Indholdsfortegnelse:

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Kære forældre...3 Jeksendalskolens elever...3 Elever på skolen...4 Personalegruppen...4 Skolens fysiske rammer...4 Skolens fysiske miljø...5 Jeksendalskolen fælles og gruppeopdeling...6 Skolens madordning...6 Dagligdagen på skolen Elevernes kompetencer...10 Overskuelige og genkendelige rammer...10 Vi prioriterer...11 Selvindsigt og selvforståelse...11 Elevernes oplevelse af egne ressourcer...12 Social guidning og faglig undervisning Emne ugerne...15 Besøg på virksomheder eller skitur til Sverige...15 Årsplan...16 Handleplan...16 Møder og indkaldelser...17 Fælles forældremøder...17 Forældresamarbejde...18 Julestue og sommerfest...19 Hvem samarbejder skolen med

3 Kære forældre Det er altid en stor ting, når man skal flytte sit barn fra et kendt miljø til et ukendt. Man er måske usikker på, om det er den rigtige beslutning, man har truffet og usikker på, hvad det nye byder. Det er en kendt problematik hos os. Vi vil derfor i denne pjece gerne give jer et indblik i, hvad Jeksendalskolen er for en skole og forhåbentlig af dén vej skabe ro i forbindelse med flytningen af jeres barn. Jeksendalskolens elever Jeksendalskolens elever er på nuværende tidspunkt normalt begavede elever mellem 6 14 år med sociale, emotionelle og kognitive vanskeligheder. En del af vores elever er udredt på Børnepsykiatrisk Hospital. Nogle af vore elever har diagnosen ADHD og medicineres med Ritalin. Andre har handicap inden for autisme spektret. De fleste elever er blevet eller er indstillet til udredning på Børnepsykiatrisk Hospital, for at få klarlagt deres vanskeligheder. Alle elever har inden starten på Jeksendalskolen stiftet bekendtskab med en psykolog, som har foretaget tests. Elevernes vanskeligheder har endvidere båret præg af, at de har været utilpassede i skoleregi. Det har ofte bevirket, at nogen, ud over ovenstående vanskeligheder, har måtte kæmpe med en ikke aldersvarende faglighed. 3

4 Elever på skolen Skolen startede med 4 elever i P.t. går der pr. 28. august elever på skolen. Skoledagen strækker sig fra kl til Fredag fra kl til De elever der bor i Hørning køres hjem i skolens bus, andre hentes af taxa eller forældre. Personalegruppen Personalegruppen i Heldagsklassen består af 6 fuldtidslærere, en pedel og en morgenåbner. Skolens leder har en fuldtidsstilling, der er fordelt på 13 undervisningstimer og resten til ledelses tid. Skolens fysiske rammer Jeksendalskolen har til huse på en ombygget gård tæt på Hørning by. I stuehus, pavillon og stald er der indrettet 4 klasseværelser, legerum, kantine, hyggestue, køkken, konferencerum, forberedelsesrum, kontor, personalerum samt to store værksteder. Vi har stor have og gårdsplads samt boldbane, bålhytte, flisebelagt plads til boldspil, gokartbane, en lille granplantage og store træer, der omgiver grunden. Endvidere råder vi over 2 busser til hver 9 personer. Alle ansatte har erfaringer i arbejdet med denne gruppe elever fra tidligere arbejdspladser. 4

5 Skolens fysiske miljø Vi gør meget ud af, at eleverne skal føle sig trygge og velkomne, når de kommer til skolen. Der skal være pænt og ryddeligt, så klasseværelserne ryddes op efter hver time. Klasseværelserne er indrettet, så hver elev har en fast plads. De er placeret, så de ikke generes af hinanden. Nogle steder har vi opdelt rummene med reoler. Der skal være en hyggelig stemning i klasseværelset, ens stole og borde, planter, lys, billeder og tæpper, dog ikke så mange effekter, at det tager opmærksomheden væk fra det vigtigste, nemlig undervisningen. Eleverne har hver to hylder, som indeholder deres skolebøger, hæfter og mapper. Vi uddeler blyanter, viskelæder, lineal osv. ved timens begyndelse. Borde og kasser er udstyret med elevens navn. Vi har seks stationære computere samt fire bærbare, som eleverne deles om. Det betyder, at vi altid har mulighed for at integrere computer i undervisningen. Vores fællesrum bærer ligeledes præg af en hyggelig og hjemlig stemning. Eleverne udviser stor respekt for vores skole og passer godt på de ting, de omgiver sig med. 5

6 Jeksendalskolen fælles og gruppeopdeling Dagligdagen på skolen Eleverne skal møde kl Nogle elever kommer med taxa, andre bliver kørt af forældre og nogle cykler. Når de kommer til skolen, skal de gå i garderoben med overtøj og sko. Overtøj og sko skal altid hænges og stilles i garderoben, når de kommer udefra. I garderoben forefindes en kasse til hver elev med navn på. Mobiltelefoner og nøgler afleveres altid til en voksen om morgenen. Om morgenen inden morgenmaden må eleverne opholde sig i deres legerum eller være udenfor. 5 elever møder p.t. ind mellem kl og kl

7 Til det er der ansat en morgenåbner, der klarer denne opgave. Hun sørger for en god og hyggelig stemning i morgentimerne og tager sig ligeledes af at dække bord i de to spisegrupper i henholdsvis stuehus og pavillon. Når vi møder eleverne om morgenen, hilses der med håndtryk og navns nævnelse på hver enkelt elev. På den måde oplever eleven sig velkommen og set. Morgenmad kl Under morgenmaden bliver den elev, der har dagens madtjans orienteret. Eleven skal sørge for frokost og skrubaf mad til de andre elever. Der er altid opsyn og hjælp fra en voksen. Alle eleverne hjælper med at rydde ud efter morgenmad og frokost. Når der kaldes til måltider og samlinger på skolen, har alle elever faste pladser. Der bliver ikke dispenseret fra bordplanen, selv om nogle elever er fraværende, mange af vore elever vil ved skift af pladser blive urolige og utrygge. Når alle sidder på deres pladser, og der skal spises, bliver der sagt værsgo af eleven, der har madtjansen. Under måltiderne samt ved samlinger byder alle voksne ind med aktuelle emner. Desuden bruger vi tid på at tale om den foregående dag, fra vi tog afsked med eleverne. Der kan være sket ting, som er vigtige at få drøftet for at, eleverne, når undervisningen går i gang, er klar til at modtage undervisning. Kl Efter morgenmaden ryddes der op. Derefter bliver der sunget morgensang i AULAEN. Sangmapperne bliver omdelt og indsamlet af de voksne, vi gennemgår ligeledes dagens skema for grupperne. Efterfølgende er der et kort frikvarter. Hvis nogle elever er udeblevet, ringes der hjem til forældrene. 7

8 Kl Går alle til deres klasseværelse og indtager deres arbejdsplads og følger klassens skema. Det er de voksnes ansvar, at eleverne er blevet orienteret om hvem, der skal undervise dem. Dagens undervisningsforløb beskrives på tavlen i klassen. Hvis der er temadage på skolen, kan det betyde at eleverne arbejder i grupper. Hvorledes grupperne er sat sammen er altid forberedt af den lærer, der har hovedansvaret for gruppearbejdet. 8

9 Der kan under et forløb ikke laves om på grupperne. Det samme gælder ved idræt eller spil, der er organiseret af voksne. Vi laver altid grupperne. Under frikvartererne er eleverne altid ude, og der er altid voksne ude sammen med dem. Kl Efter frokost og frikvarter fortsætter vi undervisningen. Kl er der»skrubaf mad«. ALLE deltager. Vi pakker sammen og siger farvel til alle eleverne. Ved dagens afslutning køres nogle af eleverne hjem af en lærer, mens en anden lærer tager afsked med de elever, der bliver hentet af taxa eller af forældre. Busturen Alle sidder på faste pladser, når vi kører, og de bliver hver dag kørt hjem i samme rækkefølge. Der skal være ro under busturen, da det er forstyrrende for chaufføren, hvis der råbes og diskuteres. Der føres protokol af en voksen hver dag. 9

10 Elevernes kompetencer Eleverne skal hver dag opleve, at de voksne vil dem, og er der for dem. Vi ser efter den enkelte elev og dennes behov. Det betyder, at eleverne bliver behandlet forskelligt ift. de kompetencer, de hver især har med sig, eller har opbygget gennem en periode på skolen. Der stilles forskellige krav og forventninger til den enkelte elev. Overskuelige og genkendelige rammer Det, der kendetegner den enkelte elev på skolen, er, at de alle har udbytte af, at deres skoledage er overskuelige og genkendelige. Denne tryghed etableres primært i relation til voksne, som i hele deres væremåde er synlige, tydelige, og som kan rumme eleverne og skabe tryghed og tillid. Eleverne skal have tillid til, at det er ansvarsfulde voksne, der kan påtage sig ansvaret i alle tænkelige situationer. Vi har desuden gjort meget ud af at skemalægge vore dage og uger, så de ligner hinanden. Der kan i arbejdet med denne elevgruppe ske uforudsete ting, der gør, at det er nødvendigt at bryde dagens skema. Der kan være opstået en konflikt mellem nogle elever, en elev bliver pludselig ked af det osv. I disse situationer samles vi i kantinen med de elever, 10

11 konflikten er opstået omkring, for sammen at få en løsning. Vi inddrager eleverne i problemløsning og konflikthåndtering. Gentagelse er for vore elever en god pædagogisk indgangsvinkel til at automatisere deres måde at løse konflikter på. Vi prioriterer... mulighederne frem for begrænsningerne. Det betyder, at eleverne får mange succesoplevelser i hverdagen. Træning i omstillingsparathed er vigtigt for vore elever. Vi afprøver i takt med deres udvikling på skolen den enkeltes grænser for omstillingsparathed. Det er selvfølgelig altid med udgangspunkt i, at eleven bibeholder tryghed og fodfæste i sin hverdag. Det gør vi gennem forberedelse og atter forberedelse af den aktivitet, der skal foregå. Det er altid de voksnes ansvar at aflæse og forstå elevernes væremåde, reaktioner og eventuelle konflikter med dem selv eller andre, da eleverne oftest ikke selv er i stand til det i nuet. Vi skal være to skridt foran og kunne forudse, hvornår og hvorfor konflikterne opstår. Det er vigtigt at pointere at en konflikt, der opstår i løbet af skoledagen, altid afsluttes samme dag. Vi mener ikke, det er udviklende for vore elever, at en konflikt, der opstår mandag, skal følge eleven til tirsdag. Indsigt og selvforståelse Det er vigtigt at give eleverne selvindsigt i egne problematikker, vi er af den overbevisning, at eleverne ved selverkendelse og forståelse for deres handicap kan tilgodese de redskaber, vi giver dem i hverdagen. Man skal forstå at det er et kræ- 11

12 vende arbejde, eleverne indgår i. De skal arbejde koncentreret og hårdt hver dag, hvilket kræver opbakning og forståelse fra hele elevens netværk. Vi arbejder med at få eleverne til at se, acceptere og forstå hinandens vanskeligheder. Det er en integreret kultur på skolen, at eleverne møder forskellige grænser, uden at de føler sig forbigået eller svigtet. Elevernes oplevelse af egne ressourcer Det er selvfølgelig vigtigt at eleven, når vi kommer til udslusningen fra Jeksendalskolen, magter forskellighed i hverdagen. Vi griber det an ved bl.a. at give eleven mere og mere ansvar i hverdagen. De skal opleve, at deres ressourcer gør dem i stand til at magte en mindre overskuelig hverdag. Vi hjælper dem med at sætte deres hverdag i system i form af skemaer og huskesedler. På den måde får de opbygget færdigheder, de kan gøre brug af, når de skal klare og overskue deres hverdag uden konstant voksenopbakning. Sigtet med det socialpædagogiske arbejde er at lære eleverne at færdes i mere frie sammenhænge. Eleverne skal gennem guidning og samtaler med lærerne, lære de uskrevne spilleregler for samvær med andre. De skal for at kunne begå sig i den samfundsmæssige relation lære at benytte hensigtsmæssige kontaktformer, lære hvad konfliktløsning er, lære betydning af aftaler, lære at kunne lytte og at vise respekt for og accept af andre mennesker. Erfaringer viser, at eleverne har lidt mange nederlag i samværet med andre børn. Gennem pædagogisk træning 12

13 lærer eleverne at lege sammen og få hjælp i situationer, som er svære at håndtere for dem. Social guidning og undervisningen på Jeksendalskolen Den sociale guidning foregår over hele dagen, både i undervisning og i frikvarter. Eleverne modtager undervisning i dansk, matematik, historie, natur/teknik, samfundsfag, brug af PC i undervisningen, religion, geografi, engelsk, hjemkundskab, grønsløjd og idræt. Undervisningen foregår i de før nævnte grupper. Idræt er dog en undtagelse, her er altid 2 grupper af sted af gangen, eller alle 4 grupper. Motivation er det vigtigste element for læring. Eleverne skal føle sig værdsat og set i undervisningen. Desuden er et genkendeligt undervisningsmateriale og miljø med til at fremme lysten til undervisning hos den enkelte. Eleverne skal opleve, at de udvikler sig fagligt, da det er med til at fremme motivationen for indlæringen. Vi er som undervisere meget bevidste om, at vores indgang til materialet og faget smitter af på eleverne. Glæde og godt humør hos underviseren er ligeledes med til at gøre det til nogle gode og spændende timer for eleverne. Ved undervisningens start gennemgår vi altid dagsordenen, der er skrevet på tavlen. På den måde forberedes eleverne på de elementer, de skal gennemgå i timen; nogle elever har piktogrammer. I timerne er der konkrete skift mellem bøger, computer og tavleundervisning. Der er tilknyttet en underviser til max 5 elever. For at vore elever får mest muligt ud af undervisningen, er det vigtigt, at de lærer at tage hensyn til hinanden, derfor er snak mellem eleverne eller besøg ved hinandens pladser ikke accepteret. Eleverne skal ligeledes række hånden op, når de søger hjælp, en kul- 13

14 tur vi fra starten har brugt meget energi på at gennemføre, i dag er kulturen i klasseværelset en selvfølgelighed for de fleste af vore elever. Det har stor betydning for vore elever, at undervisningen tager udgangspunkt i et undervisningsmæssigt system med genkendeligt materiale. I dansk indeholder dette system en læsebog og en opgavebog, en skrivebog samt frilæsningsbøger. Udover det boglige materiale bruger vi computer. Der findes programmer, der i de mindste klasser følger læseog opgavebogen. Til de ældre klassetrin benytter vi med stor succes programmet»universal skrivestøtte«. I matematik bruger vi ligeledes et system, hvor man kan tilknytte et computerprogram. For vore elever har det stor betydning, at vi kan benytte os af computeren, da visuelt materiale ofte give eleverne en bredere forståelse for faget. Vi tester eleverne i deres faglige kunnen 2 gange årligt. Det giver os viden om, hvor vi skal sætte ind hos den enkelte. Vi har bevidst valgt at indkøbe bøger til den enkelte elev. Vores oplevelse er, at eleverne får et tilhørsforhold til bøgerne, som de ikke får til udleverede kopier. Den ansvarlige lærer laver undervisningsplaner/læseplaner til de fag de repræsenterer. 14

15 Emneugerne Emneugerne tager altid udgangspunkt i gruppearbejde. Hver gruppe får en mappe med deres opgaver. De 4 grupper har forskellige opgaver, de skal løse igennem ugen. Til brug for løsning af opgaverne må de benytte sig af internet samt mobiltelefon. Desuden får de al den hjælp, de har behov for fra lærerne. De får inden start beskrevet, at projektet skal afsluttes fredag med en fremlægning for de øvrige grupper. De skal til fremlægningen have lavet en planche, de kan fremlægge. Nogle elever vælger at benytte sig af Power Point til fremlæggelsen. Eleverne skal vise hinanden, hvad de i ugens løb har fundet ud af ift. projektet. Hver dag skal de lave logbog, der beskriver dagens forløb, og hvad de konkret har arbejdet med. Ved afslutningen af projektet skal de evaluere projektet, det vil sige de skal vurdere gruppens arbejde og samarbejde. Fremlægningen bliver optaget på video. Ugen afsluttes med en heldagstur eller en længere tur til det sted, emneugen har omhandlet. Besøg på en virksomhed og lange ture med skolen Gennem projektet bliver eleverne på en god måde forberedt på, hvad de skal. De har set billeder og materiale fra stedet. Det betyder en genkendelighed ved stedet, når vi kommer på besøg. Vores erfaring siger os, at eleverne gennem et sådan projekt får sat flere ting på plads og derved kan nyde turen og få det optimale ud af besøget. 15

16 Årskalender/Plan Vi udfærdiger hvert år en årsplan for det kommende skoleår. Årsplanen indeholder intern mødevirksomhed, pædagogiske dage, forældremøder, forældresamtaler, udvidede forældresamtaler, emneuger, ryste-sammen tur, skitur, ekskursioner, julemarked og sommerfest. Vi sender en årsplan til hver familie. Den årsplan familierne modtager, indeholder fælles skolerelaterede ting, ture, festdage, samt de specifikke mødedatoer, der kun angår den enkelte familie. Vi har udfærdiget årsplanen som en kalender. Forsiden af kalenderen er prydet med et billede af skolen. Årsplanen udarbejdes i den første uge af elevernes sommerferie. Den afsendes derefter til elevernes familie. Til samarbejdspartnere sender vi mødedatoer, så de allerede et halvt år inden vores udvidede forældresamtale er forberedt på datoen. Handleplan Hvert år udfærdiges en handleplan på den enkelte elev. Handleplanen er meget omfattende og beskriver et fuldendt billede af eleverne ift. skolen. Handleplanerne er efter udfærdigelse mellem 8 og 10 sider. Handleplanen bruges i det interne arbejde med eleven samt i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og forældre. Til vores udvidede forældresamtale er omdrejningspunktet handleplanen. Vores oplevelse er, at handleplanen er et godt arbejdsredskab i daglig- 16

17 dagen med eleverne. Den er endvidere yderst brugbar, til at give et billede af de udviklingsaspekter den enkelte elev gennemgår fra år til år. Vi kan på den måde fokusere på udviklingen og udvikle individuelle metoder, der fremmer den enkelte elev. Vi indkalder til møde 14 dage før et møde skal afholdes. I vil endvidere kunne se mødedatoerne i jeres kalender. Indkaldelsen indeholder navnene på de indbudte samt en dagsorden. Det vil ligeledes fremgå af indkaldelsen, hvem der er primær lærer på eleven samt et tidspunkt for, hvor lang tid mødet vil vare. Lederen deltager altid på møder, der omhandler en elev. Primær lærer og leder vil være henholdsvis ordstyrer og referent under mødet. Der bliver altid skrevet referat. Referatet sendes til alle indbudte samt til de samarbejdspartnere, der ikke er inviteret til mødet. Almindelige forældresamtaler er fastsat til 45 min. Til disse møder er det oftest kun forældrene, der er indbudt. Til udvidede forældresamtaler er der afsat 60 min. Her er alle samarbejdspartnere indbudt. Møder/ indkaldelser Fælles forældremøder Vi indbyder hvert år til to fælles forældremøder, et lige efter sommerferien og et i februar. Til det første møde fremlægges årsplanen, vi gennemgår endvidere en handleplan, da den godt kan virke overrumplende, hvis man ikke har fået en forklaring, inden man modtager den. Mødet omhandler desuden vores årlige»ryste-sammen tur«, forældrene forberedes, så de kan være behjælpelige med forberedelsen af eleverne. 17

18 Det andet møde tager udgangspunkt i vores skitur til Branæs, samt hvordan det overordnet står til på skolen. Vi har med succes taget emner op på vore forældremøder, der giver forældrene forståelse og indsigt i arbejdet med deres børn. I 2006 blev der etableret et forældreråd. Det er første gang i skolens historie. Forældrerådet har i 2006 afholdt en Halloweenfest i skolens lokaler. Festen blev en succes, og forældrerådet barsler med nye ideer i det kommende år. Det nyeste tiltag for 2007 vil blive afholdelse af cafémøder. På disse møder tager vi relevante emner op, som vi håber vil være til gavn for forældregruppen. Forældresamarbejde Vores indgangsvinkel til forældresamarbejdet er ærlighed, troværdighed og involvering i opgaven. Det er vigtigt, at I som forældrene føler jer trygge, når I overlader jeres barn til os. Nye forældre bliver altid inviteret på besøg på skolen. Før eller lige efter eleven er startet på skolen, har vi et overleveringsmøde med tidligere skole, psykolog, sagsbehandler samt forældre. Efter et par mdr. er der et opfølgningsmøde. I nogle tilfælde har vi ugentlig kontakt til forældrene, for at give en status på elevens situation, desuden kontakter vi altid forældrene, hvis vi oplever uregelmæssigheder i elevens adfærd. Nyt tiltag i 2008 er, at eleverne har tid alene med deres primærlærer. Vores ønske er, at blive mere opmærksomme på den enkelte elev og dennes behov gennem disse individuelle samtaler. Det skal være hyggeligt og rart at komme på Jeksendalskolen, både for forældre og samarbejdspartnere. 18

19 Derfor gør vi meget ud af, at alle føler sig velkommen. Vi har i det foregående år haft åbent-hus arrangement hver tredje mdr. Åbent-hus er en god anledning til en mere uformel snak. Vi er til disse arrangementer værter med kaffe og kage. Julemarked og sommerfest Vores julemarked og sommerfest er blevet en fast tradition på skolen. Til disse arrangementer inviteres hele familien, søskende, bedsteforældre osv. Ved julemarkedet er omdrejningspunktet elevernes kreative arbejde, som er foregået i ugerne op til julemarkedet. I Julestuen kan man købe elevernes ting, vi byder på julehygge med gløgg og æbleskiver. Sommerfesten afholdes sidste dag inden sommerferien, det er en festaften, hvor vi, ved et veldækket bord, nyder god mad og samvær med hinanden. Der bliver vist billeder fra året, der er gået, holdt en tale eller to og sunget et par sange fra vores sanghæfte. En rigtig hyggelig aften som både familier og personale ser frem til. Forældre og skole er ved et forældremøde blevet enige om, at det er mindst forvirrende for eleverne, hvis det er lærerne, der har teten ift. eleverne denne aften. Samarbejde med eksterne parter Vi samarbejder med sagsbehandler, socialkonsulenter, plejekonsulenter og Børneog Ungdomspsykiatrisk Hospital. Desuden har vi en fast psykolog tilknyttet Jeksendalskolen. Vi har endvidere et tæt samarbejde med Hørning Juniorklub ift. de elever, der er integreret i klubben om eftermiddagen. 19

20 Jeksendalskolen Jeksen Dalvej Hørning Telefon Mobil Skolens åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl Skoleleder: Vibeke Bødker Skolen følger folkeskolernes ferieplan.