MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER"

Transkript

1 MELLEMRUM SOM BYRUM EN LILLE BOG OM FORNYELSE AF BYRUM OMKRING BOLIGOMRÅDER, INDKØBSCENTRE OG STATIONER

2 Hvordan bliver mellemrum til byrum?

3 Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder også har historie. Ved at undersøge både de lokale arkiver og borgernes egne erindringer om deres byrum, kan vi blive klogere på, hvor de skjulte skatte befinder sig. En tilgroet kanal til opsamling af regnvand, kan vise sig at være netop det element, der fremkalder borgernes minder om fællesskab og leg. ER DIT BYRUM EN FED HISTORIE?

4 Mellemrummenes potentiale Denne publikation introducerer et nyt blik på byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder. Formålet er at skabe et redskab målrettet kommunale planlæggere, projektledere, boligselskaber og aktive borgere, der ønsker inspiration til, hvordan man kan få øje på og udvikle sådanne områders bærende, stedsbundne kvaliteter. Publikationen er udarbejdet med støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling i byfornyelsen, og indholdet er tilvejebragt på baggrund af tværfaglige studier af stationsområdet i Lyngby, Ishøj Bycenter og Byparken i Albertslund Syd. Studierne er gennemført med afsæt i moderne teorier inden for geografi, landskabsarkitektur og etnologi. Hensigten med redskabet er at imødekomme byfornyelsesinitiativer og byudviklingsprojekter, der ønsker input til, hvordan man kan arbejde anerkendende og udviklingsorienteret med sådanne byrum. Den centrale pointe er, at der ofte eksisterer et overset potentiale af mellemrum i de nyere byområder, populært kaldet forstaden. Disse mellemrum kan med enkle virkemidler spille en vigtig rolle for det sociale liv i denne moderne by. Formålet med forsøgsprojektet er således at inspirere fornyelsesinitiativer, der arbejder med forstadens offentlige rum, til at kortlægge og udnytte de kvaliteter og muligheder, byrummene allerede besidder. Ønsket er at bidrage til en anerkendende tilgang til arbejdet med nogle af de nyere former for byrum, som vi finder udenfor de historiske bykerner. Baggrunden for at arbejde med dette tema er, at stationsområderne, indkøbscentrene og de offentlige områder mellem boligerne ofte opfattes som overskudsarealer uden egentlig berettigelse og nytteværdi og ikke som byrum, hvori mennesker mødes og trives. Med projektet Mellemrum som byrum er ønsket at skabe opmærksomhed på det liv, de traditioner og de ressourcer, der gennem generationer også har udviklet sig i byrum ved stationsområderne, indkøbscentrene og i de offentlige områder mellem boligerne Introduktion Introduktion

5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Byparken (Albertslund) 1000 m Til de tre typer af byrum, som projektet arbejder med, knytter der sig en række centrale fortællinger, der er gode at kende til, hvis man skal arbejde med planlægning eller fornyelse af lignende byrum. De centrale fortællinger afspejler de drømme, der efter Anden Verdenskrig materialiserede sig i et velfærdssamfund. Her påvirkede ideen om lige muligheder til alle både vores offentlige institutioner og systemer, men også vores boliger, byer og byrum. Det metodiske udgangspunkt for analyserne befinder sig i krydsfeltet mellem rummenes forbindelsesmæssige egenskaber, deres historie og deres hverdagsliv: Forbindelser har været i fokus for at få indblik i tilgængeligheden til rummet. Historien har været central, fordi der muligvis kan eksistere en rummets erfaring, som er opstået over tid. Endelig er hverdagslivet relevant at sætte fokus på for at forstå den situation og de aktiviteter, der finder sted. Bycentret (Ishøj) Byparken i Albertslund Syd er resultatet af drømmen om, at der skulle være lys og luft mellem boligerne, og at befolkningen havde bedst af at være tæt på naturen. Det overdækkede bycenter i Ishøj er resultatet af drømmen om, at velfærd var mere end den gode sunde bolig, og at det også var et spørgsmål om trivsel og service tæt på boligen. Stationen i Lyngby er et resultat af drømmen om at give alle borgere mulighed for at leve et hverdagsliv, der ikke var begrænset til det bolignære område. Disse er alle historier, der fortjener at blive overleveret i en byfornyelsessammenhæng. De centrale fortællinger knytter sig til de drømme, der efter Anden Verdenskrig materialiserede sig i et velfærdssamfund. Her påvirkede ideen om lige muligheder til alle både vores offentlige institutioner og systemer, men også vores boliger, byer og byrum. Stationen (Lyngby) 1000 m m 15 Introduktion Introduktion

6 HVAD ER ET BYRUM? Projektet Mellemrum som byrum undersøger, hvad der gør indkøbscentre, stationsområder og pladser mellem boliger til gode byrum. I lyset af, at op mod 75% af den danske bygningsmasse er opført efter Anden Verdenskrig, og at meget af dette byggeri rummer netop disse typer byrum, er der gode muligheder for at udfolde og afprøve nye perspektiver i byrumsanalyser. Derudover må almindelig nedslidning i de kommende år forventes at resultere i fornyelses- og renoveringsindsatser i disse områder. Håbet med projektet Mellemrum som byrum er, at sådanne fornyelsesindsatser vil tage højde for, at en stor del af den bygningsmasse og de planer, der er udviklet i perioden efter Anden Verdenskrig og realiseret i det landskab, vi i dag kalder forstaden, er væsensforskellige fra den mere selvgroede historiske by. Ofte er dimensionerne større, materialerne anderledes masseproducerede og omgivelserne generelt mere planlagte. Præmisserne for byliv er ganske simpelt væsensforskellige fra dét, vi kender i den historiske by. Dette betyder, at det ikke altid giver mening at overføre kvaliteter og kriterier fra den historiske by til forstaden og dens byrum. Det kan derimod give rigtig god mening, at et byfornyelsesinitiativ i forstaden rejser spørgsmålet om, hvilken rolle byens byrum har, og hvordan mennesker over tid har tilegnet sig byrummene. Ofte er dimensionerne større, materialerne anderledes masseproducerede og omgivelserne generelt mere planlagte. Præmisserne for byliv er ganske simpelt væsensforskellige fra dét, vi kender i den historiske by Introduktion Foto: Helle Nysted Andersen Introduktion

7 Byrum i byer uden centrum Den antikke by En af de afgørende forskelle på dét, vi i denne sammenhæng kalder den moderne by eller forstaden, og det vi kalder den historiske by, handler om, at centrummet er opløst. Den britiske arkitekt Cedric Prices forklarer udviklingen ved hjælp af billederne af tre forskellige former for æg. Han har sammenlignet denne udvikling med dét at gå fra et æg med skal til et spejlæg med fast blomme i midten til røræg, hvor blommen er opløst. I den antikke by er centrum vældig skrøbelig og ofte udsat for angreb. Derfor beskyttes byen af en fast bymur, der virker som æggets skal. I tallets by begynder byen at sprede sig mere som et speglæg. Byen spredes dog ikke mere, end at centret stadig er indenfor overkommelig rækkevidde. Den moderne by eller forstaden er et resultat af denne udvikling hvor byen spreder sig ud i landskabet. Både byerne og byrum er over tid blevet mere sporadiske og spredte. Derfor eksisterer der ikke altid et decideret centrum i forstaden, og de knudepunkter og offentlige rum, som opstår, er svære at afgrænse. En park er i den moderne by ofte en integreret del af boligbebyggelsen, hvor grænsen mellem den private og den offentlige sfære er svær at trække. Ligeledes kan et torv være bygget inde i et overdækket indkøbscenter, hvor de kommercielle interesser kan være så stærke, at det kan være svært at se, hvor grænsen mellem kommercielle tilbud og offentlige serviceydelser går. Til sidst har byrummene i de centerløse byer ofte en større skala end den historiske bys byrum, og ideen bag byrummene har ikke nødvendigvis haft at gøre med at skabe plads til længerevarende ophold, men snarere som infrastruktur, der skulle sikre tilgængelighed mellem byens dele. Dette har, ifølge Price, tilsammen gjort ægget til et røræg. For en byfornyelseseller planlægningsindsats betyder dette imidlertid, at opgaven med at forny byrum i forstaden er en anden end i den historiske by. Et vigtigt spørgsmål bliver i lyset af denne viden, hvordan mennesker over tid har tilegnet sig den drøm om lys og luft, der materialiserede sig i mellemrummene. Hvad gør i dag mellemrummene til mere end overskudslandskaber. Hvilken aktivitet er der i mellemrummene, og hvordan værdsættes de blandt brugerne? tallets by Den moderne by Introduktion Introduktion

