Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12

Transkript

1 er en grøn by CO2 11 Regnskab

2 2 Regnskab 211 Regnskab Indhold Forord Forord 3 Indledning 5 regnskab 6 Green Cities 9 Grønne institutioner 11 Grøn Erhvervsvækst 12 Kommunens stærke grønne resultater 15 Grøn transport i Kolding Kommune 19 I Kolding Kommune arbejder vi ambitiøst og ansvarligt med bæredygtig udvikling, fordi det er en nødvendighed for et rigt og levende samfund. Et af de elementer, der gør sig gældende, når vi taler bæredygtighed, er. For at vi for alvor kan sige, at vi arbejder med bæredygtig udvikling, skal vi arbejde for at sikre reduktioner i Kolding Kommune, såvel som ud over kommunegrænserne. Dette regnskab viser udviklingen i udledningen og fortæller nogle historier om aktiviteter, der har bidraget til en reduktion i udledningen. I Kolding Kommune fokuserer vi på samarbejdet med alle samfundets aktører i de forskellige roller vi har som serviceudbyder, virksomhed, planlægger og ikke mindst som den mest borgernære myndighed med daglig kontakt til store dele af lokalsamfundet. Sammen kan vi skabe en bæredygtig udvikling for Kolding Kommune. Som borgmester for Kolding Kommune ser jeg frem til fortsat at samarbejde med kommunens borgere og virksomheder om at realisere de ambitiøse intentioner om reduktioner og en endnu mere bæredygtig kommune. Borgmester Jørn Pedersen Kolding Kommune

3 4 CO2 Regnskab 211 CO2 Regnskab Indledning I denne udgivelse finder du Kolding Kommunes aftryk på klimaet i historier og tal. Heri beskriver vi den påvirkning på klimaet, som både borgere, virksomheder og kommunen har og hvordan vi fortsat kan arbejde med at mindske den. Kolding Kommunes arbejde med at reducere udledningen af CO2 tager afsæt i regeringens Energistrategi 25, som blev lanceret i begyndelsen af 211. Den indeholder en række tiltag, der har til formål at øge mængden af vedvarende energi i den danske energiforsyning. Tiltag, der vil støtte borgere og virksomheders indsats for at reducere udledningen af CO2. Igennem Energistrategi 25 vil Kolding Kommunes virksomheds- og borgerrettede aktiviteter, kommunens borgere, virksomheder og, ikke mindst, energiforsyning fortsat reducere CO2-udledningen.

