggenhed af udspredningsarealerne nrd fr Søllested. 3 vandløb er vist med lilla streg. Til højre ses anlægget på Kaahavevej 8. 72

73 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Der er kmmunens vurdering, at de generelle krav til ansøgers udspredningsarealer er verhldt. Ligeledes verhlder ansøger harmnikravet fr udspredningen af husdyrgødning. Da sædskifte-valg er en frudsætning i beregningerne i ansøgningen, stilles dette sm vilkår. Eventuel påvirkning af verfaldevand, søer, vandløb g naturmråder i øvrigt vil blive vurderet i følgende afsnit. Vilkår Der skal ved dyrkning af de ansøgte arealer anvendes sædskifte S 8 eller et sædskifte med et tilsvarende eller mindre udvaskning end S PÅVIRKNING AF SØER OG VANDLØB Miljøteknisk redegørelse Udspredningsarealernes placering i frhld til marine g ferske recipienter er summeret i tabel Marine recipienter (Fjrd g Hav) er beskrevet i følgende afsnit 7.3. Udspredningsarealer der afvander til Nakskv Fjrd ligger i delplandene benævnt "Tasebæk 10L" g "Åmserenden". Marker, der afvander til Smålandsfarvandet ligger i plandet "Ørby Å. Avl. 18L". Marine recipienter Målsætning Målsætning frventes pfyldt i 2015 Ferske recipienter Vandløb Nakskv Fjrd g Smålandsfarvandet Generel, dg har dele af Nakskv Fjrd skærpet målsætning Nej Afdræner til rørlagte vandløb, brtset fra ca. 110 meter åbent vandløb Målsætninger C lempet målsætning (åben strækning af Ørby Å systemet) Målsætninger frventes pfyldt i 2015 Nej fr åben strækning. Der er ikke fretaget en vurdering af pfyldelse af målsætning fr rørlagte vandløb Tabel Marine g ferske recipienter fr udspredningsarealerne. Kun mark 31-0 er på en ca. 110 meter lang strækning beliggende md åbent vandløb (del af Ørby Å-systemet), der her er C-målsat. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Arealerne er besigtiget prim august Der er ikke knstateret frhld, sm kan påvirke ferske recipienter. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til påvirkning af søer g vandløb. 73

74 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD OG HAV Miljøteknisk redegørelse Udspredningsarealernes placering i frhld til marine g ferske recipienter er summeret i tabel i fregående afsnit. Udspredningsarealer der afvander til Nakskv Fjrd ligger i delplandene benævnt "Tasebæk 10L" g "Åmserenden". Marker, der afvander til Smålandsfarvandet ligger i plandet "Ørby Å. Avl. 18L". Naturtilstanden g miljøbelastningen fr vanddistrikt 35, delpland II er beskrevet i Basisanalysen (kilde 4). Alle kystvande i vanddistrikt 35 er påvirket af næringsstffer i så str grad, at de ikke kan leve p til målene i Statens Vandplan ( ) uden supplerende indsats. De t recipienter, Langelandsbæltet g Smålandsfarvandet beskrives nedenfr. Langelandsbæltet g Nakskv Fjrd Langelandsbælt g tilstødende fjrde er et hetergent mråde, hvr der er meget stre frskelle i miljøtilstanden. Den vestlige del af Langelandsbælt er et åbent gennemstrømningsfarvand, der ikke er følsmt verfr næringssaltbelastning. I Nakskv Fjrd er der fte stre frskelle i kncentratinerne af næringsstffer i den indre g den ydre del af fjrden. Mens kncentratinerne i den ydre del skønnes at ligge på niveau med Langelandsbælt, ligger de nget højere i den indre del. Søndernr, der udmunder i den ydre del af Nakskv Fjrd, er en lavvandet kystlagune g er sm Nakskv Inderfjrd - følsm verfr næringssaltbelastning 16. Belastning af Natura 2000-mråde 179 med næringsstffer, der nævnes i basisanalysen til planen, vil især at være synlig fr de marine naturtyper. Generelt har Nakskv Fjrd en gd dækning af bundvegetatin, men næsten alle steder er vegetatinen dækket af epifytter eller trådalger. En del mråder, både i fjrden g i Søndernr, har stykke lag af trådalger, et typisk tegn på at fjrden er kraftigt belastet af næringsstffer. Vandkvaliteten i Søndernr, sm har et lille pland, er vervejende styret at vandkvaliteten i fjrden. Fr samtlige 6 marine habitatnaturtyper er eutrfiering anført i den freløbige trusselsvurdering. I Natura 2000-planen fr Nakskv Fjrd er belastning med næringsstffer ligeledes anført sm en trussel fr samtlige marine habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget. Fr de marine naturtyper sandbanke (1110) g bugt (1160) er bevaringsprgnsen vurderet ugunstig pga. belastning med næringsstffer g miljøfarlige stffer. Fr andre marine naturtyper er bevaringsprgnsen ukendte pga. utilstrækkeligt datagrundlag. Den samlede næringssaltbelastning til Langelandsbælt er 493 tn kvælstf g 16,5 tn fsfr (Kilde 4). 70 % af kvælstffet kmmer fra landbruget, mens hvedkilden til fsfrbelastningen er spildevand fra husstande i byerne g på landet. Arealmæssigt svarer plandet i Llland Kmmune til ca. 47 % af det samlede pland til Langelandsbæltet. Antages det, at 16 Natura 2000-plan , Nakskv Fjrd g Indrefjrd, Natura 2000 mråde nr. 179, Habitatmråde H 158 g Fuglebeskyttelsesmråde nr. F88 74

75 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 næringsbelastningen er ngenlunde ensartet frdelt fra hele plandet, bliver bidraget fra landbrug i Llland kmmune 161 tn g 0,8 tn fsfr. Oplandet til Langelandsbælt ligger på det intensivt dyrkede Vestllland. Dyrkningsprcenten ligger på 82 % md en gennemsnitlig dyrkningsprcent på 73 % fr hele vanddistriktet. Skvg naturarealerne er tilsvarende reducerede. Husdyrtætheden fr afstrømningsmrådet Langelandsbæltet er ca. 0,3 DE/ha. Fr det samlede vanddistrikt 35 er husdyrtætheden 0,4 DE/ha (Kilde 4). Langelandsbæltet er af de tidligere amter målsat med generel målsætning (B). Mindre mråder, Søndernr, har skærpet målsætning (A), dvs. arealer hvr hensynet til beskyttelsen af marine naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger fr mrådernes anvendelse til andre frmål. Tilsvarende er mindre mråder i Nakskv Fjrd lempet målsat (C), dvs. arealer hvr der af kulturbetingede årsager må accepteres en frringet miljøkvalitet. Smålandsfarvandet Smålandsfarvandet med tilstødende fjrde er ligeledes et meget hetergent mråde med stre frskelle i udfrmning g miljøtilstand. Den sydlige del af Smålandsfarvandet, sm grænser p til Lllands nrdkyst, er lavvandet g derfr særligt følsmt verfr belastning. Kncentratinen af næringsstffer antages generelt at svare til den åbne del af Smålandsfarvandet. Imidlertid vil en betydelig del af de næringsstffer, der tilføres fra land, passere gennem de lavvandede mråder g påvirke sammensætningen af undervandsplanterne der. Den samlede næringsbelastning til Smålandsfarvandet er tn kvælstf g 70 tn fsfr. Arealmæssigt svarer plandet i Llland Kmmune til ca. 16 % af det samlede pland til Smålandsfarvandet. Antages det, at næringsbelastningen er ngenlunde ensartet frdelt fra hele plandet, bliver bidraget fra Llland kmmune 438 tn kvælstf g 11,5 tn fsfr. Hvedparten af kvælstffet kmmer fra landbrug, mens hvedkilden til fsfrbelastningen er spildevand fra husstande i byerne g på landet. Husdyrtætheden på Lllandssiden er 0,3 DE/ha. Fr det samlede vanddistrikt 35 er den 0,4 DE/ha (Kilde 4). Smålandshavet er af de tidligere amter målsat med generel målsætning (B). Mindre mråder, fx farvandet nrdvest fr Vejrø, har skærpet målsætning (A), dvs. arealer, hvr hensynet til beskyttelsen af marine naturværdier eller særlige rekreative interesser gør det påkrævet at sætte begrænsninger fr mrådernes anvendelse til andre frmål. Tilsvarende er mindre mråder lempet målsat (C), dvs. arealer, hvr der af kulturbetingede årsager må accepteres en frringet miljøkvalitet. Nitrat g fsfrklasser Nitratreduktinsptentialet fr alle udspredningsarealerne er 0-50 %. De 113,7 ha af arealerne, der ligger i plandet til Nakskv Fjrd er nitratklasse-i, mens de 155,6 ha, der er i plandet til Smålandsfarvandet er nitratklasse-iii. Arealerne frdeler sig med 191,1 ha i fsfrklasse-0, 63,3 ha i fsfrklasse-1, 0,7 ha i fsfrklasse-2 g 14,3 ha i fsfrklasse-3. 75

