Evaluering af Anlægsprojekter

Transkript

1 Evaluering af Anlægsprojekter Et feasibilitystudie Februar 2007 Byggeriets Evaluerings Center

2 KOLOFON Titel: Evaluering af Anlægsprojekter Undertitel: Et feasibilitystudie Udgave: 1. udgave Udgivet år: 2007 Forfatter (-e): Ebbe Lind Kristensen Redigering: Design og produktion: Byggeriets Evaluerings Center Foto: Ingen fotos Sprog: Dansk ISBN: Pris: Gratis download fra Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan 5 DK-1401 København K Tel [email protected] Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til denne rapport. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår. 2

3 FORORD Brug af nøgletal og evaluering af statsligt byggeri har været et krav i Danmark siden 1. januar Den 1. marts 2007 udvides kravene om nøgletal til også at gælde det almene boligbyggeri. Byggeriets Evaluerings Center har udviklet det nøgletalssystem, som ligger til grund for indførelse af kravene om nøgletal. Centret driver i dag systemet på kommercielle vilkår. Kravet om nøgletal gælder kun byggeprojekter og byggevirksomheder. Der er intet offentligt krav om brug af nøgletal på anlægsarbejde. Byggeriets Evaluerings Center har i 2006 undersøgt om det var muligt og gav mening at beregne nøgletal indeholdt i Byggeriets nøgletalssystem (grundpakken) for anlægsprojekter. Forud for studiet blev Dansk Byggeri orienteret. Dansk Byggeri meddelte centret, at man indledningsvist ønskede at overlade deltagelse i undersøgelsen til de virksomheder, der kunne se en interesse heri. Byggeriets Evaluerings Center er ikke bekendt med, at staten har overvejet nøgletal for anlægsarbejde. Formålet med studiet er derfor ikke at lægge op til et offentligt regelsæt herom. En beslutning om evaluering af anlæg må forudsætte, at virksomheder og bygherrer er enige herom. Såfremt en sådan enighed skulle opstå, har det imidlertid værdi at vide, i hvilken udstrækning det eksisterende nøgletalssystem for byggeriet kan bruges på anlægsområdet. Det er alene formålet med dette studie at klarlægge dette forhold. Rapporten står udelukkende for Byggeriets Evaluerings Centers egen regning. Der er ikke sket nogen afklaring af rapportens indhold, hverken overfor centrets bestyrelse eller eksterne parter i øvrigt. Enkelte virksomheder har bidraget med deres viden og kompetence omkring anlægsarbejde og på den vis givet Byggeriets Evaluerings Center et indblik i anlægsarbejde i relation til brug af nøgletal. Til disse virksomheder vil centret gerne rette en tak. 15. februar 2007 Curt Liliegreen Byggeriets Evaluerings Center 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Introduktion Målgruppe Byggeriets nøgletalssystem Nøgletal ved byggeopgaver Brug af nøgletal på anlægsopgaver Mangler ved afleveringen Kundetilfredshed Produktivitet Nøgletal for anlægsprojekter En anlægsentreprenørs karakterbog Evaluering af rådgivere på anlægsprojekter Nøgletal for rådgivere Evne til at forudsige tid Evne til at forudsige pris Bygbarhed Ændringer i projektmaterialet Kundetilfredshed Konklusion...27 Bilag 1: Grundpakkens nøgletal

5 SAMMENFATNING Byggeriets Evaluerings Center har gennemgået Byggeriets nøgletalssystem (grundpakken), som i dag ligger til grund for evaluering af statsligt og alment byggeri, med henblik på at vurdere anvendeligheden af nøgletallene på anlægsarbejde. Anlægsarbejde kan umiddelbart evalueres med hovedparten af de 14 nøgletal, som anvendes i forbindelse med byggearbejde. Tabel 1 viser på oversigtsform anvendeligheden af grundpakkens 14 nøgletal på anlægsarbejde. Nøgletal Vurdering 1 Faktisk udførelsestid Kan anvendes uændret 2 Faktisk udførelsestid i forhold Kan anvendes uændret til planlagt udførelsestid 3 Faktisk udførelsestid inkl. Kan anvendes uændret udbedring af mangler i forhold til planlagt udførelsestid 4 Udbedring af mangler i det Kan anvendes uændret første år efter aflevering 5 Antal mangler indført i afleveringsprotokollen, klassificeret Ændres til omkostninger ved mangler konstateret ved afleveringen efter alvor 6 Ulykkesfrekvens Kan anvendes uændret 7 Dækningsgrad Kan anvendes uændret 8 Dækningsbidrag pr. arbejdstime Kan anvendes uændret 9 Dækningsbidrag pr. lønkrone Kan anvendes uændret 10 Arbejdsintensitet, arbejdstimer Udgår pr. m2 11 Arbejdskraftproduktivitet Kan anvendes uændret (skal tolkes med en vis varsomhed) 12 Ændringer i projektets pris i Kan anvendes uændret udførelsesfasen 13 Kvadratmeterpris Udgår 14 Kundetilfredshed med byggeprocessen Ændres således vægten 0 kan anvendes. Tabel 1: Oversigt over anvendelse af nøgletal på anlægsopgaver. Det ses af tabellen, at 10 af de 14 nøgletal kan anvendes uændret på anlægsarbejde. To af nøgletallene udgår (nr. 10 og nr. 13), da man ikke kan opgøre antal kvadratmeter på anlægsarbejde. Endvidere justeres to nøgletal (nr. 5 og nr. 14), så de kan anvendes på anlægsarbejde. 5

6 Rådgiverevaluering Som supplement til nøgletalssystemet for de udførende virksomheder har en temagruppe i samarbejde med Byggeriets Evaluerings Center defineret et nøgletalssystem for projekterende ingeniører og arkitekter. Systemet betegnes rådgiversystemet og er udviklet og afprøvet fra 2004 frem til Rådgiversystemet består af i alt 10 forskellige nøgletal for projekterende ingeniører og arkitekter, som er illustreret i Tabel 2. Kategori Evne til at forudsige tid Nøgletal (KPI) 1. Overholdelse af egen projekteringstid 2. Evne til at vurdere den samlede byggetid Evne til at forudsige pris 3. Evne til at forudsige projektets udførelsespris Bygbarhed 4. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 5. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 6. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt Ændringer i projektmaterialet 7. Økonomisk konsekvens af ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 8. Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. Kundetilfredshed 9. Kundetilfredshed 10. Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Tabel 2: Oversigt over nøgletal for rådgivere. I forbindelse med undersøgelsen af grundpakkens anvendelighed på anlægsopgaver, hvor anlægsentreprenøren evalueres, er det tilsvarende fundet relevant at gennemgå rådgiversystemet med henblik på at undersøge, om der er specielle forhold, som vanskeliggør evaluering af rådgivere på anlægsprojekter frem for på byggeprojekter. Undersøgelsen har vist, at rådgiversystemet som udgangspunkt kan anvendes, uanset om rådgivningen er i forbindelse med et bygge- eller et anlægsprojekt. Dog vil tre af spørgsmålene i kundetilfredshedsinterviewet (nøgletal 9) være problematiske at opgøre ved anlægsarbejde, hvorfor disse tre spørgsmål bør udelades. 6

7 1 INTRODUKTION I 2005 var produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed 185 mia. kr. Heraf udgjorde nybyggeri og reparation udført af byggevirksomheder 113 mia. kr. imens anlægsvirksomhed udgjorde 45 mia. kr. De resterende 26 mia. kr. var byggematerialer købt af private 1. Produktionsværdien for bygge- og anlægsvirksomhed er steget i 2006, hvor den overstiger 200 mia. kr. En stigning, som iht. Dansk Byggeri forventes at fortsætte i 2007, hvor produktionsværdien topper med 215 mia. kr. Byggeriets nøgletalssystem anvendes i dag til evaluering af byggeri, såvel nybyggeri som reparation og vedligehold. Med udgangspunkt i anlægsaktiviteten i Danmark har Byggeriets Evaluerings Center gennemgået centrets nøgletalssystem for nybyggeri og bygningsreparation med henblik på at vurdere anvendelsesmulighederne indenfor anlægsarbejde. Gennemgangen har haft til formål at vise, om det lader sig gøre og giver mening at evaluere anlægsarbejde vha. Byggeriets Evaluerings Centers nøgletal. 1.1 Målgruppe Undersøgelsen vedrørende brug af nøgletal på anlægsarbejde er gennemført med henblik på at tilvejebringe information om mulighederne for evaluering af anlægsarbejde vha. nøgletal. Rapporten er skrevet til aktører og interessenter beskæftiget med anlægsvirksomhed herunder såvel udførende virksomheder som professionelle bygherrer, eksempelvis de kommuner, som vurderer, at der er en gevinst ved evaluering og benchmarking. Undersøgelsen er tænkt anvendt som inspirationskilde i forhold til evaluering og erfaringsopsamling på anlægsopgaver. 1 Kilde: Dansk Byggeris Konjunkturanalyse, juli 2006, Dansk Byggeri. 7

