Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse fra og med 1 af 26

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udviklings bekendtgørelse nr. 213 ad 21. juni 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Uddannelsen er tilknyttet Uddannelsen hører under censorkorps for Erhvervsøkonomi Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet med kursiv og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer, men det anbefales også at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen den 1. september Studieordningen er godkendt den 20. marts 2013 af og den 17. april 2013 af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Studieordningen er i forhold til studieordning fra 1. sep. 2012, ændret i punkt 1.1 samt indsat pkt. 7 vedr. kompetencesammenkædning og figur over uddannelsens faglige progression. fra og med 2 af 26

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN TILRETTELÆGGELSE M.V TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet UDDANNELSENS OPBYGNING Moduler, fagelementer og valgfag Fagbeskrivelser og prøveformer ADGANGSKRAV M.V BACHELORUDDANNELSER, DER HAR ADGANG TIL OPTAGELSE PÅ KANDIDATUDDANNELSEN I DESIGNLEDELSE ADGANG MED ANDEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE KRITERIER Akademisk baggrund /karaktergennemsnit Den motiverede ansøgning KANDIDATUDDANNELSEN NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Struktur Kandidatspecialet Projektorienterede forløb TVÆRFAGLIGE EMNER BESTÅKRAV M.V EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER EKSAMENSSPROGET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENS TIL- OG AFMELDING SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET STAVE- OG FORMULERINGSEVNE HJÆLPEMIDLER KLAGER OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER fra og med 3 af 26

4 7. KOMPETENCESAMMENKÆDNING OG ILLUSTRATION AF UDDANNELSENS PROGRESSION KOMPETENCESAMMENKÆDNING ILLUSTRATION OVER UDDANNELSENS PROGRESSION fra og med 4 af 26

5 1. Uddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af fagområderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. Formålet med kandidatuddannelsen er at Udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden I forhold til bachelorniveauet, Give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og Kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: - Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. - Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Designledelse sammentænker fagligheder fra design, samfundsvidenskab og humaniora og fokuserer på den fysiske og visuelle formgivning som udgangspunkt for værdiskabelse i en kommerciel og kulturel kontekst samt på faciliteringen heraf. Viden og forståelse Kandidaten besidder viden, som er baseret på den højeste internationale forskning. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. fra og med 5 af 26

6 Færdigheder Kandidaten kan udvælge og anvende de enkelte fagområders videnskabelige metoder og teorier til at varetage, samordne og koordinere kreative, kommunikative, økonomiske og organisatoriske aspekter af designprocesser. Kandidaten kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller på basis af foretagne analyser og udvikle innovative og strategiske formgivningsløsninger. Kandidaten kan analysere og kvalificere formgivningsløsningens potentialer og sikre samspillet mellem processer af kreativ teknisk, administrativ, økonomisk og markedsføringsmæssig art i relation til udviklingen fra idé til kommercialisering. Kandidaten kan formidle sin viden og varetage, koordinere og diskutere fagrelevante problemstillinger med både specialister og personer, der skal anvende resultatet. Kompetencer Kandidaten kan i forbindelse med designledelsesprocesser facilitere arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i Designledelse giver kompetence til beskæftigelse bredt indenfor service- og industrivirksomheder, såvel private som offentlige i stillinger som f.eks. designkonsulent, designchef, produktchef og projektleder. fra og med 6 af 26

7 2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Tidsfrist for studiet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Fakultetets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke har bestået minimum 60 ECTS i en sammenhængende periode på 2 år. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Hvis det efter den sammenhængende periode på 2 år besluttes at bringe indskrivningen til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på henvendelserne, eller hvis den studerende udebliver fra vejledningstilbuddet, bringes indskrivningen til ophør. 2.2 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. fra og med 7 af 26

8 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Moduler, fagelementer og valgfag Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke. Uddannelsen er sammensat af fagmoduler, tværfagsmoduler samt speciale. Fagmoduler er fagspecifikke, hvor der enten fokuseres på designproduktion, designkommunikation eller design management. Tværfaglige moduler er projekter, hvor de studerende arbejder i tværfaglige teams i samarbejde med undervisere fra de tre profilområder på løsning af konkrete og fiktive cases om designprocesser og designledelse Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Fagansvarlig lærer. Instituttilknytning. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Fagets formål og sigte. Fagets indhold (centrale områder). Målbeskrivelse. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trinsskala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den sidst godkendte. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. fra og med 8 af 26

9 3. Adgangskrav m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på same niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der ka sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Adgangsbekendtgørelsen 11 Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog 9, stk. 1, og 13. Stk. 2. Universitetet skal anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Heri kan indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Stk. 3. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside oplysning om adgangsbegrænsning og udvælgelseskriterier mindst 1 år, før de får virkning. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidat i Designledelse er en tværfaglig uddannelse med det overordnede formål at uddanne designledere. Kandidaterne opnår kompetencer til ledelse af designprocesser. Uddannelsen bygger videre på og sammentænker følgende fagligheder: samfundsvidenskabelige, humanistiske og designmæssige kompetencer. fra og med 9 af 26

10 3.1 Bacheloruddannelser, der har adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i Designledelse Adgang til kandidatuddannelsen i Designledelse har følgende bacheloruddannelser: En humanistisk bacheloruddannelse med mindst 45 ECTS o inden for et design-kulturelt fag (f.eks. Design, Kultur og Økonomi eller tilvalg i Design ) o inden for kommunikations- og mediefagene (f.eks. informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) En samfundsfaglig bacheloruddannelse med mindst 45 ECTS indenfor erhvervsøkonomi, ledelse, markedsføring, kommunikation eller innovation (f.eks. Bachelor i Erhvervsøkonomi, HA og Bachelor i Erhvervsøkonomi, HA kombinationsuddannelser) En bacheloruddannelse fra Designskolerne i og København En teknisk bacheloruddannelse med design (f.eks. Diplomingeniør i Integreret Design ) 3.2 Adgang med anden videregående uddannelse Studerende, der ikke opfylder de givne krav til adgangsgivende bacheloruddannelse, kan bede Studienævnet om en forhåndsvurdering. Studienævnet vil foretage en konkret faglig vurdering af bacheloruddannelsen og vil lægge vægt på, at den studerendes faglige kompetence er på et tilstrækkeligt højt niveau. Studienævnet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. 3.3 Kriterier Kandidatuddannelsen i Designledelse optager 50 studerende årligt. Hvis der er flere end 50 ansøgere, der opfylder krav om adgangsgivende bacheloruddannelse, nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg, som udvælger ansøgerne efter nedenstående kriterier Akademisk baggrund /karaktergennemsnit Vægt: 75% Den akademiske baggrund vurderes på karaktergennemsnit på den adgangsgivende bacheloruddannelse pr. 1. april 2012 (dato for ansøgningsfristen). Såfremt der af bachelorbeviset ikke fremgår et karaktergennemsnit, beregnes et vægtet gennemsnit ud fra fagenes ECTS. Såfremt din adgangsgivende bacheloruddannelse ikke er afsluttet på ansøgningstidspunktet, beregnes gennemsnittet af de fag, der er eksamineret ved ansøgningsfristens udløb. Opnår du efter ansøgningsfristen karakterer, der kan hæve dit karaktergennemsnit, vil dette blive taget i betragtning. Optagelse vil dog være betinget af, at den adgangsgivende bacheloruddannelse er afsluttet ved kandidatuddannelsens begyndelse. fra og med 10 af 26

11 3.3.2 Den motiverede ansøgning Vægt: 25% Ansøgningen vurderes på: Hvor vidt den studerende dokumenterer kendskab til uddannelsen Hvor vidt den studerende kan anskueliggøre, at en uddannelse som Designleder er relevant og meningsfuld i forhold til den hidtidige uddannelse, erhvervserfaring og andre engagementer Designlederuddannelsens relevans i forhold til den studerendes fremtidsplaner. Det faglige bedømmelsesudvalg vurderer hver ansøger på baggrund af den vedlagte dokumentation i form af CV, evt. uddybende dokumentation samt den motiverede ansøgning fra og med 11 af 26

12 4. Kandidatuddannelsen 4.1 Normering Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 17 Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. 4.2 Betegnelse Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18 En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfult af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens fgbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag til bekendtgørelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts (MA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i designledelse. Uddannelsens engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Design Management. 4.3 Uddannelsens sammensætning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 og 20 Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS. 2. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder. fra og med 12 af 26

13 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Fagtitel ECTS Vægt Censurform / bedømmelse Obligatoriske konstituerende fag (mindst 90 ECTS incl. kandidatspeciale): Udvikling af forretningsidéer. 5 0,5 Ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskala. Designanalyse. 5 0,5 Ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskala. Visuel analyse 5 0,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Tværfagligt projekt (1) 15 1,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Strategi, økonomi og ressourcer 5 0,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Form, betydning og værdi. 5 0,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Designmetode 5 0,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Tværfagligt projekt (2) 15 1,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Designkommunikation 5 0,5 Ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskala. Tværfagligt projekt (3) 15 1,5 Intern. Karakter efter 7- trinsskala. Kandidatspeciale 30 3,0 Ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskala. Valgfag (min 10 ECTS): Valgfag 10 * Prøveform og censur udmeldes via fagbeskrivelse (*) Hvis der gives karakter i det enkelte valgfag efter 7 trinskalaen, vægter karakteren med fagets ECTS værdi. Eksempler på valgfag: Project Management Designproces Valgfag i øvrigt oplyses ved semesterstart på web under den aktuelle uddannelse Struktur Kandidatstudiet består af ét centralt fag, Designledelse. Dette er defineret som en blok på 90 ECTS, defineret under pkt fra og med 13 af 26

14 Fagenes placering på semestre fremgår af nedenstående skema. 4.sem Kandidatafhandling 3.sem VALGFAG 5 ECTS Designkommunikation 30 ECTS VALGFAG Tværfagligt projekt (3) 5 ECTS 2.sem Designmetode 5 ECTS Form, betydning og værdi Strategi, økonomi og ressourcer 15 ECTS Tværfagligt projekt (2) 1.sem 5 ECTS Visuel analyse 5 ECTS 5 ECTS Designanalyse 5 ECTS 5 ECTS Udvikling af forretningsidéer 5 ECTS 15 ECTS Tværfagligt projekt (1) 15 ECTS Fagmoduler Valgfag Tværfaglige projekter og kandidatafhandling t Kandidatspecialet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 19 Stk. 5 Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 6 Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som fælder for heltidsuddannelse. fra og med 14 af 26

15 Stk. 7 Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatspecialet skal omhandle alle tre fagområder i designledelse. Det kan være med fokus på et fagområde med perspektivering til de to øvrige, eller mere tværfagligt med fokus på to eller tre områder. Indhold og formalia fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet. I vejlederaftalen indgår opgaveformulering og afleveringsfrist. Tilmelding Efter emnevalg skal en vejlederaftale udfyldes og afleveres på studiesekretariatet. I aftalen angives opgavens emne samt afleveringsfrist. Aftalen skal være underskrevet af studerende, uddannelsesansvarlige og vejleder(e) før aflevering på studiesekretariatet. Specialebehandling Senest 5 måneder efter, at aftalen om specialevejledning er indgået, afleverer den studerende et skriftligt speciale, der præsenterer arbejdet. Specialet afleveres i 3 eksemplarer samt som fil på SDUassignment Tidspunkt og sted for behandling af specialet meddeles ved opslag senest 7 dage før behandlingen finder sted. Behandling af specialet er offentlig, medmindre andet meddeles. Behandling af specialet foregår på Syddansk Universitet Projektorienterede forløb Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 22 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Praktikordninger vil fremgå af de eventuelle fagbeskrivelser. fra og med 15 af 26

16 Det er muligt at indlægge udlandsophold i uddannelsen. Det anbefales at kontakte studienævnet i relation til en hensigtsmæssig placering af udlandsopholdet i forhold til uddannelsens fag og semestre. Som studiet er sammensat, vil det være mest hensigtsmæssigt at placere et evt. udlandsophold på uddannelsens 3. semester. Ansøgning om merit for praktik- og udlandsophold skal stiles til studienævnet. Der kan oprettes en studiekreds i et fag. En studiekreds, der oprettes ud over det normale fagudbud, består af et mindre antal studerende, der i samarbejde med en underviser tilrettelægger et undervisnings-/studieforløb, der i omfang og niveau ækvivalerer et fag på kandidatuddannelsen. Studiekredse kan oprettes på initiativ af en gruppe studerende eller et institut. Der skal minimum fire studerende til, for at der kan oprettes en studiekreds. De studerende aftaler emne og pensum med en underviser og søger, med underviserens underskrift og navnene på de studerende, studienævnet om tilladelse til at etablere studiekredsen. Studienævnet kan behandle ansøgninger herom på et hvilket som helst tidspunkt af året. Studiekredse kan gennemføres og afsluttes uafhængigt af semesteropdelingen. Studiekredse kan alene afsluttes i form af afløsningsopgaver. Studienævn, den uddannelsesansvarlige samt den fagansvarlige fastlægger i samarbejde kravene i den enkelte studiekreds. Omfanget er nogenlunde som et seminar. Der skal ikke ske tilmelding til eksamen. En studiekreds, der på grund af for lille hold oprettes som erstatning for et udbudt fag, afvikles på alle punkter, på nær undervisningsformen, i overensstemmelse med den oprindelige fagbeskrivelse. 4.4 Tværfaglige emner I tværfaglige moduler udarbejdes projekter, hvor de studerende arbejder i tværfaglige teams i samarbejde med undervisere fra de tre fagområder om løsning af konkrete og fiktive cases om designprocesser og designledelse. De tværfaglige moduler omfatter emner, som indgår i fagmodulerne på samme og foregående semestre. Den fagansvarlige laver semesterplan, hvoraf aktiviteterne vil fremgå: forelæsninger, gæsteforelæsninger, work-shops, casearbejde, virksomhedsbesøg, studenterpræsentationer, mv. De tværfaglige moduler svarer til 15 ECTS i hver af uddannelsens tre første semestre, hvor de studerende både arbejder individuelt og i grupper. Afleveringsformen er f.eks. skriftlige rapporter, visuelle præsentationer og mundtlige fremstillinger. Bedømmelsen fremgår af fagbeskrivelserne. 4.5 Beståkrav m.v. Jf. Karakterbekendtgørelsen En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. fra og med 16 af 26

17 Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen bestået. Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning, hvor karakter gives efter 7 trinskalaen, afhænger af fagets ECTSværdi og indregnes som her beskrevet: 10 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. 5 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 0,5. 15 ECTS tværfaglige projekter: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,5. 30 ECTS speciale: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 3,0. fra og med 17 af 26

18 5. Eksamen m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 23 For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.3 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. fra og med 18 af 26

19 5.5 Antal eksamensforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13 En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold. 5.6 Eksamens til- og afmelding Jf. Eksamensbekendtgørelsen 14 Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal prøveforsøg som påbegyndt. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Eksamenstilmelding sker automatisk, når den studerende er tilmeldt faget fra fagets begyndelse eller har tilmeldt sig undervisning i faget. Tilmelding til fagets undervisning via selvbetjening kan foretages i perioden maj og november, med mindre andet er opgivet på uddannelsessiderne for Designledelse på Endvidere kan eksamenstilmelding foretages inden for perioden oktober og marts medmindre andet er angivet i den enkelte fagbeskrivelse eller på uddannelsessiderne for Designledelse på Frister for tilmelding til re- og sygeeksamen, meddeles ved opslag samt på web under den pågældende uddannelse. Eksamenstidspunkterne offentliggøres på eksamenssiderne for cand.merc.aud. på Det er den studerendes eget ansvar at holde sig orienteret om eksamen via dette link Tilmeldingsfrister til omprøve- og sygeeksamen offentliggøres ved opslag / på uddannelsens eksamenssider for Designledelse på Fristen for rettidig afmelding er 2 uger før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen 2 uger før. fra og med 19 af 26

20 5.7 Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven eller sygeprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for kandidatspecialet. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Omprøve (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnet kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Sygeeksamen bevilges på grundlag af ansøgning til Eksamenskontoret, vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. Sygeeksamen afholdes på samme tidspunkter som reeksamenerne, hhv. februar og august. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til sygeeksamen. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. 5.8 Interne eller eksterne prøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 20 De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver. 5.9 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Jf. Eksamensbekendtgørelsen 23. Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver Stave- og formuleringsevne Jf. Eksamensbekendtgørelsen 24 Ved bedømmelse af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. fra og med 20 af 26

21 Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særligt gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Større skriftlige opgaver defineres som opgaver, der afleveres i rapportform, og hvor den enkelte studerendes bidrag udgør 10 sider eller derover. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse Hjælpemidler Alle skriftlige stedprøver ved samfundsvidenskab gennemføres med anvendelse af pc til besvarelsen. Det forventes, at de studerende kan medbringe egen pc, der kan gå på universitetets trådløse netværk, ligesom det forventes, at der på computeren er installeret programmer svarende til en standard office-pakke herunder mulighed for at lave pdf-filer til indlevering af besvarelser. Digitale stedprøver afvikles under hensyntagen til it-faciliteterne på den campus prøven skal gennemføres på. Tilladte hjælpemidler, herunder internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Politik for digitale stedprøver ved Samfundsvidenskab Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 32 og 35 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. fra og med 21 af 26

22 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 6.2 Klage Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 31 Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. fra og med 22 af 26

23 6.3 Overgangsregler Studerende, der er optaget 1. februar 2010 og tidligere, fortsætter uddannelsen efter de hidtil gældende studieordninger, men henvisningerne i studieordningerne til bekendtgørelserne erstattes af teksten i de nye bekendtgørelser, hhv. uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, jf. denne studie-ordnings side 2. Nærværende studieordning har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2013 eller senere. For studerende, optaget i 2011 afholdes der eksamen sidste gang efter den hidtil gældende studieordning ved vintereksamen 2013/2014. For studerende, optaget i 2012 afholdes der eksamen sidste gang efter den hidtil gældende studieordning ved vintereksamen 2014/2015. De fag, der erstattes af de samme fag indholdsmæssigt, men måske har fået en anden titel, eksamineres altid efter nyeste pensum og eksamensform. Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende ordning, skal søge studienævnet herom. Når en studerende er overgået til den nærværende studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. Har den studerende ikke fuldført sin uddannelse inden udfasning, henvises til, at den studerende søger studienævnet, som vil afgøre hvilke fag eller studieordning, der kan erstattes med. fra og med 23 af 26

24 7. Kompetencesammenkædning og illustration af uddannelsens progression 7.1. kompetencesammenkædning Designledelse Designanalyse Visuel Analyse Udvikling af forretningsideer Tværfagligt project 1 Designmetode Form, betydning og værdi Strategi, økonomi og ressourcer Tværfagligt project 2 Designkommunika tion Tværfagligt project 3 Kandidatspeciale Kandidatuddannelsen i Designledelse giver viden, som er baseret på den højeste internationale forskning. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. En kandidat i Designledelse kan kvalificeret udvælge og anvende de enkelte fagområders gældende videnskabelige metoder og teorier til at varetage, samordne og koordinere kreative, kommunikative, økonomiske og organisatoriske aspekter af designprocesser og ledelse i erhvervsvirksomheder og organisationer. Kandidaten kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller på basis af de foretagne analyser. Kandidaten kan udvikle innovative og strategiske formgivningsløsninger. Kandidaten kan analysere og kvalificere formgivningsløsningens kommunikative, kulturelle og kommercielle potentiale. Kandidaten kan organisere og operationalisere samspillet mellem processer af kreativ, teknisk, administrativ, økonomisk og markedsføringsmæssig art i relation til udviklingen af formgivnings-løsninger fra idé til kommercialiseringsfase. Kandidaten kan formidle sin tværfaglige viden og varetage, koordinere og diskutere fagrelevante problemstillinger med både specialister og personer, der skal anvende resultatet. M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M fra og med 24 af 26

25 Designledelse Designanalyse Visuel Analyse Udvikling af forretningsideer Tværfagligt project 1 Designmetode Form, betydning og værdi Strategi, økonomi og ressourcer Tværfagligt project 2 Designkommunika tion Tværfagligt project 3 Kandidatspeciale En kandidat i Designledelse kan i forbindelse med designledelsesprocesser styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i Designledelse giver kompetence til beskæftigelse bredt indenfor service- og industrivirksomheder, såvel private som offentlige i stillinger som f.eks product manager, designchef, designkonsulent og projektleder. M M M M M M M M M fra og med 25 af 26

26 7.2. Illustration over uddannelsens progression Speciale Designkommunikation Tværfagligt projekt 3 Form, betydning og værdi Designmetode Strategi, økonomi og ressourcer Tværfagligt projekt 2 Designanalyse Visuel analyse Udvikling af Forretningsmodeller Tværfagligt projekt 1 Designkommunikation Designproduktion Designmanagement Tværfaglige projekter- Tilrettelæggelse og facilitering af designprocesser fra og med 26 af 26

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura Cand.jur. Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Fra 2009, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag.

Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Kolding 2009, ver 01 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor KoIding og Odense 2010, ver.01 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Master i Evaluering

Studieordning for Master i Evaluering Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation 23, version 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse 2008 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2015 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Kolding & 2007 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. (linje A og B) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Master of Public Management

Studieordning for Master of Public Management Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol.

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon.

Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon. Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon. 2010 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for HA Sport Management

Studieordning for HA Sport Management Studieordning for den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) med specialisering i Sport Management Esbjerg & Slagelse 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. (linje A & B) Odense 2009 1 af 35 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2007, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Version 4 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) X Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. 1.sep. 2014 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003 Side 1 af 15 sider Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2006, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2012, version 06 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse (BSc)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse (BSc) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse (BSc) Esbjerg Kun 2010 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljø og ressource management, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljø og ressource management, B.Sc. Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljø og ressource management, B.Sc. 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Environmental and Resource Management Cand.soc.techn.,

Studieordning for kandidatuddannelse i Environmental and Resource Management Cand.soc.techn., Studieordning for kandidatuddannelse i Environmental and Resource Management Cand.soc.techn., Esbjerg 2007 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2007 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2007 Siden er sidst opdateret: 14.

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2007 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

Studieordning for den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog SPRØK

Studieordning for den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog SPRØK Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 15. april 2005 Side 1 af 22 sider Studieordning for den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog SPRØK Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2008 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Lovtidende A 2017 Udgivet den 31. januar 2017 30. januar 2017. Nr. 111. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4,

Læs mere