8 Mellemrummet opstår med den zoneopdelte by Et andet vigtigt kendetegn ved forstaden og dens byrum er, at der findes uendeligt mange veje, stier, broer, tunneller, sluser og passager. Dette skal ses i lyset af, at disse byer typisk er zoneinddelte byer, der er sammensat af bydele, som ofte vender sig indad mod sig selv frem for udad mod hinanden. Vi kender dette fra storcentrenes arkitektur, som ofte er lukket uden mange vinduer og med få indgange. Det, der forbinder disse zoner eller funktioner, er mellemrummene. Den danske arkitekt og professor Nils Ole Lunds collage viser nogle amerikanske bystrukturer klippet sammen. Collagen illustrerer den opdelte by og giver blik for, hvordan byerne har spredt sig ud over landskabet. De gennemgående veje og stier skærer byens funktioner og zoner over og danner mellemrum mellem byens dele. Forstaden vender sig indad i modsætning til ældre selvgroede byrum, som typisk vender sig mere udad. I middelalderbyen er byrummet nærmest standset ud af bygningsmassen. Med de moderne byer var drømmen at skabe et alternativ til dette snærende bybillede, og ønsket var at skabe byer med masser af lys og luft, hvilket også affødte en hel masse mellemrum. Udfordringen for den, der vil arbejde med forstadens byrum eller den nyere bys mellemrum, er således at arbejde rundt om og med planlægningens zoneopdeling af byen. Dette betyder, at det giver mening at stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan forskellige zoner, arealbrug og aktiviteter forbindes i landskabet. Hvordan det bliver muligt at bevæge sig mellem byens dele, og hvilken rolle mellemrummene spiller som byrum. Med de moderne byer var drømmen at skabe et alternativ til dette snærende bybillede, og ønsket var at skabe byer med masser af lys og luft, hvilket skabte en hel masse mellemrum Introduktion Introduktion

9 Fra at tænke i zoner til at tænke i overgange 5-6 ETAGE BOLIG (OFF. HAVE) 4-6 ETAGE BOLIG (PRIVAT HAVE) 1-3 ETAGE BOLIG (PRIVAT HAVE) PARCELHUS ERHVERV INFRASTRUKTUR MARK OG NATUR INSTITUTIONER 1000 M DEN NYE BY, FORSTADEN, GJORT AF FUNKTIONSOPDELTE ZONER // FRAGMENTERET AREALANVENDELSE I ISHØJ Kortet illustrerer ved de forskellige farver, hvor mange forskellige funktioner, der fordeler sig i området omkring Ishøj Bycenter, som er markeret ved lyseblåt midt i kortet. Når det er muligt at afgrænse de forskellige farver forholdsvis tydeligt, skal det ses i lyset af, at de enkelte dele i byen, herunder boligområder, erhvervsområder, rekreative områder og indskøbsområder, er lukkede dele eller funktioner. De enkelte zoner udgør så at sige tilsammen et kludetæppe af isolerede funktioner. Med viden om, hvad der skete med byrummene i forstaden, bliver opgaven at bruge denne viden til at nytænke planlægningen og fornyelsen af forstadens byrum. Hvordan kan vi flytte blikket fra opdelingen af funktioner, der gerne kendetegner forstaden, til noget, der binder byen sammen eller kan danne overgangene imellem de forskellige funktioner og arealbrug? Med udgangspunkt i Ishøj bymidte, kan potentialet illustreres. Den øverste illustration på side 23 illustrerer ved de forskellige farver, hvor mange forskellige funktioner, der fordeler sig i området omkring Ishøj Bycenter, som er markeret med lyseblåt midt i kortet. Når det er muligt at afgrænse de forskellige farver forholdsvis tydeligt, skal det ses i lyset af, at de enkelte dele i byen, herunder boligområder, erhvervsområder, rekreative områder og indkøbsområder, er indbyrdes adskilte dele eller funktioner. De enkelte zoner udgør så at sige tilsammen et kludetæppe af isolerede funktioner. Den nederste illustration illustrerer, at der i Ishøj er ganske gode forudsætninger for at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan man kan sy kludetæppet sammen. De røde linjer signalerer de mellemrum eller grænseområder, der etablerer overgangen fra en funktion til en anden. Mængden og størrelsen på disse rum fortæller, at der er et stort potentiale at arbejde med. GRÆNSEOMRÅDER CENTEROMRÅDE 1000 M BYENS MELLEMRUM // OVERGANGE OG GRÆNSER I AREALANVENDELSEN I ISHØJ 22 Kortet illustrerer, at der i Ishøj er ganske gode forudsætninger for at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan man kan sy kludetæppet sammen. De røde linjer signalerer de mellemrum eller grænseområder, der etablerer overgangen 23 fra en funktion til en anden. Mængden og størrelsen på disse rum fortæller, at der er et stort potentiale at arbejde med. Introduktion Introduktion

10 Hvordan anerkender vi mellemrum som byrum? På baggrund af viden om forstadens udviklingshistorie og logik, ved vi nu, at fornyelses- og planlægningsinitiativer i sådanne byer, bør gøre en særlig indsats for at stille skarpt på spørgsmålet om, hvad der kendetegner byens byrum. Pointen er, at stationsområderne, indkøbscentrene og pladserne mellem boligerne i sig selv bør opfattes som fuldendte byrum og ikke degraderes til en ufuldendt kopi af den historiske bys byrum. Byrum som stationspladserne, de overdækkede indkøbscentre og pladserne mellem boligerne bliver som nævnt ikke altid anerkendt eller udfoldet som værdige rammer for det gode liv eller som regulære byrum i planlægnings- og byudviklingssammenhænge.ofte har vi ganske enkelt svært ved at fastslå og definere deres kvaliteter. Ligesom vi ikke har noget entydigt begreb, der fortæller, hvad forstaden er for en størrelse, så har vi heller ikke gode begreber for, hvad der kendetegner dens byrum. Uden et anerkendende blik for, hvad der kendetegner netop disse rum, risikerer vi, i vores bestræbelser på at forny dem, at overse hvad det er, der fungerer ved dem, og hvad vi skal bygge videre på. Fornyelsesinitiativer, der arbejder med moderne byrum, bør skærpe opmærksomheden på både rummets historie, dets hverdagsliv og det landskab, der muliggør bevægelse og forbindelser på tværs af byernes dele Introduktion Introduktion