76 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Udvaskning af kvælstf Til vurdering det ansøgte prjekts påvirkning af fjrd g hav med kvælstf anvender Llland Kmmune følgende afskæringskriterier (fra Miljøstyrelsens vejledning): Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende g den ansøgte husdyrprduktin er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle pland, hvr prjektet agtes gennemført, dg således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende g den ansøgte husdyrprduktin er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle pland, hvr prjektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandmråde, der er karakteriseret sm et lukket bassin g/eller er et meget lidt eutrfieret vandmråde. Nakskv Fjrd g Inderfjrd ansøgt drift Udvaskning i alt fra plandet, tns 493 Reduktin (beregnet i ansøgningen), pct. 64,78 Areal til udspredning i alt, ha 113,7 Udvaskning fra rdznen, husdyrgødning, kg N/ha/år 36,4 Samlede påvirkning til Natura 2000 mrådet, kg N/år (0,6478x113,75x36,4) Kvælstfbidrag af samlede kvælstfbidrag til Natura 2000 mrådet, pct (2,682/493 x 100) 0,54 Smålandsfarvandet ansøgt drift * Udvaskning i alt fra plandet, tns Reduktin (beregnet i ansøgningen), pct. 64,78 Areal til udspredning i alt, ha 155,6 Udvaskning fra rdznen, husdyrgødning, kg N/ha/år 36,4 Samlede påvirkning til Natura 2000 mrådet, kg N/år (0,6478x113,75x36,4) Kvælstfbidrag af samlede kvælstfbidrag til Natura 2000 mrådet, pct (3,668/2.700 x 100) 0,14 Tabel Prcentvis bidrag af kvælstf fra udspredningsarealerne til de 2 Natura 2000 recipienter Udvaskning af fsfr Fr udvaskning af fsfr viser beregningerne i ansøgningssystemet, at der årligt udvaskes 11,5 kg P/ha. Med sædskifte S 8, der er anvendt i beregningerne i ansøgningssystemet g stillet sm vilkår venfr, fjernes der årligt 22,3 kg P/år. I lighed med udvaskningen af kvælstf, skal der tages knkret stilling til risiken fr g effekten af tilførsel af fsfr til habitatmråder. Dele af Nakskv Fjrd er (fruden kvælstf) følsm verfr fsfr, idet algevæksten, sm påvirker flere af de marine naturtyper på udpegningsgrundlaget, i dele af året er styret af tilgængeligheden af fsfr. Fsfrs knkrete vej fra mark til vand/fjrdmiljø er mindre velbeskrevet end det er tilfældet fr kvælstf, men 76

77 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 en frtsat netttilførsel af fsfr til landbrugsjrden øger alt andet lige risiken fr fsfrtab fra landbrugsjrd. Således stiger tabsmængden af partikelbundet fsfr ved verfladiske afstrømningsprcesser g i drænvand i takt med stigende fsfrindhld i verjrden. Desuden øges risiken fr udvaskning af pløst fsfr med stigende fsfrmætningsgrad, idet jrdens evne til at tilbagehlde fsfr falder. Llland Kmmune vurderer på denne baggrund, at sigtepunktet bør være, at der fraføres ligeså meget fsfr med afgrøderne, sm der tilføres med gylle g/eller handelsgødning. Nærværende ansøgning verhlder dg de generelle krav til udvaskningen af fsfr. Samlet vurdering Udvaskning af kvælstf til fjrd g hav verhlder de henhldsvis 1 % (Nakskv Fjrd) g 5 % (Smålandsfarvandet) af de samlede kvælstfbidrag til til de 2 Natura 2000-mråder. Udvaskning af fsfr til fjrd g hav er beregnet til 11,7 kg P/ha/år. Fr at fasthld dette, skal der anvendes et sædskifte S 8 eller et sædskifte med lignende udvaskningsindeks, således at der sm minimum fjernes 22,3 kg P/ha/år. Det er stillet sm vilkår i afsnittet baggrund g udspredningsarealerne (afsnit 7.1) Det er kmmunes vurdering, at udvaskning af kvælstf g fsfr til verbelastede Natura 2000-mråder ved pfyldelse af nedennævnte vilkår ikke udgør en væsentligt negativ påvirkning af arter g naturtyper på udpegningsgrundlaget fr beskyttelsesmråderne. Der skal derfr ikke fretages en nærmere knsekvensvurdering af prjektet i henhld til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til kvælstf g fsfr til fjrd g hav. 7.4 PÅVIRKNING AF NATUROMRÅDER OG ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV Miljøteknisk redegørelse Naturmråder g arter med særlige strenge beskyttelseskrav mfatter Natura 2000-mråder, ammniakfølsmme naturtyper, samt bilag IV-arter (arter af dyr g planter beskyttet af habitatbekendtgørelsens bilag IV). Natura 2000-mråder Udspredningsmarkerne ved Stkkemarke er beliggende 3,5 km øst fr Natura 2000-mråde nr. 173, Smålandshavet g Guldbrgssund med kyster, mens markerne nrd fr Søllested er beliggende 1,8 km sydøst fr Natura 2000-mråde nr. 178, Halsted Klster Dyrehave. Natura 2000-mråde nr. 173 består vervejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine mråde. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk sm langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvr kalkhldigt trykvand træder frem, ptræder flere steder rigkær, g i baglandet, på mrænejrden, af g til kalkverdrev (jf. basisanalysen fr Natura 2000-mrådet /7/). 77

78 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Sm nævnt er der ved Keldernæs krtlagt habitatnaturtyper lysåbne habitatnaturtyper sm rigkær (7230) g strandeng (1330) samt frskellige skvhabitatnaturtyper. I Halsted Klster Dyrehave er der krtlagt habitatnaturtypen "Egeblandsskv" (typekde 9160). Desuden frekmmer den sjældne bille Eremitten i dyrehaven /8/. Derudver er skvnaturtypen "Bøg på muld" (typekde 9130) på udpegningsgrundlaget. Disse naturtyper g Eremitten udgør det samlede udpegningsgrundlag /9/. Ammniakfølsmme naturtyper Jf. husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 8 side 16) bilag 3/beskyttelsesniveau fr ammniak skelnes der mellem 3 kategrier natur: Kategri 1 natur er de ammniakfølsmme Natura 2000-naturtyper, sm indgår i udpegningsgrundlaget fr mrådet g er krtlagte af Naturstyrelsen i frbindelse med Natura 2000 planerne. Naturtyperne er mfattet af husdyrgdkendelseslven (fdnte 1, side 5) 7, stk. 1, pkt. 1, 2, 5, 6 g 7. Kategri 2 natur er særlige ammniakfølsmme naturtyper udenfr Natura 2000 mråder. Naturtyperne er mfattet af husdyrgdkendelseslven 7, stk. 1, pkt. 1, 2, 3 g 4. Kategri 3 natur er øvrige heder, mser g verdrev, der ikke er mfattet af kategri 1 g kategri 2 naturtyperne samt ammniakfølsmme skve. Kategri 1 natur Denne kategri mfatter de ammniakfølsmme Natura 2000-naturtyper, sm indgår i udpegningsgrundlaget fr mrådet g er krtlagte af Naturstyrelsen i frbindelse med Natura 2000-planlægningen. Naturtyperne kan ses i bilag 3 i husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen (fdnte 8, side 16). Fr de Natura 2000-naturtyper, sm ikke er krtlagt (primært søer), skal kmmunen vurdere den eventuelle påvirkning. Ud ver søer drejer det sig m Klinter eller klipper ved kysten (1230), Frstrand g begyndende klitdannelser (2110), Hvide klitter g vandremiler (2120), Kystklitter med havtrn (2160), Kystklitter med gråris (2170), Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter (8220) g Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pinerplantesamfund (8230). Kategri 1-natur mfatter ligeledes 3-heder g -verdrev indenfr Natura 2000-mråder, sm ikke er nævnt venfr. Det skal bemærkes, at ikke alle naturmråder, særligt søer, kan findes i ansøgningssystemet eller kan findes i et ffentligt tilgængeligt lag på Danmarks Miljøprtal ( idet det først kræver en knkret besigtigelse fr at bestemme søernes naturtype. Fr kategri 1-natur gælder at den ttal ammniakdepsitinen på naturmrådet sm udgangspunkt ikke må verskride følgende beskyttelsesniveau: 0,2 kg N/ha ved mere end 2 husdyrbrug (mere end 1 ejendm udver ansøger) 0,4 kg N/ha ved 2 husdyrbrug (ansøger samt 1 ejendm) 0,7 kg N/ha ved 1 husdyrbrug (ansøger) 78

