16 b MILJØTILLADELSE. Slagtesvin Aalborgvej 120, 7700 Thisted 6. februar 2019

Transkript

1 16 b MILJØTILLADELSE Slagtesvin Aalbrgvej 120, 7700 Thisted 6. februar 2019

2 Indhldsfrtegnelse 1 REGISTRERINGSBLAD RESUMÉ AFGØRELSE OM MILJØTILLADELSE... 4 Vurdering... 4 Retsvirkning VILKÅR BEGRUNDELSE FOR VILKÅR Generelle vilkår Husdyrbrugets anvendelse af BAT Husdyrbrugets anlæg Gener Frurening ANSØGERS OPLYSNINGER THISTED KOMMUNES BEHANDLING AF ANSØGERS OPLYSNINGER Oplysninger m husdyrbruget g det ansøgte AMMONIAKDEPOSITION OG BILAG IV-ARTER Beskyttelsesniveau fr ammniakemissin Ammniakdepsitin på Natura 2000-mråder Bilag IV-arter OFFENTLIGGØRELSE Nab-/partshøring Offentliggørelse Annncering KLAGEVEJLEDNING RETSBESKYTTELSE BILAG

3 1 Registreringsblad Titel: 16 b-miljøtilladelse af husdyrbruget Aalbrgvej 120, 7700 Thisted. Gdkendelsestype: 16 b husdyrbrug med en ammniakemissin mellem 750 g kg NH 3- N/ha/år. Dat fr afgørelse: 6. februar 2019 CVR-nr: CHR nr: Ejendmsnr: Ansøger: Gunnar Nielsen Aalbrgvej Thisted Knsulent: Lne Hymøller, LandbThy Silstrupparken Thisted Tlf: lhy@landbthy.dk CVR-nr: Tilsynsmyndighed: Thisted Kmmune Ansøgningsskema: Versin: 2 Miljøsagsbehandler: Maria L. Rasmussen Kvalitetssikring: UBK 2

4 2 Resumé Thisted Kmmune har den 27. nvember 2018 mdtaget en ansøgning m 16 b-miljøtilladelse på Aalbrgvej 120, 7700 Thisted. Der ansøges m en tilpasning af slagtesvineprduktinen til stipladsmdellen (Husdyrbruglven LBK 1020 af 6. juli 2018) i syv eksisterende staldafsnit. Der fretages ingen ændringer i prduktins- g gødningspbevaringsarealet. Prduktinsarealet er uændret på m 2. Husdyrgødningen håndteres frtsat sm flydende husdyrgødning, der pbevares i ejendmmens eksisterende gyllebehlder med et verfladeareal på 662 m 2. Ammniakemissinen fra stald g lager er derfr uændret på henhldsvis 2.855,1 kg NH 3-N/år g 264,8 kg NH 3-N/år. Det ansøgte prjekt vil ikke medføre en frøget frurening, g der skal ifølge 8 i Husdyrbruglven derfr ikke ansøges m dispensatin fra afstandskravet fr bebelse på samme ejendm g fr nabskel. Det ansøgte vurderes sm værende i verensstemmelse med kmmuneplanens rammer. Thisted Kmmune vurderer, at det ansøgte prjekt ikke har en væsentlig negativ indvirkning på naber, miljø, naturværdier g landskabelige værdier. 3

5 3 Afgørelse m miljøtilladelse Thisted Kmmune meddeler hermed tilladelse til husdyrbruget på Aalbrgvej 120, 7700 Thisted. Der meddeles tilladelse til at drive en slagtesvineprduktin i syv eksisterende staldafsnit med et samlet prduktinsareal på m 2 g en ammniakemissin fra staldene på 2.855,1 kg NH3-N/ha/år. Husdyrgødning fra prduktinen håndteres sm flydende husdyrgødning, der pbevares i ejendmmens eksisterende gyllebehlder med et verfladeareal på 662 m 2 g en ammniakemissin på 264,8 kg NH3-N/ha/år. Der gives tilladelse til en samlet ammniakemissin på 3.119,9 kg NH 3-N/ha/år fra stalde g gødningslagre på Aalbrgvej 120, 7700 Thisted. Vurdering Ansøger har indsendt en ansøgning via g har samtidig indsendt en redegørelse g vurdering, sm krævet i husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, punkt A g B. Thisted Kmmune har knstateret at alle relevante plysninger er afgivet, samt at ansøgers knsulent har fretaget de krrekte vurderinger af den ptentielle påvirkning af miljøet. Det vejledende BATemissinsniveau fr ammniakemissinen er verhldt med 0 kg NH 3-N pr. år. Thisted Kmmune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige franstaltninger til at frebygge g begrænse frurening g drives på en måde, der er freneligt med mgivelserne. Det sker ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik, når husdyrbruget indrettes g drives sm beskrevet i ansøgningen, g efterlever vilkårene i denne tilladelse. Thisted Kmmune vurderer, at prjektet ikke vil påvirke Natura 2000-mråder væsentligt g ikke vil ødelægge sjældne plantearter eller have en væsentlig effekt på ptentielle eller eksisterende leve-, raste- eller ynglemråder fr bilag IV- g andre sjældne arter, g at den øklgiske funktinalitet fr arterne bevares på minimum samme niveau. Retsvirkning Miljøtilladelsen brtfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at den er meddelt. Hvis en del af miljøtilladelsen ikke er udnyttet, brtfalder tilladelsen fr denne del, se husdyrbruglvens 59a, stk. 1. En tilladelse anses fr udnyttet, når byggeriet faktisk er afsluttet (se husdyrbruglvens 49, stk. 1). Hvis der ikke freligger et byggeri, anses en afgørelse fr udnyttet, når det knstateres, at det, der er truffet afgørelse m, faktisk er gennemført (se husdyrbruglvens 49, stk. 2). Hvis den meddelte miljøtilladelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år betragtes det sm kntinuitetsbrud. Herved brtfalder den del af miljøtilladelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, jævnfør husdyrbruglvens 59a, stk. 2. 4

6 Afgørelsen kan skriftligt påklages til Natur- g Miljøklagenævnet. Klagevejledningen fremgår af Afsnit 10. Maria L. Rasmussen Landbrugssagsbehandler Natur g Miljø Hurup, den 6. februar

7 4 Vilkår Miljøtilladelsen meddeles på følgende vilkår: Generelle vilkår 1) Vilkårene i denne miljøtilladelse skal, hvis andet ikke er anført, være pfyldt, når tilladelsen tages i brug. 2) Miljøtilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig fr de persner, der har ansvaret fr husdyrbrugets daglige drift. Herudver skal driftspersnalet til enhver tid være gjrt bekendt med tilladelsens indhld g betingelser. 3) Ændringer i ejerfrhld g ansvarshavende skal altid meddeles Thisted Kmmune inden fr en måned. Husdyrbrugets phør 4) Hvis husdyrbruget phører med driften skal det sikres, at der sker en prydning på ejendmmen fr at frebygge frurening. Ved husdyrbrugets phør skal alle gyllebehldere, frtanke g gyllekældre på ejendmmen tømmes. Alle staldanlæg skal rengøres g alt affald brtskaffes i henhld til gældende lvgivning. 5) Thisted Kmmune skal kntaktes med henblik på, at aftale hvilke franstaltninger, der skal til fr at fjerne frurenende kilder, herunder bygninger, sil eller tankanlæg. Husdyrbrugets anvendelse af BAT BAT-niveau 6) Se vilkårene under Indretning g drift. Management g egenkntrl 7) Følgende egenkntrldata skal pbevares på virksmheden i mindst 5 år g skal være tilgængelig fr tilsynsmyndigheden: a) Udbedring af flydelag (lgbg fr gyllebehlder). b) Udbedring af skader på gyllebehlderen. c) Årlige pgørelser af el-, lie g vandfrbrug. d) Affald Dkumentatin fr at farligt affald er brtskaffet miljømæssigt frsvarligt. Såfremt tilsynsmyndigheden anmder herm, skal virksmheden registrere g dkumentere brtskaffelse af øvrigt affald. e) Sikring af jrd g grundvand 6

8 Dat fr g resultat af inspektiner samt eventuelle fretagne udbedringer af befæstede eller impermeable belægninger, gulve eller sumpe Energifrbrug 8) Ved udskiftning af lyskilder i anlæggene, skal der skiftes til lavenergibelysning. Vandfrbrug 9) Drikkevandssystemet skal vedligehldes så vandspild minimeres. Husdyrbrugets anlæg Indretning g drift 10) Husdyrbruget tillades med de i tabellen anførte maksimale prduktinsarealer, dyretyper, staldsystemer, maksimale gødningspbevaringsarealer g teknlgier: Stalde g prduktiner Stald (navn/nr.)* Dyr Staldsystem Prduktinsareal (m 2 ) Slagtesvin 1 Slagtesvin Drænet gulv + spalter (33%/ 67%) 158 Slagtesvin 2 Slagtesvin Drænet gulv + spalter (33%/ 67%) 158 Slagtesvin 3 Slagtesvin Delvis spaltegulv, % fast gulv 117 Slagtesvin 4 Slagtesvin Delvis spaltegulv, % fast gulv 88 Slagtesvin 5 Slagtesvin Drænet gulv + spalter (33%/ 67%) 114 Slagtesvin NY Slagtesvin Drænet gulv + spalter (33%/ 67%) Sygebks i lade Slagtesvin Dybstrøelse, hele arealet 34 Samlet areal *Fr bygningsversigt med staldnavne, se bilag 2. Fr plantegning med pmålte prduktinsarealer, se bilag 3. Opbevaringsanlæg Anlæg Teknlgi Effekt af teknlgi (reduktin i %) Gødningspbevaringsareal (m 2 ) Gyllebehlder Ingen Samlet areal 662 7

