FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND

Transkript

1 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MENNESKER, SUNDHED OG SAMFUND

2 VELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Hvordan bliver man sund? Vi har nok alle sammen en idé om hvordan man holder sig sund nogen vil mene, at man skal spise en masse grønt, andre synes at motion hver dag er vejen frem og andre igen mener noget helt tredje. Men hvordan kan man arbejde med sundhedsbegrebet i et bredt perspektiv og gennemføre sundhedsindsatser, der gavner hele befolkningen og ikke kun den enkelte? På kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet er der særligt fokus på strukturel forebyggelse - dvs. de organisatoriske, strukturelle, økonomiske, sociale og politiske faktorer, som har betydning for befolkningens sundhed og sygdom. På uddannelsen bliver sundhedsprofessionelle bachelorer og professionsbachelorer godt klædt på til at varetage sundhedsopgaver i både kommuner og regioner. Er man interesseret i forskning er der også rig mulighed for at gå den vej. Ud over en bred faglig viden om sundhedsbegrebet - forebyggelse, analyse, epidemiologi, statistik og økonomi - lærer du, at omsætte den teoretiske viden til praksis via projektarbejde. På hvert semester samarbejder mindre grupper af studerende om udarbejdelsen af et projekt, der tager udgangspunkt i en sundhedsfaglig problemstilling. Projekterne giver mulighed for, at arbejde i dybden med en problemstilling og mange bliver til i samarbejde med en virksomhed, region eller kommune. Det giver gode muligheder for at danne relationer til erhvervslivet, inden man står med eksamensbeviset i hånden. I denne brochure kan du møde seks kandidater i Folkesundhedsvidenskab og læse om deres erfaringer med uddannelsen og job. Rigtig god fornøjelse. Jeppe Emmersen Studieleder

3 SUNDHED I DET BREDE PERSPEKTIV Folkesundhedsvidenskab er en tværfaglig 2-årig kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Den er for dig, der ønsker at videreuddanne dig inden for områder, der knytter sig til udvikling, implementering og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Studiet er tilrettelagt som et fuldtidsstudie og undervisningen veksler mellem forelæsninger og projektarbejde. På uddannelsen opnår du viden om udvikling, implementering og vurdering af strategier og indsatser til forebyggelse og sundhedsfremme. Uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet, er kendetegnet ved, at den har et særligt fokus på strukturel forebyggelse, hvilket betyder, at man arbejder med sundhedsbegrebet i bred forstand. F.eks. arbejdes der med de faktorer, der har betydning for sundhedsuligheder i samfundet. Med udgangspunkt i sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelige teorier og -forskningsmetoder arbejdes der bl.a. med: Forandringsprocesser i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Vurdering af eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Analyse af sundhedsmæssige konsekvenser af politikker. Udvikling af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag. Udviklings-, implementerings og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkningsgrupper. JOBMULIGHEDER Med en kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab er der mange jobmuligheder i både stat, region eller kommune. De største arbejdsområder ligger inden for analyse, planlægning og implementering af sundhedsfaglige tiltag og strategier. Er du interesseret i forskning, kvalificerer uddannelsen dig til et ph.d.-forløb.

