Mere bevægelse i byens rum. et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere bevægelse i byens rum. et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader"

Transkript

1 Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader

2 KOLOFON MERE BEVÆGELSE I BYENS RUM et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader Publikationen er udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af: Kultursociolog Benny Schytte Foto: Benny Schytte Øvrige foto: S. 9 Frode Svane, s. 18 tv. Parfume, s. 28 n. Marc Wetli, s. 61 n.tv. Jørn Christoffersen, s. 63 n.tv. HOPLA, s. 67 ø.tv. KOMPAN, s. 67 n.tv. René P, s. 68 n. CEBRA, s. 79 m.tv. Klaus Sletting (Ved manglende rettighedstilkendegivelse ret henvendelse til Benny Schytte) Layout: Linda Balle Tryk: GP-tryk ISBN: (trykt) (elektronisk) Projektets styregruppe: Camilla Nørholm Christiansen, Indenrigs- og Socialministeriet Lene Holm, Park og Vej, Odense Kommune Projektets følgegruppe: Agnete Kramme, Børne- & Ungeforvaltningen, Odense Kommune Bianca M. Hermansen, Gehl Architects Bettina Lamm, Skov & Landskab, Københavns Universitet Birgit Bjerre Laursen, Park & Natur, Odense Kommune Stine Lorentzen, Velfærdsministeriet Bo Vestergård Madsen, Lokale- og Anlægsfonden Hanne Elsebeth Gedde, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune Karsten Froberg, Institut for Idræt og biomekanik, Syddansk Universitet Mette Toftager, Institut for Folkesundhed. Ole Reiter, Movium, Sveriges Lantbruksuniversitet Vibeke Dalum, Friluftsrådet Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen kan rekvireres gratis hos: Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Eller download publikationen på

3 Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader

4

5 FORORD Indretningen af byens rum har stor betydning for menneskers fysiske aktivitet. En aktiv livsstil medvirker til at øge befolkningens generelle sundhed og mindske risikoen for overvægt og andre livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet skal derfor være en del af hverdagen. Men hvordan kan arkitektur og planlægning af byens offentlige rum fremme den fysiske og spontane aktivitet? De meget trafikerede gader og veje skaber udfordringer for eksemepelvis udnyttelse af de bløde trafikanter forhold. I 2007 afsatte Indenrigs- og Socialministeriet (det daværende Velfærdsministeriet) derfor midler til at gennemføre en række forsøgsprojekter med fokus på, hvordan de fysiske rammer vi omgiver os med, og den måde vi indretter vores byer på, kan forbedre mulighederne for at flere mennensker bliver mere fysisk aktive. Nærværende idékatalog er et resultat af forsøgs- og udviklingsprojektet Mere bevægelse i byens rum. Idékataloget har et nyskabende fokus i forhold til, hvordan vi kan indtænke og implementere mere bevægelse i byens rum set i relation til den trafikale infrastruktur. Her præsenteres idéer og inspirationsmateriale fra både ind- og udland. Idékataloget kan endvidere være generelt anvendeligt for områdefornyelsesprojekter, da støtte til områdefornyelse kan anvendes til udvikling og fornyelse af gader, veje, torve og pladser og til at sætte kulturelle og sociale aktiviteter i gang. Ministeriet håber med dette idékatalog at kunne inspirere til en byudvikling med attraktive og bevægelsesfremmende steder, hvor en nytænkning af byens gaderum vil give alle borgere muligheder for at bruge byen til mere leg og bevægelse. Indenrigs- og Socialministeriet 2009

6 INDHOLD kolofon 2 Indledning 7 1: Mere bevægelse i byens rum 8 2: Moderne legegader 14 Moderne legegader og det moderne liv 14 Kriterier for moderne legegader 20 3: Eksempler på moderne legegader 24 Gader 25 Gadehjørner 35 Gadekryds 38 Gadepladser 41 Boulevarder 45 Havne- og strandpromenader 48 Motorveje 52 4: Bevægelsesfremmende installationer 56 Basketball 58 Boldbure 58 Boldarena 58 Boldmure 60 Bordtennis 60 Dansesteder 60 Fitness- og gymnastikredskaber 62 Gynger 62 Hinkeruder 62 Klatresteder 64 Kunst 64 Legeredskaber 64 Legeredskaber (interaktive) 66 Løjper 66 Mini- og streetgolf 66 Parkour 68 Petanque og boule 68 Pitstop 68 Skateranlæg 70 Skøjtebaner 70 Skak, bordfodbold mv. 70 Terræn 72 Trampoliner 72 Vandinstallationer 72 Overdækninger 74 Lysinstallationer 74 Midlertidige og fleksible installationer gode råd 82 Litteratur 83 8

7 INDLEDNING Dette idékatalog har til formål at inspirere til mere leg og bevægelse i byens rum. Idékataloget er en del af et udviklingsprojekt finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidler under byfornyelsesloven i Projektet omfatter tre faser: udgivelse af et idékatalog, realisering af én eller flere moderne legegader i Odense samt en evaluering af disse legegader. Realisering af de moderne legegader i Odense samt efterfølgende evaluering vil blive udført i Projektets overordnede formål har jf. Indenrigs- og Socialministeriets (tidligere Velfærdsministeriet) ønske været at opsamle erfaringer, der kan fremme steder i byens rum, hvor der både skal være plads til biltrafikken og mulighed for fysiske aktiviteter i byens rum, på pladser og gader. Dette projekts opgave har været at se på, hvordan leg og bevægelse kan indtænkes i byplanlægning og formgivning af offentlige rum i trafikale områder. Projektets fokusområder at inspirere til mere leg og bevægelse for alle borgere i byens rum. at udvikle bolignære omgivelser og gaderum til attraktive bevægelsesfremmende steder. at fremme det sociale liv og trygheden i byens gaderum. at fremtidens byplanlægning indtænker og realiserer steder for fysisk aktivitet i byens gader. at give byplanlæggere o.a. ideer og redskaber til at skabe mere leg og bevægelse i byens rum. Det har været projektets udfordring på baggrund af erfaringer fra ind- og udland at udvikle et idégrundlag, der kan skabe mere leg og bevægelse på gaden i fremtidens by- og boligområder. Der er foretaget en dansk og international erfaringsopsamling samt en evaluering af en række tiltag, som de senere år er blevet etableret for at skabe mere bevægelse i byens rum. Videns- og erfaringsopsamling Indsamling af materiale til idékataloget er foretaget ved gennemgang af forskelligt dokumentarisk materiale som aviser, fagtidsskrifter, bøger, hjemmesider samt internetsøgning med søgeord som leg, bevægelse, kropskultur, legegader, playstreets, byplanlægning mv. Derudover er der på baggrund af det indsamlede materiale og i forhold til projektets økonomiske ramme foretaget rejser i ind- og udland til udvalgte byer og destinationer. I udlandet er følgende byer besøgt: New York, Berlin, Amsterdam, Rotterdam, Utrecht, Barcelona, Lyon, St. Etienne og Lissabon. Indhold Idékataloget indeholder konkrete eksempler på moderne legegader, forslag til trafik- og gaderegulering, oversigt over bevægelsesfremmende installationer til placering i gaderummet samt inspiration til nye planlægningsstrategier, borgerinddragelse, medejerskab, tværfagligt samarbejde m.v. Målgruppe Idékataloget henvender til byplanlæggere, landskabsarkitekter, bydesignere, politikere, kommunale forvaltninger, boligselskaber, boligforeninger og andre, der har fokus på mere leg og bevægelse i byens rum. Indledning 9

8 MERE BEVÆGELSE I BYENS RUM 1 Der er i disse år meget fokus på byen, byens rum og liv. Efterhånden bor næsten 90 % af den danske befolkning i byer. Det stiller store krav til bolig- og byplanlægning, infrastruktur etc. for at få en by til at fungere. Samtidig skal byen kunne opfylde nye behov og ønsker til byens rum og liv. Den stigende opmærksomhed på byen har givet sig udslag i en række initiativer som kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse. Her har forholdet mellem byens sociale liv, de fysiske rammer og trafikale løsninger været et omdiskuteret og centralt tema. Dett idékatalog skal betragtes som et indlæg i denne debat. Inden for det seneste årti har vi set en næsten eksplosiv stigning af folk som leger, løber og motionerer i byens rum. Eksempelvis jogger en femtedel af den danske, voksne befolkning dagligt (Larsen, 2005). Et fænomen som også ses i mange andre byer rundt om i verden. Undersøgelser her i landet viser, at der er sket en markant ændring i krops- og bevægelseskulturen (Pilgaard, 2008). Flere og flere mennesker bruger det offentlige rum til motion og bevægelse under selvorganiserede former. De fravælger den organiserede idræt og ønsker at dyrke motion under friere former og med let og uhindret adgang til fysisk udfoldelse. En måde at tilfredsstille og understøtte dette stigende behov for 10

9 En by kan ikke leve, hvis den kun består af veje, kontorer og boliger. Muligheden for at motionere i lokalområdet giver bedre socialt fællesskab og større livskvalitet. Derfor skal der være nogle områder i lokalområdet, hvor beboerne kan bevæge sig uregelmæssigt og utidigt. Steen B. Hansen, idrætskonsulent Nem adgang til fysisk udfoldelse anbefales hverdagsmotion er at skabe muligheder for fysisk udfoldelse i byog bolignære områder. Det fysiske miljøs betydning International forskning peger på det fysiske miljøs betydning for fysisk aktivitet. I en international forskningsoversigt udgivet af Statens Folkhälso-institut, Sverige (2007), er en af konklusionerne, at det byggede miljø er en af de vigtigste faktorer, som påvirker niveauet for fysisk aktivitet. Ikke mindst gælder det udformningen af nærmiljøet, hvor folk bor. Forskningsoversigten peger på, at der findes et stort potentiale for at fremme et aktivt hverdagsliv for alle, hvis samfundet satser på at skabe miljøer som fx gang- og cykelstier samt anlæg til rekreation, parker og grønne områder (Faskunger, 2007). I forskningsoversigten refereres til en amerikansk undersøgelse, som viser, at det er muligt at øge andelen, der motionerer, med 25 procent ved at skabe eller forbedre nærliggende pladser og anlæg til motion. En række danske forskere peger ligeledes på, at en mere aktiv livsstil kræver, at der i nærheden af boligen er nem adgang til forskellige former for fysisk udfoldelse (Eskelund, 2007; Troelsen et al., 2008). Mere leg og bevægelse Ideen om at skabe mere leg og bevægelse i byens rum er ikke ny. En del kommuner, organisationer, foreninger mv. har de senere år opført idrætslegepladser, motionsstier, skateranlæg etc. for at fremme fysisk aktivitet og attraktrive væresteder (Schytte, 2004). Endvidere er der i forbindelse med en række kommuners byudviklings- og byomdannelsesprojekter anlagt forskellige former for bevægelsesfremmende installationer i bymidter og på havnefronter. På trods af denne udvikling er der stadig en stigende bekymring for, om befolkningen får den tilstrækkelige motion, der skal til for at forebygge forskellige former for livsstilssygdomme. En række nyere undersøgelser peger på, at befolkningen stadigvæk bevæger sig for lidt! I følge tal fra Motions- og Ernæringsrådet vurderes det, at op mod 40 procent af alle voksne i Danmark er fysisk inaktive, dvs. at de er fysisk aktive mindre end 2,5 timer om ugen. Og konsekvenserne er øget risiko for diabetes-2, hjerte- og karsygdomme, kræft og knogleskørhed (Motions- og Ernæringsrådet, 2007). Og som Bente Klarlund, formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed og Forebyggelse siger: En gåtur med hunden giver ikke nødvendigvis bedre kondition. (Weekendavisen, ). Mere bevægelse i byens rum 11

10 Det moderne liv udvikler nye bevægelsesformer Fra flere sider opfordres der til at styrke den forebyggende, sundhedsfremmende indsats, og i forbindelse med den nye kommunalreform er den primært placeret i landets kommuner. Et mål må være, at de bolignære omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet bliver medtænkt i den fremtidige, kommunale sundhedsfremmende indsats. Det Nationale Råd for Folkesundhed opfordrede i 2005 alle kommuner til at udforme en handlingsplan for fysisik aktivitet, der med udgangspunkt i den enkelte kommunes forudsætninger fastlægger visionerne og rammerne for den kommunale forebyggelse af fysisk aktivitet. Bedre fysiske rammer i byen Byernes udvikling og nye livsformer, blandt andet en stigende bevægelses- og udekultur, gør det naturligt at sætte fokus på, hvordan der kan skabes bedre fysiske rammer for mere bevægelse i byens rum. Både i forhold til en mere legende, lystbetonet og spontant tilgang til fysisk aktivitet, og i forbindelse med den forebyggende, kommunal sundhedsindsats. Legens dag i Odense, 2008 En forståelse af samspillet med det moderne liv og byens rum afspejlede sig Købehavns Kommunes handlingsplan for nye byrum fra Her står: Målet er nu at skabe byrum, der skal passe til en ændret befolkningssammensætning og et nyt arbejdsmønster. Der er brug for rum, der svarer til dagens krav, og som kan rumme forskellighed og skabe identitet. (Københavns Kommune, 2006). Der synes i fremtiden med den stigende opmærksomhed på fysisk aktivitet og levende byer at være behov for at skabe og udvikle en kropskulturel byplanlægningsstrategi, som udover at skabe sikre og trygge rammer for gående og cyklister, må bestræbe sig på at indrette attraktive steder, som inviterer til fysisk aktivitet i form af leg og bevægelse. 12