79 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Nærmeste kategri 1-natur i frhld til udspredningsmarkerne Egeblandsskv i Halsted Klster Dyrehave beliggende gdt 1,8 km nrdøst fr udspredningsmarkerne nrd fr Søllested. Krtlagt habitatnatur i Natura 2000-mråde nr. 173 er beliggende knap 4 km nrdøst fr udspredningsmarkerne ved Stkkemarke. Kategri 2 natur Kategri 2-natur mfatter højmser, lbeliesøer samt heder større end 10 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, g verdrev større end 2,5 ha, sm er mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, sm er beliggende udenfr Natura 2000-mråder. Fr denne kategri gælder, at den ttale ammniaktilførsel på naturmrådet sm udgangspunkt ikke må verskride 1,0 kg N/ha/år Den nærmeste kategri 2-natur er et verdrev ved Keldervig ca. 3½ km nrdøst fr udspredningsmarkerne ved Stkkemarke. Kategri 3 natur Fr kategri 3-natur gælder, at kmmunen knkret skal vurdere følgende beskyttede, ammniakfølsmme naturtyper uden fr Natura 2000-mråder, sm ikke er mfattet af kategri 1 g 2: Heder, mser g verdrev, sm er beskyttet efter naturbeskyttelseslvens 3, samt ammniakfølsmme skve. Skv defineres sm arealer, der er større end ½ ha g mere end 20 meter brede, g sm er bevkset med træer, der danner eller inden fr et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skv af højstammede træer, jf. skvlvens definitin af skv. En skv betegnes sm ammniakfølsm, når: der har været skv på arealet i lang tid (i størrelsesrden mere end ca. 200 år), så der er tale m gammel "skvjrdbund", skven er gret frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mse eller verdrev, så jrdbunden ikke har været dyrket mark inden fr en peride svarende til periden fr gammel "skvjrdbund", eller der i skven er frekmst af naturskvindikerende eller gammelskvsarter, sm er medtaget på listen ver arter, der er brugt ved priritering af naturmæssigt særligt værdifulde skve mfattet af skvlvens 25. Baggrundsbelastningen med kvælstf er i Llland Kmmune i ,0 kg N/ha/år i Llland Kmmune jf. data fra DMU /10. Der er i august 2013 fretaget besigtigelse af naturarealerne på eller nær udspredningsmarkerne. Der findes ikke 3-natur på markerne ved Stkkemarke. Her er et vandhul dg knstateret sløjfet. På markerne nrd fr Søllested findes 5 vandhuller (tabel g krt 7.4.2). Her er desuden 3 vandhuller knstateret sløjfet. Der findes ikke kategri 3 natur heder, mser eller verdrev indenfr ca. 1 km fra udspredningsarealerne. 79

80 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Lkalitetsnummer Naturtype Bilag IV arter, levested Dyrkningsfri bræmme Øvrig bemærkning (meter) 8 vandhul Ptentielt levested fr Springfrø V: 30 m, S+Ø+N:3 5 m Tykt lag af Hrnblad i hele 9 vandhul ej levested N:3, V:3, S:10, Ø:15 m Andedam, tæt pilekrat mkring 10 vandhul Ptentielt levested fr Springfrø g Str Vandsalamander 16 vandhul Levested fr Str Vandsalamander. Ptentielt levested Springfrø 17 vandhul ej levested N:10, V:8, S:30, Ø:10 N:20, Ø:5, S:3, V:8 NV:10, NØ: 8 10, SØ:4, SV:5 Tabel Naturindhld i vandhuller på udspredningsmarker nrd fr Søllested. Tæt krat mkring søen Lysåben vandhul med pil i den østlige ende Andehld, tæt skygget af pil g tjørn Krt Undersøgte vandhuller på udspredningsmarkerne nrd fr Søllested. Numrene svarer til numrene i Tabel Flere af de beskyttede vandhuller er eutrfe vandhuller med middel, mderat eller ringe naturværdi. Der er fr 4 af 5 vandhuller dyrket meget tæt på vandhullerne på en eller flere sider. Flere vandhuller er stærkt påvirket af skygge. Nærmeste skv, sm vurderes at være ammniakfølsm ud fra, at der har været skv på arealet i lang tid, er Søllested Skv. Løvskv med habitatnatur (bøgeskv på muldbund, typekde 9130) findes ca. 400 meter vest fr mark 18. Skven er ikke intensiv besigtiget, da belastningen fra anlægget ikke frventedes at verstige 1 kg N/ha/år, sm er den maksimale 80

81 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 belastning fr kategri 3-natur. Tålegrænsen fr den frekmmende habitatnaturtype er kg N/ha/år. Bilag IV arter I Danmark findes der 80 dyre- g plantearter, der er mfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV sm særlig strengt beskyttet i det naturlige udbredelsesmråde ifølge direktivets artikel 12. I Llland Kmmune er der i nyere tid fundet 22 dyre- g plantearter, sm er mfattet af bilag IV. Deres status i kmmunen fremgår af bilag 6. Beskyttelsen indebærer bl.a. frbud md beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder g yngle- g/eller rastemråder. I vurderingen indgår tillige hensynet til i øvrigt fredede eller rødlistede dyr g planter i mrådet. Padder (Kilde 13,14, 21 g 22) Placering af vandhuller, der kan udgøre levesteder fr bilag IV-arter fremgår af krt Der er fretaget besigtigelser af vandhuller prim august 2013, dvs. på et tidspunkt, der ikke er ptimalt fr registrering af padder g paddeyngel. Der er ikke registreret vandhuller beliggende nærmere end ca. 30 meter fra udspredningsarealerne. I denne del af Llland kmmune findes følgende Bilag IV-padder: Str Vandsalamander, Springfrø, Spidssnudet Frø, Løvfrø g Grønbrget Tudse, g det er hermed et af de mråder i Danmark, hvr man kan træffe flest Bilag IV-padder. Udver de arter, der er nævnt i tabel 7.4.1, er Lille Vandsalamander g Grøn Frø registreret. Vandhullernes naturtilstand er gennemgående ikke gd. Der er registreret Str Vandsalamander i et vandhul. T andre vandhuller er registreret sm ptentielle levesteder fr samme art g/eller Springfrø. Flagermus (kilde 14 g 26) Der er ikke registeret arter af flagermus ved besigtigelserne, men mindst 5 flagermusarter er almindelige i denne del af kmmunen Vandflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Trldflagermus g Dværgflagermus. Dertil kmmer 4-5 arter, sm er sjældne, men dg mulige at træffe i mrådet (se Bilag 2). Arterne vil være tilknyttet skve, træbevksede vådmråder, gamle træer g bygninger. Øvrige bilag IV-arter, rødlistede eller fredede arter Det er næppe sandsynligt, at der nær eller på de marker, hvr der udspredes husdyrgødning findes andre bilag IV-arter eller beskyttelseskrævende arter end de nævnte. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Kmmunens vurderinger bringes samlet fr punkter der er redegjrt fr i afsnit 7.4. Natura 2000-mråder Afstanden mellem udspredningsmarkerne naturtyper g arter på udpegningsgrundlaget fr de t Natura2000-mråder (Halsted Klster Dyrehave g Smålandsfarvandet g Guldbrgssund med kyster) er så str (hhv. 1,8 km g 3,5 km), at der ikke er ngen målbar depsitin fra 81

