Odense Kraftvarmeværk A/S. Grønt regnskab 2013

Transkript

1 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013

2 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 20 Miljødata 26 Myndighedsudtalelse 31 VIRKSOMHEDENS NAVN: Odense Kraftvarmeværk A/S Havnegade Odense C Telefon: KONTAKTPERSONER: Driftsleder: Peter Graversen [email protected] MILJØKOORDINATOR: Egon Raun Hansen [email protected] CVR-nr.: P-nr.: Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger nr. 210 af 03/03/2010 påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarme værker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik det sidste i en årrække. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. 2

3 Vattenfall i 2013 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet tre kul- og biomassefyrede kraftvarme værker, et affaldsfyret kraftvarmeanlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2013 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopillefabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bære dygtige teknologier alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat at reducere CO 2 -udledningerne fra 94 mio. tons i 2010 til 65 mio. tons i 2020 at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan. 3

4 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Odense Kraftvarmeværk i 2013 Odense Kraftvarmeværk ligger på samme område som Fynsværket, og alle medarbejdere er ansat under Fynsværkets ledelse. Således er alle aktiviteter og indsatser, også på miljø- og arbejdsmiljøområdet, fuldt integrerede, ligesom en række miljømål og handlingsplaner er fælles for de to anlæg. I årene 2011 og 2012 var Odense Kraftvarmeværk udfordret af nedgang i produktionen. De seneste års økonomiske afmatning har betydet faldende affaldsmængder, og en længerevarende usikkerhed om fordelingen af omkostningerne mellem varme- og affalds siden har medført øgede omkostninger ved afbrænding af affald. Denne tendens er vendt, idet der i 2013 er registreret en positiv udvikling i produktionen. Desuden er den nødvendige affaldsmængde sikret igennem en aftale om import af forbrændingsegnet erhvervsaffald primært fra Norge. Efter en forsigtig begyndelse i årets første måneder kom andelen af erhvervsaffald tilbage på passende niveau og endte ved udgangen af 2013 med at udgøre cirka 35 % af den samlede affaldsmængde mod kun cirka 25 % i De samlede affaldsmængder steg i 2013 med 7,3 % til omkring ton. Samlet set er der i 2013 sket en reduktion i udledningerne til luft pr. ton indfyret affald. Kun udledningen af SO 2 har som følge af en øget mængde af erhvervsaffald med et højt plastindhold udviklet sig negativt. Fokus på en mere effektiv opblanding af affald samt allerede iværksat optimering af reguleringen af skrubberanlæggenes vandkemi forventes at slå igennem i næste års miljødata. en indskærpelse af, at grænseværdien for dioxin skal overholdes. I forbindelse med opfølgningen på hændelsen er der indført en supplerende tilsætning af aktivt kul til røggasrensningens skrubbertrin. Resultaterne af stikprøvemålinger i 2013 viser, at udledningen af dioxiner igen kan holdes pænt under grænseværdierne. Yderligere kan det med tilfredshed konstateres, at udledningen af NO x, HCl, støv og tungmetaller alle er reduceret i For udledningen af CO 2 gælder dog, at nye CO 2 - kvote regler for affaldsfyrede anlæg er trådt i kraft i 2013, hvorfor CO 2 -udledningen ikke længere opgøres alene på baggrund af forbruget af fossilt brændsel til støttefyring. I beregningen skal der efter de nye regler nu yderligere indregnes udledt CO 2 fra indfyret fossilt affald. Af hensyn til kontinuiteten i regnskabets data er der derfor beregnet tal for CO 2 - udledningen i 2013 efter såvel tidligere som gældende lovgivning. Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er fastholdt i 2013, men indsatsen er desværre ikke kommet positivt til udtryk i statistikkerne. Der er derfor grund til at opretholde og intensivere arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker, så vi fremadrettet vil kunne se, at udviklingen vender. Marts 2014 Klaus Winther Kraftværkschef Efter en overskridelse af grænseværdien under en kontrolmåling på kedel 13 i december 2012 modtog Odense Kraftvarmeværk i begyndelsen af

5 Basisoplysninger Virksomhedstype Odense Kraftvarmeværk er et affaldsfyret kraftvarmean læg med tre forbrændingslinjer med kapaciteter på henholdsvis 8, 8 og 16 ton affald pr. time. Det betyder, at kraft varmeværket er underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljødata og miljøberetning i henhold til miljøoplysningsbekendtgørelsens listepunkt 5.2a: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg for dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapa citeten er større end 3 tons/time. Hovedaktiviteten: El- og varmeproduktion ved forbrænding af dagrenovationslignende affald som brændsel. Biaktivitet: Forbrænding af enkelte fraktioner af farligt affald i medfør af separate tillægsgodkendelser i henhold til listepunkt 5.1c: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en blanding forud for de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. Elproduktionen afsættes til elnettet via det regionale transmissionsselskab FynsNet. Produceret fjernvarme leveres til Fjernvarme Fyn A/S og til fjernvarmeselskaber i Munke bo, Langeskov og Kerteminde kommuner samt gartner forsyningsselskaber. Beskrivelse af værket Affaldet vejes, registreres og aflæsses i affaldssiloen, hvor det blandes og hejses op i kedlernes indfyringstragte ved hjælp af anlæggets kraner. I kedlerne tørres og antændes affaldet, hvorefter det brænder ud på kedlernes riste ved temperaturer på omkring C. Varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedlerne til 380 C varm damp, som ledes igennem turbinerne, hvorved der produceres el. Efter turbinen nedkøles dampen til vand, og varme energien udnyttes til produktion af fjernvarme i anlæggets fjernvarmevekslere. Restfraktionen af ikke-brændbart materiale i affaldet, slaggen, udtages i bunden af ovnrummet og transporteres til slaggemellemlageret, hvorfra det efter sortering og analyse afhentes til genanvendelse. Røggassen fra forbrændingen ledes igennem et støvfilter, der udskiller og opsamler flyveasken. Efter støvfiltret vaskes røggassen med vand i røggasrensningsanlægget, hvorved syredannende bestanddele og tungmetaller udvaskes. Herefter udledes røggassen via skorsten til atmosfæren. Det opsamlede vand fra røggasrensningen behandles i spildevandsrensningsanlæggene og renses for tungmetaller ved udfældning. Bundfaldet (slam) fyldes i Big Bags, der afhentes og anvendes sammen med flyveasken til opfyldnings- og understøtningsformål. Alle tre kedelanlæg er udrustet med dioxinfiltre, hvori dioxin nedbrydes ved at inddyse aktivt kul i røggassen. På den nyeste forbrændingslinje er der desuden etableret et deno x -anlæg, hvor inddysning af ammoniak vand i røggassen reducerer udledningen af kvælstofoxider (NO x ). 5