4 VELFÆRDSTEKNOLOGI I PSYKIATRIEN ET PROJEKTSAMARBEJDE MED KOLDING SYGEHUS Der er i øjeblikket meget fokus på bedre tilbud til mennesker med psykiatriske lidelser. Nye tiltag skal være med til at løfte kvaliteten af behandlingen og plejen. På det psykiatriske afsnit H4 på Kolding Sygehus har de indført velfærdsteknologi i form af Touch & Play. Touch & Play er et redskab til kognitiv og fysisk træning for bl.a. ældre, demente og udviklingshæmmede. Formålet er, at fremme aktiviteten blandt de indlagte samt at fremme kommunikationen mellem de indlagte og personalet. VORES FOKUS Touch & Play er et ret nyt koncept og der findes ikke ret meget materiale om de muligheder værktøjet giver og hvordan det kan videreudvikles. Derfor var Kolding Sygehus meget interesserede i, at få undersøgt mulighederne med teknologien og vi synes det lød som et meget spændende projekt. Vi valgte at sætte fokus på patienternes og personalets oplevelser af at bruge Touch & Play og hvordan konceptet kan videreudvikles med henblik på at fremme livskvaliteten hos de indlagte. Det har virkelig været spændende at arbejde med konceptet og komme med forslag til videreudvikling. Vi nåede bl.a. frem til, at det kunne være gavnligt for patienterne hvis musikterapi blev tænkt ind i brugen af Touch & Play. Når Kolding Sygehus skal evaluere brugen af Touch & Play kommer vores projekt til at indgå som en del af evalueringen. Det er super fedt, at vores arbejde bliver brugt til noget i den virkelige verden og at vi kan bidrage til en forbedring af teknologien, der kan gavne mennesker, der i indlæggelsesperioden er udfordrede af deres psykiske lidelse. Cathrine F. Hjorth, Line B. Villumsen, Mette T. Soelberg og Stine R. Bolmgren Studerende på Folkesundhedsvidenskab

5 JONAS VESTERGAARD Titel: Ph.d.-studerende Alder: 29 Bopæl: Odense Adgangsgivende uddannelse: Bachelor i Idræt Dimittend i folkesundhedsvidenskab: 2014 HVORFOR VALGTE DU UDDANNELSEN? På idrætsuddannelsen havde jeg altid en særlig interessere for at arbejde med sundhedsbegrebet. En kombination med kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab var derfor et naturligt valg for mig. Jeg følte, at folkesundhedsvidenskab kunne give mig et bredere perspektiv på, hvad sundhed egentlig er og hvordan man arbejder med det på forskellige niveauer i samfundet. Noget af det, der virkelig tiltalte mig ved uddannelsen var også den flervidenskabelige vinkel. Vi fik blandt andet mulighed for at arbejde med sundhed ud fra både en økonomisk, sociologisk og en epidemiologisk statistisk vinkel. HVAD ARBEJDER DU MED I DAG? Jeg havde egentlig en idé om, at jeg skulle sidde som projektleder i en kommune og planlægge sundhedsindsatser. Inden jeg nåede så langt opstod muligheden for at skrive en ph.d. Jeg havde faktisk slet ikke overvejet at skrive en ph.d., men det overordnede tema implementering af idræt i folkeskolen fangede min interesse fuldstændig det var simpelthen for spændende til at sige nej til. HVORDAN VAR DET AT VÆRE STUDERENDE PÅ? AAU er et godt universitet. Jeg synes, at den projektorienterede undervisning er en unik og en meget givende måde at arbejde på. At havde stor indflydelse på indholdet i projekterne medførte, at jeg engagerede mig på en helt anden måde Det er jo altid sjovere at arbejde med noget man brænder for. Mange af dem jeg læste med havde en professionsbacheloruddannelse og erhvervserfaring det havde jeg ikke. Vores forskellige perspektiver og erfaringer medførte mange konstruktive diskussioner i gruppearbejdet og i forelæsningerne. Det gjorde blandt andet, at jeg udvidede min horisont i forhold til de emner vi arbejde med. På grund af min manglende erhvervserfaring, synes jeg det at lave projekter i samarbejde med virksomheder var meget givende. Både for at finde ud af om det jeg arbejdede med, kunne bruges i virkeligheden, men også for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet inden jeg dimitterede. Vi lavede f.eks. et projekt, der ikke gav de bedste karakterer, men virksomheden vi arbejdede sammen med var super glade for vores arbejde og det var faktisk vigtigere for os end en god karakter. Det er virkelig tilfredsstillende, at lave noget som andre er begejstret for og som kan anvendes i praksis. Min ph.d. omhandler et sundhedsprojekt som blev iværksat i Svendborg Kommune. Man ville undersøge effekten af øget idrætsundervisning i folkeskolen. Da projektet blev etableret i 2008 deltog seks skoler. Nu er alle folkeskoler i Svendborg Kommune med. Skolerne tog udgangspunkt i et idrætsskolekoncept, hvor eleverne skulle have 6 lektioners idræt om ugen tre gange så meget som de var vant til. I min ph.d. undersøger jeg hvordan implementeringserfaringerne fra projektet kan bidrage til etablering af effektive indsatser i andre kommuner og skoler. HVILKE KOMPETENCER FRA DIN UDDANNLESE KAN DU BRUGE I DIT JOB I DAG? Selv om jeg skriver min ph.d. alene, vil jeg fremhæve projektarbejdet som en stor fordel. I mit arbejde er det super vigtigt, at jeg kan samarbejde med mange forskellige mennesker, for rigtig mange instanser har del i projektet. Derudover bruger jeg selvfølgelig de forskellige teorier og metoder jeg har lært i undervisningen.

6

7 S C H O O L O F M E D I C I N E A N D H E A LT H JANE GOUL Titel: Projektleder i Psykiatrien, Region Nordjylland Alder: 29 Bopæl: Aalborg Adgangsgivende uddannelse: Sygeplejerske Dimittend i folkesundhedsvidenskab: 2016 H V O R D A N V A R D E T A T VÆ R E S T U D E R E N D E P Å? Jeg vil beskrive min studietid som værende spændende, udfordrende og hård. Jeg knoklede på studiet, men det var helt sikkert det hele værd. Noget af det jeg syntes fungerede super godt, var vekslingen mellem forelæsninger og projektarbejde. Det gav rigtig meget, at jeg efter en forelæsning kunne gå til projektgruppen og diskutere den litteratur som blev gennemgået og måske anvende dette i projektarbejdet. Noget andet jeg gerne vil fremhæve er projektsamarbejde med en virksomhed. Det var værdifuldt at arbejde sammen med en virksomhed, for på den måde at få afprøvet om arbejdstilgangen fungerede i virkeligheden. Og så skader det absolut ikke, at have tilknytning til arbejdsmarkedet inden jobsøgningen. H VO R F O R VA LGT E D U U D DA N N E L S E N? Jeg er uddannet sygeplejerske og ville rigtig gerne videreudvikle mine kompetencer. Det var særligt det strukturelle, tværfaglige og organisatoriske aspekt i uddannelsen, der tiltalte mig. Jeg synes det har været en kæmpe fordel, at have en baggrund som sygeplejerske, for det har gjort, at jeg kan sætte mig ind i problemstillinger fra både et praktisk og et teoretisk perspektiv. Den baggrund bruger jeg i mit job i dag, hvor jeg arbejder med et bredt udsnit af sundhedsopgaver. H VA D A R B E J D E R D U M E D I DAG? Som nævnt skrev jeg projekter i samarbejde med virksomheder. På baggrund af mit speciale samt min erhvervserfaring fik jeg det job jeg har i dag. Derudover er det en rigtig god idé, at komme i gang med jobsøgningen mindst et halvt år inden dimensionen. Jeg begyndte jobsøgning i specialeprocessen, hvilket resulterede i, at jeg allerede var ansat i mit nuværende job en måned inden jeg dimitterede. Jeg er ansat som projektleder indenfor Psykiatrien i Region Nordjylland. Projektet jeg arbejder med, er et Satspuljeprojekt med fokus på systematisk pårørendeinddragelse. Projektet er et samarbejde mellem Region Nordjylland samt Thisted og Aalborg kommune. Mit job består i at planlægge, koordinere, evaluere projektet og indberette data til socialstyrelsen. Derudover deltager jeg i forskellige styrergrupper, der arbejder med patient- og pårørendeinddragelse. Jeg er virkelig glad for mit arbejde samtidig med, at det er en stor udfordring at koordinere så stort et projekt. HVILKE KOMPETENCER FRA DIN UDDANNLESE KAN DU BRUGE I DIT JOB I DAG? Jeg bruger min sygeplejefaglige baggrund rigtig meget og trækker meget på disse erfaringer, hvilket har overrasket mig, at det har været så afgørende. Den projekt- og problemorienterede tilgang fra universitet bruger jeg dagligt. For mig, har det været virkelig vigtigt på uddannelsen at vælge projekt- og specialeemne efter interesse, for i sidste ende har det været med til at definere starten på min karriere.

8 PI LETH LUNDVIG Titel: Videnskabelig assistent Alder: 28 Bopæl: Aarhus Adgangsgivende uddannelse: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Dimittend i folkesundhedsvidenskab: 2015 HVORDAN VAR DET AT VÆRE STUDERENDE PÅ? Det var krævende, men bestemt også lærerigt og spændende at være studerende på Aalborg Universitet. Især på det første semester, hvor der var en del sideløbende fag og en ny projektorienteret arbejdsform, som man skulle blive fortrolig med. Men til gengæld var læringskurven stejl. Jeg var ikke vant til den projektorienterede arbejdsform, men det viste sig hurtigt, at den var rigtig god til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Jeg har fået en brugbar og relevant uddannelse, som jeg synes har klædt mig godt på til arbejdslivet. Jeg pendlede fra Aarhus til Aalborg hver dag, og det kunne jeg godt få til at hænge sammen, selvom der selvfølgelig gik noget tid med transport. Vi var en del studerende fra Aarhus, som arbejdede sammen i projektperioderne, så vi kunne bruge transporttiden på f.eks. gruppearbejde. HVORFOR VALGTE DU UDDANNELSEN? På min uddannelse i ernæring og sundhed var fokus meget på livsstil og individet. Jeg ville gerne beskæftige mig mere med forebyggelse og sundhedsfremme i et samfundsmæssigt perspektiv, og den mulighed fik jeg med kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. HVAD ARBEJDER DU MED I DAG? I dag er jeg ansat som videnskabelig assistent i Center for Kvalitet, Region Syddanmark. Jeg arbejder på en præ-evaluering af forbedringsmodellen Den Syddanske Forbedringsmodel, som omhandler ledelsesuddannelse og forbedring af sygehuses aktiviteter med fokus på, hvad der giver værdi for patienten uden at forhøje omkostningerne. Min opgave er bl.a. at gennemgå og analysere de dokumenter, der danner grundlag for opstarten af forbedringsmodellen. Det er spændende arbejde, og så kan jeg rigtig godt lide forskningsvinklen. HVILKE KOMPETENCER FRA DIN UDDANNLESE KAN DU BRUGE I DIT JOB I DAG? Ja, jeg bruger jo egentlig lidt af det hele. Vi lærte især at omsætte teori til praksis via projektarbejdet, og det er noget af det aller vigtigste at kunne. Jeg er blevet rigtig god til at analysere, organisere og forholde mig kritisk til data, hvilket er rigtig vigtigt i mit arbejde. Derudover bruger jeg især min viden om sundhedsøkonomi og om sundhedsvæsenets organisering, finansiering og styringsparadigmer. Lige da jeg blev færdig var jeg selvfølgelig lidt nervøs for, om jeg nu kunne få arbejde indenfor det område, jeg gerne ville. Det lykkedes heldigvis, og jeg kan mærke, at erhvervslivet virkelig har fået øjnene op for, hvad dimittender fra Folkesundhedsvidenskab kan.