8 2 BYGGERIETS NØGLETALSSYSTEM Brug af Byggeriets nøgletalssystem blev ved bekendtgørelse 1394 gjort obligatorisk for statsligt byggeri den 1. januar Fra denne dato har statslige byggeopgaver over 5 mio. kr. været underlagt krav om evaluering. Kravet om nøgletal på byggeopgaver udvides den 1. marts 2007 til også at omfatte det almene byggeri. Byggeriets Evaluerings Center har forestået udviklingen af Byggeriets nøgletalssystem og siden hen tillige driften af systemet. En byggevirksomhed evalueret med Byggeriets nøgletalssystem vil blive målt på overholdelse af tidsfrister, kvalitet, arbejdsmiljø og kundetilfredshed. Evalueringen tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds entreprise. Entreprisen kan ved hoved- og totalentrepriser være et udtryk for det samlede projekt, mens entreprisen ved fag-, stor- og underentrepriser kun udgør en del af det samlede projekt. Når evalueringen af entreprisen afsluttes, modtager virksomheden et faktablad med resultatet af målingerne. Har en virksomhed fået evalueret tre entrepriser, får virksomheden adgang til virksomhedens karakterbog, som indeholder gennemsnitlige resultater fra tidligere evalueringer. En bygherre, som kræver entreprenørens karakterbog udleveret eksempelvis i forbindelse med en prækvalifikation, vil således kunne se, hvordan entreprenøren i gennemsnit har præsteret på tidligere byggeopgaver. Ifølge bekendtgørelse 1394 skal statslige bygherrer kræve, at tilbudsgivere til byggeopgaver afleverer nøgletal fra tidligere arbejder. Anvendes Byggeriets nøgletalssystem på et samlet byggeprojekt, eksempelvis fordi bygherren har krævet det, får bygherren umiddelbart efter afleveringen tilsendt resultaterne af de gennemførte målinger og beregnede nøgletal. En bygherre, som har gennemført flere evaluerede byggesager, vil få adgang til Bygherrens notesbog. Notesbogen består af gennemsnitlige nøgletal for alle tidligere byggeopgaver. Med notesbogen har bygherren mulighed for at sammenligne sig selv med andre bygherrer. Notesbogen indeholder nøgletal vedrørende overholdelse af tidsfrister, kvalitet, arbejdsmiljø, kundetilfredshed med byggeprocessen, effektivitet, overholdelse af forventet projektpris inklusiv prisændringer og kvadratmeterpris samt nøgletal om samarbejdet. For mere information herom henvises til brugermanualen: Bygherrens brug af nøgletal udgivet af Byggeriets Evaluerings Center i marts

9 2.1 Nøgletal ved byggeopgaver Byggeriets nøgletalssystem indeholder i alt 14 nøgletal, hvoraf nogle indgår i Bygherrens notesbog, nogle indgår i virksomhedens karakterbog, og endelig er der nogle få fortrolige økonomiske nøgletal, som byggevirksomhederne kan anvende til egne analyser. Nøgletal Forklaring 1 Faktisk udførelsestid Perioden fra entreprisens start til aflevering. Et interessant nøgletal i forbindelse med sæsonudsving. 2 Faktisk udførelsestid i forhold til planlagt udførelsestid Viser om entreprenøren har overholdt den aftalte tidsfrist. Har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse iht. AB92 eller 3 Faktisk udførelsestid inkl. udbedring af mangler i forhold til planlagt udførelsestid 4 Udbedring af mangler i det første år efter aflevering 5 Antal mangler indført i afleveringsprotokollen, klassificeret efter alvor ABT93 tages der højde herfor. Den moralske aflevering. Viser, hvornår bygherren modtager et fejlfrit produkt. Viser, hvor mange timer entreprenøren bruger på at udbedre mangler. Nøgletallet måles i antal timer pr. mio. kr. entreprisesum. Manglerne ved arbejdet tælles ved afleveringen og fordeles i 4 kategorier afhængig af, hvor alvorlige de er. For hver kategori opgøres antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum. 6 Ulykkesfrekvens Antal arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer. 7 Dækningsgrad Entreprisens dækningsbidrag i forhold til omsætningen (den samlede pris på entreprisen). 8 Dækningsbidrag pr. arbejdstime Entreprisens dækningsbidrag pr. arbejdstime 9 Dækningsbidrag pr. lønkrone Entreprisens dækningsbidrag pr. udbetalt lønkrone 10 Arbejdsintensitet, arbejdstimer pr. m2 Antallet af afholdte arbejdstimer pr. kvadratmeter 11 Arbejdskraftproduktivitet Værditilvæksten på projektniveau sat i forhold til ressourceforbruget målt i præsterede arbejdstimer. 12 Ændringer i projektets pris i udførelsesfasen Viser om budgettet blev holdt i udførelsen. Afvigelser fordeles efter AB92 eller ABT Kvadratmeterpris Den realiserede pris pr. kvadratmeter 14 Kundetilfredshed med byggeprocessen Standardinterview med bygherren. I interviewet vægtes og bedømmes entreprenøren på 11 standardforhold. Tabel 3: Oversigt over de 14 nøgletal i Byggeriets nøgletalssystem Byggeriets nøgletalssystem er grundigt beskrevet i Evalueringscentrets øvrige publikationer, som kan downloades gratis fra centrets hjemmeside på I øvrigt henvises til bilag 1, hvor definitionerne for nøgletallene gennemgås. 9

10 3 BRUG AF NØGLETAL PÅ ANLÆGSOPGAVER Af de 14 nøgletal, som anvendes indenfor byggeri kan hovedparten umiddelbart overføres og anvendes på anlægsarbejde, eksempelvis overholdelse af tidsfrister. Enkle nøgletal skiller sig imidlertid ud, og disse gennemgås særskilt. Det omfatter følgende nøgletal: Antal mangler indført i afleveringsprotokollen, klassificeret efter alvor. Arbejdskraftproduktivitet Kundetilfredshed Afslutningsvis opstilles en samlet oversigt over nøgletal, som Byggeriets Evaluerings Center kan anbefale anvendt ved evaluering af anlægsopgaver. I Byggeriets nøgletalssystem registreres bygningernes etageareal. Denne oplysning anvendes til beregning af den gennemsnitlige kvadratmeterpris (nøgletal 13) samt arbejdsintensiteten (nøgletal 10), jf. Tabel 3. På anlægsarbejde er det ikke lykkedes at identificere samme entydige standardenhed, hvorfor de to nøgletal anbefales udeladt på anlægsprojekter. Disse to nøgletal indgår ikke i den videre beskrivelse Mangler ved afleveringen I Byggeriets nøgletalssystem opgøres antallet af mangler ved afleveringen fordelt i 4 kategorier efter manglernes alvorlighed samt en kategori for mangler, som skal undersøges nærmere (UN). Kategorien UN anvendes eksempelvis, når man ikke umiddelbart kan afgøre, om det anførte forhold rent faktisk er en mangel. Manglerne tælles som antal bygningsdele behæftet med mangler, og klassificeringen foretages ved en vurdering af de enkelte manglers økonomiske, byggetekniske samt form- og funktionsmæssige konsekvenser i forhold til den aftalte ydelse. På anlægsarbejde er det fundet hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en alternativ opgørelsesmetode, da det ikke lader sig gøre, at opgøre antallet af bygningsdele på sådanne arbejder. På anlægsarbejde opgøres som alternativ til antallet af mangler i stedet: Omkostninger til afhjælpning af mangler. Nøgletallet måles relativt ved at vægte med entreprisesummen, således det lader sig gøre at sammenligne projekter og entrepriser uanset deres økonomiske størrelse. Nøgletallet måles i kr. mangler pr. mio. kr. entreprise. Udgangspunktet for fastlæggelse af omkostninger til afhjælpning af mangler defineres analogt til AB92, 34 stk. 2 og 3, det vil sige: 10