9 Gener Lugt 11) Driften må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden fr ejendmmens areal. Kmmunen har mulighed fr på et senere tidspunkt at påbyde lugtreducerende tiltag. Denne mulighed kan tages i anvendelse, hvis kmmunen vurderer, at der frekmmer lugtgener, der er væsentligt større end de, der lå til grund fr vurderingerne i denne tilladelse. 12) Lugtbidraget fra staldene skal sikres begrænset ved en gd g hensigtsmæssig staldhygiejne. Støj 13) Virksmhedens samlede støjbidrag, angivet sm det ækvivalente, krrigerede støjniveau i db(a) i punkter 1,5 m ver terræn, målt eller beregnet ved nærmeste bebelses phldsareal, må ikke verskride følgende grænseværdier: Dag Tidsinterval Grænseværdi db(a) Midlingstid Hverdage timer Lørdag timer Lørdag timer Søn- g helligdage timer Aften time Nat ½ time Støjbelastningen er det ækvivalente, krrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m ver terræn. Midlingstiden er det mest støjbelastede tidsrum i periden. Støjens maksimalværdi må m natten ikke verstige 55 db(a) ved bliger. Støjvilkårene fr landbrugsdrift mfatter al støj fra virksmheden, dvs. gså støj fra andet end faste, tekniske installatiner. Vilkår m støj skal derfr gælde al støj fra landbrugsdrift, men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendmmens bygningsparcel, dvs. ikke støj fra f.eks. markdriften 14) Fr lavfrekvent støj g infralyd gælder, at driften af virksmheden ikke må medføre, at det A- vægtede lydtrykniveau ( Hz), LpA,LF g det G-vægtede infralydniveau, LpG verstiger følgende grænseværdier: Infralyd (LpG) i db Anvendelse Bliger, herunder børneinstitutiner g lignende Bliger, herunder børneinstitutiner g lignende Kntrer, undervisningslkaler g andre støjfølsmme rum Tidsinterval Lavfrekvent støj (LpA,LF) i db Hele døgnet 30 8

10 90 Øvrige rum i virksmheder Hele døgnet 35 Grænse fr lavfrekvent støj g infralyd [db re 20 µpa], målt indendørs. Støjgrænserne gælder fr ækvivalentniveauet ver et tidsrum på 10 minutter, hvr støjen er kraftigst. 15) Virksmheden skal, hvis tilsynsmyndigheden frlanger det, lade fretage støj- g lydmålinger/ beregninger eller vibratinsmålinger til dkumentatin fr, at det venstående vilkår er verhldt. A. Tilsynsmyndigheden kan højst frlange målinger eller beregninger 1 gang årligt, hvis den undersøgte grænseværdi er verhldt. B. Dkumentatin fr at grænseværdien er verhldt skal udføres, når virksmhedens emissin af støj, lyd eller vibratin er maksimal under nrmale driftsfrhld. C. Dkumentatinen kan være beregninger udført efter den nrdiske beregningsmetde fr ekstern støj fra virksmheder, sm er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. D. Dkumentatinen kan være ved måling. Målingerne skal udføres sm beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 g nr. 6/1984, g ubestemtheden må ikke verstige 3 db(a). Fr lavfrekvent støj, infralyd g vibratiner skal målingerne udføres i verensstemmelse med anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd g vibratiner i det eksterne miljø nr. 9 fra E. Beregningerne eller målingerne skal udføres af et labratrium, der er akkrediteret af DANAK eller gdkendt af Miljøstyrelsen til Miljømålinger ekstern støj. F. De akkrediterede beregninger eller målinger kan efter frudgående aftale med kmmunen udføres sm rienterende beregninger eller målinger. G. Omkstninger af målingerne eller beregningerne betales af virksmheden. Et eksemplar af rapprten med dkumentatinen fr måle- eller beregningsresultaterne skal sendes til tilsynsmyndigheden så snart rapprten freligger eller senest 2 uger efter virksmheden har mdtaget rapprten. Lys 16) Udendørs belysning ved staldene må i den mørke tid kun være tændt, når der er nødvendig færdsel mkring bygningerne. 17) Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 g 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. Dg er natlys tilladt. Frurening Driftsfrstyrrelser g uheld 18) Bedriften skal indrettes g drives, så spild g andet ukntrlleret udslip af frurenende stffer frhindres eller frebygges, g sådan at skadernes mfang begrænses, hvis der 9

11 alligevel sker uheld. Ved uheld, der afstedkmmer risik fr frurening af miljøet, skal beredskabet straks kntaktes via tlf ) Der skal altid freligge en pdateret beredskabsplan på husdyrbruget, sm frtæller, hvrnår g hvrdan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal kntrlleres/revideres mindst 1 gang m året, samt såfremt det viser sig nødvendigt. I tilfælde af uheld skal disse nteres særskilt i en lgbg. Beredskabsplanen skal kunne frevises ved tilsyn. 20) Beredskabsplanens indhld skal være tilgængelig g kendt af gårdens ansatte g øvrige sm arbejder på ejendmmen g udleveres til indsatsleder g miljømyndighed i frbindelse med uheld, frureninger, brand g lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal persnalet have adgang til en udgave af beredskabsplanen på et fr dem frståeligt sprg. Vaskeplads g spildevand 21) Al vask af maskiner g redskaber skal fregå på en støbt plads med fast bund, der er uigennemtrængelig fr fugt, hvr brtledning af spildevandet sker til en psamlings- eller gyllebehlder. Gødningshåndtering 22) Husdyrbruget skal til enhver tid råde ver en pbevaringskapacitet til flydende gødning på mindst 9 måneder. 23) Al håndtering af gylle skal fregå under knstant psyn. Hvis der frekmmer spild skal det straks psamles. Affald g miljøfarlige stffer 24) Arealerne mkring bygninger g tilkørselsveje skal hldes ryddelige g frie fr affald. Evt. spild på ffentlige veje i frbindelse med landbrugsmæssig drift (jrd m.v.) fjernes hurtigst muligt. 25) Alt psamlet spild af brændstf, lie g kemikalier, inkl. psugningsmateriale, skal pbevares g brtskaffes sm farligt affald. 26) I nærheden af diverse pbevaringsfaciliteter til kemiske prdukter skal der frefindes et psugningsmateriale (eks. kattegrus) til psamling af evt. spild. Beskyttelse af jrd, grundvand g verfladevand 27) Farligt affald skal pbevares i egnede behldere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad behlderen indehlder. Farligt affald skal pbevares under tag g beskyttet md vejrlig enten på en plagsplads med impermeabel belægning uden afløb eller i egnede tætte psamlingskar. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan hldes inden fr et afgrænset mråde g uden mulighed fr afløb til jrd, verfladevand eller klak. Oplagspladser g psamlingskar skal kunne rumme indhldet af den største pbevaringsenhed i mrådet. 10

12 28) Akkumulatrer g batterier skal pbevares i behldere eller cntainere, der enten er placeret indendørs eller under halvtag, eller sm er lukket med låg. Behlderne g cntainere skal være tætte g mdstandsdygtige ver fr de væsker, der er anvendt i batterierne eller akkumulatrerne. 29) Overjrdiske tanke med fyringslie g mtrbrændstf skal sikres md påkørsel. Påfyldningsstudse til påfyldning af ver- eller underjrdiske tanke samt aftapningsanrdninger/-pistler til påfyldning af køretøjer g materiel skal være placeret inden fr knturen af en impermeabel belægning (evt. betn) indrettet med fald md afløb, hvrfra der sker kntrlleret afledning. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne psamles i tætte sumpe eller psamlingskar, der hldes verdækkede, således at de er beskyttet md vejrlig. Ved en impermeabel belægning frstås et befæstet areal, der er uigennemtrængeligt fr de frurenende stffer, sm findes i det affald eller de stffer, der håndteres på arealet. Ved kntrlleret afledning menes afledning til gylletank. Virksmheden skal være pmærksm på, at større liespild vil give frurening af gyllen, sm så skal brtskaffes sm farligt affald. Virksmheden kan etablere en buffertank mellem påfyldningsplads g gylletank. 11

13 5 Begrundelse fr vilkår Tilladelsen er givet på en række vilkår, der samlet har til frmål at sikre, at husdyrbruget bliver drevet på en hensigtsmæssig måde g med en minimal risik fr at skade miljøet utilsigtet. Begrundelse fr vilkårene er beskrevet herunder. Generelle vilkår Vilkår 1 er stillet fr at sikre, at ansøger er pmærksm på vilkårenes gyldighed. Vilkår 2 g 3 er stillet fr at imødegå, at der skal pstå tvivl m ansvarsfrdelingen, særligt i tilfælde hvr husdyrprduktinen på en ejendm frestås af en anden end ejendmmens ejer. Vilkårene er desuden relevant i de tilfælde, hvr den daglige drift g tilstedeværelse på husdyrbruget er uddelegeret til en driftsleder. Det er desuden vigtigt, at Thisted Kmmune altid rienteres rettidigt m ejerskifte eller ændringer i ansvarshavende fr driften fr at sikre en gd dialg mellem landmanden g kmmunen. Husdyrbrugets phør Der er stillet t vilkår fr at sikre, at husdyrbruget efter sit phør ikke vil give anledning til skade på miljøet, g fr at pålægge driftsherren en dialg med tilsynsmyndigheden m, hvrdan anlægget bedst muligt sikres/anvendes efterfølgende. Husdyrbrugets anvendelse af BAT Fr at sikre, at husdyrbruget udvikler sig i takt med de stigende krav til ressurcebevidsthed g miljøfrhld, er det væsentligt at fretage en vurdering af anvendelsen af ressurcer g emissin af frurenende stffer fra prduktinen. Et af husdyrbruglvens hvedfrmål er, at det særligt skal tilsigtes at fremme anvendelsen af den bedst tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknlgi således, at ressurcefrbruget g tabene af frurenende stffer til mgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der fr husdyrbrug mfatter alle anvendte teknikker g miljøteknlgier til nedbringelse af frurening. Hvrvidt virksmheden lever p til kravet m anvendelse af BAT berr på en helhedsvurdering under hensyntagen til prprtinalitetsprincippet. Der skal således være en miljøeffekt af investeringen, der står i frhld til mkstningerne, fr at anvendelsen af den miljøfrbedrende teknik kan defineres sm værende BAT, ligesm der skal tages hensyn til teknikkernes tekniske g praktiske egnethed sm virkemiddel til nedbringelse af frurening. Endelig skal der ved vurderingen af, hvad der i det knkrete tilfælde er BAT, tages hensyn til industrisektrens øknmiske muligheder. Fr at sikre at husdyrbrugets ammniakemissin ikke verskrider det i ansøgningen beregnede niveau, har Thisted Kmmune stillet vilkår 10. Vilkårene 7-9 er stillet fr at fasthlde BAT på øvrige mråder. 12