4 6 Regnskab 211 Regnskab regnskab Arealanvendelse: Under dette punkt indgår værdier for størrelsen af forskellige arealer med vægtning af deres anvendelse, herunder nyetablerede vådområder, antal vejtræer og anvendt mængde handelsgødning og spagnum. Kolding Kommune har ikke tal til dette afsnit og landsgennemsnit bliver derfor anvendt. Affaldsdeponi og spildevand: Her er indført tal for forskellige affaldstyper samt tal for spildevandsmængder. Kommunale tal forefindes ikke, derfor anvendes landsgennemsnit , , , ,75 El Et -regnskab er en opgørelse af -udledningen for Kolding Kommune set i geografisk perspektiv og omfatter dermed aktiviteter i kommunen som geografisk enhed. Udledningen af bliver gjort op ved hjælp af den kommunale -beregner, et værktøj, som er ud- Co 2 -udledning fordelt på sektorer i 211 arbejdet af COWI og Danmarks Miljøundersøgelser for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 28. -regnskabet omfatter bl.a. udledning forårsaget af forbruget af el- og fjernvarme i kommunen og fra kørsel på kommunens vej- og skinnenet , , , ,22 Co 2 -udledning og -optag fordelt på sektorer Sektor tons co 2 /år tons co 2 /pr. indbygger El 274.4,96 3,7 Fjernvarme ,75,33 Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission ,65 1, ,52 4,2,, Opløsningsmidler 1.391,22,2 Landbrug ,74 1,33 Affaldsdeponi og spildevand ,18,2 Arealanvendelse ,67,2 Total ,68 11,2 Transport og øvrige mobile kilder Ordforklaring Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme -beregningen har en helt specifik inddeling, som forklares her: El og fjernvarme: Når man laver el og varme med olie, kul og naturgas udleder det. Hver Kwh udleder en given mængde. Data herom rekvireres hos fjernvarmeproducenter og eldistributionsselskaber og andelen af produceret vedvarende energi godskrives. Tallet, det viser den -udledning, som elforbruget er skyld i. -udledningen findes ved at gange energiforbruget i KwH med en emissionsfaktor, som beregnes af energistyrelsen ud fra, hvor meget strøm der bliver produceret med vedvarende energi (vind, sol m.v.) og hvor meget der er produceret med fossile brændstoffer som kul og naturgas. Individuel opvarmning og procesvarme: I dette afsnit er opvarmning i virksomheder og boliger, der ikke anvender fjernvarme, herunder gas, el og de forskellige biomassefyr (halm, træ, pil etc.), opgjort. Derudover er udledning fra produktionen hos Rockwool A/S i Vamdrup trukket fra. -beregneren trækker store virksomheder ud for at opnå sammenlignelighed i resultaterne. Transport og øvrige mobile kilder: De væsentligste transportformer, er taget med i beregningen. De Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse væsentligste transportformer omfatter kategorierne personbil, varebil, lastbil, bus, knallert, motorcykel for vejtransport på veje i by, land og på motorvej samt transport via tog, skib, fly og på nonroad køretøjer. Antal kørte kilometer fra kommunens egne trafiktællinger bliver anvendt. De omfatter alle motorveje, landeveje og byveje, ligesom skinnenettets længde er med. Øvrige værdier er landsgennemsnit. Her ganges kørte kilometer med et gennemsnitligt tal for -udledningen pr. kørt kilometer i biler. Industriel procesemission: Her er indført særlige emissionsbelastende materialeforbrug. For Kolding Kommune er emissioner fra Rockwool A/S s produktion fratrukket. Opløsningsmidler: Indbyggertallet i Kolding Kommune fastlægger denne værdi. Landbrug: Data er hentet fra opgørelser over antal dyr i landbrug indenfor kommunegrænsen samt for landbrugsarealer, jordtype og anvendelse. Derigennem beregner værktøjet en udledning, men godskriver ligeledes det tilsvarende optag af. Der har været moderate stigninger på alle områder, hvilket kan tilskrives stigning i aktiviteterne hovedsagligt hos erhvervslivet. Et - regnskabet er meget overordnet og er på mange områder afspejlet i nationale målinger og omlægninger af energiforsyningen lokalt og nationalt. En lokal ændring, der umiddelbart vil afspejles i regnskabet er fx udbygning af vindenergi og omlægning af større boligområder til mere bæredygtige energiformer. Endnu en faktor, der har stor indflydelse på regnskabet er konjunkturerne. Det ses tydeligt på regnskaberne for 29, hvor udledningen var faldet markant i forhold til 27, uden at det kunne tilskrives større ændringer i forsyningen end i perioden fra 29 til 211. Derimod var det en periode, hvor virksomhederne var droslet væsentligt ned eller i værste fald lukket. Det reducerer energiforbruget væsentligt. Geografisk -udledning - KL model Ud over de forsyningsmæssige håndtag man som kommune kan skrue på, er der en række projekter, som er beskrevet i denne publikation. Disse tiltag er vanskelige at måle på det overordnede regnskab, og de evalueres selvstændigt. Der er ingen opgørelse over hvordan udviklingen ville have set ud uden disse tiltag. Resultaterne af projekterne, gør de involverede borgere mere modstandsdygtige overfor fremtidens klima og forsyningsudfordringer, og forventningen er, at de er med til at danne eksempler, der gør at mængden følger med og dermed også afspejles på regnskabet. Dette er dog en lang proces