6 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab

7 Væsentlige miljøforhold Forbrændingen af affald og udnyttelsen af energiindholdet til el- og varmeproduktion indebærer en række miljøpåvirkninger såvel ved forbrug af råvarer som i form af udledninger og andre påvirkninger af omgivelserne. Kortlægningen af påvirkningerne fra Odense Kraftvarmeværk viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger stammer fra følgende aktiviteter: Forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald, primært fra Fyn og Vestsjælland med supplement af erhvervsaffald fra Norge Forbrænding af kreosotbehandlet træ Forbrænding af PUR-skum og CFC-holdig procesluft Forbrug af kalk, natronlud og soda i forbindelse med røggasrensning Forbrug af aktivt kul til dioxinrensning Forbrug af vandværksvand (grundvand) til rensning af røggassen og til spædning af kedlernes vand/ dampsystemer Alle disse forhold er reguleret i kraftvarmeværkets miljøgodkendelser. Tekst og data i nærværende grønt regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde eller af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er miljødata kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i det DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Alle miljømålere og -målinger kontrolleres løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Odense Kraftvarmeværks kvalitetshåndbog for miljømålere. Udledning af røggasser, der blandt andet indeholder kvælstofoxider (NO x ), hydrogenfluorid (HF), svovldioxid (SO 2 ), saltsyre (HCl), kulilte (CO), støv, tungmetaller og dioxiner Restprodukter i form af slagge, flyveaske og slam fra røggasrensningen Kildesortering og bortskaffelse af almindeligt dagrenovationsaffald og erhvervs- og kemikalieaffald Udledning af processpildevand med indhold af salte og rester af tungmetaller til offentligt spildevandssystem Opsamling af sulfatholdigt spildevand fra røggasrensningen til genbrug som befugtningsvand i forbindelse med skibstransporter af flyveasken Udledning af sanitært spildevand Udsendelse af støv fra pladser og veje samt støj og lugt fra anlægget til omgivelserne 7

8 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Godkendelser, tilladelser og ansøgninger Odense Kraftvarmeværk ansøgte i december 2013 om tilladelse til at afbrænde bygnings- og nedrivnings affald med et PCB-indhold på under 50 mg/kg tørstof. PCB-indholdet stammer primært fra fugematerialer, der blev brugt fra slutningen af 1960 erne og forbudt i Danmark i På grund af samfundspolitiske bestræbelser på at øge genbruget af en række affaldstyper er det realistisk at forvente en dalende tilførsel af genbrugsegnede affaldstyper. For at sikre en optimal udnyttelse af forbrændingskapaciteten og en fortsat rationel og effektiv drift arbejdes der derfor løbende med at finde nye relevante brændsler til erstatning for de affaldstyper, der må antages at forsvinde eller reduceres i mængde. I den forbindelse er der i 2013 indledt drøftelser med Miljømyndighederne om at opnå tilladelse til forbrænding af biomasseaffald og af nye typer farligt affald. På baggrund af drøftelserne blev arbejdet med at beskrive de miljømæssige påvirkninger fra forbrændingen af de nye affaldstyper påbegyndt i december Arbejdet forventes at tage et år. Godkendelse af CO 2 -overvågningsplan for Odense Kraftvarmeværk Fra og med 2013 er de nye regler for opgørelse af CO 2 -udledningen fra affaldsfyrede anlæg trådt i kraft. Reglerne betyder, at udledningen i 2013 er opgjort ved at måle den samlede CO 2 -udledning fra anlæggets kedler og derefter bruge kulstof 14-metoden til at bestemme den del af CO 2 - udledningen, der stammer fra biomassebaseret affald. Ved at trække den biomassebaserede CO 2 - udledning fra totaludledningen bestemmes den CO 2 -udledning, der bidrager til en nettoforøgelse af atmosfærens CO 2 -indhold. I dette grønne regnskab opgøres udledningen af CO 2 efter såvel gammel som ny metode se afsnittet Miljødata for Odense Kraftvarmeværk. De nye regler indeholder samtidig meget detaljerede krav til fremgangsmåder og systembeskrivelser i forbindelse med CO 2 -opgørelser og indberetning. Beskrivelsen sker i form af en standardiseret overvågningsplan inklusive en række tilknyttede dokumenter med detaljer om lokale forhold og procedurer. Energistyrelsen har godkendt den indsendte overvågningsplan. Allerførst i 2014 opgøres de udledte mængder af CO 2, udledt i 2013, og de indberettes til Energistyrelsen i en standardiseret udledningsrapport. I begyndelsen af 2014 kontrolleres og verificeres overensstemmelsen imellem overvågningsplan og udledningsrapport af Energistyrelsen. Denne kontrol- og verificeringsopgave udføres af et akkrediteret eksternt konsulentfirma. En opgørelse af CO 2 -udledningen efter den gamle metode viser en mindre stigning svarende til en stigning i primært elproduktionen. Metoden til opgørelse af udledt CO 2 efter de nye regler giver anledning til en væsentlig forøgelse af den indberettede CO 2 - udledning i 2013 i forhold til tidligere år. Tilsynsbesøg fra Miljøstyrelsen Odense Der er fulgt op på tilsynsbesøget fra 2012 og de modtagne indskærpelser i forbindelse med de få overskridelser af miljøkrav. Myndighederne har på den baggrund ikke gennemført yderligere tilsynsbesøg i

9 VÆSENTLIGSTE GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER M.V. GYLDIGHEDSDATO Samlet miljøgodkendelse af Odense Kraftvarmeværk 1. juli 2005 Godkendelse til afbrænding af kreosotbehandlet træ på Odense Kraftvarmeværk 23. juli 2004 Tilladelse til afbrænding af ethanolopløsning 3. oktober 2005 Tillægstilladelse til afbrænding af PUR-skum og CFC-holdigt procesluft 6. juli 2007 Miljøgodkendelse af ny dieselolietank og tilladelse til skrotning af gammel 12. februar 2008 Godkendelse af slaggeplads 14. marts 2011 Tilladelse til anvendelse af dispergeringsmiddel i spildevandsudledning fra skrubberanlæg på Odense Kraftvarmeværk Påbud om straksindberetning af overskridelse af visse emissionsgrænseværdier Accept af ny positivliste af 30. marts 2010 til erstatning for oprindelig positivliste i miljøgodkendelsens bilag marts april september 2011 Tilladelse til udledning af spildevand fra Odense Kraftvarmeværk 8. november 2011 Tilladelse til afbrænding af afvandet slam fra Fynsværkets sedimentationsbassiner 20. december 2011 Ændret frekvens for udførelse af QAL2 på affaldsforbrændingsanlæg 29. maj 2013 MILJØTILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Odense Kommune Flakhaven Odense C 9

10 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab

11 Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet BRÆNDSELSFORBRUG Den forbrugte (indfyrede) mængde affald og energiindholdet heri. UDLEDNING TIL LUFT Udledning af NO X, SO 2, CO, HF, HCl, støv, tungmetaller m.m. VANDFORBRUG Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand med drikkevandskvalitet og afsaltet spædevand til kedelanlæg. FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. EGETFORBRUG AF EL OG VARME Forbrug til egne processer, belys ning og opvarmning. PRODUKTION Elektricitet og fjernvarme. MINERALPRODUKTER Mængder af flyveaske, slagge og presset spildevandsslam. AFFALD Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering sammen med Fynsværkets affald i henhold til Odense Kommunes regulativ for erhvervsaffald. SPILDEVAND Spildevand til kommunalt rensningsanlæg og til befugtning af flyveaske i forbindelse med skibstransporter 11