14 Husdyrbrugets anlæg Indretning g drift Vilkåret er stillet fr at fasthlde ansøger på de prduktinsarealer, prduktinsanlæg g øvrige plysninger, der ligger til grund fr Kmmunens tilladelse. Gener Lugt Der stilles vilkår m, at Kmmunen har mulighed fr på et senere tidspunkt at påbyde lugtreducerende tiltag, hvis Kmmunen vurderer, at der frekmmer lugtgener, der er væsentligt større end de, der ligger til grund fr vennævnte vurdering. Der stilles tillige vilkår fr at sikre, at husdyrbruget minimerer lugtgenerne ved prethldelse af en gd staldhygiejne. Støj Fr gså fremadrettet at sikre de nærmeste nabbebelser md væsentlige støjgener, stilles der vilkår til det maksimale bidrag til den samlede støjbelastning samt til lavfrekvent støj g infralyd. Lys Fr at sikre de nærmeste nabbebelser md væsentlige lysgener, stilles der vilkår til belysning i g mkring anlægget. Frurening Driftsfrstyrrelser g uheld Der stilles vilkår m at alarmcentralen skal alarmeres, hvis der sker et uheld. Der stilles desuden vilkår m at beredskabsplanen skal være pdateret, være tilgængelig g kendt af de ansatte. Vilkårene er stillet fr at sikre, at de ansatte på husdyrbruget kan reagere hensigtsmæssigt på en situatin, hvr der kan ske skade på miljøet. Vaskeplads g spildevand Ved vask af maskiner g redskaber kan der pstå jrd- g/eller grundvandsfrurening med blandt andet lie g sprøjtemidler, hvis vasken fregår på bar jrd eller grus eller udledes til bar jrd, grusbelagte arealer, vandløb, dræn eller søer. Der stilles derfr vilkår til, at al vask af maskiner g redskaber skal fregå på en støbt plads med en fast bund, der er uigennemtrængelig fr fugt, g hvr brtledning af spildevandet sker til en psamlings- eller gyllebehlder. Gødningshåndtering Den største risik fr uheld vurderes at kunne ske i frbindelse med pbevaring g håndtering af flydende husdyrgødning, enten ved sprængning af behlder eller uheld i frbindelse med håndtering af gylle. Endvidere kan der ske uheld ved pumpning af gylle fra staldanlæg til frtank. Der stilles derfr vilkår m knstant psyn i frbindelse med håndtering af gylle. 13

15 Der er stillet vilkår til pbevaringskapacitet fr sikre, at pbevaring g anvendelse af gødningen kan ske på en planlagt g hensigtsmæssig måde. Affald Ansøger skal til enhver tid efterleve reglerne i bekendtgørelse m pbevaring af døde dyr (jævnfør Bekendtgørelse m pbevaring af døde dyr nr. 558 af 1. juni 2011), samt håndtere g brtskaffe affald i verensstemmelse med kmmunens regulativer. Der stilles vilkår til pbevaring af farligt affald, herunder kemikalier, fr at sikre beskyttelsen af jrd, grundvand g verfladevand. Det er BAT at registrere affaldsprduktinen g derved skaffe sig verblik ver eventuelle indsatsmråder, hvr affaldsprduktinen kan minimeres. Under egenkntrl stilles der vilkår til, at kvitteringer fr leveret affald til henhldsvis miljøstatin, genanvendelse g frbrænding skal gemmes i minimum 5 år, g fremvises på tilsynsmyndighedens frlangende. 14

16 6 Ansøgers plysninger MILJØANSØGNING LANDBRUG 16b 750 > kg NH 3 -N/år < ANSØGER OG EJERFORHOLD Ansøger (A2) Gunnar Nielsen Aalbrgvej Thisted Husdyrbruget (A1) CVR nr: CHR nr: EJD nr: Knsulent (A4) Lne Hymøller Adresse Aalbrgvej lhy@landbthy.dk 7700 Thisted Ejer (A3) Ansøger Silstrupparken Thisted CVR:

17 Samdrift med andre ejendmme (A5) Nej. Der drives under samme CVR-nr. slagtesvineprduktin på ejendmmen beliggende Røgildvej 3, 7700 Thisted, men der er ikke tale m teknisk g frureningsmæssigt frbundne bedrifter. HUSDYRBRUGET Prduktinsarealer (B1) Der findes følgende prduktinsarealer på husdyrbruget: Placering af medregnede prduktinsarealer fremgår af bilag til ansøgningsskema nr i Husdyrgdkendelse.dk med bygningsversigt g versigt ver prduktinsarealer. Prduktinsarealerne er beregnet på baggrund af Gunnar Nielsens plysninger m stiantal, -størrelser, -placering g gulvtyper i et givent staldafsnit. Arealer af pbevaringslagre til husdyrgødning: Husdyrgødningen håndteres sm flydende husdyrgødning, hvr de generelle bestemmelser i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK 1011 af 22/06/2018) verhldes. 16

18 Prduktinen fregår ikke frdelt på flere teknisk g frureningsmæssigt frbundne bedrifter. (B3) Anlæg (B2) Anlæggets lkalisering g bygningers placering i landskabet fremgår af bilag med versigtsft g landskabsmæssige frhld. Særlige landskabelige hensyn g planmæssige frhld (B2) Anlægget ligger indenfr kystnærhedsznen i åbent landskab præget af, g udlagt til, landbrugsdrift. Anlægget er desuden placeret indenfr et mråde, der i Kmmuneplan er udpeget til Værdifulde Landbrugsmråder Der er tale m eksisterende bygninger g anlæg så der ændres ikke på anlæggets landskabelige fremtning. 17

19 Anlæggets placering indenfr mråder g zner (jf. Kmmuneplan ): Områder / zner Ja Nej Bevaringsværdige landskaber Ufrstyrrede landskaber (Stille- g mørkemråde) Større sammenhængende landskaber x x x Værdifulde gelgiske mråder Råstfmråder x x Kystnærhedsznen x Værdifulde kulturarvsmråder x Værdifulde landbrugsmråder g stre husdyrbrug x Øklgiske frbindelser Ptentielle øklgiske frbindelser Ptentielle naturbeskyttelsesmråder Natura 2000 x x x x Lavbundsareal (kker) Kirkebyggelinjer Skvbyggelinjer Strand-, sø- g åbeskyttelseslinjer Beskyttede sten- g jrddiger Klitfredning x x x x x x Fredede frtidsminder Fredede mråder Fredede mråder, frslag x x x Byggetider (B2) Der etableres ikke nye bygninger. 18

20 MILJØMÆSSIGE FORHOLD OMKRING PRODUKTIONEN Afstande fra stald eller gødningslager til nabbebelse, bymæssig bebyggelse g naturpunkter (B4) Placering Nudrift (m) Ansøgt (m) Grænse (m) Bebelse ( 6) Byzne Thisted SV Uændret 50 Byzne Sennels SØ Uændret 50 Byzne Hillerslev NV Uændret 50 Samlet bebyggelse Kjelstrup NV Uændret 50 Nabbebelse Aalbrgvej 139 V 119 Uændret 50 Bebelse på samme ejendm ( 8) Stuehus Eget V 17 Uændret 15 Aftægtsblig Eget SØ 9 Uændret 15 Veje ( 8) Offentlig vej Aalbrgvej V 76 Uændret 15 Skel ( 8) Nabskel Ejd. 787/58280 Matr. 1ah N 9 Uændret 30 Vandløb/Dræn ( 8) Vandløb Beskyttet N 437 Uændret 15 Drængrøft Ø 358 Uændret 15 Sø 3 N 26 Uændret 15 Andre anlæg ( 8) Alment vandværk Ukendt - > 500 Uændret 50 Ikke alm. vandværk DGU SV 651 Uændret 25 Levnedsmiddelvirks mhed Ukendt - > 500 Uændret 25 19

21 Natur ( 7) Overdrev, kat 1 Lønnerup fjrd NØ Uændret 10 Overdrev, kat. 2 S Uændret 10 Overdrev, kat. 2 N Uændret 10 Overdrev, kat. 3 N Uændret 10 Overdrev, kat. 3 Ø Uændret 10 Overdrev, kat. 3 NØ Uændret 10 Overdrev, kat. 3 V Uændret 10 Afstandskrav i henhld til 6, 7 g 8 i Husdyrbrugslven (LBK nr af 06/07/2018) er verhldt på ejendmmen. Der skal ikke søges m dispensatin fr afstandskrav til bebelse på samme ejendm g nabskel, da der ikke sker en frøget frurening med det ansøgte prjekt. Naturpåvirkning med ammniak (B5) Den samlede ammniakemissin fra stalde g gødningslagre er beregnet til 3.119,9 kg NH 3-N. Ammniakemissinen fra det ansøgte prjekt er dermed uændret i frhld til nudriften. Den mkringliggende beskyttede kategri 1 natur påvirkes ikke i uacceptabel grad af prduktinen, da NH 3-N-udledningen til nærmeste kategri 1 natur, et habitatverdrev ved Lønnerup fjrd ca. 1,8 km nrdøst fr anlægget, påvirkes med 0,1 kg NH 3-N/ha/år, hvilket er mindre end de 0,2 kg NH 3-N/ha/år der er grænsen ved kumulatin med 2 eller flere ejendmme, jf. Bekendtgørelse m gdkendelse g tilladelse m.v. af husdyrbrug BEK 1021 af 06/ , 26. Ttal-udledningen af NH 3-N til nærmest liggende kategri 2 natur er 0,0 kg/ha/år g dermed mindre end 1 kg/ha/år, hvilket er den acceptable grænse jf. Bekendtgørelse m gdkendelse g tilladelse m.v. af husdyrbrug BEK 1021 af 06/ , 27. Påvirkningen af nærmeste kategri 3 natur er 0,2 kg NH 3-N/ha/år, men der sker ingen meremissin fra anlægget, så påvirkningen af mkringliggende kategri 3 natur er uændret. 20

22 Særligt beskyttede arter Særligt beskyttede plante- g dyrearter mfattet af bilag IV i EU's Habitatdirektiv (92/43 EØF af ) kan have vksested, levested, fødesøgningsmråde eller spradisk phldssted i mrådet mkring prduktinsanlægget. Følgende arter kan sandsynligvis frekmme i mrådet: Odder Birkemus Damflagermus Trldflagermus Dværgflagermus Sydflagermus Str vandsalamander Spidssnudet frø Butsnudet frø Strandtudse Markfirben Bæklampret Ulv Størstedelen af arterne vil sandsynligvis ikke have permanent levested umiddelbart ved eller i nærheden af prduktinsanlægget, sm følge af intensivt dyrkede arealer g menneskelig aktivitet. 21