11 Kan stier, broer, tunneller og passager være byrum? Tanken om at se mellemrummet som byrum handler om at tænke i nye tidsmæssige sammenhænge og afstande eller nye konceptuelle forbindelser mellem områder. Kan man skabe særlige aktiviteter og oplevelsestilbud på stiforbindelsen mellem den lokale folkeskole og byens øvrige funktioner, zoner eller byrum, og kan man derved skabe øget tryghed og liv i byen? Kan aktiviteterne tilrettelægges, så de kan indgå i eksemplevis skolernes undervisning? Kan man benytte midlertidige og mobile indslag som kaffe- og madboder til at skabe oplevelser og kvalitet på de endeløse stier? Og kan man styrke forbindelsen mellem det lokale indkøbscenter og kulturelle og sociale tilbud og aktører såsom museer, skoler og foreninger ved at arbejde i de ruter, der forbinder stederne? Ideerne opstår, når man kortlægger byrummene og udpeger de områder man ønsker at styrke og kæde sammen. Det handler om at tage udgangspunkt i indkøbscentret, stationen eller området mellem boligerne og få øje på stedernes byrumsopland. I Ishøj kan man i øjeblikket køre hele vejen til døren med indkøbsvognen, når man som borger har handlet i bycentret. Hvad der normalt er anset som tilhørende et kommercielt overdækket bycenter og dets parkeringspladser, er her spredt ud i det grønne område mellem boligerne. Man kan her stille indkøbsvognen i bås foran opgangen frem for ved bilen og derved trille gennem de mange stier uden at få lange arme. Med afsæt i denne tankegang bliver mellemrum til en ny form for hybrid en ny form for byrum, som byfornyelses- og planlægningsinitiativer bør være opmærksomme på. Kan man skabe særlige aktiviteter og oplevelsestilbud på stiforbindelsen mellem den lokale folkeskole og byens øvrige funktioner, zoner eller byrum, og kan man derved skabe øget tryghed og liv i byen? Foto: Albertslund Kommune Introduktion Introduktion

12 Hvad kan historien lære os? Blandt det, der gør arbejdet med byrum udenfor den historiske by anderledes end arbejdet med byrum i den historiske by, er, at historien ikke råber særlig højt i sådanne rum. Dette kan være et pro - blem, idet der er en tendens til, at byrummenes betydning og samlede værdi ikke vægtes ligeså højt, som når historien er tilgængelig som i købstadens og middelalderbyens historiemættede byrum. Ved fornyelse i disse typer byer er man ofte meget bevidst om byens kulturelle arv og fortælleværdi og om hvilke erindringer og traditioner, der knytter sig til rummene. Ofte glemmer vi, at mange af de nyere byområder så som både Albertslund, Ishøj og dele af Lyngby stammer fra tiden efter Anden Verdenskrig, og som sådan har været hjem for snart mere end to generationer. Det betyder, at de kulturelle normer og værdier, der over tid er knyttet til byrum her, ofte er knap så umiddelbare som i den historiske by, men også at de eksisterer under den umiddelbare overflade. Ofte må der et mere undersøgende blik til for at opdage de nyere byrums kulturhistoriske lag, deres værdier og normer. Det kulturhistoriske gravearbejde kan dels være et spændende arbejde, der kan bidrage til interesse og forankring hos de sande eksperter, nemlig borgerne, men det kan også bidrage til at give retning på fornyelsesinitiativet. I Albertslund Syd gav en analyse af byens kulturarv blik for, at kanalen, der løber tværs gennem byen, var et meget vigtigt aktiv for borgerne. Den efterhånden tilgroede kanal viste sig, for mange af byens borgere, at have været et vigtigt omdrejningspunkt. Selvom byplanen for Albertslund Syd skabte haver og kroge, som beboerne kunne mødes i, blev det ved kanalen, beboerne valgte at mødes. For byplanlæggerne var kanalen en teknisk foranstaltning til opsamling af vand, men for beboerne blev den byens hjertebarn. Det kulturhistoriske gravearbejde kan dels være et spændende arbejde, der kan bidrage til interesse og forankring hos de sande eksperter, nemlig borgerne, men det kan også bidrage til at give retning på fornyelsesinitiativet Foto: Kroppedal museum Introduktion Introduktion

13 Hvad er hverdagens byrum? I byfornyelsen og i byens daglige liv er det vigtigt, at så mange brugergrupper som muligt har mulighed for at bruge det offentlige rum. Derfor er det vigtigt at skabe sig et overblik over, hvilke brugergrupper, der findes, og hvordan disse grupper tilegner sig byrummet på forskellig vis. Er der særlige grupper, der har særlige vaner eller traditioner knyttet til byrummet, og kan man i byfornyelsen bakke op om dette gennem permanente eller midlertidige tiltag og på den måde påvirke livet i byrummet? I modsætning til den historiske bys torve, parker og pladser er det overdækkede bycenter, stationspladsen og området mellem boligerne ikke altid skabt som opholdssteder, men som mellemrun i en sekvens af zoner og funktioner. Dette har betydning for hvilken form for lokalt ejerskab, der knyttes til byrummet og for sammensætningen af brugere i byrummet. En analyse af brugergrupper kan udføres på mange forskellige måder alt efter, hvor mange ressourcer man har til rådighed, og hvilken viden man ønsker at få ud af en sådan analyse. I studierne af Byparken i Albertslund Syd, Lyngby station og Ishøj Bycenter er analysen af brugergrupper holdt på et meget overordnet niveau, hvor spørgsmålet om tilhørsforhold har været centralt. Er der særlige grupper, der har særlige vaner eller traditioner knyttet til byrummet, og kan man i byfornyelsen bakke op om dette gennem permanente eller midlertidige tiltag og på den måde påvirke livet i byrummet? Introduktion Introduktion

14 Byparken i boligområdet Albertslund Syd

15 Er der plads til boldspil og støj i dit byrum? Der er ikke altid aktivitet og liv i de områder, man ønsker at forny, og der er heller ikke altid et ønske om liv og aktivitet. Afgør hvilken kultur, der er den dominerende, og hvordan byfornyelsen bør forholde sig til denne. Det kræver vilje og mod at prøve at forny en stærk dominerende kultur. HVEM BESTEMMER I DIT BYRUM?

16 Fornyelsen tager udgangspunkt i et centralt placeret byrum Grundet økonomiske omstændigheder samt centrale aktørers ønske om at skabe rum for den aktive (og til tider støjende) anvendelse af byens rum, blev løsningen en række aktivitetspladser fordelt i byen, deriblandt en åben, centralt beliggende bypark, der indbyder til leg og aktivitet tæt ved den kanal, der løber gennem byen, og som gennem byens historie havde været et vigtigt aktiv. for dét, man blandt aktørerne, kaldte civil overvågning. Både beboere i etagehuse, gårdhuse og rækkehuse kan følge med i, hvad der sker på pladsen og dermed potentielt gribe ind, hvis der bliver behov. For særligt de ældre beboere, der satte stor pris på det stille og rolige liv i haverne, var tanken om en aktivitetsplads nemlig forbundet med en frygt for støj, larm og hærværk. Byparken knytter an til etagehusene Byparken Placeringen af byens nye aktivitetsplads eller bypark, som den blev døbt, blev valgt, både fordi den skulle bidrage til at genskabe aktivitet og liv omkring kanalen, men også fordi den centrale placering i byen skabte tryghed om ideen. Placeringen gav nemlig mulighed Med en centralt placeret bypark, som naboerne potentielt kunne holde øje med, var hensigten at skabe større tryghed ved og anerkendelse af den form for brug af det offentlige rum, som ikke havde afsæt i en havekultur, men i den mere aktive brug af rummet. Byparken knytter an til gårdhusene Byparken knytter an til rækkehusene Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