12 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bære dygtig energiproduktion. Det betyder, at Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effek tive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrence evne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. 12

13 Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljø beskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Denne miljøpolitik er gældende i hele Vattenfallkoncernen. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement og synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter: -- Identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring -- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer -- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os -- Overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder -- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikker heds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf -- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici redu ceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. Indsatsområder for 2013 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. 13

14 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 1, samt at vi kan opretholde en LTIF 2 på maksimalt 4,4. 1 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 2 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Odense Kraftvarmeværk har levet op til sine mål for MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ ODENSE KRAFTVARMEVÆRK OG FYNSVÆRKET Fælles mål for miljø og arbejdsmiljø i 2013 Reelt opnået i 2013 Note Fynsværket vil kortlægge og undersøge substitutionsmuligheder for mærkningspligtige stoffer og materialer Til sikring af kvaliteten af arbejde udført af eksterne leverandører indføres lokal kvalitetskontrol af samtlige felter i APB er ved overførsel fra bruttoliste til lokal liste Miljømål i 2013 Reelt opnået i 2013 Fynsværket vil fortsætte forsøg med maskinopvaskemidler uden indhold af uønsket miljøfarligt stof indtil et egnet erstatningsmiddel er fundet I forbindelse med krav om BAT-gennemgang af oplag vil Fynsværket undersøge, om der er uafdækkede risici i forbindelse med fælles opsamlingsbassiner for kemikalieoplag For at reducere anvendelsen af letolie og dermed CO 2 -udledningen på Odense Kraftvarmeværk skal forsøgene fra 2010 med flis som opstartsbrændsel genoptages Røggasmængdemålingen på Odense Kraft varmeværk skal forbedres ved udskiftning af røggasflow-målere Forbruget af råvand til røggasrensning på Odense Kraftvarmeværk skal reduceres ved etablering af rørledning til genbrugs- og sekundavandsbassin ved Å-vandshus Målet er delvist nået. Stoffer og materialer er blevet kortlagt, og de farligste stoffer er identificeret. Det har været vanskeligt at finde brugbare erstatninger for de farligste stoffer i ønsket omfang. Indsatsen fortsættes i 2014 Målet er nået. Kvalitetskontrollen er indført Målet er ikke nået. De afprøvede erstatningsmidler har vist sig at være uegnede. Nyt erstatningsmiddel afprøves i 2014 Målet er endnu ikke nået. Undersøgelse af opsamlingsbassiner i forbindelse med vandbehandlingsanlæggene er foretaget i Undersøgelse af øvrige opsamlingsbassiner færdiggøres i 2014 Målet er ikke nået. Der har hidtil været en række anlægsmæssige udfordringer. Målet fastholdes og forsøgene genoptages i 2014 Målet er nået. Målerne er udskiftet Arbejdsmiljømål i 2013 Reelt opnået i 2013 Målet er ikke nået. Projektet er udsat på grund af tendens til overskud af genbrugsvand Fælles mål for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk Fælles mål for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk Opfølgning på Fynsværkets arbejdsmiljøhændelser skal forbedres, så mindst 60 % af de gennemførte handlinger i 2013 på en effektiv måde forhindrer gentagelser Fynsværket vil udskifte og renovere slangesystemer på alle støvsugeranlæg, så der kun anvendes antistatiske slanger med potentialeudligning Der skal uddannes tavlemødefacilitatorer, som skal bistå ved tavlemøder. Der skal gennemføres et uddannelsesforløb for udvalgte medarbejdere Målet er nået. Der er blevet indført ny procedure, som sikrer, at alle observationer kvalitetssikres af sikkerhedslederen. Alle observationer, som behøver handling, bliver yderligere gennemgået ugentligt af ledelsen Målet er nået. Projektet er gennemført Målet er nået. Uddannelse af tavlemødefacilitatorer er gennemført Fælles mål for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk Fælles mål for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk 14

15 Miljømål og -indsats på Odense Kraftvarmeværk Vattenfall overtog ejerskabet af Odense Kraft varmeværk fra DONG Energy den 1. januar I løbet af 2012 er der gennemført en række organisatoriske ændringer for at udnytte synergien ved det fælles ejerskab af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk. Det betyder, at en række støttefunktioner til håndtering af brændsler og forbrændingsasker er blevet samlet i samme organisation. Det samme gælder den del af organisationen, der styrer driften af anlæggene og bemander kontrolrummene. Med hensyn til miljømål og -indsats på Odense Kraftvarme værk betyder de organisatoriske ændringer en højere grad af integration end hidtil. Det er dog stadig muligt at opstille enkelte separate miljøforbedringsmål for Odense Kraftvarmeværk. På arbejdsmiljø området er både organisation og indsats derimod så integreret, at det kun i meget sjældne tilfælde vil give mening at opstille separate arbejdsmiljømål for Odense Kraftvarmeværk. For begge områder gælder, at mål og handlingsplaner er opstillet og prioriteret ud fra væsentlige miljøpåvirkninger, politikker, forretningsmål og supplerende nøgleindikatorer. Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT 3, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. I forlængelse af den seneste revision af miljøgodkendelsen for Odense Kraftvarmeværk i 2005 blev der to år senere udarbejdet en fuldstændig redegørelse for driften. Efterfølgende har drifts- og projektmedarbejdere på Odense Kraftvarmeværk løbende forholdt sig til anvendelse af BAT. Dette er primært sket i forbindelse med ændringer af anlægget. I forbindelse med opfølgning på revisionen af Fynsværkets miljøgodkendelse med krav om at undersøge om tanke og lagre på Fynsværket lever op til seneste BAT-krav, blev der i 2011 udarbejdet oversigter over placering, indretning og drift af alle væsent lige lagre af kemikalier, brændsler og restprodukter. I den forbindelse blev det besluttet at inddrage tanke og lagre på Odense Kraftvarmeværk i arbejdet. Den detaljerede gennemgang har vist, at der er enkelte lagre, som ikke lever op til væsentlige BAT-krav. Der vil i dialog med myndighederne blive udarbejdet handlingsplaner og afsat midler i de kommende års budgetter til forbedring af forholdene. Ved udgangen af 2012 blev der nedsat en projektgruppe til en detaljeret gennemgang, fornyelse og forbedring af kemikalieoplagene og minimering af den miljø- og arbejdsmiljømæssige risiko i forbindelse med driften af alle vandbehandlings- og spildevandsbehandlingsanlæg på Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk. Gruppen har afsluttet sit arbejde i det sene forår 2013, og de foreslåede forbedringer på Odense Kraftvarmeværk er gennemført. Ud over en række forbedringer af arbejdsforhold og instruk tionsmateriale er en midlertidig udendørs oplagsplads for nyleverede vandbehandlingskemikalier erstattet af et indendørs opvarmet lager med forbedret opsamlingskapacitet. Samtidig er en inden dørs lagertank for HCl flyttet udendørs til en beskyttet kemikaliecontainer med indbygget opsamlingsbassin. Flytningen medfører formindsket risiko for korrosionsskader og -lækager i driftsbygningen. Ved udgangen af 2013 har Odense Kraftvarmeværk afsluttet den planlagte udskiftning af alle væsentlige miljømålere, der indgår i den løbende registrering af udledningen fra Odense Kraftvarmeværks skorsten til det omgivende miljø. På kedel 13 blev de oprindelige miljømålere udskiftet allerede i 2011 og på kedel 11 og 12 blev de udskiftet i I 2013 er udskiftningen afsluttet ved at installere nye målere til registrering af de udledte røggasmængder. Ved indgangen til 2014 har Odense Kraftvarmeværk således nye miljømålere, der lever op til de seneste standarder på alle anlæg. Odense Kraftvarmeværk opfylder dermed seneste BAT-krav på miljømålingsområdet. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser følger Odense Kraftvarmeværk de samme regler som Fynsværket. Derfor benytter Odense Kraftvarme værk så vidt muligt kun leverandører, der er godkendt som samhandelspartnere på baggrund af indgåede samhandelsaftaler. Kravene til sådanne leverandører er beskrevet i Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. I forbindelse med indhentning af udbud og indgåelse af kontrakter om større ordrer er der udarbejdet en oversigt over miljø- og arbejdsmiljømæssige minimums krav til leverandører inklusive et spørgeskema, som danner udgangspunkt for en rangordning af leverandørerne ved modtagelse af tilbud. 3 BAT = Best Available Technique 15

16 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 I løbet af 2013 er der desuden udviklet et system til kvartalsvis opfølgning og evaluering af leverandørernes præstationer i forbindelse med leverance af varer eller serviceydelser. Systemet omfatter et elektronisk evalueringssystem til evaluering af kvalitet, dokumentation, overholdelse af tidsfrist, arbejdsform, holdning og adfærd samt sikkerhed og miljø. Hvis ét eller flere af nedenstående punkter er observeret, indkaldes den pågældende leverandør til et møde. to eller flere ulykker eller to eller flere alvorlige tæt-på-ulykker de leverede præstationer eller holdninger er evalueret lavt manglende vilje til forbedring af problematiske forhold Resultaterne af opfølgningen på de kvartalvise leverandørevalueringer og -møder gennemgås to gange årligt med Fynsværkets ledelse, og leverandører, der ikke i tilstrækkelig grad lever op til de handlingsplaner for forbedringer, der er aftalt på leverandørmødet, slettes fra positivlisten over leverandører til både Odense Kraftvarmeværk og Fynsværket. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne al overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Odense Kraftvarmeværk, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb eller anvendelse af mærkningspligtige stoffer og materialer på Odense Kraftvarmeværk er der fastsat krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandøren. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø arbejdet på Odense Kraftvarmeværk er en integreret del af arbejdsmiljøarbejdet på Fynsværket. Nærværende redegørelse for resultater og aktiviteter i 2013 er derfor på flere områder tilsvarende indholdet i grønt regnskab for Fynsværket. Arbejdsmiljøorganisationen Den fælles arbejdsmiljøorganisation for Fyns værket og Odense Kraft varme værk er ansvarlig for både arbejds miljø, sikkerhed og miljø. Arbejds miljø organisa ti onen består af en arbejdsmiljøgruppe for hver af de tre afdelinger og en arbejds miljøgruppe for administration og stabe. Arbejdsmiljøgrupperne i de tre afdelinger består af en lederrepræsentant og to medarbejderrepræsen tanter, mens gruppen i administrationen består af en ledelses- og en medarbejderrepræsentant. Desuden er sikkerhedslederen med i arbejds miljø organisationen. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. I 2013 afholdt arbejdsmiljøudvalget 10 møder med deltagelse af hele arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsmiljøarbejdet Det fælles arbejdsmiljøledelsessystem for Fyns værket og Odense Kraftvarmeværk er certificeret i henhold til gældende krav i seneste udgave af OHSAS og Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr af 09/10/2013. Overholdelsen af kravene er senest kontrolleret i april 2013 af et akkrediteret certificeringsorgan. Det interne arbejdsmiljøledelseskrav om at gennemføre mindst to gennemgange af sikkerheds- og miljørisici i udvalgte områder er fastholdt i Alle konstaterede fejl eller mangler, der ikke er løst umiddelbart, er overført til opfølgning via det it-baserede observationssystem. Desværre lykkedes det ikke at undgå arbejdsulykker med fravær i På trods af en betydelig indsats for at undgå ulykker kom syv af Fynsværkets egne medarbejdere ud for ulykker med fravær med et samlet fravær på i alt 30 dage til følge. I løbet af året kom yderligere ni medarbejdere ud for mindre arbejdsulykker uden fravær. Alle ulykker er registreret, analyseret og behandlet i Fynsværkets arbejdsmiljøorganisation med henblik på at bruge hændelsesforløbet til forebyggelse af gentagelser. Derudover har der været fire ulykker, hvor eksterne medarbejdere kom så alvorligt til skade, at det medførte fravær. Ulykkerne resulterede i sammenlagt cirka 95 fraværsdage hos de eksterne virksomheder, en enkel ulykke har alene medført 76 dages fravær. Ni eksterne medarbejdere har desuden været ude for ulykker, der ikke har medført fravær. Antallet af ulykker i 2013 viser, at arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker fortsat skal opretholdes som et højt prioriteret indsatsområde. Indsatsområder I 2013 har der fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders adfærd med hensyn til arbejdsmiljø. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. 16

17 Der har også været fokus på ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen. I forbindelse med de store årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der i 2013 udarbejdet en detaljeret sikkerhedsog miljøplan for afviklingen af disse. Der har været stort fokus på påvirkningen af restprodukter fra primært det affaldsfyrede anlæg og desuden generelt på støv i forbindelse med de årlige reparationsstop og eftersyn. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af egne reparatører og de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i vedligeholdelsesarbejdet i forbindelse med de årlige reparationsstop. Sikkerhedsinstruktion gennem film og med tilhørende test er fuldt implementeret i 2013 for såvel interne som eksterne medarbejdere. Kemikalier på Odense Kraftvarmeværk På Odense Kraftvarmeværk anvendes en række stoffer, der kan indebære en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg, ligesom der altid findes opdaterede arbejdspladsbrugs anvisninger for stofferne ved brugs- eller opbevaringsstedet. Anvendelsen af farlige stoffer søges begrænset mest muligt. I 2013 igangsatte Vattenfall et tværgående projekt til kortlægning af de stoffer og materialer, som bliver brugt på Vattenfalls danske anlæg. Efterfølgende skulle man forsøge at substituere de farligste. Det viste sig at være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med stoffer til substituering, da stoffer, som vurderes farlige, ofte er stoffer, der bruges i store mængder og er nødvendige for driften. Projektet fortsætter i Udviklingen i forbruget af kemikalier findes i miljødataskemaet og er omtalt i et separat tekstafsnit med overskriften Forbrug af stoffer og materialer. Uddannelse Alle medarbejdere deltager i et obligatorisk førstehjælpskursus inklusive anvendelse af hjertestarter. Nye medarbejdere har modtaget sidemandsoplæring i brugen af det elektroniske miljøstyrings system samt i andre relevante systemer inden for miljø og arbejdsmiljø. Oplæringen sikrer, at medarbejderen kan bruge virksomhedens it-værktøjer og øvrige systemer til søgning af de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. De årlige udviklingssamtaler er gennemført for samtlige medarbejdere ud fra centralt udarbejdede samtaleskemaer, der sikrer, at behovet for uddannelse og udviklingsaktiviteter er vurderet, herunder også behovet for efteruddannelse inden for miljø og arbejdsmiljø. 17