23 Anlæggets påvirkning af mkringliggende beskyttede naturarealer verstiger ikke gældende krav, hvrfr det ikke bør påvirke ptentielle leve- g ynglesteder fr beskyttede arter. Kilder: Håndbg m dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig Rapprt nr. 635 (2007). Danmarks Miljøundersøgelser. Overvågning af arter Videnskabelig Rapprt nr. 50 (2013). Natinalt Center fr Miljø g Energi. Landbrugsdrift g beskyttelse af særlige arters yngle- g rastemråder. (2010). Miljøministeriet g Videnscentret fr Landbrug. Danmarks Miljøprtal, krtmateriale ver arter fundet i frbindelse med myndighedernes naturvervågning. Lugtpåvirkning af mgivelserne (B6) Der er beregnet følgende lugtemissin fra prduktinsanlægget jf. Lugt Lugt Faktisk lugt Faktisk lugt (LE/s) (OU/s) (LE/s) (OU/s) Nudrift Ansøgt drift Frskel Lugtemissin i Odur Units (OU) beregnes med OML-mdellen g i Lugt Enheder (LE) med FMKmdellen. Begge mdeller beregner spredningen af lugtemissinen fra husdyrbruget på grundlag af prduktinsarealets størrelse g lugtemissinsfaktrerne fr den eller de pågældende dyretyper g staldsystemer fastsat i hhv. OU g LE, jf. husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, B. Faktisk lugt er den beregnede lugtafgivelse til mgivelserne, efter at eventuelle teknlgier til reduktin af lugtemissin er inkluderet i beregningerne. Der sker ingen ændring i lugtemissinen fra anlægget, da prduktinsarealet ikke ændres. Der er ligeledes fretaget beregninger af lugtpåvirkningen til husdyrbrugets nærmeste naber i 22

24 Genekriterierne fr lugt er verhldt til bebelsesejendmmen på Aalbrgvej 139, samlet bebyggelse ved Kjelstrup g byznerne ved Sennels, Hillerslev g Thisted. Der er kumulatin med 2 ejendmme ved byznen ved Thisted. ØVRIGE EMISSIONER OG GENEPÅVIRKNINGER (B7) Transprt til g fra anlægget (årligt antal) Til anlægget Fra anlægget Nudrift Ansøgt Dyr 4 4 Fder Afgrøder 0 0 Brændstf 5 5 Brændsel/fyringslie Dyr DAKA Afgrøder * Gødning/gylle I alt * Køres væk i høst af vgnmandsfirma ab mark 23

25 Transprtfrhld mkring anlægget Anlægget ligger umiddelbart ud til ffentlig vej (Aalbrgvej) med 2 udkørsler til Aalbrgvej g 1 udkørsel til Mmtftvej. Der ligger t naber tæt på udkørslerne til Aalbrgvej, en uden landbrugspligt, sm er beliggende umiddelbart verfr den sydlige udkørsel (Aalbrgvej 139) g et landbrug (Aalbrgvej 141) beliggende lidt frskudt verfr den nrdlige udkørsel. Nærmeste nab til udkørslen til Mmtftvej er beliggende ver 300 meter væk g er en ejendm med landbrugspligt (Mmtftvej 24A-24B). Transprt ad ffentlig vej reguleres af færdselslvens bestemmelser g der frventes ikke støj g støvgener ved ind g udkørsel fra anlægget, grundet langsm kørsel under denne manøvre. Derudver tilstræbes at tung transprt gennemføres indenfr nrmal arbejdstid. Lysgener Da der ikke er fuld belysning i staldanlægget i nattetimerne, frventes lysafgivelse ikke at genere mgivelserne. Udendørsbelysning er alene tændt ved behv under færdsel mkring bygningerne i den mørke tid. Støj g støjkilder Omkring landbrugets driftsbygninger afgiver følgende installatiner støj, sm kan genere mgivelserne: Støjkilde Tidsrum Mekaniske ventilatinsanlægs mtrer Krntørringsanlæg Krn- g fdertransprtsystemer Højtryksrensere g kmpressrer Husdyrs lydafgivelse Døgnet igennem, kraftigst i dagtimer Høstperide Dagtimer Dagtimer Døgnet igennem, mest i dagtimer Tiltag md støjkilder Statinære støjafgivende maskiner kan, hvr det er muligt, isleres i støjabsrberende maskinrum. Ved vedligehld af teknisk udstyr g hensigtsmæssig mgang med dyrene skal følgende værdier fr støjbelastning verhldes, målt ved nabbebelser med de tilhørende phldsarealer g angivet sm det ækvivalente, krrigerede lydtrykniveau i db(a). 24

26 Dag Tidsinterval Grænseværdi db(a) Hverdage 07:00-18:00 55 Lørdag 07:00-14:00 55 Lørdag 14:00-18:00 45 Søn- g helligdage 07:00-18:00 45 Aften 18:00-22:00 45 Nat 22:00-07:00 40 Risikelementer vedrørende miljøfrhld Risici g håndtering af mulige uheld: Beredskabsplan Der er udarbejdet beredskabsplan fr ejendmmen med henblik på at afværge g håndtere større miljøuheld g brand på ejendmmen. Brand Kan pstå sm følge af fejl i elinstallatiner eller sm følge af uheld ved brug af åben ild/svejsning. Der kan pstå risik fr udslip af giftige stffer under brand. Dette søges undgået ved at vedligehlde eludstyr g undgå adfærd, der kan beskadige ledninger g elektrisk udstyr samt elektriske installatiner. Under svejsning hldes mrådet frit fr brændbare materialer g der afskærmes i frnødent mfang. Gylleudslip Søges hindret gennem jævnlig inspektin af gyllesystemets pumpeanlæg g gyllebehldernes tilstand. Det sikres, at pumpeudstyr ikke peger udenfr gylletanken, når udstyret ikke er i brug. Derud ver gennemføres de lvpligtige 10-årskntrller, hvr gylletankene kntrlleres af særligt uddannet persnale jf. Bekendtgørelse m kntrl af behldere til pbevaring af flydende husdyrgødning g ensilagesaft BEK nr af 14/12/2012. Kemikalier Frskellige hjælpemidler sm rengørings- g desinfektinsmidler, knserveringsmidler til fder/ensilage g andre hjælpestffer, der kan udgøre en miljørisik, håndteres g pbevares, så der ikke kan ske en utilsigtet udledning til miljøet. Placering: I frrum i ny stald. 25

27 Pesticider g sprøjteudstyr Placering: I aflåst kemirum ved garage. Håndtering: Håndteres af maskinstatin eller uddannet persnale med sprøjtecertifikat. Oplag af lie g andre kemikalier Placering: I 2 stk L tanke i maskinhus på fast gulv. Udslip af miljøskadelige stffer Hvr der pstår uheld med risik fr udslip af miljøskadelige stffer, kntaktes kmmunens miljøberedskab. Hvr der er verhængende fare alarmeres alarmcentralen på telefn Skadedyr Generel bekæmpelse sker ved tiltag, der skal sikre md etablering af skadedyrsbestande i g mkring anlægget. Dette sker ved tiltag der kan frhindre redebygning, samt ved prydning g fjernelse af gamle fderrester. Rttebekæmpelse gennemføres ved giftudlægning af autriseret persn eller kmmunens rttebekæmpelse. Fluer g andre insekter Fluebekæmpelse gennemføres efter retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut fr Agrøklgi. Opfrmering af fluer g insekter søges undgået ved passende hygiejnetiltag mkring fder g fderpbevaring, g m nødvendigt ved kemisk bekæmpelse. Husdyrgødning håndteres i str udstrækning sm flydende husdyrgødning, der pbevares i gyllebehldere med verdækning eller flydelag, hvilket vurderes at begrænse pfrmering. Fderpbevaring Kraftfder g krn: Opbevares i siler ved staldanlægget g/eller i lade til pbevaring af krn g øvrige råvarer. Ensilage: Findes ikke på ejendmmen. Der frventes ikke støvafgivelse i væsentligt mfang til mgivelserne ved nrmal drift. 26

28 Egenkntrl Se management g BAT. RESSOURCEFORBRUG OG AFFALD (B8) Energifrbrug Nudrift Ansøgt El kwh/år kwh/år Diesellie l/år l/år Halm 120 t/år 120 t/år Elfrbruget i svinestalde går primært til ventilatin, belysning g drift af teknisk udstyr. Halm er til pvarmningsfrmål, samt pvarmning af brugsvand. Energibesparende franstaltninger Når der i anlægget udskiftes lysarmaturer sikres det, at der i det mfang det er freneligt med bilgiske frhld, at der vælges mellem de mest energibesparende systemer. F.eks. LED-belysning. Ved renvering af ventilatinsanlæg, når det bliver påkrævet, vælges anlæg med det mest energiøknmiske udstyr. Vandfrbrug (anslået) Nudrift (m 3 ) Ansøgt (m 3 ) Drikkevand, stalde Vaskevand, rengøring stald Persnalerum/servicerum, stald Vaskeplads 0 0 Blig Markbrug 0 0 I alt

29 Vandbesparende franstaltninger Den væsentligste andel af vandfrbruget er drikkevand til dyrene, sm der ikke kan spares på, da dyrenes vandbehv skal dækkes. Vandspild kan på frskellig vis begrænses ved at drikkenipler er placeret ver krybberne, hvrved vandspild direkte til gyllekummen begrænses. Før staldrengøring anvendes iblødsætning, sm begrænser vandfrbruget til selve rengøringsarbejdet. Ved ptimering af fderet, så næringsstfferne er velafbalancerede, kan ekstra vandfrbrug til udskillelse af affaldsstffer begrænses. Spildevand Nudrift (m 3 ) Ansøgt (m 3 ) Vaskevand, rengøring stald Vaskeplads 0 0 Persnalerum/servicerum Blig I alt Spildevand tilført gylletanke Nudrift (m 3 ) Ansøgt (m 3 ) Vaskevand, rengøring stald Vaskeplads 0 0 I alt Spildevandsafledning Hushldningsspildevand g sanitært spildevand afledes gennem mekanisk rensning med nedsivning jf. BBR. Regnvand løber i jrden. Døde dyr Brtskaffelse: Autriseret destruktinsanstalt (DAKA) jf. gældende lvgivning: Udlevering: Mindre dyr i cntainer. Større dyr under kadaverkappe. 28