11 Når afhjælpning af mangler hverken er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, fastsættes omkostningen til afhjælpning af mangler som det beløb, det skønsmæssigt ville have kostet at få en anden entreprenør til at afhjælpe manglerne. Når afhjælpning af mangler er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, fastsættes omkostninger til afhjælpning af mangler skønsmæssigt på en af følgende måder: 1. enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand, 2. eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand. Det kan bemærkes, at 34 vedrører bygherrens ret til afslag i entreprisesummen, hvor 34 stk. 2 og 3 omhandler fastsættelse af afslagets størrelse. Jævnfør AB92, 31 stk. 1 har entreprenøren som udgangspunkt imidlertid pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen, hvorfor det ikke kan forudsættes, at mangler kapitaliseres ved afleveringen. Denne betragtning diskvalificerer imidlertid ikke målemetoden, da manglernes økonomiske betydning kan skønnes uafhængigt af, om entreprenøren udfører manglerne, eller bygherrens kræver afslag i entreprisesummen. Omkostningerne sættes i forhold til entreprenørens samlede entreprisesum inklusiv ekstraarbejde og tillægsydelser på den pågældende opgave. Nøgletallet vil på anlægsarbejde som beskrevet erstatte opgørelsen af antallet af mangler ved afleveringen. Nøgletallet indgår fortsat i anlægsentreprenørens karakterbog Kundetilfredshed I Byggeriets nøgletalssystem er der to nøgletal om kundetilfredshed med byggeprocessen, henholdsvis: Kundetilfredshed (kundens vurdering af entreprenøren) Virksomhedens vurdering af dens underentreprenører Nøgletallene fremkommer gennem interviews med bygherren, bygherrerådgiveren eller virksomheden hyret til at varetage byggestyringen. Interviewpersonen identificeres på baggrund af en vurdering af, hvem som bedst repræsenterer kundesiden i forhold til den virksomhed, der evalueres. Deltager bygherrerådgiveren eller byggestyringen i kundetil- 11

12 fredshedsinterviewet på vegne af bygherren, skal der indhentes en samtykkeerklæring, der bekræfter, at interviewpersonen kan udtale sig på bygherrens vegne. Såfremt det er en underentreprenør, der evalueres, afholdes interviewet med den entreprenør, som underentreprenøren har kontrakt med. Interviewet fokuserer på 11 spørgsmål, hvor der spørges om bygherrens/kundens tilfredshed med anlægsentreprenøren (Se eksemplet side 13). Hvert spørgsmål vægtes og får en karakter ud fra følgende skala: Vægt: 0 = Spørgsmål er ikke relevant 1 = Ikke vigtigt, uvæsentligt 2 = Mindre vigtigt 3 = Vigtigt, væsentligt 4 = Mere vigtigt 5 = Særdeles vigtigt Karakter: 1 = Meget værre end forventet 2 = Værre end forventet 3 = Som forventet 4 = Bedre end forventet 5 = Meget bedre end forventet Vægtningen fortæller, hvor vigtigt bygherren/kunden mener, spørgsmålet er i forhold til den aktuelle entreprise. Derved sikrer man, at forhold, som kunden vurderer, har stor betydning, får lov til at spille en større rolle i den samlede bedømmelse end andre forhold, som i kundens øjne ikke betyder så meget. Til forskel fra kundetilfredshedsmålingen på byggeopgaver tillades på anlægsprojekter, at kunden udelader et eller flere af spørgsmålene. I praksis gøres dette ved at tildele vægten 0. Vægten 0 anvendes, når det enkelte spørgsmål ikke er relevant for den konkrete opgave. Som eksempel kan nævnes information om drift og vedligehold i forbindelse med kabelnedlægning. Denne praksis er i øvrigt i overensstemmelse med procedurer for kundetilfredshedsmålingen ved rådgiverevaluering 2. Ved karaktergivningen for de enkelte spørgsmål, vil bygherren altid blive bedt om at vurdere virksomhedens præstation ud fra forventningerne til, hvordan et gennemsnit af branchens virksomheder ville klare opgaven. Det er således ikke forventningerne specifikt til den enkelte entreprenør, karakteren skal sættes i forhold til, men forventningerne til branchen som gennemsnit. Nøgletallet Virksomhedens vurdering af dens underentreprenører vil kun blive beregnet, hvis en virksomhed har haft underentreprenører, som har fået deres underentrepriser evalueret. 2 Se i øvrigt rapporten: Test af nøgletalssystem for projekterende ingeniører og arkitekter, Byggeriets Evaluerings Center, september

13 Eksempel: Beregning af kundetilfredshed i et anlægsprojekt Bygherren har i kundetilfredshedsinterviewet for et anlægsprojekt i hovedentreprise givet nedenstående vægtning og karakter til hovedentreprenøren. Beregningen af nøgletallet om kundetilfredshed ser således ud: ( v1 k1) + ( v2 k2) ( v11 k11) ( 4 3) + ( 5 2 ) ( 0 0) Sum(v1, v2,.., v11) = Sum(4, 5,..., 0) 103 = = 2,6 39 v1 står for vægtningen af spørgsmål nr. 1 og v2 for vægtning af spørgsmål nr. 2 osv. k1, k2 osv. er tilsvarende karaktererne for de enkelte spørgsmål. Figur 1: Eksempel på måling af kundetilfredshed i et anlægsprojekt Til forskel fra kundetilfredshedsinterviewet som gennemføres på byggeopgaver jf. Byggeriets nøgletalssystem er ordet bygværket i delspørgsmålene 6, 9, 10 og 11 blevet erstattet med anlægget, ligesom der som nævnt tillades anvendelse af vægten 0 på irrelevante spørgsmål Produktivitet I Byggeriets nøgletalssystem anvendes to nøgletal om effektivitet, henholdsvis arbejdskraftproduktivitet og arbejdsintensitet. Jævnfør afsnit 2.1 udgår arbejdsintensiteten (timer pr. kvm.) på anlægsopgaver, idet etagearealet målt i kvadratmeter ikke kan registreres på anlægsarbejde. På anlægsarbejde måles effektiviteten således kun ved nøgletallet arbejdskraftproduktivitet. Enheden er kr. pr. time. 13

14 Nøgletallet indgår ikke i den enkelte virksomheds karakterbog. Arbejdskraftproduktiviteten er defineret som værditilvæksten pr. arbejdstime. Værditilvæksten beregnes for hver enkelt entreprenør ved at trække omkostninger til tjenesteydelser, underentreprenører og materialer fra den realiserede entreprisesum og derefter lægge resultaterne sammen for alle entreprenørerne. Denne værditilvækst sættes derefter i forhold til det samlede antal præsterede arbejdstimer for samtlige entreprenører på projektet. Både timelønstimer og funktionærtimer skal tælles med. Beregningen sker således på baggrund af flere indberetninger fra samtlige entreprenører på projektet. Det gælder de entreprenører, bygherren har entreret med, deres underentreprenører og deres underentreprenører igen. Normalt anbefaler BEC en bagatelgrænse på kr. i forhold til at afgøre, hvilke underentreprenører, som skal deltage med oplysninger. Eksempel: Beregning af nøgletallet arbejdskraftproduktivitet På et projekt har en totalentreprenør anvendt to underentreprenører, som ikke selv har brugt andre underentreprenører. Totalentreprenøren har yderligere haft kontrakt med en rådgivende ingeniør og en arkitekt. De anvendte underentreprenører har ikke haft udgifter til tjenesteydelser. Realiseret entreprisesum, omkostninger til tjenesteydelser, omkostninger til underentreprenører, omkostninger til materialer samt antallet af præsterede timeløns- og funktionærtimer fordeler sig som vist i skemaet. Aktør Forbrugte funk. og timelønstimer Totalentreprenør Underentreprenør 1 Underentreprenør 2 Realiseret entreprisesum Omkostn. til tjenesteydelser Omkostn. til underentreprenører Omkostn. til materialer 20 mio. kr. 1,5 mio. kr. 11 mio. kr. 6 mio. kr mio. kr. 0 kr. 0 kr. 4 mio. kr mio. kr. 0 kr. 0 kr. 4,5 mio. kr Værditilvæksten for den enkelte entreprenør beregnes som: ( tjenesteydelser + underent materialer) Værditilvæ kst = Entreprisesum omk.til. + Den samlede værditilvækst bliver derfor: ( 20 1, ) + ( ) + ( ,5) = 4 mio. kr. Værditilvæ kst = Herefter kan arbejdskraftproduktiviteten beregnes som: værditilvækst forbrugte timer 4 mio. kr. = ( timer) = 548 kr. pr.time Der er ikke som udgangspunkt forståelsesmæssige forskelle i forhold til at måle produktiviteten på anlægsarbejde sammenlignet med byggearbejde. 14