5 8 Regnskab 211 Regnskab Green Cities Kolding Kommune er medlem af det ambitiøse miljøsamarbejde, Green Cities, sammen med Allerød, Albertslund, Herning, Ballerup og København Kommune. Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab: Green Cities vil gennem handling være blandt de miljømæssigt mest ambitiøse kommuner. Green Cities udviser politisk lederskab til at skabe bæredygtig, lokal handling og udvikling. Green Cities vil gennem danske og internationale samarbejder videreudvikle den ambitiøse miljøkurs. Green Cities arbejder for at forbedre de samfundsmæssige rammer for en bæredygtig udvikling. Green Cities vil gennem handlinger inspirere og motivere andre til en stærk indsats for bæredygtig udvikling. Green Cities bygger på inddragelse, samarbejde og forankring. for miljø og klima. Samarbejdet giver mulighed for at skabe synergier og undgå at kommunerne hver især skal finde på egne måder at løse opgaverne på indenfor området. Som borger i Kolding Kommune, er samarbejdet med til at stille en form for garanti for, at kommunen arbejder ambitiøst med at passe på miljøet og klimaet og for at forbedre naturen og vilkårene for liv og bæredygtig udvikling. Kolding Kommune bruger Green Citiessamarbejdet til at spille bold med andre kommuner, der har ambitiøse dagsordener

6 1 Regnskab 211 Regnskab Vi bliver alle sammen nødt til at ændre adfærd i forhold til miljøet, der er ingen vej udenom. Derfor er det også meget vigtigt, at vi får lært vores børn nogle gode, grønne vaner, fastslår Institutionsleder Rie Madsen fra Børnehaven Spiren i Jordrup. Grønne institutioner Kolding Kommunes initiativ med Grønne Institutioner er en kæmpe succes. I Kolding Kommune er man ikke i tvivl om, at netop børnene er en vigtig medspiller, når det handler om at lære at passe på vores natur. Derfor har By- og Udviklingsforvaltningen, i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen, opfundet et splinternyt koncept, der skal få fokus på bæredygtighed og adfærdsændringer i kommunens i alt 43 daginstitutioner. Der er allerede stor fokus på netop den grønne vinkel blandt pædagoger og øvrige medarbejdere, men som rigtig mange institutionsledere giver udtryk for, kan de kun blive endnu bedre. - Vi bliver alle sammen nødt til at ændre adfærd i forhold til miljøet, der er ingen vej udenom. Derfor er det også meget vigtigt, at vi får lært vores børn nogle gode, grønne vaner, fastslår Institutionsleder Rie Madsen fra Børnehaven Spiren i Jordrup. Rie Madsen er derfor yderst tilfreds med, at alle Kolding Kommunes institutioner nu får chancen for at få ekstra fokus på det grønne. - I forvejen tænker vi rigtig meget på miljøet her, men når næsten alle daginstitutioner i kommunen er med, giver det en god fællesskabsfølelse. Vi er mange, og så nytter det med alle de små grønne skridt, vi hver især tager sammen med børnene. - Vi har valgt kompostering som indsats i år. Vi kan involvere børnene hele vejen og få gode snakke om, hvorfor det er godt at sortere og at affald kan blive til noget værdifuldt. Vi vil også snakke med børnene om vores forbrug. Noget, der er gået i stykker, kan måske repareres i stedet for bare at blive smidt ud. Det er både godt for vores økonomi og vores miljø, mener Rie Madsen, der i øvrigt glæder sig over, at konceptet fortsætter, så de to årlige indsatser måske kan vokse fra små skridt til større temaer, efterhånden som medarbejderne i institutionerne vænner sig at tænke grønnere. Koordinator for Grøn Institution, Karin Raaby, har i forsommeren besøgt alle kommunens 43 daginstitutionsafdelinger for at høre om interessen for at formidle klima og bæredygtighed til børnene. Indtil nu er der så stor velvilje og positivitet for projektet, at Kolding Kommune nu kan prale af næsten 1 % tilslutning til de Grønne Institutioner. Rigtig mange nye grønne fodspor tripper allerede: Den Kommunale Dagpleje har - med 48 dagplejere og 1.6 børn- besluttet sig for også at blive Grønne Dagplejebørn. Med Grøn Institution Kolding kommer der fokus på både besparelser indenfor el- vand- og varmeforbrug. Derudover får institutionerne idéer til adfærdsændringer for både børn og voksne indenfor forbrug, genbrug, grønnere indkøbsvaner, bedre affaldssortering og meget mere. Institutionerne skal vælge to indsatser hvert år, som de vil arbejde med og have fokus på. Institution