30 Veterinært affald Omfatter medicinrester g medicinsk udstyr i frm af brugte skalpeller, sprøjter g kanyler. I landbruget anvender brugeren ikke medicinske præparater, g der pstår ikke vævsaffald, sm ved udslip kan udgøre en særlig risik fr det mgivende miljø. I tilfælde af, at der skal anvendes særlige medicinske præparater til særlige behandlinger, sm ved sin virkemåde kan udgøre en risik fr det mgivende miljø eller de persner, der håndterer præparatet, fretages behandlingerne af en dyrlæge, sm gså er ansvarlig fr håndteringen af eventuelt affald. Brugte kanyler, skalpeller g sprøjter vurderes ikke at udgøre en generel miljøtrussel, men skal af arbejdsmiljømæssige årsager, fr at undgå skader på medarbejdere, dyr g andre, der håndterer affaldet, håndteres frsvarligt. Opsamling sker derfr i egnede plastbehldere, sm brtskaffes gennem kmmunalt gdkendte/anviste rdninger. Mængden af medicinrester vil være små, idet alt indkøbt medicin nrmalt vil blive anvendt til behandling. Eventuelle rester brtskaffes via apteket eller andre gdkendte rdninger. Ufarligt emballageaffald De væsentligste mængder fder leveres i løs vægt uden emballage, men enkelte specialprdukter leveres sm sækkevarer/strsække eller i plastdunke. Såsæd til markbruget leveres sm sækkevarer eller i strsække. Emballageaffald fra medicinpakninger frefindes kun i begrænsede mængder. Derud ver frekmmer emballage fra rengørings- g desinfektinsmidler. Afdækningsplast fra ensilage g/eller halm frekmmer kun i begrænsede mængder på svinebrug. I det mfang ufarligt emballageaffald kan brtskaffes med dagrenvatinen, brtskaffes det af den vej. Øvrigt affald brtskaffes i verensstemmelse med kmmunens regulativer fr affald. I det mfang der bliver større mængder emballageaffald fra fderleverancer g leverancer af sædekrn g andre prdukter til markbruget, samt plastdunke g afdækningsplast, brtskaffes de således gennem kmmunalt gdkendte/anviste rdninger. Kemisk emballageaffald Stammer hvedsagligt fra sprøjtemidler til markbruget, rengørings- g desinfektinsmidler samt i mindre mængder eventuelt fra liehldige specialprdukter, maling m.m. Brtskaffes gennem kmmunalt gdkendte/anviste rdninger. 29

31 Olie g kemikalieaffald Serviceeftersyn g lieskift på traktrer g andre selvkørende maskiner sker nrmalt af faguddannet persnale på landbrugsmaskinværksteder, sm brtskaffer spildlie g andet i frbindelse med eftersynene. Den årlige mængde af spildlie på ejendmmen er derfr begrænset. Opsamles g brtskaffes gennem lieleverandøren eller gennem kmmunalt gdkendte/anviste rdninger. Andet kemikalieaffald i frm af malingsrester g andre liehldige prdukter samt specialrengøringsmidler til rensning af maskiner vil nrmalt kun frekmme i begrænsede mængder. Brtskaffes gennem kmmunalt gdkendte/anviste rdninger. Rengørings- g desinfektinsmidler anvendt til staldrengøringsarbejder er generelt hurtigt nedbrudte. Alle indkøbte mængder frventes anvendt, hvrved restmængder nrmalt ikke vil frekmme. Sprøjtemiddelrester markbrug Mængden af kemikalieaffald fra markbrugets sprøjtemidler søges begrænset ved at begrænse indkøb af sprøjtemidler til, hvad der frventes at blive brugt. Restmængder brtskaffes via kmmunal gdkendte/anviste rdninger. Affaldsmængder Affaldstype EAKkder Fraktiner Årlig mængde Brtskaffelse Animalsk affald (Døde dyr) Emballage sædekrn, fderleverancer m.m. Emballage rengørings- g desinfektinsmidler Emballage sprøjtemidler markbrug Varierende Skøn: Max. 20 T Max 500 kg DAKA Kmmunal rdning Max. 200 kg Kmmunal rdning Max. 75 kg Overdækningsplast (ej PVC) Begrænset på svineejendm Spildlie Malingsrester Begrænset Begrænset Kmmunal rdning Kmmunal rdning Olieleverandør eller kmmunal rdning Kmmunal rdning 30

32 Sprøjtemiddelrester < 5 kg Kmmunal rdning Medicinrester < 0,5 kg Aptek Medicinflasker Ca. 80 kg Kmmunal rdning Medicinsk udstyr < 25 kg Kmmunal rdning Andet brændbart Træ, bindegarn, emballage m.m. Andet ikke brændbart affald f.eks. lysstfrør (ej PVC) kg Kmmunal rdning < 50 kg Kmmunal rdning MANAGEMENT OG BAT (B9/C2) Egenkntrlprgrammer Der udarbejdes årlige markplaner, sprøjteplaner g gødningsregnskaber med pgørelser m udspredning af plantenæringsstffer g sprøjtemidler. Der aflæses peridevist el- g vandfrbrug. Der føres kntrl med frbrug af fder g hjælpestffer gennem fderplanlægningen. Flydelag/verdækning på gyllebehldere kntrlleres g der føres lgbg. Uddannelse Det sikres at persnale er instrueret i de arbejdsrutiner der udføres i frbindelse med ejendmmens drift. Ejer/driftsleder følger aktivt udviklingen af tiltag der på sigt kan sænke energifrbrug g miljøpåvirkninger. BAT-krav ammniak (N) Det beregnede BAT krav mht. ammniaktab er verhldt på ejendmmen med en margin på 0 kg NH 3- N/år. 31

33 Staldsystemer BAT er defineret i referencedkumentet fr bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræg svineprduktin (BREF), i BAT-byggeblade/teknlgiblade g via beregninger i ansøgningssystemet på Følgende Overvejelser er gjrt mht. staldsystemer g -indretning på husdyrbruget: Prduktinen fregår i bestående staldanlæg, hvr der ikke ændres på staldgulvet. Det frventes ikke, at staldgulvene skal gennemgå en renvering indenfr tidsrammerne af en ny miljøgdkendelse. Der skal således ikke fretages mbygninger i anlægget, der umiddelbart muliggør installatin af ammniakreducerende teknlgi på øknmisk acceptable vilkår, der er prprtinale i frhld til den pnåelige reduktin af ammniakudledningen. Med baggrund heri fravælges BAT sm beskrevet: Fravalg af BAT på NH 3 -N emissin Gyllekøling g -frsuring Gyllekøling er fravalgt frdi det ikke er nybyggeri g etableringsmkstningen g driftsmkstningerne vil betyde, at prjektet ikke kan frrentes. Gyllefrsuring er fravalgt af flere årsager. Frsuring i gyllekanaler er ikke øknmisk eller teknisk muligt, uden en markant mbygning af de eksisterende anlæg. Stalde g gødningsanlægs alder g udfrmning medfører derudver, at der ikke kan stilles garanti md krrsins- g syreskader eller at gældende arbejdsmiljølvgivning kan verhldes. Luftvasker med syre Luftrensning er fravalgt, da det vil være ufrhldsmæssigt dyrt at installere i en eksisterende stald. Punktudsugning i slagtesvinestalde Gennem punktudsugning g tilkbling af rensning kan der pnås en reduktin i ammniak- g lugtemissinerne. Da der ikke bygges nye stalde skønnes det ikke at være prprtinalt, at installere punktudsugning med luftrensning. Opbevaring g udbringning af husdyrgødning g -gylle Det er BAT at sikre tilstrækkelig pbevaringskapacitet g udbringning af gødning i henhld til Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opbevaringen af gylle skal ske i en stabil g tæt behlder, sm jævnligt kntrlleres g sikres md uheld. Flydelag, fast verdækning, samt mrøring umiddelbart inden udbringning sikrer, at ammniakemissinen fra pbevaringslagre minimeres. Følgende tiltag er gjrt mht. gyllepbevaring g -udbringning på husdyrbruget: Der etableres flydelag på ikke-verdækkede gyllebehldere. Flydelag/verdækning kntrlleres jævnligt g der føres lgbg. Der anvendes sugekran ved tømning af gylletanken. Gyllesystemets pumpeanlæg g gyllebehldernes tilstand kntrlleres jævnligt. 32

34 Lvpligtig 10-års tank-kntrl verhldes. Udbringningen af gylle fregår i verensstemmelse med Husdyrgødningsbekendtgørelsen Udbringning planlægges så der tages hensyn til naber. Udbringning afpasses afgrødernes behv. Udbringning undgås på vandmættede marker g skrånende marker med hældning md vandløb. Management BAT inden fr management/gdt landmandskab er i BREF (referencedkument fr bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- g svineprduktin) defineret på en række mråder. Det drejer sig bl.a. m mråder sm træning g uddannelse af medarbejdere, registrering af vand- g energifrbrug, fderfrbrug, affaldsprduktin, samt anvendelse af husdyrgødning g handelsgødning. Det er BAT at udarbejde gødningsplaner, samt at have en beredskabsplan. Følgende managementmæssige tiltag er gjrt på husdyrbruget: Driftsansvarlige g ansatte deltager løbende i ERFA g/eller udviklingsmøder. Der føres regnskab med vand- g energifrbrug via årlige pgørelser fra leverandører. Der udarbejdes gødningsregnskab g redegøres fr udbringning af handels- g husdyrgødning. Planer fr håndtering af uheld g ulykker er beskrevet i husdyrbrugets Beredskabsplan. Udstyr der anvendes på ejendmmen i prduktinen repareres g vedligehldes efter behv. Området mkring ejendmmen hldes ryddeligt g rent. Området mkring siler g fderanlæg rengøres jævnligt, fr at undgå uhygiejniske frhld. Udbringning af gylle fregår primært i dagtimerne g ikke på søn- g helligdage. Fdring Det er BAT, at sikre effektiv fdring gennem fderets sammensætning g løbende fderkntrller, således at fdringen stemmer verens med dyrenes behv. Der ud ver er sundhedsstyring vigtig fr en effektiv prduktin med lavest muligt frbrug af fder- g hjælpestffer. Det er bl.a. BAT at reducere indhld af prtein (N) g fsfr i fderet. Følgende fdringsmæssige tiltag er gjrt på husdyrbruget: Fder ptimeres i verensstemmelse med nyeste viden m ptimeret næringsstfindhld. Prteinindhldet i fderet begrænses gennem brug af syntetiske aminsyrer i fderet. Fsfrindhldet i fderet reduceres ved brug af fytase i fderet. Anerkendte regler fr smittebeskyttelse g sundhedsstyring følges. Vand g energifrbrug Det er BAT at registre g minimere vandfrbrug. Vandfrbruget kan f.eks. minimeres ved pspring g reparatin af lækager, ved rengøring med højtryksrensere g ved vedligehldelse af installatiner. Følgende tiltag er gjrt fr at mindske vandfrbruget på husdyrbruget: Vandinstallatinerne kntrlleres dagligt. 33