15 Det skal dog bemærkes, at kapitalintensiteten på anlægsarbejde er højere end på byggearbejde. Idet værditilvæksten skal indeholde aflønning af produktionsfaktorerne (kapital og arbejdskraft) vil meget maskintunge projekter have en højere arbejdskraftproduktivitet end arbejdskraftstunge opgaver. På anlægsprojekter er dette et særligt problem, da der som oftest anvendes meget kapitaludstyr (kapitalintensiteten er høj). Nøgletallet for arbejdskraftproduktivitet skal derfor fortolkes med stor varsomhed. Alternativt kan det anbefales, at der tillige indsamles oplysninger om forbrug af kapitaludstyr, da man herved kan kompensere for forskelle i projekternes mekaniseringsgrad. 3.2 Nøgletal for anlægsprojekter Undersøgelsen har vist, at det er nødvendigt at justere på et par af nøgletallene, ligesom enkelte nøgletal udgår af evalueringen, når Byggeriets nøgletalssystem skal anvendes på anlægsprojekter. Hovedparten af nøgletallene fra Byggeriets nøgletalssystem kan imidlertid anvendes uden ændringer på anlægsopgaver. Tabel 4 viser en samlet oversigt over grundpakkens 14 nøgletal. Nøgletal Resultat 1 Faktisk udførelsestid Kan anvendes uændret 2 Faktisk udførelsestid i forhold Kan anvendes uændret til planlagt udførelsestid 3 Faktisk udførelsestid inkl. Kan anvendes uændret udbedring af mangler i forhold til planlagt udførelsestid 4 Udbedring af mangler i det Kan anvendes uændret første år efter aflevering 5 Antal mangler indført i afleveringsprotokollen, klassificeret Ændres til omkostninger ved mangler konstateret ved afleveringen efter alvor 6 Ulykkesfrekvens Kan anvendes uændret 7 Dækningsgrad Kan anvendes uændret 8 Dækningsbidrag pr. arbejdstime Kan anvendes uændret 9 Dækningsbidrag pr. lønkrone Kan anvendes uændret 10 Arbejdsintensitet, arbejdstimer Udgår pr. m2 11 Arbejdskraftproduktivitet Kan anvendes uændret 12 Ændringer i projektets pris i Kan anvendes uændret udførelsesfasen 13 Kvadratmeterpris Udgår 14 Kundetilfredshed med byggeprocessen Ændres således vægten 0 kan anvendes. Tabel 4: Oversigt over forsøgsresultatet En samlet beskrivelse af nøgletallene, der indgår i Byggeriets nøgletalssystem (anlæg) er vedlagt i bilag 1. I øvrigt henvises til Byggeriets nøgletalssystem, dokumentation, Byggeriets Evaluerings Center 15

16 2003. Dokumentationen er også tilgængelig på hjemmesiden I dokumentationen gennemgås og defineres hver enkelt oplysning, der er nødvendig for at beregne nøgletallene. Dokumentationen af det samlede system blev fremlagt på Byggeriets Evaluerings Centers årsmøde i

17 4 EN ANLÆGSENTREPRENØRS KARAKTERBOG En anlægsentreprenør kan hos Byggeriets Evaluerings Center opnå en karakterbog på lige fod med en virksomhed, som udfører byggearbejde. Regelsættet indenfor det statslige og almene byggeri foreskriver ikke, at man på anlægsentrepriser skal udvælges på baggrund af nøgletal. Udføres anlægsarbejder i tilknytning til et byggeprojekt, eksempelvis udgravning af byggegrube og nedbrydning af eksisterende byggeri m.v. skal anlægsentreprenøren dog aflevere oplysninger, så det samlede projekt kan evalueres. For denne type af anlægsopgaver stilles der som regel ikke krav om nøgletal i forbindelse med udvælgelsen. Førend Byggeriets Evaluerings Center kan udarbejde og beregne en karakterbog for en virksomhed, skal virksomheden som minimum have gennemført tre evalueringer. Karakterbogen består af vægtede gennemsnit for alle evaluerede entrepriser, som virksomheden har gennemført. Jo flere entrepriser en virksomhed tilmelder til evaluering og dermed får i karakterbogen, desto mere pålidelig bliver nøgletallene. Byggeriets Evaluerings Center har fastsat fem grundregler for evaluering af entrepriser. Reglerne er summeret herunder. 5 regler for evaluering 1. Entrepriser tilmeldes evaluering inden arbejdet påbegyndes. 2. Entrepriser kan være både private og offentlige. 3. Byggeriets Evaluerings Center indsamler og kontrollerer alle virksomhedens oplysninger, herunder også oplysninger fra underentreprenører. 4. Man skal mindst have tre sager evalueret inden karakterbogen kan beregnes og udskrives. 5. Byggesager forældes efter en periode på 3 år i karakterbogen. Ved evaluering af anlægsentrepriser og projekter skal regelsættet fortsat følges. I karakterbogen vises både det vægtede gennemsnit for entrepriserne og virksomhedens relative placering blandt alle andre virksomheder, som er blevet evalueret. Den relative placering beregnes i procent, hvor 100 % er et udtryk for, at virksomheden klarer sig bedst blandt alle andre evaluerede virksomheder. Den relative placering betegnes score i procent. 17

18 En virksomhed med en score i procent på 10 %, har opnået et resultat, som sammenlignet med andre betyder, at 10 % af alle virksomheder klarer sig dårligere, mens 90 % af virksomhederne klarer sig bedre end den konkrete virksomhed. Karakterbogen er et dynamisk dokument, idet den indeholder oplysninger om virksomheders relative placering blandt alle andre. En virksomhed kan således godt ændre placering sammenlignet med andre virksomheder, uden at virksomheden har tilmeldt eller afsluttet konkrete evalueringssager. Byggeriets Evaluerings Center anbefaler derfor, at man får karakterbogen udskrevet, når den skal anvendes. Figur 2 viser et eksempel på en anlægsvirksomheds karakterbog. Figur 2: Eksempel på en anlægsvirksomheds karakterbog 18

19 Virksomheder, som har gennemført evalueringssager, tilbydes online adgang til centrets database, hvor man løbende kan følge udviklingen i egne nøgletal og sammenligne sig med andre virksomheder. Databasen findes på 19

20 5 EVALUERING AF RÅDGIVERE PÅ ANLÆGSPROJEKTER Byggeriets Evaluerings Center har siden 2004 arbejdet med design af et nøgletalsystem for rådgivere. Organisatorisk har udviklingen af rådgiversystemet været forankret i en temagruppe, Temagruppe Rådgivere. Temagruppen består af repræsentanter fra de udførende virksomheder, arkitekterne, de rådgivende ingeniører samt bygherrerne. Rådgiversystemet er i 2006 blevet testet i fuld skala på 50 byggeprojekter. Forsøget har vist, at systemet fungerer og er parat til kommerciel anvendelse. Interesserede kan læse mere om rådgiversystemet i de to rapporter: Test af nøgletalssystem for projekterende ingeniører og arkitekter, Byggeriets Evaluerings Center, 2. udgave september Evaluering af projekterende arkitekter og ingeniører et nøgletalssystem under afprøvning, Byggeriets Evaluerings Center, nov Begge rapporter kan hentes på I dette kapitel gennemgås rådgiversystemet overordnet med henblik på at vurdere, om der umiddelbart kan identificeres forhold, der problematiserer evaluering af rådgivere i forbindelse med anlægsarbejde. Det understreges, at der ikke ligger en decideret test af systemet på anlægsprojekter til grund for vurderingen. 5.1 Nøgletal for rådgivere Nøgletalssystemet er blevet udviklet i perioden oktober 2004 til juli 2005, hvorefter systemet er blevet afprøvet på byggeprojekter i to separate forsøgsrunder. Systemet er designet til at evaluere den enkelte rådgivers ydelse på et byggeprojekt. Det er i den sammenhæng underordnet om rådgiveren er totalrådgiver, deler rådgivningen med andre eller er tilknyttet som underrådgiver. Nøgletalssystemet kan anvendes uafhængigt af rådgivningens organisering og uafhængigt af entrepriseformen. Tabel 5 viser en oversigt over nøgletallene for rådgivere. 20