7 12 Regnskab 211 Regnskab Grøn Erhvervsvækst Projektet Grøn Erhvervsvækst arbejder på at sænke energiforbruget og samtidig skabe vækst blandt lokale håndværkere. af et bedre indeklima er familiens umiddelbare gevinst. Men også på pengepungen er der noget at hente. Facaderenovering mindsker gener Grøn Erhvervsvækst har blandt andet givet familien Hørdum fra Kolding mulighed for at gennemføre en omfattende renovering af deres hus. Husets facade er blevet renoveret, vinduer og døre skiftet ud og et nyt opvarmnings- og ventilationssystem er blevet installeret. Det lyder omfattende, men familien har haft et minimum af gener. - Det meste er foregået udefra. Vi har ikke været generet af det, fortæller familiens ældste datter, Cathrine Hørdum. Hun og familien er begejstrede for husets forvandling, for selvom energirenoveringsarbejdet primært er foregået udendørs, så er det de indendørs forbedringer, som familien mærker i det daglige. - Jeg vågner ikke længere op om morgenen med dug på indersiden af ruderne, og her er slet ikke koldt mere. Før stod lysene i vindueskarmen altid og blafrede i trækken. Det er også slut nu, fortæller Cathrine Hørdum. Den øgede komfort i form Forbruget ned på en tredjedel Før var energiforbruget i huset på 115 kwh pr. m 2 om året. Nu ligger energiforbruget under kravet til et lavenergiklasse 1 hus, som er ca. 42 kwh pr. m 2 om året. Investeringen på alle energiforbedringerne er på 8. kr. inkl. moms. Samtidig er husets værdi steget med 5. kr. Huset har også fået monteret solceller, som leverer strøm til familiens varmepumpe. Overskudsstrøm bliver solgt tilbage til el-nettet, og bidrager dermed til de samlede besparelser for familien. Udover de rent komfortmæssige forbedringer, er der altså også en økonomisk pointe i at undersøge, hvilke energiforbedringer, det er muligt at lave i et klassisk 197 er parcelhus. Som borger i Kolding Kommune har du mulighed for at trække på ekspertisen hos en af de uddannede energihåndværkere, ligesom familien Hørdum har gjort. Listen over håndværkere findes på Om Grøn Erhvervsvækst Formålet med Grøn Erhvervsvækst er at skabe 3 nye job inden for byggebranchen ved at fremme udbredelsen af energieffektivt byggeri og renovering gennem øget efterspørgsel og udbud. Grøn Erhvervsvækst skal vise private borgere, erhvervslivet og offentlige instanser, hvor let tilgængelig energirenovering er. mellem kommunerne Odense, Middelfart og Kolding og følgende virksomheder og organisationer: 18 Academy-IBC, Business Kolding, Byggecentrum, Fiberline Composites, Grontmij, Isover, Middelfart Erhvervscenter, Middelfart Sparekasse, O. Adsbøll & Sønner, Pettinaroli, Schneider Electric, TRE-FOR Energi, Hans Jørgensen & Søn samt Fjernvarme Fyn. Grøn Erhvervsvækst er et unikt privat-offentligt samarbejde Grøn erhvervsvækst er støttet af EU og Syddansk Vækstforum.