35 Småreparatiner udføres med det samme eller der tilkaldes service. Drikkenipler er mnteret ver fdertrug eller der anvendes drikkekpper. Drikkeventiler er af vandbesparende type. Drikkeventiler kntrlleres jævnligt g udskiftes, hvis de er defekte. Vandsystemet er et lukket system, der gør det muligt knstant at hlde et lavt vandtryk. Ved vask af stalde anvendes iblødsætning via verbrusningsanlæg. Der vaskes med højtryksrenser. Det er ligeledes BAT at registre g minimere energifrbrug. Energifrbruget kan minimeres gennem løbende energitjek, installatin af energibesparende belysning g justering g vedligehldelse af ventilatinsanlæg. Følgende tiltag er gjrt fr at mindske energifrbruget på husdyrbruget: I svineprduktinen g markdriften er der indført energibesparende teknlgier. Besparende teknlgier indføres ved renvering g reparatin af anlægget. Krnblæser (el) g brændsel til nedtørring anvendes kun i nødvendigt mfang. Ventilatinsanlæg i svinestaldene er frekvensstyrede efter lufttemperatur g -fugtighed. Ventilatinsanlæg er tilkblet alarmanlæg, der viderestiller til driftsansvarlige. Uhensigtsmæssig drift krrigeres umiddelbart. Ventilatinskanaler rengøres efter behv, sm minimum ved hldskifte. Husdyrbrugets phør Ved phør af prduktin på ejendmmen, tømmes prduktinsanlæg fr dyr g gødning g anlægget vaskes g desinficeres. Følgende tiltag planlægges ved husdyrbrugets eventuelle phør: Stalde, gyllekanaler g pbevaringsanlæg tømmes g rengøres. Husdyrgødningen brtskaffes efter gældende regler. Gyllebehldere rengøres g sløjfes. Fderbehldere g -anlæg tømmes. Restkemikalier, lieaffald, medicinaffald mv. brtskaffes efter gældende regler. Tilsynsmyndigheden rienteres m husdyrbrugets phør. Alternativ prduktin Da staldanlægget er indrettet til slagtesvineprduktin, g frtsat er i en teknisk gd stand g ikke står ver fr renvering, er det ikke fundet relevant at regne på andre prduktinsfrmer i anlægget. Biaktiviteter (særlige installatiner m.m.) Ingen. 34

36 7 Thisted Kmmunes behandling af ansøgers plysninger Oplysninger m husdyrbruget g det ansøgte Ansøger har indsendt en ansøgning via samt andre relevante plysninger, sm krævet i frbindelse med en 16 b miljøansøgning, i henhld til Husdyrgdkendelsesbekendtgørelsen. Thisted Kmmune har knstateret, at de relevante plysninger er afgivet i ansøgningsmaterialet, jævnfør husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 A g 1 B. Ansøgers beskrivelse af husdyrbrugets frhld er indsat i tilladelsens afsnit 6. Det vurderes, at beskrivelserne redegør fr det ansøgte prjekts påvirkning på miljø, landskab, natur, arter g mennesker. Nedenfr ses en gennemgang af plysningerne fra afsnit 6, Ansøgers plysninger, i henhld til husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 B, punkt Indretning g drift af anlæg m.m. Bygninger g gødningspbevaringsanlæg på ejendmmen fremgår af Generel bygningsversigt (bilag 1). Staldnavne der anvendes i vilkår 10 fremgår af Bygningsversigt med staldnavne (bilag 2). Prduktinsarealerne fremgår af Plantegning med pmålte prduktinsarealer (bilag 3). Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af indretning g drift af anlæg m.v. Anlægsarbejder, bygningsændringer m.m. Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af anlægsarbejder, bygningsændringer m.v. Frhld til andre husdyrbrug Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af frhld til andre husdyrbrug m.v. Beliggenhed g mgivelser Anlæggets lkalisering g bygningers placering i landskabet fremgår af versigtskrt med ejendmmens lkalisering g placering i landskabet (bilag 4). 35

37 Generelle afstandskrav Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har angivet afstande til bebelser, byzne m.v. beskrevet i husdyrbruglvens 6, 7 g 8 samt afstande til de nærmeste kategri 1-, 2- g 3- g 3-naturmråder krrekt. Der skal ikke søges m dispensatin fr afstandskrav til bebelse på samme ejendm g nabskel, da der ikke sker en frøget frurening med det ansøgte prjekt. Ud fra ansøgers plysninger g de meddelte dispensatiner, kan Thisted Kmmune knstatere, at de generelle afstandskrav ifølge husdyrbruglvens 6, 7 g 8 er verhldt. Vurdering af det ansøgte prjekts påvirkning af naturmråderne er fretaget i afsnittet Ammniakdepsitin g bilag IV-arter. Landskabs- g planmæssige frhld Anlægget er placeret indenfr mråder, der i Kmmuneplan er udpeget til Særligt Værdifulde Landbrugsmråder g Kystnærhedsznen. Særligt Værdifulde Landbrugsmråder Særligt Værdifulde Landbrugsmråder er primært frbehldt jrdbrugserhvervene, sm er vigtige erhverv i kmmunen. Frmålet er beskyttelse af landbruget i frbindelse med planlægning til anden anvendelse. Særligt Værdifulde Landbrugsmråder varetages på planlægningsniveau, sm sikres ved administratin af landznetilladelser. Udvidelser i eksisterende byggeri kræver ikke landznetilladelse. Retningslinjerne i kmmuneplanen fr Særligt Værdifulde Landbrugsmråder er følgende: Retningslinjer a) Særligt værdifulde landbrugsmråder er primært frbehldt jrdbrugserhvervene, hvr de jrdbrugsmæssige interesser skal varetages. b) Når der inddrages særligt værdifulde landbrugsmråder til andet frmål end jrdbrugsmæssig anvendelse skal; arealfrbruget begrænses mest muligt eventuelle alternative placeringsmuligheder undersøges med henblik på at pnå, den fr jrdbruget, mindst belastende løsning velarrnderede ejendmme, ejendmme med gde bygninger, væksthuse, ejendmme med skve mv. samt læbælter skal så vidt muligt bevares nødvendige indgreb ske under størst mulig hensyntagen til de berørte landbrugsejendmmes struktur- g arrnderingsfrhld, g de fretagne bygnings- g kulturtekniske investeringer. c) I særligt værdifulde landbrugsmråder med grundvandsinteresser har franstaltninger, der mindsker risiken fr frurening af grundvandet, høj priritet. 36

38 d) I særligt værdifulde landbrugsmråder med skvrejsningsinteresser har skvrejsning høj priritet. e) I særligt værdifulde landbrugsmråder med naturinteresser har franstaltninger, sm fremmer de internatinale, natinale g reginale landskabelige g naturmæssige interesser, høj priritet.i særlige værdifulde landbrugsmråder beliggende i beskyttede landskaber, skal etableringen af nye bygninger g anlæg, der er nødvendige fr landbrugets drift, ske i verensstemmelse med retningslinjerne fr den pågældende landskabstype. f) Områder til placering af stre husdyrbrug skal frihldes fr udvikling, der er i mdstrid med etablering af stre landbrugsbygninger g -anlæg. g) Udvidelser af eksisterende landbrugsbedrifter skal i videst mulig mfang ske i tilknytning til de eksisterende bygninger. Nye bygninger til landbrugsfrmål kan pføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse på den pågældende ejendm, hvis væsentlige miljøhensyn tilsiger det, g hvis væsentlige beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. h) Der må sm udgangspunkt ikke etableres jrdløse brug eller barmarksprjekter inden fr bevaringsværdige landskaber g ufrstyrrede landskaber. Kystnærhedsznen Frmålet med Kystnærhedsznen er, at landets kystmråder skal søges frihldt fr bebyggelse g anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed, samt at sikre g udbygge ffentlighedens adgang til kysterne. Kystnærhedsznen dækker sm udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten g ca. 3 km ind i landet, der er dg stre lkale variatiner, g i Thisted Kmmune går kystnærhedszne ved Vejlerne g de stre klithede- klitplantagelandskaber g søer 6-9 km ind i landet. Kystnærhedsznen varetages på planlægningsniveau, sm sikres ved administratin af landznetilladelser. Udvidelser i eksisterende byggeri kræver ikke landznetilladelse. Retningslinjerne i kmmuneplanen fr kystnærhedsznen er følgende: Retningslinjer a) Kystnærhedsznen - uden fr udviklingsmråder - skal søges frihldt fr bebyggelse g anlæg, sm ikke er afhængige af kystnærhed. b) I kystnærhedsznen skal nye arealer til byzne g anlæg i landzne lkaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen g frtrinsvis bag eksisterende bebyggelse. c) I kystnærhedsznen kan der, brtset fra trafikhavneanlæg g andre verrdnede infrastrukturanlæg på land, i ganske særlige tilfælde planlægges fr bebyg gelse g anlæg på land, sm frudsætter inddragelse af arealer på søterritriet, samt planlægges fr særlig kystbeskyttelse. d) Ved nye arealudlæg i kystnærhedsznen skal der tages afgørende hensyn til natur- g miljøinteresser, g ffentlighedens adgang til kysterne skal sikres g udbygges. e) I kystnærhedsznen stilles der særlige krav til lkalplanlægningens mfang med hensyn til visualisering af et planlagt byggeris indvirkning på kysten. f) Udvælgelse af ansøgning m udviklingsmråder indenfr kystnærhedsznen sker ud fra en samlet strategisk vurdering af mrådets ptentialer i relatin til kmmunens verrdnede bligbehv. 37