21 Kategori Evne til at forudsige tid Nøgletal (KPI) 1. Overholdelse af egen projekteringstid 2. Evne til at vurdere den samlede byggetid Evne til at forudsige pris 3. Evne til at forudsige projektets udførelsespris Bygbarhed 4. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 5. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 6. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt Ændringer i projektmaterialet 7. Økonomisk konsekvens af ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 8. Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. Kundetilfredshed 9. Kundetilfredshed 10. Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Tabel 5: Oversigt over nøgletal for rådgivere. Det skal understreges, at nøgletallene 2 og 3 kun anvendes, når det giver mening at måle rådgiveren herpå, dvs. når rådgiveren i projektet har haft ansvaret for udarbejdelse af hovedtidsplanen og udarbejdelse af byggesagens budget. For en nærmere gennemgang af de enkelte nøgletal og systemets opbygning henvises til de førnævnte rapporter, som i detaljer gennemgår rådgiversystemet. 5.2 Evne til at forudsige tid Som illustreret i Tabel 5 er der to nøgletal, der adresserer evnen til at overholde tid, henholdsvis: 1. Overholdelse af egen projekteringstid 2. Evnen til at vurdere den samlede byggetid Nøgletal 1: Overholdelse af egen projekteringstid Rådgiverens evne til at overholde egen projekteringstid beregnes ved at sætte den aktuelle tid brugt på projektering i forhold til den aftalte tid. I beregningen korrigeres for uforudsigelige ændringer, som ligger udenfor rådgiverens ansvar, og som således berettiger rådgiveren til ekstra tid, jf. ABR89. Alle tidsintervaller omregnes til antal arbejdsdage. I rådgiversystemet kan rådgiveren få tilskrevet ekstra tid, såfremt det er dokumenteret, at tidsfristforlængelsen forårsages pga.: 21

22 Ændringer af opgaven, som ønskes af klienten (ABR89, 5.2a) Såfremt klienten eller en af hans øvrige rådgivere ikke træffer beslutninger eller præsterer materiale eller ydelser inden for de aftalte tidsfrister (ABR89, 5.2b). Såfremt klientens entreprenør ikke præsterer materiale eller ydelser inden for de aftalte tidsfrister (ABR89, 5.2c). Såfremt myndigheder ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar eller præsterer materiale eller ydelser inden for de aftalte tidsfrister (ABR89, 5.2d). Ved offentlige pålæg (ABR89, 5.2e). Ved begivenheder, som rådgiveren ikke er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset (ABR89, 5.2f). Alle andre tidsoverskridelser vil blive betragtet, som om rådgiveren er blevet forsinket på opgaven. Nøgletal 2: Evnen til at vurdere den samlede byggetid Rådgiverens evne til at estimere den samlede byggetid anvendes kun på de projekter, hvor rådgiveren er ansvarlig for udarbejdelse af projektets hovedtidsplan. Tallet beregnes ved at sammenligne den aktuelle byggeperiode med den estimerede byggeperiode. I beregningen korrigeres for uforudsigelige og aftalte tidsfristforlængelser. Det vurderes, at begge nøgletal vedrørende tid umiddelbart og uden ændringer kan anvendes til evaluering af rådgivere på anlægsarbejder. 5.3 Evne til at forudsige pris Tabel 5 viser, at der er et nøgletal, som adresserer overholdelsen af projektprisen. Det er nøgletallet: 3. Evne til at forudsige projektets udførelsespris Nøgletal 3: Evnen til at forudsige udførelsesprisen Rådgiverens evne til at estimere udførelsesprisen anvendes kun på de projekter, hvor rådgiveren er ansvarlig for udarbejdelse af byggesagens budget / byggeregnskabet. Nøgletallet beregnes ved at sætte den realiserede pris i forhold til den estimerede pris tillagt eventuelle uforudsigelige prisændringer, som aftales undervejs i byggeperioden. Det skal bemærkes, at der er risiko for, at rådgiverens estimat primært vil afspejle bygherrens budget og ikke et egentligt estimat baseret på projektet. Nøgletallet viser derfor ikke, om rådgiveren er i stand til at designe/projektere et byggeri, som kan holdes indenfor et givent budget. Således adresseres sparerunder ikke i dette nøgletal. Nøgletallet kan anvendes på såvel bygge- som anlægsprojekter. 22

23 5.4 Bygbarhed I rådgiversystemet er der tre forskellige nøgletal for projektets bygbarhed, henholdsvis: 4. Udførendes vurdering af arkitektprojekt 5. Udførendes vurdering af ingeniørens konstruktionsprojekt 6. Udførendes vurdering af ingeniørens installationsprojekt Nøgletallene gennemgås under ét. Nøgletal 4-6: Bygbarhed Måling af bygbarhed gennemføres via interview med de udførende virksomheder, som har modtaget projektmateriale fra rådgiveren, der evalueres. Som det er tilfældet med centrets øvrige kundetilfredshedsinterviews skal interviewpersonen først vægte hvert af de 9 spørgsmål, som indgår i bygbarhedsinterviewet. Vægtningen foregår på en skala fra 1 til 5. Efterfølgende skal rådgiveren tildeles en karakter på hvert spørgsmål. Karakterbedømmelsen gennemføres ligeledes på en skala fra 1 til 5, hvor karakteren 3: som forventet svarer til det niveau, som en gennemsnitlig rådgiver ville præstere. Skalaen til vægtning og bedømmelse er vist sammen med spørgsmålene, som indgår i bedømmelsen. Vægt: 1 = Ikke vigtigt, uvæsentligt 2 = Mindre vigtigt 3 = Vigtigt, væsentligt 4 = Mere vigtigt 5 = Særdeles vigtigt Karakter: 1 = Meget værre end forventet 2 = Værre end forventet 3 = Som forventet 4 = Bedre end forventet 5 = Meget bedre end forventet Bygbarhedsinterview Spørgsmål, der besvares af de udførende ang. rådgiverens projekt 1. Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 2. Har der kunnet anvises mulige montagemetoder og rækkefølger. Er der f.eks. taget tilstrækkeligt hensyn til plads for montage? 3. Er projektet entydigt og sammenhængende? 4. Foreligger projektet med alle (for dig) relevante informationer og med relevante henvisninger? 5. Er der indbygget realistiske tolerancer? 6. Er der taget hensyn til arbejdsmiljøet? 7. Er der en veldefineret afgrænsning til andre arbejder? 8. Er der overensstemmelse mellem kritiske punkter og udbudskontrolplan? 9. Sikrer projektet en effektiv produktion og byggeproces? 23

24 Bygbarhedsinterviewet består af i alt 9 spørgsmål. De 9 spørgsmål anvendes, uanset om det er arkitektens, installationsingeniørens eller konstruktionsingeniørens projekt, som bedømmes. Når målingen er gennemført adskilles resultaterne, så arkitekter kun sammenlignes med arkitekter osv. Måling af bygbarhed på et anlægsprojekt vurderes relevant, ligesom såvel spørgsmålene som metoden vurderes at kunne anvendes. På anlægsprojekter, hvor entreprenøren selv forestår projekteringen og udfører arbejdet, kan bygbarhedsmålingen ikke gennemføres, da det ville være forbundet med troværdighedsproblemer. Beskæftiger entreprenøren derimod underentreprenører, som udfører arbejdet efter entreprenørens projektmateriale, kan bygbarhedsundersøgelsen gennemføres ved interview med underentreprenørerne. Samme problematik gør sig gældende på byggeprojekter. 5.5 Ændringer i projektmaterialet Rådgiversystemet indeholder to forskellige nøgletal vedrørende ændringer i projektmaterialet, henholdsvis nøgletal 7 og 8: 7. Økonomisk konsekvens af ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. 8. Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. Nøgletal 7: Økonomisk konsekvens af ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. Projektændringer registreres på baggrund af indgåede aftalesedler. Ændringerne fordeles efter deres respektive årsag i 7 forskellige kategorier. Tabel 6 viser kategorierne. 1. Ændrede bygherrebeslutninger 2. Ændrede myndighedsforhold 3. Ændrede forudsætninger for grund eller eksisterende bygninger 4. Uklarhed om produktspecifikation 5. Udførelsesfejl 6. Fejl og mangler i andre rådgiveres projekter, herunder manglende koordinering. 7. Fejl og mangler i den evaluerede rådgivers projekt, herunder manglende koordinering. Tabel 6: Fordeling af årsager til projektændringer. Ændringerne registreres med deres økonomiske konsekvens for projektet. Den økonomiske konsekvens for projektet af projektændringer, hvis årsag tilskrives kategori 7, måles relativt i forhold til størrelsen af den del af projektet, som rådgiveren har ansvaret for. Enheden bliver kr. (fejl) pr. mio. kr. (rådgiveransvar). 24