8 14 Regnskab 211 Regnskab Kommunens stærke grønne resultater Det grønne regnskab viser igen i år stærke resultater. Kolding Kommune gennemføre en række indsatser for at mindske miljøpåvirkningen. Regnskabet præsenteres her. Kolding Kommune kan igen i år fremvise stærke resultater for de indsatser, som kommunen gennemfører for at mindske miljøpåvirkningen fra de kommunale aktiviteter. Kolding Kommune lever op til de væsentligste aftaler og målsætninger indenfor miljø, klima og bæredygtighed, ligesom vi fortsat arbejder målrettet med at inddrage/involvere kommunens borgere og virksomheder. Kolding Kommunes grønne regnskab er udarbejdet for at belyse de væsentligste miljøpåvirkninger, kommunen, som virksomhed, forårsager. Regnskabet er også med til at sikre, at kommunens aktiviteter på miljø-, klima- og bæredygtighedsområdet bliver gennemført og fortsat udvikles. På de næste sider kan læses et udpluk af de resultater Kolding Kommune har opnået. Hele regnskabet kan findes på I 211 har vi i kommunen gennemført energibesparelser, reduceret kommunens - udledning kraftigt og indført nye tiltag, der understøtter og udvikler vores fortsatte præstationsevne på området. En årelang indsats på energi- og miljøområdet sikrer fortsatte reduktioner på væsentlige indsatsområder som el, vand og udledning. De resultater, vi har opnået for reduktionen i udledningen af er særdeles positive, både set i forhold til de faktiske reduktioner i kwh-forbrug og den reducerede el emissionsfaktor. I de kommende år vil Kolding Kommune fortsætte stærke tiltag for at reducere miljøpåvirkningen, bl.a. ved at holde et konstant fokus på energiforbrug og holde øje med nye muligheder for at reducere forbruget og indtænke mere vedvarende energi. Derudover vil der løbende være fokus på at tænke bæredygtigt forbrug ind i hverdagen uanset hvad kerneopgaven er. (børnepasning, kultur m.v.)

9 16 Regnskab 211 Regnskab Grønt regnskab med stærke resultater Elforbrug Genbrugsaffald afleveret på containerpladserne kwh/m ,48 35, , , ,45 87,74 %* ,86 31, ,2 %* ,89 %* 71,78 %* 71,67 %* Mål * Andel af samlet affaldsmængde pågældende år. Vandforbrug Brændbart affald afleveret på containerpladserne,35,3,25,2,15,1,5, m 3 /m 2,35 26,35 27,34 28,34 29,31 21,29 211,31 Mål ,77 %* ,49 %* ,78 %* ,34 %* ,1 %* 211 * Andel af samlet affaldsmængde pågældende år. Varmeforbrug graddagekorrigeret Lossepladsaffald afleveret på containerpladserne kwh/m , , , , , , ,48 Mål ,63 %* ,53 %* ,17 %* ,99 %* ,21 %* 211 * Andel af samlet affaldsmængde pågældende år. Geografisk -udledning - KL model Total affaldsmængde

10 18 Regnskab 211 Regnskab Grøn transport i Kolding Elbiler, hybridbusser, ladestandere til elbiler, hybrid skraldebil, batteriskiftestation. Det er alt sammen til stede i Kolding Kommune! Borgere i Kolding tester elbiler Kolding Kommune, Elbiloperatøren CLEVER og Vejle Kommune har gennem det seneste år givet borgere mulighed for at afprøve en elbil. Projektet er snart halvvejs, næsten 1. km i elbiler er kørt og resultaterne taler for sig selv. langt væk fra indgangsdøren for at undgå at få skrammer fra indkøbsvogne, men elbilen parkerer jeg helt oppe ved indkørslen til parkeringspladsen, sådan at så mange som muligt ser den. Den tiltrækker sig nemlig meget opmærksomhed, og mange spørger ind til den. I de første ni måneder af Test-en-elbil projektet i Kolding og Vejle har testpiloterne tilsammen kørt km, hvilket svarer til 2,5 gange rundt om jorden. Det betyder samtidig en besparelse på i alt 7,4 ton i de to kommuner. Sammenlignet med tilsvarende konventionel bil, er udledningen reduceret med 5 %. Engagerede testpiloter Test-en-elbil projektet er et landsdækkende projekt, som undersøger, hvordan elbilen passer ind i dagligdagen hos almindelige familier. Sammen med elbilen får testpiloten sat en ladeboks fra CLEVER op. Den fungerer som hjemmets egen tankstation i testperioden. Om Test-en-elbil Projektet er støttet af energiselskabet TRE- FOR og den kommunale forening Trekantområdet Danmark. Bag projektet står elbiloperatøren CLEVER A/S (tidligere ChoosEV), der er ejet af energiselskaberne SE og SEAS-NVE. Test-enelbil er Europas største elbil-projekt, der er støttet af en række partnere i det private erhvervsliv og af offentlige samarbejdspartnere, samt Trafikstyrelsen og Energistyrelsen, der alle samarbejder om at blive klogere på elbilens placering i det danske samfund. Nye testpiloter kan tilmelde sig på: Samtlige data i projektet bliver skabt af testpiloterne: Deres kørsel og opladning registreres, og samtidig beretter testpiloterne om deres erfaringer og oplevelser. Tit bliver det også til snakke med andre om dét at køre på strøm. En testpilot fra Vejle skriver på projektets blog: - Når jeg handler ind, er jeg begyndt at parkere anderledes. Normalt kører jeg Hybridbusser Fra efteråret 212 kan man se tre hybridbusser i Koldings bybillede. Busserne erstatter tre dieseldrevne bybusser. En hybridbus har både en almindelig dieselmotor og en elmotor. Elmotoren sætter bussen i gang, og når bussen når en hastighed på 15-2 km/t, starter dieselmotoren