39 g) Udvælgelse af ansøgning m mplacering af smmerhusmråder indenfr kystnærhedsznen sker udfra en samlet strategisk vurdering af kmmunes restrummelighed g udnyttelsesgrad fr mrådet. h) Udvælgelse af ansøgning m verførelse af smmerhusmråder i kystznen til byzne sker udfra en samlet strategisk vurdering af de enkelte ptentielle kystbyer. i) Udvælgelse af ansøgning m frsøgsprjekt til ferie- g fritidsanlæg indenfr kystnærhedsznen lkaliseres udfra en sammenhængende turismeplitik g kun i sammenhæng med eksisterende bysamfund eller større ferie- g fritidsbebyggelse. Prjektet indebærer ikke nybyggeri på ejendmmen eller udvidelse i eksisterende byggeri, g det vurderes derfr ikke relevant at fretage yderligere vurdering af ejendmmens placering i landskabet. Ammniakemissin Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af at ammniakemissinen vil være uændret med det ansøgte prjekt. Thisted Kmmune har efter aftale med ansøger vurderet ammniakdepsitin til naturmråder samt påvirkningen af bilag IV-arter i afsnit 8 Ammniakdepsitin g bilag IV-arter. Lugtemissin Thisted Kmmune kan knstatere, at geneafstanden til byzne, nærmeste samlede bebyggelse g nærmeste nab er verhldt. Der er ifølge kmmunens tilgængelige plysninger ikke kendskab til andre kilder, der kan bidrage til kumulativ effekt med det ansøgte prjekt ved nabbebelse, samlet bebyggelse g byzne. Bligerne på ejendmme med landbrugspligt er ikke mfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Det vil sige, at de ikke indgår i vurdering af, m der ligger enkeltbliger eller samlet bebyggelse inden fr de beregnede geneafstande. Andre emissiner g genepåvirkninger Thisted Kmmune vurderer, at ansøger samlet har givet en fyldestgørende beskrivelse af andre emissiner g genepåvirkninger. Støj Thisted Kmmune vurderer på baggrund af ansøgers beskrivelse samt vilkår fastsat i denne tilladelse, at ejendmmens samlede støjbidrag, angivet sm det ækvivalente, krrigerede støjniveau i db(a) i punkter 1,5 m ver terræn, målt eller beregnet ved nærmeste bebelses phldsareal, ikke verskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fr støj, g den ansøgte drift af ejendmme kan ske uden væsentlig gene fr mkringbende. 38

40 Lys På baggrund af nedsat belysning i nattetimerne samt vilkår m udendørsbelysning vurderes det, at lys i frbindelse med prduktinsbygninger ikke vil være til væsentlig gene fr mgivelserne. Skadedyr g fluer Ved at følge retningslinjer fra Aarhus Universitet Institut fr Agr-øklgi vedrørende effektiv flue- g skadedyrsbekæmpelse vurderes det, at ejendmmens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Støv Det vurderes, at støvkilder ikke vil kunne påvirke nærmeste naber i væsentligt grad. Transprt Der sker ikke ngen ændringer i antallet af transprter med det ansøgte prjekt. Nærmeste bebelser er beliggende ved tilkørslerne til de ffentlige veje Aalbrgvej g Mmtftvej. Ansøger har redegjrt fr, at han kører hensynsfuldt ved ind- g udkørsel til de ffentlige veje således, at de bebelser, der er beliggende i nærheden af tilkørselsvejene ikke vil blive generet af støj g støv fra transprterne. Thisted Kmmune vurderer på baggrund af dette, at transprter mkring anlægget ikke vil give anledning til væsentlige gener fr naberne. Risikelementer vedrørende miljøfrhld Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af risici g håndtering frbundet med brand, udslip af miljøskadelige stffer, kemikalier, pesticider g sprøjteudstyr g plag af lie g andre kemikalier. Ressurcefrbrug Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af energi- g vandfrbruget samt håndtering af spildevand. Affaldsprduktin Husdyrbruget er mfattet af Affaldsbekendtgørelsen g Thisted Kmmunes Affaldsregulativ fr erhverv. Husdyrbruget plyser, at reglerne efterleves. Det vil sige, at: Dagrenvatinslignende g frbrændingsegnet affald brtskaffes til frbrænding. Depneringsegnet affald skal frasrteres g pbevares, så vindflugt undgås. PVC-affald frasrteres g brtskaffes krrekt Klinisk risikaffald sm kanyler, medicinflasker g lignende pbevares frsvarligt i egnet emballage. Beskyttelse af jrd, grundvand g verfladevand: Farligt affald pbevares, så det ikke kan løbe til jrd, grundvand eller verfladevand g beskyttet md vejrlig. Tanke er sikret md påkørsel. Eksisterende tanke er reguleret af lietanksbekendtgørelsen. Nye tanke g/eller sløjfning af tanke skal anmeldes til Thisted Kmmune. 39

41 Thisted Kmmune vurderer, at ansøger har givet en fyldestgørende beskrivelse af håndtering af døde dyr, veterinært affald, ufarligt emballageaffald, kemisk emballageaffald, lie- g kemikalieaffald g sprøjtemiddelrester til markbrug samt har givet en fyldestgørende beskrivelse af affaldsmængder. Valg af BAT Husdyrbruget verhlder det beregnede BAT-krav med en margin på 0 kg NH 3-N pr. år g anvender ikke teknlgier til reduktin af ammniakemissinen. Thisted Kmmune vurderer samlet ud fra ansøgers beskrivelser g de stillede vilkår, at husdyrbruget lever p til BAT inden fr management g egenkntrl, uddannelse, staldsystemer, gødningshåndtering, fdring, sundhedsstyring samt håndtering af vand- g energifrbrug. Grænseverskridende virkninger Der er ingen grænseverskridende virkninger, da anlæggene er beliggende langt fra landegrænserne. 40

42 8 Ammniakdepsitin g bilag IV-arter Beskyttelsesniveau fr ammniakemissin Nærmeste kategri 1-natur, sm mfatter ammniakfølsmme naturtyper inden fr Natura mråder, jf. husdyrbruglvens 7, er et verdrev beliggende cirka 1,8 kilmeter nrdøst fr anlægget. Der er fretaget en ammniakdepsitinsberegning på mrådet, sm viser, at ttaldepsitinen er på 0,1 kg NH 3-N pr. år. Der er ikke vurderet på kumulatin, da det mest skærpede beskyttelsesniveau fr kategri 1-natur er verhldt (0,2 kg NH 3-N pr. år), det vil sige beskyttelsesniveauet, hvr der er kumulatin med 2 eller flere husdyrbrug. Det vurderes på den baggrund, at mrådet ikke vil blive negativt påvirket af prjektet på Aalbrgvej 120. Nærmeste kategri 2-natur, sm mfatter ammniakfølsmme naturtyper uden fr Natura mråder, jf. husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens 7, er et verdrev beliggende cirka 4,4 kilmeter syd fr ejendmmen. Der er fretaget en ammniakdepsitinsberegning på dette mråde, sm viser, at ttaldepsitinen fra husdyrbruget er på 0,0 kg NH 3-N/ha/år. Beskyttelsesniveauet fr kategri 2-natur er 1,0 kg NH 3-N pr. år. Det vurderes derfr, at mrådet ikke vil blive negativt påvirket af prjektet på Aalbrgvej 120. Nærmeste kategri 3-natur er et verdrev beliggende cirka 1,0 km øst fr ejendmmen. Kategri 3- natur mfatter øvrige ammniakfølsmme naturtyper, sm ikke er mfattet af kategri 1 eller 2. Det er heder, mser g verdrev mfattet af naturbeskyttelseslvens 3, samt ammniakfølsmme skve. Ved gdkendelse g tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug vurderer kmmunen, m der skal stilles krav til den maksimale merdepsitin af ammniak fra husdyrbruget til kategri 3-natur. Kravet kan dg ikke være under 1,0 kg NH 3-N pr. år. Der er fretaget en ammniakdepsitinsberegning på mrådet, sm viser, at merdepsitinen er på 0,0 kg NH 3-N pr. år. Det vurderes derfr, at mrådet ikke vil blive negativt påvirket af prjektet på Aalbrgvej 120. Øvrig 3-beskyttet natur vurderes ikke mere ammniakfølsm. Kmmunen skal dg stadig påse, at der ikke sker tilstandsændringer i ikke-ammniakfølsm, 3-beskyttet natur. Kmmunen fretager knkret vurdering af beskyttelsesniveauet fr de enkelte, Ikke-ammniakfølsmme 3-beskyttede naturmråder. Vurderingsgrundlaget fr disse mråder kan dg aldrig være mere skærpede, end vurderingsgrundlaget fr kategri 3-natur, hvr individuel vurdering først fretages, når merdepsitinen til naturmrådet er på 1,0 kg NH3-N pr. år eller mere. Nærmeste mråde med ikke-ammniakfølsm, 3-beskyttet natur er en sø beliggende cirka 26 meter nrd fr anlægget. Søen mdtager en merdepsitin på 0,0 kg NH 3-N pr. år. Det vurderes derfr, at der ikke skal vurderes yderligere på søen. 41

43 Ammniakdepsitin på Natura 2000-mråder Nærmeste Natura 2000-mråde er Habitatmråde nr. 16: Løgstør Bredning, Vejlerne g Bulbjerg g Fuglebeskyttelsesmråde nr. 19: Lønnerup Fjrd g er beliggende henhldsvis cirka 1,8 g 1,9 kilmeter nrdøst fr anlægget. Ammniakemissinen fra Aalbrgvej 120 vurderes ikke at medføre en risik fr en væsentlig påvirkning af Natura 2000-mråderne, jævnfør venstående gennemgang af naturmråder i nærheden af ejendmmen, g dermed heller ikke fr de arter, der danner udpegningsgrundlag fr mråderne. Det vurderes på baggrund heraf, at det ansøgte prjekt isleret set ikke via ammniakfrdampning kan få negativ indvirkning på mråderne, herunder på arterne g naturtyperne, sm mråderne er udpeget fr at beskytte. Det vurderes desuden, at det ansøgte prjekt ikke, i kumulatin med andre prjekter, vil få negativ virkning på udpegningsgrundlaget fr Natura 2000-mråderne sm følge af ammniakemissin, jf. venstående gennemgang af naturmråder i nærheden af ejendmmen. Det knkluderes på baggrund af venstående, at det ikke i henhld til habitatbekendtgørelsen er nødvendigt at fretage en miljøknsekvensvurdering i frhld til ammniakpåvirkning af internatinale naturbeskyttelsesmråder sm følge af ammniakfrdampning fra anlægget. Bilag IV-arter Bilag IV i EU's habitatdirektiv indehlder en liste ver udvalgte dyre- g plantearter, sm medlemslandene er frpligtet til generelt at beskytte, uanset m de frekmmer inden fr eller uden fr beskyttelsesmråderne. Fr at beskytte bilag IV-arter må disses yngle- g rastemråder ikke beskadiges eller ødelægges. Derfr skal land- g skvbrug tilrettelægge deres aktiviteter, således levevilkårene fr arterne ikke frringes. Det er ldsejerens eget ansvar ikke at beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes yngle- eller rastemråder, gså selvm myndighederne ikke har plyst m knkrete frekmster af bilag IV-arter i mrådet. Dyr g planter mfattet af bilag IV kan have levested, fødesøgningsmråde eller spradisk phldssted på eller mkring bedriften g bedriftens arealer. På baggrund af Faglig Rapprt nr. 635, 2007 Håndbg m dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser, samt Videnskabelig Rapprt nr. 50, 2013 Overvågning af arter fra Natinalt Center fr Miljø g Energi, vurderes det at følgende bilag IV-arter kan have levested, fødesøgningsmråde eller spradisk phldssted på eller mkring bedriften g udbringningsarealerne: 42