17 Foto: Helle Nysted Andersen At skabe klare grænser mellem dit og vores Samtidig med at Byparken er søgt tilgængeliggjort fra resten af bydelen, er der også arbejdet med en tydelig afgrænsning mellem Byparken og den resterende bydel. Dette skal ses i lyset af, at overgangene mellem de offentlige, private og semiprivate rum i bydelen ikke altid er lige tydelige, hvilket har skabt gode vilkår for førnævnte domesticering af de offentlige rum. De større grønne arealer er ofte uden rumlig afgrænsning og programmering, hvilket også var tilfældet for det område, som Byparken i dag er indrettet på, (se billede nederst til venstre). Mange af de offentlige arealer uden afgrænsning fremstår øde, karakterløse og uden atmosfære, og aktivitet i disse rum opleves ofte som overeksponeret og diffus. I Byparken er der derimod både gennem belægninger, niveauer i terræn, beplantning og programmering skabt klare afgrænsninger i pladsen. Vi er som brugere ikke i tvivl om, hvornår vi er i et aktivitetsrum, og hvornår vi er uden for det. I Byparken er der derimod både gennem belægninger, niveauer i terræn, beplantning og programmering skabt klare afgrænsninger i pladsen. Foto: Albertslund Kommune Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

18 Øget anvendelse gennem øget ejerskab Endnu et strategisk skridt, aktørerne omkring byfornyelsen i Albertslund Syd tog for at sikre en høj anvendelse af pladsen, handlede om at arbejde for et lokalt forankret ejerskab af den. Dette krævede en kortlægning af, hvilke centrale brugere der kunne knyttes an til Byparken. De to sorte bebyggelser på kortet markerer, hvor de to centrale brugergrupper, som indtil videre er udpeget, placerer sig i forhold til pladsen. Pladsen er på kortet markeret med grønt. Både skolen og styrketræningsforeningen befinder sig i gåafstand af pladsen. En folkeskole og en styrketræningsforening er blevet udpeget som centrale interessenter i arbejdet med at skabe ejerskab til Byparken. For at sikre at styrketrænerne og skolebørnene vil benytte sig af og tage ejerskab til pladsen, er der arbejdet med at målrette aktiviteterne til disse brugere. Styrketræningselementet spiller derfor en stor rolle i Byparken, ligesom parkens borde og bænke har forskellige indbyggede spil, som potentielt kan indgå i skolernes undervisning. Ejerskabet har været et centralt element for aktørerne i byfornyelsen, idet man var klar over, at pladsen ikke bare er et nyt offentligt rum i bydelen, men også udtryk for et forsøg på at påvirke en norm eller kultur i bydelen. En norm, der lægger stor værdi i det stille, rolige liv frem for det larmende og aktive. For at sikre at styrketrænerne og skolebørnene vil benytte sig af og tage ejerskab til pladsen, er der arbejdet med at målrette aktiviteterne til disse brugere. Folkeskolen Byparken Styrketrænings foreningen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

19 Hvor lang tid væk er dit byrum? En oplagt interessent må imidlertid ikke befinde sig for langt væk fra Byparken, og da afstande er et relativt begreb, bliver spørgsmålet om langt væk og tæt på et spørgsmål om, hvad interessenterne skal kunne, og hvornår de kan gøre det. Grundlæggende for Albertslund Syd er, at det er fodgængerland, hvor beboerne måler afstande i, hvor lang tid det tager at gå til et sted, og ikke i kilometer, som en bilist typisk ville gøre. Interessenterne skal derfor være i afstande, der passer til den gåendes skala. Kortet ovenfor illustrerer et ejerskabsopland for Byparken. Den mørkegrå kant inderst omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger to minutter fra pladsen. Den næste rand er ca. fem minutter væk fra pladsen i almindeligt gangtempo, og den yderste kant er 10 minuttersgrænsen. Både folkeskolen og styrketræningsforeningen ligger i yderkanten af Byparkens ejerskabsopland, hvorfor der fremover vil blive arbejdet med at forbedre deres tilgængelighed til Byparken. Dette gøres i første omgang ved at lægge kunst og kendetegn ud i byrummet, men kan på sigt blive målrettet de konkrete brugere yderligere. Kunst og kendetegn gør på denne måde afstandene kortere og rummene mere attraktive og befærdede, hvilket i sidste ende påvirker og øger brugernes følelse af at færdes trygt i området. Grundlæggende for Albertslund Syd er, at det er fodgængerland, hvor beboerne måler afstande i, hvor lang tid det tager at gå til et sted, og ikke i kilometer, som en bilist typisk ville gøre. Den helt lyse orange kant omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger 10 minutter fra pladsen. Den mørke orange kant inderst omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger to minutter fra pladsen. Byparken Den miderste orange kant omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger fem minutter fra pladsen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

20 At skabe godt byliv gennem øget tilgængelighed Med Byparken i Albertslund kan vi se, hvordan bydelens tilblivelseshistorie har sat dybe rødder for det liv, der leves i bydelens offentlige rum i dag. Studiet af Byparken i Albertslund Syd viser, hvordan et byrum, hvor der er mange potentielle brugere med en høj grad af stedstilhør, kan møde barrierer i forhold til at ville nytænke den vante gang i byen. I dette tilfælde kan der med fordel knyttes en indsats til at sikre anvendelse hos konkrete institutioner eller andre potentielle ejere. Eksemplet viser, hvordan man kan forny offentlige rum med respekt for det eksisterende, og at det kræver mere end design, form og plan at realisere intentionerne. Det er også et spørgsmål om at skabe relationer. Som de grønne aftegninger på kortet viser, er det oplagt, at dette arbejde orienteres mod de passager af stier og stræder, der fører de potentielle ejere til byrummet. Til sidst skal nævnes, at man både gennem strategisk materialevalg og opkobling på en specifik kontekst såsom kanalen kan opnå gode vilkår for trygheden ved, anerkendelsen af og tilgængeligheden til nye aktiviteter. Studiet af Byparken i Albertslund Syd viser, hvordan et byrum, hvor der er mange potentielle brugere med en høj grad af stedstilhør, kan møde barrierer i forhold til at ville nytænke den vante gang i byen. Skole Offentligt grønt område Placering af udadvendte aktiviteter i facaderne ud til Byparken Fokus på passagerne til Byparken Forbindelse til offentlig byrum i boligblokke Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

21 Hvad kan vi lære af Albertslund Syd? 1_Find tilbage til drømmen: Når helhedsplanlagte boligområder har mange grønne områder, er det udtryk for en drøm om livet i lys og luft og tæt på naturen, der er realiseret. Byg videre på den, f. eks. ved at genopdage en bypark. 2_Hav fokus på områdets kulturer: Selvom helhedsplanlagte boligområder stammer fra en tid, som vi ofte opfatter som historieløs, er der ofte gennem tid opstået stærke kulturer i området. Hav fokus på at afdække og forstå de normer og værdier, der følger med sådanne kulturer. 3_Inddrag interessenter: Offentlige rum i bolignære områder er ofte kendetegnet ved, at der er stærke grupperinger med stærke lokale tilhørsforhold.vær opmærksom på, hvem der agerer stærkest og engageret, og på hvordan de forskellige grupper kan bidrage til at skabe gode rum for alle. 1. Find tilbage til drømmen 2. Hav fokus på områdets kulturer 3. Inddrag interessenter 4. Identificer tærskler og grænser 5. Brug infrastrukturen som pejlemærke 6. Skab ejerskab til pladsen 4_Identificer tærskler og grænser: I bolignære områder kan der være en tendens til, at beboerne også domesticerer de offentlige arealer. Dette kan gøre det svært for andre at indtage rummet. Tydelige markeringer af overgange og afgrænsninger kan nogle gange være nyttige. 5_Brug infrastrukturen som pejlemærke: Selv om et boligområde kan fremstå som ensartet og til tider livløst, er der områder, der tiltrækker en større strøm af mennesker end andre. Brug infrastrukturen som pejlemærke for, hvor der kan skabes yderligere aktivitet og liv i boligområdet. 6_Skab ejerskab til pladsen: En aktivitetsplads i en haveby kan være et kontroversielt bidrag for mange beboere. Forsøg derfor i sådanne tilfælde at arbejde for at sikre et stærkt ejerskab og partnere til pladsen. Dette arbejde foregår snarere på vejen til pladsen end på selve pladsen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