25 Nøgletal 8: Andel ændringer i projektmateriale pga. ændringer i arkitekt- og ingeniørprojekt. Den evaluerede rådgiver måles endvidere på, hvor stor en andel af de samlede projektændringer, der kan tilskrives rådgiveren. På det enkelte projekt beregnes nøgletallet som summen af projektændringer registreret i kategori 7 i forhold til summen af alle projektændringer i kategori 1 til 7. Registrering og måling af projektændringer kan foretages på såvel bygge- som anlægsarbejde. 5.6 Kundetilfredshed Kundetilfredshed for rådgivere måles ved interview med rådgiverens kunde. Evalueres en underrådgiver til en totalrådgiver, er det totalrådgiveren, der defineres som kunden. Tabel 5 viser, at der er defineret to nøgletal vedr. kundetilfredshed: 9. Kundetilfredshed 10. Virksomhedens vurdering af dens underrådgivere Nøgletallene gennemgås samlet. Nøgletal 9-10: Kundetilfredshed Kundetilfredshedsinterviewet gennemføres også først med en vægtning og derefter en karaktergivning. Vægtningen er et udtryk for kundens prioritering. Karakterbedømmelsen er kundens vurdering af den leverede ydelse i forhold til den gennemsnitlige rådgiver. For at tilgodese forskellige rådgivnings- og entrepriseformer kan enkelte spørgsmål tildeles vægten 0, således spørgsmålet falder ud af undersøgelsen. Vægten 0 bruges, hvis et spørgsmål ikke har relevans i forhold til det konkrete projekt. Denne procedure er sammenfaldende med gennemførelse af kundetilfredshedsinterviews på anlægsarbejde, jævnfør afsnit Herefter illustreres henholdsvis vægtningen, karakterskalaen samt spørgsmålene i kundetilfredshedsinterviewet for rådgivere. Vægt: 0 = Spørgsmål er ikke relevant 1 = Ikke vigtigt, uvæsentligt 2 = Mindre vigtigt 3 = Vigtigt, væsentligt 4 = Mere vigtigt 5 = Særdeles vigtigt Karakter: 1 = Meget værre end forventet 2 = Værre end forventet 3 = Som forventet 4 = Bedre end forventet 5 = Meget bedre end forventet 25

26 Kundetilfredshed for rådgivere Spørgsmål, der besvares af rådgiverens kunde 1. Rådgiverens evne til at forstå kundens behov 2. Rådgiverens evne til at identificere og løse problemer og kommunikere disse til bygherren 3. Rådgiverens evne til at opstille alternative løsninger og kommunikere disse til bygherren 4. Leverede rådgiveren value for money i rådgivningen 5. Rådgiverens evne til undervejs at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet 6. Rådgiverens evne til at medvirke til at reducere og håndtere fejl og mangler ved byggeriet i forbindelse med afleveringen og i forbindelse med mangel-udbedring efter afleveringen 7. Rådgiverens evne til ved afleveringen at levere den såvel kvantitativt som kvalitativt aftalte tekniske dokumentation 8. Rådgiverens evne til at give indføring og vejledning i driften samt aflevere drifts- og vedligeholdelsesplaner for byggeriet 9. Hvor tilfreds er du med helhedsløsningen af byggeriet (æstetik, indpasning i omgivelserne, uderum, tryghedsoplevelse mv.). 10. Hvordan opfatter du bygværkets funktionalitet (tilgængelighed, brugbarhed efter hensigten) 11. Hvordan opfatter du den tekniske kvalitet og løsninger (indeklima, materialevalg mv.) Spørgsmål 1 til 8 adresserer byggeprocessen og vurderes relevant for såvel bygge- som anlægsarbejde. Spørgsmål 9 til 11 adresserer slutproduktet, og vil sjældent være relevant at måle i forbindelse med typiske anlægsarbejder. Det anbefales derfor, at disse tre spørgsmål udelades konsekvent, såfremt rådgiverydelsen i forbindelse med et anlægsarbejde evalueres. 26

27 6 KONKLUSION Undersøgelsen vedrørende anvendelse af Byggeriets nøgletalssystem på anlægsarbejde har vist, at nøgletallene som udgangspunkt kan opgøres på anlægsprojekter. Dog er det nødvendigt at justere enkelte nøgletal, og enkelte nøgletal skal helt udelades. Tabel 7 viser en oversigt over de nøgletal, som direkte kan overføres fra byggeri til anlæg. Nøgletal 1 Faktisk udførelsestid 2 Faktisk udførelsestid i forhold til planlagt udførelsestid 3 Faktisk udførelsestid inkl. udbedring af mangler i forhold til planlagt udførelsestid 4 Udbedring af mangler i det første år efter aflevering 6 Ulykkesfrekvens 7 Dækningsgrad 8 Dækningsbidrag pr. arbejdstime 9 Dækningsbidrag pr. lønkrone 11 Arbejdskraftproduktivitet 12 Ændringer i projektets pris i udførelsesfasen Tabel 7: Oversigt over nøgletal, som direkte kan anvendes på anlægsarbejde. Som følge af, at anlægsarbejde er mere kapitalintensivt end byggearbejde, skal der udvises stor forsigtighed ved fortolkning af nøgletal 11 om arbejdskraftproduktivitet. For to nøgletal er der anvist ændrede målemetoder. Tabel 8 viser en oversigt over de to nøgletal, som er ændret, så de kan anvendes på anlægsprojekter. Nøgletal Nr. Definition Ændring 5 Antal mangler indført i afleveringsprotokollen, klassificeret efter alvor 14 Kundetilfredshed med byggeprocessen Ændres til omkostninger ved mangler konstateret ved afleveringen. Ændres således vægten 0 kan anvendes. Endvidere erstattes bygværk med anlæg i udvalgte spørgsmål. Tabel 8: Oversigt over nøgletal, som skal justeres, førend de kan anvendes på anlægsarbejde. Endvidere har studiet vist, at 2 af de 14 nøgletal, som indgår i Byggeriets nøgletalssystem (grundpakken), ikke kan anvendes på anlægsarbejde. Tabel 9 viser en oversigt over de to nøgletal, som udgår. Nøgletal 10 Arbejdsintensitet, arbejdstimer pr. m2 13 Kvadratmeterpris Tabel 9: Oversigt over nøgletal som udgår. Byggeriets Evaluerings Center kan på baggrund af forsøget konkludere, at anlægsprojekter som udgangspunkt kan evalueres efter Byggeriets nøgletalssystem (grundpakken) med de anviste justeringer. 27

28 Nøgletalssystemet for evaluering af rådgivere er gennemgået med henblik på at vurdere, om rådgivere kan evalueres uafhængigt af om rådgivningen er i forbindelse med et anlægs- eller byggeprojekt. Byggeriets Evaluerings Center vurderer på baggrund af undersøgelsen, at en rådgiverevaluering kan gennemføres på anlægsprojekter med enkelte ændringer i nøgletallet vedrørende kundetilfredshed. Yderligere tests kan dog anbefales. 28