44 Dyr: Damflagermus Sydflagermus Trldflagermus Langøret flagermus Vandflagermus Birkemus Markfirben Odder Spidssnudet frø Str vandsalamander Strandtudse Ulv Planter: Ingen registrerede Damflagermus, Odder g Str vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget fr EFhabitatmråde nr. 16. Flagermus - Flagermus kan m smmeren phlde sig i hulheder g sprækker i træer, fugle- eller flagermuskasser eller i bygninger. Flagermus søger typisk føde ver søer g åer, i lysåben løvskv, ver marker g skve, i skvkanter, lysninger eller levende hegn, hvr en gd vandkvalitet er vigtig. Birkemus - frekmmer i en str variatin af levesteder, hvraf de vigtigste synes at være fugtige mråder i frbindelse med vandløb eller fjrde samt tilstødende tørre arealer. Odder - frekmmer ved vandløb g søer g lever i tilknytning til vådmråder. Markfirben - lever spredt i landskabet på åbne, varme, slrige lkaliteter sm jernbane- g vejskråninger, sten- g jrddiger, heder, verdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter g sandede bakkemråder. Str vandsalamander g spidssnudet frø - er begge arter, der er knyttet til våde habitater sm eksempelvis klitlavninger, mser, enge, søer g vandhuller. Strandtudse - lever primært i tilknytning til klithederne g strandengene, hvr de typisk yngler i temprære, lysåbne vandsamlinger. Ulv - phlder sig ftest i mere upåvirkede mråder såsm større skv- eller hedearealer. Ud fra kmmunens tilgængelige plysninger, er der umiddelbart ikke bserveret arter mfattet af bilag IV eller andre sjældne arter indenfr cirka 400 meter fra staldanlæggene. Det tidligere Vibrg Amt har i 2006 bserveret brune frøer (spidssnudet g/eller butsnudet frø) i en 3- beskyttet sø beliggende cirka 415 meter fra stalden (Mmtftvej 24, 7700 Thisted). Søen er allerede meget eutrfieret, g ligger isleret mellem en masse marker, hvrfr der heller ikke tale m en vigtig øklgisk frbindelse. Eftersm det vurderes, at ammniakemissinen fra Aalbrgvej 120 ikke vil medføre tilstandsændringer af mkringliggende naturmråder, vurderes det, at den ansøgte udvidelse ikke indebærer risik fr negativ påvirkning af Bilag IV-arter. Ligeledes vurderes den eksisterende drift ikke at indebære negativ påvirkning af Bilag IV-arternes levesteder. 43

45 Thisted Kmmune vurderer sammenfattende, at husdyrbrugets prduktinstilpasning ikke vil have en væsentlig effekt på ptentielle eller eksisterende leve-, raste- eller ynglemråder fr ngen af de listede Bilag IV-arter, samt at den øklgiske funktinalitet fr arterne bevares på minimum samme niveau. 44

46 9 Offentliggørelse Nab-/partshøring Kmmunens frslag til miljøtilladelsen har været sendt i t ugers høring hs ansøger g ansøgers knsulent. Udkast til tilladelsen er efterfølgende sendt i t ugers høring hs nedenstående naber g berørte parter samt persner, der har anmdet m at mdtage udkastet. Høringsberettigede naber er fundet ud fra en beregning af lugtknsekvensradius fra ejendmmen. Knsekvensradius er beregnet til 570 meter. Følgende er hørt: Gunnar Nielsen (ansøger) Lne Hymøller (ansøgers knsulent) Ejere g bebere inden fr en radius af 600 meter fra det ansøgte anlæg. Matrikulære naber til anlægget Indkmne høringssvar Der er ikke indkmmet høringssvar i høringsperiden. Offentliggørelse Følgende har fået meddelelse m udarbejdelse af tilladelsen: Gunnar Nielsen (ansøger) Lne Hymøller (ansøgers knsulent) Dnthy-sager@dn.dk - Danmarks Naturfredningsfrening samt lkale afdeling husdyr@eccuncil.dk Det Øklgiske Råd natur@df.dk Dansk Ornitlgisk Frening thisted@df.dk DOF Nrdvestjylland fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådet Annncering Gdkendelsen ffentliggøres den 6. februar 2019 på Thisted Kmmunes hjemmeside, Senest fire måneder efter afgørelsen er truffet vil gdkendelsen blive gjrt ffentlig tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside fr Digital MiljøAdministratin 45

47 10 Klagevejledning Denne afgørelse er truffet efter Husdyrbruglvens 16 b, g kan ifølge lvens 76 påklages til Miljø- g Fødevareklagenævnet. Hvis du ønsker at klage ver afgørelsen, kan du klage til Miljø- g Fødevareklagenævnet. Du skal klage via Klageprtalen, sm du finder via linket hvr du lgger på med NEM- ID. Klagen sendes gennem Klageprtalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Miljø- g Fødevareklagenævnet skal sm udgangspunkt afvise en klage, der kmmer uden m Klageprtalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget fr at bruge Klageprtalen, skal du sende en begrundet anmdning til Thisted Kmmune. Kmmunen videresender herefter anmdningen til Miljø- g Fødevareklagenævnet, sm træffer afgørelse m, hvrvidt din anmdning kan imødekmmes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er ffentligt annnceret, regnes klagefristen dg altid fra dette tidspunkt. Hvis klagefristen udløber en lørdag eller helligdag, frlænges fristen til den følgende hverdag. Klagefristen udløber den 6. marts En klage er indgivet, når den er tilgængelig fr Thisted Kmmune i Klageprtalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter m klager er en brger eller en virksmhed/rganisatin. Gebyrsatsen er fra 1. februar 2017 på 900 kr fr privatpersner, mens virksmheder g rganisatiner skal betale et gebyr på kr. Du betaler gebyret med betalingskrt i Klageprtalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhld i klagen. Klageberettigede er ansøger, grundejer, myndigheder samt landsdækkende eller lkale rganisatiner med klageret efter lven, samt enhver med en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. En klage ver afgørelsen har jf. Husdyrbruglvens 81 stk. 1 ikke psættende virkning, med mindre Miljø- g Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsninger i klagenævnets adgang til at ændre eller phæve afgørelsen, jf. Husdyrbruglvens 81, stk. 2. Hvis ansøger igangsætter prjektet, før klagesagen er afgjrt, sker det således fr eget ansvar. Hvis afgørelsen ønskes indbragt fr dmstlene, skal dette ifølge Husdyrbruglvens 90 ske inden 6 måneder fra afgørelsens meddelelse. 46

48 11 Retsbeskyttelse Miljøtilladelsen er gældende fra tidspunktet fr ffentliggørelse af den endelige miljøtilladelse. Miljøtilladelsen bliver ikke mfattet af reglerne fr revurdering efter Husdyrbruglven. Miljøtilladelsen medfører, at husdyrbruget bliver mfattet af Husdyrbrugslvens kntinuitetsbestemmelser. 47

49 Bilag Bilag 1. Generel bygningsversigt Bilag 2. Bygningsversigt med staldnavne Bilag 3. Plantegning med pmålte prduktinsarealer Bilag 4. Oversigtskrt med ejendmmens lkalisering g placering i landskabet 48

50 Bilag 1. Generel bygningsversigt Maskinhus Garage/udhus Lade Gyllebehlder Stuehus Slagtesvin 1 Lade Slagtesvin 4 Slagtesvin 2 Slagtesvin 3 Udlevering Slagtesvin NY Slagtesvin 5 Aftægtsblig 0 25 meter LandbThy Planter g Miljø Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf Fax. Bygningsversigt Aalbrgvej 120, 7700 Thisted Dat: / 11:57:11 J.Nr. Målfrhld: 1:500 Init.: LHY

51 Bilag 2: Bygningsversigt med staldnavne

52 Bilag 3. Planteging med prduktinsarealer Maskinhus Garage/udhus Stuehus Dybstrøelse, sygesti 34 m2 Lade Gyllebehlder Slagtesvin 1 Lade Dræn/Spalter, 16 stier a 2,37 x 4,17 = 158 m2 Dræn/Spalter, 1 sti a 2,5 x 21,8 = 55m2 Slagtesvin 4 1/3 Fast gulv, 6 stier a 2,33 x 6,28 = 88 m2 Slagtesvin 3 Slagtesvin 2 Udlevering Dræn/Spalter, 16 stier a 2,37 x 4,17 = 158 m2 Slagtesvin NY 1/3 Fast gulv, 8 stier a 2,33 x 6,28 = 117 m2 Slagtesvin 5 Dræn/Spalter, 12 stier a 2,37 x 4,0 = 114 m2 Dræn/Spalter, 48 stier a 2,40 x 4,80 = 553 m2 Aftægtsblig 0 25 meter LandbThy Planter g Miljø Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf Fax. Prduktinsarealer versigt Aalbrgvej 120, 7700 Thisted Dat: / 08:22:20 J.Nr. Målfrhld: 1:500 Init.: LHY

53 Bilag 4. Oversigtskrt med ejendmmens lkalisering g placering i landskabet Beskyttede naturtyper Eng Hede Mse Overdrev Strandeng Sø Beskyttede vandløb Beskyttede vandløb Beskyttede sten- g jrddiger Beskyttede sten- g jrddiger Fredede frtidsminder, beskyttelseslinjer Frtidsminde beskyttelseslinje Ingen 1km Aalbrgvej Thisted Tidspunkt: :57:52 Udskrevet af: LHY Målestksfrhld: 1:13596