11 2 Regnskab 211 Regnskab sammen med elmotoren. Ved højere fart er det kun dieselmotoren, der driver bussen. Når bussen holder stille stopper dieselmotoren igen. Elmotorens batteri lades op, når bussen bremser. Denne teknologi gør, at hybridbusser især er egnede til bybuskørsel, hvor der er mange nedbremsninger og accelerationer. Kombinationen af en elmotor og en forbrændingsmotor betyder, at bussen ikke støjer og forurener, når den holder stille og sættes i gang, hvor den ellers støjer og forurener mest. Hybridteknologien sparer op til 35 % brændstof, mens udledningen af udstødningsgasser reduceres med 4-5 %. dieseldrevne renovationsbiler. Muligheden for at hente restaffald på et tidligere tidspunkt, fx om natten, giver Meldgaard MILJØ A/S mulighed for at udnytte sin vognpark bedre, dvs. mere, hvilket kan komme borgerne til gode i form af bedre indsamlingspriser. Ladestandere og batteriskiftestation I Kolding Kommune er der ladestandere til elbiler på en række p-pladser. Kolding Kommune har valgt at bidrage til at etablere en ladeinfrastruktur, selvom der kun er få elbiler på kommunens veje. Det skal være muligt for borgerne og de, der pendler til Kolding, at få ladet deres elbil op. Via projektet Test-en-elbil får kommunen allerede nu erfaringer med ladestanderne. Hybrid Skraldebil Fra september 212 til september 214 kører Meldgaard MILJØ A/S forsøgsmæssigt med en hybrid-renovationsbil. Hybridbilen bliver testet forskellige steder i Kolding by. Det er kommunens forventning, at indsamling af affald med hybridbiler vil medføre energibesparelser og den samlede reduktion i udledningen, væsentlig mindre støj og et bedre arbejdsmiljø for renovationsarbejderne. Derudover kan hybridbilen give en besparelse på 1-2 liter diesel pr. ton affald, hvilket, for en almindelig renovationsbil, svarer til liter diesel om året. Med den nye, støjsvage hybridbil vil Meldgaard MILJØ A/S bl.a. forsøge sig med at indsamle restaffald på et tidligere tidspunkt end det er tilfældet i dag, hvor firmaet tidligst kan hente affald kl. 6.3 pga. støjgener fra de almindelige

12 22 Regnskab 211 Regnskab Miljøhensyn i fremtiden for en by i vækst CO2 regnskabet for 211 viser en generelt stigende tendens, hvilket tilskrives en øget aktivitet indenfor de fleste områder. Der er samtidig i gangsat en lang række initiativer og projekter indenfor klima og bæredygtighed, hvilket forventes at have en effekt på længere sigt. Ikke mindst er det et ønske, at borgere og virksomheder har gavn af de igangsatte projekter, ved at være med til at gøre sig mere modstandsdygtige overfor fremtidens klimaudfordringer. For Kolding Kommune som virksomhed er der i 211 realiseret energibesparelser og indført nye tiltag, der understøtter kommunens mål på området. En årelang indsats på energi- og miljøområdet sikrer fortsatte reduktioner på væsentlige indsatsområder. De aktiviteter, som foregår på et nationalt og internationalt niveau har også i år vist, at Kolding Kommune er på forkant med udviklingen. Her kan nævnes kommunens aktiviteter i Green Cities, og en række projektsamarbejder der rækker ud over landets grænser.

13 Akseltorv 1 6 Kolding