22 64 65 Indkøbscentret Ishøj Bycenter Ishøj Bycenter midt i Ishøj Indkøbscentret Ishøj Bycenter

23 Hvordan skaber vi et rummeligt byrum med plads til hverdagslivets mangfoldighed? Byrum tiltrækker mange forskellige brugere på samme tid, og det er ikke let at tilgodese alles ønsker. Tilbudsjægerne, der kommer langvejs fra for at handle ind, kan stille markant andre krav end de lokale rødder fra skolens ældste klasser. HOLDER DU AF HVERDAGEN?

24 Ishøj Bycenter midt i Ishøj Foto: Ishøj lokalhistorisk arkiv Boligbebyggelse S-bane Ishøj Bycenter Parcelbebyggelse 1000 m Hver dag passerer mennesker igennem Ishøj By Center. Det vil sige 6,5 millioner mennesker om året. Dette gør Ishøj Bycenter til et af de mest besøgte bycentre i Danmark. I Ishøj er bycentret lig med bymidten. I 2004 undergik Ishøj Bycenter en gennemgribende modernisering og udvidelse. I forbindelse med moderniseringen blev Ishøj Bycenter bygget sammen med Ishøj Station, og der blev således skabt en helt unik tilgængelighed til centret, idet S-togs-stationen blev direkte integreret i centret. Centret henvender sig til de små indbyggere i kommunen, hvoraf 75% befinder sig i en afstand af halvanden kilometer fra centret. Derudover tiltrækker centret både turister, der skal besøge turistinformationen og borgere fra nabokommunerne, der benytter sig af bl.a. Bilka, der også er placeret i centret. Således er byrummet kendetegnet ved et mix af brugere med henholdsvis et højt og et begrænset tilhørsforhold. Dette stiller krav til den måde man inddrager brugerne i fornyelsen. Særligt i forhold til brugerne uden lokalt stedstilhør kræves der opsøgende arbejde, hvis man vil høre deres input. Ligeledes har man i Ishøj erfaret, at der er forskel på hvad grupperne ønsker sig af centret. Den lilla markering på kortet illustrerer de offentlige arealer i bycentret, som dominerer området med sine m 2 etageareal og tre højhuse i otte og ni etager omgivet af parkeringspladser og lagerområder. Den røde linje markerer S-togs-linjen Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

25 Fornyelsen vender vrangen ud på bycentret Der blev lagt mange kræfter i at bearbejde det nye bycenters indretning og fysiske fremtoning, mens spørgsmålet om centrets relation til omgivelserne stod mindre klart. Overvejelserne om relationen mellem centret og resten af Ishøj var et spørgsmål om infrastruktur og om at lede og fordele de besøgende til og fra centret ad veje, stier og broer alt efter, om der var tale om gående, kørende eller cyklende. et fiktivt billede på det, man blandt andet ønskede sig med fornyelsen. En bedre overgang mellem inde og ude og et større fokus på, at Bycentret er Ishøjs kulturelle, sociale såvel som kommercielle center. Fotocollage: Ishøj Bycenter (Steen & Strøm) En af udfordringerne ved Ishøjs segregering af trafikformerne er, at de stier og veje nu opleves utrygge på grund af en manglende intensitet i trafikstrømme. Den traditionelle gade kan forekomme farlig for de blødere trafikanter, men kan opleves som tryggere på skæve tidspunkter pga. den større intensitet i liv. Billedet af S-toget, der nærmest glider direkte ind i Fakta-butikken, er således Overvejelserne om rela tionen mellem centret og resten af Ishøj var et spørgsmål om infrastruktur og om at lede og fordele de besøgende til og fra centret. Foto: Ishøj lokalhistorisk arkiv Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

26 I Ishøj Bycenter dumper man lige ind i byen Ishøj Bycenter har aktiviteter til hele familien. Indkøb kan klares, mens børnene er på biblioteket eller i svømmehallen. Rådhuset ligger ligesom en del klinikker og kontorer på de øvre etager, og centret rummer ud over en række populære butikker også kulturcafé, fitnesscenter, biograf og bibliotek. I weekenderne er der ofte arrangementer henvendt til børnefamilier, og i dagligdagen er centret opholds- og mødested for byens borgere. Således kan drømmen om et levende byrum siges at være gået i opfyldelse i Ishøj. Borgerne i byen har opbygget en høj følelse af lokalt tilhør til centret, og denne brugergruppe er til dagligt den mest synlige i centret. Ud over borgerne i byen er en brugergruppe med en mere begrænset lokal tilhørsfølelse imidlertid også til stede i centret. Dette skal ses i lyset af centrets rolle som regionalt indkøbscenter, hvor mange kommer langvejs fra og med det ene formål, at benytte butikkerne til indkøb. Ligeledes skal det ses i lyset af, at centret for en del af de daglige brugere også er en passage eller en genvej gennem byen snarere end et byrum, man opholder sig i. Mangfoldigheden af brugergrupper har krævet en opmærksomhed på, hvordan man fornyer området, hvem man tilgodeser, og hvem man potentielt ikke rammer med indsatsen. Tryghedsskabende initiativer vil tilgodese nogle, mens det potentielt vil ekskludere andre. Borgerne i byen har opbygget en høj følelse af lokalt tilhør til centret, og denne brugergruppe er til daglig den mest synlige i centret Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

27 Stiforbindelser gennem bycentret skaber liv og tryghed Stiforbindelser om dagen Grønt byrum i til knytning til Ishøj Bycenter Overdækket byrum i Ishøj Bycenter Kortene overfor viser, hvordan byens dele kobles til hinanden via et stisystem, som går igennem centret. Byens cykelstier er således også på officielle rutekort ført igennem centret, og kommunen vedligeholder dagligt arealerne til stor glæde og tilfredshed for borgerne. ter sig af rummet som en passage. På denne måde er det nødvendigt med en nytænkning af disse rum som byrum, der inddrager både drifts-, trygheds- og funktionsmæssige aspekter. Stiforbindelser om natten Ved lukningen af centret om natten er borgerne imidlertid tvunget ud på omkringliggende stier, som af mange opfattes som utrygge at færdes på. Bevidstheden om dette vil i fremtiden være et af Ishøj Kommunes fokusområder i den videre planlægning af området. Kortene illustrerer, hvordan det, man kan kalde bycentrets byrumsopland, ændrer karakter om aftenen, hvilket får betydning for en af de centrale brugergrupper, nemlig dem der benyt- Kortene illustrerer, hvordan det, man kan kalde bycentrets byrumsopland, ændrer karakter om aftenen, hvilket får betydning for en af de centrale bruger grupper, nemlig dem der benytter sig af rummet som en passage. Grønt byrum uden passage S-togs station som anker for nattens aktiviteter Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