11 I et oplæg fra Lokale- og Anlægsfonden til udvikling af Ørestaden formuleres det på denne måde: Den traditionelle byplanlægning har i for ringe grad eller snarere slet ikke udnyttet idrættens eller kropskulturens indlysende muligheder for at bidrage til en levende by. En strategi i den sammenhæng kan være prioritering af små, lette og decentrale faciliteter, hvor det karakteristiske er tilgængeligheden, det uformelle, det kvalitative, det multifunktionelle og det arkitektonisk gennemtænkte. (Københavns Kommune, 2005). Legende og levende byer En række initiativer for at skabe mere leg og bevægelse i byen med overskrifter som legende byer og levende byer, viser at nogle af vores største kommuner (byer) tager det alvorligt med at satse på leg, bevægelse og sundhed. I Odense har man i forbindelse med en ny planstrategi og overordnede principper for byens udvikling haft et ønske om at være en legende by. I 2008 blev Vision Odense At lege er at leve præsenteret. Målet med visionen er: at gøre Odense kendt som den legende by, hvor man tør tænke anderledes og give plads til mangfoldighed og ikke mindst tænke i nye måder at skabe vækst på. I Herning ønsker man at være en levende by. I et oplæg for Politik i Herning kan man læse, at bymidten skal give rum til spontane aktivitets- og samværsformer som for eksempel idræt og leg. Den selvorganiserede fritidsaktivitet tilgodeses via byrum og miljøer, som imødekommer fleksible tilrettelæggelsesformer, understøtter glæde ved aktiv kreativ udfoldelse, bevægelse og leg, døgnet rundt. I København vedtog man i 2006 en handlingsplan for Københavns byrum, hvor det blandt hedder at lokale projekter skal fremme København som en attraktiv boligby med gode muligheder for oplevelse og udfoldelse, der hvor folk bor og færdes til daglig... Målet er at forbedre de nærrekreative muligheder for ophold, leg, bevægelse og motion. (København 2006). Mere bevægelse i byens rum 13

12 Fremtidens byer skal have plads til biler, cykler, fodgængere og nye bevægelsesformer I hele byen og i flere byer Gode intentioner og initiativer har skabt nye steder for leg og bevægelse i en række byer, også ud over de ovenfor nævnte. Det generelle billede er dog, at det i de fleste byer overvejende er midtbyen og havnefronten, der har været i fokus. Hvis målet er at få flere til at være mere fysisk aktive, må fokus på mere leg og bevægelse i byens rum spredes til alle dele af byen. Ligeledes må der rettes fokus på alle byer. Mange mindre provinsbyer og landsbyer er byer, som i den grad trænger til et løft. Her vil mere leg og bevægelse kunne være et af midlerne. I disse byer var gaden og gadekæret engang centrale møde-, opholds- og legepladser, men den generelle udtynding og tømning af de mindre byer og gadernes manglende funktioner har haft en negativ indflydelse på disse byers liv. Kampen om byens rum En kritik af den traditionelle, funktionalistiske byplanlægning har været, at biltrafikken har haft en alt for høj prioritet på bekostning af de bløde trafikanter, samt at byernes fortætning har øget presset på friarealer og restarealer og dermed muligheden for leg og bevægelse i byens rum. Det gælder ikke mindst for børn og unge og deres udfoldelsesmuligheder i nærmiljøet. I den aktuelle diskussion om fremtidens byer tales der mere og mere om, at mennesket skal være i centrum, og at arkitektur, infrastruktur, trafik etc. i højere grad må tilpasses og give plads til livet mellem husene (Gehl, 2003). Kampen om byrummet, som man kunne kalde det, kommer blandt andet til udtryk i diskussionerne om udformning af fremtidens bæredygtige byer med fokus på blandt andet shared-space, road pricing, nye kollektive trafikformer, parkeringskældre, attraktive og aktiverende byrum. I den sammenhæng er forslag om indretning af moderne legegader et konstruktivt indspil i denne diskussion. Ideen med at anlægge moderne legegader i moderne byer tager udgangspunkt i det moderne liv med nye familiemønstre og ændrede arbejdsrytmer, i forslag til nye løsninger og reguleringer af trafikmønsteret samt i nye behov for fysisk aktivitet og bevægelsesformer. 14

13

14 MODERNE LEGEGADER 2 Moderne legegader og det moderne liv Moderne legegader knytter an til det moderne samfund, de moderne byer og det moderne liv. Til et samfund og et liv, hvor flere og flere mennesker bor i byer. Hvor hverdagsmotion i bolignære omgivelser ikke blot er et nyt behov som afspejler sig i nye bevægelseskulturer, men som også er en nødvendighed, hvis befolkningen skal blive mere fysisk aktive. Med moderne legegader introduceres et nyt begreb, som tager afsæt i gaden som et mangfoldigt og levende byrum. Det er en nytænkning, eller om man vil, en generobring af gaden som et socialt og fysisk opholds- og aktivitetssted, hvor samspillet mellem trafik- og gaderegulering og bevægelsesfremmende installationer er centrale omdrejningspunkter. Legegader før og nu Tidligere var gaden et sted, hvor legen havde sin plads, men med bilismens indtog i begyndelse af 1900-tallet blev pladsen til leg til en legeplads, og børn blev henvist til offentlige legepladser. Legen blev disciplineret og hegnet ind (Schytte, 2004). Senere opstod begrebet legegader, som afspejlede bilismens endnu mere krav på plads. Den massive biltrafik, bilernes hastighed og deres parkeringsbehov overtog mere og mere pladsen i byens rum. Formålet med legegaderne var at skabe opholds- og legeområder specielt i 16

15 Gaderne bliver ikke brugt mere. Livet er suget ud af den. Dan Turell, forfatter En legegade på Vesterbro anno 2009 de boligkvarterer, hvor legemulighederne for børn var meget begrænset. Den kraftige kritik af bilismens stadig stigende indflydelse på byens rum og liv kom blandt andet til udtryk i slutningen af 1970 erne. I forbindelse med en revision af færdselsloven opstod en selvbestaltet arbejdsgruppe som mente, at den gældende færdselslovgivning og lovforslaget efter gruppens mening var til hinder for anvendelse af gadearealer til andre aktiviteter end de rent trafikale (Justitsministeriet, 1978a). for legegader, der passer til det moderne liv, og som i højere grad kan tilgodese de ønsker og behov, der er for at skabe mere leg og bevægelse i byens rum. Det moderne liv kræver moderne legegader Det moderne liv har overhalet de eksisterende legegader forstået på den måde, at lidt gaderegulering, et bump, en halvlukket gade samt et par småbørnslegeredskaber, - som ofte er det som karakteriserer legegaderne -, ikke kan opfylde de ønsker og behov, der er for skabe mere liv, leg og bevægelse i byens rum. Som en konsekvens af denne kritik blev der i 1977 udarbejdet en ny paragraf til den nye færdselslov, som kom til at hedde 40 Indretning af opholds- og legeområder. En nærmere beskrivelse af indholdet af disse legegader, blev dog ikke præciseret. I et cirkulære til 40 står der, at reglerne giver ikke detaljerede retningslinier for, hvordan et opholds- og legeområde bør indrettes (Justitsministeriet, 1978b). Det er stadig muligt at etablere opholds- og legeområder jf. 40, men spørgsmålet er om denne mulighed udnyttes i tilstrækkelig grad, eller om der er behov for at nytænke og udvikle nye former Nu vil alle lege på hver deres måde i byens rum og gader. Folk i alle aldre og social baggrund vil løbe sig en tur, spille bold og boule, løbe på rulleskøjter, skate, etc. når det passer dem - alene eller sammen med andre. Den moderne legegade stiller derfor helt andre krav end den traditionelle legegade til børn. Med nye moderne legegader skal der skabes rum, rammer og plads både til den traditionelle gadeleg, nye bevægelsesformer, nye gade- og byrumsidrætter, streetgames, playspots og hvad det ellers bliver kaldt i dag. Moderne legegader er en idé eller koncept, som handler om at skabe mulighed for fysisk aktivitet og sundhed Moderne legegader 17

16 Nye legegader til det moderne liv lige uden for døren. I håb om, at det vil gøre det lettere for alle at være mere fysisk aktive. Det moderne liv er et liv med biltrafik både nu og i fremtiden. Hvor lidt, og hvor meget og hvordan biltrafikken skal præge fremtidens byer er et (trafik)politisk spørgsmål. Men samtidig er det også en udfordring for fremtidens trafik- og byplanlæggere o. a. at finde frem til kreative og tekniske løsninger, der kan skabe byer og byrum med moderne legegader, hvor der både er plads til biltrafik, leg og bevægelse. Erfaringer fra udlandet De første legegader herhjemme blev etableret med inspiration fra udlandet. En lang række trafik- og byplanlæggere tog på studieophold til Holland og Sverige i slutningen af 1970 erne, og en del af disse erfaringer blev overført til danske forhold. I dag sker der stadig mange spændende tiltag i udlandet, hvad angår byplanlægning, byrum, nytænkning af gader, pladser, biltrafik, parkeringskældre etc. Flere eksempler på sådanne initiativer præsenteres i kapitel 3. Udover helt konkrete tiltag findes der i udlandet en række organisationer, som på forskellig måde sætter fokus på nytænkning og generobring af gaden. I fx England findes en pæn udgave ved navn Living Streets og en mere rabiat og aktionsprægede bevægelse Reclaim the streets. Living Streets arbejder for at formindske trafikken gennem byerne og for at gaderne igen bliver sociale steder, hvor folk kan lide at opholde sig. Reclaim the Streets har i og for sig samme mål som Living Streets, men arbejder i udpræget grad i form af aktioner eller punktnedslag. Det er en protestform snarere end en organisation. Aktionerne startede i London, men har spredt sig til hele England og andre europæiske byer, i USA, Canada, Australien, Afrika, Hongkong, Bolivia og Mexico. 18

17 Parkeringskældre giver plads til nye byrum, Lyon I USA findes en organisation ved navn Public Space som har hjemsted i New York, men som arrangerer lokale kurser i hele USA inden for det, de kalder for Placemaking. Kurserne tager afsæt i lokale forhold og sammen med beboerrepræsentanter identificeres lokale byrum med forslag til nytænkning og indretning (Walljasper, 2007). Det sidste nye påfund i storbyen New York er at lukke flere af byens gader for biler i en hel weekend. Det har givet et fantastisk liv med folk, der løber, cykler og leger i New Yorks gader. (http://www.streetfilms.org/archives/summer-streets nyc/). Ideen med at lukke gader har man praktiseret i Bogota, Mexico i mange år. Her har man ydermere en trafikpolitik, som nedprioriter bilismen. Nye investeringer i infrastrukturen går først og fremmest til at renovere fortove og gøre gaderne anvendelig for gående og cyklister. (http://www.streetfilms.org/archives/ciclovia/). Et interessant initiativ i forhold til leg og bevægelse i trafikale områder, og som vinder mere og mere indpas i udlandet, er en række projekter, som går ud på at formindske bilerne i det offentlige rum, dels ved at opprioritere den kollektive trafik og dels ved at anlægge en lang række parkeringskældre for at få frigjort parkeringspladser i byen og ombygge dem som attraktive byrum. Noget tyder på, at ideen med parkeringskældre vil blive noget vi også kommer til at se herhjemme. Et par kommuner har allerede nogle ideer på tegnebrættet. Kunst som aktiverende byrum I Danmark har vi haft en række kunstnerisk prægede tilgange til nytænkning af leg og bevægelse i byens rum. Kunstnergrupper Parfume, Get Lost mv. har arrangeret forskellige samtids- og gadekunstprojekter for at sætte fokus på nye aktivitetsformer og bevægelsesmønstre i byens rum. Et eksempel på en aktionsbaseret Moderne legegader 19

18 Kunstprojekter som aktiverende uderum og aktivitetsskabende installation er Parfumes minigolfanlæg på Halmtorvet, Vesterbro. legeplads. For her vil unge, voksne og ældre mennesker sjældent få lyst til at lege og bevæge sig. Et andet projekt fra Parfume foregik i 2006 på en græsplæne i Mimersgadekvarteret på Nørrebro. Selve opbygningen af skulpturer og installationer foregik på stedet og indgik som et borgerinddragelsesprojekt. I den måned, der blev bygget, kunne byrummets daglige brugere følge aktiviteterne og komme med forslag til, hvilke aktivitetsinstallationer de ønskede opført. Det resulterede i en skaterrampe, en fodboldbane og et udstrækningsredskab. (Lamm, 2008). Moderne legegader et bredt begreb Moderne legegader skal forstås meget bredt. Det drejer sig om byrum og gader i byen, hvor trafikale løsninger er en del af problemstillingen. Det kan være gyder, passager, stier, små og store gader og veje, pladser, indfaldsveje, motorveje samt forskellige former for overskudslandskaber, der ligger i trafikale områder. Moderne legegader adskiller sig fra den traditionelle legegade, som var forbeholdt børn. En moderne legegader henvender sig til alle og skal distancere sig fra den traditionelle, meget barnlige Moderne legegader skal samle og ikke adskille mennesker i alder, køn, færdigheder, social baggrund etc. De skal være et alternativ til de tendenser i samfundet, som skaber stigende segregation. Gennem samværet, legen og de fysiske udfordringer skal fremtidens moderne legegader skabe rum for fællesskab, tolerance og legefulde oplevelser i håb om at skabe glade og sunde mennesker såvel fysisk som psykisk. Anlæg af moderne legegader er ikke kun et spørgsmål om gadeog trafikregulering, vejregler, parkeringsforhold, bump og valg af bevægelsesfremmende installationer. Det handler også om indsigt, viden og forståelse for boligsociale strukturer, leg- og kropskultur, grønne indsatser, fysisk og social bæredygtighed mv. Derfor vil anlæggelse af moderne legegader som et fysisk og socialt rum være afhængig af et godt samspil, dels mellem borgerne og kommunerne, og dels gennem et tværfagligt samarbejde mellem kommunernes forskellige forvaltninger (kultur, skole, fritid, park, natur, teknik osv.) set i forhold til deres respektive, faglige kompetencer. 20

