En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

Transkript

1 En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer mig til at være aktiv for forskellige måder. Under min indlæggelse bærer jeg en armring som personalet bruger til at identificere mig med og som jeg selv kan bruge til registrering af min træning samt vejledning og information dertil. Selvom jeg var meget afkræftet og dårlig, da jeg blev indlagt, fortalte plejepersonalet mig, at det var vigtigt, at jeg bevægede mig så meget, som jeg orkede. Dvs. vendte mig rundt i sengen, satte mig op på sengekanten, rejste mig og gik, når jeg altså var klar til det. De skulle nok støtte mig, når jeg havde brug for det, men det er min egen indsats, som er den allervigtigste og som kommer mig mest til gavn. 1. Lav fysisk formåen lav brug af teknologi Jeg har valgt, at jeg vil vågne til blid afspændingsmusik, som suppleres af en stemme, der guider mig gennem en række åndedrætsøvelser, som hjælper mig til at trække vejret dybt og roligt og giver mig en følelse af kontrol, selvom jeg har store problemer med vejrtrækningen. Fysioterapeuten har introduceret mig til øvelserne, men det er godt, at jeg guides af stemmen, da det er svært at huske alt det hun fortalte mig. På den måde kan jeg, på hvilket tidspunkt jeg ønsker det, få gentaget instruktionerne og få hjælp til at få kontrol over min vejrtrækning, som ellers godt kan være styrende og angstfremkaldende. Under min indlæggelse får jeg tilbudt at vælge et billede fra hospitalets katalog til at hænge på stuen og jeg har udvalgt et billede af en blomstrende sennepsmark da jeg får en rar og glad følelse hver gang jeg kigger på det. Jeg skal øve mig i selv at komme ud af sengen og over at sidde i stolen, så jeg er klar til morgenmaden. Jeg klarer det selv i dag, men det gør mig tryg, at sygeplejersken står tæt ved, klar til at støtte mig, hvis jeg skulle få brug for hjælp.

2 2. Træningen progredierer brugeren har lidt højere fysisk formåen Jeg har fået det bedre fysisk og starter hver morgen med venepumpeøvelser i sengen. Jeg står op og gør lidt morgengymnastik vha. elastikkerne, som fysioterapeuten har hængt op i ribben overfor min seng. Det er godt, at hun også har hængt billeder af øvelserne, som er specielt udvalgt til mig, da det er svært at huske, hvilke og hvordan de skal udføres, så jeg får mest ud af mine anstrengelser. Bagefter går jeg ud i brusebad. Ergoterapeuten har instrueret mig i at bruge specialbruseren som redskab til at massere min ømme krop og øge blodcirkulationen. Det giver mig velvære og en dejlig fornemmelse af min krop med denne egen massage af arme, ben og ryg med det varme vand. Skridttælleren i min armring er blevet aktiveret, så jeg i løbet af dagen får registreret, hvor mange skridt jeg går. De bliver også omregnet til meter og det er vigtigt for mig, for jeg ved, at jeg har 50 m ud til min postkasse og tilbage igen, og det vil jeg altså kunne, når jeg kommer hjem. Det er sjovt at følge, hvordan jeg bliver bedre dag for dag. Det kan jeg følge med i på smartboardet inde på stuen, som også kan kobles til min armring ved et enkelt tryk på feltet, hvor der står skridttæller. Før jeg blev syg og kom på hospitalet, tænkte jeg ikke så meget over, hvor mange skridt de små daglige gøremål tæller, som fx at hente morgenmad og gå på toilettet. Nu tæller jeg, og jeg kan mærke, at det gør mig godt, for jeg bliver bedre og bedre til at klare mig uden så meget hjælp fra det professionelle plejepersonale, som lader mig gøre så meget jeg kan selv, og kun tager over når de kan se, at mine kræfter ikke længere slår til. Der er mange muligheder for at få afveksling i gåturene, og selv de små ture tæller godt i regnskabet. Gulvbelægningen er vældig behagelig, der er en god affjedring, og jeg står godt fast. Der er et godt lys, så jeg nemt kan orientere mig og ikke støder ind i noget. Nogle gange går jeg ud på gangen for at tjekke dagens menu, nogle gange går jeg ned og spiser nede i fællesrummet, og nu er jeg også ved at kunne gå så langt, at jeg kan følge en af de markerede ruter på gulvet, som fører mig rundt til de mange billeder og kunstværker, som findes på hospitalet eller hen til de forskellige træningsstationer. Træningsstationerne er forskellige alt efter, hvad jeg har lyst til og er blevet opfordret til at træne. Der er en station for træning af armene, af benene, mave og ryg og så den bedste, den hvor jeg kan sætte mig i en stol og få en let massage af ryggen. Jeg mødes gerne med nogle af de andre patienter, som også træner. Ved alle træningsstationerne er der hængt billeder op, som viser øvelserne og forklarer, hvordan de skal udføres. Jeg skal