29 BILAG 1: GRUNDPAKKENS NØGLETAL I dette bilag beskrives grundpakkens 14 nøgletal eksklusiv de to, som ikke vedrører anlægsarbejde, henholdsvis kvadratmeterpris (kr./kvm) og arbejds-intensitet (timer/kvm). Tabellen angiver samtidig, om nøgletallene målt på byggeopgaver optræder i virksomhedens karakterbog eller i bygherrens notesbog. Bemærk, at de fortrolige regnskabstal hverken kan ses i karakterbogen eller i notesbogen. Kun entreprenøren har adgang til disse følsomme oplysninger via beskyttet adgang til nøgletalsdatabasen på Nøgletal I virksomhedens karakterbog? I bygherrens notesbog? 1. Faktisk udførelsestid Nej Nej 2. Faktisk udførelsestid i forhold til planlagt Ja Ja udførelsestid 3. Faktisk udførelsestid inkl. udbedring af Ja Ja mangler i forhold til planlagt udførelsestid 4. Udbedring af mangler i det første år efter Ja Ja aflevering 5. Omkostninger til afhjælpning af mangler * Ja Ja 6. Ulykkesfrekvens Ja Ja 7. Dækningsgrad Nej Nej 8. Dækningsbidrag pr. arbejdstime Nej Nej 9. Dækningsbidrag pr. lønkrone Nej Nej 11. Arbejdskraftproduktivitet Nej Ja 12. Ændringer i projektets pris i udførelsesfasen Nej Ja 14. Kundetilfredshed med byggeprocessen Ja Ja * Ny definition i forhold til byggeopgaver. På byggeopgaver angives antal bygningsdele behæftet med mangler og fordelt på 4 kategorier afhængig af, hvor alvorlige de er. De enkelte nøgletal uddybes efterfølgende. 1. Faktisk udførelsestid Nøgletallet er den faktiske udførelsestid for den entreprise, der lå til grund for entreprenørens tilbud (det vil sige ekskl. eventuelle ekstraarbejder). Derfor er udførelsestiden eller udførelsesfasen defineret som perioden, der går fra entreprisen eller konsortiet begynder på arbejdet til den faktiske aflevering. Herfra skal trækkes ændringer, opgjort i kalenderdage. Til at beregne nøgletallet anvendes følgende tre oplysninger: Datoen for udførelsesfasens start, den faktiske afleveringsdato samt de ændringer, der er aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefrakommende forhold. Ændringerne måles i begge tilfælde i arbejdsdage og omregnes til kalenderdage. 29

30 2. Faktisk udførelsestid i forhold til planlagt udførelsestid Nøgletallet udtrykker forholdet mellem den faktiske og den forventede udførelsestid. De tidsmæssige konsekvenser af ændringerne, opgjort i kalenderdage, indregnes i den forventede udførelsestid. På den måde bliver entreprenørens evne til at overholde tidsfrister udelukkende vurderet på forhold, som han selv har indflydelse på. Ændringer, som entreprenøren ikke selv er skyld i, er f.eks. ekstraarbejder, som bygherren har forlangt, offentlige påbud, myndighedskrav og forsinket opstart på byggeplads f.eks. fordi bygherren ikke har indhentet de nødvendige tilladelser. Nøgletallet beregnes som et procenttal, hvor 100 % svarer til, at den faktiske udførelsestid er lig med den forventede udførelsestid. Hvis det tager længere tid end forventet, vil nøgletallet blive større end 100 %. Omvendt bliver nøgletallet mindre end 100 %, hvis arbejdet gøres hurtigere end forventet. I beregningen af nøgletallet anvendes følgende fire oplysninger: Datoen for udførelsesfasens start, den planlagte afleveringsdato, den faktiske afleveringsdato samt ændringer, der er aftalt med bygherren eller fremkaldt af udefrakommende forhold. Ændringerne måles i arbejdsdage og omregnes til kalenderdage. Nøgletallet indgår i entreprenørens karakterbog. 3. Faktisk udførelsestid inkl. udbedring af mangler i forhold til planlagt udførelsestid Dette nøgletal udtrykker forholdet mellem den faktiske udførelsestid, inkl. en eventuel mangelafhjælpningsperiode, og den forventede udførelsestid. Som det er tilfældet med nøgletallet for Faktisk udførelsestid i forhold til forventet udførelsestid, er der i den forventede udførelsestid indregnet ændringer, opgjort i kalenderdage. Nøgletallet beregnes som et procenttal, hvor 100 % svarer til, at den faktiske udførelsestid er lig med den forventede udførelsestid. Hvis den realiserede udførelsestid bliver længere end den forventede, bliver nøgletallet større end 100 %. Omvendt bliver det mindre end 100 %, hvis arbejdet gøres hurtigere end forventet. I beregningen af nøgletallet anvendes følgende fire oplysninger: Dato for udførelsesfasens start, planlagt afleveringsdato, dato for overstået mangelafhjælpningsperiode samt ændringer målt i arbejdsdage, der er aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefrakommende forhold. I beregningen af udførelsestiden omregnes ændringerne opgjort i arbejdsdage til kalenderdage. Nøgletallet indgår i entreprenørens karakterbog. 30

31 4. Udbedring af mangler i det første år efter aflevering Nøgletallet sammenvægter de mangler, der afhjælpes i det første år efter afleveringen ud fra et tidsforbrug. Udover disse mangler omfatter arbejdet ofte forskellige ekstraarbejder eller tillægsydelser. Hvis det er aftalt, at disse ekstra ydelser kan udføres efter afleveringen, indgår de ikke i nøgletallet. De arbejdstimer, der anvendes til at udbedre mangler i forbindelse med 1-års eftersynet, indgår med et skøn i registreringen. Nøgletallet måles i præsterede timer og sættes i forhold til projektprisen. Nøgletallet indgår i entreprenørens karakterbog. 5. Omkostninger til afhjælpning af mangler Omkostninger til afhjælpning af mangler måles i kr. mangler pr. mio. kr. entreprise. På anlægsopgaver erstatter nøgletallet omkostninger til afhjælpning af mangler nøgletallene om mangelklassificering, som kendes fra grundpakken. Substitueringen foretages, da nøgletal om mangelklassificering i grundpakken defineres med udgangspunkt i antal bygningsdele som er behæftet med mangler. På anlægsarbejde giver det ikke mening at klassificere og tælle bygningsdele. Da benchmarking stille store krav til sammenlignelighed på tværs af anlægstyper vælges i stedet at opgøre manglerne i forhold til deres økonomiske konsekvens ved aflevering af entreprisen. Udgangspunktet for fastlæggelse af omkostninger til afhjælpning af mangler defineres analogt til AB92, 34 stk. 2 og 3, det vil sige: Når afhjælpning af mangler hverken er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, fastsættes omkostningen til afhjælpning af mangler som det beløb, det skønsmæssigt ville have kostet at få en anden entreprenør til at afhjælpe manglerne. Når afhjælpning af mangler er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, fastsættes omkostninger til afhjælpning af mangler skønsmæssigt på en af følgende måder: 3. enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand, 4. eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og arbejdets værdi i den foreliggende stand. Det kan bemærkes, at 34 vedrører bygherrens ret til afslag i entreprisesummen, hvor 34 stk. 2 og 3 omhandler fastsættelse af afslagets størrelse. 31

32 Jf. 31 stk. 1 har entreprenøren som udgangspunkt imidlertid pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen, hvorfor det ikke kan forudsættes, at mangler kapitaliseres ved afleveringen. Denne betragtning diskvalificerer imidlertid ikke målemetoden, da manglernes økonomiske betydning kan skønnes uafhængigt af, om entreprenøren udfører manglerne eller bygherrens kræver afslag i entreprisesummen. Omkostningerne sættes i forhold til entreprenørens samlede entreprisesum inklusiv ekstraarbejde og tillægsydelser på den pågældende opgave. Nøgletallet indgår i entreprenørens karakterbog. 6. Ulykkesfrekvens Ulykkesfrekvensen er et udtryk for det fysiske arbejdsmiljø sikkerheden og sundheden på byggepladsen. I nøgletalssystemet benyttes Arbejdstilsynets definition på en ulykke: Pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, som sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af ulykker pr. 1 million præsterede timer. Registreringen omfatter udelukkende de timelønnede medarbejdere. Bedømmes en hovedentreprenør tælles eventuelle ulykker hos underentreprenørerne med, ligesom deres timeforbrug også indgår. Kun de arbejdsskader, der anmeldes til Arbejdstilsynet, indgår i nøgletallet. De såkaldte nærved-ved -ulykker og andre former for uheld skal ikke anmeldes og medtages derfor ikke. Der foretages ingen graduering af arbejdsulykkernes alvor. Nøgletallet indgår i entreprenørens karakterbog. 7. Dækningsgrad Grundpakken i Byggeriets nøgletalssystem omfatter udvalgte typer af omkostninger, som en entreprenørvirksomhed afholder. Nøgletal, der vedrører indtjeningen, beregnes ud fra en delmængde af de samlede omkostninger, en entreprenørvirksomhed afholder på en entreprise. Afgrænsningen er først og fremmest gennemført for at give et sammenligningsgrundlag. Dækningsgraden i grundpakken beregnes på grundlag af entreprenørens omsætning på entreprisen. Den svarer til summen af de betalinger, han har modtaget fra bygherren. Hertil skal lægges betaling for eventuelle ekstraarbejder, tillægs-ydelser og sikkerhedsstillelse. På omkostningssiden indregnes bidrag fra materialer, materiel, løn til timelønnede samt omkostninger til indkøb af tjenesteydelser herunder betaling til underentreprenører. Der ses bort fra følgende indtægter og omkostninger: Renteindtægter, indtægter, som følge af salg af demonterede komponenter, gageom- 32

33 kostninger, småaktiver, øvrige direkte og indirekte produktionsomkostninger samt kapacitetsudgifter. Nogle af disse omkostninger er inkluderet i nøgletalssystemets tilvalgspakker. På grund af disse tilpasninger kan dækningsgraden i nøgletalssystemet ikke sammenlignes direkte med virksomhedernes egne beregninger af dette tal. Oplysninger om dækningsgraden på en bestemt entreprise vil udelukkende være til rådighed for den virksomhed, som indberetter oplysningerne. 8. Dækningsbidrag pr. arbejdstime Dækningsbidraget pr. arbejdstime benyttes til at forklare de øvrige nøgletal for et projekt. Derfor stilles der særligt store krav til sammenligneligheden på netop denne faktor. I beregningen af nøgletallet anvendes et begreb for dækningsbidraget, der er identisk med det dækningsbidrag, som bruges, når man skal beregne dæknings-graden minus visse indtægts- og omkostningsbidrag. Dækningsbidraget sættes i forhold til timeforbruget hos de timelønnede medarbejdere. Funktionærernes timeforbrug indgår ikke, fordi man ikke kan gå ud fra, at det registreres for alle entrepriser i nøgletalssystemet. Det forudsættes endvidere, at funktionærtimerne udgør en forholdsvis begrænset andel af det samlede antal præsterede timer på en entreprise. Nøgletallet er et alternativ til at registrere indtjeningen pr. medarbejder - det nøgletal, der traditionelt bliver anvendt i virksomhederne. 9. Dækningsbidrag pr. lønkrone Nøgletal anvendes i uddybende analyser af f.eks. produktivitetstallene. Da arbejdskraften i produktivitetsmålingerne er repræsenteret ved både timelønnede medarbejdere og funktionærer, indgår omkostningerne til de to grupper i beregningen af dækningsbidraget pr. lønkrone. Udover lønnen til medarbejderne indregnes sociale bidrag, som er betalt af arbejdsgiveren, såsom ATP, AER og bidrag til uddannelsesfonde. I nøgletallet indregnes udelukkende løn og gager, som direkte kan henføres til den enkelte entreprise. Derimod er gagerne til bl.a. chefer og administrativt personale på hovedkontoret ikke inkluderet i opgørelsen. Dækningsbidraget er identisk med det dækningsbidrag, der anvendes i beregningen af dækningsgraden. 10. Arbejdsintensitet, arbejdstimer pr. m 2 (udgår i anlægsopgaver) Nøgletallet vurderes ikke at være aktuelt i sammenhæng med anlægsopgaver og udgår derfor. 33

34 11. Arbejdskraftproduktivitet Arbejdskraftproduktiviteten er defineret som projektets værditilvækst målt i kroner, og sat i forhold til det samlede antal præsterede arbejdstimer hos entreprenører og håndværkere (funktionærer og timelønnede medarbejdere). I praksis vil arbejdskraftproduktiviteten kun blive beregnet for de aktører, der har forpligtet sig til at indrapportere de nødvendige data. Dette produktivitetsmål vil efterfølgende udgøre projektets arbejdskraftproduktivitet. Projektets værditilvækst er den værdi, som tilføres de anvendte råvarer, byggevarer og komponenter fra de købes til de sælges i form af det færdige byggeprojekt. Værditilvæksten målt i kroner er således et resultat af at bearbejde materialerne. Præsentationen af produktivitetstallene foretages både på sektor-, virksomheds-, projekt- og entrepriseniveau. Se i øvrigt den selvstændige beskrivelse, side Ændringer i projektets pris i udførelsesfasen Ændringer i projektets pris registreres udelukkende for dets udførelsesfase. Det betyder, at nøgletalssystemet ikke opfanger alle de ændringer, der foretages undervejs i et projekt. En del af dem påvirker ikke den endelige projektpris. Det er f.eks. tilfældet for de projekter, hvor en byggevare erstattes med en anden til samme pris. Det samme gælder, hvor kvaliteten i én bygningsdel forbedres på bekostning af kvaliteten i en anden. Disse ændringer medtages ikke. Det primære formål med dette nøgletal er at måle evnen til at forudsige prisen på projektet. Ændringer, der holder sig inden for den samlede projektpris, bliver derfor ikke registreret. Ændringer i pris på samtlige kontrakter, der er indgået med en bygherre som den ene part, indberettes. Det inkluderer også rådgiver- og arkitektkontrakter. Ændringerne fordeles på seks kategorier. To dækker over interne forhold i projektet (f.eks. ændringer, der skyldes bygherren). Tre kategorier dækker over eksterne forhold (f.eks. offentlige påbud). Den sidste kategori registrerer de ændringer for arbejder, hvor der ikke er fastsat en endelig pris i de oprindelige entreprisekontrakter (f.eks. vinterforanstaltninger). 13. Kvadratmeterpris (Udgår i anlægsopgaver) Nøgletallet vurderes ikke at være aktuelt i sammenhæng med anlægsopgaver og udgår derfor. 14. Kundetilfredshed med byggeprocessen Kundens tilfredshed med byggeprocessen opgøres på en skala fra 1 til 5 på baggrund af en vægtning, der er foretaget ved projektets start og slutning. Her er kunden identisk med bestilleren af bygværket, altså 34

35 bygherren, som kan være repræsenteret ved en rådgiver, hvis denne har fuldmagt til at underskrive afleveringsforretningen. I særlige tilfælde kan kunden også være underentreprenørens kunde, nemlig hoved-/total-/storentreprenøren. Kunden repræsenterer pr. definition ikke de fremtidige brugere af bygværket. Det forudsættes, at kunden har fulgt hele byggeprocessen. Inden projektet starter, skal han foretage en vægtning blandt 11 standardspørgsmål, der tilsammen udtrykker kundens forventninger til leverandørerne. Når projektet er afsluttet, skal kunden give karakter for hvert af de 11 spørgsmål, hvor han vurderer den leverede ydelse efter skalaen meget værre end forventet, som forventet og meget bedre end forventet. Forventningerne skal sættes i forhold til, hvad en gennemsnitlig entreprenør ville levere. De 11 områder, som indgår i kundetilfredshedsinterviewet er gengivet herefter: 1. Inddragelse af dig i planlægningen af opgaveløsningen forud for opstart på byggepladsen. 2. Imødekommelse af dine behov og ønsker indenfor de aftalte rammer. 3. Overholdelse af aftalte tidsplaner og aflevering af projektet til tiden. 4. Overholdelse af den aftalte pris. 5. Kommunikationen med dig gennem hele sagsforløbet. 6. Opførelse med respekt for omgivelserne og bygværkets øvrige drift. 7. Opretholdelse og stimulering af en god personlig stemning blandt projektets nøglepersoner. 8. De øvrige parters mulighed for at profitere på sagen. 9. Fejl og mangler ved bygværkets aflevering. 10. Bygværkets kvalitet i forhold til prisen. 11. Information om bygværkets drift og vedligeholdelse. Skala for vægtning: Skala for bedømmelse: 1 = Ikke vigtigt, uvæsentligt 1 = Meget værre end forventet 2 = Mindre vigtig 2 = Værre end forventet 3 = Vigtigt, væsentligt 3 = Som forventet 4 = Mere vigtigt 4 = Bedre end forventet 5 = Særdeles vigtigt 5 = Meget bedre end forventet 35