Antropologisk undersøgelse. Det Intelligente Hospitalsbaderum

Transkript

1 Antropologisk undersøgelse Det Intelligente Hospitalsbaderum Udarbejdet af antropolog Randi Lehmann Boesen, G10, Syddansk Sundhedsinnovation Undersøgelsen... 1 Hvorfor toiletter og baderum?... 1 Personale i berøring med baderum... 2 Patienterne... 2 Tjekliste til nye løsninger til toilet og baderum... 3 Arbejdsmiljø... 4 Hygiejne... 4 Drift... 4 Fleksibilitet... 4 Udfordringer og behov ved nuværende forhold... 4 Hygiejne... 4 Patientsikkerhed... 5 Arbejdsmiljø... 6 Selvhjulpenhed... 7 Patientoplevelse... 8 Undersøgelsen Data til undersøgelsen er indsamlet fra november 2011 til februar 2012 på 10 sengeafsnit: - OUH (3 børneafdelinger) - Svendborg (lungemedicinsk, parenkym/urologisk, geriatrisk og apopleksi) - Sønderborg Sygehus (børne, geriatrisk og gastromedicinsk): Der er blevet lavet observationer på afsnittene og interviews med patienter, afdelingssygeplejersker, sygeplejersker, SOSU, elever, ergoterapeuter og rengøringspersonale. Hvorfor toiletter og baderum? Her er nogle gode grunde til at fokusere på patienttoilet og baderum på hospitalernes sengeafsnit. Gode forhold på toilet og baderum er vigtige for - at undgå faldulykker: Fald koster megen smerte for særligt ældre patienter og mange ekstra ressourcer for hospitalet 1

2 - at undgå arbejdsskader som stress, slid og rygskader: På mange sengeafsnit er patienttoiletter og baderum et af plejepersonalets primære arbejdssteder: Omkring 80 % af indlagte patienter skal have hjælp på baderum (anslag på baggrund af interviews) - at undgå smitte: Patienter kan have akut diarré op til 20 gange i døgnet og ind imellem skal andre patienter til - patienters helbredelse: Børn med forstoppelse skal kunne føle sig godt tilpas med at sidde på toilettet i 15 min ad gangen, lammede efter f.eks. en blodprop får genoptræning med ergoterapeut i baderummet. Personale i berøring med baderum Her gives et overblik over, hvilke personalegrupper, der arbejder på toilet og baderum, og hvordan de er organiserede. Plejepersonale (sygeplejersker, SOSU og studerende) er fast tilknyttede et afsnit. De er organiserede i teams med bestemte patienter tilknyttet. De har 3 holds vagtskifte med mundtlig og skriftlig vidensdeling (elektronisk patientjournal (bl.a. afføring, bad)). Terapeuter (ergo og fys) er oftest løst tilknyttede afsnit og plejeteams og arbejder kun om dagen. Rengøringspersonalet er oftest fast tilknyttet afsnittet og har 2 vagthold i løbet af dag Patienterne Patienterne kan være indlagt fra få dage til flere uger. I gennemsnit under en uge (anslået ud fra interviews). Der er en tendens til, at de indlagte patienter bliver sygere og mindre selvhjulpne, da resten udskrives hurtigt eller ikke længere indlægges på sengeafsnittene. Blandt andet fordi de knap så syge bliver i sygehusets fælles akut modtagelse, hvorfra de udskrives direkte. Her er nogle eksempler på meget forskellige patienttyper med meget forskellige behov, man kan have i tankerne, når man udvikler toilet og baderum: Ældre, svage og demente Svært ved at finde rundt Svært ved at kende egne ting fra andres Meget sårbare overfor fald, da de restituerer dårligt Utrygge ved og uvante med moderne teknik Mange ikke vant til at komme i brusebad Mavetarm (kræft, bylder, blindtarm mv.) og urinveje hyppig akut diarré 2

3 Overvægtige f.eks. i kørestol med gips Svært ved at sidde på hjælpemidler (kørestol, bækkenstol, badebænk) Gips må ikke blive vådt Svært ved at komme rundt mellem elementer i små baderum Børn ifølge med forælder Forælder har aktiv rolle i plejen og brugen af baderummet Børn med forstoppelse skal have god oplevelse på baderum Små børn skal kunne skiftes og bades Lunge (KOL, kræft mv.) Afhængige af ilt, som er besværligt at transportere ud på baderum Mange meget afkræftede Lammede pga. slagtilfælde Kan ofte ikke bruge flere dele af kroppen, f.eks. kun den ene arm Har svært ved at holde balancen Skal genoptrænes på baderummet Hofteopererede Kan ikke sidde vinkelret ned. Alt hvad de sidder på skal være skråtstillet. Tjekliste til nye løsninger til toilet og baderum Når der udvikles nye løsninger og idéer til toilet og baderum er det værd at vurdere idéen ud fra følgende 5 hovedpunkter for at sikre, at idéen imødekommer hospitalernes behov: 3

4 Patientsikkerhed Kan den nye løsning reducere fald, og smittefare? Forbedrer løsningen patienternes mulighed for at tilkalde hjælp fra personalet? Hvis løsningen skal bruges på psykiatriske hospitaler, kan man da undgå selvskade med den nye idé? Arbejdsmiljø Efterlader den nye idé plads til og mulighed for, at personalet kan arbejde ergonomisk forsvarligt? Hygiejne Kan det nye produkt rengøres og desinficeres er der fuger, skinner, huller eller dele i materiale, som ikke tåler hyppig rengøring? Drift Kan den nye idé hjælpe med at optimere driften ved at være vand-, el-, varme- eller arbejdskraftbesparende? Fleksibilitet Kan den nye løsning bruges fleksibelt? I de fremtidige hospitaler, som planlægges i dag, tænkes i fleksible rumstandarder. I dag er baderummet del af en børneafdeling, i morgen en lungemedicinsk afdeling. Udfordringer og behov ved nuværende forhold Hvad er nutidens udfordringer ved toilet og baderum, hvis man spørger personalet og patienterne selv? Det gennemgås herunder, hvor udfordringerne opdeles efter forskellige kategorier. Hygiejne Besværligt og tidskrævende at rengøre: Sejl til lifte, toiletforhøjer, bækkenstol, radiatorer, rør, skinner, fliser og hjul. Bruser skal være aftagelig, men bakterier må ikke kunne lagres i brusehovedet, f.eks. hvis blod drypper ned i. Badeforhæng hurtigt snavset og tidskrævende at skifte. Håndvasken skal kunne fyldes op med vand, og bruges til etagevask. Foretrækkes af særligt ældre patienter. I dag er der ikke prop i afløbet for at undgå snavs. Mobile sæbedispenser svær at betjene, særligt for ældre patienter og patienter, der kun kan benytte én hånd. 4

5 Kalk. Bevægelige dele kalker fast, meget rengøring (afløb, stålvask, bevægelige dele, som f.eks. væghængte elementer). Fuger angribes af skimmel. Logistik Besværligt og tidskrævende at få overblik over udløbsdato på bleer, klude, håndklæder o.lign. som opbevares i skab på baderum. Udløbsdatoer overholdes ikke. Mange hjælpemidler parkeret på baderummene. Hjælpemidlerne må ikke stå på gangen pga. branddirektiver. Opladning af kørestol sker på baderum om natten, da det af sikkerhedsårsager ikke må ske på sengestuen. Skyllerummet placeret langt fra et baderum. Personalet transporterer fyldte bækkener mv. igennem afsnittet. Situationer med isolation af patient. Besværlige ændringer arbejdsrutiner og meget ekstraarbejde. Patienters adfærd Baderummet bruges uhensigtsmæssigt og uhygiejnisk af patienter og pårørende hvis ikke de er logiske og intuitive at bruge. Placering af elementer opfordrer ikke altid til vask og tørring af hænder, f.eks. hvis håndvasken er placeret længere inde i rummet end toilettet og hvis sæbe og papirhåndklæde er svære at nå fra håndvasken. Det kan være svært at tørre sig selv patienter får afføring/urin på hænderne, som de får fordelt rundt omkring. Patientsikkerhed Fald på badeværelser. Meget plads at falde på, da baderum ofte er store for at få plads til personale og hjælpemidler. Gulve tager lang tid om at tørre. Skarpe kanter farlige, hvis man falder ind i dem. Der er behov for at støtte sig til noget. Muligt for psykiatriske patienter at hænge sig i alle udhæng, som kan bære mere end 25 kg., f.eks. toiletstøtter. Løse/aftagelige genstande af hårdt materiale kan psykiatriske patienter skade sig selv og personalet med. Luften er tør på hospitaler. Luftvejsproblemer, tør hud og slimhinder og øget modtagelighed for bakterier. På baderummene er der dog ofte dårlig udsugning den tætte, fugtige luft gør, at patienter får åndenød. Baderum, der deles, fører til smitte blandt personale og patienter. 5

6 Dårlig vidensdeling pga. afbrydelser og travlhed personalet kan glemme at notere vigtige patientoplysninger, så som forstoppelse, i den elektroniske patientjournal. Så videregives de ikke til næste vagthold. Arbejdsmiljø Meget rend for personalet. Ofte langt mellem baderum og de lagre og skyllerum, hvor bleer, håndklæder, bækkener o.lign. opbevares og hvor affald bringes hen. Besværligt at transportere ilt til baderummet. Personalet må ikke opbevare bleer, klude, håndklæder, tøj mv. på badeværelset i mere end 24 timer med mindre skabet er lukket. Indenfor samme tidsrum, at patienterne hjælpes på badeværelset. Spidsbelastninger med mangel på særligt store baderum. Bookingsystem af toilet og baderum ikke optimalt (personalet sættes et optaget-skilt på døren eller låser døren nogen tid i forvejen). Uoverskueligt at se, hvor der er ledige baderum, når man kigger ned ad den lange gang på afdelingen Mange patienter for svage til at komme på badeværelset. Sengestuen ofte for lille til, at det er optimalt at sengebade. Mange hjælpemidler på baderummet = lidt arbejdsplads. Hjælpemidlerne bruges til: få patienten ud på badeværelset, patienten kan sidde ned eller støtte sig til dem. Besværlige at få ind af døren. (dropstativ, høj gangvogn, kørestol, rollator, bækkenstol, badebænk, transportabel lift mv.) Dårlig udsugning. Personalet får det varmt. Tøjet bliver fugtigt. Tungt at arbejde. Patienter kan ikke selv komme op fra toilettet. Skal løftes op. Tungt for ryggen. Greb og støtter er svære at justere. Mange personaler justerer dem ikke efter egne og patientens behov. Bækkenstolene passer ikke altid til toilettet. Babybadekar ofte ikke i arbejdshøjde. Tungt at tømme. Gulvet oversvømmes. Mange personaler kan ikke nå tingene på toiletskabets øverste hylder. Brusere kan være lette at tænde ved en fejl. Personalet gennemblødt. Meget elektronisk udstyr, så som monitorer, bruges ikke optimalt. Når elektronisk udstyr ikke fungerer, går der tid inden det fungerer igen. Ofte er der dårlige serviceaftaler. Ondt i ryggen og stress over travlhed almindeligt. 6

7 Selvhjulpenhed Det er svært for de fleste patienter selv at komme fra seng til badeværelse. Mange relativt selvhjulpne patienter kan ikke komme rundt på badeværelset uden pladskrævende hjælpemidler, da der ofte ikke er støttemuligheder nok (særligt på større baderum) til at nå sikkert fra seng til toilet til håndvask og tilbage. Hjælpemidler parkeret på baderummet, gør det svært at komme rundt for patienten. Flere steder får patienterne ikke vasket hænder eller tørret dem igen efter toiletbesøg. Det kan skyldes, at håndvasken er længere inde i rummet end toilettet, at sæbedispenseren er for langt fra håndvasken, at papirhåndklæderne er for højt oppe, så særligt kørestolsbrugere ikke kan nå mv. Ofte får patienterne slet ikke øje på f.eks. papirhåndklæderne eller de glemmer at de skal vaske hænder. Forældre kan ikke altid nå vandet fra puslebordet. Håndvask og puslebord passer i højden ikke til alle. Patienter har sværere ved selv at gå i bad, hvis bruseren sidder fast på væggen. Svært for patienter med dårligt funktionsniveau selv at sætte sig på toilettet, selv at rejse sig fra toilettet og selv at tørre sig. De bliver usikre og risikerer at falde. Flere patienter kan ikke betjene sæbedispenserne. Mange ældre drejer hovedet rundt på hovedet på den mobile sæbedispenser i stedet for at trykke. Bl.a. apopleksipatienter med halvsiddet lammelse (efter blodprop) kan ikke benytte sæbedispenseren, som kræver at man bruger to hænder. Døre, der åbner indad er svære at håndtere, hvis man har hjælpemidler med. Mange patienter kunne ønske sig et sted at sætte sig ned, ud over toilettet, for f.eks. at børste tænder, smøre sig med creme o.lign. Manglende adgang til basale fornødenheder: Bleer, klude, håndklæder mv., som patienterne selv kan gå og tage, må kun opbevares i åbent skab i max 24 timer. Derfor opbevares det mange steder ikke på badeværelset. Er der låger på skabet må tingene gerne ligge der i længere tid, men patienten har ikke adgang til dem. Patienterne skal så kalde på en personale for at få, hvad de har brug for. Det er ydmygende, uetisk og nedværdigende for patienterne, hvis ikke de selv har adgang til en ble eller noget undertøj. De 7

8 mister deres autonomi. (sygeplejerske). Selv hvis der er bleer mv. i åbent skab, er det ofte placeret så højt oppe, at mange patienter ikke kan nå dem. På børneafdelinger mangler der flere steder mulighed for at parkere sin baby mens man som forælder er i bad på børneafdelingerne. Ofte ikke afsat plads til patientens toiletsager på badeværelset. De skal derfor selv tage dem frem og tilbage fra sengestuen. Steder hvor der er delt bad og toilet kan demente komme til at tage hinandens ting på toiletterne. Steder, hvor der er toilet og bad på gangen, kan det være svært for patienterne at vide, om der er optaget på badeværelset inden de med møje og besvær begiver sig derud. Farveskift i gulvet gør, at flere demente tror, de er på vej ud i et dybt hul (mørkt gulv opfattes som hul). Manglende sammenhæng mellem hjem og hospital (forskellige hjælpemidler og rutiner). Patientoplevelse Toilet og baderum bruges slet ikke af op mod halvdelen af patienterne på nogle afdelinger. De er for svage til at komme derud og får derfor sengebad og bruger bækken på stuen. Børn med forstoppelse og dårlige toiletvaner skal have tryg og positiv oplevelse på badeværelset for at blive raske. Skal have forhold der gør, at de har lyst til at blive 15 min på toilettet. Mange gamle og meget syge patienter er ikke vant til at gå i bad. De skal vænnes til det og have en god oplevelse. Mange baderum opleves som kolde, hvorfor særligt ældre, tynde patienter ikke vil i bad. Mange steder tager det lang tid før vandet bliver varmt. Bruseforhænget er ofte placeret så højt at vandet sprøjter ud over det hele. Er der intet forhæng er det koldt at gå i bad og alt bliver vådt. Luften på hospitaler er ofte tør, hvilket udtørrer hud, øjne og slimhinder og giver astmatikere problemer. Dårlig udsugning giver flere patienter åndenød, når der er meget damp. Hvor der ikke er eget toilet og bad kan man ikke bare åbne døren for at lufte ud, da alle så kan se ind på den nøgne patient. 8

9 Belysningen er ofte skarp, ikke justerbar og institutionsagtig. De blinkende lysstofrør er trættende og gør ondt i øjnene. Det selvtændende lys er længe om at tænde og slukke, hvis ikke der er bevægelse, hvilket skræmmer nogle. De automatiske døre er ofte længe om at lukke. Går de i stykker føler man sig lukket inde. Loftslifte og transportable lifte er ubehagelige og uværdige at sidde i. Nogle psykiatriske patienter kan blive paranoide over spejle, røgalarmer og andre apparater. Demente kan blive forvirrede over spejle, da de ser en fremmed person på badeværelset. Der mangler plads til, at patienterne kan sidde ned og børste tænder, smøre sig med creme mv. Patienterne har ikke skab til egne genstande. Ville være rart at kunne placere medicin på baderum. Flere patienter giver udtryk for, at farverne er kedelige og at baderummene er meget langt fra eget badeværelse derhjemme. Mange patienter ønsker mere og ikke mindre menneskelig kontakt. Samtidig er det ikke rart med en masse mennesker omkring sig, når man skal i bad og på toilet. Der er ofte en manglende sammenhæng mellem hjem og hospital (forskellige hjælpemidler og rutiner). 9