Omtale 18/4 (fuldt gengivet)

Transkript

1 Omtale 18/4 (fuldt gengivet) Nykøbing Samariterforening afholdt Lørdag Aften paa Vilh. Nielsens Hotel 2-Aars Stiftelses-fest. Ca. 50 Medlemmer deltog. Ved Kaffebordet uddelte Formanden Frk. Else Jensen, Emblemer til 14 Samariter. Inkassator Frederiksen og Forvalter Jensen gav derefter en, smuk Underholdning. Sluttelig dansede man. Samariterne skal i Maj Maaned sammen med de øvrige i Amtet deltage i en større Øvelse i Svinninge. Omtale 22/4 (delvis gengivet) Cirkus Brdr. Schmidt til Nykøbing Sj. Foraaret er inde, og med det kommer den første Cirkus til Byen. Det er Brdr. Schmidt, som paa Tirsdag slaar Teltet op paa Dyrskuepladsen i Nykøbing. Omtale 24/4 (fuldt gengivet) Skoleforholdene i Nykøbing. To Affærer om Afstraffelse paa Skolen. Et herværende Blad bragte i Lørdags Omtale af en Affære fra Skolen, som Myndighederne i den senere Tid har haft at beskæftige sig med. Af Hensyn til Skolens Tarv havde Skolekommissionen helst set, at Affæren og dens Forløb var blevet forbeholdt Myndighederne og de specielt interesserede Parter og ikke blevet gjort til Genstand for Omtale i Pressen. Men da en Kollega ikke har ment at kunne tage Hensyn hertil, finder vi heller ingen Anledning til at bevare Tavsheden. Sagen drejede sig om en Klage, som Førstelærer E. Andreasen, Yderby, indgav til Skolekommissionen over, at hans 16- aarige Søn, Holger, der var Elev i I Realklasse i Nykøbing, havde været Genstand for en af Overlærer P. Christensen foretaget meget haardhændet Afstraffelse, tilmed for en saare ringe Forseelse. Denne bestod nemlig kun i, at han og en Kammerat en Morgen før Skoletid gik ind i deres Klasseværelse og lagde deres Bøger. Dette er ganske vist stridende mod Skolens Reglement, men nogen stor Forseelse kan det dog ikke kaldes. Den ene af Synderne slap med Skrækken, men Holger Andreasen fik af Overlæreren Valget imellem enten at forlade Skolen eller tage en Dragt Prygl. Holger valgte det sidste og gik med Overlæreren ind paa dennes Kontor, hvor Afstraffelsen fandt Sted, og den var saa voldsom, at der ved en Lægeundersøgelse, som først fandt Sted tre Dage efter, konstateredes Mærker af Behandlingen. Vidner var der ikke paa Optrinet, hvorfor det var vanskeligt for Skolekommissionen at komme til fuld Klarhed over Afstraffelsens Karakter og Omfang. Men saa meget fik den dog ud af sine Undersøgelser, at den

2 fandt sig foranlediget til at tildele Overlærer Christensen en skarp Misbilligelse for hans Adfærd. Kommissionen betegner den foretagne Afstraffelse som aldeles uforsvarlig" og maa forlange, at saadanne Metoder ikke oftere bringes i Anvendelse. Om Klageren, Lærer Andreasen, vil lade Sagen bero herved, eller om han vil indanmke Sagen i for overordnede Myndigheder til yderligere Forfølgelse, ved vi ikke. Til Amtstidende har han udtalt, at han havde ventet, at Skolekommissionen havde paalagt Overlæreren at give ham en Undskyldning for det passerede. At Kommissionen ikke gjorde dette ligger lige for, eftersom den intet Magtmiddel har til at haandhævde et saadant Paalæg. Skulde Sagen imidlertid blive forfulgt videre, vil den kunne komme til at slaa Følge med en anden Klage, der for Tiden er til Undersøgelse og Overvejelse i Undervisningsministeriet. Det drejer sig om en Pryglesag, rejst mod en anden af Skolens Lærere. I dette Tilfælde er der, saa vidt vi véd, ikke just klaget over særlig haardhændet Straf, men derimod om Lærerens Lærer Bjørnsgaards Kompetence til i det paagældende Tilfælde at optræde som Revser. Børnene havde ikke begaaet noget uskikkeligt i Skoletiden. Derimod havde de irriteret den paagældende Lærer ved deres Leg paa Gaden en Søndag, og som Løn for denne Irritation erhvervede et Par af Børnene sig et Par Rap af Spanskrøret den følgende Skoledag. Det, som Børnenes Forældre gennem Klagen til Ministeriet ønsker afgjort, er, om Lærerens Revselsesret rækker udover Begivenheder paa selve Skolen og paa Vejen til og fra denne, og ogsaa gælder deres Færden uden for Skoletiden. Af foranstaaende vil man kunne forstaa, at der er Stof til Gnidninger mellem Skolen og Hjemmene i Nykøbing. Der er ogsaa andre Forhold ved Skolevæsenet i vor By, der er Genstand for en alt andet end smigrende Opmærksomhed i Hjemmene, og som der er al Grund til at faa ind i andre Gænger. Købstadsskolerne staar som bekendt direkte under Undervisningsministeriets Tilsyn, og vi tror at vide, at dette Tilsyn med Skolen i Nykøbing vil blive ret effektivt i Fremtiden. Omtale 24/4 (fuldt gengivet) Dødsfald. Ølhandler N. J. Formann, Indehaver af Tuborg-Depotet i Nykøbing, er i Nat død, 63 Aar gammel. Formann var i sine yngre Dage Landmand, drev derefter i nogle Aar Fourageforretning i Holbæk, indtil han for godt en halv Snes Aar siden overtog Depotet i Nykøbing. Dette Depot havde hidtil haft vanskejigt ved at klare sig i Konkurrencen, men det lykkedes Formann at bringe Forretningen paa Fode og oparbejde et betydeligt Salg. En Sukkersyge hemmede i de sidste Aar hans Initiativ. I sidste Uge tog Sygdommen en alvorlig Vending, og han blev indlagt paa Amtssygehuset, men der var intet at gøre, og i Nat døde han. Han efterlader Hustru og flere voksne Børn. Omtale 26/4 (fuldt gengivet læserbrev m.m.) Skoleforholdene i Nykøbing. Selvfølgelig kunde Hr. Red. Christensen ikke undlade at knytte en Kommentar til min Redegørelse; det havde jeg heller ikke ventet. Men naar Hr. C. skriver, at jeg for min egen Skyld burde have undladt min Bemærkning om, at Børnene tilsigtede en Genering eller Demonstration mod mig, da Folk let kunde udlægge det som manglende pædagogisk Forstaaelse hos mig, saa røber det en beklagelig Evne eller Vilje hos Hr. C. til at læse og forstaa det læste. Thi dette er jo netop Kernen i det hele. Det var for denne Optræden, Børnene blev straffet, og det blev da ogsaa udtrykkelig betydet dem, umiddelbart forinden de fik de allerede meget omtalte Smæk. Nykøbing Sj., d A. Bjørnsgaard. - Dette finder vi ikke Anledning til at knytte Kommentarer til. Red. Omtale 26/4 (fuldt gengivet) Indbrud i Nykøbing. Hos Købmand Helmo, Kirkestræde, Nykøbing, er der i Nat begaaet Indbrud. Tyven har brudt et Vindue i Baggaarden op og er saaledes kommet ind i Butiken. Fra en uaflaaset Skuffe har han taget 17 Kr. i Smaapenge. Politiet er uden Spor af Gerningsmanden.

3 Omtale 20/5 (fuldt gengivet) Faar vi Ragnhild Hveger til Nykøbing? Svømmeklubbens Formand, Lærer Th. Holm, har begrundet Haab om, at det skal lykkes. Roerne har forlængst hejst Standeren, og nu er det Svømmernes Tur, og de lægger ud med Juni Maaneds Begyndelse. Som Træner er antaget Svømmelærerinde Frk. Else Hammelev. Vi har forespurgt Formanden for Nykøbing Svømmeklub, Lærer Th. Holm, om Klubben har lagt Sommerplanerne endnu. Ja, det kan man jo godt sige, svarer Lærer Holm. Bl. a. arbejder vi paa at faa Ragnhild Hveger herop engang i Sommerens Løb. Det er egentlig lang Tid siden, vi begyndte at forhandle om det, men endnu har vi ikke faaet endeligt Tilsagn, selvom jeg har et begrundet Haab om, at det skal lykkes. Ragnhild er vel stærkt optaget? Ja, fra 1. Juni til 3. September er hun optaget hver eneste Søndag. Og saa skal hun jo baade til Finland og England. Skal det lykke at faa hende til Nykøbing bliver det en Hverdags-Aften. Vi vil saa forsøge at arrangerer en Opvisning, saa vore Svømmere og andre Interesserede her i Byen kan faa Lejlighed til at se en Verdensmester, der kan svømme. Hvornaar kan det saa blive? Nogen Aftale har vi som sagt ikke kunnet faa endnu, men det kan lige saa godt blive i Sæsonen som nogen anden Tid. Spørgsmaalet er blot, om vi er heldige, og om der byder sig en god Lejlighed. Har De ellers andre Planer? Ikke ud over det sædvanlige. Vi begynder Træningen med Juni Maaneds Begyndelse og haaber at faa en god Sommer. Blandt Svømmerne har man allerede begyndt at glæde sig til Ragnhild Hvegers Besøg og Opvisning i Nykøbing. Mens Inge Sørensen som bekendt ogsaa er en Stjerne i det vaade Element, saa er Ragnhild Hvegers Svømning alligevel den foretrukne blandt Publikum derved, at hun svømmer crawl. Inge dyrker jo Brystsvømning og glider som en Aal gennem Vandet med en Hurtighed, saa næsten ingen faar hendes Kunst at se. Ragnhild pisker derimod Vandet til Skum hende kan man følge, og hende vil man se. Vi glæder os allerede og haaber, at Ønskerne gaar i Opfyldelse. Svømmeklubben skal jo nok vide at gøre sit bedste. Omtale 23/5 (fuldt gengivet) Planer om Sygehusudvidelse i Nykøbing. Funktionærbolig af moderne Tilsnit og Udstyr tiltrænges af Hensyn baade til Reservelægen og det øvrige Personale. HOLKÆK AMT har jo i de senere Aar tumlet med store Udvidelser ved Sygehusene, navnlig i Holbæk. Efter al Sandsynlighed vil Amtsraadet ogsaa inden længe blive stillet overfor Udvidelsesønsker fra Sygehuset i Nykøbing. Foreløbig er Tanken dog kun paa den første Overvejelses Stadium. Men at man paa Sygehuset i Nykøbing lider under en følelig Pladsmangel er ingen Hemmelighed. Og i et Møde, som Sygehusbestyrelsen forleden afholdt, blev det løseligt drøftet, hvad man skulde gøre for at raade Bod paa Pladsmangelen. Det er navnlig Funktionærværelser, det kniber med. Efter at man har gennemført 8 Timers Dagen, har det været nødvendigt at forøge Personalets Antal, saa dette nu udgør 34 Personer, og dem har man ikke Plads til paa Sygehuset. Fire Sygeplejeassistenter har man maattet leje Værelser til i Byen. Dette medfører en aarlig Udgift paa 1700 Kroner, foruden at det naturligvis paa anden Maade er en Gene for Sygehuset. Hertil kommer, at de Funktionærværelser, man raader over, ikke svarer til de overenskomstmæssige Krav, der stilles. Det gælder i særlig Grad Reservelægens Beboelse. Den blev først indrettet ved den sidste Udvidelse for faa Aar siden, men er desuagtet ikke tidssvarende, idet det kun er Bolig for en ugift, og den nuværende Reservelæge er netop gift, hvilket for øvrigt ofte er Tilfældet selv for unge Læger. Og ifølge Overenskomsten mellem Lægerne og Amtsraadene kan Reservelægen stille Krav

4 om Betaling for manglende Bolig. Dette er dog ikke sket i dette Tilfælde, idet Reservelægen klarer sig med den forhaandenværende Bolig saa godt han kan. Resultatet af Sygehusbestyrelsens foreløbige Drøftelse forleden blev da, at man var enig om, at skulde man skride til Opførelse af en speciel Funktionærbolig med Plads til alle Funktionærerne saaledes, at Sygehuset har de Funktionærer boende, der til enhver Tid er i Tjeneste. En saadan Funktionærfløj mente man passende kunde opføres vinkelret paa Sygehusets Østgavl. Men som sagt: det hele er paa det første Forberedelsesstadium. Bestyrelsen vil først lade en Arkitekt lave en Skitse saavel over Udseende som over Bekostningen og først da overveje, om man skal forebringe sit Ønske for Amtsraadet. Helt billig bliver en saadan Funktionærfløj jo ikke, naar den skal rumme et saa stort Antal Funktionærer. Selvfølgelig skal Reservelægen have en standsmæssig Bolig, og ifølge Overenskomsten mellem Amtsraadsforeningen og Dansk Sygeplejeraad skal Sygeplejerskerne til deres Bekvemmelighed have hver to Værelser samt et lille Køkken. Og Piger og Elever skal have hver sit Værelse, saa noget helt lille Bygningskompleks bliver det ikke. Omtale 26/5 (fuldt gengivet) Dødsfald. Fhv. Købmand Ludvig 0Isen, Nykøbing, er i Gaar afgaaet ved Døden, 68 Aar gammel. Ludvig Olsen var født i Nykøbing hvor hans Fader var Indehaver af en større Købmandsforretning. Ludvig Olsen slog ogsaa ind paa Handelsvejen, men i mere beskedent Omfang. Han drev i mange Aar en kombineret Cykle- og Tobaksforretning i den Ejendom, som siden blev erhvervet af Hanken for Nykøbing og Omegn. Da Ludvig Olsen maatte rykke ud her, overtog han en Herreekviperingsforretning i Brugsforeningens Ejendom, som han drev i nogle Aar, men allerede da blev han angrebet af den Sygdom, mod hvilken han i Aaringer har kæmpet forgæves. Det sidste Par Aar har været overordentlig strenge, saa Døden kom nu som en Befrielse. Ludvig Olsen var Enkemand og efterlader sig en voksen Søn. Omtale juni (fuldt gengivet) Fjerkrætyvene for Landsretten. Den 9. Juni kommer Landsrettens 7. Afdeling til Holbæk, bl. a. for at behandle den store Fjerkrætyverisag fra Odsherred, som Domsmandssag. Landsretssagførerne Richter og Gideon, Nykøbing, fungerer som Forsvarer. Omtale 28/6 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt i Aftes et Møde, der hvad Magerhed angaar slaar alle hidtidige Rekorder. Der var tyve Sager opført paa Dagsordenen for det aabne Møde, men det var udelukkende Efterretningssager eller Udstykningsandragender, der ikke gav Anledning til nogen Meningsudveksling. Dog var der to Andragender om Udstykning paa Vestre Lyng, der foreløbig blev gemt hen, idet et Vej problem, mod hvilket Naboer rejste Indsigelse, ikke forelaa tilbørlig oplyst. I Udvalg først. Lading-Petersen foreslog derfor baade at lade disse og alle fremtidige Andragender om Udstykning, mod hvilke der kunde være mindste Tvivl, gaa til Undersøgelse i et Byraadsudvalg, forinden de fik Byraadets Anbefaling med paa Vejen. Dette vedtoges, og det bestaaende Udvalg for Skov- og Strandarealer fik overdraget dette Hverv. Vognmand Laur. Jacobsen fik Byraadets Anbefaling paa Fornyelse af hans Koncession paa Bilruten Slagelse- Nykøbing. Fra Holbæk Amt var fremsendt Driftsregnskab over Arbejdsanvisningskontorets Udgifter. De beløb sig til 14,841 Kr. Nykøbings Andel i denne Udgift er opgjort til 222 Kr. 95 Øre. Bjørnsgaard-Sagen for lukkede Døre. Dette var alt, hvad der var at klemme ud af Dagsordenen for det offentlige Møde. Paulus Nielsen forsøgte - men uden j Held - at forbedre lidt paa den magre Dagsorden ved at foreslaa en Sag flyttet fra det lukkede til det offentlige Møde. Det var den tidligere omtalte Klage fra et Par Forældre over, at Lærer Bjørnsgaard havde pryglet deres Børn i Skolen, fordi

5 disse - efter Lærerens Mening - havde foranstaltet støjende Leg paa Holtets Plads" uden for Skoletiden. Klagen, der var indsendt til Undervisningsministeriet, var af dette fremsendt til Erklæring i Byraadet. Paulus Nielsen ønskede denne Erklæring debatteret offentlig. Han motiverede dette med, at det ikke saa meget var en peronlig som en principiel Sag. Det, der skulde afgøres, er om Læreren har Ret til at Straffe Børn for Forseelser begaaet uden for Skoletiden, og dette har Interesse for alle Landets Skoler. Borgmesteren: Det vil vist være temmelig umuligt at drøfte denne Sag uden at komme ind paa personlige Spørgsmaal, og hvor dette er Tilfældet plejer vi altid at lukke Dørene, og det vil jeg ogsaa anbefale i dette Tilfælde. Ved Afstemningen stemte tre (Paulus Nielsen, H. C. Larsen og Gideon) for offentlig Behandling, medens fire (Borgmesteren, Fr. Petersen, Herman Petersen og Lading-Petersen) stemte for den lukkede Dør. Jakob Jensen og Sv. Clausen stemte ikke. Nybjerg og Johs. Henriksen var fraværende. Omtale 29/6 (fuldt gengivet) 25 Aar ved Kommunens Kasse. Paa Lørdag, den 1. Juli, er det Jubilæumsdag paa Nykøbing Kommunekontor, idet det da er 25 Aar siden, at Kasserersken, Fru Karen Marie Kjær, indtraadte i Kommunens Tjeneste. Helt rigtigt er dette dog maaske ikke, eftersom hun til en Begyndelse blev antaget af den daværende Kæmner, Th. Christensen, til privat Medhjælp hos ham. Men lige meget, det var Kommunens Regnskaber, hun fik at tumle med. Meget ung var Karen Marie dengang. Hun havde knap nok overstaaet sin Præliminæreksamen fra den daværende private Realskole, da Kæmner Christensen søgte sin Medhjælp og af Skolens Leder havde faaet den Besked, at han vilde være veltjent med Mads Henriksens Karen Marie, for hun var et usædvanligt lyst og kvikt Hoved. De svundne 25 Aar har vist, at denne Karakteristik ikke var overdreven. Det var under beskedne Kaar baade lønmæssig og arbejdsmæssigt, at den lille Frøken Henriksen holdt sin Entré paa Byens offentlige Kontor. Dette var i Kæmnerens private Ejendom paa Torvet, den, der nu ejes af Konduktør Laur. Hansen. Hele Kontoret indskrænkede sig til et Værelse med en Gulvflade paa ca. 12 Kvadratmeter. Her var lige netop Plads til et Skrivebord, Pengeskabet og to Stole, af hvilke den ene var forbeholdt Publikum, hvorfor Frøken Henriksen maatte benytte Kæmnerens private Spisestue til Arbejdsværelse. Den Gang var Kommunens Administration jo kun en Brøkdel af, hvad den siden har udviklet sig til. De mange Foranstaltninger, der fulgte af Krigen, gjorde en Udvidelse absolut paakrævet, og i 1916 flyttede Kommunekontoret op, hvor nu Holbæk Amts Venstreblad har Kontor, og samtidig blev Bogholderposten og Kassererposten skilt ad. Den sidste tilfaldt Frk. Henriksen. Efter nogle faa Aars Forløb blev ogsaa disse Lokaliteter for smaa, og Kontoret flyttede ind i den nuværende Administrationsbygnig, hvor der forøvrigt ogsaa nu hersker Pladsmangel. Fru Kjær har gjort hele Udviklingen med, er vokset op sammen med Stillingen og behersker den til Fuldkommenhed. Hendes Arbejde er steget kolossalt, men hendes Arbejdskraft er vokset med Kravene, og skal hun end en Gang imellem tage noget Overarbejde for at være a jour, saa tager hun dette med fuld Honnør. Hendes Samvittighedsfuldhed i Arbejdet er gennemført til det yderste. Hendes Optræden saavel overfor sine Medarbejdere paa Kontoret som overfor Publikum er præget af mild Venlighed, men yderst korrekt. De eneste, der har Grund til at beklage sig, er Revisorerne. De skal nøje gennemgaa hendes Regnskaber og hendes Kasse, men deres Arbejde er spildt Ulejlighed, trods den Mangfoldighed af Ekspedttioner hun mellem Aar og Dag har at besørge. Og det er ikke Smaabeløb, der passerer hendes Hænder. Det er muligt, at hun ikke selv har Overblik over Tallet paa de mange Pengemidler, hun gennem Aarene har talt ud af sin Kasse. Det vil muligvis forbavse hende at erfare, at hun alene i Kommuneskat har inkasseret 5½ Million Kr. i Vandskat 915,000 Kr. For Gasværkets produktion 2.309,000 og for Elektricitet 2,146,000 Kr. Ialt ca. 11 Millioner Kroner. Hertil maa dog lægges adskillige Millioner til Afregning med Staten og andre Kommuner. Det er saaledes ikke nogen lille Kasse, der er betroet i Fru Kjærs Varetægt. Hvor mange Millioner, hun vil komme op paa, inden hun en Gang slutter af, kan ingen vide, thi trods 25 Aars Jubilæet, er hun endnu ung af Alder, og vi ved med Bestemthed, at hver eneste Publikum er, der har Ærinde paa Kommunekontoret, vil sende hende en venlig Tanke paa Jubilæmnsdagen og samtidig indflette Ønsket om endnu i mange Aar at træffe Karen Marie ved Kassen.