28 Om at styrke oplevelsen af et bybillede i centret Blandt initiativerne i fornyelsen var at styrke oplevelsen af, at centret er et byrum. Centeradministrationen forbedrede, tydeliggjorde og tilføjede oversigter over centrets tilbud. Således blev der ved de i alt otte indgange til centret opsat opslagstavler og skilte, der henviser til de mange aktiviteter og funktioner, som centret rummer. Oplevelsen af at befinde sig i et offentligt byrum er tillige styrket ved at lade rådhusuret hænge tydeligt på Store Torv og lade klokkerne fylde centret med klokkeklang hver time. Andre virkemidler er at lade skilte til alle kulturelle og offentlige servicetilbud træde særligt tydeligt frem i bybilledet samt ved, gennem inventar, belysning, udsmykning og aktiv facadepolitik, at skabe referencer til den historiske bys torve. Både gadeskiltenes design og gadenavnene er eksempelvis valgt for at skabe genkendelighed til den historiske by. I centrets indretning valgte centeradministrationen og kommunen at afskaffe skarpe gadehjørner og i stedet gennem runde hjørner at forbedre sigtelinjer og overskuelighed, ligesom butiksejerne har fået mulighed for at differentiere sig i valget af facader for at skabe variation i bybilledet og gøre det muligt at skabe mere intime rum i centret. Både gadeskiltenes design og gadenavnene er eksempelvis valgt for at skabe genkendelighed til den historiske by Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

29 Aktive, semiaktive og døde facader Byens arealanvendelse oplevet i øjenhøjde // Ishøjs bygningsfacader i og omkring centeret AKTIVE FACADER Studiet viser, at det også er muligt at forstærke oplevelsen af byrum både gennem design og indretning i centret, men måske mest af alt ved at skabe aktive facader, så man direkte kan se, eller gennem semiaktive facader få en fornemmelse for, hvad der sker både udenfor og inde i centret. En aktiv facade er ofte et vindue, der sikrer et kig, mens de døde facader er tilmurede eller reklametildækkede vinduer, som ikke bidrager til oplevelsen i byrummet. Illustrationen viser, hvorledes graden af aktive facader i Ishøj bycenter er stor indad i centeret (sort markering), mens færre facader er livsskabende på den ydre del af centeret (rød markering). Visse af boligområdernes facader er delvist aktive eller semiaktive på grund af forhaver og bygningernes indgangsdøre (lilla markering). Ved at skabe større gennemsigtighed mellem ude og inde kan man synliggøre aktivitet og relationer, hvilket kan præge brugerne uden for centret. Det er derfor centralt at fokusere på de aktive, semiaktive og døde facader og på, hvor og hvordan man med fordel kan skabe synlighed ved at skabe ind- og udkig. Illustrationen viser, hvorledes graden af åbne, aktive facader i Ishøj bycenter er stor indad i centret (sort markering), mens færre facader er livsskabende på den ydre del af centret (rød markering). Semi-aktive facader Aktive facader Døde facader SEMI-AKTIVE FACADER DØDE FACADER Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

30 Byens liv omkring centret Arbejdet med at optimere oplevelsen af Bycentret for brugerne er forløbet over en lang årrække og senest med fornyelsen i Af de erfaringer, man har gjort sig i Ishøj, kan vi se, at et byrum med to stærke brugergrupper, herunder dem med et stærkt stedstilhør til centret og dem uden, bevirker, at man skal holde tungen lige i munden, når man griber fornyelses- og forbedringsinitiativer an. Særligt hvis kimen til fornyelsestiltaget bunder i spørgsmål om utryghed mellem grupperne. Bycentret er et punkt på den overordnede infrastruktur i Ishøj By, og det medfører store konsekvenser, særligt for de lokale borgere, at lukke af for denne passage. Samtidig viser eksempelstudiet, at det også er muligt at forstærke oplevelsen af et byrum ved at optimere mulighederne for at opleve liv i facaderne uden for og omkring centret. Ved at skabe gennemsigtighed mellem ude og inde, og skabe aktivitet og relationer gennem bearbejdelse af mellemrummene, kan der skabes nye former for byrum, der springer de klassiske kategorier for byrum. Det er derfor centralt at fokusere på, hvorledes de åbne og lukkede facader spiller sammen i et center- eller bykompleks som i og omkring Ishøj. Med få simple greb som at indlede strategiske samarbejder med øvrige centrale institutioner i området, tømme et regnvandsbassin til fordel for et byrum og i øvrigt opstille en trappe mellem det overdækkede bycenter og haven udenfor, viser Ishøj Bycenter, at det er muligt at arbejde anerkendende med de rammer og det liv, man har i en by som Ishøj. Ved at skabe gennemsigtighed mellem ude og inde - og skabe aktivitet og relationer gennem bearbejdelse af mellemrummene kan der skabes nye former for byrum, der springer de klassiske kategorier for byrum. Fokus på adgangen til centret Centret i centret Centrets byliv spredes til de omkringliggende arealer Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

31 Hvad kan vi lære af Ishøj Bycenter? 1. Gør centret til et knudepunkt 2. Inddrag alle brugergrupper 3. Skab aktiviteter i adgangen 4. Åbn arkitekturen 5. Forbind inde og ude 6. Hav blik for både dagligvarer og kunst 1_Gør centret til et knudepunkt: For mange overdækkede bycentres vedkommende er de et resultat af, at man i 1970 erne knyttede ideerne om service og trivsel til velfærdstanken. I dag bærer hverdagslivet derfor også præg af, at bycentrene er sociale og kulturelle knudepunkter i byen og ikke blot et kommercielt center. Vær opmærksom på dette potentiale. 4_Åbn arkitekturen: Typisk vil der være flere indgange til et overdækket bycenter. En fornyelse kan med fordel tage udgangspunkt i disse aktive punkter i arkitekturen og søge at intensivere aktiviteter her. Ofte er indkøbscentrene kendetegnet ved en meget lukket arkitektur, der ikke bidrager til oplevelser uden for centrene. 2_Inddrag alle brugergrupper: Centeret tiltrækker både regionale kundegrupper og brugergrupper, der ikke nødvendigvis har et stærkt lokalt tilhørsforhold. Vær opmærksom på, hvordan der kan gøres en aktiv indsats for at inddrage disse og på, hvordan tryghedsskabende initiativer vil tilgodese nogle, mens det potentielt vil eksludere andre. Skiltning, belysning og udsmykning er aktive virkemidler, der kan være med til at skabe intimitet og styrke oplevelsen af centeret som byrum. 5_Forbind inde og ude: Et overdækket bycenter kan med fordel suppleres af et udendørs rekreativt areal i tæt tilknytning til centret. Dette vil tillade, at kulturelle aktiviteter i centret har mulighed for at træde ud i byen. Ligeledes kan centrets funktioner med fordel række længere ud i byen end blot i de nære omgivelser 3_Skab aktiviteter i adgangen: At styrke tilgængeligheden er et arbejde, der foregår andre steder end i det konkrete byrum. Gerne i det, vi normalt ser som blot mellemrum. Målret nøje aktiviteterne til de lokale behov, der eksisterer. 6_Hav blik for både dagligvarer og kunst: At forny et offentligt byrum handler om mere end arkitektur og belægning. Procesmæssige overvejelser om, hvilke andre aktører vi bør knytte an til i arbejdet, er en vigtig del af indsatsens succes og forankring i området på sigt Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

32 94 Indkøbscentret Ishøj Bycenter 95 Stationen Mellemrum i Lyngby som byrum: Indkøbscentret Ishøj Bycenter

33 Hvor er brugerne af dit byrum på vej hen? Hvor kommer de fra, og hvornår på dagen og året er de der? At have øje på, hvordan en bys rum og funktioner forbindes til hinanden, forbedrer vilkårene for at styrke anvendeligheden og tilgængeligheden til byens rum. HAR DU ØJE FOR FORBINDELSER?