19 MODERNE LEGEGADER er placeret i byer og i bolignære omgivelser er en integreret del af hverdagslivet og den lokale infrastruktur begrænser bilernes dominans og hastighed på en konstruktiv måde henvender sig til alle børn, unge, voksne og ældre er attraktive og inspirerer til leg, bevægelse, samvær og ophold har varierede tilbud til leg og bevægelse har solide, robuste materialer af høj kvalitet kan anlægges i etaper og udvikles løbende kan være af midlertidig karakter forbedrer de lokale klimatiske forhold skaber liv og tryghed i byens rum og gader gør byen sundere og sjovere at bo og leve i skaber mere leg og bevægelse i byens rum Moderne legegader 21

20 KRITERIER FOR MODERNE LEGEGADER I det følgende beskrives en række kriterier for moderne legegader. De er udarbejdet på baggrund af bearbejdning og analyse af de indsamlede erfaringer fra ind- og udland. Overskrifterne er: LOKALITET OG KONTEKST PLANLÆGNING FRA OVEN INITIATIVER FRA NEDEN KVALITET, KOMFORT OG MATERIALEVALG BÆREDYGTIGHED GADE- OG TRAFIKREGULERING En god placering med læ og skygefulde træer Lokalitet og kontekst At etablere en moderne legegade kræver, at man gør sig en række overvejelser, inden man kaster sig ud i et sådant projekt. En moderne legegade vil som oftest være et meget lokalt projekt. Det vil sige, at man skal vurdere projektet i relation til den lokale kontekst. Hvad er det for beboere og potentielle brugere, der bor i området. Er der flest børnefamilier, unge, midaldrende eller pensionister? Et andet spørgsmål er, hvor skal den moderne legegade placeres? Hvilken gade vil være mest velegnet i forhold til adgang, pladsstørrelse, vind og vejr, støj i forhold til naboer etc. Endvidere skal man overveje, hvad den moderne lege skal indeholde af bevægelsesfremmende installationer, så den henvender sig bredt til den lokale beboersammensætning. Her vil det være en god idé at undersøge, hvad der ellers måtte være af muligheder i lokalområdet, således at den moderne legegade kan være et supplement til andre aktivitetsmuligheder lokalt. her skal være pænt og ordentligt, og man skal sørge for at finde en ordning, så drift og vedligeholdelsen er i orden enten ved frivillig eller lønnet arbejdskraft. Hærværk eller ting som bliver ødelagt skal hurtigst muligt repareres. Planlægning fra oven initiativer for neden En lang række kommuner er i disse år blevet mere opmærksomme på at skabe flere interessante byrum, ligesom der er sat fokus på biltrafikken i byerne. Endvidere er forebyggelsesindsatsen overfor livsstilssygdomme blevet lagt ud til kommunerne, hvilket indebærer at fokus på at fremme af fysisk aktivitet hos borgerne er kommet i søgelyset. Vi kan derfor forvente en stigende kommunal planlægning af byernes rum, og ikke mindst udvikling af sundhedsfremmende initiativer. Men hvor skal indsatsen foretages? Fremtidens kropskulturelle byplanlægning må gælde alle områder i byen og gerne en prioritering af de befolkningsgrupper, som er mindst fysisk aktive. Det allervigtigste er, at den moderne legegade skal være attraktiv for de lokale beboere. De skal have lyst til at komme forbi enten for at se om der foregår noget spændende, eller endnu bedre, at få lyst til at lege og bevæge sig. Her skal være rart og hyggeligt, I forbindelse med en kommunal, kropskulturel byplanlægning vil spørgsmål om borgerinddragelse, som i andre planlægningsspørgsmål, være relevant. Kræver det her andre redskaber og metoder end de kendte? I de senere år er nye metoder i med inddragelse af børn, 22

21 Havneparken på Islands Brygge i København er et godt eksempel på et fint samarbejde mellem lokale kræfter og kommunen unge og voksne blevet anvendt og introduceret (Schytte 2006, Abitz 2008;, Agger & Hoffmann 2008) og i forbindelse med idéudvikling af skateranlæg er ungdommens ekspertise blevet inddraget. En ting synes sikkert og det er, at mange mennesker både kan og vil forholde sig til mulighederne for fysik udfoldelse i deres nærmiljø. Dette skal med i overvejelserne, når den kropskulturelle byplanlægningsstrategi skal planlægges. Et lokalt engagement for at etablere en moderne legegade, både hvad angår ideer og forslag og i forhold til medejerskab og forpligtethed, kan være det, som får en moderne legegade til at blive en succes frem for en fiasko. Mange af de eksisterende 40 legegader er anlagt som følge af beboerønsker, og det samme gælder for en række af de moderne legegader, som er medtaget i dette idékatalog. I nogle tilfælde har udgangspunktet været et ønske om omdannelse af en enkelt gade, andre gange har det været et større gadeforløb eller en havnefront. I langt de fleste tilfælde er det endelige resultat sket i samarbejde med de lokale myndigheder. Men erfaringerne med initiativer fra neden er, at borgerne ofte føler, at det er en lang og besværlig proces. Forsøg på at omdanne byrum, gader osv. kan være meget kompliceret og ofte med en lang sagsbehandling. Kvalitet, komfort og materialevalg Udformning og indretning af moderne legegader vil alt andet lige være bedst tjent med at blive udført på forskellige, varierede måder dels for at sikre en lokal identitet, og dels for at undgå standardiserede løsninger, som fx alt for mange traditionelle legepladser bærer præg af. For at få de bedste resultater ved anlæg af moderne legegader er det vigtigt, at man ikke går på kompromis med kvalitet, komfort og materialevalg. Kvalitet handler om flere ting. Først og fremmest skal man gennemtænke og analysere om det overhovedet er en god idé at etablere en moderne legegade, der hvor man påtænker det. Vil den give mening og vil den kunne opfylde de behov og ønsker, beboerne har? Har man orienteret sig om erfaringer fra andre moderne legegader? Hvilke bevægelsesfremmende installationer vil være relevante, og hvordan prioriteres de økonomiske midler, så man får en ordentlig kvalitet på de ønskede produkter? Kvalitet handler også om at inddrage beboerne og brugerne i processen. Er de blevet ordentlig orienteret og inddraget i processen? Har man talt om, hvordan legegaden skal bruges i dagligdagen, hvem der skal stå for drift og vedligeholdelsen? For at sikre en god kvalitet for en moderne legegade er det vigtigt, at tænke på komfort forstået på den måde, at den skal være nem Moderne legegader 23

22 Gode rubuste materialer anbefales til moderne legegader at gå til så at sige. Den skal indrettes og placeres et godt sted i forhold til ly og læ, sol osv. Der skal være gode adgangsforhold, og der skal være lys om aftenen, så der er trygt at være. Endvidere er det vigtigt at vedligeholdelsen er på et højt niveau. Moderne legegader er offentlige byrum, hvor der er fri adgang og selvom om hærværk og lignende måske ikke kan undgås, så vil daglig brug også betyde, at der skal foretages reparationer, udskiftninger etc. En moderne legegade skal være et rart og trygt sted at opholde sig. Et godt materialevalg handler om at vælge robuste materialer, der til passer til omgivelserne. De skal være holdbare, tåle vind og vejr og daglig slidtage. Alt for mange steder ser man, at der opsættes bevægelsesfremmende installationer, som i materialevalg ikke passer til vejrliget og til daglig, intens brug. Et godt materialevalg handler også om gode og hensigtsmæssige belægninger. Fx er asfalt et fint underlag til mange forskellige typer aktiviteter. Her kan man hinke, sjippe, løbe rulleskøjter, spille fodbold, basketball etc. Men asfalt kan også være mange ting. Lige fra en grovkornet asfalt til en fin lækker, næsten blød asfalt. Frem for at bryde en gammel, hullet asfaltbelægning op og udskifte den, er det en bedre og billigere løsning at give den gamle asfalt et nyt slidlag. løsninger på dette er at satse på grønne elementer i forbindelse med anlæg af moderne legegader. Elementer som både indgår på en funktionel måde, og som giver den ønskede effekt. Det kan fx være grønne vægge, der kan fungere som afskærmninger og give ly og læ, det kan være store træer, som giver skyggefulde steder, det kan være grønne bump, der forbedrer luften og sænker bilernes hastighed. Det kan være grønne boldbure, der giver læ, hvor planterne renser og køler luften og samtidig gør boldburene lidt kønnere. I forbindelse med moderne legegader, hvor der ofte vil være en del asfaltbelægning og beton må det være opgaven at regulere belægningen, så regnvandet bliver ledt hen til de grønne elementer. Her kan vandet optages hhv. fordampes af beplantningen. Med hensyn til indkøb og opsætning af bevægelsesfremmende installationer må der også anlægges et bæredygtigt perspektiv. Der findes i dag mange forskellige produkter inden for forskellige typer af bevægelsesfremmende installationer. Valg af produkter vil i en bæredygtig sammenhæng handle om fokus på produktionsforhold, træsorter, belægningstyper, genbrugsmuligheder etc. Bæredygtighed Ved etablering af moderne legegader må bæredygtighedsperspektivet medtænkes. Men hvordan gør man det i både fysisk og social forstand? Fysisk bæredygtighed handler om støj, forurening, luft, det grønne, vand etc. Når det gælder moderne legegader må et mål være at etablere grønne, moderne legegader, som blandt andet kan formindske biltrafikkens støj og forurening og forbedre gadens klima. Mulige Et gråt boldbur placeret i grønne omgivelser 24

23 Moderne legegade skal appelere til spontanitet og en bred målgruppe Det officielle skilt for et 40 opholds- og legeområde Social bæredygtighed handler om livskvalitet, samvær, mangfoldighed, tolerance, hensyn, omsorg etc. Moderne legegader skal appellere til en bred målgruppe og handle om leg og bevægelse på brugernes præmisser, hvor alle skal kunne føle sig tilpas uanset alder, køn, social og etnisk baggrund, handicap etc. En moderne legegade vil som oftest være knyttet til en lokal kontekst. Et lokalt boligområde, et bestemt sted i byen osv. Denne lokale forankring kan udnyttes i dagligdagen, hvor begreber som medejerskab, identitet, fællesskab, ansvar og tryghed kan blive helt konkret. Befolkningens interesse for at få indflydelse på deres nærmiljø er stigende og i forbindelse med anlæg af moderne legegader er det oplagt at give brugerne indflydelse og ansvar for eller en del af drift og vedligeholdelse. Et sådant ansvar og engagement kan ofte generere nye ideer og forslag. En række eksempler på moderne legegader i denne publikation er udsprunget af et lokalt engagement. Sammen med en række andre typer byrum som beboerhaver, gårdanlæg etc., etableret af og med lokale kræfter, er erfaringerne, at disse styrker det sociale fællesskab. Dermed ikke sagt at etablering af moderne legegader ikke også kan give problemer i forhold til den daglige brug. Der kan hurtigt opstå problemer med støj, manglende oprydning, generende adfærd, brud på regler etc. Det kan give anledning til heftige diskussioner, uvenskab, opstramning af regler etc. En mulig måde at forholde sig til denne problematik på er at etablere en brugerstyret organisering for dermed at sikre et forum for problemløsning. Den fri adgang til en moderne legegade og den åbne form i forhold til at kunne bevæge sig frit og på nye måder er et vigtigt princip, men også en udfordring. Social bæredygtighed i relation til moderne legegader handler derfor også om, at kontrol, regler mv. ikke må stå i vejen for nytænkning, spontanitet og udfordringer for legende mennesker. En yderligere vinkel, som skal medtænkes i forhold til social bæredygtighed, er hele tankesættet omkring begrebet share-space. Den overordnede idé med share-space er, at al færdsel det gælder legende, gående, cyklende, bilister og den kollektive trafik skal være opmærksom og tage hensyn til hinanden. Regulering og styring skal være minimal. Et princip som også skal gælde for moderne legegader. Gade- og trafikregulering Som det fremgår af de 20 eksempler på moderne legegader, som er medtaget i dette idékatalog, er der mange muligheder for at gadeog trafikregulere. Det er et politisk spørgsmål, hvordan vores byer indrettes, og hvordan den overordnede trafikplanlægning skal være. Her er vi overladt til det politiske system og de politikere, som arbejder og lovgiver om byplanlægning, trafikplaner etc. Men på det lokale plan er der mulighed for, at kommunerne på eget initiativ og borgerne kan komme med forslag til gade- og trafikreguleringer. Det gælder forslag om fartdæmpning, anlæg af cykelstier, fodgængerovergange, parkeringspladser samt ikke mindst lege- og opholdsarealer jf. trafikloven 40. I forbindelse med gade- og trafikreguleringer findes der vejregler, som er udarbejdet af Vejdirektoratet (Vejdirektoratet, 2007). Sammen med disse vejregler eksisterer der en vejledning med eksempler på, hvordan en række vejomlægninger, vejbump ol. lign. kan gennemføres. Hvis man som borgergruppe ønsker at foretage en trafik- og gaderegulering i sit lokalområde skal man søge om tilladelse i sin kommune. Her vil der foregå en sagsbehandling med krav til, hvordan de mener gadereguleringen skal være for at blive godkendt. Her skal man dog være opmærksom på, at de gældende vejregler i de enkelte tilfælde kan afviges af hensyn til lokale forhold. Moderne legegader 25

24 EKSEMPLER PÅ MODERNE LEGEGADER 3 I dette kapitel præsenteres eksempler på moderne legegader fra ind- og udland. Det er alle gader placeret tæt ved biltrafik, trafikårer mv., hvor der er mulighed for en eller anden form for fysisk aktivitet. Som det vil fremgå af eksemplerne skal gader forstås meget bredt, idet eksemplerne både dækker almindelige gader og veje, gadehjørner, gadepladser, boulevarder, promenader og motorveje. Eksemplerne viser en bred vifte af ideer, både i forhold til gadernes indretning og i forhold til hvilke bevægelsesfremmende installationer, som er placeret de enkelte steder. Enkle indgreb i gaden kan fremme leg og bevægelse 26

25 GADER Mindre tiltag i gaden Nogle gange skal der ikke så meget til før en gade kan signalere, at den er til andet end almindelig biltrafik og gennemgangkørsel. En mindre gaderegulering, kreativ udnyttelse af gadens asfalt og fortove kan skabe det liv og den leg og bevægelse, der gør gaden til et attraktivt opholdsted. Der har i mange år været en tradition for, at mindre anlæg i gadebilledet blev indrettet som småbørnslegepladser med inventar, som ikke adskiller sig fra det, de små børn oplever dagligt i daginstitutionen. Mange mindre gadeanlæg, som findes rundt omkring i byen, kunne med fordel renoveres og inventaret udskiftet med en større grad af mangfoldighed af bevægelsesfremmende installationer, og derved også appelere til flere brugere. Eksempler på moderne legegader 27

26 [Frank van Borselerstraat, Amsterdam ] I en gade i det østlige Amsterdam er fortovet blevet udvidet med ca. 30 m langs gaden og ca. 3 meter ud over kørebanen. Langs det udvidede fortov ud mod gaden er der opsat et stakit. De forholdsvis store træer, som er plantet i forbindelse med gadereguleringen, viser, at det er sket i 1980 erne, hvor de første legegader blev etableret i Holland. Gaden har fået frataget 3-4 parkeringspladser, og i stedet fået plads til 3 forskellige legeredskaber i form af en gynge, et klatreredskab samt et vippedyr og derudover en bænk og et par plantekasser. Her mødes de voksne på bænken og børnene har fået en legeplads lige uden for døren. Alt i alt en pæn udnyttelse af dette lille areal. Næste gang legeredskaberne skal udskiftes kunne man vælge nogle bevægelsesfremmende installationer, som kan appellere til en bredere målgruppe og ikke kun til små børn. Endvidere vil det også være muligt at forlænge det eksisterende brede fortov og skabe endnu mere plads til leg og bevægelse. Og så i øvrigt huske at søge om tilladelse til, at gaden bliver et lege- og opholdsområde med en fartnedsættelse fra 30 km/t til 15 km/t. 28

27 [Diergaardesingel, Rotterdam] Midt i Rotterdam, et sted med boliger, erhvervslokaler og et uddannelsescenter, er gaden blevet fartdæmpet med et par mindre gadebump. På en strækning mellem husene er der mellem fortovet og en husfacade anlagt en boldbane oven på den eksisterende flisebelægning, et legeredskab med faldunderlag bag boldburet og en række runde parkour-inspirerende betonelementer foran. Boldbanen har en gennemsigtig, lukket afskærmning ud mod gaden og er udført med en særlig støjdæmpende wirer-konstruktion. Flisebelægningen inde på boldbanen har fået en gang græslignende maling og streget op til fodbold og basketball. Det er en enkel og kreativ udnyttelse af en mindre plads i gaden og et godt materialevalg. Her er flere aktivitetsmuligheder og pladsen er skabt i et interessant design med robuste materialer. Træerne, boldbanens gennemsigtighed og hegnets lyddæmpende funktion skaber en fin ramme om aktiviteterne. De runde betonklodseer passer godt ind i gadebilledet og har flere åbne anvendelsemuligheder. De kan eksempelvis bruges som bænk, tilskuerpladser eller som afsæt til parkour-lignende aktiviteter. Eksempler på moderne legegader 29

28 LUKKEDE GADER Der findes forskellige typer af såkaldte lukkede gader. Det kan være gader, som er helt lukket for biltrafik, eller det kan være gader, som kun er lukket i den ene ende med mulighed for at bilerne kan køre ind. Et eksempel på helt lukkede legegader kan ses på Peder Syv Skolen på Amager. Her er gaden langs skolen blevet lukket og fået et boldbur. I Lille Colbjørnsensgade på Vesterbro er en tidligere ludergade omdannet til en legegade med nedsænket boldbane, opholdspladser mv. En en halvlukket legegade, Vesterbro Et boldbur foran skolen har lukket gaden for biltrafik, Amager Gade helt lukket for biltrafik, Vesterbro Et helt nyt koncept på lukkede gader er at møblere gaden med et gulvtæppe, som det er sket i St. Gallen i Schweiz. Den røde belægning er så hård, at tunge køretøjer inkl. brandbiler kan køre ind. Gade møbleret med gulvtæppe, St. Gallen i Schweiz 30

29 [Ackerstrazze/Invaliden Strasse, Berlin] Mellem de meget befærdede gader Ackerstrazze og Invaliden Strasse og langs Pappelplaz i bydelen Mitte er der indrettet en lukket, moderne legegade. På det oprindelige brede fortov er der cykeladgang og i selve gaden er der anlagt en række, solide bevægelsesfremmende installationer på en meget fin og overskuelig måde. Her er mulighed for at spille basket, fodbold, køre på rulleskøjter og skate. Her er, som man ser mange andre steder i Berlin, store, flotte træer, som giver en fin rumkarakter og forbedrer det lokale klima. Gadens indretning appellerer med sine valg af installationer til ungdommen. Det er fint, men en større variation af bevægelsesfremmende installationer ville kunne appellere til en bredere målgruppe. Den moderne legegade er placeret meget fint i byrummet og er en god udnyttelse af en tværgade, der ligger midt i meget trafikeret område. En fin detalje er, at afspærringen i form af stål-steelere ud mod gaden er placeret og udformet, så de kan anvendes som cykelstativer. Eksempler på moderne legegader 31

30 [Central Park, New York] Central Park i New York er gennemvævet af veje på kryds og tværs og var tidligere en del af New Yorks almindelige vejnet. Sådan er det ikke mere. Igennem de sidste år er biltrafikken blevet reduceret gradvis, dels ved helt at lukke nogle af vejene, og dels ved at forbyde biltrafik gennem området på bestemte tidspunkter af dagen. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er trafik, tværtimod. Det er her maser af, blot ikke biltrafik. Nu bliver gaderne anvendt af gående, cyklende, rulleskøjteløbere, skatere, kørestolsbruger mv. I takt med den gradvise afvikling af biltrafikken er Central Park blevet et mere aktivt sted, hvor de traditionelle picnic-sammenkomster og tur med kæresten har fået selskab af motionister, der dagligt bruger parken. Og selvom der stadig spilles bold (især baseball), frisbee mv. på de grønne områder, er det interessant, hvor meget vejene bliver brugt. De appellerer tilsyneladende til bevægelsesaktiviteter, som mange mennesker finder glæde ved. På den måde er Central Park og dens vejnet et godt eksempel på den asfalterede gades muligheder. 32

31 På et stykke af en vej gennem Central Park, opstod der for nogle år siden en meget eftertragtet rulleskøjteplads. Pladsen er en del af de veje, som går gennem parken og tidligere var meget trafikeret. Vejstykket har her en rimelig god asfalt og rulleskøjtepladsen er ca. 30 m bred og 100 m lang. Pladsen besøges af rulleskøjteløbere i alle aldre, begge køn og på alle niveauer. Her løbes og danses på rulleskøjter til rytmisk musik afspillet af DJ er på deres transportable lydanlæg. Folk uden rulleskøjter har ikke adgang. Og dem er der ellers altid mange af men uden for pladsen. Området er nemlig i dag nærmest blevet en turistattraktion på lige fod med andre store turistattraktioner i New York. Et besøg i Central Park vil ofte indbefatte et besøg hos rulleskøjtedanserne. Det er en meget livsbekræftende oplevelse. Man får virkelig lyst til at deltage i dette bevægelsesglade gadeparty, men desværre kan man ikke leje rulleskøjter. Eksempler på moderne legegader 33

32 GADER ved skoler Ved mange skoler og især ved byskoler er der ofte en hel del trafik. En særlig problematik er trafikken, når forældrene afleverer deres børn i bil om morgenen. Det er nærmest kaotisk, og alle beklager det. Alligevel er der stadig mange steder, hvor man ikke har løst problemet. Vintermorgen foran skole, Odense En måde at løse begge disse problemer på er at foretage nogle indgreb foran skolen. I det følgende præsenteres nogle udenlandske erfaringer, hvor man ved at lukke gaden helt eller midlertidigt har fået mulighed for at benytte gaden i skolernes frikvarterer. Ved helt at lukke gaden for trafik eller ved at etablere opholds- og legeområde med 15 km hastighedsbegrænsning vil der være den yderligere fordel, at gaden anlagt med forskellige bevægelsesfremmende installationer sammen med skolegårdens aktivitetstilbud kan fungere som et attraktivt sted for leg og bevægelse i lokalmiljøet. Et sted som er frit tilgængeligt efter skoletid, om aftenen og i weekenderne. Hermed bliver skolen en mere integreret del af lokalmiljøet, idet lokalbefolkningen kan bruge skolen og dets udendørs faciliteter som et offentligt aktivitetssted. Skole som nærmiljøanlæg, Århus 34

33 [Manhattan New School, New York] I New York har man i mange år haft en ordning, hvor det er muligt med politiets hjælp og uden omkostninger for skolerne at lukke gaden midlertidig foran skolerne. I 82nd Street mellem 1st og 2nd Avenue ligger Manhattan New School med ca. 650 elever. For nogle år siden tog skolens inspektør kontakt til NYC Dept. of Transportation for at få tilladelse til at gaden blev lukket fra kl hver dag. Formålet var at lade de store elever få adgang til gaden i frikvartererne. Skolen havde fået flere elever, og deres lille skolegård havde for lidt plads til at rumme alle skolens elever. For halvanden år siden startede så en større renovering af skolen, som betød, at alle eleverne nu måtte ud på gaden i frikvartererne. Skolen har nu fået tilladelse til at bruge gaden til frikvarter 4 gange i løbet af dagen. I praksis fungerer det på den måde, at politiet stiller to personer til rådighed i frikvartererne. Politifolkene er placeret i hver sin ende af gaden. Når frikvartererne starter stiller de nogle let, flytbare afspærringer op. Hvis det er strengt nødvendigt, at nogle biler skal ind eller ud af gaden i frikvartererne, flytter politifolkene afspærringerne til side og tilbage igen. Eksempler på moderne legegader 35

34 [Teltow Grundschule, Berlin] I Feurigstrasse i bydelen Tempelhof-Schöneberg i Berlin ligger Teltow Grundschule. Gaden foran skolens matrikel blev omdannet til en legegade for 20 år siden på initiativ af skolen og dens forældre. Skolen har ca. 800 elever og en meget lille skolegård. Man ønskede at få mere plads til eleverne i frikvartererne og fik den idé at bruge gaden foran skolen. Gaden har med stor succes fungeret som en udvidelse af skolegården, og eleverne opholder sig både i gaden i frikvartererne og om eftermiddagen. Den er samtidig til rådighed for alle andre i dagligdagen og i wekenden fra morgen til aften. I mange år var gaden hverken møbleret med legeredskaber el. lign. og heller ikke lukket som i dag. En fornyelse af gaden i 2008 kom til at betyde, at gaden blev lukket for biltrafik permanent, dog med flytbare afspærringer. I forbindelse med fornyelsen blev der anlagt helt nye belægninger, herunder en fin, afgrænset asfaltbelægning til at tegne, male og spille bold på. På et andet asfalteret område blev der nedlagt nogle meget populære trampoliner, placeret et bordtennisbord og forskellige træskulpturer. Det er interessant, at fornyelsen af gaden fastholder gadens karakter og anatomi. Den begrænsede tilføring af bevægelsesmæssige elementer ( trampolin og bordtennisbord) forhindrer, at gaden kommer til at fremstå som en traditionel skolegård eller legeplads. De nye belægninger med asfalt og brosten opdeler på en fin måde gaden i forskellige felter (legeområder) og er samtidig med til at bevare gadens karakter som gade. 36

35 GADEHJØRNER Gadehjørner er ofte attraktive mødesteder. I dag ser vi flere eksempler på, at hjørnehusgrunde ikke bebygges efter nedrivning, men bliver indrettet som attraktive byrum med cafeer og udeservering eller i nogle få tilfælde som offentlige byrum til leg og bevægelse. Hvis man skulle komme med en kommentar i den anledning kunne man sige, at udeservering kan foregå mange andre steder end på et gadehjørne set i forhold til, hvilket potentiale et gadehjørne har for at skabe god plads til leg og bevægelse i byrummet. Og i et sundhedsperspektiv er det alt andet lige bedre at skabe mere plads til leg og bevægelse fremfor flere cafeer. Hjørnehusgrund måske en moderne legegade? Lyon Gadehjørne i Berlin Gadehjørne i Barcelona Eksempler på moderne legegader 37

36 [Rue Smith/Rue Ravat, Lyon] I Lyon i et forholdsvis tæt boligkvarter med mange børn og unge har man efter nedrivning af et hjørnehus for nogle år siden omdannet byggegrunden til et attraktivt gadehjørne, hvor der inde bag det høje hegn kan spilles fodbold og basketball. Selve byggetomten er blevet beklædt med kunstgræs. For at få banen til at være så stor som mulig har man lagt kunstgræsset helt ud til fortovskanten. Gadehjørnet er næsten altid i brug. Her kommer både børn, unge og voksne for at spille til langt ud på aftenen og i weekenden. Længere nede ad den ene gade, er der en skole, og efter skoletid er der mange børn og unge, som bruger banen inden, de går hjem. Lige over for banen, på den anden side af gaden, er der en lille plads med et offentligt toilet. Dette er en lille foræring til boldbanen. Toiletforhold i forbindelse med eller nær en moderne legegader er meget anbefalelsesværdigt. Både fordi det forhindrer urinering på uheldige steder, og fordi det giver mulighed for at opholde sig i længere tid i gaden. 38

37 [Sct. Hansgade/Ravnsborggade, Nørrebro] Renovering af hjørnet ved Sct. Hans Gade og Ravnsborggade på Indre Nørrebro er udsprunget af et lokalt beboerinitiativ. Pladsen er en spændende nyfortolkning af et byrum, der styrker fællesskabet i området og tilbyder en række udfoldelses- og oplevelsesmuligheder for alle aldersgrupper i et robust og overbevisende arkitektonisk greb. Sådan lød begrundelsen, da gadehjørnet i 2006 fik Hædersdiplom af Foreningen til Hovedstadens forskønnelse. Multipladsens funktion er at nyfortolke legepladsbegrebet som byrum og skabe en bevægelses- og kulturplads til det legende og æstetisk oplevende menneske. Anlægget er udformet således, at det ved særlige lejligheder kan anvendes som scene i forbindelse med teater-, musik eller kvartersfestarrangementer. Programmet er overordnet et mødested, der fordrer konstruktive aktiviteter. Visionen med denne plads er at skabe en fleksibel plads med rum til mangfoldighed, hvor lokalmiljøet styrkes og grænserne blødes op mellem forskellige grupper gennem kvalitativt, differentielt udbud af oplevelser., som det formuleres af kunstnerne bag projektet. Eksempler på moderne legegader 39

38 GADEkryds Ligesom gadehjørner er gadekryds ofte et sted, hvor der er en livlig trafik. Både inde på fortovet og på kørebanen. Det kan være både godt og skidt. Et meget trafikeret gadekryds i et tæt boligområde kan skabe megen utryghed og farlige situationer, hvis der hverken er gaderegulering eller fartdæmpende foranstaltninger. Der findes flere eksempler på, at der nogle meter før et meget befærdet gadekryds er anlagt bump for at dæmpe bilernes fart. Det kommer der dog ikke megen leg og bevægelse ud af. Meget bedre er det, hvis man, som det fremgår af de næste par eksempler, omdanner hele gadekrydset til en moderne legegade. Her har man i det ene tilfælde lukket helt af for gennemkørende trafik, mens man det i det andet har valgt en midlertidig løsningsmodel ved at holde gadekrydset fri for biltrafik i særlige perioder. Begge eksempler er startet som beboerinitiativer og omdannet i samarbejde med de lokale myndigheder. Et gadekryds som nu er møde- og legested for de lokale beboere, Berlin 40

39 [Grellestrasse/Helmstrasse, Berlin] I Schöneberg er et gadekryds blevet lukket for gennemgåede biltrafik. En gruppe meget aktive beboere og en lokal børnefritidsforening ønskede at omdanne gadekrydset og et par af de tilstødende gader til leg og ophold. Det hele startede for ca. 20 år siden som et pilotprojekt i Berlin, men har været en lang proces. Sidengaden til boldspil mv. er først blevet anlagt for et par år siden. Gadekrydset er omdannet til en plads, som fungerer fint i dag. Cafe erne på de af to af hjørnerne har mange besøgende fra lokalområdet, gadens beboere voksne og unge mødes på pladsen, og børnene leger og cykler trygt rundt omkring. I løbet af året afholder beboerne og den lokale forening forskellige arrangementer, planter blomster etc. og den daglige vedligeholdese sker i et samarbejde mellem beboerne og BSR, Berlin City Cleaning. På boldbanen i sidegaden er der opsat et skilt på boldbanens hegn, hvor der står, at det er forbudt at spille bold mellem klokken 13 og 15 på søndage og fridage. Her skal være mittagsruhe. Overtrædelse giver bøde på mellem Euro! Så de mener det tilsyneladende meget alvorligt. Synspunktet er, at der både skal være plads til bold og en eftermiddagslur. Egentlig meget demokratisk. Eksempler på moderne legegader 41

40 [Van Beuningenstraat, Amsterdam] Et beboerinitiativ i det østlige Amsterdam har omdannet et Y-formet gadekryds til en plads for leg og ophold. Her er opstillet en storslået indgangsportal, anlagt ny flisebelægning, og gennemført en vellykket gade- og trafikregulering, hvor bilerne kan køre rundt om bebyggelsen uden at komme ind over pladsen. Cykelstativerne er placeret hensigtsmæssigt uden for lege- og opholdsområdet. Pladsen har en række forskellige legeinstallationer med faldunderlag, bænke, blomsterkasser, en vandkunstinstallation samt rustikke byrumsmøbler i granit, som kan benyttes til siddepladser. Pladsen fremstår meget lys og venlig og har givet de mange småbørnsfamilier og de lidt større børn et hyggeligt møde- og legested. Et minus ved pladsen er, at man ikke har indtænkt aktivitetssteder til unge, voksne og ældre, som kunne have givet pladsen et endnu større liv med flere brugergrupper.

41 GADEpladser Rundt i byen findes mange forskellige slags pladser. Det kan være mindre grønne anlæg, en plads foran en offentlig bygning eller et indkøbscenter, en parkeringsplads etc. Mange af disse pladser ligger ofte et sted, hvor der færdes mange mennesker. Et større fokus på disse pladser set i et kropskulturelt perspektiv vil være en god mulighed for at skabe flere pladser til leg og bevægelse i byrummet. Inden for de senere år er der i udlandet og så småt herhjemme igangsat og planlagt en række nye parkeringskældre, dels at få plads til de mange biler, og dels for at få dem væk fra gadebilledet for dermed at skabe flere attraktive byrum. Denne udvikling har ført til etablering af nye pladsdannelser, hvoraf flere af dem har givet plads til leg og bevægelse, som blandt andet eksemplet fra Lyon viser. Parkeringspladser ligger ofte øde hen om aftenen og i weekenden, St.Etienne En tilsvarende, men også ny tilgang til at give plads til både biler og fysisk aktivitet, er at udnytte parkeringspladserne, når de står tomme om aftenen og weekenderne. I Ringe på Fyn er der opsat basketballkurve på parkeringspladsen, mens man i Esbjerg har ment, at det var rimeligt at inddrage en del af de store parkeringsarealer til leg og bevægelse. Parkeringsplads i Ringe på Fyn Eksempler på moderne legegader 43

42 [Place Bendit Crepu, Lyon] Lyon har igennem de sidste mange år anlagt flere parkeringskældre rundt om i byen. Langs floden Soane, der løber gennem Lyons centrum, går der en forholdsvis trafikeret vej ind og ud af centrum. Et par steder langs vejen er anlagt nye parkeringskældre til bilerne. I forbindelse med anlæggelse af en af disse parkeringskældre langs floden er en tidligere overjordisk parkeringsplads blevet omdannet til et lege- og opholdsområde. Fortovet er udvidet med plads til boldleg, og pladsen har fået bænke, beplantninger, legeredskaber og en mindre plads, som mange skatere benytter dagligt. Egentlig er pladsen ikke skabt til skatere, men dens design med glatte fliser, mindre terrænforskydninger og betonkanter, gør den meget anvendelig for skaterfolket og de små løbehjulsentusiaster. Beboerne rundt om pladsen er meget glade for deres nye sted, og de små caféer og restauranter, der ligger op til pladsen, ser det som en stor gevinst for det udendørs cafémiljø. 44

43 [Granseer Platz og Arkona Platz, Berlin] I Prenzlauerberg er der skabt en mindre plads ved at lukke en tværgade, som adskilte to mindre byparker. Ved at foretage dette indgreb er der opstået et sammenhængende område med plads til ophold og fysisk aktivitet. Pladsen er blevet et attraktivt sted for sutterne og har fjernet dem inden fra de to små, grønne byparker, hvor der dels er en mindre legeplads, der benyttes af børnefamilierne i lokalområdet, og dels er placeret en daginstitution med egen legeplads. Det er tilladt at cykle hen over pladsen, mens bilerne må køre rundt om pladsen, hvis de skal over på den anden side. På pladsen er der opsat bænke, et bordtennisbord og et solidt basketballstativ med påskriften heavy metal. Eksempler på moderne legegader 45

44 [Museumspladsen, Esbjerg] I 2004 blev et omfattende byfornyelsesprojekt med trafiksanering og byrumsforbedringer igangsat i Esbjerg. Ét af projekterne var en revitalisering af museumspladsen. Pladsen ligger centralt ved Biblioteket, Ungdomshuset og butikker. I forbindelse med omdannelsen af pladsen blev et større eksisterende parkeringsareal inddraget til boldbane, cykel- og skaterbane. Udover disse faste anlæg er det muligt efter behov at inddrage mere af parkeringsarealet til leg og bevægelse uden for forretningernes åbningstid. I et hjørne af pladsen har man bibeholdt et mindre haveanlæg med gode forhold til petanque. Anlægget ligger fint rammet ind, men er samtidig åben ud mod parkeringspladsen, og ikke længere væk fra den mere ungdommelige asfaltparkeringslegeplads, at de spiller fint sammen. Pladsen er et godt eksempel på, hvordan det er muligt at skabe mere leg og bevægelse for flere aldersgrupper centralt i byen, hvor der er mange forbipasserende til fods, på cykel eller i bil. 46

45 BOULEVARDER Slår man op i en nudansk ordbog kan man læse at en boulevard er en bred, åben gade med træbeplantning i begge sider beliggende i en storby. Denne beskrivelse svarer ikke helt til virkeligheden. Mange boulevarder er godt nok brede, men det som ofte er karakteristisk for dem er, at de har en grøn midterrabat, hvor der kører biler på hver sin side. I nogle tilfælde står midterrabatten helt ubearbejdet hen som et grønt område, mens man i andre tilfælde har bearbejdet den til de bløde trafikanter eller skabt muligheder for ophold, leg og bevægelse. For mange af byens hundeejere er boulevarden et attraktivt lufte- og mødested. Her kan de får sig en sludder, og hundene kan løbe rundt og lege. Desværre er der den ulempe, at boulevarderne ofte kommer til at fungere som hundetoiletter. sted med bevægelsesfremmende installationer. Boulevardernes placering midt i byerne med mange beboere omkring gør den til et meget velegnet sted som moderne legegade. I dag taler man meget om, at fremme fysisk aktivitet i bolignære omgivelser. Her er boulevarden en oplagt mulighed. Et problem er dog biltrafikken på hver side af midterrabatten. Hvordan kommer man sikkert over gaden og ind til midterrabatten uden at blive kørt ned? Kunne et krav om 15 km hastighedsbegrænsning langs boulevarderne være et forslag? Og så skal steder til boldspil indhegnes og med tag, så bolden ikke ryger ud på kørebanen, som det så smukt er medtænkt i eksemplet fra Sdr. Boulevard på Vesterbro. Som det vil fremgå af de medtagne eksempler har man flere steder gjort forsøg på at gøre boulevarden til et spændende Boulevarder kunne gøres mere attraktive til leg og bevægelse Eksempler på moderne legegader 47

46 [Sdr. Boulevard, København] En af Københavns længste boulevarder er Sdr. Boulevard på Vesterbro. Tidligere var den meget trafikeret med mange gennemkørende biler og busser og adgang til at bruge boulevaden til leg, ophold og promeneren har aldrig været ideelt, til trods for at behovet for friarealer altid har været stort på Vesterbro. Men det er der nu blevet ændret på. Den ca. 1 km lange boulevard er blevet fartdæmpet, og der er sket en begrænsning af bilog bustrafikken på nogle af strækningerne. Det er Københavns Kommune, som har været bygherre på projektet og undervejs i processen har der været indkaldt til borgermøder for at få beboernes kommentarer til de konkrete forslag. Den nye boulevard blev indviet i Det grønne har også fået en stærk placering i form af forskellige græsområder, plantebede, staudehave, kampesten og forskellige træer med det formål at trække naturens herlighedsværdier ind på stenbroen. Ind imellem alt det grønne er der blevet plads til en småbørnslegeplads, to indhegnede boldbure med henholdsvis kunstgræs og asfalt, et offentligt toilet samt nogle trædæk og bænke. På Halmtorvet, som er en forlængelse af Sdr. Boulevard, findes et basketball- og petanqueområde. Selve det næsten 1 km lange parkstrøg er desværre ud fra et bevægelsesfremmende synspunkt flere steder anlagt med en grusbelægning, som forhindrer en god lang rulleskøjte- eller skatertur gennem boulevarden. Boldburene er en meget stor succes. De er i brug hele dagen, om aftenen, i weekenden og hele året rundt. Og det er ikke kun børn og unge, som benytter boldburene, det samme gør mange voksne. Kvaliteten af boldburene er meget høj og tag over boldburet er bare et must i dette gademiljø med bilkørsel.

47 [Prags Boulevard, København] I Holmbladsgadekvarteret på Amager ligger Prags Boulevard. Kvarteret er et kvarterløftsområde, hvor man arbejder på at forbedre de fysiske rammer og sociale vilkår for beboerne. I forbindelse med denne proces er Prags Boulevard blevet renoveret i 2006 og omdannet til en moderne legegade med en række nye fysiske udfoldelsesmuligheder. Gaden er ca. 2 km lang med pladser til leg, sport og kulturelle formål. Inventaret består af en lang asfaltsti, adskilt af en hvid stribe til henholdsvis cykler og gående. Langs hele gadestrøget er der med passende mellemrum placeret forskellige bevægelsesfremmende installationer i form af en dansescene, en bandebane og et boldbur. Lysinstallationer langs hele gadestrøget og ved boldbanerne fremmer tryghed og aktivitet om aftenen og i de mørke vintermåneder. På en del af gadestrøget er der et længere græsforløb, hvor der er placeret flytbare stole. Udover disse stole ligger her desværre også mange hundelorte, som kraftigt signalerer behov for et hundetoilet. Eksempler på moderne legegader 49

48 HAVNE- OG STRANDPROMENADER I de senere år har der været meget fokus på og interesse for at revitalisere havne- og strandpromenader, og en hel del projekter er da også allerede blevet ført ud i livet. Et lille historisk tilbageblik i den forbindelse er lidt interessant. Da Christian d. 4 skulle anlægge byen Christiansand i Norge lå det ham meget på sinde, at havne- og strandpromenaden skulle være for folket. Han besluttede derfor, og fik det gennemført, at der skulle være mindst 300 m fra vandet og op til, hvor byen med sine bygninger startede. I vore dage er det en velkendt problematik og har givet og giver anledning til mange diskussioner om hvor langt ned, der skal bygges til vandet. I Københavns Havn er Islands Brygge og Kalvebod Brygge et godt billede på denne problematik. På Islands Brygge er der liv, bevægelse og glade dage, mens der på Kalvebod Brygge er meget lidt plads, en café og planer om at gøre noget ved det! Set i relation til anlæggelse af moderne legegader, så viser de følgende eksempler, hvordan folk for lyst til at bevæge sig, hvis der i forbindelse med anlæg af havne- og strandpromenader er muligheder for leg og bevægelse. I Barcelona og Lyon er det store og omkostningskrævende projekter, som de respektive bystyrer har igangsat og bekostet, mens vores egen Havnepark på Islands Brygge er et beboerinitiativ, som har haft stor opbakning fra Københavns Kommune og til en pris, som ikke er en brøkdel af, hvad det har kostet i Barcelona og Lyon. I forbindelse med præsentationen af eksemplerne skal man være opmærksom på, at der faktisk tæt på og parallelt med havne- og strandpromenader er biltrafik. Endnu et eksempel på at leg og bevægelse kan foregå i trafikerede områder. Havnepromenaden i Lyon 50

49 [Riverside Park South, New York] Et stort, anlagt havnepromenadeprojekt på den vestlige side af Manhattan langs Hudson River står næsten færdigt. Det er nu muligt at bevæge sig langs hele strækningen til fods, i løb, på cykel, løbehjul, rulleskøjter eller hvad man ellers måtte finde på. På nogle af strækningerne kommer man tæt på biltrafikken, som kører på vejen langs havnepromenaden. Hvor bilerne er tættest på er der anlagt en grøn rabat, som dog langtfra er vokset op i tilstrækkelig grad til kunne skærme ordentlig af. Langs ruten er der en stor variation af steder, hvor man kan stoppe op enten for at strække ud, sidde og slappe af eller se ud på vandet. Her er også spisesteder, skateranlæg, vandinstallationer, plads til rulleskøjteleg osv. Det er et område, som New York erne har taget til sig, og selvom der også ses børnefamilier, er hovedparten unge, voksne og ældre mennesker. I planen indgår, at der i de kommende år etableres forbindelseslinier og lettere adgangsforhold for gående, cyklister o.a. inden fra midtbyen og ud til havnepromenaden. Planen for havnepromenaden er endvidere, at den skal forsætte videre syd om Manhattan og forsætte over på den østlige side. Eksempler på moderne legegader 51

50 [Strandpromenaden, Barcelona] Langs vandet i Barcelona er der skabt en strandpromenade med flere parallelspor. Helt nede ved vandet kan man bade, spille bold, gå langs stranden mv. Det næste spor er en lang promenade for gående og rullende og med anlagte steder ind i mellem til basket, skating osv. Næste spor igen er en palmebesmykket cykelsti, mens det næste spor er for biltrafikken. På en længere strækning langs den tidligere olympiske by er biltrafikken nærmest lukket inde af store volde ud mod stranden, og ved at terrænet ind mod byen er hævet op. På dette terræn ind mod byen er der forbindelse med cykelstien og strandpromenaden via gang- og cykelbroer, der går over bilvejen. Dette brede spor længst ind mod byen har en meget fin belægning og er et meget populært sted for løbere og rulleskøjteløbere. Hele strandpromenaden er et attraktivt sted for både de lokale borgere og de mange turister, som besøger Barcelona hvert år. Strandpromenaden i Barcelona er et godt eksempel på, hvordan der kan opstå liv, leg og bevægelse, når der ikke bygges helt ned til vandet. Og biltrafikken har man i et vist omfang skærmet af i forhold til de herlighedsværdier en strandpromenade kan tilbyde.

51 [Havneparken, København] Mellem den 550 m lange gade, Islands Brygge på Amager og havneløbet findes et kvadratmeter stort lege- og opholdsområde ved navn Havneparken. Anlægget blev indviet i 2001 og er et resultat af et lokalt beboerinitiativ. I 1984 var funktionerne i havneområdet ophørt, og beboerne i de nærliggende, kompakte boligbebyggelser så en mulighed for at få et rekreativt sted som kompensation for de snævre og mørke gårdrum. Havneparken er indrettet og anlagt i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem lokale kræfter og Københavns Kommune. I dag benyttes den dog ikke kun af de lokale beboere, men af folk fra hele København og omegn. At kalde området en park er noget misvisende i forhold til det, vi normalt ser og forstå ved en park. Godt nok er her en dejlig kirsebærallé igennem området som overgang mellem gaden og de forskellige aktivitetspladser langs vandet samt en stor græsplæne og nogle blomsterbede, men det som er mest i øjenfaldende, er de mange muligheder for leg og bevægelse. Muligheder som en traditionel park ikke tilbyder. Her i Havneparken kan man spille basketball, petanque og bordtennis, skate, gynge, klatre, tage sig en svømmetur, når vejret tillader det, og lege på legepladsen. Som inspiration til ideen om moderne legegader er den eksemplarisk. Her kan man se, hvordan det er muligt, tæt på biltrafik at anlægge et sted for leg og bevægelse. Hvis man skulle komme med en kritisk bemærkning, så man kan undre sig over, at adgangen til Havneparken fra boligbebyggelserne ikke er tænkt mere ind. Gaden ved navn Islands Brygge som løber langs Havneparken, er rimelig trafikeret og er par fodgængerovergange er ikke tilstrækkelig til at sikre en tryg adgang til parken. Her ville en fartdæmpning til max. 15 km være at foretrække og anbefale. Om denne fartdæmpning kunne udformes på en måde som spillede op til Havneparkens æstetik med at kombinere nye installationer med havneområdets originale brostensbelægning, rustikke betonvægge og jernbanespor, kunne være en spændende udfordring for et par trafikdesignere i samarbejde med lokale kræfter. Eksempler på moderne legegader 53

52 Motorveje Da ideen til dette projekt om moderne legegader blev udtænkt, var det uden nogen som helst forestilling om, at motorveje kunne være en del af denne problematik. Men det er helt forkert. Diverse research og besøg i udlandet har vist, at moderne legegader også knytter an til motorveje. Som det fremgår af de følgende eksempler, så er det muligt at lukke motorveje inde og skabe plads til leg og bevægelse samt at udnytte den plads som motorvejenes store, brede tag skaber på en række strækninger. Man kan med rimelighed spørge om den hverdagsmotion og sundhedsfremmende effekt, som kan foregå ved og under disse motorveje, kan kompensere for den kraftige forurening, som biltraffiken udleder i disse områder. En vurdering eller undersøgelse af disse forhold er nok ikke så enkelt at foretage. I stedet må man håbe, at partikelfiltre, el-biler ol. lign. vinder mere og mere indpas for at begrænse bilernes forurening. Ser man bort fra denne, men jo ikke helt uvæsentlige problemstilling et øjeblik, så er det interessant (og foruroligende) at motorvejene, eller det der ligner, går så tæt på og gennem byerne, at de i deres konstruktioner skaber det, som nogle betegner for overskudslandskaber eller SLOAP (Space left over after planning) (Poulsen, 2003). Områder som ligger forladte og usle hen, og hvor ingen føler sig forpligtet til at gøre noget ved dem. De følgende eksempler viser, at der kan gøres noget ved disse overskudslandskaber og med løsninger, hvor de kan blive attraktive steder til leg og bevægelse. Et større fokus på anlæggelse af moderne legegader på motorvejsstrækninger, som ofte ligger i nærheden af socialt udsatte boligområder, vil signalere, at indsatsen for at skabe flere moderne legegader, og dermed øge den fysiske aktivitet i bolignære omgivelser, har et bredt socialt sigte. Mange motorvejsforbindelser skaber overskudslandskaber, New York 54

53 [Miller Highway, New York] Motorvejen, der går et langt stykke langs Hudson River, hedder officielt Joe DiMaggio Highway opkaldt efter en af USA s store baseballlegender, men de fleste kalder den stadig Miller Highway. På det sted, hvor motorvejen ligger tættest på Hudson River, er der under motorvejen i 2001 indrettet et pænt stort område til basketball. Det er frit tilgængeligt for alle og ligger som en fin aktivitetsplads som en del af den nye promenade Riverside Park South, der er beskrevet nærmere side 49. Området er første etape af en større renovering af et overskudslandskab, der tidligere lå under motorvejen. Som en del af denne renovering bliver der skabt en direkte forbindelse mellem de bagvedliggende boligområder og promenaden, og som betyder, at der også bliver lettere adgang til aktivitetspladsen. Ved at anbringe nogle bevægelsesfremmende installationer under denne motorvej har man omdannet et ucharmerende sted til at attraktivt område. Selvom man ikke helt undgår larmen fra bilerne og CO2-udslippet, kan man så glæde sig over, at der altid er tørvejr, og at luften fra Hudson River giver en vis kompensation for bilernes forurening. Eksempler på moderne legegader 55

54 [La Gran Via, Barcelona] I Barcelona har man i byens periferi indkapslet en af de historiske boulevarder, som går fra den centrale bydel og ud af byen østpå. Det er stykke motorvej, som er 2,5 km langt og 100 meter bredt. Udformningen er med til at beskytte etageboligerne og det offentlige rum imod støjforurening, og samtidig er der blevet frigivet offentlige arealer til fortove og rekreative formål. De nye fodgængerbroer over motorvejen forbinder boligområderne og ender i nogle pladser til forskellige rekreative aktiviteter. Hele projektet blev igangsat på baggrund af kritik fra naboerne til den larmende og forurenede motorvej. Sammen med byplanlæggere og arkitekter har der været holdt mange møder med beboerne om de enkelte faser af projektet. Erfaringerne fra projektet er, at man har fået reduceret støjniveauet til 60 db, skabt en større sammenhæng mellem boligområderne og mange nye offentlige rum. Af problemer nævnes en manglende vedligeholdelse, og at beboerne ikke er så flinke til at tage hensyn til de felter, der er forbeholdt fodgængerne. Noget beboerne selv havde krævet skulle være en del af projektet. Selve møbleringen af de nye rekreative områder langs boligområderne er specialdesignede, men dog ikke så vellykkede. De virker meget ensformige med flade stenskulpturer og traditionelle legeredskaber. Her kunne der være etableret en lang større variation med flere bevægelsesfremmende installationer, som appellerede bredt til forskellige aldersgrupper. 56

55

56 BEVÆGELSESFREMMENDE INSTALLATIONER 4 Dette idékalog slutter med et kapitel med forslag og inspiration til en række forskellige bevægelsesfremmende installationer fra indog udland, der kan benyttes i forbindelse med anlæg af moderne legegader. Nogle er klassiske installationer i både gamle og nye udformninger, mens andre er helt nye, affødt af nye former for kropskulturer og udvikling af nye typer materialer. Den stigende opmærksomhed og behov for mere leg og bevægelse i byrummet afspejler sig også inden for den sektor, der producerer legeredskaber og sportsudstyr. Der har været meget fokus på produktudvikling i forhold til udendørs aktivitetsmuligheder, og næsten hver dag kommer der nye produkter på markedet. Hvilke og hvor mange? En væsentlig overvejelse er hvilke, hvor mange og hvilken kombination af installationer man skal vælge i forhold til det sted og den plads, der er til rådighed. Som vi tidligere har været inde på kræver det en analyse af det sted, hvor de bevægelsesfremmende installationer skal placeres. Nogle af de nævnte installationer som fx bordfodbold er måske 58

57 Sørg for en finkornet asfalt. Derved åbnes et slaraffenland af muligheder for leg med og uden hjul og for opkridtning". Claus Bøje, idrætsforsker. Boldspil og rulleskøjte-freestyle i fin kombination i Århus ikke så bevægelsesfremmende som man måske kunne ønske, men de er med til at tiltrække folk og skabe et aktivt sted og være et supplement til andre mere bevægelsesfremmende installationer. I forbindelse med anlæggelse af moderne legegader må man ud fra de eksisterende muligheder finde frem til, hvilke bevægelsesfremmende installationer der er plads til, hvilke der passer til den målgruppe legegaden er bestemt for, til dens placering samt æstetiske overvejelser i forhold til stedets egenart og karakter. Multifunktionelle En fordel vil være, hvis man vælger installationer fx en boldbane, som har en multifunktionel funktion, der kan anvendes til flere aktiviteter og af flere forskellige brugergrupper eller redskaber som fx kolbøttestænger, som børn kan slå kolbøtter omkring og voksne anvende som fitnessredskab. Materialevalg og supplerende installationer Som tidligere nævnt er et godt og solidt materialevalg vigtigt, ligesom belægninger under og omkring de enkelte bevægelsesfremmende installationer har stor betydning for komfort, funktionalitet og alsidig anvendelse. Dertil kommer overdækninger, lysinstallationer, møblering med bænke, borde osv. samt afskærmninger for at skabe rum og læ, og gerne i form af grønne vægge, mure mv. Eksempler Der er præsenteret i alt 27 eksempler på bevægelsesfremmende installationer illustreret med tre udvalgte typer, som vil kunne anvendes i forbindelse med anlæg af moderne legegader. De præsenteres i alfabetisk rækkefølge og ikke som en prioriteret liste. Midlertidige moderne legegader Afslutningsvis præsenteres ideer og overvejelser i forbindelse med anlæg af midlertidige legegader set i forhold til formelle regler, afspærring og fleksible bevægelsesfremmende installationer. 59

58 Basketball Det er meget populært at spille basketball for alle aldersgrupper og begge køn. Det gælder ikke mindst udendørs og under frie, uorganiserede former. Det er let at sætte i gang, og det kan spilles individuelt, i grupper, blandede køn, alder mv. En basketballkurv kan opsættes eller opstilles næsten hvor som helst og kræver ikke meget plads. Det som er vigtigt er, at kvaliteten er i orden dvs. det kan tåle vind og vejr, og ikke mindst at man kan dunke. Boldarena En ny og mindre variant af de mere traditionelle boldbure er kommet på markedet inden for de sidste par år. De kaldes for panna (spansk begreb) eller boldarena alt efter fabrikat og producent. De er ca. 6 m i diameter og kræver ikke meget plads. De kan opstilles mange forskellige steder i forbindelse med anlæg af moderne legegader. Der er udviklet nogle spilleregler, men i princippet er der frit spil. En anden ny variation af boldburet er glasburet, som i højere grad end både de traditionelle og nye boldbur, kan benyttes til squash o. lign. Det gode ved glasburet er, at der altid er læ for vinden. 60

59 B0ldbure Man kan sige meget godt om boldbure, men kønne er de meget sjældne. Der er dog de senere par år sket en udvikling af nye konstruktioner og typer af trådhegn, som er en klar forskønnelse. Og yderligere er det nu også muligt at få dem med støjdæmpende hegn. Boldbure findes både med tag og ikke tag og alt andet lige vil det være en fordel med tag, når de placeret ved trafikårer ol.lign. Ligesom bandebaner er boldbure meget populære overalt, men desværre ser man alt for ofte, at indretningen ikke er multifunktionel dvs. både kan benyttes til fodbold, basket, rukkeskøjtehockey mv. 61

60 Boldmure Mange steder i gadebilledet findes der husmure, gavle og facader, som let kan komme i spil. Hvem kender ikke det at spille mur eller Jeg hedder Anne og min mand hedder Anders? Med lidt fantasi og en god, giftfri maling til udendørs brug kan repertoiret udvides og mange forskellige former for spil sættes i gang. En god idé er at friholde de mure eller gavle, hvor der bor personer lige inde bag ved. Dansesteder I gamle dage havde man i Sverige en tradition der hed Vägskälsfest, hvor man mødtes til dans i et lokalt gadekryds. I syden fx i Barcelona mødes man til dans hver søndag kl. 12 på Plaza de Cathedral. Streetdance i form af hiphop mv. kendes fra USA, og om sommeren er der dans i Fælledparken i København. Med den stigende interesse for dans både hos unge, voksne og ældre vil steder til dans være oplagt i forbindelse med indretning af moderne legegader, suppleret med en el-stikdåse og - en lydtrampolin til børnene. 62

61 B0rdtennis Et eller flere bordtennisborde kan opstilles mange steder. Der findes efterhånden mange forskellige typer og af en kvalitet som kan klare at stå udendørs hele året. Det er vigtigt, at nettet er en del af bordtennisbordets konstruktion. Bordtennis er let at gå til og langt de fleste mennesker har prøvet at spille bordtennis. Og hvis man ikke lige kan låne et par bat og en bold i den nærliggende kiosk eller café, så fylder de ikke meget i en taske eller rygsæk. 63

62 Fitness- og gymnastikredskaber En ny kropskulturel trend er ved at slå igennem i form af udendørs fitness. Træningspavillioner og en række andre former for udendørs fitness- og gymnastikredskaber er blevet moderne. Man ser dem flere og flere steder blandt andet i forbindelse med etablering af det, der går under betegnelsen folkesundhedspladser. Ideen med fitnessredskaber i gadebilledet har været et velkendt fænomen i Østen i mange år og vil være forholdsvis let at indtænke og placere i en moderne legegade i Danmark. Hinkeruder De ældgamle bevægelseslege hinke, sjippe, tagfat mv. har indtil bilernes massive indtog altid været en del af gadebilledet og gadens leg. Asfalt har altid og er stadig i dag velegnet til mange bevægelseslege. Ved etablering af moderne legegader må man derfor ikke glemme at skabe plads og mulighed for disse lege. Et meget populært og forholdsvis nyt boldspil nok det populæreste boldspil i Danmark pt. og som kan sidestilles med andre gamle asfaltlege, hedder firkant, ost eller lagkage afhængig af, hvor i landet det spilles. Krav til spillet er streger på asfalten og en bold. 64

63 Gynger Gyngen er et af de mest populære legeredskaber. Ved at gynge stimuleres balancesansen (labyrintsansen), som er en meget vigtig sans som medspiller til de øvrige sanser. Det er også sjovt at gynge, både alene og sammen med andre. Derudover har gyngen eller gyngerne den kvalitet, at de ofte anvendes som være- og opholdssted, især for pigerne. De senere år er nye, høje gyngetyper kommet på markedet, som dermed gør det sjovt også for voksne at gynge igen! 65

64 Klatresteder Klatring er blevet en af de mest attraktive former for ekstremsport, men kan også foregå mere beskedent og dog udfordrende. Placering af nye skulpturelle klatrelandskaber frem for legepladsernes traditionelle klatreredskab i en moderne legegade har mange fordele. Dels kan de fungere som et skulpturelt indslag i gadebilledet, og dels vil de appellere til og blive brugt af flere brugergrupper. Legeredskaber Der findes utrolig mange legeredskaber, nogle mere bevægelsesfremmende end andre. Udover gynger og skulpturelle klatreredskaber, som er præsenteret ovenfor, kan nævnes drejeskiver, spacenet og nye, mere fitnessprægede legeredskaber. Et vigtigt kriterium for udvælgelse af legeredskaber i forbindelse med en moderne legegade vil være at vælge nogle, der appellerer til både børn, unge og voksne. 66

65 Kunst Man skal ikke underkende kunstens betydning, heller ikke når det drejer sig om dens bevægelsesfremmende karakter. Mange skulptur- og kunstinstallationer i byens rum og i gadebilledet appellerer til fysisk aktivitet. Udover de æstetiske kvaliteter vil kunstværker i en moderne legegade også have den funktion at skabe identitet, et særligt kendetegn og en speciel bevægelsesoplevelse. 67

66 Legeredskaber (interaktive) Et nyt tiltag inden for legeredskaber er digitale eller interaktive installationer. Ideen med disse ny tiltag bygger på den teori, at man ved hjælp af børn og unges interesse for at spille computer (siddende indendørs) kan lokke dem udenfor og være fysisk aktive. Endnu findes de kun få steder, og om nyhedens interesse vil holde ved, er det for tidligt at sige noget om. Ideen er spændende, ikke mindst de kommende års produktudvikling og prisniveau. Mini- og streetgolf Hvorfor skal det kun være i sommerferien, der skal være lejlighed til at udkæmpe den traditionelle, sjove familie- eller vennedyst i minigolf? Placering af minigolfbaner i gaden kan blive en daglig fornøjelse, og selvom den fysiske udfordring er af begrænset karakter, kan en gang minigolf for normalt meget inaktive mennesker være det første skridt til at få lyst til mere. Det kunne fx være streetgolf, hvor man trods alt bevæger sig lidt mere rundt i lokalmiljøets gader i håb at få hole in one. 68

67 Løjper Den store interesse for at bevæge sig rundt i byens gader i form af gang, løb, cykling, rulleskøjter mv. har skabt behov for velegnede steder til disse formål. For at tilfredsstille disse brugergrupper er det vigtigt med gode, finkornede asfaltbelægninger, en begrænset og fartdæmpende biltrafik samt gader der er lukkede eller halvlukkede permanent eller midlertidigt. Men også at der gennem byen etableres gaderuter eller løjper med forskellige længder og oplevelser undervejs. 69

68 Parkour En ny bevægelsesaktivitet ved navn parkour, som går ud på at bevæge sig gennem byen ved at springe over og under de forhindringer, man måtte møde, har i princippet ikke behov for, at der anlægges specielle bevægelsesfremmende installationer. Og alligevel. For det har vist sig, at parkourfolket gerne finder steder eller opstiller nogle faciliteter, hvor de kan træne og øve deres specielle teknikker. Pitstops Man kan hævde, at et udendørs omklædningsrum med aflåselige skabe til opbevaring af skiftesko, nøgler og håndklæder ikke i sig selv er en bevægelsesfremmende installation, men på den anden side kan pitstops være det afsæt, som for nogle mennesker betyder, at de lettere vil få lyst til at bevæge sig. Og med den begrundelse er der al mulig grund til at tage det med i dette afsnit om bevægelsesfremmende installationer. Desværre synes ideen ikke helt at være slået igennem. Om det er prisen på et Pitstop eller selve ideen, som ikke er god nok, er svært at vide. Måske er det bare et spørgsmål om tid inden, vi ser den i gadebilledet. Måske i en mindre og billigere udgave. 70

69 Petanque- og boule Det sydlandske spil Petanque eller Boule er sammen med en generel stigning af den ældre befolknings idrætsdeltagelse også blevet en populær aktivitet her i landet, specielt de lune måneder. Der er anlagt petangue- og boulebaner mange steder, nogle steder med mere eller mindre succes. Om hvorvidt en petanque- eller boulebane bliver en succes afhænger meget af dens placering i nærmiljøet, om der er potentielle brugere og ikke mindst om komforten i form af adgangsforhold, siddepladser mv. er i orden. 71

70 Skater- og rulleskøjteanlæg Inden for de sidste år har skater- og rulleskøjtekulturen præget by- og gadebilledet mere og mere. Det er populære aktiviteter, og mange steder er der anlagt skater- og rulleskøjteanlæg i flere forskellige variationer. Som bevægelsesfremmende installation i en moderne legegade vil det være et plus, hvis mange kan have glæde af dem. Det kræver dog, at de udformes med forskellige sværhedsgrader, så både nybegyndere, øvede og de hardcore kan benytte dem. Skak, bordfodbold mv. Ét af formålene med moderne legegader er at øge befolkningens fysiske aktivitet. Det kan spil som bordfodbold, skak og lignende nok ikke gøre så meget ved. Alligevel er de medtaget her i afsnittet under bevægelsesfremmende installationer, dels fordi de fint kan indgå i et bevægelsesmiljø, og dels fordi de hører til i den kategori, som handler om spil og konkurrence på et mere folkeligt plan. 72

71 Skøjtebaner De gode gamle dage med iskolde vintre og naturlige skøjtebaner kommer nok ikke tilbage. Derfor er det godt, at den kunstfrosne, udendørs bane er opfundet. De er meget populære og giver både liv og stemning i byen. Men de store anlægs- og driftsomkostninger til disse baner, gør det vanskeligt at etablere dem i et lokalt boligområde eller i en gade. Som alternativ til de kunstfrosne skøjtebaner er en ny type plastikskøjtebaner kommet på markedet. De er billigere, fås i en mindre størrelse, men oplevelsesværdien kan man diskutere. 73

72 Terræn Ligesom gadens jævne asfaltbelægning appellerer til mange bevægelsesaktiviteter kan mindre eller større terrænformationer også gøre det. Overskydende jord kan forsegles med asfalt og nye belægningstyper og materialer har skabt mulighed for at skabe steder til terrængående leg og bevægelse. Et særligt aspekt ved terrænformationer er, at de åbner op for mange former for bevægelse, og kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan anvendes til. At de så samtidig kan være afskærmninger, sidde- eller liggeplads bliver de jo ikke mindre interessante af. Vandinstallationer Vand har en stor tiltrækningskraft. Det gælder også i byens rum. Vandrender, der opsamler regnvand, kan skabe mange times leg for børn. Og med den ny type vandspring, hvor kraftige vandstråler kommer op af asfalten på uforudsete tidspunkter og i forskellige højder og afstande, kan få såvel børn, unge som voksne til at lege og springe rundt mellem vandstrålerne. Fascinationen og bevægelsesglæden er stor, når disse vandspring fungerer, men uinteressante, når vedligeholdelsen og teknikken svigter. 74

73 Tramboliner Der findes en lang række naturlige bevægelser. Bevægelser som indgår i et hvert normalt menneskes udvikling. En af dem er at hoppe. Hvis det så også er muligt at få lidt hjælp til at hoppe højere og på andre måder end det, man kan normalt, så er det endnu sjovere. Det kan trampoliner. Og i dag findes der en række udendørs trampoliner, som kan anlægges i asfalthøjde. 75

74 Overdækninger Der er ikke tvivl om, at overdækkede, moderne legegader kan fremme aktivitetsniveauet hele året rundt. Dels som værn mod ly og læ i de kolde og blæsende efterårs- og vintermåneder, og dels som et skyggefuldt sted i kraftig sollys. En sådan installation kan være omstændig og omkostningskrævende at etablere, men hvis det skaber endnu mere leg og bevægelse kan det være en god investering her og nu og i fremtiden. Lysinstallationer Opsætning af lysinstallationer i forbindelse med anlæg af moderne legegader vil skabe tryghed i de mørke perioder af dagen, og ikke mindst give mulighed for at tilbyde leg og bevægelse flere timer i døgnet. Især vil mange unge benytte denne mulighed. De går som bekendt ikke i seng efter mørkets frembrud! Teknisk kan man installere et lysanlæg med et ur, så man kan regulere start- og sluttidspunkt. 76

75 77

76 Midlertidige og fleksible installationer I karakteristikken af en moderne legegader blev det nævnt, at moderne legegader kan have karakter af midlertidighed og fleksibilitet. Midlertidighed forstået i forhold til hvor længe og hvornår, og fleksibilitet i forhold til de typer af bevægelsesfremmende installationer, der kan placeres i tilknytning til denne midlertidighed. I kapitel 3 blev der præsenteret nogle eksempler på sådanne moderne legegader. Midlertidighed I princippet kan man etablere midlertidige, moderne legegader i det meste af byen, både i kortere og længere perioder. Det kan være på gaden ude foran skolen i forbindelse med skolens frikvarter eller over en hel weekend i forbindelse med et større lokalt gadearrangement. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at søge tilladelse hos Politiet eller kommunens tekniske forvaltning for at få lov til at lukke en gade i kortere og længere perioder. Her vil man endvidere kunne få besked vedrørende praktiske forhold i forbindelse med afspærringer, skiltning mv. Fleksibilitet Den anden problemstilling er, hvilke bevægelsesfremmende installationer der kan placeres i disse midlertidige lukkede gader. I den forbindelse må man skelne mellem de let flytbare, som er nemme at flytte rundt med og så de mere besværlige, hvor det er nødvendigt at bruge lastbil, gaffeltruck eller lignende. 78

77 Fleksible, bevægelsesfremmende installationer Eksempler på enkelte opstregninger ved brug af kridt og tape samt lette, flytbare elementer i form af bander, fodboldmål, kegler og musikanlæg. [Let flytbare] Små flytbare bander sat sammen Mobilt musikanlæg til rulleskøjtedans Kridtstreger på brostensbelægning Tape på asfalt Flytbare kegler 79

78 Fleksible, bevægelsesfremmende installationer Eksempler som ikke er sådan lige til at flytte rundt med. Her vil det være nødvendigt af få hjælp til at flytte dem frem og tilbage med en gaffeltruck, lastbil el. lign. I nogle tilfælde vil det kræve en fastere montering, men stadig kan de flyttes forholdsvis enkelt. De er samtidig solide og kan klare at stå ude i kortere eller længere tid. [Svært flytbare] Fitnessredskaber Beachvolley Boldarena 80

79 Bandebane Skjøtebane Basketballstativ Minigolf Bordtennis 81

80 Midlertidig gade- og trafikregulering I forbindelse med etablering af midlertidige, moderne legegader vil det ofte være nødvendigt med en form for gade- og trafikregulering. Her præsenteres nogle eksempler fra den virkelige verden. Dels nogle forholdsvis enkle og let flytbare, og dels nogle svært flytbare, som vil kræve en gaffeltruck, lastbil el. lign. for at blive flyttet frem og tilbage. [Let flytbare] Bildæk Blomsterkasser Plastik [Svært flytbare] 82 Rå beton

81 Træ Stål Blomsterkummer Indfarvet beton Mere bevægelse i byens rum 83

82 10 GODE RÅD Som afslutning på dette idékatalog præsenteres her nogle gode råd og anbefalinger i forbindelse med idéudvikling, anlæg og drift af moderne legegader. 1. Se mulighederne Der vil ofte være mange muligheder og velegnede steder rundt omkring i byen for at anlægge moderne legegader. Det kan ske med mindre eller større, kreative indgreb af eksisterende gader, på såkaldte overskudslandskaber eller i forbindelse med mindre offentlige anlæg. 2. Vurder lokale forhold En moderne legegade skal vurderes, anlægges og indrettes med udgangspunkt i lokale forhold. Det gælder i forhold til dens placering i lokalmiljøet, beboersammensætning og lokale ressourcer. 3. Inddrag borgerne I nogen tilfælde vil anlæggelse af moderne legegader kræve nye eller ændrede lokalplaner, andre gange ikke. Under alle omstændigheder vil anlæggelse af en moderne legegader gribe ind i og blive en del af et lokalt miljø. Inddragelse af lokale borgere i forhold til behov, idéudvikling, medejerskab etc. må anbefales. 4. Samarbejd på tværs Etablering af moderne legegader vil kræve, at flere partnere må samarbejde, uanset om initiativet kommer oppefra eller nedefra. Det kræver samarbejdsvilje og respekt for hinandens udgangspunkt. På det kommunale plan vil det ofte kræve nye samarbejdsrelationer mellem flere af kommunens forvaltninger. 5. Indsaml erfaringer Der findes i dag flere eksempler på moderne legegader. Indsamling af erfaringer fra andre steder kan både give inspiration og gode, konkrete råd, som kan være til stor hjælp i forbindelse med anlæg af nye moderne legegader. 6. Søg viden Etablering af en moderne legegade vil i langt de fleste tilfælde kræve, at man søger viden om og sætter sig ind i diverse regler og vejledninger. Det kan være omkring vejregler, lokalplaner, sikkerhed mv. Men samtidig skal man også være opmærksom på, at der findes fortolkningsmuligheder af reglerne, der kan tilgodese lokale løsningsmuligheder. 7. Udvælg gader og bevægelsesfremmende installationer Anlæggelse af moderne legegader handler om at finde velegnede steder i byens gadebillede. Når det er sket, er spørgsmålet, hvordan disse gaderum skal indrettes. I første omgang må man orienterede sig om hvilke bevægelsesfremmende installationer der eksisterer og derefter udvælge nogen, der kan opfylde mål og indhold for den specifikke moderne legegade. 8. Tænk bæredygtigt En moderne legegade skal anlægges og fungere ud fra et bæredygtigt perspektiv. Den skal forbedre gadens klima, dæmme op for biltrafikkens forurening og udnytte lokale ressourcer. Men et bæredygtigt perspektiv handler også om, at en moderne legegade skal fungere som et socialt og kulturelt mødested for alle. Det kræver, at en moderne legegade skal møbleres med varierede, multifunktionelle bevægelsesfremmende installationer. 9. Giv og tag medejerskab Den daglige brug af en moderne legegade vil fortrinsvis være beboere i lokalmiljøet. Et medejerskab vil skabe forudsætninger for et større lokalt ansvar og engagement. 10. Organiser drift og vedligeholdelse Moderne legegader skal være attraktive og trygge at opholde sig i. Det kræver, at de ser ordentlige ud, og at ting, der bliver ødelagt eller nedslidte, skal repareres eller udskiftes. Det betyder, at der skal organiseres og eksistere en drift- og vedligeholdelsesplan, meget gerne med inddragelse af lokale kræfter. 84

83 LITTERATUR Bøger Agger, A. og B. Hoffmann (2008). Borgerne på banen håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling. København: Velfærdsministeriet. Abitz, J. (2008). Børn og byudvikling en eksempelsamling om inddragelse af børn i byfornyelsen. København: Velfærdsministeriet. Faskunger, J. (2007). Den byggda miljöns påverkan på fysisk aktivitet. Östersund: Statens Folkhälsoinstitut. Schytte, B. (2004). En idrætslegeplads skal ligge i vejen. København: Lokale- og Anlægsfonden. Schytte, B. (2006). Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer: Erfaringer fra et projekt i Vollsmose. Odense: Odense Kommune. Troelsen, J., et al. (2008). De bolignære områders betydning for sundhed. Odense: Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik. Justitsministeriet. (1978a). Cirkulære nr. 177 af : Cirkulære om krav til indretning af opholds- og legeområder efter færdselslovens 40. København. Justitsministeriet. (1978b). Færdselslovens 4: Nye former for trafiksanering (Betænkning nr. 827). København. Vejdirektoratet. (2007). Byernes trafikarealer: Hæfte 7: Fartdæmpere. København. Walljasper, J. (2007). The Great Neighborhood Book: A do-it-yourself guide to placemaking. New York: New Society Publishers. Justitsministeriet. (1978c). Vejledning nr af : Vejledning om gennemførelse af trafiksaneringer af den art, som tilsigtes med færdselslovens 40. København. [Med tilhørende ændringer]. Københavns Kommune, Vej og Park. (2006). Handlingsplan for Københavns BYRUM. København. Københavns Kommune, Ørestadsselskabet, & Lokale- og Anlægsfonden. (2005). Idéoplæg til idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad. København. Artikler Eskelund, K. (2007). Motionsrum: Indret byerne, så vi bevæger os. Politiken Gehl, J. (2003). Først livet så rummene. Politikens kronik Lamm, B. (2008). PLAYSCAPES bevægelsesinstsallationer i by- og landskabsrum. Landskab, 89(2), Lee, K. (2006), Fysisk aktivitet og sundhed i Europa: Evidens og handling. København: Sund By Netværket. Pilgaard, M. (2008). Danskernes motions- og sportsvaner 2007: Nøgletal og tendenser. København: Idrættens Analyseinstitut. Larsen, K. (2003), Den tredje bølge på vej mod en ny bevægelseskultur. København: Lokale- og Anlægsfonden. Poulsen, L. (2003). Overskudslandskabet. Grønt Miljø, (1),

84

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

[EVALUERING] LEGEGADER I ODENSE BENNY SCHYTTE 2011

[EVALUERING] LEGEGADER I ODENSE BENNY SCHYTTE 2011 [EVALUERING] LEGEGADER I ODENSE Roersvej Carl Baggers Allé BENNY SCHYTTE 2011 EVALUERING AF LEGEGADER I ODENSE Odense Kommune og Benny Schytte Forfatter: Benny Schytte Foto: Benny Schytte Tegninger: Palle

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Marsk Stigs Alle, Peder Hesselsvej, Abelsvej og Erik Grippings Alle Rådgiver Rambøll Mødedato: 28/8 Deltagere: Rådgiver Rambøll: Thomas Siggaard og Rikke Hedegaard Jeppesen Sag-202998

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Odense kommunes seniorlivspolitik

Odense kommunes seniorlivspolitik Odense kommunes seniorlivspolitik Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Indledning 06-07 Visioner og temaer 08-09 Mennesket - det aktive seniorliv 10-13 Pleje og omsorg 14-17 Byrum og boliger 18-19 Mødet med

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Til Borgermøde om Sankt Annæ Projektet 18. januar 2013 Fra Kvæsthusselskabet ddd Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Kvæsthusselskabet havde inviteret naboer og interessenter til borgermøde

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Café Højbjerggård. Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård. 1. juni 2007 Ungdomsskolen

Café Højbjerggård. Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård. 1. juni 2007 Ungdomsskolen Café Højbjerggård Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård 1. juni 2007 Ungdomsskolen Indholdsoversigt CAFÉTANKEN 3 BEMANDING 3 ÅBNINGSTIDER 3 ÅBNINGSSTART 3 MEDLEMSKAB 4 INDHOLD

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere