Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 3 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: Center for Europa og Nordamerika Den 21. april 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016 SAMLENOTAT 1. Revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik og opfølgning på dagsordenen Handel og udvikling den private sektors rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling Migration og udvikling Fælles programmering Det Humanitære Verdenstopmøde den maj

2 1. Revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik og opfølgning på dagsordenen KOM-dokument foreligger ikke. 1. Resumé Rådet (udenrigsanliggender udvikling) ventes på mødet den 12. maj 2016 at have en indledende drøftelse af den forestående revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik, herunder som bidrag til EU s opfølgning på 2030-dagsordenen. 2. Baggrund EU s udviklingspolitiske strategi, Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik, er en fælles erklæring fra 2006 mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, der efter planen skal revideres i en proces fra sommeren Dokumentet omfatter fælles udviklingspolitiske prioriteter, mål, principper og forpligtelser til fælles efterlevelse af Kommissionen og EUmedlemsstaterne. En ny Europæisk Konsensus forventes endvidere at erstatte Dagsorden for Forandring fra 2011 (Agenda for Change), der havde til formål at øge effektiviteten af EU s udviklingspolitik. Kommissionen forventes at kunne præsentere en ny Europæisk Konsensus for Udviklingspolitik sammen med et mandat for forhandlingerne om Post-Cotonou i slutningen af En ny Europæisk Konsensus vil være et væsentligt element i EU s eksterne opfølgning på dagsordenen, der blev vedtaget af verdens stats- og regeringschefer på FN-topmødet i september 2015 i New York. Det centrale omdrejningspunkt for dagsordenen er de 17 globale mål for bæredygtig udvikling, i Danmark ofte benævnt verdensmålene. 3. Formål og indhold Rådet (udenrigsanliggender udvikling) ventes den 12. maj 2016 at have en første, indledende drøftelse af forventningerne til en ny Europæisk Konsensus og dennes bidrag til EU s samlede opfølgning på 2030-dagsordenen. Kommissionen forventes endvidere at orientere om den foreløbige plan for revisionsprocessen, herunder offentlig høring og inddragelsen af civilsamfundet. Kommissionen forventes at udsende et diskussionspapir som grundlag for drøftelsen. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet vil blive hørt som led i revisionsprocessen. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser 2

3 Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Denne sag har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes bred opbakning til en ny Europæisk Konsensus. På mødet forventes en indledende drøftelse af ønskerne til en ny udviklingspolitik for EU. Det forventes, at der vil være lande, der vil efterspørge formulering af en fælles europæisk strategi for bæredygtig udvikling til opfølgning på 2030-dagsordenen. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen vil arbejde for en ambitiøs ny Europæisk Konsensus. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at EU-medlemsstaterne efterlever målsætningen om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, herunder 0,2 pct. af BNI i udviklingsbistand til de mindst udviklede lande, som beskrevet i den Europæiske Konsensus fra 2006 og bekræftet i rådskonklusioner af 26. maj 2015 forud for højniveaukonferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa, Etiopien, i juli Fra dansk side vil man endvidere arbejde for en klar integration af 2030-dagsordenen i en ny Europæisk Konsensus samt i andre relevante EU-strategier, herunder ikke mindst i den nye globale strategi. Det er endvidere vigtigt for regeringen, at effektivitetsmålsætningerne fra Dagsordenen for Forandring styrkes i en ny Europæisk Konsensus, herunder især med henblik på en styrket sammenhæng mellem EU s humanitære og udviklingspolitiske indsatser. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Revisionen af Den Europæiske Konsensus har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Opfølgningen på 2030-dagsordenen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 2015 til orientering. 3

4 2. Handel og udvikling den private sektors rolle i implementeringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling KOM-dokument forefindes ikke. 1. Resumé Rådet (udenrigsanliggender udvikling) ventes på mødet den 12. maj 2016 at have en drøftelse af den private sektors rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen, herunder globale værdikæder. Det nederlandske EUformandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om bæredygtige globale værdikæder, som forventes at nyde bred opbakning blandt medlemslandene. Kernen i forslaget er at sikre sammenhæng mellem EU s handels- og udviklingspolitik i relation til bæredygtig økonomisk vækst og 2030-dagsordenen. Forslaget kan fuldt ud støttes fra dansk side. 2. Baggrund Det nederlandske formandskab ønsker at sætte fokus på, hvordan EUs arbejde med handel, vækst og bæredygtig udvikling matcher med det forstærkede fokus på den private sektors rolle i forbindelse med de nye verdensmål for bæredygtig udvikling. I marts 2012 blev der under dansk EU-formandskab vedtaget rådskonklusioner om EU's tilgang til handel, vækst og beskæftigelse som opfølgning på Kommissionens meddelelse herom fra januar Kommissionen rapporterede i marts 2016 omkring status for implementering af de politikker, der udgår af såvel Kommissionens meddelelse som rådskonklusionerne fra Det nederlandske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om bæredygtige globale værdikæder, som sigter på at bekræfte sammenhængen mellem EU s handels- og udviklingspolitik i relation til bæredygtig økonomisk vækst og 2030-dagsordenen (FN s Sustainable Development Goals). Rådskonklusionerne har afsæt i et styrket internationalt fokus på ansvarlig virksomhedsdrift og bæredygtighed i erhvervslivet som et væsentligt element i at fremme bæredygtig vækst i udviklingslandene. Det er et centralt emne for det nederlandske EU-formandskab, som har fået bred opbakning blandt EU s medlemsstater, herunder Danmark. 3. Formål og indhold Der forventes på rådsmødet (udenrigsanliggender udvikling) den 12. maj en drøftelse af den private sektors rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen. Ligesom Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om EU og bæredygtige globale værdikæder. Rådets drøftelse forventes at fokusere på vigtigheden af at mobilisere den private sektor ifht agendaen, og Addis Ababa Action Agenda. Fremme af rammebetingelser for privatsektorudvikling, politik-kohærens i EU, handelspolitiske tiltag samt fremme af bæredygtighed i virksomhedernes globale værdikæder ventes at være centrale temaer i drøftelsen. Det hollandske formandskab ventes at lægge op til, at drøftelsen under rådsmødet skal tage udgangspunkt i ovennævnte Kommissionsrapport omkring status for implementeringen af EU's indsatser inden for handel, vækst og beskæftigelse. Ifølge rapporten er EU godt på vej til at leve op til de definerede målsætninger på en række af områderne, der omhandler indsatser lige fra forbedringer i markedsadgang til EU for de mindst udviklede lande over Aid for Trade til EU's udviklingsvenlige forhandlingsindspil i WTO. 4

5 For så vidt angår rådskonklusionerne er formålet at bekræfte Rådets prioritering af den private sektors betydning for bæredygtig økonomisk udvikling og dermed for 2030-dagsordenen. Konklusionerne er opdelt i to afsnit: 1) en indledning (para.1-6) der beskriver sammenhængen mellem EU's handels- og udviklingspolitik i arbejdet for at fremme 2030-dagsordenen 2) et afsnit om styrket fælles EU-indsats (para. 7-12) på følgende områder: - handels- og udviklingspolitiske tiltag på landeniveau for at fremme de bedst mulige rammebetingelser for privatsektorudvikling og for samhandel på lige vilkår (para 7); - implementering af bæredygtighedskapitlerne i EU s frihandelsaftaler (para. 8); - politik-kohærens i EU, ikke mindst mellem EU s handels- og udviklingspolitik. Der henvises især til den forestående revision af EU s Aid for Trade-strategi (para. 9); - øget tilslutning til de vigtigste internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsdrift, især FN s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder (UNGP) og OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder (para.11); - en ny CSR-handlingsplan ( Responsible Business Conduct ) fra Kommissionen i 2016, (para.12). Sammenfattende medtager rådskonklusionerne de vigtigste byggesten i en EU-politik for bæredygtighed i globale værdikæder. De komplementerer konklusionerne fra rådsmødet (udenrigsanliggender handel) den 27. november 2015, der bl.a. var udformet som et svar på Kommissionens Trade for All-strategi fra oktober Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes bred tilslutning til forslaget fra medlemslandene. 10. Regeringens generelle holdning I dansk optik er det væsentligt, at der sker denne opfølgning på såvel Meddelelsen som rådskonklusionerne om handel, vækst og beskæftigelse. Regeringen hilser således Kommissionens rapport velkommen, idet den giver et godt og overskueligt overblik over status for implementering af de politikker, der udgår af meddelelse og konklusioner. Det er vigtigt, at niveauet for opfølgning bibeholdes, og at der på de områder, hvor vi endnu ikke er i mål, fortsat prioriteres. 5

6 Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Regeringen finder, at en systematisk EU-indsats for at fremme bæredygtighed i den private sektor, herunder i globale værdikæder er af central betydning for EU s og medlemslandenes bidrag til implementeringen af 2030-dagsordenen. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. 6

7 3. Migration og udvikling KOM-dokument foreligger ikke. 1. Resumé På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016 forventes en præsentation af Kommissionens kommende meddelelse om flygtninge, internt fordrevne og udvikling, samt en status på opfølgningen på Vallettatopmødet. 2. Baggrund Kommissionens meddelelse fra maj 2015 om Den Europæiske Dagsorden for Migration og Kommissionens meddelelse fra september 2015 om Rollen for EU s eksterne handling i den nuværende flygtningekrise lægger op til en omfattende og helhedsorienteret tilgang til flygtningekrisen med brug af forskelligartede instrumenter til både umiddelbare prioriteter samt mere langsigtede indsatser. Det Europæiske Råd har løbende vedtaget tiltag, der sigter på løsninger af flygtningekrisen, herunder EU-aftalen med Tyrkiet om bl.a. tilbagesendelse af migranter, assistance til Grækenland, ekstra humanitær støtte og bistand til Syrien og nærområderne, styrket samarbejde med landene på det vestlige Balkan, støtte til en EU trustfond for stabilisering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i Afrika, styrket kontrol med de eksterne grænser gennem øget støtte til FRONTEX, EASO og Europol samt øget bistand til frontlinjestater i forhold til etablering af registreringscentre. Valletta-topmødet i november 2015 var et skridt i retning af at styrke EU's dialog og partnerskab med de afrikanske lande om migration. I forbindelse med topmødet etableredes EU trustfonden for stabilisering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i Afrika. Vallettahandlingsplanen indeholder en række indsatsområder: Adressering af de grundlæggende årsager til migration, samarbejde om lovlig migration og mobilitet, international beskyttelse og asyl, forebyggelse og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt øget fokus på hjemsendelses- og tilbagetagelsesaftaler. Samarbejdet vedr. tilbagetagelse er blevet styrket ved Vallettatopmødet ift. tidligere indgåede aftaler. Kommissionens kommende meddelelse om flygtninge, internt fordrevne og udvikling forventes at ligge i forlængelse af Kommissionens tidligere meddelelser med fokus på migrations- og flygtningesituationen og EU s mangeartede indsatser på området. Kommissionens kommende meddelelse vil kunne blive et indspil i forhold til de kommende større internationale møder på området, herunder Det Humanitære Verdenstopmøde den maj 2016, og Højniveau-mødet om større migrant- og flygtningestrømme, der finder sted i New York den 19. september 2016, samt et topmøde den 20. september 2016 om tvungen fordrivelse med den amerikanske præsident Obama som vært. 3. Formål og indhold På rådsmødet forventes en præsentation af Kommissionens kommende meddelelse om flygtninge, internt fordrevne og udvikling, der ventes udsendt den 27. april Meddelelsen forventes at være et oplæg til, hvordan EU og medlemsstaterne kan styrke samtænkningen af instrumenter til rådighed, herunder de udviklingsmæssige og humanitære instrumenter, til at adressere tvungen 7

8 fordrivelse. Fokus forventes at være på, hvordan levevilkår og selvforsørgelsesmuligheder kan forbedres for internt fordrevne og flygtninge samt deres værtssamfund for således at skabe mere langvarige og bæredygtige løsninger særligt i nærområderne. På mødet forventes Rådet desuden at gøre status for opfølgningen på Valletta-topmødet. Der er bl.a. gennemført en række højniveaudialoger mellem EU og relevante afrikanske lande om migration. Der er ligeledes godkendt en lang række projekter under trustfonden til en samlet værdi af mere end 2,5 mia. kr. inden for to geografiske fokusområder: Sahel-landene i det vestlige Afrika og for Afrikas Horn, som dækker landene i det østlige Afrika. Projekterne dækker bredt og fokuserer bl.a. på indsatser, der skal adressere grundlæggende årsager til migration og skabe bedre levevilkår og beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen. Projekterne sigter også imod at opbygge landenes kapacitet til bedre at håndtere irregulær migration, herunder bekæmpelse af menneskesmugling og handel. En række projekter der tager sigte på indsatser i Nordafrika er under forberedelse. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Drøftelserne af Migration og Udvikling ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at drøftelserne vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er generelt opbakning til EU s iværksatte initiativer i forhold til opfølgning på Vallettatopmødet. 10. Regeringens generelle holdning Danmark støtter aktivt op om de iværksatte initiativer. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Migration og Udvikling har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 23. oktober 2015 til orientering. 8

9 4. Fælles programmering KOM-dokument foreligger ikke 1. Resumé Det forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner, der bringer fornyet politisk fokus på fælles programmering og som opfordrer Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste til - sammen med interesserede medlemslande og andre donorer at arbejde videre med udviklingen af konceptet for fælles programmering i partnerlande, hvor forholdene tillader det, herunder også i skrøbelige lande og situationer. 2. Baggrund Fælles programmering har været på EU s udviklingspolitiske dagsorden i en årrække. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten blev der endvidere banet vej for en mere pragmatisk og fleksibel tilgang end tidligere, ligesom fremme af fælles programmering var et vigtigt indspil fra EU landenes side ved højniveaumødet i Busan om bistandseffektivitet i Hensigten med fælles programmering er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af udviklingssamarbejdet og reducere transaktionsomkostningerne for de involverede parter, samtidig med at EU s politiske indflydelse øges i det pågældende partnerland. Fælles programmering skal endvidere ses som en proces, hvorigennem EU og dets medlemsstater - og om muligt også andre donorer - afhængig af den lokale kontekst engagerer sig på forskellig vis om fælles indsatser i et givent partnerland. Disse omfatter fælles analyser og fælles svar på partnerlandenes nationale udviklingsstrategier, identifikation af prioriterede sektorer, bedre arbejdsdeling, udmeldinger af vejledende rammebeløb, synkronisering af programmeringscyklusser og fælles resultatopgørelser. På nuværende tidspunkt omfatter fælles programmering ikke som sådan gennemførelse af fælles programmer. Ifølge Kommissionens opgørelse over de hidtidige erfaringer med fælles programmering er der identificeret i alt 55 lande, hvor man agter at iværksætte fælles programmering, og der er udfærdiget fælles strategier i 25 tilfælde. Det er med Frankrig og Tyskland i spidsen hovedsageligt de såkaldt gamle donorlande, der er involveret i fælles programmering, mens central- og østeuropæiske lande kun har været involveret i mere begrænset omfang. Erfaringerne viser desuden, at der fortsat er udfordringer, der bør adresseres. Transaktionsomkostninger er fortsat høje bl.a. på grund af parallelle programmeringssystemer og manglende synkronisering af programperioder. Endvidere er det fortsat en udfordring at skabe den nødvendige opbakning til fælles programmering i partnerlandene. 3. Formål og indhold Det forventes, at Rådet med drøftelsen vil bringe fornyet politisk fokus på fælles programmering og vedtage rådskonklusioner, der med reference til vedtagelsen af de nye verdensmål og dagsordenen opfordrer Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste - sammen med interesserede medlemslande og andre donorer at arbejde videre på at udvikle konceptet for fælles programmering. En videreudvikling kunne omfatte erstatning af bilaterale programdokumenter med et fælles dokumentgrundlag og implementering af programmer i partnerlande hvor forholdene tillader det, herunder også i skrøbelige lande og situationer. 4. Europa-Parlamentets udtalelser 9

10 Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Det er forventningen, at der med forskellige betoninger vil være bred støtte blandt medlemslandene til fælles programmering, hvor nogle ønsker at gå længere i forhold til substituering end andre. Flere lande forventes desuden at understege vigtigheden af, at processen skal være lokalt funderet og landedrevet. 10. Regeringens generelle holdning Det er vigtigt for regeringen, at fælles programmering sker på et pragmatisk og frivilligt grundlag, der fokuserer på, hvad der fungerer i det pågældende partnerland og i forhold til medlemslandenes prioriteter. Man vil i den forbindelse arbejde for, at EU stiller sig i spidsen for udarbejdelsen af fælles analyser og strategier i lande og på områder, hvor det i særlig grad vurderes at bidrage til fremme af danske interesser. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet var en del af dagsordenspunktet EU s forberedelse af det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet den 30. november 1. december 2011 i Busan, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 til orientering. 10

11 5. Det Humanitære Verdenstopmøde den maj 2016 KOM (2015) Resumé På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. maj 2016 forventes en drøftelse af EU s og dets medlemsstaters forberedelse af Det Humantære Verdenstopmøde den maj 2016 samt vedtagelse af rådskonklusioner om EU s og dets medlemsstaters støtte til topmødet. 2. Baggrund Det første Humanitære Verdenstopmøde nogensinde - World Humanitarian Summit (WHS) - finder sted i Istanbul maj 2016 mhp. at forbedre det internationale humanitære system. FN s Generalsekretær tegner med sin rapport til topmødet One Humanity: Shared Responsibility en bred og ambitiøs global dagsorden, som kræver politisk lederskab ift. en række kerneansvarsområder. Den politiske del af FN-generalsekretærens Agenda for Humanity handler om styrket konfliktløsning og håndhævelse af internationale normer, herunder international humanitær ret, adgang til kriseområder for humanitære organisationer samt beskyttelse af civile. Herudover ønsker FN-generalsekretæren med udgangspunkt i FN s nye 2030-Verdensmål og princippet om Leaving No One Behind en styrket international indsats ift. de mest udsatte og sårbare, der rammes af konflikter og naturkatastrofer, herunder flygtninge og internt fordrevne. I forlængelse af rapporten fra High Level Panel for Humanitarian Financing anbefaler FNgeneralsekretæren øgede udviklingsinvesteringer i skrøbelige stater og en styrket kobling af humanitære og udviklingsindsatser. Der lægges op til et tæt samarbejde mellem FN og Verdensbankgruppen om anvendelse af udviklingsinstrumenter og finansiering for at adressere flygtningekriserne. Derudover anbefales, at værtslande for flygtninge integrerer de fordrevne i deres udviklingsplaner, og at det internationale samfund øger støtten til værtslandene, bl.a. gennem flerårig finansiering til langvarige kriser samt adgang for mellemindkomstlande til IDA-tilskud og - lån. FN-generalsekretæren anbefaler tillige, at donorer og organisationer enes om et Grand Bargain, som skal gøre det internationale humanitære system mere effektivt og dermed bevirke, at nye donorer vil bidrage med finansiering. De 15 største humanitære donorlande, herunder Danmark, og de største internationale humanitære organisationer arbejder frem mod topmødet på at operationalisere Grand Bargain. Det er håbet, at topmødet kan give startskuddet til implementering af en ny forretningsmodel for humanitær bistand. Udfaldet af topmødet forventes at være et Co-Chairs Summary samt et dokument med FNmedlemslandenes og de humanitære organisationers kerneforpligtelser Core Commitments. FN-generalsekretæren vil på grundlag af topmødet fremlægge en rapport til FN s 71. Generalforsamling. Danmarks fokus på topmødet vil være på håndtering af flygtningekriser, en bedre kobling af humanitære indsatser og udviklingssamarbejde, styrket effektivitet i den internationale humanitære bistand, samt inddragelse af det private erhvervsliv. 3. Formål og indhold 11

12 Rådet (udenrigsanliggender) vedtog i december 2015 rådskonklusioner om Det Humanitære Verdenstopmøde, der fremhævede behovet for en styrket håndtering af langvarige fordrivelseskriser samt bedre sammenhæng mellem humanitær og udviklingsfinansiering og programmering i langvarige kriser. Rådet (udenrigsanliggender udvikling) forventes på mødet d. 12. maj 2016 at gøre status for forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde og vil vedtage rådskonklusioner, der følger op på de tidligere rådskonklusioner fra december Rådskonklusionerne vil forholde sig til de kerneforpligtelser (Core Commitments), som FN-medlemslandene forventes at afgive på det humanitære topmøde, og som knytter an til FN-generalsekretærens Agenda for Humanity. Rådskonklusionerne vil omhandle behovet for konfliktforebyggelse, for håndhævelse af international humanitær ret, håndtering af fordrivelseskriser, en styrket kobling mellem humanitære og udviklingsindsatser samt finansiering. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution af 16. december 2015 om forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde og perspektiverne ift. humanitær bistand. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, udviklingslandene, miljøet eller beskyttelsesniveauet. I forbindelse med en opfølgning på udfaldet af Det Humanitære Verdenstopmøde kan der blive konsekvenser. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive vedtaget tiltag. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der er generelt opbakning til EU s iværksatte initiativer i forhold til forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde. EU og dets medlemslande forventes at byde FN-generalsekretærens Agenda for Humanity velkommen. I EU-kredsen ventes bred opbakning til kerneansvarsområderne om konfliktforebyggelse, håndhævelse af den humanitære folkeret, langvarige udviklingsorienterede løsninger i fordrivelseskriser, samt styrket sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingsindsatser. 10. Regeringens generelle holdning Danmark støtter aktivt op om EU s forberedelse af Det Humanitære Verdenstopmøde. 12

13 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forberedelsen af Det Humanitære Verdenstopmøde har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 23. oktober 2015 til orientering. 13