3 ikke lave dem alle sammen, men når jeg holder min armring hen til scanneren lyser den lille grønne lampe ud for det øvelser, som fysioterapeuten har valgt specielt til mig. Når jeg sætter mig op på motionscyklen kan jeg desuden vælge, hvor jeg vil køre hen. Dvs. jeg kan trykke på knappen og vælge fx kystlinje, en tur på landet, skoven alt efter mit humør og den stemning jeg er i. Derudover kan jeg vælge hvor længe jeg vil køre og med hvilken belastning. Fysioterapeuten har kodet de anbefalede værdier ind i armringen, så jeg skal bare aktivere den ved cykelscanneren. Ved træningsstationerne oplever jeg at der er en langt mere behagelig lyd sådan dæmpet og blød end jeg ellers kender fra støjende træningslokaler og fitnesscentre. Det gør at jeg får mere lyst til at træne selvom jeg har det skidt og er lyd følsom. Når jeg går hen til de fælles opholdsområder oplever jeg der er et rart og behageligt lys som gør mig rolig og afslappet. Jeg har en god følelse af at gøre noget godt for mig selv med al den bevægelse. Jeg troede, at jeg ville miste en masse kræfter, mens jeg var syg og indlagt, når jeg ikke havde mine daglige rutiner og vante omgivelser omkring mig, men jeg kan mærke, at jeg føler mig stærkere dag for dag. De gode omgivelser og mange muligheder for træning og almindelig fysisk aktivitet, som findes på hospitalet gør, at jeg føler mig klar til at klare mig trods mit sygdomsforløb, når jeg kommer hjem igen. 3: Udskrivelsen nærmer sig Bedre funktionsniveau og høj grad af ny teknologi Jeg har fået det fysik bedre, og det varer ikke så længe, før jeg skal udskrives. Fysioterapeuten har fortalt mig, at hun har mulighed for at instruere mig i et træningsprogram, som jeg kan øve på hospitalet og fortsætte derhjemme. Øvelserne vil jeg kunne se på smartboardet på sengestuen på hospitalet og på min smartphone/mit fjernsyn derhjemme. Det hele bliver programmeret ind i armringen og sendt hjem til mit fjernsyn vha. et eller andet smart. Fysioterapeuten tager billeder af mig, mens vi gennemgår de nye øvelser, jeg selv skal træne både antal gange og hvor ofte. Billederne og træningsprogrammet overføres til dataenheden og kan ses via smartboard og min smartphone når som helst og hvor som helst. Vi har aftalt et basisniveau for træning som er kodet ind i mine data. Min smartphone er sat til at minde mig om hvornår det er tid for kroppen til at træne.

4 Jeg er glad for både billeder af mig selv i øvelserne og den animerede virtuelle træning. Det hjælper mig til at forstå og huske, hvad det er jeg skal gøre. På den måde kan jeg også se forslag til både stoletræning og sengetræning, som jeg kan lave på stuen. Det giver mening for mig, da det jo også er øvelser, jeg kan lave, når jeg igen er hjemme hos mig selv. Score 72 % Samtidig introducerer fysioterapeuten mig til en ny form for øvelser som jeg føler jeg mere skal bruge hjernen til og som giver følelsen af at jeg løser små opgaver samtidig med at jeg bevæger min krop for at gøre det. Ud fra fysioterapeutens valg af øvelser til mig justerer systemet automatisk den enkelte øvelse enten ned til et lavere niveau, hvis øvelsen var for svær eller op til et højere niveau, hvis øvelsen var 'for let' for mig, efter hver træningssession. Der er mange muligheder for at registrere mine forskellige data, hvis jeg er interesseret. Jeg kan faktisk se mine gåruter, antal skridt, hvor langt jeg har gået, hvor hurtigt mit pulsniveau er ved hver øvelse, hvilke muskelgrupper jeg har trænet, min væskebalance, kalorieforbrug både samlet og efter hver endt øvelse. Jeg kan vælge at få mine resultater illustreret som fx et diagram, barometer og udviklings områder med billeder af kroppens svage punkter og i skemaform. Det er smart, men endnu smartere er det, at kommunens terapeuter også vil kunne se, hvilken træning jeg allerede har været i gang med og hjælpe mig med at blive endnu bedre. Men det vil de komme hjem og fortælle mig om, når jeg er kommet hjem. 4. Understøttende elementer: 1. Stimulerende omgivelser Træning er et væsentligt element for mange af hospitalets patienter. Samtidig er der behov for at sanserne stimuleres på positive og lystfulde måder så velvære følelser, livslyst og selvtillid også bidrager til behandlingen. Hvordan styrker man motivationen til træning gennem brug af helende arkitektur og motiverende faciliteter? Kan kunst i kombination lysregulering og stimulerende lyssætninger bidrage til denne motivation og velvære? kunst i

5 2. Ny teknologi Et web baseret system, som fx via internettet giver patienten/borgeren adgang til et individuelt træningsprogram som automatisk justeres ud fra de data der registreres når patienten træner. Dvs. at når patienten fx kun har opnået 20 point ud af 100 mulige i en øvelse, justeres øvelsen automatisk ned til et lavere niveau. Ligesom der justeres op til et højere niveau hvis øvelsen viste sig 'for let'. Disse værdier verificeres løbende af sundhedsprofessionelle. Data lagres så den professionelle instruktør, som er personens terapeut på hospital eller i kommunen eller tilsvarende kan trække data og følge træningsprogression. Terapeuten kan med jævne mellemrum analysere træningsresultaterne og justere træningsprogrammet med henblik på at ramme præcis den sværhedsgrad, som patienten har behov for. Ved fastlagte online konsultationer kan terapeuten giver personlig feedback til den patienten/borgeren. Dette element med den personlige terapeut er yderst centralt i forhold motivation og dermed fastholdelse i træningen, som skal være hård for at give bedre fysisk niveau. 3. Fysiske rammer Udarbejdelse af en mini design manual for innovativ inddragelse af de fysiske rammer som aktiverende og stimulerende inspiration for både nuværende og nye hospitalsbyggerier.