9 MATHIAS RISGAARD JENSEN Titel: Analysekonsulent Alder: 26 Bopæl: Odense Adgangsgivende uddannelse: Bachelor i Idræt Dimittend i folkesundhedsvidenskab: 2015 HVORDAN VAR DET AT VÆRE STUDERENDE PÅ? Jeg synes, at det var enormt positivt og jeg er glad for, at jeg valgte Aalborg Universitet. Vi havde et rigtig godt studiemiljø og sammenhold på studiet. Projektarbejdet gjorde de emner, som vi arbejdede med i forelæsningerne meget nærværende, fordi vi umiddelbart efter en forelæsning kunne gå i grupper og arbejde videre. Projektarbejdet gjorde også, at vi fik en form for vished om, at det, vi arbejdede med i undervisningen, også kunne bruges ude i erhvervslivet. Mine medstuderende og jeg kom med vidt forskellige baggrunde, og det gav en rigtig god dynamik. Vi lærte virkelig at se problematikker fra flere forskellige sundhedsperspektiver. Derudover bliver vi vant til at arbejde i grupper og sammen med andre mennesker, og det er helt sikkert en evne, som altid vil være brugbar. HVORFOR VALGTE DU UDDANNELSEN? Jeg har en bacheloruddannelse i Idræt. Da jeg begyndte at læse Idræt, regnede jeg med, at jeg skulle være gymnasielærer, men i løbet af uddannelsen blev jeg klar over, at jeg gerne ville beskæftige mig mere med sundhed i et samfundsperspektiv, og her passede Folkesundhedsvidenskab perfekt ind. Noget af det, som jeg synes, der var mest spændende, var, hvordan det er muligt at ændre folks sundhedsvaner gennem strukturelle tiltag. Herudover synes jeg også, at det var rigtig interessant at arbejde med statistik og ja, det er faktisk de to hovedområder, som jeg arbejder indenfor i dag. HVAD ARBEJDER DU MED I DAG? Jeg er i dag analysekonsulent i Odense Kommune, hvor jeg udarbejder analyser af nogle af de mange sundhedsindsatser, som Odense Kommune har iværksat. Jeg deltager i forskellige arbejdsgrupper, hvor der arbejdes med specifikke indsatser. F.eks. er jeg en del af en gruppe, der arbejder med konceptet Mad og Måltid, hvor fokus er på de ældre borgeres trivsel i forhold til måltidsoplevelsen - Ikke kun hvad der serveres, men også hvilke omgivelser maden serveres i. Min rolle er at evaluere konceptet og bidrage til videreudvikling. Derudover har jeg også været med til at udarbejde en sundhedsprofilrapport på handicapområdet, der skal skabe overblik over, hvilke udfordringer en gruppe af handicappede har, og hvad der skal til for at tilgodese deres behov. HVILKE KOMPETENCER FRA DIN UDDANNLESE KAN DU BRUGE I DIT JOB I DAG? Jeg kan naturligvis anvende mange af de faglige kompetencer, som jeg har fået gennem min uddannelse, eksempelvis når jeg behandler data i SAS (Statistical Analysis Software), eller når jeg diskuterer forskellige problemstillinger med mine kollegaer. F.eks. hvorfor borgerne ikke følger det handlingsmønster, som vi har lagt op til i vores indsats. Dog er det, der skal fremhæves allermest det tværfaglige projektarbejde. På uddannelsen lærte vi at samarbejde med mennesker med forskellige uddannelser og baggrunde og det er præcist det, jeg gør i mit job i dag. Det har betydet rigtig meget, at jeg har lært at arbejde med sundhed i et bredt perspektiv. I det sekretariat jeg er ansat i, er vi to med en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab, to økonomer, to med statskundskab, en indenfor filosofi og to fysioterapeuter. Vi samarbejder alle sammen om de forskellige projekter ud fra hver vores vinkel.

10 MARIANNE RASMUSSEN Titel: Embedsmand ved Socialstyrelsen Alder: 29 Bopæl: Odense Adgangsgivende uddannelse: Ergoterapeut Dimittend i folkesundhedsvidenskab: 2015 HVORFOR VALGTE DU UDDANNELSEN? Noget af det, der tiltalte mig ved uddannelsen, var den meget brede profil, hvor man både fik stærke kvantitative og kvalitative kompetencer. Derudover synes jeg, at vekslingen mellem hårde fag som f.eks. økonomi og statistik og bløde fag som forståelse af sundhed og sundhedssociologi gav god mening. Jeg er jo uddannet ergoterapeut og havde lyst til at bygge ovenpå min viden og få nogle flere udfordringer efter at have arbejdet i praksis. Jeg synes, at ergoterapeutuddannelsen spillede rigtig godt sammen med uddannelsen i folkesundhedsvidenskab, og i mit nuværende job bruger jeg både mine ergoterapeutiske erfaringer og mine kandidatfaglige kompetencer. HVAD ARBEJDER DU MED I DAG? Jeg er ansat i Socialstyrelsen, Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed og fungerer som en form for videns-brobygger mellem politik og praksis. Her har jeg mange forskellige arbejdsopgaver. Jeg er bl.a. projektleder på et Vidensportalprojekt vedrørende Recoveryfremmende indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder. Projektet indebærer indsamling og videreformidling af den bedste faglige viden på recovery-området. Dertil skal jeg som projektleder koordinere arbejdet, holde styr på tidsplan og timeregnskaber. På den måde minder det lidt om projektarbejdet ved AAU. HVILKE KOMPETENCER FRA DIN UDDANNLESE KAN DU BRUGE I DIT JOB I DAG? HVORDAN VAR DET AT VÆRE STUDERENDE PÅ? Jeg bruger faktisk flere kompetencer fra min uddannelse; projektarbejdsformen, programteori, evnen til at vurdere effektstudier, litteratursøgninger og økonomiske analyser og især evnen til at omsætte store mængder af viden til korte overskuelige informationer. Jeg har f.eks. siddet i situationer hvor rapporter på 200 sider skulle koges ned til et notat på 2 sider, der skulle bruges til politisk orientering i Social- og Indenrigsministeriet. Jeg var vild med at være studerende. Det var fedt at kunne fordybe sig i spændende emner og suge en masse viden til sig. Jeg føler desuden lidt, at jeg er blevet ekspert på mange forskellige fagområder i kraft af projektarbejdet på uddannelsen. Fagkombinationen synes jeg var rigtig god. Det vi blev undervist i ved forelæsningerne kunne anvendes i projektarbejdet og videre ud i praksis. Undervisningen var anvendelsesorienteret og gav anledning til mange gode refleksioner. Jeg ser kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab som et ambitiøst studie, hvor der stilles høje krav men nødvendige krav. At studere skal betragtes som et arbejde og jeg brugte mere end 37 timer om ugen på mit studie.

11 SABRINA BYRIALSEN MUNK Titel: Centerkoordinator Alder: 28 Bopæl: Skørping Adgangsgivende uddannelse: Bachelor i Idræt Dimittend i folkesundhedsvidenskab: 2014 HVORDAN VAR DET AT VÆRE STUDERENDE PÅ? Det var en rigtig god oplevelse at være studerende på AAU. Jeg var særligt glad for projektarbejdet i grupperne. Vi fik nogle vildt gode diskussioner og lærte at bruge hinanden styrker, så projektarbejdet kunne hæves op på et meget højt niveau. Det er faktisk først gået rigtig op for mig nu hvor jeg er i job, hvor meget jeg egentlig har fået ud af en arbejdsform. HVORFOR VALGTE DU UDDANNELSEN? På idrætsuddannelsen arbejdede vi selvfølgelig meget med bevægelse og motion Det var meget spændende, men jeg ville gerne arbejde med sundhed i et bredere perspektiv og her passede Folkesundhedsvidenskab virkelig godt ind. At kombinere de to uddannelser gave mig stor forståelse for de forskellige sundhedsaspekter. HVAD ARBEJDER DU MED I DAG? Jeg er ansat som centerkoordinator ved Rebild Ungdomsskole, som er et fritidstilbud til unge mellem 13 og 18. Jeg koordinerer aktiviteter i et ungdomscenter f.eks. madlavning eller sport og sørger for at ansætte medarbejdere og finde undervisere til de fag som interesserer de unge. Jeg har også mange administrative opgaver, arrangerer skolebesøg og tilrettelægger og underviser selv i forløb om sundhed. Jeg er rigtig meget sammen med de unge og det er noget jeg virkelig sætter pris på. For det meste er de meget engageret og synes det er sjovt at deltage i aktiviteterne. Ja, som I kan se er mit arbejde meget alsidigt og det synes jeg er fantastisk. To dage er aldrig ens og jeg kan både være aktiv på fodboldbanen og forberede undervisning om sundhed. HVILKE KOMPETENCER FRA DIN UDDANNLESE KAN DU BRUGE I DIT JOB I DAG? Den brede forståelse for sundhedsbegrebet er helt uundværlig i mit job. Når jeg tilrettelægger undervisningsforløb og aktiviteter gør jeg det ud fra den teoretiske viden jeg har fået via uddannelsen. Derudover har projektarbejdet givet mig værktøjer til at planlægge, strukturerer og evaluere mine arbejdsopgaver og de projekter jeg igangsætter.

12 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet School of Medicine and Health Niels Jernes Vej 12, A Aalborg Øst Telefon: Aalborg Universitet 2017