18 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft og vand udføres en række målinger i henhold til kravene i bekendtgørelser, myndighedsgodkendelser og -tilladelser. De vigtigste er kontinuerlige målinger af røggassens indhold af støv, total organisk kulstof (TOC), saltsyre (HCl), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og kulilte (CO) samt spildevandets temperatur, surhed og uklarhed (turbiditet). Dertil kommer et bestemt antal årlige stikprøve målin ger af røggassens og spildevandets indhold af en række stoffer. Resultaterne af målingerne i 2013 dokumenterer, at Odense Kraftvarmeværk med ganske få undtagelser har kunnet overholde alle krav og grænseværdier. En kort redegørelse for de få tilfælde, hvor grænseværdierne eller kravene ikke har kunnet overholdes, følger nedenfor. Udledningen til luft På grund af fejl på anlæg, strømsvigt, målerfejl, dårlig affaldskvalitet samt blokeringer i indfyrings- eller askesystemer har der i 2013 været enkelte timer eller døgn, hvor grænseværdierne for udledningen til luft ikke har kunnet overholdes. Tager man anlæggets tre kedler under ét, har det af nævnte grunde ikke været muligt at overholde alle halvtimesgrænseværdierne i løbet af året. De halvtimes grænseværdier, der skal være overholdt i 97 % af driftstiden, har generelt været overholdt i over 99 % af driftstiden. For SO 2 -udledningen fra en af kedlerne er afstanden til den krævede procent af driftstiden dog lidt lavere, nemlig en overholdelse i 97,7 % af tiden. Der har ligeledes været enkelte overskridelser af de halvtimesgrænseværdier, som det er tilladt at overskride i op til 60 timer pr. år pr. kedel. Målt i forhold til 60-timerskravet er grænseværdierne dog overholdt med meget god margin i Ingen af kedlerne havde brugt mere end 14 timer af de tilladte 60 timer ved årets afslutning. I henhold til gældende miljøkrav er disse overskridelser indberettet til myndighederne senest den 20. i måneden efter overskridelsen. Sammenlagt har de kortvarige driftshændelser oven for imidlertid også resulteret i fem over skridelser af døgnmiddelgrænseværdierne i løbet af De tre af overskridelserne skyldes forbrænding af særlige typer erhvervsaffald med et meget højt indhold af plast eller svovl på kedel 11 og

19 Døgn over skridel serne ligger uden for miljøgodkendelsens rammer og er derfor straks indberettet som vilkårsoverskridelser til de lokale miljømyndigheder i henhold til gældende krav. For at reducere risikoen for gentagelse blev antallet af krantimer forøget, hvorved der sikres en bedre opblanding af erhvervsaffaldet med almindeligt affald, ligesom mængden af en ny type industriaffald, importeret fra Norge, blev reduceret. Den efterfølgende analyse af kemien i røggasrensningen bekræftede, at hændelsen skyldtes et meget højt indhold af plast i det indfyrede industriaffald. Ved forbrænding har affaldet et meget højt klorindhold i røggassen. Dette overbelaster røggasrensningens første trin, som sender syre videre til næste trin i røggasrensningen, SO 2 -skrubberen. Det giver en forkert kemi i SO 2 -skrubberen, hvorved bindingen af SO 2 forringes, og grænseværdien for SO 2 overskrides. Odense Kraftvarmeværk har efterfølgende modtaget en indskærpelse af, at døgnmiddelkravet skal overholdes. Myndighederne har erklæret sig tilfredse med resultatet af den gennemførte analyse og har meddelt, at de på baggrund af de gennemførte foranstaltninger ikke finder grundlag for at foretage sig yderligere. De to sidste overskridelser af døgnkravet for SO 2 indtraf på kedel 13 og skyldtes formodentlig et for højt indhold af PUR-skum i affaldet. Problemet blev forstærket af tekniske problemer med en af affaldskranerne, der betød, at en tilstrækkelig god blanding af affaldet ikke var mulig. Miljøstyrelsens reak tion på indberetningen af disse overskridelser er indeholdt i ovennævnte accept af de forebyggende foranstaltninger, der er gennemført i forbindelse med overskridelserne på kedel 11 og 12. Odense Kraftvarmeværk modtog i begyndelsen af 2013 en indskærpelse af, at grænseværdien for dioxin skulle overholdes efter en overskridelse af grænseværdien under en kontrolmåling på kedel 13 i decem ber I forbindelse med opfølgningen på hændelsen er der i januar indført en supplerende tilsætning af aktivt kul til røggasrensningens skrubbertrin. Resultaterne af stikprøvemålingerne i 2013 viser, at udledningen af dioxiner igen holdes et godt stykke under grænseværdierne. Tilsætningen af aktivt kul hjælper også med til at reducere udledningen af en række tungmetaller, jævnfør teksten i afsnit tet Udledning til luft under Oplysninger om miljøforhold. Udledningen af spildevand Analyseresultaterne fra de døgnprøver, der udtages en gang hver måned, er indsendt til Odense Kommune sammen med resultatet af målinger, der kontrolleres løbende via fast installerede målere i spildevandssystemet. Månedsprøverne viser ingen overskridelser af den nye spildevandsgodkendelses grænseværdier for tungmetaller. Dog har der været en enkelt overskridelse af ph-kravet og af kravet til suspenderet stof i Der er iværksat en systematisk indsats for at forbedre spildevandsrensningen i de to spilde vands rens ningsanlæg. De to overskridelser er rapporteret til Odense Kommune i de månedlige spildevandsrapporteringer med tilføjelse af relevante forklaringer og løbende tiltag. Kommunen har taget indberetningerne til efterretning. Øvrige resultater af miljømålinger og egenkontrol Odense Kraftvarmeværk indsender hvert kvartal rapporter til Miljøstyrelsen og Odense Kommune om overholdelsen af miljøkrav. Rapporterne og de tilhørende miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige dokumenter, der kan findes på internettet eller rekvi reres ved henvendelse til Miljøstyrelsen, Odense Kommune eller de kontaktpersoner, der er nævnt på første side i dette grønne regnskab. Henvendelser og klager Alle henvendelser og klager vedrørende miljø og arbejds miljø i forbindelse med drift og vedligehold af anlæggene på Odense Kraftvarmeværk registreres elektronisk i en dertil indrettet database. Der har ikke været henvendelser eller klager over støj eller andre gener i forbindelse med driften af anlæggene i Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års miljødata for Odense Kraftvarmeværk er dækkende for hele 2013 og indeholder generelt samme typer miljødata som grønt regnskab for Den eneste væsentlige afvigelse i forhold til tidligere år angår opgørelsen af CO 2 -udledningen, der i 2013 for første gang også indeholder den CO 2 -udledning, der stammer fra forbrænding af de affaldsmængder, der ikke er baseret på biomasse. Ændringen i opgørelsesmetoden er en følge af ændrede CO 2 -kvoteregler og indebærer en stigning i CO 2 -udledningen fra Odense Kraftvarmeværk. Regnskabet indeholder dog også data for CO 2 -udledningen opgjort efter den hidtidige metode, hvor kun CO 2 -udledning fra oliestøttefyring blev opgjort. 19

20 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Oplysninger om miljøforhold Produktion Den samlede energiproduktion fra Odense Kraft varmeværk steg med cirka 3,5 % fra 2012 til Stigningen markerer et vendepunkt i forhold til de foregående tre års produktionstilbagegang på henholdsvis 8,5 %, 7,5 % og 2,3 %. Det er dog først og fremmest den positive udvikling i varmeproduktionen en stigning på cirka 2,3 % i 2013 der bevirker, at de seneste års samlede produktionstilbagegang er vendt. Med hensyn til elproduktionen er den positive tendens fra 2012 fastholdt i 2013 med en stigning på godt 7 %. Den positive udvikling i produktionen skyldes først og fremmest et vendepunkt i de seneste års usikkerhed om fordelingen af omkostningerne mellem varme- og affaldssiden, hvilket har medført øgede omkostninger ved afbrænding af erhvervsaffald. Derudover har den økonomiske afmatning betydet faldende affaldsmængder. En indsats for at øge affaldsmængden via import af forbrændingsegnet erhvervsaffald fra nabolande er fortsat i 2013 for også ad den vej at sikre en rentabel drift. MWh Produktion Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh GJ Andelen af erhvervsaffald udgjorde ved udgangen af 2013 cirka 35 % af den samlede affaldsmængde mod kun cirka 29% i De samlede affaldsmængder steg i 2013 med 7,3 % til omkring ton. 20

21 Udledning til luft Den totale udledning af SO 2 er steget kraftigt fra cirka 13 ton i 2012 til cirka 22 ton i Målt pr. produceret energienhed er udledningen steget fra 0,02 til 0,04 gram pr. leveret kilowatt - -time og er dermed endt på et niveau, der er højere end de foregående års tal. Stigningen skyldes en uheldig kombination af erhvervsaffald med et højt plastindhold og de udfordringer, det har medført med hensyn til at sikre en effektiv opblanding af affaldet. Ton 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Specifik SO 2 - og NO x - udledning Total SO 2 - og NO x -udledning g/kwh 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Forventningen er imidlertid, at udledningen af SO 2 vil være tilbage på samme eller lavere niveau, når gennemførte forbedringer af reguleringen af skrubberanlæggenes vandkemi slår igennem. Specifik SO 2 i g/kwh Total SO 2 i ton Specifik NO x i g/kwh Total NO x i ton NO x -udledningen har, som forventet i 2012, udviklet sig i den ønskede retning med et fald på cirka 11 ton til 221 ton i Fra og med 2013 er de nye CO 2 -kvoteregler for affaldsfyrede anlæg trådt i kraft. Det betyder, at CO 2 -udledningen ikke mere opgøres alene på baggrund af forbruget af letolie til støttefyring. Ton Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning g/kwh 6,00 5,00 4,00 3,00 Af hensyn til kontinuiteten i regnskabets tal er CO 2 -udledningen i 2013 beregnet både efter gamle og nye regler. Ved en beregning af CO 2 - udledningen efter samme metode som i 2012 er resultatet som vist på grafen. I 2012 var der 18 starter på letolie, og i 2013 var der 17. På trods af en svag stigning i de anvendte mængder af letolie til støttefyring pr. start, er letolieforbruget målt pr. ton indfyret affald faldet fra 2012 til Total CO 2 i ton Specifik CO 2 i g/kwh 2,00 1,

22 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Udledning til luft [ FORTSAT ] Den korrekte opgørelse af CO 2 -udledningen i henhold til de nye regler indebærer imidlertid en kraftig stigning i CO 2 -udledningen. CO 2 - udledningen er således efter den nye beregning tons, idet tallet ud over CO 2 fra letolie til støttefyring også som noget nyt indeholder CO 2 fra den fossile andel af det indfyrede affald. mg HCI pr. kwh 15,0 12,0 9,0 Udledning af HCl og støv pr. leveret energienhed mg støv pr. kwh 12,0 10,0 8,0 6,0 En graf over CO 2 -udledning efter nye regler er først relevant for det grønne regnskab for Målt pr. leveret energienhed er udledningen af HCl fortsat faldende fra det relativt høje niveau på omkring 5 milligram i 2011 over 3,3 milligram i 2012 til 2,3 milligram pr. kilowatt-time i Faldet er bemærkelsesværdigt set i lyset af forbrændingen af større mængder erhvervsaffald med et relativt højt indhold af plast, der under normale omstændigheder ville give en forøget udledning af HCl. Vurderingen er, at den forøgede dosering af lud og den ændrede regulering af vandkemien i SO 2 -skrubberen, sammen med en øget vanddosering i HCl-skrubberen, har gjort det muligt at reducere udledningen af HCl pr. energienhed. 6,0 3,0 0,0 kg/år 4 3, Udledning af HCl pr. produceret energienhed Udledning af støv pr. produceret energienhed Udviklingen i udledningen af tungemetaller 4,0 2,0 0,0 Udledningen af støv pr. produceret energienhed er igen faldet og er nu nede på 0,1 milligram pr. leveret kilowatt-time. Årsagen er en kombination af den forbedrede styring af røggasrensningsanlæggenes vandkemi, så der opretholdes en bedre rensningsevne og en forøgelse af andelen af energiproduktionen på kedel 13, der har pose filter i modsætning til de to øvrige kedlers elektrofilter. Samtidig er der foretaget en effek tiv tætning af utætheder i forbindelse med pose filteret under og efter opfølgningen på dioxin overskridelsen i ,5 2 1,5 1 0,5 0,0 Arsen Nikkel Kadmium Kviksølv Bly Krom Kobber Mangan Cobolt Antimon Thallium Vanadium Går man lidt tættere på dataskemaet med miljøoplysninger viser det sig, at faldet i støvudledningen følges af et fald i udledningen af tungemetaller fra 2012 til Set under ét er der tale om en meget væsentlig gennemsnitlig reduk tion i udledningerne pr. ton affald på mellem 40 og 60 %. Selv om de udledte mængder er opgjort på baggrund af stikprøvemålinger, er udviklingen så markant, at der er grund til forsigtigt at glæde sig over en væsentlig miljømæssig forbedring

23 Støv, støj og lugt De gennemsnitlige årsudledninger af støv fra skorstenen på Odense Kraftvarmeværk ligger generelt langt under de skrappeste grænseværdier. Samtidig betyder et relativt højt fugtindhold, at der ikke er risiko for støvgener i forbindelse med håndtering af affald, slagge eller presset slam fra spildevandsrensningen. Generelt giver anlæggene på Odense Kraftvarme værk ikke anledning til støjgener. Den seneste samlede støjrapport fra Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk viser, at det udelukkende er aktiviteter forbundet med Fynsværkets drift, herunder først og fremmest skibsanløb og losning af kul og kalk om natten, der kan medføre støjgener hos naboer nord for Odense Kanal. Der er da heller ikke modtaget klager over støj, der kan henføres til aktiviteterne på Odense Kraftvarmeværk de seneste to år. Eventuelle lugtgener fra Odense Kraftvarmeværk er senest undersøgt i forbindelse med en samlet lugtmåling for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk i Konklusionen på under søgelsen var, at myndighederne fandt det dokumenteret, at grænseværdien for værkets samlede lugtpåvirkning inklusive påvirkningen fra Odense Kraftvarmeværk ikke var overskredet. Vandforbrug og spildevand Forbruget af vandværksvand af drikkevandskvalitet er steget cirka 10 % fra 2012 til 2013, ligesom udledningen af spildevand til kommunal rensning er blevet større. Mængden af sulfatholdigt spildevand, der bruges til befugtning i forbindelse med eksport af flyveaske, er steget med 51 %. Udviklingen afspejler den omtalte forøgelse af doseringen af vand i røggasrensningens skrubbersystemer. m Vandforbrug Vandværksvand (grundvand) Udledning af spildevand til kommunal rensning Produceret sulfatholdigt spildevand 23

24 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af driftskemikalier i forbindelse med rensning af røggas og spildevand er steget væsentligt mere end affaldsmængderne i Mens stigningerne i affaldsmængderne er på cirka 7 %, er stigningen i forbruget af lud øget med mere end 60 % og forbruget af aktivt kul med cirka 55 %. Endelig er forbruget af ammoniak til fjernelse af kvælstoffer i røggassen på kedel 13 steget med over 9 %. Indsatsen for at forbedre røggasrensningen og dermed forhindre overskridelser af grænseværdier for SO 2, dioxiner og NO x afspejles således tydeligt i tallene for forbruget af driftskemikalier. Stigningen i forbruget af kalk på 20 % afspejler tilsvarende årets indsats for at forbedre spildevandsrensningen. Samtidig er sidste års markante fald i mængden af mærkningspligtige kemikalier og stoffer, der bruges i forbindelse med reparationer og vedligehold, afløst af en stigning på sammenlagt 219 kg. Størstedelen af stigningen skyldes et forøget forbrug af en syntetisk smøreolie, som anvendes til smøring af gear og slusesystemer. Stigningen i 2013 skyldes dog, at forbruget opgøres ud fra indkøbte mængder. Der er således indkøbt en enkelt tromle, som ud fra hidtidige erfaringer vil være tilstrækkelig til tre års forbrug. De øvrige stigninger udgør sammenlagt kun 9 kg og kan formentlig også i høj grad forklares med, at forbruget opgøres ud fra indkøbte mængder og derfor også afspejler udsving i lagerbeholdning. Forbruget af stoffer, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, er igen faldende. Faldet skyldes primært et mindre forbrug af en bestemt type montagepasta, der indeholder nikkel. Det er ikke lykkedes at finde et erstatningsprodukt i forbindelse med det gennemførte projekt til reduktion af forbruget af uønskede stoffer med 20 % på Vattenfalls danske værker i Affald Den mængde erhvervsaffald og dagrenovation, der opstår i forbindelse med bemanding og drift af Odense Kraftvarmeværk, håndteres i samme system som dagrenovation og erhvervsaffald fra Fynsværket. Der er således etableret fælles containerpladser til kildesortering på strategisk udvalgte positioner. Al jern og metal, kabelskrot, elektronikaffald, ståltromler, akkumulatorer, flasker og glas, pap og papir sorteres til genbrug. Alt brændbart affald indvejes, afregnes og nyttiggøres ved forbrænding på Odense Kraftvarmeværk på samme måde som forbrændingsegnet affald fra øvrige erhvervsvirksomheder. Olie- og kemikalieaffaldet samt brugte batterier og lyskilder bortskaffes via Norden i Nyborg og andre virksomheder, der er godkendte til modtagelse af specialaffald. Ovennævnte kildesortering betyder, at affaldsmængden til deponering er minimeret. Affaldsmængderne for Odense Kraftvarmeværk opgøres ikke særskilt og udgør generelt meget små mængder i forhold til Fynsværkets samlede mængder. Der er derfor ingen grund til hverken helt eller delvist at gengive disse samlede affaldsdata i forbindelse med miljødata for Odense Kraftvarmeværk. Derimod opgøres udviklingen i produktion, afsætning og bortskaffelse af aske fra affaldsforbrændingen og af spildevandsslam fra røggasrensningen på Odense Kraftvarmeværk særskilt. Disse miljødata findes i miljødataskemaet under overskriften Mineralprodukter. 24

25 Oversigt over grænseværdier for døgnmidler og de gennemsnitlige udledninger i forhold til grænseværdierne De gennemsnitlige udledninger for 2013 set i forhold til gældende grænseværdier viser, at der er stor afstand op til grænseværdierne for både SO 2, NO x, HCl og støv. Afstanden mellem de gennemsnitlige udledninger og grænseværdierne er udtryk for, at de få overskridelser af grænseværdier, der er omtalt under Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol samt de udsving, der kan registreres i udledningsniveauet fra år til år er uvæsentlige set i forhold til den samlede, gennemsnitlige miljøpåvirkning. mg/nm 3 12 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for ODV mg/nm Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for ODV , HCI 0,1 Støv ,4 0,1 10 SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission Gennemsnitlig emission Grænseværdier ODV Grænseværdier ODV 25

26 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Miljødata for Odense Kraftvarmeværk PRODUKTION Opgørelsesmetode Brutto elproduktion MWh Målt Netto elproduktion MWh Målt Fjernvarmeproduktion GJ Målt Samlet produktion MWh Beregnet Driftstimer: Kedel 11 timer Målt Kedel 12 timer Målt Kedel 13 timer Målt Turbine 10 timer Målt Turbine 13 timer Målt BRÆNDSELSFORBRUG Opgørelsesmetode Mængder: Affald i alt ton Målt - Kreosotbehandlet træ ton Målt - Ethanol ton Målt - PUR-skum ton Målt - CFC fra H.J.Hansen ton Beregnet - Gasolie ton Målt Halm ton Målt Flis (have-park) ton Målt Energiindhold: Affald i alt GJ Beregnet Gasolie GJ Beregnet Halm GJ Beregnet Flis (have-park) GJ Beregnet Indfyret energi i alt GJ

27 Miljødata for Odense Kraftvarmeværk Opgørelsesmetode VANDFORBRUG: (INKL. VAND TIL SPÆDNING OG SALG) Vandværksvand (grundvand) m Målt Deionat til anlæg m Målt Vandforbrug i alt m Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,162 0,138 0,151 0,128 0,134 Beregnet FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Opgørelsesmetode Ammoniak 100 % ton Målt Kalksten (CaCO 3 ) ton Målt Aktivt kul ton Målt Jernklorid (FeCl 3 ) ton 5,0 5,8 9,0 8,0 6,1 Målt Natriumhydroxid (NaOH) (100 %) ton Målt Soda (Na 2 CO 3 ) ton 120,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Målt Fældningsmiddel (TMT 15 / MP7) ton Målt Polymer ton 0,05 0,00 0,00 0,00 0,00 Målt Dieselolie til køretøjer liter Målt Arbejdsmiljømæssige risikostoffer Kemikalier mærket miljøfarlige kg Målt Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende eller lokalirriterende kg Målt kg Målt Kemikalier mærket brandfarlige kg Målt Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Benzylalkohol kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Målt Bisphenol-A (4,4'-Isopropylidendiphenol) kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Målt Butanonoxim kg 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 Målt C9-12-Isoalkaner kg 0,21 0,36 0,52 0,10 0,60 Målt Heptan (n-heptan) kg 0,12 0,06 0,06 0,16 0,16 Målt Natriumhypochlorit (100%) kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Målt Nikkel kg 0,06 0,00 0,00 2,89 1,10 Målt Solventnaphtha (råolie), middeltung, aliphatisk kg 0,06 0,00 0,00 0,06 0,12 Målt Styren kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Målt 27

28 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Miljødata for Odense Kraftvarmeværk Opgørelsesmetode EGET FORBRUG AF EL OG VARME El MWh Målt - heraf indkøbt stilstandsforbrug MWh Målt Varme GJ Målt UDLEDNING TIL LUFT Opgørelsesmetode Letolie + fossil andel af indfyret affald, Kuldioxid, CO 2 ton ,0 Beregnet Letolie, Kuldioxid, CO 2 ton Beregnet Svovldioxid, SO 2 ton 7,6 14,9 19,7 13,2 22,3 Målt Kvælstofoxider, NO x ton Målt Støv ton 3,2 3,9 4,4 0,69 0,1 Målt - heraf støvpartikler < 10 µ (PM10) ton 0,069 0,059 0,056 0,053 0,057 Beregnet - heraf støvpartikler < 2,5 µ (PM2,5) ton heraf støvpartikler < 1 µ (PM1) ton Støvkoncentration i skorsten mg/nm 3 0,002 0,002 0,003 0,001 0,000 Beregnet Ammnoiak fra deno x -anlæg ton 0,08 0,42 1,28 0,30 0,90 Beregnet Saltsyre HCl ton 1,45 1,26 2,80 1,88 1,32 Målt CO ton 7,48 8,20 12,60 10,10 11,20 Målt NMVOC ton 2,01 1,73 1,63 1,57 1,68 Beregnet PAH g 0,04 0,01 0,03 0,03 0,01 Beregnet TOC ton 1,604 1,211 0,905 0,597 0,537 Beregnet Fluor og uorganiske flourforbindelser (HF) ton 0,141 0,186 0,183 0,105 0,079 Beregnet Hexachlorbenzen (HCB) kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Beregnet Dioxiner og furaner (PCDD og PCDF) mg 28,80 40,24 90,86 150,98 42,19 Beregnet Røggasmængde mio. Nm Beregnet Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO 2 g/kwh 4,48 5,15 5,36 2,89 2,93 Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,01 0,02 0,03 0,02 0,04 Beregnet Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,29 0,30 0,41 0,41 0,38 Beregnet Støv g/kwh 0,00 0,01 0,01 0,00 0,00 Beregnet Sporstoffer: Antimon, Sb kg 3,46 0,38 4,00 0,43 0,15 Beregnet Arsen, As kg 0,75 0,30 0,10 0,94 0,35 Beregnet 28

29 Miljødata for Odense Kraftvarmeværk FORTSAT Bly, Pb kg 33,03 3,38 2,10 2,83 1,73 Beregnet Cadmium, Cd kg 0,86 0,16 0,29 0,15 0,10 Beregnet Cobolt, Co kg 0,17 0,19 0,10 0,12 0,08 Beregnet Krom, Cr kg 1,01 0,93 1,00 1,59 0,76 Beregnet Kobber, Cu kg 5,70 3,98 76,80 1,51 0,76 Beregnet Kviksølv, Hg kg 1,77 0,74 0,38 0,83 0,33 Beregnet Mangan, Mn kg 3,54 3,39 3,13 3,43 2,27 Beregnet Nikkel, Ni kg 1,46 1,62 3,50 1,24 0,94 Beregnet Thallium, Tl kg 0,24 0,19 0,22 0,24 0,10 Beregnet Vanadium, V kg 0,32 0,26 0,31 0,35 0,23 Beregnet I alt arsen + nikkel kg 2,21 1,92 3,60 2,18 1,29 Beregnet I alt cadmium + kviksølv kg 2,63 0,90 0,67 1,39 0,43 Beregnet I alt cadmium + thallium kg 1,10 0,35 0,51 0,39 0,21 Beregnet I alt bly + krom + kobber + mangan kg 43,28 11,68 83,03 9,36 5,52 Beregnet I alt antimon + arsen + bly + cobolt + krom + kobber + mangan + nikkel + vanadium kg 49,44 14,43 91,04 12,44 7,26 Beregnet SPILDEVAND Opgørelsesmetode Sulfatholdigt spildevand fra røggasrensning til befugtning ton Målt Spildevand fra røggasrensning til kommunalt rensningsanlæg Indholdsstoffer: m Målt Indhold af suspenderede stof kg 991, ,24 564,60 732,00 207,59 Beregnet Indhold af bly kg 0,28 0,20 0,29 0,12 0,10 Beregnet Indhold af cadmium kg 0,06 0,02 0,01 0,02 0,02 Beregnet Indhold af krom kg 0,11 0,07 0,03 0,03 0,07 Beregnet Indhold af kobber kg 0,24 0,28 0,22 0,09 0,08 Beregnet Indhold af kviksølv kg 0,05 0,01 0,01 0,01 0,01 Beregnet Indhold af nikkel kg 0,81 0,56 0,01 0,17 0,33 Beregnet Indhold af thallium kg 0,30 0,02 0,01 0,01 0,02 Beregnet Indhold af zink kg 1,70 0,91 1,03 0,36 0,55 Beregnet Indhold af chlorid ton 1.010,5 939,0 796,0 847,0 992,5 Beregnet Indhold af sulfat ton 18,5 18,5 15,0 15,7 18,1 Beregnet Indhold af dioxin mg 0,11 0,09 0,16 0,06 0,07 Beregnet 29

30 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Miljødata for Odense Kraftvarmeværk Opgørelsesmetode MINERALPRODUKTER Flyveaske Produceret (tør) ton Målt Nyttiggjort (tør) ton Målt Slagge inkl. jernskrot Produceret (våd) ton Målt Nyttiggjort (våd) ton Målt Filterkage fra spildevandsrensning Produceret (inkl. restfugt) ton Målt Nyttiggjort (inkl. restfugt) ton Målt ARBEJDSMILJØ 1) Opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage Målt Ulykkesfrekvens 2) Beregnet Fraværspromille ved ulykke 3) 1,62 0,67 0,00 0,90 0,96 Beregnet Fraværspromille, ikke ulykkesbetinget fravær 4) 38,00 32,00 35,00 32,82 34,93 Beregnet 1) Arbejdsmiljødata nedenfor er opgjort som et samlet tal for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede tabte arbejdstimer pr arbejdstimer 4) Fraværspromillen er antallet af øvrige tabte arbejdstimer pr arbejdstimer 30

31 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Odense Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Odense har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Odense Kraftvarmeværk A/S. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Odense har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Odenses kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Odense Kraftvarmeværk A/S s egenkontrol og/eller Odense Kraftvarmeværk A/S s miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Odense har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ 31

32