34 Er et byrum nødvendigvis godt, når der gøres ophold og foregår forskellige aktiviteter hele døgnet? Somme tider er det meget enkle løsninger, der skal til, for at forny offentlige rum og styrke anvendelighed og tilgængelighed til dem. HVAD SKAL DER SKE I DIT BYRUM?

35 Da afstande og tid ændredes storbyen fødtes Dette skulle ændre byens karakteristika radikalt, idet Lyngby gik fra at være en landsby, hvor toget primært havde den funktion, at den kørte bøndernes kreaturer til auktion og slagteri til København, til at blive et regionalt knudepunkt med en detailhandel, der kan konkurrere med København. På samme måde som de øvrige byrum kan stationen som fænomen i forstæderne knyttes til den tidlige dannelse af en velfærdsstat. Dette skal ses i lyset af, at det først var med vedtagelsen af fingerplanen kort tid efter Anden Verdenskrig, at planlæggerne for alvor gik i gang med at kæde Storkøbenhavn sammen via blandt andet S-toget. Det var med De Danske Statsbaners S- tog, at Lyngbys borgere allerede fra og med d. 15. maj 1936 fik forkortet rejsetiden til København med fem minutter, og det var via De Danske Statsbaner, at Lyngby blev forbundet med ikke mindre end 60 faste destinationer. I Lyngby var de dog blandt de første i historien til at opleve, hvordan den togbaserede infrastruktur satte sit præg på de tidligere landområder, der skulle udvikle sig til forstæder til hovedstaden Stationen Lyngby Fotos: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv Stationen Lyngby

36 Byrum der forbinder byens dele 500 m I Lyngby synes der som sagt alligevel at være blevet taget stort hensyn til lokaliteten. Dette oplever vi i kraft af den meget differentierede bearbejdning af stationens to sider. Bearbejdningen af de to sider forholder sig meget individuelt og konkret til den stemning og det liv, der kendetegner hver side. Dette bevirker, at de to pladser griber an til resten af byen og så at sige hægter stationen til resten af Lyngby. Den stationstunnel, der løber under banenettet, fordeler ikke blot passager, der skal bruge tognettet, men fungerer også som et indbydende bindeled mellem de to kvarterer, der ligger på hver side af stationen. Således behøver stationens sider ikke at være ens tværtimod giver de forskellige udtryk liv, dynamik og flow til stationen samtidig med, at de omkringliggende rum så at sige stabiliserer flowet på hver side af stationen. Den stationstunnel, der løber under banenettet, fordeler ikke blot passager, der skal bruge tognettet, men fungerer også som et indbydende bindeled mellem de to kvarterer, der ligger på hver side af stationen. Mellemrum opstår via forbindelser til byen Byens dele forbindes på tværs af stationen Stationen Lyngby Stationen Lyngby

37 Stationsområdet er byens portal De to stationspladser harmonerer som nævnt med det liv, der kendetegner hver side af stationen. På den ene side af stationen, hvor der er skabt plads til ophold, knyttes der an til den rolige stemning på Ulrikkenborg Plads, hvor der hersker en helt anden ro end på den anden side af stationen. Medarbejdere fra de mange kontorbygninger i nærheden bruger pladsen dagligt til at spise deres madpakker eller købe mad på de omkringliggende cafeer og restauranter. Pladsen omkranses af bygninger, og belysningen er lavt placeret. Der er arbejdet med hård trafikdæmpning, hvilket giver et meget roligt og fredfyldt miljø. På den anden side opstår der hurtige møder i fodgængerfeltet, der handles i butiksmiljøet, der er opstået under motorvejen, og der drikkes kaffe på den lille cafe, hvorfra mange ynder at bruge tiden, mens der ventes på tog eller bus. Tempoet er højt på Jernbanepladsen. Cykler, biler, busser, gående, taxaer - pladsen er et virvar af forbindelser til, fra og igennem byen. Energien strømmer igennem byrummet og giver en hektisk, men spændende oplevelse. Dette byrum er en passage, der ikke lægger op til ophold, men derimod til det modsatte. Det skal gå hurtigt og være effektivt. Succeskriteriet for dette sted er altså ikke nødvendigvis ophold, men hastighed og hurtig fordeling af rigtig mange mennesker. Gennem interiør, design og trafikplanlægning formår de to pladser omkring stationen at blive en art portaler for det byliv og de forskelligartede oplevelser, der venter brugerne på de respektive sider af stationen. Foto: Helle Nysted Andersen Foto: Nana Okholm Stationen Lyngby Stationen Lyngby

38 Oplevelserne styrkes i stationens byrumsopland Med fornyelse af stationspladsen i Lyngby demonstreres det, hvordan vi kan vende udfordringen ved trafik og mylder til et potentiale for byen. at der ikke ellers er en synlig central brugergruppe med stedspecifik tilknytning og holdninger, der vil engagere sig i fornyelsesarbejdet. Mellemrum som byrum Passager mellem byens rum I Lyngby omdannedes de ellers ofte kritiserede og utrygge underjordiske passager til en central lysende krog, der via et skarpt øje for stationens respektive byrumsopland hægter stationen til resten af byen. Eksemplet viser, hvordan vi ved at tage udgangspunkt i en analyse af byrummets byrumsopland(e) samt ved at tage udgangspunkt i de hverdagssituationer, der opstår i byrummet, kan arbejde brugerorienteret. Dette er nyttig viden idet, byrumstypen er kendetegnet ved, Lyngbystudiet demonstrerer også, at fart og trafik, larm og støj ikke nødvendigvis er et negativt element i byrummet, så længe det længerevarende ophold tilgodeses i de rammer og i det byrumsopland, hvor stemningen og traditionen lægger op til det. Til sidst skal fremhæves, at et mylder, der fordeles målrettet ud i byens rum, kan danne nye færdselsårer og ruter i byen. Sådanne tiltag kan spille en rolle for planlægningen af byens detailhandel i fremtiden. Mellemrum som møderum Stationen Lyngby Stationen Lyngby

39 Hvad kan vi lære fra Lyngby Station? 1. Byrum er gjort af bevægelse 2. Ruteplanen skaber rytmer 3. Byrum kan være mellemstation 4. Skinner kan dele en by i to 5. En opdelt by har mere end et byrumsopland 6. Skab flow via mellemrummene 1_Byrum er gjort af bevægelse: I modsætning til mange typer af byrum, er stationerne ikke et resultat af ideen om, at mennesker skal opholde sig længere tid her. Vær opmærksom på, at stationerne snarere er en tærskel, hvorfra vi bevæger os ud eller hjem. Således giver det ikke altid mening at fastholde ophold alene som succeskriterium for denne byrumstype. 4_Skinner kan dele en by i to: Banelegemet vil ofte skære byområder over i to dele, som kan udvikle sig meget forskelligt. Hav fokus på, hvordan stationens to sider derfor ofte har tilsvarende forskellige døgnrytmer, liv og stemning. Dette kan danne udgangspunkt for fornyelsesindsatsen. 2_Ruteplanen skaber rytmer: Selv i en by med en stærk landsbyidentitet tilfører stationen et meget urbant element i byen. Hav blik for, hvordan livet i byrummet påvirkes af ruteplaner og myldretider ved arbejdet i lignende, men mindre intense byrumstyper. 5_En opdelt by har mere end et byrumsland: Stationen er et sted, hvorfra mange mennesker fordeler sig ud i byen. Hav derfor fokus på, hvilke centrale nærtliggende steder, størstedelen af brugerne fordeler sig i. Disse steder udgør stationspladsernes byrumsopland, og disses karakteristika kan med fordel drages ind i fornyelsen af stationspladserne. 3_Byrum kan være mellemstation: Omkring stationerne er der relativt få brugere med et lokalt stedstilhør eller forankring. Vær opmærksom på, at det derfor ikke er givet, at brugerne vil engagere sig i fornyelsen over tid. Derfor kan et længerevarende feltstudie og byrumsanalyse give stor indsigt i livet ved stationen. 6_Skab flow via mellemrummene: Fordelingen af stationens brugere giver god mulighed for at skabe liv i de såkaldte mellemrum mellem bykernen og stationen. Hav blik for, hvordan baggårde, passager og stier kan virke som nye sluser for bylivet fra stationen ud i byen og vice versa. Disse nye byrum vil med tiden også opfordre til længerevarende ophold og signalere tryghed grundet deres (by)liv Stationen Lyngby Stationen Lyngby