82 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 udspredningsmarkerne på udpegningsgrundlaget. Dette gælder såvel ttal- sm merdepsitin. Samlet vurderes det derfr, at bevaringsstatus fr arter g naturtyper på udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mråde 173 g Natura 2000-mråde 178 ikke vil blive negativt påvirket, g dermed at det ansøgte prjekt hverken alene eller sammen med andre planer g prjekter i mrådet vil påvirke habitatmrådet væsentligt. Samtidigt vurderes det, at udspredning af husdyrgødning fra det udvidede dyrehld på Kaahavevej 8 beliggende udenfr Natura2000-mrådet ikke kræver, at der udarbejdes en egentlig knsekvensvurdering jfr. 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Begrundelsen fr denne vurdering er, at hverken naturtyper eller arter vurderes at ville blive påvirket Ammniakfølsmme naturtyper Kategri 1 - g 2 natur Vurderingen af kategri 1 natur er givet under vurdering af naturtyper g arter på udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mråder (venfr). Afstanden mellem kategri 2 natur g nærmeste udspredningsmark (ca. 3,5 km) betyder, at der ikke er ngen målbar depsitin fra udspredningsmarkerne på 7-verdrevet ved Keldernæs. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at udspredning af husdyrgødning ikke påvirker dette verdrev, g at kravet til beskyttelse af disse naturkategrier er verhldt. Kategri 3 natur Udvidelse af dyrehldet på Kaahavevej 8 må ikke medføre, at tilstanden i de beskyttede naturtyper (hede, mse, verdrev) eller ammniakfølsmme skve påvirkes negativt. Der er ikke kategri 3 naturmråder på eller nær udspredningsmarkerne. Nærmeste naturmråder er skvenge/skvmser i Søllested Skv - ca. 1 km fra udspredningsmarkerne. Hvad angår den anden type af kategri 3 natur - ammniakfølsmme skve, er der kmmunens vurdering, at afstanden på ca. 400 meter fra nærmeste udspredningsmark til nærmeste kategri 3 skv (Søllested Skv) betyder, at der ikke er ngen målbar depsitin fra udspredningsarealet på Søllested Skv. Bilag IV-arter Danmark i henhld til habitatbekendtgørelsens 11 frpligtiget til at indføre de strengeste beskyttelsesrdninger i de naturlige udbredelsesmråder fr de dyrearter, der er mfattet af Habitatdirektivets Bilag IV, gennem frbud der sikrer md frsætlige frstyrrelser af arterne både i yngle- g rasteperider samt beskadigelse eller ødelæggelser af deres yngle- g rastemråder. En del naturtyper g en række arter er meget følsmme verfr husdyrgødning. Især de naturtyper g levesteder, der ligger lige p til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Fr levesteder fr Bilag IV-padderne vurderes det på baggrund af tilgængelig viden (kilde 15 g 18), at der sker en påvirkning af naturmråderne ved udbringning af husdyrgødning. I en afstand af 10 m fra et areal, hvrpå der udbringes husdyrgødning (svinegylle), vil der kunne 82

83 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 ses en tilstandsændring på naturmråderne frårsaget af ammniakafdampning. Tilførte luftbårne gødningsstffer vil bevirke en hurtigere tilgrning af naturmråder med mere kvælstfbegunstigede arter. Få knkurrencestærke arter vil begunstiges g dminere. Dette vil kunne ske mkring vandhuller g i terrestriske naturmråder (mser, eng g verdrev). Den generelle naturtilstand frringes, g paddernes furagerings- g phldsarealer vil blive påvirket negativt. I den pågældende ansøgning findes der 3 aktuelle eller ptentielle yngle- g rastesmråder fr padder på udspredningsmarkerne (vandhul nr. 8, 10 g 16). De 3 ptentielle paddevandhuller ligger i henhldsvis mark 22.0, 24.1 g Da de 3 marker er tilført svinegylle i mindst 2 af gødningsårene 2010/11, 2011/12 g 2012/13 er der efter Llland Kmmunes vurdering, at der ved frtsat anvendelse af gylle på de 3 marker, ikke tale m tilstandsændring i frhld til vandhullernes naturværdi. I så fald, der ikke var anvendt gylle på de 3 markarealer i mindst 2 af gødningsårene 2010/11, 2011/12 g 2012/13 ville Llland Kmmune have stillet vilkår m 10 m randzner m de 3 vandhuller, hvr gylle sm minimum skulle nedfældes, eller der skulle i 10 m randzne anvendes en af Miljøstyrelsen tilsvarende gdkendt teknik til reduktin af ammniakpåvirkningen af de pågældende vandhuller. PÅ nuværende tidspunkt er alle de undersøgte vandhuller mfattet af reglerne m randzner, hvr NaturErhvervstyrelsen er myndighed. I frbindelse med denne gdkendelse har Llland Kmmune valgt at se brt fra den lvgivning, da kmmunen ikke er myndighed på mrådet, g da lvgivningen m randzner evt. ændres indenfr denne gdkendelses retsbeskyttelsestid på 8 år fra gdkendelsen er givet. Prjektet kan kun gdkendes, hvis der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis frringelse af yngle- eller rastemråder jf. Habitatbekendtgørelsens 11 g Naturbeskyttelseslvens 29a. Udspredningen af husdyrgødning vurderes jævnfør venstående ikke at påvirke yngle- g rastemråder fr Bilag IV-arter, det være sig padder eller flagermus. Samlet vurdering Kmmunens samlede vurdering af udbringning af husdyrgødning på de gdkendte marker er, at det kan gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af naturen i mrådet. Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til påvirkning af naturmråder g arter med særligt strenge beskyttelseskrav. 7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND Der findes ikke udspredningsarealer beliggende indenfr et nitratfølsmt indvindingspland. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Udspredningsarealernes beliggenhed g udvaskning af fsfr g nitrat er beskrevet i afsnit 7.1 g 7.3. Llland Kmmune har i øvrigt ingen bemærkninger. 83

84 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Vilkår Det er Llland Kmmunes vurdering, at der ikke er behv fr at sætte vilkår i relatin til kvælstf til grundvand. 84

85 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) I dette afsnit er redegjrt fr ansøgers anvendelse g fravalg af bedste tilgængelige teknlgi (BAT) i den ansøgte prduktin. 8.1 BAT STALDANLÆG Ansøger skriver følgende angående BAT staldanlæg: Ny stald Staldene etableret delvist spaltegulv med % fast gulv. Dermed vil staldene leve p til BAT definitinerne i EU s BREF ntat, hvr gulv med delvist spaltegulv g et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle er defineret sm BAT. Fast gulv Staldene etableres med delvist spaltegulv med % fast gulv, hvilket er en gulvtype med lav frdampning af ammniak, samtidig med at hensynet til grise er i højsædet. Gyllekøling Der vil blive etableret gyllekøling i den nye slagtesvinestald. Gyllekølingen bliver dimensineret efter varmefrbruget på ejendmmen til brugsvand, varme i persnalerum g varme i stuehus. Der prjekteres med en ammniakreduktin på 10 % g 100 % selvfrsyning med varme. Frsuring Der vil ikke blive etableret frsuring i de eksisterende stalde. Frsuringsanlæg er dyre i investering g i drift. Der er derfr vurderet at udbyttet af en investering i frsuringsanlæg ikke står mål med udbyttet (prprtinalitetsprincippet). Luftrensning Se under eksisterende stalde Eksisterende stalde Staldene ændres til delvist spaltegulv med % fast gulv. Dermed vil staldene leve p til BAT definitinerne i EU s BREF ntat, hvr gulv med delvist spaltegulv g et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle er defineret sm BAT. Fast gulv Staldene er i dag delvist med fuldspaltegulv. En del af spalterne erstattes med fast gulv, således at alle staldene efterfølgende er med delvist spaltegulv med % fast gulv, hvilket er en gulvtype med lav frdampning af ammniak, samtidig med at hensynet til grise er i højsædet. Gyllekøling Der er gyllekøling i alle klimastaldene g i den nyeste slagtesvinestald (slagt øst). Gyllekølingen bliver dimensineret efter varmefrbruget på ejendmmen til brugsvand, varme i persnalerum g varme i stuehus. Der prjekteres med en ammniakreduktin på 10 % g 100 % selvfrsyning med varme. Frsuring Der vil ikke blive etableret frsuring i de eksisterende stalde. Frsuringsanlæg er dyre i investering g i drift. Der er derfr vurderet at udbyttet af en investering i frsuringsanlæg ikke står mål med udbyttet (prprtinalitetsprincippet). 85

86 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Luftrensning Lugtrensning er fravalgt da teknlgien frtsat er yderst usikker i anvendelsen, jf. miljøstyrelsens teknlgiblade. Desuden vil det kræve endg meget væsentlige investeringer i eksisterende bygninger at etablere samling af alt luft g derefter rense luften fr lugt. Det vurderes, at mkstningerne til ændringerne i ventilatinen sammen med indkøb luftrenser vil udgøre min. 0,5-1 mi. krner pr. stald. Hertil kmmer driftsmkstninger. Desuden vil det fysisk være umuligt at etablere luftrensning i de stalde der ligger nærmest naberne i Abed. Det er vurderet, at effekten af investeringerne i teknlgi i selve ventilatinen har større g mere dkumenteret effekt. Således investeres der i nye g kraftigere ventilatrer i alle eksisterende stalde, g gulvet i t stalde ændres til delvis spaltegulv. I frbindelse med de ændringer, samt etableringen af høje afkast på den nye bygning, kan man med OML beregne en væsentlig reduktin i lugtpåvirkningen mkring ejendmmen. Denne reduktin er prduktet af ganske almindelig anerkendt fysik g kemi i relatin til frtynding g luftens bevægelse, g dermed vurderet sm mere sikker beregning, end anvendelsen af mere usikker bilgisk luftrensning. Det vurderes, at en investering på 3-5 mi. langt verstiger hvad der må betegnes prprtinalt i frbindelse med dette prjekt. Til sammenligning frventes den nye stald at kste mkring 10 mi. g etablering af luftrensning vil dermed frdyre prjektet med % g dermed gøre prjektet uaktuelt ud fra et øknmisk synspunkt. I prprtinalitetsbetragtningen inddrages desuden det faktum, at der investeres i tiltag, sm medfører en ændret lugtspredning mkring ejendmmen g sm medfører væsentlige færre lugtgener hs naberne. På bedriften er man særligt pmærksm på det faktum, at staldene ligger bynært g derfr er der fkus på at reducere lugten. Viser der sig i fremtiden metder til reduktin af lugt fra svineprduktin sm ikke medfører væsentlige mkstninger til etablering vil man naturligvis verveje at implementere disse metder i prduktinen. Sammenfatning Sammenhldes ansøgers valg g fravalg af staldteknik vurderes det, at det ansøgte lever p til BAT. Samlet vurdering Det vurderes, at ejendmmen i betragtning af udvidelsens størrelse lever p til hvad der kan frventes af BAT i sådan en prduktin. Yderligere reduktiner af emissinerne af ammniak vil medføre betydelige investeringer, sm ikke vil være prprtinale med prduktinens størrelse g mfanget af nybyggeri. Ligeledes lever bedriften p til Miljøstyrelsens vejledende BAT emissinskrav. Fravalgene af yderligere teknlgi skal gså ses i lyset af, at man på bedriften lever p til Miljøstyrelsens vejledende BAT emissinskrav. Miljøstyrelsen har i frbindelse med det frberedende arbejde til niveauerne vurderet, hvad der kan lade sig gøre i relatin til prprtinalitetsprincippet. Det skal yderligere understreges, at man på ejendmmen ligger væsentligt under miljøstyrelsens BAT niveau. Dette er et bevist tilvalg fra ansøgers side, at man ønsker at reducere ammniakemissinen mest muligt indenfr fr det øknmiske råderum. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til ansøges redegørelse venfr. 86

87 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Llland Kmmune finder, at ansøger lever p til BAT fr staldanlæg ved, at alle gulve i stierne bliver med delvis spalter (25-49 % fast gulv) g at der i 5 af de 9 stalde etableres gyllekøling. Se afsnit 4.1 m husdyrhld g staldindretning, samt afsnit 4.2 m gyllekanaler g gyllekøling. Ammniakemissinen fra det samlede staldanlæg g fra gyllebehlderne på ejendmmen er beregnet til kg N / år, g BAT niveauet fr ejendmmen har Llland Kmmune jf. Miljøstyrelsens Vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelse af BAT fr smågrise g slagtesvin maj 2011 samlet beregnet til kg N / år. Se afsnit 6.1 m ammniak g natur. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til staldanlæg g ammniak til mgivelserne er efterkmmet. 8.2 BAT FODER Ansøgers beskrivelse Ansøger søger knstant at ptimere fdringen af smågrise g slagtesvin. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Reduktin af ammniakemissinen fra anlægget er sket ved dels gyllekøling, men gså ved ptimering af fdringen af slagtesvinene. Ammniakemissinen fra anlægget verhlder Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdi fr ammniak, hvilket betragtes sm BAT. Se afsnit 6.1 m ammniak g natur. Desuden verhlder gyllen Miljøstyrelsens vejledende emissinsgrænseværdien fr fsfr, hvilket betragtes sm BAT. Se afsnit 4.6 m fdring. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til fdring er efterkmmet. 8.3 BAT ENERGIFORBRUG Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøges valg af ventilatin til den nye g til de eksisterende stalde g ved vedligehldelse, rengøring g styring af alle ventilatinsanlæggene samt if. belysning er BAT i frhld til strømfrbrug. Nærmere angående ventilatin fremgår af afsnit 4.3, g angående belysning afsnit 4.4. Det er gså Llland Kmmunes vurdering, at ansøger if. pvarmning g brug af varmt vand anvender BAT ved at varmen genereres ved gyllekøling. Nærmere m gyllekøling g energi fremgår af afsnit 4.4. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til energifrbrug er efterkmmet. 87

88 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april BAT VANDFORBRUG Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøger ved placering af drikkevandsnipler til svinene ver fderkrybberne, ved kntrl g vervågning af vandfrbrug g ved rengøring af staldene anvender BAT. Nærmere m vandfrbrug fremgår af afsnit 4.4. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til vandfrbrug er efterkmmet. 8.5 BAT OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøger ved verhldelse af gældende lvgivning m 5 eller 10 års behlderkntrl g gyllealarmer på 2 gyllebehldere, samt ved brug af pumpesystemer g fast plads ved gyllebehlderne ved ejendmmen, inspektin g etablering af fast verdækning på 3 gyllebehldere g ved verhldelse af krav m naturligt flydelag på de 2 resterende behldere anvender BAT. Nærmere m pbevaring af gylle fremgår af afsnit 5.2. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til pbevaring af husdyrgødning er efterkmmet. 8.6 BAT UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Det er Llland Kmmunes vurdering, at ansøger anvender BAT ved at verhld gældende lvgivning m transprt g udbringning af gylle. Nærmere m udbringning af husdyrgødning fremgår af afsnit 5.2. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til udbringning af husdyrgødning er efterkmmet. 8.7 BAT MANAGEMENT Ansøger plyser følgende angående BAT management Det vurderes, at ejendmmen anvender bedst tilgængelig teknik, indenfr følgende managementpunkter: Alle medarbejdere deltager løbende i relevante kurser. Der bliver udarbejdet en beredskabsplan sm hænger tilgængelig fr alle medarbejdere. Der fretages daglige tilsyn g løbende service g vedligehld på driftsanlæggene. Der udarbejdes årligt mark- g gødningsplaner, der sikrer, at mængden af tilført gødning tilpasses afgrødernes aktuelle behv g pfylder lvkravene herfr. Kvalitetskntrl Vurdering af tidshrisnten fr større renvering af driftsinventar g driftsbygninger. Gdt landmandskab Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse Medarbejdere er rienteret m, at ejendmmen er miljøgdkendt, g hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres frbrug af indkøbt fder g handelsgødning. 88

89 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Affald brtskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner g gødningsregnskab på bedriften, hvr såvel frbrug af handelsgødning sm husdyrgødning dkumenteres. Rengøring i g mkring siler g bygninger fretages jævnligt med henblik på at minimere risiken fr lugt, skadedyr samt mindske risiken fr at der pstår uhygiejniske frhld. Optimerer brugen af næringsstffer på ejendmsniveau under hensyntagen til jrdens frugtbarhed g det øknmiske afkast. Sætte særlig fkus på dyrevelfærd g frtsat gøre en ekstrardinær indsats ver fr infektiner, sm kan verføres fra dyr til mennesker. Tage hensyn til grund- g verfladevand, når driften tilrettelægges. Rengøring g desinficering Der er på bedriften str pmærksmhed på at renhlde stalde g mkringliggende arealer. En side effekt af gdt indeklima er, at staldene lugter mindre end gennemsnittet, samt at ammniakfrdampningen ligeledes er lavere. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til ansøgers venstående redegørelse fr management g BAT. Det er derfr Llland Kmmunes vurdering, at BAT i frhld til management er efterkmmet. 89

90 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april EGENKONTROL OG DOKUMENTATION I dette kapitel er krav m egenkntrl fra de fregående kapitler samlet. Fr verblikkets skyld har Llland Kmmune valgt at samle vilkår m egenkntrl i dette afsnit i stedet fr under de enkelte afsnit, hvr egenkntrl er relevant i de afsnit henvises i stedet fr til dette afsnit. En del egenkntrller, sm har betydning fr miljø g tilsyn med denne miljøgdkendelse er reguleret i gældende lvgivning herunder: Lgbg ver flydelag på åbne gyllebehldere. Rapprter ver 5 g 10 årige kntrl med gyllebehldere Mark g gødningsplaner med pgørelse ver prducerede dyr, ekstra efterafgrøder g mængden af gylle tildelt de enkelte markblkke. De lvpligtige kntrller indgår ikke sm vilkår i denne gdkendelse, da det vurderes, at der ikke er behv fr skærpe dem. Llland Kmmune har med henvisning til de fregående afsnit valgt at stille følgende vilkår m egenkntrl g dkumentatin: Husdyrhld g staldindretning (afsnit 4.1) g fdring (afsnit 4.6) Til dkumentatin fr dyrehldets størrelse g prduktinen af smågrise skal der freligge: Kvartalsvis effektivitetskntrl til kntrl med antal prducerede smågrise g slagtesvin, dyr på stald, størrelsen af dyrene g frbrug af fder herunder indhld af kvælstf g fsfr. Kvitteringer fr indkøb af smågrise g salg af slagtesvin. Gyllekanaler g gyllekøling (afsnit 4.2) Til dkumentatin fr driften af gyllekølingsanlægget skal der freligge: Dkumentatin fr den årlige kntrl med anlægget udført af mntør med VPOcertifikat eller tilsvarende. Lgbg, hvr driftsstp nteres med angivelse af varighed g årsag. Registreringer fra datalggeren. Ventilatin (afsnit 4.3) Til dkumentatin fr driften af ventilatinsanlægget skal der freligge: Lgbg, hvr rengøring, vedligehldelse g kntrl af samtlige staldventilatinsanlæg fremgår. 90

91 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Affald g døde dyr (afsnit 4.7) Til dkumentatin fr brtskaffelse af affald g døde dyr skal der freligge: Kvitteringer fr brtskaffet affald g døde dyr. Driftsfrstyrrelser eller uheld (afsnit 4.10) Til dkumentatin fr vilkår m beredskabsplan skal der freligge: Eksemplar af beredskabsplan med angivelse af dater fr vurderinger g pdateringer. Fluer g skadedyr (afsnit 6.3) Til dkumentatin fr sikringsaftale fr frebyggelse af rttetilhld skal der freligge: Sikringsaftale m frebyggelse af rttetilhld. Overrdnet egenkntrl g dkumentatins vilkår Ovenstående dkumentatin skal gemmes i mindst 5 år g pbevares let tilgængeligt sammen med lgbøgerne ver de anvendte gyllebehldernes flydelag samt dkumentatin fr de seneste 5 eller 10 års behlderkntrller. Materialet skal kunne fremvises på tilsyn eller fremsendes til Llland Kmmune på frlangende. 91

92 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIV I dette kapitel vurderes g beskrives alternative løsninger evt. alternative metder g teknlgier, sm ansøger har undersøgt, men fravalgt. Der er kun krav m alternative vurderinger i frhld til ansøgninger efter 12 stk alternativet kræves af EU, g er ansøgers beskrivelse af, hvrdan bedriften kan udvikles, hvis den ansøgte prduktin ikke gennemføres (vil nrmalt være nu-driften) ALTERNATIVE LØSNINGER Llland Kmmunes vurdering Alternative løsninger angående BAT til begrænsning af ammniakemissin beskrives i afsnit 8.1. Alternativ løsning sm at flytte den nye prduktin til en anden ejendm, finder Llland Kmmune ikke realistisk, da en str del af den gdkendte prduktin allerede findes på ejendmmen i dag. En flytning af både den eksisterende g den nye prduktin til en anden ejendm finder Llland Kmmune ikke prprtinalt. Desuden er det Llland Kmmunes samlede vurdering, at den ansøgte prduktin kan ske på stedet uden at påvirke mgivelserne på en måde, der er ufrenelig med hensynet til mgivelserne. Se afsnit 1.2 fr den samlede vurdering ALTERNATIV Ansøgers tekst 0-alternativet er lig med ingen prduktin. En statisk tilstand er ftest ikke et udtryk fr nget psitivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er gså tilfældet i landbruget. Det er derfr uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med mgivelserne. I alle virksmheder er der løbende krav til at tilpasse g ptimere driften efter markedsfrhldende. Inden fr landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står ver fr faldende afregningspriser i frhld til inflatinen samtidigt med, at mkstningerne stiger. Der skal således prduceres et stadig stigende antal enheder fr at verleve øknmisk. Derfr vil det være uundgåeligt, at prduktinen løbende skal ptimeres g udvides. Hvis prduktinen ikke ptimeres, smuldrer det øknmiske grundlag fr virksmheden. Et knstant prduktinsniveau er reelt en begyndende afvikling af prduktinen med de persnlige g samfundsmæssige knsekvenser, det giver. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune har ingen bemærkninger til venstående. 92

93 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april HUSDYRBRUGETS OPHØR Her beskrives, hvrdan ansøger vil sikre, at der ved phør af driften af husdyrbruget fretager de nødvendige franstaltninger fr at undgå frureningsfare, g fr at stedet bringes i en tilfredsstillende stand. Ansøgers beskrivelse I frbindelse med phør vil der blive truffet de nødvendige franstaltninger med henblik på at verlevere anlægget i frsvarlig miljømæssig tilstand. Den resterende husdyrgødning i kummer g tanke vil blive fjernet. Staldene vil blive rengjrt g spildevandet kørt ud på dyrkede arealer i henhld til lvgivningen. Udtjent inventar g andet metal vil blive leveret til prdukthandleren. Udtjent elektrnisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølvens frskrifter. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare fr denne eller anden bedrift. Llland Kmmunes bemærkninger g vurdering Llland Kmmune finder ansøgers venfr beskrevne tiltag tilstrækkelige ved evt. phør af drift på ejendmmen. Vilkår Ved phør af svineprduktin på ejendmmen, skal stald, husdyrgødningspbevaringsanlæg g fdersiler tømmes g rengøres. 93

94 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april BILAGSLISTE Bilag 1: Samtlige vilkår i denne gdkendelse Bilag 2: Beredskabsplan Bilag 3: OML beregning før drift Bilag 4: OML beregning ansøgt drift Bilag 5: Anvendte kilder g referencer Bilag 6: Bilag IV arter i Llland Kmmune Bilag 7: Udpegningsgrundlag fr Natura 2000-mråde nr. 179, Nakskv Fjrd Bilag 1 Samtlige vilkår i denne gdkendelse 2.1 Beskrivelse af husdyrbruget Der skal altid findes et eksemplar af denne gdkendelse på driftsenheden Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested, g den driftsansvarlige g ansatte på ejendmmen skal være bekendt med gdkendelsens vilkår. 3.1 Bygge- g beskyttelseslinier, afstandskrav, fredninger m.v. Gyllebehlderen kan placeres 25 m vest fr vandhullet, såfremt der er et fald på mindst 6 fra kanten af vandhullet til terrænet ved fden af gyllebehlderen. 3.4 Beplantning Der skal etableres et levende hegn i mindst 3 rækker øst fr den nye stald, således at ejendmmen fremstår sm et hele g samtidig virker afskærmet. Der skal etableres et levende hegn i mindst 3 rækker rundt m den nye gyllebehlder, således at beplantningen m vandhullet g den nye beplantning m gyllebehlderen kmmer til at fremstå sm en helhed. Den eksisterende beplantning, der ikke erstattes af ny beplantning ved den nye stald, skal behldes. Den afskærmende beplantning m stalde g gyllebehldere skal vedligehldes g frnyes efter behv. Den valgte beplantning skal være fr egnen g det specifikke mrådes karakteristiske arter 4.1 Husdyrhld g staldindretning Antallet af dyr på stald må ikke være mere end stk. smågrisene g slagtesvinene. 94

95 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Prduktinen af smågrise g slagtesvin skal frdeles jævnt ver året (kntinueret drift), således at der aldrig er mere end kg (3.486 stk. x 18,65 kg) 17 smågrise på stald g kg (5.040 stk. x 69,00 kg) slagtesvin på stald. Alle stier skal være med spaltegulv med mindst 25 % fast gulv. Antallet af prducerede smågrise g vægten af disse kan varieres p til en afgangsvægt på maksimalt 40 kg, såfremt det samlede antal dyreenheder på 128,66 DE 18 fr smågrise ikke verstiges. Antallet af prducerede slagtesvin g vægten af disse kan varieres, såfremt det samlede antal dyreenheder på 803,12 DE 10 fr slagtesvin ikke verstiges. Antallet af smågrise g slagtesvin beregnes sm et gennemsnit fr de seneste 3 prduktins år. Der kan accepteres en prduktin på maksimalt 5 % mere end det gdkendte i et enkelt prduktins år indenfr den 3 årige peride, såfremt den maksimale prduktin sm et gennemsnit fr de 3 seneste år er verhldt. 4.2 Gyllekanaler g gyllekøling Gyllen fra gyllekanalerne skal udsluses 2 gange m måneden i et så krt tidsrum, sm det er muligt. Udslusning af gylle skal ske når vindretningen er væk fra Abed by. Der skal etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald, i alle 3 klimastalde til smågrisene (klimastald syd, - midt g nrd) g i slagtesvinestalden benævnt slagt øst (se krt 4.1.1) samlet i alt m 2 gyllekanaler. Varmpumpen til gyllekølingen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh 19. Der skal mnteres en typegdkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være frsynet med autmatisk datalgger, der registrerer den månedlige g årlige køleydelse i KWh. Gyllekølingsanlægget skal være frsynet med et trykvervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanrdning, der i tilfælde af lækage stpper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte autmatisk. Vedligehldelse af gyllekølingsanlægget skal ske i verensstemmelse med prducentens vejledning. Vejledningen skal pbevares på husdyrbruget. 17 Stipladser fr smågrise eller slagtesvin x gennemsnitsvægten af dyretypen (fra lugtberegningen) 18 Beregnet efter beregningsmdel gældende på gdkendelsestidspunktet 19 10,44 W/m 2 x m 2 x h = kwh 95

96 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Der skal indgås en skriftlig aftale med en gdkendt mntør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering m kntrl g service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Ved driftsstp af gyllekølingsanlægget, der har en varighed på mere end 1 uge, skal Llland Kmmune rienteres g plyses m årsagen. 4.3 Ventilatin Alle staldventilatinerne skal være frekvens styret g i kntinueret drift samt reguleres efter staldtemperaturen. Staldventilatinen skal være tilsluttet en frm fr alarm, der aktiveres hvis ventilatin ikke er i kntinueret drift. Alle ventilatinerne skal efterses, vedligehldes g rengøres efter prducentens anvisninger. 4.6 Fdring Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 2,4740 kg N. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg N. Til hver prduceret slagtesvin i vægtintervallet kg må der årligt maksimalt anvendes 0,5242 kg P. Til de maksimalt stk. slagtesvin årligt må der derfr årligt maksimalt anvendes kg P. 4.7 Affald g døde dyr Kadaver må maksimalt ligge 4 dage på ejendmmen. Kadavervgn g pladsen, hvr den hlder, skal renhldes, så der ikke pstår uhygiejniske frhld Driftsfrstyrrelser eller uheld Der skal til stadighed frefindes et let tilgængeligt eksemplar af beredskabsplan på bedriften. Beredskabsplanen skal årligt af den ansvarlige fr driften vurderes g evt. pdateres. Seneste vurdering g evt. pdatering skal fremgå af planen. Samtlige ansatte på bedriften skal være bekendt med beredskabsplanen, samt vide, hvr den er tilgængelig. 96

97 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april Opbevaring g håndtering af husdyrgødning Der skal til stadighed være en pbevaringskapacitet i egne gyllebehldere m.v. på mindst 10 måneder til den på ejendmmen prducerede gylle. Håndteringen af gylle skal altid ske under psyn fr at undgå spild Påfyldning af gyllevgne eller mntering af slangeudlæg skal frgå på en støbt plads, hvr evt. spild kan psamles, eller påfyldningen af vgnene skal ske med maskiner, hvr spild ikke er muligt, eller slangeudlæg skal ske, så spild ikke er muligt. Ved transprt af gylle på ffentlig vej, skal det sikres, at der ikke kan ske spild på vejen. Sker der spild, skal spildet hurtigst muligt psamles g senest ved dagens slutning. 5.3 Anvendelse af husdyrgødning Sker der ændringer if. til afsætning af gylle angående mdtager g mængder, skal Llland Kmmune have plysning m det til vurdering af, m ændringen er indenfr denne gdkendelses rammer. 6.2 Lugt Afkast på den nye stald skal placeres sm vist på krt fremsendt af ansøger (krt 4.3.1) g være mindst 10,5 m ver terræn. Afkasthastighed i de i alt 55 afkast skal være mindst være sm plyst i OML beregning af lugt i ansøgt drift (se bilag 4). Den driftsansvarlige skal på Llland Kmmunes frlangende kunne dkumentere afkasthastigheden. Ændring af afkast placering, - højde eller afkasthastigheden må ikke ske før en ny lugtberegning i eller ved en OML beregning dkumentere, at lugtgenekriteriet til samlet bebyggelse er verhldt. 6.3 Fluer g skadedyr Ejendmmen skal hldes ren g ryddelig, således at risiken fr tilhld af fluer g rtter er mindst mulig. Der skal på ejendmmen løbende ske en effektiv bekæmpelser af fluer i henhld til retningslinjer fra Statens Skadedyrlabratrium. Der skal til stadighed være en sikringsaftale med et autriseret firma m frebyggelse af rttetilhld på ejendmmen. 97

98 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Opstår der prblemer med andre skadedyr på ejendmmen, skal bekæmpelse af disse ske efter retningslinjerne fra Statens Skadedyrslabratrium. 6.4 Transprt Ansøger skal så vidt det er muligt tilrettelægge kørsel med krn g gylle, så det er til mindst mulig gene fr Abed by. Ansøger skal i frhld til kørsel med svin, krn g gylle udenfr nrmal arbejdstid sikre, at der tages særligt hensyn ved kørsel i Abed by. 6.5 Støj fra anlæg g maskiner Driften af Kaahavegaard må hs naber ikke give anledning til støj, der verstiger de på enhver tid vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning m ekstern støj fra landbrug. Såfremt Llland Kmmune ved en rienterende støjmåling vurderer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er verskredet, skal der gennemføres en støjkrtlægning af et autriseret firma efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Støjkrtlægningen skal bekstes af ejendmmens ejer eller driftsherre g skal undtagen pfølgende målinger maksimalt ske 1 gang årligt. Er den vejledende støjgrænse verskredet, skal der ske afhjælpende franstaltninger, g en ny støjkrtlægning skal dkumenterer, at støjgrænsen efterfølgende er verhldt. 7.1 Baggrund g udspredningsarealerne Der skal ved dyrkning af de ansøgte arealer anvendes sædskifte S 8 eller et sædskifte med et tilsvarende eller mindre udvaskning end S 8. 9 Egenkntrl g dkumentatin Lgbg ver flydelag på åbne gyllebehldere (reguleres i lvgivningen). Rapprter ver 5 g 10 årige kntrl med gyllebehldere (reguleres i lvgivningen). Mark g gødningsplaner med pgørelse ver prducerede dyr, ekstra efterafgrøder g mængden af gylle tildelt de enkelte markblkke (reguleres i lvgivningen). Kvartalsvis effektivitetskntrl til kntrl med antal prducerede smågrise g slagtesvin, dyr på stald, størrelsen af dyrene g frbrug af fder herunder indhld af kvælstf g fsfr. Kvitteringer fr indkøb af smågrise g salg af slagtesvin. Dkumentatin fr den årlige kntrl med anlægget udført af mntør med VPOcertifikat eller tilsvarende. 98

99 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Lgbg, hvr driftsstp nteres med angivelse af varighed g årsag. Registreringer fra datalggeren. Lgbg, hvr rengøring, vedligehldelse g kntrl af samtlige staldventilatinsanlæg fremgår. Kvitteringer fr brtskaffet affald g døde dyr. Eksemplar af beredskabsplan med angivelse af dater fr vurderinger g pdateringer. Sikringsaftale m frebyggelse af rttetilhld. Ovenstående dkumentatin (under verskriften egenkntrl g dkumentatin) skal gemmes i mindst 5 år g pbevares let tilgængeligt sammen med lgbøgerne ver de anvendte gyllebehldernes flydelag samt dkumentatin fr de seneste 5 eller 10 års behlderkntrller. Materialet skal kunne fremvises på tilsyn eller fremsendes til Llland Kmmune på frlangende. 99

100 12 miljøgdkendelse, Kaahavegaard, Kaahavevej 8, 4920 Søllested den 28. april 2014 Bilag 2 Beredskabsplan 100

101 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested Indhld 2 INDLEDNING TIL OG FORMÅL MED BEREDSKABSPLANEN SELVE BEREDSKABSPLANEN KORTMATERIALE TELEFONNUMRE BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS INSTRUKS VED OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS VED KEMIKALIE- ELLER OLIESPILD STOPHANER OG HOVEDAFBRYDERE INSTRUKS VED STRØMSVIGT BILAG A. KORT OVER EJENDOMMEN... 9 Ved stre uheld ring altid 1-1-2! Ved mindre uheld ring til miljømyndighederne. Er du i tvivl ring Efter brand mm. tag kntakt med miljømyndighederne med hensyn til genpbygning af stald mm.

102 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 2 INDLEDNING TIL OG FORMÅL MED BEREDSKABSPLANEN Beredskabsplan er udarbejdet sm en del af ejendmmens miljøgdkendelse med det frmål at håndtere pludseligt pståede situatiner g uheld, der kan få knsekvenser fr det mgivne miljø. Beredskabsplanen skal være kendt af gårdens ansatte g bør udleveres til indsatsleder g miljømyndighed i frbindelse med uheld, frureninger, brand, mm. Beredskabsplanen skal revideres g kntrlleres mindst én gang m året g skal være let tilgængelig g synlig. Beredskabsplanen findes skal være tilgængelig i teknikrummet i stalden. Kpi af beredskabsplanen skal yderligere være tilgængelig på kntret. Beredskabsplanen er udarbejdet af Miljø & Natur ud fra de angivne retningslinjer, der er angivet i frbindelse med miljøgdkendelse af husdyrbrug.

103 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3 SELVE BEREDSKABSPLANEN 3.1 KORTMATERIALE Bagerst er der et versigtskrt ver ejendmmen, der angiver: Mark- g drikkevandsbringer/brønde Dieseltanke g lietanke (verjrdiske g nedgravede) Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb Udløbspunkter til vandløb / jrd fra dræn Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v.

104 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3.2 TELEFONNUMRE Kntakt Telefnnummer Bye mbil Miljømyndighed kntaktes på telefn dag Falck kntaktes på telefn dag eller nat 112 Brandvæsen kntaktes på telefn dag g nat 112 Lægevagt kntaktes på telefn dag eller nat Dyrlæge kntaktes på telefn dag eller nat Elektriker kntaktes på telefn dag eller nat VVS kntaktes på telefn dag eller nat

105 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3.3 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp tilkald brandvæsenet - RING 112 plys: Navn, adresse g telefnnummer der ringes fra Hvad er der sket g at det er en gårdbrand Er der tilskadekmne? I givet fald hvr mange? Er dyrene kmmet ud? I givet fald dyreart g antal der evt. er fanget Kntakt herefter ejer på tlf Iværksæt rednings- g slukningsarbejde hvis det er muligt g frsvarligt, herunder i særdeleshed fjernelse g evakuering af dyr, lie, trykflasker, gødning g kemikalier. Slukningsmateriel er placeret i alle driftsbygninger. Hvis det ikke er muligt at slukke branden frsøg at begrænse branden den ved lukning af døre g vinduer. Mdtag brandvæsenet g udlever denne mappe sammen med krtmaterialet. Oplys endvidere: Evt. tilskadekmne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvr det brænder Brandens mfang Hvr der er adgangsveje På ejendmmen findes der følgende materiel, sm evt. kan anvendes fr at afhjælpe situatinen: Brandslukkere i alle bygningsafsnit

106 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3.4 INSTRUKS VED OVERLØB AF GYLLE Ved større verløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 g plys: Navn, adressen g telefnnummer der ringes fra Hvad der er sket g hvr meget der er løbet ud Om der er risik fr frurening af vandløb, eller drikkevandsbring Ved mindre spild kntaktes kun miljømyndighederne Kntakt ejeren, på tlf Kntakt miljømyndighederne ved tlf Mdtag brandvæsenet/miljømyndighederne g udlever denne mappe med sammen med krtmaterialet På ejendmmen findes der følgende materiel, sm evt. kan anvendes fr at afhjælpe situatinen: Traktr i fderlade

107 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3.5 INSTRUKS VED KEMIKALIE- ELLER OLIESPILD Ved større verløb af kemikalier g lie - RING 112 g plys: Navn, adressen g telefnnummer der ringes fra Hvad der er sket, hvad g hvr meget der er løbet ud Om der er risik fr frurening af vandløb eller drikkevand Ved mindre spild kntaktes kun miljømyndighederne Kntakt ejeren på tlf Kntakt miljømyndighederne ved tlf På ejendmmen findes der følgende materiel, sm evt. kan anvendes fr at afhjælpe situatinen: Savsmuld til psugning af væsker ved lietank

108 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3.6 STOPHANER OG HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. er nteret på krtet ver ejendmmen. Hvedhane til vand sidder ved klimastalden umiddelbart verfr sturhuset Hvedafbryder el i planlagerets sydlige ende ved indkørsel Nye amperesikringer pbevares ved eltavlen. 3.7 INSTRUKS VED STRØMSVIGT Vurder m dyr vil lide under træk fra nødpluk eller varme. Tjek alle stalde g se, m nødplukket er åben. Kntrller at der ikke sker frurening sm følge af manglende strøm til pumper l. Ved strømsvigt på ver ca. 2 timer, anvendes nødstrøms generatren g der ringes g frhøres m varigheden af udfaldet.

109 Beredskabsplan fr Bye Tambur, Kaahavevej 8, 4920 Søllested 3.8 BILAG A. KORT OVER EJENDOMMEN