40 Stationen Lyngby Mere viden Stationen Lyngby

41 Tænker du i mennesker, zoner, grænser eller overgange, når du arbejder med byen? Ofte vil der, blandt folk, der deltager aktivt i en byfornyelse, være mange forskellige opfattelser af, hvad byen består af, og hvad byfornyelsen skal kunne. For nogle vil en uigennemsigtig facade skabe hygge og intimitet, mens den for andre vil være en fysisk barriere. HVAD ER DIN BY GJORT AF?

42 Ressourcer vi gerne vil takke: 124 Albertslund Kommune Institut for Centerplanlægning Ishøj Kommune Juul og Frost Arkitekter Kroppedal Museum Lyngby Kommune Public Arkitekter SLA Landskabsarkitekter Steen og Strøm 125 Foto: Helle Nysted Andersen

43

44 SKRIV TIL OS! Socialministeriet Tine Faarup, Dansk Bygningsarv Helle Nysted Andersen, Konglomerat Mads Farsø, 128

Guide til mere trygge byer. Byplanlægning, der skaber tryghed

Guide til mere trygge byer. Byplanlægning, der skaber tryghed Guide til mere trygge byer Byplanlægning, der skaber tryghed Byplanlægning, der skaber tryghed Indhold Forord 1 1. Tryghed og bymiljø 2 2. Anbefalinger til kriminalpræventiv byplanlægning 10 3. Organisering

Læs mere

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse BYFORNYELSE

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse BYFORNYELSE Kulturarv som et aktiv i byfornyelse BYFORNYELSE Kolofon Kulturarv som et aktiv i byfornyelse Publikationen er udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af: Helle nysted Andersen,

Læs mere

SBi 2006:01 Tryghed i parcelhusområder

SBi 2006:01 Tryghed i parcelhusområder SBi 2006:01 Tryghed i parcelhusområder Tryghed i parcelhusområder Helle Nørgaard Thorkild Ærø Simon Leth Nielsen SBi 2006:01 Statens Byggeforskningsinstitut 2006 Titel Tryghed i parcelhusområder Serietitel

Læs mere

Mere bevægelse i byens rum. et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader

Mere bevægelse i byens rum. et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader KOLOFON MERE BEVÆGELSE I BYENS RUM et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader Publikationen er udgivet af Indenrigs-

Læs mere

Hvad vil provinsbyerne? byroller og bymidter i forandring. Nakskov. Indbyggere 2006 14.240 2011 13.560. Faaborg. Indbyggere 2006 7.234 2011 7.

Hvad vil provinsbyerne? byroller og bymidter i forandring. Nakskov. Indbyggere 2006 14.240 2011 13.560. Faaborg. Indbyggere 2006 7.234 2011 7. Nakskov Indbyggere 2006 14.240 2011 13.560 Faaborg Indbyggere 2006 7.234 2011 7.178 Slagelse Indbyggere 2006 31.778 2011 31.979 Hvad vil provinsbyerne? byroller og bymidter i forandring Statusrapport marts

Læs mere

De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok?

De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok? De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de dynamiske nok? Af Gitte Marling og Helle Juul Bymidterne har fået et løft over det ganske land. Bilerne er blevet fortrængt til fordel for ikke

Læs mere

MULIGHEDER MED KVALITET

MULIGHEDER MED KVALITET MULIGHEDER MED KVALITET - en arkitekturpolitik for Randers Kommune RANDERS BYKERNE BYRÅDETS ARKITEKTURPOLITIK Randers Kommune skal kendes som en attraktiv kommune og et godt sted at bo. Kommunens smukke

Læs mere

Kulturarven - et aktiv

Kulturarven - et aktiv Kulturarven - et aktiv Anbefalinger fra fire kulturarvskommuner KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA titel kulturarven - et aktiv anbefalinger fra fire kulturarvskommuner udgiver kulturarvsstyrelsen og realdania

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

NR. 3 OKTOBER 2004. Byer i børnehøjde. Leg i byens mange rum. En seværdig legeplads. Ny bog om idrætslegepladser

NR. 3 OKTOBER 2004. Byer i børnehøjde. Leg i byens mange rum. En seværdig legeplads. Ny bog om idrætslegepladser NR. 3 OKTOBER 2004 Byer i børnehøjde Leg i byens mange rum En seværdig legeplads Ny bog om idrætslegepladser LEGEPLADSEN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 oktober 2004 Tidsskriftet udkommer 4 gange

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Byens Rum 2 - Det kendte i det fremmede

Byens Rum 2 - Det kendte i det fremmede 2 Byens rum Byens Rum 2 - Det kendte i det fremmede Denne gang vil jeg forlade min boplads og søge mig nysyn i en fremmed egn. Knud Rasmussen, Myter og sagn fra Grønland Det KENDTE Byens rum 2 Det kendte

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

den grænseløse by den grænseløse by c e n t e r for strat e g i s k byforskning

den grænseløse by den grænseløse by c e n t e r for strat e g i s k byforskning den grænseløse by den grænseløse by c e n t e r for strat e g i s k byforskning DEN GRÆNSELØSE BY c e n t e r for strat e g i s k byforskning Titel: Den Grænseløse By Redaktion: Dansk Byplanlaboratorium

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

FREMTIDEN I VESTERHEDE

FREMTIDEN I VESTERHEDE FREMTIDEN I VESTERHEDE Helhedsplan for udvikling i Vesterhede VI SER FREMAD OG VI HANDLER! VI BYGGER PÅ DET LANGE SEJE TRÆK OG PÅ MOD, SAMARBEJDSEVNE OG FREMSYNETHED Juni 2011 Vesterhede Koordinationsråd

Læs mere

Tid tillid skal til. 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg

Tid tillid skal til. 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg Tid tillid skal til 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg Indhold Sådan gør vi i Tingbjerg INTRODUKTION Livet leves i Tingbjerg 4 Parallelt med at vi den 1. juli 2012 påbegyndte den tredje periode

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne

PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne Kolofon: Redaktion: Lundgaard Konsulenterne Udgiver: Socialministeriet Holmens

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

de små skridts metode

de små skridts metode de små skridts metode et stort skridt i den sociale indsats Landsforeningen af VæreSteder De små skridts metode de små skridts metode Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder et stort skridt i den sociale

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde SBi 2010:01 Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Knud Erik Hansen Annette Heron Hansen Hakan Kalkan Winnie Rasmussen SBi 2010:01 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

BYPLAN NYT. TEMA Lys og lyd i byens rum. En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6

BYPLAN NYT. TEMA Lys og lyd i byens rum. En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6 BYPLAN NYT 8. årgang December 2010 5 TEMA Lys og lyd i byens rum En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6 Inspiration til overraskende og poetiske byrum - side 10 Kommunerne mangler ikke

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere